grafisk bar nummer oktober
|
|
- Emil Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 grafisk bar Magasinet om arbejdsmiljø i den grafiske branche 27. nummer oktober 2012 Godt psykisk arbejdsmiljø er en fælles opgave Læs reportage fra Grafisk BAR s gå-hjem-møde i psykisk arbejdsmiljø Klædt på til udfordringer Arbejdet med kompetenceudviklingsplanen i Politikens Lokalaviser Elastiktræning mindsker smerter og styrker det sociale liv på arbejdet Medlemmer i Grafisk BAR: Grafisk Arbejdsgiverforening Danske Mediers Arbejdsgiverforening EmballageIndustrien HK/Privat 3F Fagligt Fælles Forbund Dansk EL-Forbund Grafisk Dansk BAR 27. Journalistforbund nummer oktober
2 Indhold: Forandringer udfordrer stilstand afvikler Læs Synspunkt af chefkonsulent Peter Herskind, Emballageindustrien. Godt psykisk arbejdsmiljø er en fælles opgave Grafisk Bar satte det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen til tre gå-hjem-møde i september og oktober. Magasinet bringer en reportage fra gå-hjemmødet hos Sjællandske Medier i Ringsted. Klædt på til udfordringer Arbejdet med kompetenceudviklingsplanen er et effektivt redskab for virksomhedens arbejdsmiljørepræsentanter. Læs om, hvor Politikens Lokalaviser arbejder med kompetenceudvikling. Arbejdsmiljøorganisationen på kursus i psykisk arbejdsmiljø Som noget nyt hos DS Schmidt efterspørger medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen kurser i konflikthåndtering, som gør dem i stand til at tale med deres kolleger. Fem skarpe til Tom Hansen Magasinet Grafisk BAR har sat psykolog og chefkonsulent ved Arbejdstilsynet Tom Hansen stævne for at høre om tilsynets holdning til og arbejde med psykisk arbejdsmiljø Målrettet træning hjælper både folk med stillesiddende arbejde og EGA arbejde Nyt forskningsprojekt viser, at målrettet styrketræning hjælper både kontorfolk og industriarbejdere, der har ensidigt gentaget arbejde (EGA). Elastiktræning mindsker smerterne og styrker det sociale liv på arbejdet Evaluering af Grafisk BARs projekt med elastiktræning viser gode resultater. Læs hvad deltagerne i projektet har fået ud af at træne med elastikker. Hvad synes du om Grafisk BARs Kemileksikon? Grafisk BARs nyopdaterede Kemileksikon bliver ivrigt benyttet. Redaktionen har talt med to brugere om deres mening om leksikonet. Quiz Test din viden om kemi i de 10 spørgsmål. Brug din smartphone til QR-koden og find svarene på quizzen. På forsiden af kan man tilmelde sig Grafisk BARs nyhedsbrev og få nyheder om nye publikationer og nye aktiviteter fra Grafisk BAR direkte i din mailboks.
3 Grafisk BAR Udgiver: Grafisk BAR Studiestræde 3,3 sal 1455 København K Telefon: grafiskbar@grafiskbar.dk synspunkt Forandringer udfordrer stilstand afvikler Redaktion: Michael Bøgelund Andersen (ansvarshavende) Redaktør: Tine Vorting, MAX Kommunikation Journalister: Tine Vorting og Pia Olsen Layout: Fotos: Thomas Busk, Joan Dall, Privatfotos Tryk: Kailow Oplag: Udgivelse: Nr. 27, 2012 Udgives 4 gange årligt ISSN: Papir ISSN: Online Kontakt til redaktionen: tine@grafiskbar.dk eller Telefon: Forsidefoto: Grafisk BARs Gå-hjem-møde hos Schur Pack. Foto: Joan Dall Medlemmer i Grafisk BAR: Grafisk Arbejdsgiverforening Danske Mediers Arbejdsgiverforening EmballageIndustrien HK/Privat 3F Fagligt Fælles Forbund Dansk EL-Forbund Dansk Journalistforbund Kontakt: Fællessekretariatet Grafisk Bar Studiestræde 3, 3.sal 1455 København K Telefon: grafiskbar@grafiskbar.dk At gennemføre strukturelle og organisatoriske forandringer kan udfordre arbejdspladserne, ikke at gøre det kan ende med at afvikle dem! I dag indebærer globaliseringen og den teknologiske udvikling et stort pres på virksomhedernes produktivitet og forandringsevne. For at være konkurrencedygtige skal virksomhederne være frontløbere på ny teknologi. Ledere og medarbejdere skal have de bedste faglige kompetencer og evne at omstille sig hurtigt og samarbejde effektivt om de organisatoriske mål. Kravene til den enkelte og fællesskabet er mange, men ligeså er mulighederne, hvis vi forstår at udnytte dem. Og det skal vi, med mindre vi er parate til at give afkald på mange af de velfærdsgoder, som vi i dag tager for givet. Og her tænker jeg ikke blot på smartphones og fladskærme, men på kvaliteten af hospitaler, skoler, universiteter mv. Spørgsmålet er således ikke, om virksomhederne skal forandre sig, men i højere grad hvordan virksomhederne med succes gennemfører de nødvendige forandringer. Set i et traditionelt arbejdsmiljøperspektiv vil besvarelsen af dette spørgsmål primært tage udgangspunkt i risici ved forandringer for medarbejdernes helbred, og fokus vil derfor primært være på, hvordan man bedst muligt undgår, at forandringerne fører til stress, mistrivsel og sygdom. Det traditionelle arbejdsmiljøperspektiv er selvfølgelig helt legitimt og vigtigt for medarbejderne og virksomheden, men det kan ikke stå alene. Medarbejdertrivsel er således en forudsætning for virksomhedens evne til at løse sin kerneopgave, men ikke nogen garanti. Et andet perspektiv på forandringer har sit udspring i HR-, ledelses- og managementteorier og -praksis. Dette perspektiv er mere optaget af nødvendigheden af strukturelle og driftsmæssige forandringer set i forhold til virksomhedens overlevelse og vækst. Fokus er derfor på opbygning af medarbejdernes kompetencer, ressourcer, motivation og engagement, således at medarbejderne sammen med ledelsen er i stand til at mestre de udfordringer, som forandringerne indebærer og nå målene for forandringerne. I DI mener vi, at det er både muligt og nødvendigt at integrere de to perspektiver på forandringer. Skal det lykkes, kræver det imidlertid, at både ledere og medarbejdere erkender, at den meget dynamiske omverden kræver, at virksomheden er i konstant bevægelse, og at strukturelle og organisatoriske forandringer kun bliver succesfulde, hvis både medarbejdertrivsel, samarbejde og produktivitet er i fokus. Peter Herskind Chefkonsulent EmballageIndustrien Synspunkt har til formål at skabe opmærksomhed og debat om aktuelle og særlige arbejdsmiljøemner. Synspunkt skrives på skift af parterne i Grafisk BAR og er altid udtryk for forfatterens egen holdning. Grafisk BAR 27. nummer oktober
4 Godt psykisk arbejdsmiljø er en fælles opgave Grafisk Bar satte det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen til gå-hjem-mødet i Ringsted. Og det var et emne, der vakte interesse. Mange kom for at hente inspiration og vejleding. Af Pia Olsen Foto: Joan Dall Der er penge i at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Sådan lød det fra gåhjem-mødets oplægsholder Peder Johansen, der er chefkonsulent i Center for Ledelse. Og deltagerne lyttede intenst. Den lille sal på Sjællandske Medier var fyldt med både mennesker, positive forventninger og ikke mindst frustrationer. Emnet for mødet var det psykiske arbejdsmiljø, og det var uden tvivl et emne, der optog deltagerne. Rigtig mange var kommet for at få gode råd, viden og argumenter, de kunne tage med hjem på deres arbejdsplads, blandt andet en netop valgt arbejdsmiljørepræsentant på et avistrykkeri. Han savnede input til sit arbejde med arbejdsmiljøet. Heriblandt også en trykker, som havde valgt at slå vejen omkring gå-hjemmødet for at hente inspiration til sin arbejdsplads. Det er jo en kendsgerning, at vores branche er hårdt presset i øjeblikket. På vores arbejdsplads er vi gået fra 100 fastansatte i 2008 til 12 fastansatte i dag. Det betyder blandt andet, at vi har travlt, men vi skal også lige have vendt stemningen i hverdagen, fortalte han. En fælles opgave Der er ikke et modsætningsforhold mellem det at tjene penge og at tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø. Alle undersøgelser viser nemlig, at