Forslag til besvarelse af indkomne bemærkninger BILAG 3

Transkript

1 Forslag til besvarelse af indkomne bemærkninger BILAG 3 Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i perioden fra den 10. september til den 5. november. Der er indkommet i alt 26 bemærkninger/indsigelser til forslaget. Indsigelserne omhandler hovedsageligt modstand mod etablering af flere dagligvarebutikker i området, de trafikale forhold, herunder skolevejen og støj fra Nordre Strandvej samt terrænregulering og bygningshøjder inden for lokalplanområdet. En indsiger har klaget til Natur- og Miljøklagenævnet angående kommunens afgørelse om, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering og har ønsket klagen medtaget som indsigelse til lokalplanforslaget. En anden indsigelse indeholder en underskriftsindsamling med 402 oplyste underskrifter. Indsigelserne tematiseres/resumeres og foreslås besvaret, jf. indstillingens afsnit 5.4, som i det følgende: 1. Klage over kommunens afgørelse vedr. miljøvurdering Bilag: A Lokalplanforslaget og kommunens afgørelse i henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer om at lokalplanforslaget ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, er den 6. oktober 2014 påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet via Aarhus Kommune. Klagen er begrundet med, at der efter klagerens opfattelse vil ske en total ændring af nærmiljøet i Aarhus mest attraktive boligområde, og at lokalplanen bygger på fejlagtige og/eller ikke analyserede forudsætninger vedr. f.eks. områdets karakter, behov m.v. Lokalplanforslaget er påklaget specifikt for så vidt angår trafikforholdene, terrænreguleringen, bygningshøjder og bebyggelsesgrad. Klagen er kommenteret af Aarhus Kommune og den 24. oktober 2014 fremsendt til Natur- og Miljøklagenævnet med en fastholdelse af de trufne afgørelser. Klageren har 4. november 2014 fremsendt bemærkninger til kommunens udtalelse og ønsker klagen og efterfølgende bemærkninger medtaget som indsigelse under den offentlige høring. Hovedpunkterne i bemærkningerne er, at klageren ikke kan anerkende kommunens redegørelse til Natur- og Miljøklagenævnet vedr. butiksdækning, trafikbelastning og terrænregulering. Der ønskes en ændring af områdets anvendelse vedr. bebyggelse, sådan at der ikke udlægges til butiksformål men til boliger. Bemærkningerne fra indsigeren er samlet vedlagt indstillingen i bilag 2 som bilag A og indgår i tematiseringen og besvarelsen af de øvrige indkomne bemærkninger. Lokalplanen er omfattet af miljøvurderingslovens 3, stk. 1, nr. 3. Aarhus Kommune har på baggrund af en screening vurderet, at lokalplanen ikke kan få væsentlig indvirkning på Miljøet. Screeningen er foretaget i henhold til kriterierne i bilag 2 til miljøvurderingslovens 4, stk. 2. Kommunen har fastholdt sin afgørelse. Natur- og Miljøklagenævnet har taget klagen over afgørelsen om at lokalplanen ikke kræver en miljøvurdering under behandling, men har afvist at realitetsbehandle klagen over lokalplanforslaget.

