Aktuelt i marken. Plantenyt nr. 6 den 21. februar 2017

Transkript

1 Plantenyt nr. 6 den 21. februar Aktuelt i marken - Manganmangel - Anvendelse af Clomazon (Command CS mf.) i sukkerroer. - Maltbyg - Gødningsstrategi - Kapitelstakst 2016 for Sjælland, Møn, Lolland og Falster Aktuelt i marken Det er tid at holde øje med mulig mangan mangel i vintersæden, specielt vinterbyggen. (Det ser dog ud til at være et mindre problem i år) Vær klar til gødskning af vinterraps fra ca. 1. marts kan vi forvente vækst i rapsen. Ole Hansen Telefon Mail: oha@dlsyd.dk Vejrudsigten står på ustadigt vejr denne måned ud, derefter er prognosen fin med tørt og en del sol samt lunere vejr. Forbliver det relativt tørt, når temperaturen stiger, og der kommer vækst i planterne, er det vigtigt at holde øje med manganmangel i vintersæd og straks behandle arealer med symptomer. Symptomerne på manganmangel kan let forveksles med svidninger fra barfrost, men mønsteret i marken er tit anderledes ved manganmangel end ved frostskader på bladene. Kontakt os hvis du er i tvivl vi kan eventuelt også teste planterne på vores mangantester. I vinterrapsen er første opgave gødskning når væksten går i gang. I dag anbefaler vi at lægge mindre vægt på den tidlige gødskning og flytte noget af kvælstoffet længere hen mod blomstring, strategien er tydeligere beskrevet i Plantenyt nr. 4 fra 7. februar.

2 Manganmangel i vintersæd. Manganmangel kan ses på arealer der er nykalkede og har et højt reaktionstal. For at opnå en god effekt, er det vigtigt at behandle tidligt eller forebyggende. 2-3 kg Mangansulfat tilsat sprede/klæbemiddel er en billig og god løsning ved tidlig behandling. Planteavlskontoret har en mangantester, som kan måle mangan i planten. Ole Hansen Telefon Mail: oha@dlsyd.dk Som nævnt tidligere ser vi i år kun sporadiske arealer med manganmangel. Manganmangel fremmes af tørt vejr og høj lysindstråling samt i marker eller områder, som er nykalkede eller med et højt reaktionstal. Specielt lette jorde er følsomme. Har du manganmangel, er det vigtigt at komme hurtigt ud med mangan til planterne. Bladgødskning med mangan skal foretages, lige før eller når afgrøden begynder at lide af mangan-mangel på grund af den ringe evne til at flytte mangan i planten. Ved udsprøjtning under forhold, hvor der kan komme nattefrost, bør du begrænse risikoen for svidninger ved Kun at sprøjte mangan ud på optøede planter, og ikke når der er udsigt til betydelig nattefrost. At begrænse doseringen af mangan til maksimalt 2,0 kg mangansulfat pr. ha. Om foråret kan vintersæden behandles, når de første symptomer ses (lyse planter, hjulspor og faste områder fremtræder mørkere), og væksten er i gang. Behandlingen foretages da på 3-bladstadiet og 3 uger senere. Mangan kan ikke flyttes rundt i planten, så det vil typisk være på nydannede blade symptomer ses først. Af samme grund er det bedre at behandle flere gange, fremfor at hæve doseringen. På regnvejrsdage med en meget høj luftfugtighed og lav lysintensitet opnås den bedste effekt ved udsprøjtning i løbet af dagtimerne, mens sene aftensprøjtninger og morgensprøjtninger bør undgås. Regn hæmmer i sig selv manganmangel. Typiske midler til at afhjælpe manganmangel: Type Mangansulfat - pulver 320 g pr. kg + spredekl.- middel BioMangan 180 NS Nitraman 235 g pr. l Kommentar Pulverform. Det anbefales altid at anvende sprede/klæbemiddel ved udsprøjtning. 2 3 kg/ha + 0,15 spredekl.-middel. Ca 10 kr/kg + 26 kr/l 1,5 l/ha, ca 10 kr/l 1,0 l/ha, ca 20 kr/l Mangantester Planteavlskontoret har en mangantester som kan måle manganindholdet i blade, og derved indikere om der er manganmangel. Har du en mark som måske har manganmangel, så giv lige din konsulent besked inden vi kommer. Så kan vi tage mangan testeren med. Dansk Landbrug Sydhavsøerne Agrovej Nykøbing F

