7 semester speciale. Kristian Lynge Erdal VIA U.C. Campus Horsens. Bygningskonstruktøruddannelsen. Vejleder: Benny Olsen

Transkript

1 7 semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen BKHS72U S14 Kristian Lynge Erdal Vejleder: Benny Olsen VIA U.C. Campus Horsens Aflevering:

2

3 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April 2014 Forord Denne specialerapport en er del af Bygningskonstruktør uddannelsens afsluttende eksamen. Rapporten handler om akkordaflønning og dets problematikker i betonfaget. Rapporten tager udgangspunkt i NCC s projekt i Aarhus kaldet Urban Media Space. Den er bygget op omkring interviews med produktionsledelse, overenskomster fra 3F og Dansk Byggeri, samt egne iagttagelser. Alle kilder på billeder og informationer er angivet i billedlisten og kildelisten. Jeg vil gerne sige tak til ansatte ved NCC Råhus i Aarhus, og en speciel tak til Søren Andersen Produktionsdirektør, Peter Holm Senior produktionschef, Henrik Kirk Høeg - Produktionsleder, Morten Rasmussen - Produktionschef og Hans Jørgen Horn Arbejdsleder (tidl. Sjakbajs). Side 2 af 37

4 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April 2014 Abstract Under my stay at NCC, I have experienced issues about time, economics and motivation for the workers. My problem statement has been about Urbanraa, which was that project I worked with. My report describes being on piecework, and what it involves. My report also describes the issues about piecework at the construction site Urbanraa. I have been converting the roof construction and comparing it to the original calculation. That gives very different results. At last my report describes how to lead and motivate your employees, and make them cooperate. To find information to my report, I look into the Danish settlements. I have also had interviews with employees at the productions office for NCC Construction A/S. Together with the information s I have collected, I have used my own experience through this education. Enjoy. Side 3 af 37

5 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April 2014 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Abstract... 3 Billedliste... 5 Indledning med problemformulering... 6 Emnevalg og begrundelse... 6 Problemformulerings spørgsmål... 6 Afgrænsning... 7 Grundlag og kilder... 7 Rapportens struktur... 7 Hovedafsnit... 8 Generelt om akkord... 8 Akkordopbygning i betonfaget... 8 Fordele og ulemper ved akkordarbejde Regler omkring udførelse på akkord Fremgangsmåde ved NCC Aktuelle udfordringer i Aarhus Urban Media Space Aarhus Aktuel fremgangsmåde og historik på byggepladsen Udfordringer omkring det aktuelle tilfælde Alternativer til andre former Tagkonstruktionen kalkulation, aktuelle timer og ny akkordberegning Ledelse, motivation og samarbejde Opdeling af store projekter Hvad motiverer de timelønnede? Hvordan får man flere sjak til at samarbejde? NCC s ansattes fordele og ulemper omkring akkord Konklusion Kildeliste Side 4 af 37

6 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April 2014 Billedliste Forside Billederne er hentet fra Hovedafsnit Figur 1.1 Kilde: (Specialforbundet, 1988) Fra vejledende tider side 31. Figur 1.2 Anlægsteknik 2, Styring af byggeprocessen. Side 274 Figur 1.3 Anlægsteknik 2, Styring af byggeprocessen. Side 275 Figur 2.1 Figur 2.2 Figur 2.3 Figur Egen tegning Egen tegning Figur 3.1 Figur 3.2 Eget udført diagram, kilde Peter Holm, Senior Produktionschef, NCC Eget udført diagram, kilde Peter Holm, Senior Produktionschef, NCC Side 5 af 37

7 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April 2014 Indledning med problemformulering Emnevalg og begrundelse Specialets overordnede emne er akkord. Under dette emne vil jeg starte med at beskrive hvad akkordarbejde er, og nogle af reglerne indenfor området. Jeg vil også beskrive hvad et akkordgrundlag kan indeholde. Næste afsnit tager udgangspunktet i Urban Mediaspace (praktikstedet). Her oplevede jeg nogle udfordringer omkring timeløn kontra akkord, og det har jeg undersøgt nærmere. Samtidig vil jeg lave en akkordberegning på tagkonstruktionen som er udført på timeløn. Resultaterne sammenholder jeg med den oprindelige kalkulation. Analysering skulle gerne kunne bruges fremadrettet og ikke kun se tilbage på dette byggeri. Under dette emne vil der også blive beskrevet noget omkring samarbejdet sjakkene imellem, og hvordan man ledelsesmæssigt kan gøre nogle tiltag for at forbedre et eventuelt samarbejde mellem de ansatte, også selvom arbejdet består i ren akkordopmåling. Problemformulerings spørgsmål Hvad er akkord og hvordan fungerer det i betonfaget? - Hvad er en akkord og hvilke regler er der indenfor betonfaget? - Hvad er historikken og hvad har der været af udfordringer på Urbanraa? - Kunne tagkonstruktionen have været forbedret rent udgiftsmæssigt hvis det var udført på akkord? - Hvordan kan man få flere sjak til at samarbejde og hvordan motiverer man bedst sine ansatte? Spørgsmål til interviews med NCC ansatte: Spørgsmål omkring generel akkord: - Hvad mener du der er af fordele og ulemper ved akkordarbejde? - Hvad kan være fordelen/ulempen ved slumakkord? - Hvad kan være fordelen/ulempen ved opmåling? - Hvor kompliceret kan et byggeri være før det er umuligt at udføre opmåling? - Er der stor forskel på det øst og vest? Spørgsmål om problemstillingerne på Urbanraa: - Mener du at den aktuelle slumakkord har været den mest optimale? - I starten var det anderledes, hvorfor kunne det ikke fungere? o Var det de timelønnede der ikke kunne udføre det i praksis eller var det kontoret der havde de største udfordringer? - Rent tidsmæssigt og økonomisk, kunne det så have været mere effektivt hvis det var på opmåling? Side 6 af 37

