DANSK VINDKRAFT 1. HALVÅR 2011 og DANSK + ØSTTYSK VINDKRAFT 1. HALVÅR 2010

Transkript

1 DANSK VINDKRAFT 1. HALVÅR 211 og DANSK + ØSTTYSK VINDKRAFT 1. HALVÅR 21 En analyse ved civ. ing. Søren Kjærsgård September 211 Dansk plus Østtysk vindproduktion 1. kvartal Man håber på, at produktionen af vindkraft over et større område vil udligne de store svingninger i dansk vindkraft produktion. Figuren viser, at Danmark plus Østtyskland ikke er stort nok til at indfri denne forhåbning! Reel Energi Oplysning, REO Søren Kjærsgård 1 af Halvårsrapport.xls

2 Vindrapport 1. halvår 211 Indledning 3 Analyse 3 Konklusion 4 Bilag Oversigt iflg. Stamdata for vindmøller Sammenligning mellem lidt ældre og de nyeste havvindmøller 2 Sammenligning af land- og havvindmøllers variation i ydelse 3 Bruttoelforbrug,, Danmark 1. halvår Vindproduktion,, Danmark 1. halvår Nettoeksport,, Danmark 1. halvår Nyttevirkning,, Danmark 1. halvår Eleksport til Norge og Sverige,, Danmark 1. halvår Back up fra Norge og Sverige i vintermånederne 9 Samhandel med Norge og Sverige,, Danmark 1. halvår Dansk + østtysk vindproduktion i første halvår Dansk + østtysk vindproduktion i første halvår 21 ordnet efter vindstyrke 12.1 Dansk + østtysk vindproduktion i første halvår 21 per uge Sammenhæng mellem vindproduktion og termisk produktion. 13 Analyse af klimakommissionens forslag om fremtidig vindproduktion 14.1 Analyse af klimakommissionens forslag om fremtidig vindproduktion 14.2 Analyse af klimakommissionens forslag om fremtidig vindproduktion 14.3 Kildedata Kildedataene til udarbejdelse af nærværende rapport er alle hentet fra: 1. Energistyrelsens Stamdataregister 2. Energinet Dk.s Markedsrapporter 3. Og for de østtyske data hjemmesiden Søren Kjærsgård 2 af Halvårsrapport.xls

3 Indledning Forfatteren har ønsket at skaffe sig et overblik over vindkraften, dvs. gennemsnitsydelser og variation og indleder på side 5 med en koncentreret oversigt over de månedlige ydelser opdelt i havmøller og landmøller og i Danmark øst og vest for Storebælt. De fleste af dataene dækker 1. halvår 211, men der er dog også undersøgt data fra Danmark og Østtyskland for 21. Ved udgangen af juni måned 211 var der i Danmark installeret 4984 vindmøller med en nominel kapacitet på 371 og en middelydelse i første halvår 211 på 113. Dvs. 298 kw/ installeret. Den betydelige variation fra måned til måned vises. I øvrigt er tabeller og grafer kommenteret på hver enkelt side. Forfatteren opererer med det kontroversielle begreb nyttevirkning, defineret som vindproduktion nettoeksport. Eksempel: Produceres der på et givet tidspunkt 1 og eksporteres der netto 5 bliver nyttevirkningen 5. Importeres der bliver nyttevirkningen lig med vindproduktionen. Der er gjort den ikke helt korrekte forudsætning, at Storebæltskablet er tilstrækkeligt til at overføre al jysk overskudsstrøm til Sjælland. Analyse I første kvartal var nyttevirkningen 348 og i andet kvartal 728, medens vindproduktion i gennemsnit var henholdsvis 129 og 922. Den relative nyttevirkning var da henholdsvis 27 og 79 kw/produceret. Forfatteren har undersøgt samhandlen med Norge og Sverige og fundet, at i vintermånederne går strømmen næsten kun én vej. Nordpå. I første kvartal var importen i gennemsnit 25 og eksporten i gennemsnit 1715, medens tallene for 2. kvartal var henholdsvis 864 og 341. Endelig har forfatteren for året 21 sammenholdt dansk og østtysk vindproduktion for at undersøge i hvilken grad forskellene i vindstyrke over dette enorme område udligner hinanden. Det gør de ikke. Den samlede maksimale ydelse var og den minimale ydelse var 4, hvor det danske middelelforbrug i 1. halvår 211 var godt 4. Den danske Klimakommission taler om at tidoble den danske vindproduktion, og der er også betydelige udviklingsplaner i Tyskland. Tidobler man den danske + den østtyske vindkapacitet kan den maksimale ydelse fra disse to områder komme op på 114 GW, hvor hele det tyske effektforbrug i gennemsnit ligger omkring 6 GW. Man tør dårligt tænke på den maksimaleffekt man vil opnå, når vesttyske vindmøller regnes med. Endelig har forfatteren for 21 undersøgt den danske og den østtyskvindproduktion uge for uge. Kortvarige variationer i vindenergien formindsker selvsagt behovet for lagringskapacitet og omvendt. Men i uge 9 var produktion 3 gange så stor som i uge 1. Søren Kjærsgård 3 af Halvårsrapport.xls