3 Anvendelse af Clomazon (Command CS mf.) i sukkerroer Anvend 0,1 0,15 l/ha Clomazon, hvis der enten er problemer med hundepersille, eller der er et stort ukrudtstryk. Command CS, Centium 36 CS, Kalif 360 CS og Reactor 360 CS er off-label godkendt i sukkerroer. Clomazon er blevet endnu mere aktuel nu, hvor der kun må anvendes 15 g/ha Safari. Clomazon anbefales i marker med hundepersille og højt ukrudtstryk af bl.a. vejpileurt. Der findes fire produkter på markedets alle indeholdende 360 g/l Clomazon. Command CS, Centium 36 SC, Kalif 360 CS og Reactor 360 CS og er off-label godkendt i sukkerroer. Dosering og tidspunkt Vi anbefaler, at du anvender 0,1 til 0,15 l/ha Clomazon. På sandjord og humusholdig jord anvendes laveste dosering. Charlotte Hansen Telefon Mail: chh@dlsyd.dk Anvendelse af Clomazon kan give mulighed for længere intervaller mellem de almindelige ukrudtssprøjtninger, og dermed bedre mulighed for at styre ukrudtssprøjtningerne. Det anbefales at sprøjte inden roernes fremspiring, da der er risiko for kraftig påvirkning af roerne, hvis du sprøjter i selve fremspiringsfasen. Command CS, Kalif 360 CS og Centrium CS skal ifølge off-label godkendelsen anvendes senest 3 dage før fremspiring af roerne, mens Reactor 360 CS skal anvendes senest 3 dage efter såning. Effekt af Clomazon Aktivstoffet clomazone har god effekt over for burresnerre, hundepersille og sort natskygge, samt en del effekt på snerlepileurt, vejpileurt og nogen effekt på melder. Clomazon svækker generelt ukrudtsplanterne i mere eller mindre grad, så de vokser langsommere og bliver mere følsomme over for de efterfølgende ukrudtssprøjtninger. Billede 1. God effekt mod burresnerre hvidfarvning af burresnerre i mark sprøjtet med Command CS (Foto: DLS) Clomazon er blevet endnu mere aktuelt i flere roemarker, nu hvor Safari er blevet revurderet, og kun må anvendes med 15 gram pr. ha pr. år. Safari med gammel etikette må fortsat anvendes med 30 g pr. ha pr. år. Påvirkning af roer med Clomazon Hvis roerne ikke har optimal vækst og er stressede, bliver de følsomme over for Clomazon. Stressfaktorer, som kan give kraftig påvirkning, er iltfattige forhold i jorden i forbindelse med kraftig regn eller dårlig dræning og dårlig jordstruktur. Hvad skal jeg være opmærksom på? 3

4 Hvis du overvejer at anvende clomazon i årets roemark, er der en række faktorer, du skal have med i dine overvejelser. - Sprøjt inden roernes fremspiringsfase - Undgå overlap af Clomazon lad hellere to meter være usprøjtet med Clomazone - Undgå Clomazon på vandlidende arealer med f.eks. dårlig dræning - Anvend ikke Clomazon ved udsigt til kraftig regn med risiko for sammenslemning af jorden IPM i roer På vores IPM forsøgsarealer i sukkerroer har vi set gode effekter af Clomazon, hvor anvendelse af Clomazon har reduceret antallet af overlevende ukrudt. Samtidig har forsøgene vist, at der kan reduceres i doseringen af de efterfølgende alm. ukrudtssprøjtninger, specielt hvis der kombineres med en radrensning. I 2016 har vi lavet forsøg med forskellige kombinationer af Clomazon og Safari i en mark med rigtig mange vejpileurt. Der var tydelig bedre effekt hvor der blev anvendt Clomazon i forhold til ingen anvendelse af Clomazon. NBR forsøg Tidligere års forsøg udført af Nordic Beet Research har ikke vist udbyttetab selv ved høj dosering på op til dobbelt dosis af den maksimalt tilladte (0,4 l/ha Command CS). Der er i forsøgene set hvidfarvninger af roerne i år med kraftig nedbør efter sprøjtning - men dette har ikke påvirket udbytterne. Billede 2. Overlap med Command CS og øvrige roeherbecider i roemark i 2012 (Foto: DLS) Erfaringer med Clomazon i praksis Clomazon frigives, når der kommer nedbør efter udsprøjtning - effekten ses som hvidfarvning og væksthæmning af ukrudt. Afgrøden kan få samme symptomer. De seneste år er Clomazon anvendt i større udstrækning end tidligere, og det har givet os erfaringer med anvendelsen. I langt de fleste roemarker er der ingen eller minimal påvirkning af roerne. I 2012 så vi en del marker, hvor Clomazon påvirkede roerne kraftigere, end vi tidligere har set. Roerne fik kraftig hvidfarvning af bladene og blev hæmmet i væksten. De fleste marker rettede sig efterfølgende og gav fornuftige udbytter. Command CS, Centrium 36, Kalif 360 CS CS og Reaktor 360 CS er til mindre anvendelse Når der anvendes Command CS, Centrium 36 CS, Kalif 360 CS eller Reaktor 360 CS er det som off-label godkendelse. Det betyder, at firmaerne bag fralægger sig ansvar for effekt og skader på afgrøden. Anvendelsen er således på egen risiko. Der må maksimalt anvendes 0,2 l/ha, og du skal behandle før roernes fremspiring. Du skal opbevare en kopi af godkendelsen til mindre anvendelse sammen med din sprøjteplan. 4