8 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April Hvis projektet skulle udføres på opmåling, hvordan skulle opdelingen mellem sjakkene have været? - Skulle man have haft færre, men større sjak i stedet? - Kan man stå i en situation hvor de timelønnede mener at de er for tilfredse med deres lønniveau og derfor ikke yder optimalt? - Er der så mange udfordringer i dette projekt at det rent faktisk ikke kan udføres på opmåling? o Kunne man have lavet en skarpere slumakkord for at motivere flere folk? Spørgsmål omkring samarbejde/arbejdsopdeling med flere sjak: - Hvordan kan man motivere nogle sjak til at give den en ekstra skalle? - Når man har flere sjak i samme område, kan man lave nogle retningslinjer for samarbejdet eller kører de bare deres eget løb? - Hvordan kan man ellers dele et projekt eller byggeplads op? - Har du nogle erfaringer eller gode råd til at motivere folkene? Afgrænsning Første afsnit omkring akkord generelt er afgrænset til at omhandle akkordarbejde i betonbranchen. Jeg beskriver ikke noget om andre brancher som murer eller vvs. Andet afsnit er afgrænset til at omhandle NCC s byggeplads Urbanraa i Aarhus. Det er udgangspunktet og den plads jeg har interviewet folk omkring. Grundlag og kilder Mit grundlag stammer fra mit praktikophold på Urban Mediaspace i Aarhus. Udgangspunktet i videns indsamling bliver denne plads. Min empiri indsamling bliver egne erfaringer fra praktikken, interviews med ansatte ved NCC, indsamling af data fra bøger og internettet. Overenskomsterne danner også grundlag for videns indsamling til rapporten. Rapportens struktur Rapporten er delt op i 3 dele. Første del er indledning med problemformuleringen. Anden del er hovedafsnittet som indeholder analyser, interview, egne erfaringer og delkonklusioner på alle afsnittene. Hovedafsnittet er opdelt i 3 dele, hvoraf første del omhandler akkord generelt, anden del omhandler Urbanraa med beregning på tagkonstruktionen og sidste del handler om samarbejde og motivation af medarbejderne. Tredje afsnit er konklusion med besvarelse af problemformuleringens spørgsmål. Side 7 af 37

9 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April 2014 Hovedafsnit Generelt om akkord Det første afsnit er en indledning til emnet, med generelle informationer omkring akkord som aflønningsform. Rapporten omhandler struktørfaget, da det er det fag jeg har beskæftiget mig med i praktik perioden, og er det fag jeg har jobinteresse i efterfølgende. De efterfølgende underafsnit omhandler akkord i almindelighed, opbygning af en akkordaftale, fordele og ulemper, regler for akkordarbejde, aflønningsformer udformet som akkord og sidst en forklaring på akkordopbygning ved NCC som opstart til det efterfølgende afsnit. Akkordopbygning i betonfaget Akkord er en aflønningsform for et givent stykke arbejde. Akkorden udregnes på forskellige måder afhængig af håndværksfaget. Murer- og tømrerarbejde afregnes efter en mængde udført på en given tid. Eksempelvis kan en murer få 1 krone pr. sten. Jo flere sten der mures i timen, jo mere giver det i løn. Ved jord og beton afregnes akkorden efter minutfaktor og enhedstid pr. min. Eksempelvis får du 16,8 min/m 2 ved opstilling af forskalling i størrelse 4-8 m 2 til en armering ydervæg, (se skema underneden) Et eksempel for udregning ser således ud: (150 min x 1,9215 kr./min) + 25,5 kr./time. Enhedstid Minutfaktor Fasttimetillæg Enhedstiden er de minutter der er optjent på en time. Minutfaktoren er overenskomstbestemt. Side 8 af 37

10 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April 2014 Figur 1.1 Ved en akkord belønnes modtageren (timelønnet) for hans arbejdsindsats og resultater, i modsætning til normal timeløn hvor han belønnes efter antal arbejdstimer. Ved almindelig timeløn udbetales der uanset om arbejdstimen er effektiv eller ineffektiv. Ved akkordaflønning straffer den timelønnede sig selv ved ineffektive arbejdstimer, da prisen for den givne mængde arbejde er fast. Jo mere effektiv den givne mængde arbejde kan udføres, jo højere vil indtjeningen til lønmodtageren blive. Et givent stykke arbejde der skal udføres på akkord, kan eventuelt udfærdiges således. Eksemplet er simpelt men forklare princippet. Arbejdsgiveren opgiver og bestiller en given mængde materialer og det nødvendige materiel hjem til projektet. Arbejdsgiveren vurderer arbejdet til at tage 1000 mandetimer. Ud fra hans tidsplan vurderer han, at der skal være 8 mand i et sjak. De underskriver et akkordgrundlag, hvori de får ,- i løn for de 1000 mandetimer, svarende til 205,- i timen for 8 mand i sjakket. Udføres arbejdet på 900 timer udbetales stadig ,- til deling, hvorefter timelønnen bliver 227,- pr mand. Samtidig kan de hurtigere komme videre til en ny akkord. Overskrider de 1000 mandetimer bliver timelønnen tilsvarende lavere. Der er dog steder hvor de bliver garanteret en mindste timeløn i akkorden, så det ikke kan lade sig gøre at arbejde sig i underskud. Der kan udarbejdes forskellige former for akkordaftaler. En akkord kan overordnet bestå af ren opmåling og standardpriser eller en slumakkord. En akkordaftale på ren opmåling baseres på en standardpriskurant for bygge- og anlægsarbejde 2010, udført af Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund 3F, samt et databladet Vejledende tider af 1988 mellem Entreprenørforeningen og Specialarbejderforbundet i Danmark. Mange Side 9 af 37

11 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April 2014 entreprenørvirksomheder har forenklet priskuranten og vejledende tider, så de har deres egen erfaringstal som kurant. Dette gøres for at lette opmåling og forståelse for akkordaftalen, da standarddokumenterne er komplicerede, og ikke nødvendigvis tidssvarende for nutidens komplicerede og store byggerier. Egne tidsstudier må bare ikke stille akkordmodtageren dårligere end Vejledende tider og overenskomsten. Figur 1.2 Når akkorden er baseret på tidsstudier fastlægges der en personlig tillægstid efter den gældende overenskomst. Det skal dække tid til personlige behov, (toiletbesøg osv.) og skal også tage hensyn til at noget arbejde er mere hårdt fysisk end andet. Normaltiden er den rene akkordtid som udbetales. Den unormale tid er de ting der ikke kan forudses. Det kan blandt andet være vejrlig eller ekstra arbejde. Det udbetales med en timelønstakt som er fastsat i akkordgrundlaget. Den unødvendige tid honoreres ikke. (Fisker, 2012) Normaltiden beregnes ud fra følgende figur fra Anlægsteknik 2. Operationstiden er tidsstudiet. Det kan være fra vejledende tider eller egne tidsstudier. Tillægstiden er et tillæg til arbejde mere kompliceret end tidsstudiet. De personlige behov og træthedstillæg er toiletbesøg, snak og trætheden ved opslidende arbejde. Figur: 1.3 Side 10 af 37