4 Forfatteren har undersøgt sammenhængen mellem vindproduktion og termisk elproduktion. Til stor overraskelse konstateredes praktisk talt ingen sammenhæng. Endelig har forfatteren undersøgt behovet for at overføre elektricitet til lager og at hente elektriciteten tilbage igen ved vindstille under forudsætning af, at elforbruget i 1. kvartal skulle være dobbelt stort som nu, og at al elektriciteten produceredes af vindmøller. Forfatteren har afholdt sig fra at fremlægge tal om vindkraftens økonomi. Konklusioner 1. Et moderne samfund har brug for en stabil og pålidelig elforsyning. Dette kan vindkraften alene ikke levere, heller ikke ved sammenkobling af meget store systemer, der strækker sig over tusinder af kilometer. 2. På månedsbasis varierer havvindmøllers ydelse lige så meget som land-baseredes. Timevariationerne kunne være mindre. Men om det er tilfældet vides ikke. Under alle omstændigheder kan alle landets havvindmøller også stå stille samtidigt. F.eks. ydede Danmarks samlede møllekapacitet på ca. 38 blot 7 den 11. oktober 21 kl. 15, svarende til,2% af den nominelle kapacitet. 3. Vandkraft er den eneste pt. kendte ikke fossile back-up mulighed, der ikke er prohibitivt dyr, men om vinteren kan de skandinaviske vandkraftværker ikke yde denne back-up. Og jo mere vindkraften udbygges jo større bliver behovet for backup. 4. Dansk og østtysk vindenergi svinger i forbløffende grad i takt. Og ydelsen er i 2% af tiden under 1% af gennemsnitsydelsen, altså praktisk taget. Så uanset hvor meget vindkraften udbygges vil der være brug for at have 1% back-up fra termiske kraftværker. Vi skal med andre ord betale for to elproduktionssystemer, hvor vi kun har brug for ét. Så de mennesker der siger, at omstilling til grøn energi ikke er gratis, har ganske ret. 5. De glemmer at tilføje, at vindkraften kun kan være en del af løsningen, og at resten af løsningen må være biomasse, som ikke rækker. Solenergi er på vore breddegrader ikke mindre variabel end vindkraft, og endnu i hvert fald langt dyrere. 6. Man ville forvente en betydelig korrelation mellem produktionen af vindenergi og termisk produceret el. Tallene viser, at forventningen ikke opfyldes, hvilket svækker antagelsen om, at vindkraft yder et væsentligt bidrag til reduktion af vor kuldioxidudledning. 7. Der synes at være rigelig kapacitet i de skandinaviske vandmagasiner til at opbevare overskydende dansk vindel til senere brug. Men at udbygge vandkraftværker og transmissionsledning, så vi kunne forsynes med elektricitet fra Norge og Sverige ved vindstille, er en helt anden sag. Denne kompliceres yderligere af, at også både Tyskland, Holland og England har planer om at blive forbundet med de norske net. 8. Den danske og tyske energipolitik er absurd. Søren Kjærsgård 4 af Halvårsrapport.xls