en virksomhed kan øge sin ydeevne med hele 10 procent ved at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Derfor har ledelse og medarbejdere en fælles interesse i at skabe en god og velfungerende hverdag i virksomheden, indledte oplægsholderen. Det er en ledelsesopgave at sørge for et godt psykisk arbejdsmiljø i en virksomhed. Men når det er sagt, er der naturligvis en masse, som medarbejderne selv kan gøre. Det handler meget om, hvordan vi opfører os overfor hinanden, sagde Peder Johansen, og så blev der nikket ivrigt i lokalet. Vi bruger hinanden til at læsse af på. Det er rigtig godt, for ellers ville man gå med alt for mange tanker selv, sagde en kantinemedarbejder. Gode råd Peder Johansen havde også gode råd til dem, der oplever det svært at få ledelsens lydhørhed, når det handler om det psykiske arbejdsmiljø. Først og fremmest handler det om måden, man henvender sig til ledelsen på. I økonomisk hårde tider har lederne nok at se til, så sørg for, at I som medarbejdere også byder ind med løsninger på problemerne. Det er jeres egen hverdag, det handler om, og ofte har medarbejderne, som har problemerne tæt inde på livet, også nemmere ved at se en løsning, sagde han. Det er nødvendigt med en strategi Men det er også vigtigt, at ledelsen griber arbejdet med at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø rigtigt an. Der skal lægges en strategi, som viser vejen. Find ressourcerne i virksomheden og brug dem aktivt til at støtte op omkring virksomhedens kerneværdier, sagde Peder Johansen og brugte kantinen som et eksempel på et ofte ubrugt vidensdelingsrum. 4 Grafisk BAR 27. nummer oktober 2012
5 Fotos fra Grafisk BARs gå-hjem-møde hos Schur Pack, Horsens Grafisk BAR 27. nummer oktober
6 Afdelingschef Michael Bøgelund Andersen, Danske Mediers Arbejdsgiverforening: Hvorfor har Grafisk bar valgt at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø til et gå-hjem-møde? Et gå-hjem-møde kan fremme dialogen og erfaringsudveksling mellem de forskellige virksomheder, og det mener vi, er væsentligt, når man beskæftiger sig med et komplekst emne, som det psykisk arbejdsmiljø jo er. Vi har jo også udformet andre værktøjer til nettet og pjecer, men de kan ikke erstatte dialogen mellem folk. Vi håber, at deltagerne vil tage dialogen med hjem i deres virksomhed. Hvad skal folk have med sig hjem fra mødet? Inspiration til at løse nogle af de aktuelle udfordringer, som eventuelt findes i deres egen virksomhed. Forhåbentlig kan vi blive inspireret af hinandens måder at løse tingene på. Mødet skal være et rum for vidensdeling. Og så vil vi helt overordnet godt have både ledere og medarbejdere til at forstå, at et godt psykisk arbejdsmiljø ikke er noget, der bare kan fikses i et snuptag. Det er en langsigtet indsats. Arbejdsmiljøkonsulent Palle Larsen, 3F: Hvorfor skal det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen til et gå-hjem-møde? Indenfor det grafiske område fylder det psykiske arbejdsmiljø mere og mere. Desværre ofte på en negativ måde. Presset på branchen er stort, og den usikkerhed som det medfører, slider på medarbejderne. Noget af det værste er jo at være usikker på sin fremtid, om man har et job eller ej. Derfor er der selvfølgelig også mindre overskud hos medarbejderne, og så kan der hurtigt opstå problemer. Samtidig er ledelsen også presset. Deres fokus er forståeligt nok på økonomien, men ind imellem kan de så komme til at glemme, at det jo også handler om mennesker af kød og blod. Hvad skal folk få med sig hjem fra mødet? Jeg håber, at både medarbejdere og ledere bliver inspirerettil at gå hjem og tage udfordringerne i deres egen virksomhed op. Ledere og medarbejdere har jo en fællesinteresse i at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Som leder er det jo heller ikke sjovt at lede umotiverede og sure medarbejdere. Det handler jo helt enkelt om, at det skal være rart at gå på arbejde. 6 Grafisk BAR 27. nummer oktober 2012
7 Og som noget helt centralt skal der følges op på, hvordan det så går med de tiltag, som man sætter i gang. Når der bliver fulgt op på tiltagene, så finder medarbejderne ud af, at deres indsats nytter. Det er meget motiverende, sagde Peder Johansen. Kontinuerlig opgave At værne om det psykiske arbejdsmiljø er en kontinuerlig opgave, der hele tiden kræver opmærksomhed. Når man er presset, som hele branchen er i øjeblikket, så er der ikke meget overskud til at være konstruktiv problemknuser. Og så er vi som mennesker tilbøjelige til at falde ned i det velkendte adfærdsmønstre, forklarede Peder Johansen, som også understregede, at den bedste måde at tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø på er at være proaktiv. Man skal sørge for et godt psykisk arbejdsmiljø, før det går galt. Rigtige kompetencer Som en sidste vigtig del af gå-hjemmødets debat, blev der stillet skarpt på kompetenceudviklingen. Deltagerne gav klart udtryk for, at det økonomiske pres på branchen også skabte mange nye udfordringer i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Det er jo krisetider, og for os betyder det, at vi hver dag må ringe til kunderne og rykke for, at de skal betale deres regninger. Og det er altså ikke sjovt at blive svinet til flere gange om dagen. Til sidst er man helt nede i kulkælderen. Vi har virkelig brug for et kursus i konflikthåndtering, fortalte en bogholder. Og fra en ledelsesrepræsentant på et avistrykkeri kom der også et ønske: Fyringer er mediebranchens vilkår i øjeblikket, og jeg mangler viden om, hvordan man tackler den utryghed, der opstår i forbindelse med fyringerne. Hvordan får man de tilbageblevne medarbejdere ud af tomrummet efter fyringer og skaber tryghed igen? Konklusionen på aftenens sidste punkt var, at kompetenceudviklingen er en vigtig del af arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, og det er både medarbejdere og ledelse, der skal klædes på til opgaven. Grafisk BARs tre gå-hjem-møder Grafisk BAR har holdt i alt tre gå-hjem-møder om psykisk arbejdsmiljø. De blev holdt den 27. september hos Sjællandske Medier i Ringsted, den 2. oktober hos Schur Pack Denmark i Horsens, og den 4. oktober hos Centrum Grafisk Færdiggørelse i Randers. kompetenceudvikling Som en hjælp til de grafiske virksomheder har Grafisk BAR udarbejdet en pjece om kompetenceudvikling. I pjecen kan man læse om at arbejde systematisk med arbejdsmiljøet, hvordan man kommer i gang, om reglerne om kompetenceudvikling, og tilbud om supplerende uddannelse samt om, hvordan andre arbejder med det. Find pjecen på grafiskbar.dk/publikationer/kompetenceudvikling. Pjecen er den anden i rækken af formidlingsmateriale vedrørende de ændringer i arbejdsmiljøloven, der har været gældende fra den 1. oktober Den første Er I godt på vej med jeres arbejdsmiljødrøftelse? udkom i juli 2011 og kan downloades på Har I styr pȧ jeres arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: I de to næste artikler hører vi om, hvordan henholdsvis Politikens Lokalaviser og emballagevirksomheden DS Schmidt Packaging i Grenaa arbejder med kompetenceudvikling. At Arbejde systematisk med Arbejdsmiljøet kom i gang det betaler sig! reglerne om kompetenceudvikling reglerne om tilbud om supplerende uddannelse erfaringer fra Andre virksomheder Grafisk BAR 27. nummer oktober