12 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April 2014 Det er arbejdsgiveren som udfører en akkordaftale ud fra en forventet produktion og timeløn. Entreprenørerne har et grundlæggende paradigme, som tilpasses til den enkelte arbejdsmængde, som skal udføres som akkord. Arbejdsgiveren udarbejder et akkordgrundlag, som skal underskrives af både arbejdsgiver og det sjak som skal udføre det givne stykke arbejde. Et akkordgrundlag indeholder blandt andet følgende: - Oplysninger om byggesagen og arbejdsstedets adresse - Involverede parter - Akkordens grundlag og omfang samt arbejdets art og nærmere beskrivelse af selve arbejdet og omfang - Krav til arbejdsmiljø, sikkerhed og kvalitet - Ydelser der er indeholdt i akkorden, fx lærlinge, medhjælp til afsætning, oprydning, diverse projekt- og sikkerhedsmøder, vinterforanstaltning og eventuelt samarbejde mellem flere sjak - Ydelser uden for grundlaget, fx kranfører, skurby, eventuelle møder og særlig vinterforanstaltninger - Udførelsestidspunkt og forventning til bemanding - Priser, lønoversigt, udbetalingsregler og eventuelt bonusser hvis disse er indlagt - Arbejdsgiverens ydelser til hjælp til udførelsen af arbejdet - Underskrift fra arbejdsgiver og sjakbajsen Som bilag til følgende grundlag kan der ligge en aktivitetsliste og arbejdstidsplan. Hvis arbejdets omfang eller art ikke menes at kunne udføres som opmåling, kan det udføres på en slumakkord. En slumakkord er en aftale der stadig indebærer et givent stykke arbejde, men grundlaget er ikke så detaljeret. På de store byggerier hvor kompleksiteten er høj, er slumakkord det mest udbredte. Det minder mere om ren timeløn og er derfor væsentligt nemmere at kontrollere. En slumakkord kan blandt andet udføres som en tidsakkord. Der opsættes en deadline for en planlagt stykke arbejde og aftales en timeløn som udgangspunkt. Hvis arbejdet udføres til den givne deadline forhøjes timelønnen efter aftalen. I bund og grund er mange slumakkorder timelønsarbejde med en gulerod i form af ekstra timeløn ved en effektiv indsats. Delkonklusion Akkordarbejde kan enten udføres som ren opmåling ud fra overenskomst og tidsstudier, eller det kan udføres som en slumakkord. En slumakkord kan blandt andet være en tidsakkord hvor man har en deadline for arbejdet med en bonus som gulerod. Arbejdsgiveren udarbejder et akkordgrundlag som skal underskrives af begge parter inden arbejdets opstart. En slumakkord er nemmere at kontrollere end ren akkord, men minder mere om timeløn, og giver derfor ikke nødvendigvis de samme motivationsfaktorer. Side 11 af 37

13 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April 2014 Fordele og ulemper ved akkordarbejde Akkordarbejde vil altid være en smagssag efter folks forskellige temperament. Ren akkordarbejde på opmåling ligger gerne op til nogle diskussioner, og man skal som byggeleder og sjakbajs være i stand til at holde hovedet koldt, ellers er risikoen for at blive snydt overhængende. Mange af fordelene ved akkordarbejde er kun gældende i det øjeblik arbejdsgiveren også har forstand på reglerne. Afsnittet beskriver den viden om fordele og ulemper jeg har kunnet læse mig frem til, samt mine egne holdninger omkring fordele og ulemper. Fordele Lønudgifterne er en variabel faktor. Der udarbejdes en kalkulation af projektet, hvor materialer og materiel er forholdsvis nemme at prissætte. Fordelen ved akkord er, at du har overblikket over lønudgiften. Det har du ikke ved timeløn, og tager projektet længere tid end beregnet ændrer det også på udgiften til materiellet. Tager det længere tid end beregnet, vil der også være funktionærer tilknyttet længere tid. Derfor kan man styre timelønnen ved hjælp af akkord. Her har du en bedre kontrol over de økonomiske poster. Akkordarbejde sætter også krav til de timelønnede. Som arbejdsgiver er man mest interesseret i effektiv arbejdstid. Ved akkordarbejde sikrer arbejdsgiverne sig så meget effektiv arbejdstid som muligt, da det er der de timelønnede tjener deres penge. De tjener ingen penge ved at sidde fem minutter ekstra i pauserne. En af de fordele jeg syntes der er ved akkordarbejde, er styring af kvaliteten. I en akkord er der opstillet krav til kvaliteten i henhold til den standard, der er opsat for projektet. Arbejdet skal udføres i den kvalitet der er beskrevet i akkordgrundlaget. Gøres dette ikke, er det for sjakkets egen betaling at udbedre, så resultatet bliver tilfredsstillende. Det er derfor en skrøne at kvaliteten bliver dårligere på akkord. Ved de dygtige sjak, der gerne vil tjene penge, bliver kvaliteten bedre. Man skal dog være opmærksom på at få lavet kvalitetssikring undervejs, da der kan forekomme sjak, der springer nogle skjulte detaljer over for at komme hurtigere frem. Det er som udgangspunkt samme holdning 3F og Dansk Byggeri melder ud. Med samme udgangspunkt som kvalitetssikringen, kan man også i akkordgrundlaget indskrive oprydning og sikkerhed. Sikkerhed er ikke nødvendigvis med i fuld udstrækning, men primært er det kun sikkerhed i forbindelse med eget arbejde. En aftale kunne derfor være, at ved udarbejdelse af sikkerhed til andre, foregik det på en forhøjet timeløn i stedet for den aftalte grundtimeløn. Generelt sørger de gode akkordsjak dog for at tingene er i orden, da de godt ved hvem der egentlig skal betale for udbedringen. Side 12 af 37

14 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April 2014 Ulemper En af ulemperne for arbejdsgiverne er samtidig en fordel for de timelønnede. Timelønsarbejde stiller ikke nogen krav til arbejdstempo og ydelse. Det er derfor lettere at sikre en lige løn for alle arbejderne uanset evner. Det giver arbejdsgiverne nogle udfordringer i forhold til tidsplaner, økonomi og den daglige motivation af arbejderne. Mange arbejdsgivere bruger ekstra tid på at udføre kontrol med mødetider og pauser, og generelt bliver styringen fra arbejdsgiverne mere stram. Erfaringer viser, at når akkordpriserne bliver skruet hårdt i vejret, kan det hurtigt komme til at virke usolidarisk, da forskellene i fortjenesterne kan være store. Det kan også give udfordringer under farlige arbejdsforhold, da mange vil forsømme sikkerhedsarbejdet, for at komme hurtigere frem. Det kræver kontrol fra arbejdsgiveren. Uanset hvad folk siger og gør, så skal sikkerheden komme før indtjening og tidsplaner. En anden ulempe er omfanget af projekterne i Aarhus og København. De er store, komplekse og individuelle, og det er rigtig svært at finde en sjakbajs der kan overskue arbejdet. Sjakbajserne skriver i princippet under for flere familiers privatøkonomi, og det kræver sin mand. Kan de ikke overskue om de kan tjene penge vil de hellere udføre arbejde på timeløn, eller en slumakkord med forhøjet timeløn som gulerod. Delkonklusion Akkord kan mod stor fordel være en motivationsfaktor for de timelønnede. De yder den ekstra indsats det kræver for at tjene gode penge. Det giver også arbejdsgiveren en fordel, da han får arbejdet udført til den fastsatte tid. Arbejdsgiveren ved samtidig, inden arbejdets opstart, hvad det koster og hvor lang tid arbejdet tager. Ulemperne er de store komplekse byggerier der kan være svære at overskue, og derfor går det nemt galt. Samtidig kræver det kontrol med sikkerheden og kvalitetssikringen, men de rigtige akkordsjak sørger for at deres arbejde er udført korrekt. Regler omkring udførelse på akkord Dette underafsnit beskriver de vigtigste regler man skal kende omkring akkordarbejde. Hvis man ikke kender reglerne og begiver sig ud i akkordarbejde, kan man komme galt afsted. Jeg beskriver det vigtigste sammen med nogle af de faldgrupper der kan være. Mange af informationer står i Bygge- og anlægsoverenskomsten 2012 mellem 3F og Dansk Byggeri. Det kan ses under kapitel 8 Resultatløn, (bilag 1) Både den ansatte og arbejdsgiveren har altid ret til at få arbejdet udført som akkord. Lærlingen har ikke selvstændig akkordret. Voksne arbejdere må ikke nægte lærlinge at deltage i akkorden. Mange virksomheder har en procentsats til aflønning af lærlinge. Jo Side 13 af 37