5 Bilag 1 Oversigt iflg. Stamdata for vindmøller 211. Hav Øst Hav Vest Land Øst Land Vest Danmark i alt Dage Jan Feb Mar Apr Maj Jun 1. kvt. 2. kvt kvt Kapacitet Antal Ydelse Effektivitet kw/ Kapacitet Antal Ydelse Effektivitet kw/ Kapacitet Antal Ydelse Effektivitet kw/ Kapacitet Antal Ydelse Effektivitet kw/ Kapacitet Antal Ydelse Effektivitet kw/ DK/Info/TalOgKort/Statistik_og_noegletal/Oversigt_over_energisektoren/Stamdataregister_vindmoeller/Docume nts/anlaegprodtilnettet.xls Effektivitet af land og havmøller i Danmark øst og Vest, samt i Danmark ialt 1. Halvår 211 Ydelse i forhold til nominel kapacitet. kw/ Jan Feb Mar Apr Maj Jun 1. kvt. 2. kvt kvt Hav Øst Effektivitet kw/ Land Vest Effektivitet kw/ Land Øst Effektivitet kw/ Hav Vest Effektivitet kw/ Danmark ialt Effektivitet kw/ De til grund liggende data findes i Energistyrelsens statistik over stamdata på ovenfor anførte hjemmeside. Hver enkelt mølles produktion vises måned for måned. I diagrammet ovenfor vises produktionen i forhold til den nominelle kapacitet, idet møllerne er sorteret efter om de er land- eller havmøller og efter om de er placerede vest eller øst for Storebælt. Det springer i øjnene, at ydelsen var næsten dobbelt så høj i februar 211 som i januar 211, ialt 45 kw/ installeret kapacitet mod kun 248 kw/ i januar. Det er altså ikke således, at det nødvendigvis blæser mere, når det er koldt. Søren Kjærsgård 5 af Halvårsrapport.xls

6 Bilag 2 Sammenligning mellem lidt ældre og de nyeste havvindmølleparker Startet Sammenlgn Horns Rev 1 og 2, Guldborgsund og Lolland Dato Jan Feb Mar Apr Maj Jun 1. kvt 2.kvt kvt Produktion per mølle kwh Hornsrev Hornsrev Guldborgsund Lolland Gennemsnitsydelse per mølle kw Hornsrev 1 Vestas Hornsrev 2 SIEMENS Guldborgsund BONUS Lolland SIEMENS Nom /mølle Gennemsnitseffektivitet ydet kw/nominel Hornsrev Hornsrev Guldborgsund Lolland Middel Hornsrev 1 Hornsrev 2 De nye mølleparkers effektivitet i forhold til 19 Guldborgsund Lolland de gamle % i 1. halvår Effektivitet af Horns Rev 1 og 2, samt Guldborgsund og Lolland, 211 Ydelse i forhold til nominel kapacitet kw/ Januar Februar Marts April Maj Juni 1. kvt 2.kvt kvt Hornsrev 1 Hornsrev 2 Guldborgsund Lolland Den voldsomme variation i ydelsen falder i øjnene. Det bemærkes også, at ydelsen i den kolde januar måned kun var marginalt højere end i den milde april og maj. Endelig bemærkes det, at enten er de nye møller mere effektive end de lidt ældre, eller også er disse ved at være slidte. Søren Kjærsgård 6 af Halvårsrapport.xls