8 Klædt på til udfordringer Arbejdet med kompetenceudviklingsplanen er et effektivt redskab for virksomhedens arbejdsmiljørepræsentanter. Af Pia Olsen Foto: Privat Moderne virksomheder, der er i evig bevægelse, stiller nye krav til håndteringen af arbejdsmiljøet. På Politikens Lokalaviser arbejder de løbende med at justere kompetenceudviklingsplanen. Det gælder nemlig om at være klædt på til at tackle udfordringerne, inden de bliver til problemer. Kompetenceudviklingsplanerne er et effektivt værkstøj i vores virksomhed. Faktisk har vi den oppe og vende hver gang, vi holder møder. Der opstår hele tiden nyt i en virksomhed som vores og ved at arbejde løbende med at kompetenceudvikle, så kan vi tackle de nye udfordringer, forklarer HR-chef i Politikens Lokalaviser Birgitte Wad, der er udpeget af den administrerende direktør til at være formand for to af virksomhedens arbejdsmiljøudvalg og rådgiver for de andre. På de årlige arbejdsmiljømøder får deltagerne altid input fra en foredragsholder, de selv har valgt. Foredragene giver os, der arbejder med arbejdsmiljøet en fælles viden. Emnerne er typisk helt relevante for det, vi står i lige nu og her. Vi kigger også i vores trivselsrapporter for at holde os ajour med de relevante problemstillinger, siger Birgitte Wad. Fokus på det psykiske arbejdsmiljø Det er primært det psykiske arbejdsmiljø, som optager arbejdsmiljørepræsentanterne. Vi har efterhånden så godt styr på de fysiske rammer i virksomheden, så det ikke længere rummer de store udfordringer. Derfor bruger vi mest energi på det psykiske arbejdsmiljø. Vi har eksempelvis haft oplægsholder til at fortælle om mobning, konflikthåndtering og stress, fortæller Birgitte Wad. En af de store udfordringer for Politikkens lokalaviser er, at virksomheden er spredt ud over hele landet. Der er mange forskellige afdelinger i virksomheden, og vi sidder meget spredt. Derfor oplever vi ofte, at forskellige dele af virksomheden har forskellige behov, og det skal vi så forsøge at tilgodese i forhold til kompetenceudviklingen indenfor arbejdsmiljøområdet, siger Birgitte Wad. De årlige arbejdsmiljømøder udgør rammen for udviklingen af kompetenceudviklingsplanerne. På møderne hører vi om, hvordan det står til i de forskellige dele af virksomheden, og så beslutter vi i fællesskab hvem, der skal af sted på et kursus eller hvilken afdeling, der har mest brug for input om en given problemstilling, forklarer Birgitte Wad. Telefon- og mailkontakt rummer udfordringer Arbejdsmiljørepræsentant Paula Bay, som til dagligt arbejder i virksomhedens grafiske afdeling i Birkerød, har udfordringerne tæt inde på livet. Fordi vi sidder meget spredt, har vi meget mail- og telefonkontakt med vores kolleger i resten af virksomheden. Og den kommunikationsform i samspil med et højt tempo kan hurtigt føre til konflikter. Det er så nemt at komme til at udtrykke sig klodset, og i en mail kan folk jo ikke se, at man samtidig smiler, forklarer Paula Bay. Den viden Paula Bay har fået om konflikthåndtering, deler hun dagligt ud af til kollegerne. Men hun har også taget initiativ til, at alle medarbejdere deltog i en workshop, hvor de blandt andet blev undervist i konflikthåndtering af en psykolog. Det var en rigtig god oplevelse, og det har helt klart gjort, at vi bruger hinanden meget mere som sparringspartnere i konfliktsituationer. Vi sidder tæt 8 Grafisk BAR 27. nummer oktober 2012
9 Arbejdsmiljørepræsentant Paula Bay HR-chef Birgitte Wad og kan ofte følge med i hinandens telefonsamtaler. Og når det så går galt, og der opstår en konflikt, så drøfter vi det med hinanden. Vi forsøger at finde ud af, hvad der gik galt, og hvordan det kan gøres anderledes, forklarer Paula Bay. Snakken med kollegerne er guld værd både i forsøget på at blive bedre til at kommunikere, men også når der er brug for at læsse af. Man bliver da helt klart følelsesmæssigt berørt af pludselig at have en konflikt med en anden medarbejder. Det er rigtig ubehageligt og stressende, så derfor er det vigtigt, at vi taler med hinanden om det, siger Paula Bay. Stress er uundgåeligt Avisen SKAL ud, og det betyder uundgåelige deadlines. Derfor er højt arbejdstempo en naturlig del af arbejdsdagen. Vi forsøger at tale om trivsel i stedet for stress. Det synes vi, er et mere positivt og løsningsorienteret udgangspunkt, siger Birgitte Wad, der mener, at man skal passe på med at gøre al stress negativt. Højt arbejdstempo kan også være en motivationsfaktor. Det kan også være sjovt og give følelsen af, at vi gør det her sammen. For folk der arbejder på en avis, er stress ikke altid negativt. Det er en naturlig del af jobbet, og mange af os har en høj stresstærskel. Men det er helt afgørende, at arbejdstempoet er varieret, så vi også får de stille perioder, forklarer Birgitte Wad. Største udfordring lige nu Arbejdsklimaet mellem kolleger fra forskellige afdelinger og forskellige faggrupper, er det jeg oftest ser som årsag til konflikt. Vores udgangspunkt for at se en situation er ofte meget forskellig, og kommer der så en hurtig bemærkning i kampens hede, så kan der tit opstå misforståelser og konflikter, siger Paula Bay, der allerede nu glæder sig til næste årsmøde for arbejdsmiljørepræsentanterne. Jeg forventer, at vi får mere input til blandt andet konflikthåndtering. Og så glæder jeg mig til at høre om erfaringerne og løsninger i de andre afdelinger, siger hun. Kend din kompetence Birgitte Wad pointerer, at kompetenceudviklingsplanen er rigtig vigtig for at sikre, at arbejdsmiljørorganisationen kan blive brugt rigtigt i organisationen. Ved at få en dybere indsigt i for eksempel de mekanismer, der forårsager konflikter, bliver vi bedre til at rådgive, og hvis ikke vi kan hjælpe, så sende folk videre til relevante personer med kompetencer til at løse problemet. Det handler jo om at få håndteret arbejdsmiljøproblemstillinger bedst muligt, frem for at problemstillingerne skal løses af os i arbejdsmiljøorganisationen, slutter Birgitte Wad. Grafisk BAR 27. nummer oktober
10 Det er meget sjældent, at vi har proble- Arbejdsmiljøorganisationen på kursus i psykisk arbejdsmiljø Medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen hos DS Schmidt Packaging skal klædes på, så de er i stand til at tale med deres kolleger. Af Tine Vorting Foto: Privat I en tid med mange forandringer er det godt at kunne tale med sine kolleger, hvis man har problemer. Derfor får alle medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen hos DS Schmidt Packaging tilbudt kursus i psykisk arbejdsmiljø, herunder konflikthåndtering og problemløsning. Vi skal klæde vores arbejdsmiljørepræsentanter på, så de kan problemløse og foretage konflikthåndtering, og så de føler, at de står lige så stærkt som lederne, siger Ninus Seistrup, der er arbejdsmiljøchef i emballagevirksomheden, som netop er blevet opkøbt og derfor har skiftet navn fra SCA Packaging til DS Schmidt Packaging. På kursus i konflikthåndtering Behovet for at vide mere om det psykiske arbejdsmiljø og herunder konflikthåndtering kom frem på et møde i december 2011, hvor hele arbejdsmiljøorganisationen mødtes for at gennemføre arbejdsmiljødrøftelsen. Det, at arbejdsmiljøgrupperne ønsker at lære om det psykiske arbejdsmiljø, er helt nyt, siger Ninus Seistrup og Det, at arbejdsmiljøgrupperne ønsker at lære om det psykiske arbejdsmiljø, er helt nyt forklarer behovet med, at arbejdsmiljørepræsentanterne har fået mere indflydelse og betydning i virksomheden. Det gør, at de skal klædes bedre på, så de er i stand til at tale med deres kolleger. Ninus Seistrup er ansvarlig for at kortlægge behovet for de nødvendige kompetencer i arbejdsmiljøorganisationen. HR-afdelingen bistår Ninus Seistrup i tilrettelæggelse af arbejdsmiljøkurser. Kompetenceudviklingsplanen beskrives i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Her mødes arbejdsmiljøorganisationens medlemmer til et halvdagsmøde for blandt andet at kortlægge, om de mål, der er sat på arbejdsmiljøområdet er nået, samt hvilke områder, man ønsker at få flere kompetencer inden for det kommende år. En tilværelse med forandring Arbejdsmiljørepræsentant Gunnar Søbye ser frem til, at arbejdsmiljøorganisationens medlemmer kommer på kursus i konflikthåndtering og problemløsning. Områder, han synes, er mere relevante end fx et kursus i sikkerhed, fordi virksomheden allerede her er kommet langt. 10 Grafisk BAR 27. nummer oktober 2012