15 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April 2014 længere de er i uddannelsesforløbet, jo mere får de også del i akkordoverskuddet. Det er en aftale der træffes lokalt med den entreprenør arbejdet skal udføres for, (Byggeri, 2012) Der er ikke krav til brug af Vejledende tider. Arbejdes der efter den samt priskuranten, skal der arbejdes efter de fastsatte tider og priser. Efter anden aftale med arbejdsgiveren, kan der også arbejdes efter tidsstudier på baggrund af erfaringsdata. Langt de fleste akkordgrundlag bliver indgået på entreprenørernes egne priskuranter. Der tjener sjakket som regel også flere penge kontra en direkte sammenligning med Priskuranten og Vejledende tider, (Byggeri, 2012) De timelønnede der deltager i en akkord, må ikke afvise at udføre andet tilfældigt arbejde, som står i direkte forbindelse til den gældende akkord på samme byggeplads. De må heller ikke afvise at udføre enkelte tilfældige mindre arbejder, hvis der ikke er andre tilstede på pladsen. Arbejdet udføres efter grundtimelønnen, (Byggeri, 2012) Er et sjak ved at arbejde sig i underskud, er det arbejdsgiverens ansvar, under ret, at udbetale akkorden. Når der udføres akkordarbejde udbetales mindstelønnen på forskud. Satsen kan findes i 21 i Bygge- og anlægsoverenskomsten. I mange tilfælde udbetales en grundtimeløn til de ansatte. Når akkorden opgøres, udbetales derefter det samlede akkordoverskud. (Rasmus Mathisen, 2013) Ved akkordarbejde af længere varighed, kan de timelønnede kræve udbetalt et forskud hver 4 uge. Forskuddet, inkl. udbetaling, udgør 90 % af den samlede akkordsum. De sidste 10 % tilbageholdelses, og udbetales først når alle fejl og mangler er udbedret. (Byggeri, 2012) Når der skal fremsættes krav om betaling for ydelser der ikke er indeholdt i akkordgrundlaget, udføres der en akkorderingsseddel. Akkorderingssedlen skal fremsendes snarest muligt efter arbejdets gang. Når der, overfor arbejdsgiveren eller hans repræsentanter, skriftligt er fremlagt et akkorderingskrav, skal arbejdsgiveren give skriftlig respons inden 6 arbejdsdage. Herefter svarer den timelønnede skriftligt tilbage inden 6 arbejdsdage. Overskrider arbejdsgiveren eller den timelønnede fristen på de 6 arbejdsdage, kan den modsatte part forvente de fremsatte krav som godkendte. Det er også gældende selvom en af parterne er på ferie. Er der en repræsentant for parten der modtager akkorderingsseddel, er den kendt for vedkommende og de 6 arbejdsdage er gældende. Kravet anses som overholdt så længe dokumentet er kommet modparten i hænde inden for de 6 arbejdsdage. Det anses også for gældende såfremt det er angivet til anbefalet postbesørgelse inden for de 6 arbejdsdage. (Byggeri, 2012) Efter endt arbejde udføres der en opmåling af akkorden. Det er både arbejdsgiveren og arbejdstageren der udfører opmåling i fællesskab. Når arbejdet er færdiggjort meddeler arbejdsgiveren det til de ansatte. Senest 4 uger efter færdigmeldingen skal akkordregnskabet være arbejdsgiveren i hænde. Hvis fristen ikke overholdes kan de ansattes Side 14 af 37

16 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April 2014 krav på et eventuelt akkordoverskud bortfalde. Sjakbajsen fører skurbog, hvor han hver uge eller dag udfører regnskab. Skurbogen danner grundlag for udbetalingerne fra arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren kan også føre ugesedler som danner grundlag for udbetalingen. Er sjakbajsen uenig i arbejdsgiverens ugesedler skal han stadig underskrive dem, dog gøres det med forbehold. Med mindre andet er aftalt betragtes arbejdsgiverens ugesedler som godkendte, hvis sjakbajsen ikke har gjort indsigelse senest ugedagen efter udbetalingen. (Byggeri, 2012) Er arbejdsgiveren uenig i regnskabet skal det oplyses til medarbejderen skriftligt inden 6 arbejdsdage efter modtagelse af regnskabet. Han må dog ikke gøre det før tidligst 10 arbejdsdage efter arbejdet er afsluttet. For overholdelse af deadlines gælder de samme regler som for akkorderingssedlerne. Ved uenighed skal der oplyses hvilke kritikpunkter eller beløb, der ikke kan godkendes. Det eneste der kan ændre i tidsfristerne for modtagelse og respons, er hvis firmaet har bekendtgjort samlet ferie for virksomheden. Dermed forlænges fristerne med den givne feries længde. (Byggeri, 2012) Opstår der i løbet af akkorden en pause på mere end 3 uger, har medarbejderen ret til at få akkorden afregnet. (Byggeri, 2012) Opsummering Af de nævnte regler er 6 dages reglen en af de rigtige vigtige at huske. Er der ikke givet respons inden den givne termin, er forslaget vedtaget, og det kan få konsekvenser. Det er også vigtigt at huske, at både arbejdsgiveren og den ansatte kan forlange arbejdet udført på akkord. Dette kan man ikke modsige. Fremgangsmåde ved NCC Dette afsnit fortæller kort om NCC s fremgangsmåde for akkordarbejde. Informationer er fundet ved hjælp af interviews med produktionsledere og chefer ved NCC. Ved NCC forsøger man så vidt det er muligt at arbejde på akkord. De forsøger også at arbejde på akkord på store, komplicerede projekter. Det er dog ikke altid det lykkes, som det kan læses senere i denne rapport. I mange tilfælde bliver der i stedet arbejdet på slumakkord, som for eksempel en tidsakkord. Ved akkordopmåling arbejder NCC ud fra deres egen priskurant. Den er lavet med tidsstudier og erfaringer gjort gennem andre projekter. De vil ikke arbejde efter Vejledende tider, da opmåling bliver for detaljeret og kompliceret. De har udarbejdet en mere enkel kurant. For at tage et eksempel er der fundamenter. Der udregnes hvor mange meter fundament der findes i opgaven. For hver meter er der i NCC s kurant beskrevet, hvad den indeholder. Den Side 15 af 37