7 Bilag 3 Sammenligning af land- og havvindmøllers variation i ydelse Det er forfatterens opfattelse, at den kraftige variation af vindmøllernes ydelse er og vil forblive et uløseligt problem, og at problemet vil blive større, jo mere vindkraften udbygges. Man kunne dog tænke sig, at havmøllernes ydelsesvariation var mindre end landmøllernes. Forfatteren har ikke data til at opdele timevariationerne efter land og hav. Derimod kendes hver mølles placering og ydelse per måned. Man kan således sortere ydelserne per måned, og dels beregne standardafvigelserne i kw ydelse/installeret og dels i % for de to møllekategorier. Det viser sig at standardafvigelse i ydelserne per installeret effekt beregnet over de 6 måneder januar - juni 211 er præcis den samme for land- og havmøller, nemlig 3% af middeleffektiviteten. Det forekommer derfor godtgjort, at back-up problemet ikke vil blive relativt mindre ved at vindmølleudbygningen forlægges til havet. Jan Feb Mar Apr Maj Jun 1.halvår Standardafv Middel effektivitet Januar -Juni kw ydelse/ installeret effekt kw/ % Hav i alt Land i alt Middel effektivitet normeret ifht. Halvårsgennemsnit Hav i alt Land i alt Effektivitet, kw ydelse/ kapacitet, i forhold til halvårsgennemsnit for landmøller og havmøller i 1. halvår 211 Ydelse per måned i forhold til halvårets gennemsnit Jan Feb Mar Apr Maj Jun Hav i alt Land i alt Søren Kjærsgård 7 af Halvårsrapport.xls

8 Bilag 4 Bruttoelforbrug,, Danmark 1. halvår 211. Jan Feb Mar Apr Maj Jun 1. kvt. 2.kvt. Middel Maks Min Standardafvigelse Det bemærkes, at der er et markant højere elforbrug i første kvartal end i andet. Man hører ofte, at elforbruget kan tilpasses vindvariationerne. Det vil blive noget af en opgave at flytte noget så stabilt som nedenfor viste forbrugsmønster. Danmark Januar, Februar, Marts Forbrug DK i alt Forbrug DK i alt Danmark April, Maj og Juni Timer fra åretsbegyndelse Forbrug DK i alt Forbrug DK i alt Søren Kjærsgård 8 af Halvårsrapport.xls

9 Bilag 5 Vindproduktion,, Danmark 1. halvår 211. Jan Feb Mar Apr Maj Jun 1. kvt. 2.kvt. Middel Maks Min Standardafvigelse Graferne illustrerer til overmål vindkraftens hovedproblem. Den voldsomme og uforudsigelige variation. Fra omtrent til ca Til sammenligning var den nominelle vindmøllekapacitet ultimo juni i alt 371. Danmark Januar, Februar, Marts Vind Dk i alt Vind Dk i alt Danmark April, Maj og Juni Timer fra åretsbegyndelse Vind Dk i alt Vind Dk i alt Søren Kjærsgård 9 af Halvårsrapport.xls

10 Bilag 6 Nettoeksport,, Danmark 1. halvår 211. Jan Feb Mar Apr Maj Jun 1. kvt. 2.kvt. Middel Maks Min Standardafvigelse I vintermånederne og de første 1 dage i april er der en høj grad af sammenfald mellem vindproduktion og nettoeksport. Vindproduktionen var i gennemsnit 129 og nettoeksporten 116 i 1. kvartal. Derefter bliver vi nettoimportører og kan i vist omfang hente elektricitet i Norge og Sverige, når vinden svigter. Vindproduktion og nettoeksport Januar, Februar, Marts Netto- eksport sum DK Vind Dk i alt Netto- eksport sum DK Vind Dk i alt Vindproduktion og nettoeksport April, Maj og Juni Vind Dk i alt Netto- eksport sum DK Vind Dk i alt Netto- eksport sum DK Søren Kjærsgård 1 af Halvårsrapport.xls

11 Bilag 7 Nyttevirkning,, Danmark 1. halvår 211. Jan Feb Mar Apr Maj Jun 1. kvt. 2.kvt. Middel Maks Min 18 5 Standardafvigelse Nyttevirkningen er defineret som den øjeblikkelige vindproduktionen minus nettoeksporten. Nyttevirkningen er således lig med vindproduktionen, når der ikke eksporteres elektricitet. Det ses, at nyttevirkningen er langt lavere, når det er koldt. Årsagen er at varmeværkerne nødvendigvis må producere elektricitet sammen med varme. Danmark Januar, Februar, Marts Vind Dk i alt Nyttevirk-ning DK i alt Vind Dk i alt Nyttevirk-ning DK i alt Danmark April, Maj og Juni Vind Dk i alt Nyttevirkning DK i alt Vind Dk i alt Nyttevirkning DK i alt Søren Kjærsgård 11 af Halvårsrapport.xls