2 2. Modstand mod etablering af dagligvarebutikker Bilag: A-Z i alt 25 indsigere med forskellige bemærkninger, bl.a. at: Indsigere vurderer, at der ikke er behov for flere dagligvarebutikker, da Risskov allerede findes dækket vedr. dagligvarehandel. Flere indsigere er positive for, at området udlægges til rent boligområde, lav boligbebyggelse, evt. lejligheder med små butikker langs Nordre Strandvej. En enkelt indsiger foreslår, at arealet udlægges til grønt område for nærområdets beboere. Lokalplanforslaget indeholder ikke en behovsanalyse vedr. flere butikker. En indsiger anmoder om at få indtegnet de butikker, som indsigeren har oplistet. Butikkerne vurderes ikke at passe ind i nærmiljøet og vil ødelægge strandvejens særlige udseende og medføre f.eks. skiltning og lys. En indsiger anfører, at der skal være mindst 500 meter til nærmeste dagligvarebutik og at det har været planen med bydelscentrets udstrækning, at der skulle laves et attraktivt forretningsstrøg. Anvendelse af området til boliger og butikker er helt i overensstemmelse med Kommuneplanen. Lokalplanområdet ligger i byzone i et område, der i kommuneplanen er benævnt CE og er en del af et større bydelscenter langs Nordre Strandvej. Kommuneplanen fastlægger nogle generelle muligheder/rammer for anvendelsen af området til bydelscenter. I området kan der etableres butikker, liberale erhverv, restauranter og lignende, som naturligt kan indpasses i et butikscenter. Såfremt intet andet er nævnt særskilt i rammerne, kan der inden for den angivne samlede ramme for tilvækst af butiksarealet i bydelscentret opføres eller indrettes dagligvarebutikker på indtil m 2 bruttoareal og udvalgsvarebutikker på indtil m 2 bruttoetageareal i området. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og boliger. Der er vedtaget en ramme for det samlede butiksareal for bydelscentret ved Nordre Strandvej på m 2, som det fremgår af kommuneplanen. Rammen er baseret på detailhandelsanalysen fra 2008, der lå til grund for kommuneplan Analysen viste et klart underskud i handelsbalancen i Vejlby-Risskov, altså forbruget i forhold til den mulige omsætning. Af detailanalysen fremgår, at der i hele Aarhus Kommune på dagligvarer var et forhold mellem omsætning og forbrug på 108 % for hele kommunen og for Vejlby-Risskov på 72 %. Tallene viser, at forbrugerne fra kommunens opland beløbsmæssigt køber mere ind i dagligvarebutikkerne i Aarhus, end forbrugerne fra Aarhus køber ind i butikker i oplandet. En tilsvarende analyse, der er færdiggjort med udgangen af år 2014, viser for år 2012 en balance på 77 for Vejlby-Risskov. For et område som Vejlby-Risskov bør en balance for dagligvarehandelen ligge væsentligt tættere på 100. Detailhandelsanalyserne udfærdiges for hvert lokalsamfund. Lokalplanområdet er beliggende i lokalsamfundet Vejlby-Risskov.

3 Butiksarealerne i hele bydelscentret er forud for lokalplanens igangsættelse opmålt og gennemgået på stedet. Butiksarealerne, der er fastlagt i lokalplanen, kan i henhold til denne registrering indeholdes i kommuneplanens rummelighed. Indstillingen vedlægges bilag 4, der viser centerområdets udstrækning og en registrering af alle butikker og erhverv inden for bydelscentret på det tidspunkt, hvor lokalplanen blev sat i gang. Butikker ved Nordre Strandvej er ikke et ukendt element i gadebilledet. I lokalplanforslaget er der indskrevet regulerende bestemmelser om, at facaderne skal fremstå ensartet, at skiltningen til området skal være fælles skiltning for butikkerne og at skiltet ikke må belyses. Derudover må der opsættes et facadeskilt på 2 m 2 på hver butik og et logo på indgangsparti. For benzintanken gælder, at den har sin egen skiltning, da her er krav til, at man skal kunne se nettosalgspriser incl. moms og andre afgifter af de udbudte typer og kvaliteter. For områder udlagt til boligformål gælder som udgangspunkt, at nye enkeltstående dagligvarebutikker på over 400 m 2 ikke kan etableres nærmere end 500 m fra anden dagligvareforsyning. Lokalplanområdet ligger i et eksisterende bydelscenter og er i overensstemmelse med den gældende kommuneplan for Aarhus Kommune. 3. Trafikforhold Bilag: A-Z Trafikbelastningen vil blive stærkt forøget med 2 dagligvarebutikker og 27 boliger både af personvognstrafik og lastbiler til vareindlevering. Indsiger vurderer, at dette svarer til en forøgelse på 1/3 af den nuværende trafik. Trafikbelastningen vil være væsentligt risikobetonet i forhold til tilkørselsforholdene via 3 overkørsler, over cykelsti og fortov på kurvet vej med mange udmundinger fra villaveje. Den forøgede trafik kræver lysregulering i krydset Ådalsvej-Nordre Strandvej også af hensyn til skolevejen for mange skolebørn. Der etableres for få parkeringspladser ved butikkerne, hvilket vil medføre parkering på Nordre Strandvej. Hvor meget forøges trafikken, inkl. last- og varebiler? Nuværende trafikmønster vil ændre sig med butikkers åbningstider til kl. 22 om aftenen. Der ønskes stopforbud på Nordre Strandvej ud for lokalplanområdet En indsiger anmoder også om redegørelse for tidligere forbedringer af trafikale forhold ved udkørsel fra Ådalsvej til Nordre Strandvej. Fremtidigt ansvar for vedligeholdelse af Åvej. Trafikken til lokalplanområdet vil bestå dels af trafik til detailhandelsdelen (2 dagligvarebutikker og et eksisterende tankanlæg), dels af trafik til de planlagte boliger.