11 Fra venstre arbejdsmiljøchef Ninus Seistrup og arbejdsmiljørepræsentant Gunnar Søbye. mer, der peger direkte mod sikkerhed. Vi skal i stedet arbejde mere med det psykiske område, for vi lever i en tilværelse med forandring hele tiden. Hver eneste dag er forskellig. Der er mere usikkerhed. Det psykiske spiller ind, for der er ingen, der længere kan stille garantier for, om man har arbejde om et år. Ledelsen er helt med på ideen, fortæller Gunnar Søbye. Vi har ledelsens opbakning, det er helt 100. Det har vi altid haft. Og der er kun positivt at sige om vores nye ejere. Jeg håber og tror, at vi vil arbejde i samme retning, som vi har gjort hidtil. Vi har altid haft meget fokus på arbejdsmiljøet, siger arbejdsmiljørepræsentanten. Målretter kurserne Alle arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal derfor i nær fremtid på et to-dages kursus i konflikthåndtering. Det er vigtigt, at det målrettes medarbejderne, så de føler, at det de lærer, vedrører dem. Derfor inviterer Ninus Seistrup underviserne ud til fabrikken, inden selve kurset. Arbejdsmiljørepræsentanterne skal føle, at den viden de får, er brugbar, at det er vores virksomhed, de snakker om, så man ikke bare ser noget fra sygehuse eller hjemmeplejen. Kompetenceudvikling fremmer arbejdsglæden Ud over den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse tilbyder DS Schmidt Packaging medarbejderne kompetencer inden for fx LEAN, kvalitetsudvikling, operatøruddannelsen, hvis det har relevans for deres arbejdsområde. Disse uddannelser er ikke lovpligtige, men løfter os som virksomhed. Løfter det arbejdsglæden? Ja 100 procent, derfor mener jeg også, at arbejdsmiljø er et bredt begreb. Der er heller ingen tvivl om, at når folk udvikler sig, så giver det et løft til deres selvtillid. Derved får vi mere proaktive medarbejdere, der har mod på mere udvikling, forklarer HR-chef Annette Nedergaard, der er hovedansvarlig for uddannelsesområdet i virksomheden. Hun er derfor heller ikke i tvivl om, at det er grunden til, at virksomheden sidste år modtog Arbejdsmiljøprisen. Uddannelse helt generelt er med til at påvirke folks lyst til at medvirke, have indflydelse og lyst til at gøre noget selv, siger Annette Nedergaard. Grafisk BAR 27. nummer oktober
12 Fem skarpe til TOM HANSEN Magasinet Grafisk BAR har sat psykolog og chefkonsulent ved Arbejdstilsynet Tom Hansen stævne for at høre om tilsynets holdning til og arbejde med psykisk arbejdsmiljø. Af Tine Vorting Foto: Arbejdstilsynet Spørgsmål 1: Fastholdelse og ansættelse af psykisk sårbare på arbejdspladsen har politisk fokus og er på dagsordenen i parternes og tilsynets samarbejde. Hvilken betydning vil øget rummelighed og socialt ansvar efter din opfattelse få for det psykiske arbejdsmiljø og for tilsynsindsatsen? Der er ingen tvivl om, at det kræver en ekstra indsats at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, når man arbejder med inklusion. Øget rummelighed og socialt ansvar kan understøtte en kultur, hvor det er legalt at sige fra, hvis man er belastet. Dermed kan virksomhederne sætte hurtigt ind med den rette forebyggelse. Det vil ikke umiddelbart have en betydning for tilsynsindsatsen. Arbejdstilsynet vil stadig foretage en konkret vurdering af virksomhedens psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med tilsyn. Fx om der er balance mellem kravene i arbejdet og de ansattes muligheder for at leve op til kravene. Spørgsmål 2: De seneste 15 års internationale undersøgelser placerer Danmark i toppen, når det drejer sig om jobtilfredshed og arbejdsglæde. Hvordan mener du, at Arbejdstilsynet kan være med til at understøtte denne udvikling, og dermed bidrage til en stigende produktivitet og velfærd i samfundet?. Arbejdstilsynet kan gennem sin tilsynsindsats være med til at påvirke virksomhederne i retning af stadig bedre forebyggelse af det psykiske arbejdsmiljø og dermed understøtte udviklingen i forhold til jobtilfredshed og arbejdsglæde. Virksomhederne med et godt psykisk arbejdsmiljø og god trivsel er også ofte effektive og produktive virksomheder. Spørgsmål 3: Mener du, at de tilsynsførende har tilstrækkelig kendskab til branchearbejdsmiljørådenes arbejde med det psykiske arbejdsmiljø, herunder kendskab til Det Grafiske Branchearbejdsmiljøråds materialer? Og hvordan vil Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomhederne sikre, at 12 Grafisk BAR 27. nummer oktober 2012
13 Psykolog og chefkonsulent Tom Hansen disse materialer bringes i anvendelse ved tilsynsbesøg? Tilsynsførende i Arbejdstilsynet har kendskab til branchearbejdsmiljørådenes vejledningsmaterialer. Det vil ofte være i situationer, hvor virksomhederne efterspørger vejledningsmaterialer om psykisk arbejdsmiljø, at den tilsynsførende kan guide virksomheden hen til vejledningsmateriale via barweb.dk. Spørgsmål 4: Med hvilke værktøjer afdækker virksomhederne og de ansatte, efter din opfattelse, bedst arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø? Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvilke værktøjer og metoder der er bedst. Det vigtigste er, at virksomhederne anvender en metode, som passer til dem. I forbindelse med udarbejdelse af arbejdspladsvurderingen vil det dog være hensigtsmæssigt, at virksomhederne har fokus på de risici, der er i det psykiske arbejdsmiljø og hvordan man på virksomheden forebygger, at disse risici bliver til problemer. En risikofaktor som mobning kan dog være svær at afdække med en dialogmetode. Der kan en skriftlig afdækning ved hjælp af et spørgeskema være hensigtsmæssig. Spørgsmål 5: Hvordan ser Arbejdstilsynet på begrebet social kapital? Social kapital er et relativt nyt begreb, og Arbejdstilsynet følger forskningen i social kapital med stor interesse. Social kapital er et vigtigt element i et godt arbejdsliv. Hvis man på virksomhederne sikrer et godt psykisk arbejdsmiljø, understøtter man også den sociale kapital, dvs. et godt samarbejde, tillid og retfærdighed. Grafisk BAR 27. nummer oktober
14 Grafisk BAR på mobilen Besøg grafiskbar.dk på din smartphone og få hurtig og nem adgang til Grafisk BARS publikationer og Kemileksikon. Tilmeld dig også nyhedsbrevet og få informationer om nye vejledninger og publikationer fra Grafisk BAR i din mailboks. Ny kampagne om natarbejde på vej Få mere liv under dynen, husk den rigtige kost og dyrk motion. En ny kampagne fra Grafisk BAR sætter fokus på natarbejde og kommer med gode råd. Grafisk BAR har en ny kampagne på vej med gode råd til folk på nat- og skifteholdsarbejde Kampagnen vil bestå af en plakat og en pjece og bygger på blandt andet filminterviews med eksperter og med folk på natarbejde, tekster, fotos og vejledninger. For at se de forskellige elementer i kampagnen skal man bruge sin smartphone og tage et foto af de 12 QR-koder, der vises på plakaten. Kampagnen forventes færdig i november og kan herefter findes på grafiskbar.dk 14 Grafisk BAR 27. nummer oktober 2012