12 Bilag 8 Eleksport til Norge og Sverige,, Danmark 1. halvår 211. Jan Feb Mar Apr Maj Jun 1. kvt. 2.kvt. Middel Maks Min Standardafvigelse Det ses. at vi i 1. kvartal eksporterer mere elektricitet til Norge og Sverige - i gennemsnit 169 -end vore vindmøller producerer. En del af strømmen kommer dog fra Tyskland, og som vist foregående var nyttevirkningen I 1. kvartal 348, svarende til 27% af produktionen. I 2. kvartal, når varmebehovet i Norge og Sverige daler lige som i Danmark, bliver vi nettoimportører af skandinavisk el. Vindproduktion og samhandel med Norge og Sverige Januar, Februar, Marts Vind Dk i alt Samhandel S og N (eksport positiv) Vind Dk i alt Samhandel S og N (eksport positiv) Vindproduktion og samhandel med Norge og Sverige April, Maj og Juni Vind Dk i alt Vind Dk i alt Samhandel S og N (eksport positiv) Samhandel S og N (eksport positiv) Søren Kjærsgård 12 af Halvårsrapport.xls

13 Bilag 9 Back up fra Norge og Sverige i vintermånederne I 1. kvartal producerede vindmøllerne i gennemsnit, men stærkt varierende, 129, og vi eksporterede i gennemsnit netto 1715 til Norge og Sverige. Der var dog også perioder med import fra Norge og Sverige. Importen udgjorde i gennemsnit 25. Men et kort blik på kruverne nedenfor vil gøre det klart, at nogen egentlige back-up til de danske vindmøllers svingende produktion er der ikke tale om. Klimakommissionen foreslår ca. en 1-dobling af vindkraften. Dette vil ikke formindske behovet for back-up. Hvor har man tænkt sig, at den skal komme fra? Danmark Januar, Februar, Marts Vind Dk i alt Vind Dk i alt Import fra N+S Import fra N+S Søren Kjærsgård 13 af Halvårsrapport.xls

14 Bilag 1 Samhandel med Norge og Sverige,, Danmark 1. halvår 211. Forbrug DK i alt Vind Dk i alt Nyttevirkning DK i alt Import fra N+S Eksport til N+S Januar Februar Marts April Maj Juni kvartal kvartal Det fremgår med stor tydelighed af diagrammet nedenfor, at vi i vintermånederne har en eleksport til Norge og Sverige, der er større end vor vindproduktion. Tallene for samhandlen er delt op i eksport og import, og det ses, at vi næsten intet importerer fra Norge og Sverige i de kolde måneder, men nok i de varme. Konklusionen er entydig. Nordisk vandkraft kan ikke yde back-up til de danske vindmøller i vinterhalvåret. Det fremgår af foranstående, at vinden også kan svigte om vinteren. Så vindkraften garanterer fortsat afhængighed af fossil energi. Elforbrug, vindproduktion, nyttevirkning og samhandel med Norge + Sverige i 1. halvår Januar Februar Marts April Maj Juni 1. kvartal kvartal 211 Forbrug DK i alt Vind Dk i alt Nyttevirkning DK i alt Import fra N+S Eksport til N+S Søren Kjærsgård 14 af Halvårsrapport.xls

15 Bilag 11 Dansk + østtysk vindproduktion i første halvår 21 Jan Feb Mar Apr Maj Jun 1. kvt. 2.kvt. Middel Maks Min Stadardafvigelse Det turde med tilstrækkelig tydelighed fremgå, at uanset hvor kraftig en smart grid man måtte bygge til sammenknytning af et net der rækker fra Skagen til Dresden og fra Esbjerg til Bornholm, så har man ikke bidraget meget til løsning af problemet med vindkraftens variation. Dansk plus Østtysk vindproduktion 1. kvartal Vindproduktion Danmark plus Østtyskland 2. kvartal Søren Kjærsgård 15 af Halvårsrapport.xls