17 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April 2014 tager udgangspunkt i standardkonstruktioner. Er arbejdet udover normal standard, lægges der et tillæg til minutfaktoren. Der ændres ikke i den vejledende tid. Får man en forhøjet tid på et kompliceret fundament, forventes samme forhøjning næste gang der skal udføres et standardfundament. Aktuelle udfordringer i Aarhus I Aarhus har entreprenørerne en udfordring. Arbejdsgiverne vil naturligvis gerne holde lønningsudgifterne nede på et konkurrencedygtigt niveau. 3F og deres medlemmer arbejder naturligvis modsat og vil gerne have så meget i timen som kan lade sig gøre. Sådan har det altid været. I Aarhus er der midlertidigt sket det, at MT Højgaard, for at sikre sig arbejdskraft, har garanteret alle en minimumsløn på 235 kr. timen på DNU. Samtidig har der været nogle projekter i Aarhus hvor enkelte sjak har tjent op mod 280 kr. timen. Blandt andet har det sjak, der udførte bundpladen på Bestseller tjent tæt på 280 kr. timen. Det er vel at mærke på akkord, hvilke kan være sjakkets egen fortjeneste, men det rygtes i byen. Sådan nogle tilfælde sætter forventninger fra lønmodtagerne højt, og er der en entreprenør der skiller sig ud og ikke presser lønningerne, er de andre nødt til at følge lidt med. Det sætter kalkulationerne under pres, da der kan være kalkuleret med en lavere timeløn end det aktuelt kan lade sig gøre for at få kvalificeret arbejdskraft. Dette scenarie sætter ren akkordopmåling på standby. Mange af byggerier i Aarhus er store, komplekse projekter, og der er ikke nogen der kan tjene over 210 kr. timen på ren akkordopmåling. Så går entreprenørerne enten ind og sætter en minimumstimeløn eller udfører arbejdet som tidsakkord eller bare ren timeløn. Delkonklusion NCC arbejder ud fra deres egen priskurant. De benytter sig ikke at Vejledende tider da den er alt for detaljeret. Lige i tiden bliver meget af arbejdet udført på slumakkord fordi de timelønnede har svært ved at tjene penge. Udfordringen i Aarhus er samtidig at løn niveauet er blevet meget højt, og derfor er de timelønnede blevet for godt forventet. Side 16 af 37

18 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April 2014 Urban Media Space Aarhus Anden del af rapporten omhandler projektet Urban Media Space, hvor min praktikperiode foregik. Jeg beskriver processen om aflønning af de timelønnede ved NCC, som har været med til at udføre råhuset. Råhuset består i grove træk af en 3 etagers kælder med elementer og in situ fundamenter på pælefundering. De 4 etager over terræn består af søjler, bjælker og dækelementer samt overbeton og bjælkestøbninger i dæk. Øverste del af tagkonstruktion består af overbeton og bjælker som stringer. Omkring niveau 1 findes en stor udendørs bastionskant med 4 store udvendige trapper i hvert verdenshjørne. Der har omtrent været timelønnede på opførelsen af betonråhuset. Figur 2.1 Aktuel fremgangsmåde og historik på byggepladsen Bygningen har været delt op i flere etaper i forhold til aflønning. Der har også været forskellige opsætninger, og noget er løbende ændret i forhold til de oprindelige tanker. Kælderen: Første etape var kælderen. Kælderen blev forsøgt udført på ren akkordopmåling, og som udgangspunkt var det princippet fra kælderen der var første tanke op gennem bygningen. Peter Holm, projektchef, ville ikke lave akkorden længere i første omgang, så der var mulighed for udskiftning af timelønnede og revurdering af opsætningen. (Holm, 2014) Side 17 af 37

19 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April 2014 Figur 2.2 Kælderen var delt op i de 4 verdenshjørner med et selvstændigt sjak til hver. Hvert sjak havde en tårnkran inkl. kranfører. Der var tildelt 1 formand til de 2 sjak i nord og 1 formand til de 2 sjak i syd. Der har arbejdet omkring mand i et sjak, som samtidig er maksimum for antal mand til en tårnkran. Arbejdet bestod i udførelsen af fundamentbjælker på pælefundering, elevatorgrupper til bilelevatorerne, in situ støbte kernevægge til trappekerner, huldæk med overbeton over fundamentbjælkerne samt vægelementmontage. Der blev udarbejdet den samme akkordaftale til alle 4 sjak. Aftalen blev dannet ud fra opmåling af arbejde, og efter forudsætningerne skulle de kunne tjene penge på arbejdet. I aftalen indgik samtidig, at alle sjakbajserne skulle samarbejde omkring materiel, kraner og arbejdsmetoder. Planen var at de startede forskudt, så det samme materiel kunne bruges til samtlige sjak. Man var klar over at der var forskel på kranernes rækkevidde og derfor var der lagt ind i akkordgrundlaget at der skulle kunne samarbejdes om kranerne, når det var nødvendigt. Samtidig var udgangspunktet fra ledelsens side, at man planlagde arbejdet så alle befandt sig i forskellige områder, så man ikke risikerede at alle 4 sjak ville arbejde inde på midten af bygningen samtidig, og derved ville spærre kranerne fra hinanden. Side 18 af 37