15 Målrettet træning hjælper både folk med stillesiddende arbejde og EGA arbejde Et forskningsprojekt fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at målrettet styrketræning hjælper både kontorfolk med computerarbejde og industriarbejdere, der har ensidigt, gentaget arbejde (EGA). Af Tine Vorting En times samlet ugentlig styrketræning for nakke og skuldre hjælper både på smerter forårsaget af computerarbejde og ensidigt, gentaget arbejde (EGA). Det viser forskningsprojektet Virksomhedstilpasset intervention med intelligent motion mod smerter i nakke-skulderregionen VIMS, hvis resultater blev præsenteret for nylig hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Formålet med projektet var at undersøge, hvordan målrettet muskeltræning kan indføres i virksomheder, så den bedst muligt forebygger eller reducerer smerter og ømhed i nakke og skuldre hos medarbejderne. Blandt de deltagere fra tre danske virksomheder var der både kontoransatte med computerarbejde og industrilaboranter, der udfører ensidigt gentaget arbejde (EGA). Motivationen skal fastholdes Virksomhederne fik tildelt en træner og et program, som de skulle følge. Konklusionen på de resultater, NFA fik ud af projektet, er at en times ugentlig styrketræning for skulder og nakke kan fordeles på flere forskellige måder. Nogle grupper trænede en gang af en time om ugen, andre tre gange 20 minutter om ugen, og endelig trænede nogle grupper ni gange syv minutter om ugen. Om man vælger den ene eller den anden måde, gør ingen forskel. Dog giver det virksomhederne en stor grad af fleksibilitet til at tilpasse træningen ind i det daglige arbejde. En anden konklusion er, at både træning med og uden instruktør er godt mod smerter i skulder og nakke, men at træneren er vigtig for at fastholde motivationen. Øvrige faktorer der styrker motivationen er, at træningen foregår i et indbydende rum, at deltagerne har mulighed for at træne i en gruppe samt at træningsrummet er tæt på deltagernes individuelle arbejdsplads. En yderligere anbefaling fra forskningsgruppen bag projektet er, at ledelsens opbakning til, at man kan træne i arbejdstiden, er en vigtig faktor, da deltagerne angav manglende tid, som den vigtigste grund til ikke at få trænet. Grafisk BAR 27. nummer oktober
16 Elastiktræning mindsker smerterne og styrker det sociale liv på arbejdet Evaluering af Grafisk BARs projekt med elastiktræning viser, at kun få minutters træning tre gange om ugen halverer smerter i nakke og skuldre. Og så er det en gevinst for det sociale liv på arbejdspladsen. Af Tine Vorting Foto: Smerter i nakken, ømme skuldre og spændingshovedpine er hverdagskost for mange kontoransatte, der til dagligt sidder bøjet over tastaturet dagen lang. Derfor gik Grafisk BAR sidste år i gang med at undersøge, hvordan man kan bruge elastiktræning på arbejdspladsen. Evalueringen af projektet, som netop er afsluttet, viser blandt andet, at der kun skal trænes tre gange ugentligt i 12 uger i 8-10 minutter for at halvere de plagsomme smerter. Dette er i fuld overensstemmelse med tidligere forskningsresultater og erfaringer fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der har vist, at ned til to minutters træning har en stor effekt. Hovedformålet med at gennemføre forsøget var at finde ud af, hvorvidt træningen kunne lykkes, hvis der ikke løbende var en instruktør til stede. Ville den i så fald blive gennemført eller ville den falde til jorden? I det aspekt viste det sig, at det er vigtigt at dyrke motion sammen med kollegerne for at fastholde motivationen. Som en ekstra gevinst viser den fælles træning sig også at styrke det sociale med kollegerne. Men evalueringen er ikke lutter lyserød. For manglende tid, manglende koordinering og et behov for en ildsjæl til at sætte gang i motionen, når der ikke er en instruktør til stede, ansås som væsentlige barrierer for at få trænet. Konkret gav det sig blandt andet til udtryk i, at det kun var to af de fire virksomheder, der gennemførte træningsprogrammet i form af gruppetræning. Bedre arbejdsevne Elastiktræningen blev afprøvet på fire grafiske virksomheder. Præmissen for at deltage var, at man havde smerter på grund af arbejde ved skærmen, så vi kunne måle en forskel efter træningen, da træning ikke er påvist at kunne virke forebyggende mod smerter. Efter 12 ugers træning kunne alle deltagergrupper mærke mellem 40-50% forbedringer, siger arbejdsmiljøkonsulent Søren Eggert Beck, Danske Mediers Arbejdsgiverforening. Efter 12 ugers træning vurderede deltagerne også, at deres arbejdsevne i forhold til at udføre den fysiske del af deres arbejde faktisk var blevet bedre. Instruktion og elastikker De fire virksomheder blev ved projektets start udstyret med elastikker og gratis instruktion til at starte træningen op. Herudover fik medarbejderne hver især en logbog, som de brugte til at notere deres fremskridt og udfordringer med øvelserne. Selve trænin- 16 Grafisk BAR 27. nummer oktober 2012
17 Køb af elastikker til træning Man kan købe elastikkerne i Arbejdsmiljøbutikken Om projektet Grafisk BAR gik i gang med at afprøve elastiktræning i fire virksomheder i starten af Projektet er inspireret af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs Forskningsprojekt Virksomhedstilpasset intervention med intelligent motion mod smerter i nakke-skulderregionen VIMS, hvis resultater blev præsenteret for nylig hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og er beskrevet på side 15. Grafisk BAR 27. nummer oktober
18 gen bestod af tre simple øvelser, som blev suppleret med et par andre undervejs. Vi kunne se, at når deltagerne havde lavet de samme øvelser mange uger i træk, begyndte de at synes, at træningen var lidt kedelig. Så vi lagde et par nye øvelser ind til sidst, siger Søren Eggert Beck. Der hvor de trænede sammen, havde de større held med at fastholde motivationen. Så det sociale aspekt var en gevinst. Motivationen og strukturen havde en tendens til at falde, når man skulle træne alene, konstaterer Søren Eggert Beck. Forebyggelse først Styrketræning har vist sig at kunne spille en rolle, når man har ondt i muskler og led på grund af sit arbejde. Men det er ikke primær forebyggelse. Det er blot et enkelt element i at reducere og fjerne smerter. Før der gribes til træning, skal man at undgå smerter ved at forebygge. Det siger de fælles regler indenfor EU, forklarer teamleder Mogens Nies, HK/ Privat. Hovedproblemet er, at skærmarbejdet er blevet mere intensivt, og man sidder længere tid ved computeren. Træning er et fint supplement til det, man ellers gør, men det ligger nederst i forebyggelseshierakiet. Først skal man se på, om man kan gøre noget ved tilrettelæggelsen af arbejdet. Kan tiden ved skærmen begrænses, kan der tilføres opgaver, der giver større variation. Der skal også ses på arbejdsstedets indretning og inventar. Har det nødvendig fleksibilitet til at kunne tilpasses.. Når det er gjort, er træningen godt som supplement, men det skal foregå i arbejdstiden, da skaderne primært er opstået på grund af arbejdet. Gode råd til din træning Brug den nemmeste elastik de første to uger. Forvent ømme muskler i begyndelsen. Lyt til din krop og undlad at overtræne. Brug kollegerne som træningspartnere, så I er flere om at sørge for motivationen. Gør øvelserne til en rutine i din hverdag. Vælg eksempelvis et fast tidspunkt på dagen. Hvis øvelserne giver ledsmerter, søg da vejledning hos en fysioterapeut eller læge. Hør andre erfaringer med elastikkerne Ømme nakkemuskler, stive skuldre og spændingshovedpine er hverdag for en vis andel af kontorfolket. For mange timer bøjet over tastaturet og for stillesiddende arbejde er hverdagskost for mange medarbejdere. Læs artiklen Elastiktræning i den grafiske branche i Magasinet Grafisk BAR nr. 23. Find det på grafiskbar.dk/magasin/nr-2311/ Samme nummer indeholder også interviews med to medarbejdere hos Grafisk Arbejdsgiverforening. I artiklen Elastikker i lange baner i Magasinet Grafisk BAR nr. 24 kan man læse interview med medarbejdere hos Ekstra Bladet, hvor man har brugt elastikker til at komme smerter i nakken til livs. Find det på 18 Grafisk BAR 27. nummer oktober 2012
