Endnu mere om Thistedstrukturen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Endnu mere om Thistedstrukturen"

Transkript

1 Endnu mere om Thistedstrukturen JENS MORTEN HANSEN og ECKART HÅKANSSON Hansen, J. M. & Håkansson, E.: Endnu mere om Thistedstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 89-94, København, 25. januar C) In a paper entitled 'Mere om Thisted saltstrukturen', appearing in this volume, Ivan Madirazza has given a critical review of our paper entitled 'Thistedstrukturens geologi - et "neotektonisk" skoleeksempel', which appeared in Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1979 (1980), p Madirazza's critical comments are mainly concerned with our calculation of the velocity of the salt flow in the Thisted salt dome. The alternative geological model applied by Madirazza assumes a continuous, steady salt flow from the Jurassic up till the present, averaging mm/year during Tertiary and Quaternary time, and a slightly higher figure during Mesozoic time. Our prime objective, however, was to investigate the 'neo-tectonic' development connected with the salt structure. In accordance with this objective, we focused our work on the deformation of the only available horizons relevant in this particular connection, i.e. the Maastrichtian-Danian boundary and the maximum Holocene transgression level. Therefore we have not given any figures for the velocity of pre-quaternary salt flow, while on the other hand we have documented a Holocene vertical salt flow velocity of c. 2,5 mm/year at the top of the structure and c. -0,5 mm/year in a rim-syncline at the eastern flank of the structure. Unfortunately, Madirazza has not considered the topographic features so characteristic of the Thisted- Hanstholm area, and we conclude that neither these features nor the Holocene salt flow velocity can be explained within the geological model applied by Madirazza. Jens Morten Hansen, Danmarks Geologiske Undersøgelse, Thoravej 31, DK-2400 København NV. Eckart Håkansson, Institut for Historisk Geologi og Palæontologi, Øster Voldgade 10, DK-1350 København K. 15. oktober I anledning af Ivan Madirazzas artikel»mere om Thisted salt strukturen«(side i dette hæfte), som er en kritisk omtale af vores artikel»thistedstrukturens geologi - et 'neotektonisk' skoleeksempel«(hansen og Håkansson 1980), er der grund til at gøre opmærksom på følgende: 1) Artiklens titel»thistedstrukturens geologi et 'neotektonisk' skoleeksempel«antyder, at artiklen handler om Thistedstrukturens neotektonik. Hovedparten af Ivan Madirazzas kritik går ud på, at artiklen ikke omhandler områdets geologiske udvikling i Mesozoikum. Vi mener, at titlen tydeligt nok angiver, at den hverken er eller udgiver sig for at være monografi over Thistedområdets geologi, men at den, som titlen siger, beskriver et godt eksempel på neotektoniske bevægelser. Ved neotektoniske bevægelser forstår man her i landet egentlige tektoniske bevægelser, som er knyttet til Kvartærtiden og i særdeleshed til bevægelser, som stadig finder sted. Vi har derfor koncentreret os om de kvartære bevægelser. For en neotektonisk analyse er det deformationen af den yngste observerbare prækvartærflade og af kvartære referenceflader, der har betydning, mens deformation af ældre referenceflader nok er geologisk interessante, men intetsigende m.h.t. neotektonik. Hvis man vil udrede neotektoniske bevægelser, er det udelukkende de kvartære referencefladers deformation, der entydigt er udtryk for kvartære bevægelser, mens deformation af f.eks. Jura-Kridt grænsen kan være sket når som helst i perioden efter Jura. Derfor er de af Ivan Madirazza meget omtalte Jura-Kridt lag uinteressante i denne sammenhæng. (Desuden er Ivan Madirazzas tolkning af disse lag efter vor opfattelse forkert, se senere). 2) Indledningsvis slår Ivan Madirazza fast, at der er svagheder i vor argumentation. Med undtagelse af hans omtale af strandlinier og æoliske dannelser (herom senere) angives det desværre ikke, hvori disse svagheder består. Da vi har gjort os den ulejlighed at opstille vore vigtigste argumenter i 13 særskilt nummererede punkter, finder vi det beklageligt, at disse argumenter ikke er inddraget i Madirazzas analyse af vort arbejde. Efter indholdet af Madirazzas artikel at dømme består svagheden i vor argumentation hovedsagelig i forhold, som vi ikke har udtalt os om.