20 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April 2014 Niveau 0 3: Ud fra erfaringer fra kælderen blev der ændret i metoden. De kunne ikke tjene penge på ren akkord, og der havde været flere andre større udfordringer. De bliver beskrevet senere i rapporten. De efterfølgende etager blev opdelt til 2 sjak. De ene sjak skulle stå for udførelsen af de pladsstøbte trappekerner, og det andet sjak stod for elementmontage, overbeton og bjælker i etagedækkene. Der blev oprettet et tredje sjak som skulle stå for alt arbejdet rundt om bygningen kaldet bastionen. Det bestod både af elementmontage, fundamenter, dæk og udvendige bastionstrapper som er store in situ støbte skrå dæk med trappeelementer på overfladen. I denne plan var tagkonstruktionen indeholdt i det sjak der stod på elementmontagen. Planen var oprindeligt, at sjakket der udførte trappekerner, skulle ind og starte på indvendige gulve efter kernerne. Alle opgaver blev planlagt som slumakkord eller nærmere en tidsakkord, hvor en overholdelse af deadline ville give en forhøjet timeløn. Der blev oprindeligt lagt op til, at de 2 sjak i bygningen skulle arbejde under samme akkord, men det ville sjakbajserne ikke acceptere. Dertil mente de at der var stor forskel på arbejdsmoralen og metoder sjakkene imellem. Der blev dog stadig givet udtryk for, at det i planen var nødvendigt at samarbejde for at udføre arbejdet. Planen fra kontorets side var, at der kunne trækkes folk fra det ene sjak til det andet, hvis der var nogle der var bagud. De 2 sjak skulle være afhængige af hinanden for at komme frem i rette tid. Det endte dog med at blive 2 selvstændige akkorder. Tagkonstruktionen: Tagkonstruktion var, som skrevet, oprindelig en del af elementsjakkets arbejde, men hele konstruktionen med bjælker, tagstringer og boltgrupper var blevet kraftigt undervurderet og man var nødt til at revidere planen med de 2 sjak. Hele øverste etage blev delt i øst / vest med 1 sjak til hver. Arbejdet kørte stadig som en tidsakkord (slumakkord) men man udarbejdede en ny aftale med hvert sjak. Udfordringen var samtidig at man ikke havde de 2 kraner til fuld rådighed hver dag. For at overholde andre deadlines var de nødt til at arbejde for underentreprenører i forbindelse med lukning af råhuset. Delkonklusion Kælderen er blevet udført på rent akkordarbejde. Den var opdelt i de fire verdenshjørner, og der arbejde fire sjak under hver deres kran. Der blev lavet en plan for samarbejde omkring de fire kraner og vidensdeling omkring udførelsen af arbejdet. Fra niveau 0 3 er der tre forskellige sjak, der har arbejdet med hver deres område. Arbejdet er udført som tidsakkord og har været opdelt i kernevægge, elementmontage med dækstøbninger og sidst den udvendige bastion med bastionstrapper. Tagkonstruktionen var oprindelig en del af elementsjakkets akkord men endte med at blive udført af begge sjak. Side 19 af 37

21 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April 2014 Udfordringer omkring det aktuelle tilfælde Jeg vil dele dette underafsnit op i 3 dele; kælderen, huset over terræn og tagkonstruktionen. I kælderen forsøgte de sig med ren akkordopmåling, men sjakket kom aldrig til at tjene penge på arbejdet. NCC var nødsaget til at supplere akkorden til aflønning af sjakkene. Der var flere parametre der gjorde, at de ikke kunne tjene penge. Produktionslederne og projektchefen mener, at muligheder var der. Den ene formand mener, at det aldrig har været muligt at tjene penge på dette projekt. Kælderen: I akkordens grundlag var der indskrevet at sjakkene skulle samarbejde med hinanden om kraner, materiel og arbejdsmetoder. Det var der ikke nogen af sjakbajserne, der var interesseret i. Til det var sjakkenes arbejdsmetoder og arbejdsmoral for forskellige. Samarbejdet kom aldrig til at fungere. Det bar flere udfordringer med sig. Når de ikke kunne enes omkring kranerne gav det nogle udfordringer i de områder, hvor man var nødsaget til at låne en anden kran. Desuden brokkede de sig over kranerne. Dem der havde den mindste kran havde udfordringer med rækkeviden, hvor sjakket med den største kran brokkede sig over tempoet på kranen på grund af størrelsen. Af andre udfordringer der udspringer fra samarbejdet kan også nævnes materielforbruget. Planen var at sjakkene skulle starte forskudt. Der var lavet en arbejdsplan for hvert område, hvor tanken var, at det materiel (forskalling, forme osv.) der skulle bruges til en arbejdsopgave skulle genbruges ved lignende opgaver ved næste sjak. Det kunne holde mængde af materiel på et lavt niveau. Det lykkedes ikke at holde den plan. Dels fordi at planlægningen ikke blev ordentligt fulgt fra kontoret. Arbejdslederne trumfede produktionslederne. Der var også faktorer der ikke kan gøres noget ved. De første sjak der startede havde store udfordringer med kulden og vejret, og de blev derfor forsinket i deres proces. De 2 sidste sjak der startede op havde mere held med vinteren contra det stykke arbejde de skulle udføre, og derfor endte det ud i manglende materiel. Der måtte lejes mere ind, og det har altid indflydelse på økonomien. Hvis man også skal nævne noget omkring elementmontage, så har der generelt været få fejl på elementerne set i forhold til størrelsen på byggeriet. Dog var der en del mål der ikke passede i kælderen og det gav noget turbulens i forhold til ombytning af elementer og tilpasning. (Horn, 2014) En sidste stor faktor der spillede ind på akkorden, var ikke NCC eller de timelønnedes skyld. Aarslev leverede byggegruppen inkl. pælefundering og renselag. Aarslev var forsinket med byggegruppen så da NCC s arbejde startede op, var Aarslev stadig i gang. Det efterlod et arbejdsområde, hvor man var nødsaget til at starte i nogle af de felter som var klar, og måtte springe lidt mellem hvert område hvor der var tilgængeligt. Det er ikke gode forudsætninger for at tjene penge på akkord. Side 20 af 37

22 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April 2014 Bygningen minus tagkonstruktionen: Den største udfordring har været at få sjakkene til at samarbejde. Jeg holder fokus på de to sjak i bygningen, da det tredje sjak på bastionen primært går uden for bygningen og ikke er afhængig af de to andre sjak. Et af de store parametre for at to sjak skal kunne samarbejde, er typen af folk i sjakket. Det ene sjak havde stor arbejdsiver, og de tog gerne ekstra timer for at nå en termin. Det andet sjak har stort set ingen overtimer. Det var ikke i deres interesse, (Holm, 2014) Man forsøgte i stedet at gøre de to sjak afhængige af hinanden ved at arbejde i den samme akkord. Det var sjakbajserne overhovedet ikke interesseret i. Men ud fra opdelingen af arbejdet og procesrækkefølgen var de to sjak stadig afhængige af hinanden. For at kunne udføre næste kernevæg skulle der være monteret elementer og udført overbeton. Samtidig kunne de ikke montere elementer i dæk over væggen, hvis der ikke var en kernevæg de kunne ligge dem af på. Kernevægge har egentlig fungeret meget godt. Man fik den ønskede gentagelseseffekt, og kernevægge var færdig en uge efter den oprindelige plan. Man kunne godt have udført kernevægge som ren opmåling, og stadig tjent penge på det (Høeg, 2014) Tagkonstruktionen: Tagkonstruktionen er lidt et kapitel for sig selv. Derfor vil jeg også senere i rapporten beskrive tagkonstruktionen i tal. Helt fra starten er hele tagkonstruktionen blevet undervurderet. Mængden af arbejdet har ingen været i tvivl om, men den tid der er brugt på det, har overskredet den tid der var regnet med. Det der er blevet undervurderet er ikke støbning af overbeton eller selve tagbjælkerne. Dem havde man erfaringer med fra etagen under og konstruktionen i kælderen er bygget efter samme principper. Der var dog ingen der havde forudset, hvor meget besvær boltgrupperne, der findes i hver tagbjælke ud til facade og til åbninger i ovenlysvinduerne, ville forårsage. Der ligger rigtig meget jern i hver ende. Samtidig er der 8 gevindstænger, ankerplader som er speciallavet med trompeter, korrugerede rør og ekstra armeringsbøjler. Udover besværligheden med plads i bjælken, er tolerancerne meget skrappe så der er hele tiden lavet kontrol med placeringen og udførelsen. Der var store startvanskeligheder i disse boltgrupper, og de har uden tvivl været årsagen til alle udfordringerne. På billedet nedenunder ses de spær som boltgrupper i tagbjælker skal bære. Der er ikke noget at sige til, at de skal være kraftige. Side 21 af 37