19 Af Pia Olsen Foto: Privat Hvordan var det at træne og vil du fortsætte? Grafiker Gitte Larsen, Annonceværkstedet Det var hyggeligt, men hårdt. Vi synes alle sammen, at det var hårdere, end vi regnede med og var overraskede over hvor lang tid, vi blev ved med at være ømme. De typiske nakkesmerter, man får af at sidde ved en skærm dagen lang, forsvandt. Den slags prikkende, sviende smerter, som jeg plejede at have, den forsvandt. Det var dejligt. Vi synes alle sammen, vi fik det bedre af træningen. Men det tog længere tid, end vi havde regnet med, førend vi fik trænet musklerne op. Jeg har elastikkerne derhjemme og gør øvelserne cirka en gang om ugen. Mere får jeg ikke gjort, men jeg har stadig en god effekt af øvelserne. Jeg træner også ud over elastikøvelserne, og tilsammen er det nok med til at holde mig nogenlunde smertefri. Jeg ved også, at to ud af de ni, som deltog i forsøget, fortsat gør øvelserne hver dag. Og folk har jo elastikkerne og kan bruge dem efter behov, og det tror jeg også, de gør. Miljø- og LEAN konsulent Jesper Christiansen, Strandbygaard Grafisk Det er en rigtig god måde at få et godt grin med kollegerne på. Det er rigtig hyggeligt, og jeg tror, at vi alle sammen nyder den lille pause og samværet omkring træningen. Faktisk tror jeg, det er ligeså sundt som selve øvelserne. Egentlig synes jeg ikke, at jeg havde nogle skavanker, men efter at have trænet oplevede jeg pludselig, at jeg kunne løfte min arm op over hovedet igen. Og mine smerter i skuldre og nakke forsvandt. Det har været en fantastisk oplevelse at få så stor effekt af så lidt. Vi har alle sammen valgt at fortsætte træningen, selvom projektet er færdigt. Vi mødes mandag, onsdag og fredag og gør vores øvelser. Det er bare blevet et fast indslag i hverdagen og et tiltrængt lille afbræk fra det man nu sidder med. Jeg tror faktisk, at det, gør ligeså meget for stemningen blandt kollegerne, som det gør for vores skuldre og nakke. Men det er også helt klart, at vi alle sammen har færre fysiske gener på grund af træningen. Redaktionschef Mette Fleckner, Ekstra Bladet Det var svært at samle folk og gøre det på samme tid. Folk farer jo rundt på denne her arbejdsplads. Så træningen blev meget individuel, men få gange lykkedes det os at gøre det i fællesskab. Jeg var vildt overrasket over den store effekt og effekten kom meget hurtigt, efter få øvelser. Jeg har især problemer med min arm. Det gør ondt i armen og så breder det sig til nakken og ryggen. Men øvelserne har en virkelig stor effekt på smerterne. De forsvinder. Da projektet stoppede røg elastikkerne desværre ned i skuffen. Men helt glemt er de altså ikke, for når jeg mærker smerten i armen, så tager jeg fat i dem. Man kan vel sige, at jeg bruger dem efter behov. Sådan tror jeg, det er for de fleste af os, som var med i projektet. Jeg er faktisk lidt ked af, at jeg ikke får gjort det regelmæssigt, men på den anden side er det skønt at kunne gøre det, når smerterne er der. Men jeg skal altså have ondt, før jeg tager elastikkerne op af skuffen. Grafisk BAR 27. nummer oktober
20 Indflydelse på egen arbejdstid er godt for privatliv og helbred Forskning viser, at det er godt for både privatlivet og helbredet, når medarbejdere med skæve arbejdstider får indflydelse på, hvornår de arbejder. Af Tine Vorting Foto: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, (NFA) For mange børnefamilier kan være svært at få privatliv og arbejdsliv til at hænge sammen; at finde en balance, der gør, at man ikke har dårlig samvittighed over for arbejdet og familien. Det kan især være en udfordring, når man har skæve arbejdstider. Fx når den sene arbejdsdag netop falder, når sønnen har fødselsdag, når der er skolehjem samtale, eller når vennerne mødes. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) satte sig i 2007 for at undersøge, hvordan ansatte med skiftende arbejdstider reagerer, når de får indflydelse på egen arbejdstid. I projektet Prioriteret arbejdstid større indflydelse på egen arbejdstid i job med skiftearbejde gennemførte NFA i perioden en undersøgelsen blandt medarbejdere på 28 arbejdspladser med skæve arbejdstider, hovedsageligt i sundheds- og plejesektoren. På halvdelen af arbejdspladserne indførte man prioriteret arbejdstid, og hovedkonklusionen er, at medarbejderne er glade for at få indflydelse på egen arbejdstid. Godt for privatliv og helbred Hovedparten af de 600 deltagere på de 14 virksomheder, som indførte prioriteret arbejdstid, vurderer, at øget indflydelse på egen arbejdstid er positivt i forhold til privatlivet, samt at kvaliteten af arbejdet og samarbejdet på arbejdspladsen bliver bedre. En netop offentliggjort undersøgelse fra juni 2012 viser desuden, at helbredet også bliver bedre, når man har indflydelse på arbejdstiden. Her har man set på antallet Seniorforsker Anne Helene Garde 20 Grafisk BAR 27. nummer oktober 2012
21 af helbredssymptomer, som medarbejderne rapporterer før og efter, medarbejderne har fået indflydelse. Både de mentale helbredssymptomer og de somatiske, som fx ondt i hovedet, falder, når medarbejderne har indflydelse på deres arbejdstid. De får simpelthen færre symptomer. Samtidig får de bedre søvn, og de føler, at de har mindre brug for at slappe af, når de kommer hjem fra arbejde, konkluderer seniorforsker Anne Helene Garde, NFA, ud fra resultaterne. Få valg gav bedste resultat Deltagerne blev inddelt i grupperne A, B og C, hvor Gruppe A frit kunne vælge, hvornår de mødte ind og gik fra arbejde med helt ned til et 15 minutters interval, Gruppe B kunne vælge mellem bestemte vagter og bestemte dage, mens Gruppe C gjorde tingene på en anden måde og derfor ikke er helt sammenlignelig med de to andre. Samtidig var Gruppe C i modsætning til de to øvrige grupper ikke vant til en løbende justering af arbejdstiderne. Alle grupper fik installeret et computerprogram, og de ansatte i Gruppe A og Gruppe B kunne lægge deres ønsker ind både hjemmefra og fra arbejdspladsen. Langt hovedparten af medarbejderne vurderer, at indflydelse på egen arbejdstid er positivt. Men det er ifølge Anne Helene Garde overraskende hvor få forandringer, der skal til for, at medarbejderne synes, at det bliver bedre. Dem der rapporterede, at de fik det bedst, befandt sig faktisk i Gruppe B, hvor valget var mere restriktivt end i Gruppe A, hvor medarbejderne mere frit kunne vælge, hvornår de ville arbejde. Resultaterne tyder på, at selve det at få indflydelse på egen arbejdstid har stor betydning Det overraskede os faktisk, hvor meget der sker efter så lille en ændring af arbejdstiden. Nogle af de største effekter ser vi i den gruppe, hvor de får mindst mer-indflydelse. Vi ved godt, at arbejdstiden betyder meget, men det overraskede os alligevel, at vi på så mange parametre kan se, at det bliver bedre efter indførelse af prioriteret arbejdstid, siger Anne Helene Garde. Hvorfor tror du, at der ved så få ændringer sker så store forbedringer på så mange parametre? Resultaterne tyder på, at selve det at få indflydelse på egen arbejdstid har stor betydning, siger Anne Helene Garde. Kender du til grafiske virksomheder, hvor medarbejderne kan vælge deres vagter i et IT-system? Nej. Det kan der være mange grunde til, fx vaner og traditioner. I vores studie var der nogen, der var vant til at arbejde sammen med nogle bestemte kolleger svarende til et fast sjak, som udtrykte bekymring over at kunne komme til at arbejde sammen med flere forskellige kolleger. Efter at prioriteret arbejdstid var blevet indført, så nogle det som en kæmpe fordel, at man kom til at arbejde med nogle nye kolleger, mens andre ikke var meget for det, siger Anne Helene Garde. Sådan fungerer prioriteret arbejdstid Prioriteret arbejdstid betyder, at medarbejderne får indflydelse på deres egen arbejdstid. Konkret får hver medarbejder mulighed for at indtaste sine ønsker til arbejdstider i et IT-system. Herefter går lederen ind og fordeler arbejdstiderne under hensyntagen til medarbejdernes ønsker og behovet for bemanding. I det studie som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, (NFA) har gennemført i samarbejde med Roskilde Universitet, har de set på konsekvenserne af at indføre sådanne IT-arbejdstidssystemer på arbejdspladser, hvor medarbejderne arbejder på skiftende og skæve tidspunkter. Det kaldes også selvvalgt arbejdstid eller ønskearbejdstid. I Gruppe A kunne medarbejderne frit vælge arbejdstid helt ned til 15 minutters interval. I Gruppe B kunne medarbejderne vælge mellem et mindre antal vagter, standardvagter som de var vant til. Grafisk BAR 27. nummer oktober