4 Trafikken til de to butikker forventes at modsvare trafik til lignende butikker, lige som boligdelens trafik heller ikke vurderes at afvige fra andre boligområder i kommunen. Der regnes derfor med ca. 8 ture pr. parkeringsplads for butikkerne og ca. 4 ture pr. bolig. Benzintanken vurderes med en placering i tilknytning til butikker ikke i sig selv at genere trafik. Der vil typisk være tale om kunder til butikkerne, der tillige tanker, når de er i området. Samlet vurderes området at generere i størrelsen 750 ture fordelt på de tre overkørsler. På den østligste tilslutning som alene betjener boligdelen forventes trafikken at være i størrelsen 110 ture pr. døgn. Trafikken på de øvrige to tilslutning vurderes at være fordelt med halvdelen på hver. Det vil sige ca. 325 ture pr. døgn på hver af overkørslerne. Den seneste trafiktælling på Nordre Strandvej ligger på ca i årsdøgntrafik. Da de to butikker er butikker til den lokale forsyning for bydelen, forventes de ikke i et større omfang at generere ekstra trafik på Nordre Strandvej. Der vil i højere grad være tale om trafik, der i forvejen kører på Nordre Strandvej, som fremover vil foretage et stop ved butikkerne. Den egentlige trafiktilvækst, der forventes at ske på Nordre Strandvej, vurderes at være trafikken til boligdelen, der som nævnt, ligger i størrelsen 110 ture pr. døgn. I forbindelse med fastlæggelse af mulige overkørsler til et område indgår overvejelser om trafiksikkerhed og trafikafvikling. I den konkrete sag er det vurderet, at området mest hensigtsmæssigt betjenes via tre tilslutninger til Nordre Strandvej hvilket også er tilfældet i dag. Overkørslerne gives en anden placering, der dels tager hensyn til trafikafviklingen på Nordre Strandvej, dels tager hensyn til trafikafviklingen inden for lokalplanområdet. Nordre Strandvej er den gennemkørende vej i området og skal som sådan betjene naboområderne. Det sker i vid udstrækning via uregulerede sidevejstilslutninger og i nogen grad i form af uregulerede adgange direkte til de tilstødende grunde. Grundens tidligere anvendelse til trælasthandel har primært genereret lastbil trafik, hvorimod det nuværende forslag til anvendelse primært vil generere personbil trafik. Alt i alt vurderes der kun at ske meget begrænsede ændringer i trafikmønstret i området. En udbygning af området vurderes som nævnt ikke at give anledning til væsentlig forøgelse af trafikken. En udbygning af området som beskrevet vurderes derfor ikke at give anledning til behov for regulering af vejnettet i området herunder Ådalsvejs tilslutning til Nordre Strandvej. Lokalplanen regulerer ikke trafikskiltningen i de tilstødende områder. Hvorvidt der, i forbindelse med at lokalplanen skal realiseres, skal ske en ændring af skiltningen i området som følge af placeringen af overkørsler til Nordre Strandvej, vil først blive vurderet på det tidspunkt, hvor der søges om etablering af overkørslerne. Kantstensparkering langs nordre Strandvej er forhold der ikke kan reguleres med lokalplanen. Planen sikrer, at der inden for området findes den parkering, der skal være i henhold til de retningslinjer, som byrådet har vedtaget. Erfaringer viser for øvrige tilsvarende områder i