2 90 HANSEN og HÅKANSSON: Thistedstrukturen - diskussion 3) Vi kritiseres for ikke at have refereret til Ødums disputats fra Når vi ved denne lejlighed ikke som så ofte før har refereret til Ødum, skyldes det, at Ødums opfattelse af netop dette områdes opbygning (i 1926) faktisk ikke var særlig klar og på enkelte punkter direkte fejlagtig. Efter vor mening er det S. A. Andersen, som, især i afhandlingen fra 1944, var den første, der på en klar og logisk måde fremstillede områdets geologi. Derfor indledte vi artiklen med at gøre opmærksom på dette forhold. Desuden, og det er naturligvis vigtigt i denne sammenhæng, var S. A. Andersen den første, som kædede områdets geologi og geomorfologi sammen med saltbevægelserne i dybet. Ydermere gjorde vi udtrykkelig opmærksom på, at der i tidens løb har været forskellige opfattelser af, hvordan det geologiske kort over områdets prækvartæroverflade skal tegnes, og at vi tilslutter os S. A. Andersens opfattelse. 4) På et enkelt punkt fremfører Madirazza en kraftig kritik mod vores geologiske kort. Det drejer sig om en kileformet forkastningsblok i strukturens nordlige del. Ved stiplede linier og med et spørgsmålstegn har vi angivet, at Danien'et formentlig er nedforkastet en smule i gabet mellem Hanstholm- og Hjardemålknuderne. Dette får Madirazza til at hævde, at vi har postuleret en sideværts blokforkastning på mellem 1600 og 2800 m! I fig. 1 har vi skitseret tolkningen af dette kortlæsningsproblem, som det synes nødvendigt at forklare. Til venstre ser man to forkastnings- blokke, hvoraf den højre er relativt nedforkastet med forkastningsbeløbet (a). Et tyndt sort lag hælder svagt mod nord og stryger 0-V. Den stiplede linie angiver det erosionssnit, som er afbildet på det geologiske kort. Til højre er skitseret, hvordan dette områdes geologiske kort vil komme til at se ud. Det sorte lag er her forsat sideværts med et beløb (b), som er mange gange større end det virkelige vertikale forkastningsbeløb (a). 5) Vi kritiseres for at have bragt en principskitse over Thistedstrukturen. Især er det galt, at vi har foretaget en overhøjning. Det er imidlertid en helt normal procedure at benytte overhøjning, når strukturerne vanskeligt kan ses uden. Det skal understreges, at både en horizontal og vertikal målestok tydeligt angiver, at der er tale om overhøjning. I modsætning hertil kan man kaste et blik på figur 5 i Madirazzas (1980) artikel på siderne umiddelbart efter vores artikel om Thistedstrukturen. Her anvender Madirazza selv en overhøjning på 25:1 uden på nogen måde at angive dette på figuren. Denne overhøjning giver derfor indtryk af en uhyre kraftig neotektonik, hvis man her anlægger den kritiske betragtningsmåde, som Madirazza benytter overfor vores principskitse. Vi finder imidlertid, at overhøjning i en række sammenhænge er en helt plausibel afbildningsmetode. At Madirazza med henvisning til vor principskitse tillægger os den mening, at lagene skulle hælde 45 eller mere på strukturens flanker, må helt stå for hans egen regning. Desuden angiver figurteksten i vores artikel, at JF * sf & ' / / yc 1 W/ w / Fig. 1.