22 Hvad synes du om Grafisk BAR s Kemileksikon? 22 Grafisk BAR 27. nummer oktober 2012
23 Grafisk BAR har udviklet et alfabetisk opdelt Kemileksikon med nyttige informationer, gode huskeråd og vejledninger til dig, som arbejder med kemi i hverdagen. Kemileksikonet er det mest benyttede værktøj på og er netop blevet opdateret med en række nye informationer. Redaktionen har spurgt to førertrykkere om, hvad de synes om Kemileksikonet, hvor ofte de bruger det og om de tror, at det vil blive brugt i fremtiden. Førertrykker Ole Meisner, Bornholms Tidende: Hvad synes du om Kemileksikonet? Det er rigtig fint. Overskueligt og brugervenligt. Det fungerer lidt ligesom Pandoras æske, man kan både få en hurtig og overfladisk viden, og har man brug for dybere viden, kan man klikke sig længere og længere ind i emnet. Det er rigtig fint, at man kan vælge, hvor meget information man vil have, for midt i en travlt hverdag, vil man ofte benytte sig af den hurtige viden. Hvor ofte bruger du Kemileksikonet? Nu hvor jeg ved, at det er der, vil jeg bruge det, når jeg er i tvivl. Hvis jeg modtager varer med barer, symboler som jeg er i tvivl om, så vil jeg helt sikkert bruge det. Også i forhold til opbevaring af væsker vil det være rigtig godt at kunne slå op i Kemileksikonet, hvis man bliver i tvivl. Med Kemileksikonet bliver vi lidt mindre afhængige af at kunne få fat i arbejdsmiljørepræsentanten lige nu og her. Tror du, at det vil blive brugt i fremtiden? Man skal lige vide, at det er der. Den slags værktøjer skal der jo reklameres for. Men så tror jeg også, at folk vil bruge det, for det fungerer rigtig godt. Man kan se, at der er tænkt over udformningen det har sikkert kostet mange penge at udvikle men det er også godt. Førertrykker Jørgen Michaelsen, Skive Folkeblad: Hvad synes du om Kemileksikonet? Jeg er meget positivt overrasket over, at det er så nemt at gå til. Det er virkelig overskueligt og enkelt. Og så hjælper det rigtig meget på overskueligheden, at det er visuelt opbygget. Vi har så travlt i vores hverdag, så hvis vi skal bruge den slags værktøjer, så skal det være nemt. Og det er det. Hvor ofte bruger du Kemileksikonet? Nu hvor jeg er blevet opmærksom på det, vil jeg sikkert komme til at bruge det dagligt. For tiden overvejer vi, om vi skal bruge nogle nye produkter, og her bruger jeg ofte Kemileksikonet. Jeg er overrasket over, at jeg kan få så meget brugbar viden, så hurtigt. Det er ikke alt for specifikt og detaljeret og alligevel brugbart. Tror du, det vil blive brugt i fremtiden? Ja, det tror jeg faktisk. Det er så nemt, at vi som medarbejdere kan orientere os i det og derefter kan arbejdsmiljørepræsentanten så komme på banen. Kombinationen af Kemileksikonet og arbejdsmiljørepræsentanten er rigtig god. Og foreløbigt har vi da lagt det på vores computer under foretrukne, så det er nemt, lige at finde frem. Grafisk BAR 27. nummer oktober
24 quiz Test din viden om KEMI Test dig selv eller en kollega i din viden om KEMI 1.Hvor mange afsnit indeholder Grafisk BAR s Kemileksikon? a) 92 b) 100 c) Hvor mange links er der i afsnittet om ATEX? a) 10 b) 13 c) Sikkerhedsdatablade, som anvendes til arbejdspladsbrugsanvisninger, bør ikke være ældre end? a) 1 år b) 4 år c) 2 år 4. Hvad består IPA-sprit af? a) 90 % Ethanol og 10 % Isopropylalkohol b) 70 % Ethanol, 20 % Isopropylalkohol og 10 % vand c) 80 % Ethanol og 20 % Isopropylalkohol 5. Hvad står GHS for? a) Gasmaske, handsker og støv b) Globaly Harmonized System c) God H-sætning 6. Hvor mange procent udgør Inhibitor i UV-farver og -lakker? a. 1% af indholdet b. 10% af indholdet c. 100% af indholdet 7. Hvad er Atex? a) En trykfarve b) En vurdering af eksplosionsfaren c) Navn på en sikkerhedshandske 8. Hvad består mal-koder af? a) 4 tal med bindestreg imellem b) 2 tal med bindestreg imellem c) 8 tal med bindestreg imellem 9. Hvor mange slags øjenværn findes der i kemileksikonet? a) 3 b) 4 c) Hvor mange steder på finder man link til Kemileksikonet? a) 1 b) 2 c) 3 Resultat: point: Tillykke! Du kender Grafisk BAR s Kemileksikon rigtigt godt point: Ikke så dårligt endda. Men der er plads til at kende det bedre. Klik på Kemileksikonet i venstre menu på eller under Emner/Kemi eller Publikationer/Kemi point: Hovsa, du må hellere gå ind på og se Kemileksikonet. Scan QR koden og find svar på de 10 spørgsmål. Find også svarene på tjek-dine-svar-med-qr-kode 24 Grafisk BAR 27. nummer oktober 2012
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereKort og godt om den supplerende uddannelse
Kort og godt om den supplerende indledning Den årlige supplerende inden for arbejdsmiljø er et tilbud til medlemmer af AMO og har til formål at sikre, at arbejdsmiljøledere og - repræsentanter har viden
Læs mereFOR ALLE MED INTERESSE FOR VELVÆRE PÅ- OG UDEN FOR ARBEJDSPLADSEN
FOR ALLE MED INTERESSE FOR VELVÆRE PÅ- OG UDEN FOR ARBEJDSPLADSEN www.redminkrop.dk Tlf.: 40 222 395 MOTIVATIONS FOREDRAG PÅ ARBEJDSPLADSEN REDMINKROP gør en forskel inden for trivsel, sundhed og arbejdsmiljø
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereTrivselsrådgiver uddannelsen
Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.
Læs mereAMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø
AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,
Læs mereKøreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.
KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum
Læs mereAKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk
Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen
Læs mereArbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme
Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015
Læs mereGør det færdigt! God ergonomi kræver en plan
Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan Udgiver: Grafisk BAR 2 Redaktion: Hanne Mølgaard, Alectia, Tine Vorting, MAX Kommunikation, Grafisk BAR Fotos: Sonja Iskov og Grafisk BAR Layout: Michael Svendsen,
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mere23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereJob og krop - forebyg smerter i muskler og led
Job og krop - forebyg smerter i muskler og led Smerter i muskler og led skal forebygges aktivt og takles i fællesskab på arbejdspladsen Minikonference i København og Århus den 14. og 15. juni 2011 Agenda
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereTRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ
TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det
Læs mereNÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER
NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser
Læs mereHar I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket:
Har I styr pȧ jeres arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: At arbejde systematisk med arbejdsmiljøet Kom i gang det betaler sig! Reglerne om kompetenceudvikling Reglerne om tilbud om supplerende uddannelse
Læs mereSUNDHED I GEAR Vil du i gang med sundhedsarbejdet på din egen arbejdsplads?