5 kommunen, at parkeringsarealer i henhold til disse retningslinjer modsvarer butikkernes faktiske behov. Trafikale ændringer, der gennem tiderne er foretaget på vejnettet i området, vurderes ikke at have nogen direkte sammenhæng med den aktuelle lokalplanlægning. Der foretages løbende reguleringer på det offentlige vejnet i kommunen for bl.a. at højne trafiksikkerheden og sikre fremkommeligheden. De tre matrikler 7ch, 7cb og 7bu har i dag, og vil fortsat have, vejret til Åvej. Lokalplanområdet skal derfor fortsat deltage i vedligehold af vejen i henhold til Privatvejslovens bestemmelser. Der bliver fremover kun tale om en stiadgang for gående trafik. Denne ændring kræver ikke aftale med ny ejer, da privatvejsloven allerede regulerer dette. 4. Støj ved butikkerne og på Nordre Strandvej Bilag: A, B, D, E, G, H, I, M, P, Q, R Dagligvarebutikkers støj i forbindelse med vareindlevering og de lange åbningstider. Trafikstøj fra Nordre Strandvej To indsiger på samme adresse (H og I) ønsker støjværn i lokalplangrænsen mod Nordre Strandvej. I indsigelserne peges på, at der vil forekomme støj fra driften af dagligvarebutikkerne både i form af støj fra vareleverancer og fra stationære anlæg (kompressorer m.m.). Lokalplanen fastlægger, at virksomhederne/butikkerne ikke må påføre omgivelserne et støjniveau, der overstiger grænseværdierne i kommuneplanens støjbestemmelser. Hvis aktiviteterne efter etableringen af butikkerne påfører omgivelserne en støjbelastning, der overskrider lokalplanens bestemmelser vil der gennem miljøbeskyttelseslovens bestemmelser være mulighed for at give butikkerne påbud om overholdelse af lokalplanens støjvilkår og dette vil typisk kunne resultere i begrænsninger i tidsrummene for varelevering, støjdæmpning af kompressorer m.m.. Ved opførelse af nye boligbyggerier skal det sikres, at boliger og opholdsarealer ikke påføres trafikstøj ud over et nærmere fastlagt støjniveau. Dette er overholdt i lokalplanen ved hjælp af boligernes afstand til Nordre Strandvej samt placeringen af butikkerne parallelt med vejen, så de danner et værn for den nye boligbebyggelse. En udbygning af området vurderes, som nævnt under besvarelsen i punkt 3, ikke at give anledning til væsentlig forøgelse af trafikken og dermed den nuværende trafikstøj på Nordre Strandvej. Opsætning af et eventuelt støjværn i lokalplanens skel mod Nordre Strandvej vurderes ikke at skærme mod vejens trafikstøj for genboerne syd for vejen. 5. Terrænregulering Bilag: A, H, I, P, Z Der gøres indsigelse mod en terrænregulering på op til 1,4 meter, at der ikke er redegjort for påvirkning af naboejendomme, afstrømningsforhold, nedsivning og betydning for miljø-

6 et ved Egåen. To indsigere på samme adresse (H og I) vil holde Aarhus Kommune ansvarlig, hvis en terrænregulering medfører problemer med regnvand på deres grund. Terrænreguleringen kan ikke anerkendes som en tilbageregulering af oprindeligt terræn, da naboarealerne ligger i samme niveau. Det tekniske løsningsforslag til afledning af overfladevand fra grunden foregår gennem nedsivningskassetter, som der er redegjort for i lokalplanen. Der er gennem et supplerende notat redegjort nærmere for, at den tekniske løsning ikke medfører øgede gener for naboerne vedrørende vandet. Begrundelsen er bl.a.: at vandet afledes jævnt fordelt over grunden, at vandet afledes via regnvandskassetterne, der er dybere end det omgivende naboterræn, at vandet afledes fortrinsvist mod midten af grunden, og at alle belægninger er permeable, hvilket vil sige at de muliggør, at vandet kan nedsive til regnvandskassetterne. Indstilling vedlægges bilag 5, Teknisk notat vedrørende afvandingsprincipper samt bilag 6, Terrænsnit Regulering til anskueliggørelse af det nye terræn. Det er samtidigt Teknik og Miljøs vurdering, at terrænreguleringen ikke har betydning for miljøet ved Egåen. Langs Egåen fastholdes en 8 m bred zone, så det fortsat er muligt at foretage oprensning af vandløbet. Terrænet inden for lokalplanområdet ligger i dag mellem 40 cm og 140 cm under Nordre Strandvej, med et stort terrænspring i dele af skel mod vejen. Terrænet skråner fra vejen ned mod åen, hvorfor terrænreguleringen bliver størst på den nordlige del af området. Områdets terræn reguleres op/tilbage til koten for Nordre Strandvej og får en naturlig sammenhæng med arealet langs vejen. Det hævede terræn anvendes som nævnt samtidigt til at rumme en del større regnvandskassetter, der opmagasinerer og nedsiver regnvand fra bebyggelsens tage og belægninger. 6. Bygningshøjder og bebyggelsesgrad Bilag: A, P, V Der gøres indsigelse mod byggeri på 8,5 m, på hævet terræn op til 1,4 m over nuværende terræn med mulighed for opsætning af solceller på 1,1 meters højde, hvilket forstås som en samlet højde på ca. 11 m. Bebyggelsesgraden opfattes ændret fra 25 % til 45 %. Bygningshøjden bør ikke udregnes fra det nye niveau, da det vil medfører indbliksgener. Lokalplanen tillader opsætning af visuelle miljøforurenere så som paraboler, antenner og solceller. En indsiger ønsker at der for området fremvises skyggediagrammer, for vurdering af butikkernes påvirkning af boligområdet.