16 Bilag 12.1 Dansk + østtysk vindproduktion i første halvår 21 ordnet efter vindstyrke Graferne nedenfor viser ydelserne i de forskellige perioder ordnet efter vindstyrke og illustrerer det kolossale problem, det vil være, at sikre strømforsyningen i stille vejr, og at anvende/gemme strømmen, når det blæser. Dansk + østtysk vindenergi i 1. kvartal Hver søjle repræsenterer 1/1 af tiden, dvs. 216 timer. I de 216 timer, hvor det blæste mindst var gennemsnitsydelsen 274 og i den mest blæsende tienddel var gennemsnitsydelsen Gennemsnitsydelsen i kvartalet var Hver søjle repræsenterer 1/1 af tiden 7963 Ydelseskurve dansk + østtysk vindkraft i 2. kvartal Hver søjle repræsenterer 1/1 af tiden, dvs. 218 timer. I de 218 timer, hvor det har blæst mindst, var gennemsnitsydelsen 25, og i de 218 timer, hvor det blæste mest var gennemsnitsydelsen Gennemsnitsydelsen i kvartalet var Hver søjle repræsenterer 1/1 af tiden 5463 Søren Kjærsgård 16 af Halvårsrapport.xls

17 Bilag 12.2 Dansk + østtysk vindproduktion i første halvår 21 per uge. Dansk + Østtysk vindenergi per uge 1. kvartal 21 Uge nr. middel Middel 252 Maks 491 Min 714 Stdafv. 169 middel Gennemsnitlig vindproduktion/uge Danmark + Østtyskland 1. halvår Uge nr. Som det vil ses er variationerne betydelige fra uge til uge. Jo længere perioder med høj eller lav vindproduktion, jo større bliver behovet for energilagring. Man forestille sig lagringsproblemet ved en tidobling af vindkraftproduktionen. Højeste ugegennemsnit er 491, det laveste 714. I den mest blæsende uge var produktionen 7 gange så stor som i den mindst blæsende. Søren Kjærsgård 17 af Halvårsrapport.xls

18 Bilag 13 Sammenhæng mellem vindproduktion og termisk produktion. Jan Feb Mar Apr Maj Jun 1. kvt. 2.kvt. Middel Maks Min Standardafvigelse Man ville forvente en tydelig sammenhæng mellem vindproduktion og termisk produktion, således at den termiske produktion faldt, når vindproduktionen steg. Dette synes imidlertid kun i meget begrænset omfang at være tilfældet. Jfr. korrelationskoefficienterne R². Dette overrasker i høj grad forfatteren, og burde give stof til eftertanke. Denne svage korrelation antyder mildt sagt, at vindkraft i dagens system ikke erstatter termisk elproduktion, og dermed ikke bidrager nævneværdigt til reduktion af dansk kuldioxidudslip. Sammenhæng mellem vindproduktion og termisk produktion 1. kvartal Termisk produktion y = 6E-6x 2 -,2973x ,5 R 2 =, Vindproduktion Sammenhæng mellem vindproduktion og termisk elproduktion 2. kvartal 211 Termisk produktion y =,2x 2 -,5416x ,4 R 2 =, Vindproduktion Søren Kjærsgård 18 af Halvårsrapport.xls

19 Bilag 14.1 Analyse af klimakommissionens forslag om fremtidig vindproduktion Danmark 1. kvartal Vind i alt Forbrug i alt Vind Forbrug Til Lager Fra Lager Lager 211 Realiseret Ifølge klimakommissionens forslag GWh Middel Maks Min Stdafv De to første af de ovenstående kolonner viser produktionen af vindel og elforbruget i Danmark i 1. kvartal 211. De 5 næste kolonner viser, hvilket elforbrug vi ville have iflg. klimakommissionens forslag om at fordoble vort elforbrug, samt hvilke krav til lagring af elektricitet, vi ville have haft, hvis elforbruget skulle være dækket af vindmøller. Da vinden ikke svinger i takt med forbruget vil der være et behov for at overføre vindel til lager og omvendt et behov for at trække fra dette lager i stille vejr. Ifølge forudsætningerne vil lageret være nul ved kvartalets slutning og ved kvartalets begyndelse. Ved det største træk på lageret er der trukket netto 1733 GWh og det maksimalt akkumulerede vil være 387 GWh. Dette skal ses i forhold til at lagerkapaciteten i de svenske + norske vandmagasiner er ca. 13. GWh. Elforbrug og vindproduktion iflg. Klimakommissionen 1. kvartal Vind Forbrug Søren Kjærsgård 19 af Halvårsrapport.xls