23 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April 2014 Figur 2.3 Delkonklusion I kælderen var der flere faktorer udefra, der gjorde det svært at tjene penge. Produktionsledelsen mener stadig, at muligheden var der. Der var bare nogle forhold der gjorde det svært. Samtidig var der stor forskel på sjakkene, og deres vilje til at samarbejde var ikke til stede, hvilket var en af forudsætningerne fra produktionsledelsen. Udfordringen til at samarbejde blev også testet op gennem bygningen. Ledelsen forsøgte at gøre dem afhængige af hinanden, men sjakkene var meget forskellige. Tagkonstruktionen gav flere udfordringerne. Det har taget længere tid end beregnet, og det er primært på grund af de boltgrupper der skal bære de store stålspær der udgør tagkonstruktionen. Alternativer til andre former Dette afsnit omhandler nogle andre løsninger til opdeling af arbejde og lønningen af de timelønnede på Urbanraa. Forslagene og metoder er taget ud fra løs snak i interviewsene med de ansatte ved NCC. De fleste af dem jeg snakkede med lignede lidt hinanden med hensyn til opdeling. De mener blandt andet, at den opdeling der var udført i kælderen var tydelig, og det var ikke den der var grund til manglende indtjening. Der bliver dog nævnt mange gange, at hvis de alligevel Side 22 af 37

24 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April 2014 skulle lave noget om vil de dele bygningen op i nord og syd. Dermed kunne man have to sjak med to kraner til hver, som i langt de fleste tilfælde ville kunne dække deres egen behov og rækkevidde. Det giver dog ikke helt den samme gentagelseseffekt omkring trappekernerne, og der skulle også bruges lidt mere materiel. Arbejdet oppe i bygningen kunne godt udføres på akkordopmåling. Der er dog enighed om, at der skal laves nogle puljer, som ikke er kendte for sjakket, med en pengesum til deling af kraner, planlægningsmøder og samarbejdet mellem sjakkene. Samarbejdet mellem sjakkene ville ikke være anderledes ved sådan en opdeling. Man måtte indstille sig på, at hvert sjak skulle have det samme materiel til rådighed. Morten Rasmussen, Produktionschef, der er tilkommet fra Sjælland i juni, havde en anden ide til hele processen og rækkefølgen til opførelsen af selve bygningen. Hans ide er følgende: Grundtanken er egentlig at opdele bygningen i tre. Første del af opbygningen er udførelsen af fundamenterne og gulvet i kælderen. Alle trappekernerne skulle derefter udføres med glideforskalling startende med de tre kerner i den nordlige del. Tanken var at de blev bygget op fra bunden til færdig højde. Billedet underneden viser opdelingen af tre etaper, som skulle være procesrækkefølgen. Figur 2.4 Side 23 af 37

25 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April 2014 Kerne 1, 2 og 3 er de første. Når de har nået færdig højde starter elementmontagen i samme etape. Den bliver også udført til færdig højde. I samme takt med at elementmontage går i gang, starter kerne 4, 5 og 6. De udføres til tops og derefter skulle det gerne passe med at etape 1 er færdiggjort og elementmontagen kan opstartes i etape 2. Samme proces gentages for etape 3. Det er ikke ide der har arbejdet videre med, men en teori Morten Rasmussen havde. Der skal regnes på tid for udførelse, men ville elementmontagen og udførelsen af kernevægge i en etape stemme nogenlunde overens, kunne det være en løsning der var brugbar. Det vil igen være de samme folk til det samme arbejde, og derved opnår man gentagelseseffekten. Uden at have udarbejdet en akkordaftale på dette, vil jeg mene at der kan blive forskel på indtjeningen. Det sjak der udfører kernevægge vil have nemmere ved at tjene penge på in situ arbejdet, kontra det sjak der udfører elementmontage. Det er sværere at tjene penge på montage. De skal så satse på at hente nogle penge i udførelsen af overbeton og bjælker i dækkene. Kan arbejdet ikke give de to sjak nogenlunde den samme timeløn, kunne det være grunden til diskussioner og utilfredse medarbejdere. Hans Jørgen Horn, arbejdsleder, siger blandt andet, at ved elementmontage, er den pris de timelønnede får for arbejde inklusive alt. Det vil sige montage og sammenstøbning. Regner man på hvad det koster at sammenstøbe, er der næsten ikke noget tilbage til montage. Specielt fordi der flere gange skal to kraner på, eller en mobilkran til at vende elementer med. Hvis man går tilbage til den aktuelle proces og i stedet skulle give et bud på en anden udførelse af tagkonstruktion, er de alle sammen enige om, at den har været undervurderet. Både fra produktionsledelse og sjakbajserne. Jeg vil arbejde videre med tagkonstruktionen, hvor jeg sammenligner det aktuelle tilfælde med kalkulationen. De informationer jeg indsamler vil jeg sammenligne og drage en konklusion på. Desuden udfører jeg en udregning til et akkordgrundlag på tagkonstruktionen. Delkonklusion Som udgangspunkt er der flere af dem der ikke mener, at der kan gøres store ændringer. Hele arbejdet kunne godt være kørt på ren akkord, men det er ikke blevet tilfældet. En har dog en anden ide omkring ombygning af bygningen over terræn. Om det havde virket i praksis kontra det oprindelig er ikke til at sige. Tagkonstruktionen kalkulation, aktuelle timer og ny akkordberegning Som skrevet tidligere har jeg arbejdet mere detaljeret med selve tagkonstruktionen. Jeg har fået tallene fra den oprindelige kalkulation, samt fået de brugte mandetimer. Desuden har jeg fået de kalkulerede mængder, så der kan udregnes en akkord på arbejdet. Opgaven Side 24 af 37