5 Maltbyg - Gødningsstrategi Optimalt kvælstof til vårbyg forfrugt korn: 143 kg N pr. ha Optimalt kvælstof til vårbyg forfrugt roer: 144 kg N pr. ha Placering og en tildeling ved såning er mest optimalt. Christian Iuel Telefon Mail: chi@dlsyd.dk Maltbyg Ved dyrkning af maltbyg er det vigtigt, at man opnår kvalitetskravene. Med hensyn til gødning er det især i forhold til proteinprocenten. For maltbyg skal proteinprocenten være mellem 9,5 % og 11,0 % for at undgå fradrag i afregningsprisen. Tildelingsstrategi Den seneste vækstsæson har medført en diskussion om tildeling af kvælstof til maltbyg. Skal tildelingen af kvælstof eventuelt deles over to gange f.eks. ved at tildele 100 kg N ved såning og de sidste kg N på et senere tidspunkt. Der er i forsøgene ikke set nettomerudbytter for at dele kvælstofmængden. Dog kan der være andre faktorer, der taler for at tildele gødningen over to gange. Placering af hele gødningsmængden giver begrænset kapacitet i en travl periode. Her vil en oplagt løsning være, at % af kvælstofmængden placeres ved såning, resten kan uden problemer tildeles oven på afgrøden. Hvis du ikke placerer gødningen, skal du sprede gødning før såning på jævne marker et par uger før såning, så gødningen er opløst i jorden, når planterne har brug for den. Man kan også iblande gødningen i såsæden dog ikke Urea (N46) og kaliumklorid (K49) pga. svidning. Kaliumklorid indgår typisk i mekanisk blandede NPK-gødninger. Ved iblanding af gødning anbefales der maksimalt at iblande ca. 60 kg N af kvælstofmængden. Effekten af iblanding af gødning i såsæden har givet samme effekt som 50 % placering af gødningen i forhold til bredspredning. Fosfor, kalium og svovl Tilførselsbehov for fosfor er ca. 20 kg P pr. ha ved et fosfortal mellem 2-4. Der ses en stigende tendens, at der også er et nettomerudbytte for tildeling og placering af fosfor ved normale fosfortal (2-4) i de senere år. Tilførselsbehovet for kalium er ca. 60 kg K pr. ha ved et kaliumtal mellem De fleste marker er i god gødningstilstand i forhold til kalium, og derfor vil der typisk ikke være merudbytte for tildeling af kalium til vårbyg. Dog skal tilførsel af både fosfor og kalium ses på hele ejendommen som helhed. Svovlbehov er ca. 15 kg S pr. ha eller 10 procent af kvælstofmængden. Dette niveau nås med de fleste NS- og NPK-gødninger. Kvælstof til maltbyg Som det ses i tabel 1, så har det optimale kvælstofniveau for vårbyg været 143 kg N pr. ha ved forfrugt korn og 144 kg N pr. ha ved forfrugt roer i perioden ved en kornpris på 125 kr. for maltbyg og en kvælstofpris på 8,20 kr. Proteinprocenten har henholdsvis været 10,6 % og 10,6 %, og derved har de været under 11 %, som er grænsen for fradrag i afregningsprisen. 5