20 Bilag 14.2 Analyse af klimakommissionens forslag om fremtidig vindproduktion Lagrings- og back-upbehov iflg. Klimakommissionen 1. kvartal Til Lager Fra lager Lagerbehov iflg. Klimakommissionen 1. kvartal GWh Søren Kjærsgård 2 af Halvårsrapport.xls

21 Bilag 14.3 Analyse af klimakommissionens forslag om fremtidig vindproduktion Klimakommissionen foreslår i sin rapport, at vi skal fordoble elforbruget og ca. 1 doble vindproduktionen. Forfatteren har undersøgt hvordan elforbrug og vindproduktion skulle have set ud i 1. kvartal 211 under følgende forudsætninger 1. Elforbruget ville til enhver tid være det dobbelte af det faktisk konstaterede 2. Kvartalets produktion af vindel sættes lig med kvartalets elforbrug 3. Der findes et lager, hvor overskudsvindel tabsfrit kan lagres. 4. Lagret vindenergi kan tabsfrit tilbageføres til forbrug, når behov opstår. Forfatteren forestiller sig, at lagringen sker ved, at Sverige og Norge modtager dansk overskudsstrøm og til gengæld reducerer produktionen af egen vandkraft, og omvendt ved vindstille i Danmark. Man kunne i teorien også forstille sig at lagre elenergi i form af varmt vand og i bilbatterier. Men det varme vand kan i hvert fald ikke give elektricitet retur, og bilisterne vil næppe lade bilerne stå i flere dage. Så tanken er tankespind. Tre betingelser skal være opfyldt for, at det tænkte samspil med Norge og Sverige kunne være muligt. 1. Der skal være tilstrækkelig lagerkapacitet. 2. Der skal være tilstrækkelig produktionskapacitet på vandkraftværkerne til at de kan øge produktionen svarende til det danske behov. 3. Ledningsnettene i Norge og Sverige skal være tilstrækkeligt store til at kunne dække de danske behov. ad 1) Lagerkapaciteten er formentlig det mindste problem. De norske og svenske vandmagasiner har en samlet lagerkapacitet på 13. GWh, og vi finder at der i perioden maksimalt trækkes GWh. Ca. 1½ % af vandmagasinernes kapacitet. ad 2) Der findes et gennemsnitligt behov for back up på 275 og tilsvarende 275 til lager. Måske ikke voldsomt afskrækkende, men til gengæld uinteressant. Effekten svarer kun til 2 store kernekraftreaktorer til en pris à ca 35 milliarder kroner. Det intereressante er behovet i længere perioder med svag vindkraft. F.eks. ville der i hele perioden januar have været et back-up behov på ca. 5.. Til sammenligning har Verdens største kraftværk, det kinesiske værk ved De Tre Slugters Dæmning en nominel kapacitet på ca. 2.. ad 3) Det maksimale behov for at overføre til lager ville være Man kunne skære toppen af og indstille sig på, at den vindel, der produceres i stærk blæst er spildt, men hvis man går under ca. 8, vil tabet blive mærkbart. En overføringskapacitet på 8. er imidlertid heller ikke en lille sag. Til sammenligning udgør det norske elforbrug i gennemsnit ca De 3 ovenfor beskrevne problemer kunne måske løses. Danmark er trods alt et lille land. Men især Norge er travlt beskæftiget med at trække kabler til både Holland og England. Og Sverige og Tyskland er i gang med en voldsom udbygning af vindkapaciteten, samtidig med at svenske elværker klager over, at reguleringskapaciteten på svenske vandkraftværker og transmissionsledninger er hårdt belastede. Tilmed kører dansk og tysk vindproduktion i forbavsende grad synkront. Så konklusionen må være, at Klimakommissionen med sine syner om at lade halvdelen, godt og vel, af vor energiforsyniing være vindenergi har gjort regning uden vært. Søren Kjærsgård 21 af Halvårsrapport.xls