3 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1980 [1981] 91 der er tale om en principskitse. Ydermere er figuren tegnet på en åbenlyst naivistisk måde, så enhver, der vil det, kan se, at der er tale om en skitse og ikke et nøje konstrueret profil. 6) Vi kritiseres for at skulle mene, at Thistedstrukturen er en saltdiapir. Flere steder i teksten anvender vi udtrykket»kuppel«eller»dorne«, hvilket på ingen måde kan siges at beskrive et legeme af kølleform som f.eks. en saltdiapir. Tværtimod kommer vi i artiklens slutning ind på, at netop dybtliggende og dermed flade strukturer, som ikke er trængt op i lag med salt-umættet grundvand, i særlig grad kan afspejle dybtliggende bevægelser på jordoverfladen (som f.eks. i tilfældet Thistedstrukturen). Hertil kommer, at de i fig. 3 og 4 trykte isochronkort over saltets overflade og kridtets undergrænse entydigt viser, at der ikke er tale om en diapir, hvilket vi naturligvis heller ikke har givet udtryk for. Madirazzas kritik på dette punkt må derfor opfattes som vildledende. Eet sted har vi anvendt udtrykket»diapir«, nemlig i diskussionen af de lokale isobaser over hævningen af de postglaciale strandlinier. Ved en betragtning af disse isobasers forløb i sammenligning med både de regionale isobaser og isochronkortene synes det indlysende, at der er en sekundær randsænke i strukturens sydøstlige del (omkring Lønnerup Fjord). Dannelse af sekundære randsænker daterer begyndelsen af diapirstadiet og er karakteriseret ved at ligge nærmere strukturernes top end de primære randsænker. I modsætning hertil daterer de primære randsænker begyndelsen af pude-, dorne- eller kuppelstadiet. Vi har valgt at bruge ordet kuppel, fordi det er det eneste danske ord, der efter ordbøgerne at dømme entydigt forklarer strukturens form. Når vi derfor skrev, at meget tyder på, at Thistedstrukturen i postglacial tid er begyndt at udvikle sig til en diapir, betyder det naturligvis ikke, at vi mener, at Thistedstrukturen er en saltdiapir, men, som vi skrev, at den er begyndt at udvikle sig til en diapir, hvormed vi ikke beskriver en ydre form, men en proces, som bl.a. omfatter dannelse af en sekundær randsænke. Det er derfor grebet ud af luften, når Madirazza hævder»at forfatterne opfatter Thistedstrukturen som en meget dybtliggende, meget ung saltdiapir«. Vi opfatter Thistedstrukturen som en dybtliggende, altovervejende tertiært og kvartært dannet saltkuppel (eller saltpude om man vil), som i postglacial tid har vist tegn på, at en begyndende diapirisme kunne være igang. Al den stund at det tydeligt nok fremgår af vores kort, at den sekundære randsænke kun er nogle få meget dyb, er det vildledende at påstå, at vi skulle mene, at Thistedstrukturen er en saltdiapir. 7) Vi kritiseres for ikke at have redegjort for Thistedstrukturens geologiske historie. Når vi ikke har redegjort for Thistedstrukturens udvikling i Mesozoikum, skyldes det som tidligere nævnt, at artiklen handler om noget andet, nemlig Thistedstrukturens neotektonik, og at Thistedstrukturens mesozoiske udvikling ville være særdeles kompliceret at udrede ud fra de foreliggende seismiske undersøgelser. Imidlertid har Madirazza på basis af isochronkortene (fig. 3 og 4 i vores artikel) og på basis af dybdeboringen Thisted nr. 1 samt nogle oplysninger, som er udledt af vores artikel, konstrueret et profil gennem Thistedstrukturen. Da man ikke uden videre kan foretage en dybdekonvertering af isochronkortene, stiller vi os tvivlende over for den ind mod strukturens top gradvise udtynding af Jura-Kridt lagene, som er antydet i Madirazzas profil. Denne udtynding begrundes især med, at Jura-Nedre Kridt lagene i Thistedboringen er tynde i forhold til Trias lagene - hvordan det så end skal forstås. Desuden refereres der til boringen Mors nr. 1, men der foretages ikke nogen sammenligning mellem lagtykkelserne i Morsboringen og Thistedboringen. Morsboringen er placeret i Morsstrukturens nordlige randsænke, og den er derfor