6 Tabel 1: Det optimale N-nivaeu til vårbyg i forhold til forfrugt ved kornpris på 125 kr. og kvælstofpris på 8 kr. Forfrugt Korn Sukkerroer Periode Antal forsøg N-min, kg N pr. ha Optimum, kg N pr. ha Protein % ved optimum 10,6 11,0 10,6 12,2 Maks. Udbytte, kg N pr. ha Protein % ved Maks. Udb. 11,0 11,2 11,4 12,7 I praksis kan det være svært at fastsætte det optimale kvælstofniveau på bedrifts- og markniveau, her vil den bedste rettesnor være proteinprocenten. Som det ses i tabel 2, så ligger proteinprocenten ved optimum mellem 10,2-10,5 %. Tidligere sagde man, at 10 kg N pr. ha hæver proteinprocent med ca. 0,2. Den tommelfingerregel gælder stadig, hvor forfrugten er roer. Med korn som forfrugt er effekten mindre, ca. 0,15 procent pr. 10 kg N pr. ha. I praksis anbefales det at gå efter en proteinprocent på ca. 10% og maksimalt kg N pr. ha ekstra i forhold til sidste år. I tabel 2 ses det optimale N-niveau i forhold til korn- og kvælstof uafhængigt af forfrugten. Med de aktuelle priser som eksempel på 110 kr. pr. hkg for maltbyg og 290 kr. pr. 100 kg NPK (Yara), hvilken svarer til ca. 9 kr. pr. kg N vil det økonomiske optimum være ca. 130 kg N pr. ha. Tabel 2. Det optimale N-niveau i forhold korn- og kvælstofpris uafhængige af forfrugten Korn Pris pr. kg N Pris pr. hkg

7 Kapitelstakst 2016 for Sjælland, Møn, Lolland og Falster Der er betydelige fald for såvel byg som hvede. Økonomikonsulent Dorthe Errebo Pedersen Telefon Mail: Forpagtningsafgift baseret på kapitelstaksten for byg og hvede faldt i 2016 På landsplan faldt kapitelstaksten for byg med -14% og for hvede med -9%. Prisen var i 2016 således under 2010-niveau men stadig over de meget lave afregningspriser i Der har været fald i kornpriserne i alle områder. Kapitelstaksten er et udtryk for de gns. kornpriser, som landmanden har opnået ved salg af henholdsvis byg og hvede til kornhandlere fra høst til udgangen af december måned. Nedenstående figur viser udviklingen i de gns. kapitelstakster for byg og hvede for hele landet. Som gennemsnit for landet som helhed faldt kapitelstaksten for 100 kg byg fra 117,74 kr./hkg i 2015 til 101,53 kr./hkg (- 14%) i Prisen for 100 kg hvede faldt fra 112,58 kr./hkg i 2015 til 102,46 kr./hkg (-9%). Ved den endelige beregning af kapitelstaksten laves et vægtet gennemsnit af de indberettede mængder og priser. De indberettede priser er beregnet efter at diverse fradrag/omkostninger er fratrukket. Prisen for byg vil være en blanding af maltog foderbygpriser, og hvedeprisen er en blanding af foder-, industri- og brødhvedepriser vægtet med den mængde, de respektive kvaliteter udgør af den samlede mængde. Byg dyrest på Fyn mens hvede var dyrest i Vestjylland Prisen for byg var højest på Fyn med 104,34 kr. pr. 100 kg mod 102,39 kr./hkg på Lolland- Falster. Dyrkning af maltbyg på Sjælland og Lolland-Falster betyder normalt en høj gennemsnitspris på byg, men her faldt prisen med 15%, mens den på Fyn faldt med 12%. Prisen på hvede faldt med 10% på Lolland- Falster og 8% på Sjælland og Møn. Hveden blev som gns. afregnet med 96,87 kr./hkg på Lolland-Falster, mens vestjyderne opnåede 105,78 kr./hkg for hvede i

8 Kom godt i gang FarmTracking Kom til kursus om FarmTracking, afholdt af Carl Aggerbo fra Seges, tirsdag d. 14 marts på Agrovej 1, 4800 Nykøbing F. Tilmeld dig på telefon Christian Iuel Telefon Mail: chi@dlsyd.dk Der har i den senere tid været stor interesse for at registrere sprøjtninger mm. på mobiltelefonen. Derfor har vi aftalt med Carl Aggerbo fra Seges, at han kommer og underviser i brugen af FarmTracking. Kurset henvender sig til alle der ønsker at foretage markregistreringer med smartphone eller tablet. Nuværende brugere vil få opfrisket brugen og præsenteret nye faciliteter i FarmTracking og nye brugere vil blive klædt på til at komme godt i gang. På kurset kan du også komme godt i gang med et gratis prøveabonnement på FarmTracking. Kurset afholdes på Agrovej 1, 4800 Nykøbing F tirsdag den 14 marts. Tilmelding påkræves og kan gøres på telefonnummer