26 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April 2014 består af søjler, bjælker og huldæk til det øverste dæk samt tagstringer, bjælker omkring ovenlysvinduer, dæk i trappekerner og overbeton på dækket. Oprindelig kalkulation Det har været lidt svært at trække de nøjagtige tal ud af den rigtige kalkulation. Kalkulation er ikke opdelt i geografiske områder men i bygningsdele. Jeg har derfor måttet lave nogle udregninger på nogle af bygningsdelene for at få det isoleret til tagkonstruktionen. Jeg har fået følgende tal til lønudgift, (bilag 2): - Bjælker ved ovenlys ,- - Trækstringer i dæk over niv. 3 inkl. form og armering ,- - Overbeton, 100 mm ,- - Dæk i trappekerner ,- - Søjler, 51 stk ,- - Bjælker, 54 stk ,- - Huldæk, 345 stk ,- Samlet kalkuleret lønudgift: ,- Der er aktuelt brugt følgende mandetimer af de timelønnede: - Sjak 1 (montage af elementer og øst siden af taget) 6167 timer - Sjak 2 (vest siden af taget) 4443 timer Der er udbetalt en gennemsnitstimeløn på 210,-. Der tillægges i gennemsnit 55 % til lønnen som dækker soc. omkostninger, kørepenge, udlæg osv. Arbejdstøj kalkuleres under byggeplads. En mandetime koster NCC i gennemsnit 325,50. Samlet pris på mandetimer til taget: ,- Forskel fra kalkulationen: ,- I den pris er der ikke taget højde for den ekstra tid funktionærer sidder på kontoret og den ekstra tid kranførerne også er på pladsen. Jeg har samtidig fået de mængder der er i kalkulationen, men her er det vigtigt at huske, at de godt kan være svingende i forhold til den aktuelle der er brugt. Nogle mængder kan godt være gemt under andre poster, eller være gemt væk i nogle af priserne. Akkordgrundlaget regner jeg ud fra de kendte mængder, men med forbehold for skjulte mængder i det virkelige (bilag 3). I første ombæring jeg har været inde og finde enhedstiderne på alle de forskellige bygningsdele. Det er blandt andet taget ud fra Vejledende tider. Summen af alle Side 25 af 37

27 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April 2014 minutterne er ganget med minutfaktoren, som efter nuværende overenskomst er 1,9415 kr./min. Det giver et rådighedsbeløb til lønudbetaling på ,-. Ud fra det kan jeg ud fra den forventede timeløn regne antal arbejdstimer til rådighed til arbejdet. Jeg har regnet timeantallet ud efter 2 fiktive timelønninger, hhv. 210 kr./timen og 175 kr./timen. Samtidig har jeg lavet en udregning, der fortæller hvad de kunne have tjent af timeløn ud fra de timer, der er brugt i virkeligheden. (Bilag 4 Vejledende tider) Når jeg opsætter en forventet timeløn til de ansatte, fratrækker jeg timetillægget på 25,50 kr. Restbeløbet dividerer jeg op i mit rådighedsbeløb. Hvis de skulle have tjent 210 kr./timen på akkord, skulle hele tagkonstruktionen udføres på timer. Det er 1025 timer hurtigere end det aktuelle. Ud fra de aktuelle brugte arbejdstimer, kunne de på akkord have lavet en udmærket timeløn på 192 kr./timen. Ved et scenarie hvor der er brugt timer på arbejdet vil den samlede udgift for NCC se således ud: Minutter x minutfaktor = ,- Fasttimetillæg ( x 25,50) = ,- Sum af ovenstående = ,- 55 % til soc. omkostninger m.m. = ,- Samlet udgift for NCC = ,- I forhold til hvad der er brugt på ren timeløn giver det en besparelse på ,-. Det er dog stadig ,- dyrere end kalkulationen. Ud fra det kan man konkludere, at der kunne spares penge ved at udføre arbejdet på akkord, men man må også konkludere, at der er lavet fejl i den oprindelige kalkulation, da det ikke kan laves til den pris. Kalkulation med enhedstider og elementtider er vedlagt denne rapport som bilag 5 og 6. Ud fra kalkulationen har jeg lavet nogle scenarier over bemanding og tidsplanen. I det oprindelige tilfælde er elementmontagen til taget startet d. 21. oktober 2013 og færdiggjort d. 7. februar Indimellem var der juleferie fra d. 20. december til d. 2. januar. Det har jeg derfor også lagt ind i min tidsplan. Jeg har lavet 3 forskellige scenarier, hvor det primært er elementmontagen jeg ændrer i, selvom det rent tidsmæssigt er den mindste post. Jeg ser ikke muligheder i at ændres processen på betonarbejdet. Jeg har lavet tidsudregninger med forskellige antal personer på taget. Alle scenarierne og tidsplanen er vedlagt denne rapport som bilag. For at blive færdig før det oprindelige tidspunkt, har jeg taget udgangspunkt i et mandeantal på 30 mand til betonarbejdet på taget. Alle scenarier er faktisk færdige før det oprindelige tidspunkt. I det oprindelige tilfælde har der været en uge med nedsat arbejde Side 26 af 37

28 7 semester speciale Akkord Kristian Lynge Erdal BKHS72U-S14 04 April 2014 pga. vinter. Den uge er ikke kalkuleret med i min tidsplan, og skal derfor pålægges i sidste ende (bilag 7: udregning af tid, bilag 8: Ny tidsplan). Delkonklusion Ud fra mine beregninger har der kunnet spares penge i forhold til det aktuelle tilfælde. Havde de timelønnede brugt samme antal timer som det aktuelle, vil de dog have fået en mindre, men stadig god, timeløn. Det er dog stadig dyrere end kalkulationen, hvor jeg må konkludere, at der må være fejl i den oprindelige kalkulation. Ledelse, motivation og samarbejde Opdeling af store projekter I dette afsnit beskriver jeg, hvordan man kan lave en opdeling af flere sjak på større projekter. Jeg har lavet nogle forskellige organisationsdiagrammer ud fra interviews. Jeg har i mine interviews spurgt, hvordan man bedst kan lave en opdeling af sjakkene. Man kan opsætte flere forskellige organisationsdiagrammer over en opdeling af store projekter. Man kan lave sjak efter det arbejde der skal foregå. Man kan også opdele i geografiske områder som flere NCC ansatte er tilhængere af. Der er forskellige meninger omkring størrelsen på sjak, som jeg vender tilbage med senere i dette afsnit. På DNU er opdeling anderledes end Urbanraa. Der arbejdes der ud fra en stor fælles akkord, hvor alle sjakbajser skal samarbejde. Der er desuden en sjakbajs over dem, der refererer til produktionsledelsen. Figur 3.1 Opbygning ser således ud. Håndværkerne er delt op i fire grupper med en sjakbajs til hver. De skal nå til enighed med den øverste Side 27 af 37