meget vigtig for forståelsen af både Mors- og Thistedstrukturerne og samspillet mellem dem. I Morsboringen opnår såvel de mesozoiske som de ældre tertiære lag anseelige tykkelser i forhold til jævnaldrende lag uden for randsænken. Dette viser entydigt, at Morsstrukturen har været under kraftig udvikling i Mesozoikum og Tertiær. Der er derfor ingen tvivl om, at i det mindste en del af den primære randsænke, som Madirazza mener var i udvikling i Jura og Kridt omkring Thistedstrukturen, i virkeligheden skyldes vækst i Morsstrukturen. På tilsvarende måde kan andre dele af Thistedstrukturens tilsyneladende randsænker i Jura og Kridt skyldes udvikling af Legind- og Fjerritslevstrukturerne. Meget tyder derfor på, at Thistedstrukturen i

4 92 HANSEN og HÅKANSSON: Thistedstrukturen - diskussion Jura og Kridt overvejende er en residualstruktur (Claus Andersen, personlig meddelelse 1980), hvori kun ringe bevægelse er foregået før end i Kænozoikum. Den fremtræder derfor kun som en Mesozoisk struktur, fordi den som residualstruktur er omgivet af andre saltstrukturers Mesozoiske randsænker. Kun en regional, seismisk kortlægning og konstruktion af detaillerede isopachkort vil kunne bidrage til en løsning af dette problem. At Thistedstrukturen kan opfattes som en residualstruktur i Mesozoikum og ældre Kænozoikum bekræftes af/at Thistedstrukturens Maastrichtien-Danien grænselag som påvist af os i en række afhandlinger, som vi udførligt har refereret i artiklen, er særdeles veludviklede og ikke bærer præg af at være aflejret på en højdestruktur i vækst. Derimod viser Maastrichtien-Danien grænsens senere deformation til en måske mere end 300 m høj kuppel, at der i post-danien tid er sket en saltbevægelse af ikke uvæsentligt omfang i selve Thistedstrukturen. I den forbindelse har vi påvist, at saltbevægelsen på strukturens top i postglacial tid er i størrelsesorden 2.5 mm/år. Vi vil derfor fastholde, at der intet er i vejen for, at den altovervejende del af den bevægelse, som har deformeret Maastrichtien-Danien grænsen, kan være sket i Kvartær tid. Vi vil ligeledes hævde, at Madirazzas konklusion, at saltbevægelsernes start kan føres tilbage til Jura, lige så godt kan være forkert som rigtig, og at sådanne bevægelser var så små, at de er af ringe betydning for beregning af saltets gennemsnitlige bevægelseshastighed og helt uden betydning for beregning af bevægelseshastigheden i dag. 8) Vi kritiseres for at komme med alt for høje tal for den postglaciale opskydningshastighed. På Thistedstrukturen har vi beregnet denne opskydningshastighed ved at se på en til dette formål særdeles velegnet referenceflade, nemlig niveauet for stenalderhavets maksimale transgression. Ved at gøre dette har vi beregnet en hævningshastighed på 2.5 mm/år på strukturens centrale del (og -0.5 mm i randsænken) for de sidste år. I modsætning hertil kommer Madirazza frem til et tal på mm/år, idet han antager, at hævningen har været en kontinuert og jævn proces lige siden Tertiærets begyndelse. Imidlertid viser hævningen af de postglaciale strandlinier, at hævningen i Kvartærtidens sidste del, lige meget hvordan man vender og drejer det, for det første er meget varieret inden for strukturens forskellige dele og for det andet, at strandlinierne over store områder er hævet mellem 5 og 10 m mere, end man skulle forvente, hvis kun den isostatiske landhævning havde spillet ind. Det er rimeligt at antage, at Kvartærtidens gentagne af- og belastninger af jordskorpen dels med is og dels med kraftige transgressioner og regressioner har introduceret en ustabilitet i alle de nedisede og tilgrænsende områders isostatiske forhold. At dette er tilfældet er dokumenteret talrige steder i form af undersøgelser af sen- og postglaciale strandliniers deformation også i områder uden Zechstein-salt. Da undergrundens saltlag i sig selv udgør et isostatisk ustabilt element, hvilket er dokumenteret ved talrige gravimetriske undersøgelser, er det for os indlysende, at netop Kvartærtidens hurtigt skiftende isostatiske betingelser har introduceret en kraftigt forøget opskydning af saltet i de egne, hvor det er tykkest og endnu ikke har gennemløbet diapirstadiet. Alene af den grund forekommer det os vanskeligt at tro, at Thistedstrukturen fuldstændig uanfægtet af alle regionale ændringer skulle have fortsat sin i forhold til andre saltstrukturer umådeligt langsomme opskydning. 