7 For det konkrete område, som i kommuneplanen er benævnt CE fastsætter denne det maksimale etageantal til 2, en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter og en maksimal bebyggelsesprocent på 45 for den enkelte ejendom. a) Det er ikke hensigten, at der skal kunne opføres byggeri, som med opstillede solceller fremstår med en højde større end 8,5 meter over terræn. Teknik og Miljø anerkender, at lokalplanforslagets 9, bestemmelser om opsætning af solceller stk kan tolkes modsat. Det anbefales derfor, at en ændret 9, der præciserer solcelle opsætningen for henholdsvis boligområdet og butikkerne, vedtages som bilag 7, Forslag til ændret 9, Bebyggelsens udseende. Hermed er det sikret, at boliger inkl. solceller alene kan opføres med bygningshøjden 8,5 meter over det regulerede terræn. Indstillingen vedlægges bilag 7, Forslag til ændret 9, Bebyggelsens udseende. B) Lokalplanen giver mulighed for opførelse af boliger med et samlet etageareal på 3100 m 2 i delområdet til boliger. Dette svarer tilnærmelsesvis til en bebyggelsesprocent på 45 for dette område. I området til butikkerne kan der maksimalt opføres 2100 m 2 etageareal eksklusiv 100 m 2 overdækning af tankanlægget. Dette svarer tilnærmelsesvis til en bebyggelsesprocent på 35 for område. Kommuneplanen giver mulighed for en bebyggelsesprocent på 45 for den enkelte ejendom inden for centerområdet. Lokalplanen er dermed i overensstemmelse med Kommuneplanen. C) Boliger inden for lokalplanen må ikke opføres tættere på nabogrundene mod øst end 8 meter. Det er vurderet, at der med denne afstand ikke opstår indbliksgener mellem naboerne. D) Ifølge reglerne i bygningsreglementet skal en antennes højde ikke regnes med i bygningens højde. Den må rage op over husets tag, dog ikke mere end 5,5 m over tagfladen uden byggetilladelse. Reglerne fastlægger endvidere at der for paraboler med en skærm på mere end 1 m i diameter skal søges byggetilladelse. Lokalplanen præciserer/skærper hermed bygningsreglementets regler for lokalplanområdet, men muliggør ikke noget, der ikke i forvejen er lovligt. Der er udarbejdet skyggediagram for lokalplanområdet for 23. juni, september og december kl. 9, 12, 14, 17 og 20. Diagrammerne viser at butikkerne kun i ringe grad kaster skygge på de nærmeste boliger, undtaget ved den lavtstående sol i december. Skyggediagrammer vedlægges indstillingen som bilag 8, Skyggediagrammer for lokalplanområdet. 7. Værdiforringelse af ejendom Bilag G Indsiger spørger, om realiseringen af lokalplan 967 medfører faldende ejendomsvurderinger for de eksisterende ejendomme.

8 Planlægning er erstatningsfri regulering og medfører ikke, at man som grundejer kan gøre krav gældende, såfremt man oplever, at ens ejendom vurderes lavere i kraft af for eksempel en ny lokalplan. Hvorvidt det er tilfældet med de eksisterende ejendomme ved Nordre Strandvej, at ejendomsværdien falder med etablering af nærliggende indkøbsmuligheder, er svært at vurdere, idet mange forhold vil spille ind. Områdets anvendelsesmuligheder i forhold til muligheder i gældende kommuneplan ændres ikke med etablering af butikker i området til bydelscenter udlagt langs del af Nordre Strandvej. 8. Positiv tilslutning til lokalplanen Bilag Å Borger bifalder lokalplanen bl.a. med en vurdering af, at to butikker i nærområdet og i gåeller cykelafstand nedsætter den lokale biltrafik til indkøbsmuligheder både indenfor området og ud af området til indkøbsmulighederne i andre områder. Det er sandsynligt at butikkernes realisering kan medføre mindre lokalt biltrafik og medføre mere liv langs Nordre Strandvej, idet der nu for en del beboere bliver kortere cykle- og gåafstand til indkøbsmuligheder og man dermed ikke nødvendigvis skal køre ud af området for at handle i f.eks. andre boligområder.