SUNDHED I GEAR Vil du i gang med sundhedsarbejdet på din egen arbejdsplads? HVORFOR SUNDHEDS ARBEJDE? Vi tilbringer omkring halvdelen af vores vågne timer på arbejdspladsen. Derfor betyder arbejdspladsen
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereDET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP
DET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP I Psykiatrien Øst satte man fokus på social kapitals betydning for det psykiske arbejdsmiljø og ord på, hvordan man fremover og på tværs af organisationen vil kommunikere,
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereSAMARBEJDE SKABER RESULTATER
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder
Læs mereTag snakken bryd vanerne. Et dialogværktøj til forebyggelse af muskel- og skeletbesvær (MSB) på arbejdspladsen
Tag snakken bryd vanerne Et dialogværktøj til forebyggelse af muskel- og skeletbesvær (MSB) på arbejdspladsen Om muskel- og skeletbesvær Forebyggelse af muskel- og skeletbesvær er en vigtig værdi for vores
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereSådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads
Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ på din arbejdsplads www.detdumærker.dk OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Klik ind på www.detdumærker.dk
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereTEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem
TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen
Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning
Læs mereTag snakken bryd vanerne. Et dialogværktøj til forebyggelse af muskel- og skeletbesvær (MSB) på arbejdspladsen
Tag snakken bryd vanerne Et dialogværktøj til forebyggelse af muskel- og skeletbesvær (MSB) på arbejdspladsen Materialet Om muskel- og skeletbesvær Om muskel- og skeletbesvær Forebyggelse af muskel- og
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive og negative
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereHvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?
HH, d.. november 2013 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? 3F har gennem de sidste 3 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever det er at fungere i en arbejdsmiljøorganisation.
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereProjekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe
Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed
Læs mereGuide: Sådan tackler du stress
Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress
Læs mereEvaluering af Styr Livet Kursus
Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere
Læs mereCase 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte
Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereAM minutters træning på BFH Anne Jacobsen Seniorkonsulent, fysioterapeut Alectia pr BFH (5 ¾ år)
AM2016 10 minutters træning på BFH 2014-2016 Anne Jacobsen Seniorkonsulent, fysioterapeut Alectia pr.1.2.2016 BFH 2010-2016 (5 ¾ år) » Strategi for ergonomien: OL på BFH » Startskuddet. » Ansøgning puslespil
Læs mereAM2018. Et nyt perspektiv på forebyggelse af smerter på arbejdspladsen Workshop 217
AM2018 Et nyt perspektiv på forebyggelse af smerter på arbejdspladsen 19.11.2018 Workshop 217 Marlene John L&S, Pernille Thau & Anne Jacobsen AMC Titel Faglighed 22 33 44 55 @amcentret.dk Smerter på arbejdet?
Læs mereMedbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere
Medbestemmelse F O A F A G O G A R B E J D E Et MED-udvalg i vækst om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Et MED-udvalg i vækst er udgivet af FOA Fag og Arbejde i oktober 2005. Politisk ansvarlig:
Læs mereAt dele stjernestunder
TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereKom i dybden med arbejdsglæden
Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?
Læs mereTag snakken bryd vanerne
Tag snakken bryd vanerne Et dialogværktøj til forebyggelse af muskel- og skeletbesvær (MSB) på arbejdspladsen Konsulent Katja Arnoldi, Arbejdsmiljø København konsulent Jytte Tolstrup, BFA Velfærd og Off.
Læs mereOnline arbejdsmiljøuddannelse /Arbejdsmiljøgruppen
Online arbejdsmiljøuddannelse /Arbejdsmiljøgruppen Præsentation Hvilken virksomhed kommer du fra og hvilken stilling har du? Hvor mange ansatte er I i jeres virksomhed? Er du arbejdsmiljørepræsentant,
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereDet kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.
HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de
Læs mereMere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.
Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til
Læs mereUndersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer
Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE
ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske
Læs mereForandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser
Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere
Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Inspiration og metoder til et sundt arbejdsliv På www.etsundtarbejdsliv.dk finder du en vifte af værktøjer og metoder til at
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereTal om Trivsel. genvej Til Trivsel
Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller
Læs mereELASTIKTRÆNING TIL SLAGTERIER
FOREBYGGELSESPAKKE ELASTIKTRÆNING TIL SLAGTERIER DREJEBOG Sådan gennemfører I forebyggelsespakken Indholdsfortegnelse Kort om elastiktræningspakken 3 Sådan gør I 5 Fase 1: Forberedelse og opstart 5 Fase
Læs mereKære arbejdsmiljø repræsentant Tak, fordi du gør en forskel!
Kære arbejdsmiljø repræsentant Tak, fordi du gør en forskel! Guide til nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter KÆRE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT Først og fremmest tillykke med valget som arbejdsmiljørepræsentant
Læs mereÆndrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening
Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation
Læs mereStress specialist & Foredragsholder
Stress specialist & Foredragsholder Mit mål er at give ledere og medarbejdere den bedste viden til, at håndtere og forebygge en sygemelding med stress. En sygemelding med stress har både en stor menneskelig
Læs mereKoncern Personalepolitik
Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til
Læs mereHar I plads til unge i jeres forening?
Artikel 22. juni 2018 Har I plads til unge i jeres forening? Af Mette Wang, rådgiver og konsulent på Center for Frivilligt Socialt Arbejde At engagere unge frivillige kræver, at I har mod på at se jeres
Læs mereværktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6
værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mere» 10 minutters træning på BFH 2014-2016. Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut
» 10 minutters træning på BFH 2014-2016 Anne Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent, fysioterapeut BFH 2010-2016 (5 ¾ år) Alectia siden 1.2.2016 » Strategi for ergonomien: OL på BFH » Startskuddet. » Fra tilbud
Læs mereDatarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse 2013 Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D
Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Ørestad Gymnasium Medarbejdertrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Ørestad Gymnasium Der har deltaget i alt medarbejdere
Læs mereTrivselsundersøgelsen
Trivselsundersøgelsen Fra rapport til handling Staben, HR-afdelingen 2014 Revideret, september 2016 Aabenraa Kommunes trivselsundersøgelse er et værktøj til at arbejde med det psykiske på arbejdspladsen,
Læs mereOverblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012
Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver
Læs mereVejledning om Trivselsaftalen
Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mereMSB og Intelligent motion
DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk
Læs mereALLE HUSKER ORDET SKAM
ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,
Læs mereET LANGT ARBEJDSLIV UDEN MUSKEL- OG SKELETBESVÆR. Seniorforsker Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
ET LANGT ARBEJDSLIV UDEN MUSKEL- OG SKELETBESVÆR Seniorforsker Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Fakta om smerter 880.000 mennesker i Danmark har ondt
Læs mereFORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef
Læs mere6 forebyggende/sundhedsfremmende pakker målrettet forskellige arbejdspladser.
Bilag 2 6 forebyggende/sundhedsfremmende pakker målrettet forskellige arbejdspladser. 1. Tilbud til arbejdspladser, hvor medarbejdere har hårdt fysisk arbejde, f.eks. Materielgård, affaldssorteringen etc.
Læs mereDet gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer
Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af
Læs mereArbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte
BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering 2 BAR Kontor (Branchearbejdsmiljørådet
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereFakta om kommunikation og konflikthåndtering
Fakta om kommunikation og konflikthåndtering at det psykiske arbejdsmiljø ikke har negative konsekvenser for helbredet. En lang række undersøgelser viser, at god kommunikation og effektiv konflikthåndtering
Læs mereEt øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?
BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle
Læs mererecepten på motivation
BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin
Læs mereHvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv
NFA 8.juni 2017 Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv Grethe Helene Christensen og Vibeke Andersen, konsulenter i Arbejdsmiljø København. Arbejdsmiljø København hvem
Læs mere1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes
1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage
Læs merePositiv psykologi og lederskab
Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,
Læs mereSådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk
Sådan kan du arbejde med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads ww www.barhandel.dk w.de t d u m æ r ke r. d k Om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads.
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereGod start godt arbejdsmiljø
God start godt arbejdsmiljø EU s arbejdsmiljø-uge i Uge 43 Forberedelse til fællesmødet Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige regler for unge Undervisningen kan indledes med en af
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereSunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015
Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereGuide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv
Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereDet kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!
Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges
Læs mere