9) Der stilles spørgsmålstegn ved, om de af os benyttede strandlinier repræsenterer den postglaciale transgression. Det forekommer os besynderligt at anfægte netop dette synspunkt, som alle geologer, der har arbejdet i området, er enige om. Hvad skulle disse strandlinier ellers repræsentere? Herpå giver Madirazza intet svar. Hvis man går ud fra, at den maksimale hævning af disse strandlinier lokalt er på ca. 10 m og anvender Madirazzas tal på mm/år som gennemsnitlig opskydningshastighed, når man frem til, at strandlinierne skulle være 2 millioner år gamle. Dette tal har selvfølgelig ikke meget med virkeligheden at gøre, da stranddannelserne ligger ovenpå og ikke under de glaciale aflejringer. Det er rigtigt, at vi ikke har kunnet præstere nogen absolut datering af disse strandlinier, hvilket skyldes, at der i alle områdets sandaflejringer foregår en kraftig og velkendt kalkudvaskning. Vi kan derfor kun forestille os, at Madirazza mener, at disse strandlinier kunne være senglaciale. Bortset fra at dette ud fra disse strandliniers rela-

5 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1980 [1981] 93 tioner til daterede postglaciale strandlinier forekommer højst usandsynligt, kan vi forsøge at give et bud på hævningshastigheden, hvis det alligevel skulle være tilfældet. I Hanstholmområdet må man forvente, at det senglaciale transgressionsmaksimum allerhøjst ligger i omtrent samme kote som det postglaciale transgressionsmaksimum og mest sandsynligt ligger i kote ca. -15 m (jvf. Mertz 1924, kort), og at disse strandlinier er maksimalt år gamle. Hævningen skulle endvidere være foregået i perioden fra til før nu, da disse efter Madirazzas formodede opfattelse senglaciale strandlinier så ikke kan være transgrederet af det postglaciale transgressionsmaksimum. Vi har derfor med en lokal hævning på mellem 10 og 30 m i en periode på højst år at gøre. Dette giver en senglacial og tidlig postglacial opskydningshastighed på mm/år, hvilket er gange mere end den af Madirazza anslåede opskydningshastighed. Bortset fra at denne beregning kun må opfattes som et eksempel på en meget hypotetisk situation, viser den, sammen med den foregående beregning, at Madirazzas tal for opskydningshastigheden på mm/år er flere hundrede gange for lavt. Vi er derfor fortsat af den opfattelse, at vort skøn på 2.5 mm/år er det bedste bud, der kan gives på basis af de foreliggende oplysninger. 10) Endelig kritiseres vi for at have utilstrækkelige oplysninger om transgressionsmaksimums højde i strukturens centrale del. Vi har, som Madirazza også har bemærket, selv udtrykkeligt gjort opmærksom på denne svaghed. Imidlertid er vi sidenhen kommet i besiddelse af oplysninger (Ministeriet for offentlige arbejder, 1942) som ud fra en række boringer bekræfter vor opfattelse af, at der også i dette område faktisk er tale om marine, postglaciale aflejringer. Hertil kommer, at strandlinierne på sedimentfladen på strukturens centrale del er yngre end klintefoden langs de såkaldte»knuder«, idet strandlinierne her nødvendigvis må ligge udenpå og dermed være yngre end de strandlinier, som ligger nær»knuderne«. Dette tyder på at vort estimat på 2.5 mm/år er for lavt og ikke for højt. Afsluttende bemærkninger På baggrund af de her fremlagte kommentarer finder vi, at den af Ivan Madirazza fremførte kritik kan afvises punkt for punkt, og at de af ham fremførte tolkninger af områdets geologi på de væsentligste punkter savner hold i virkeligheden. Endelig finder vi grund til atter at fremhæve, at den af Madirazza beregnede opskydningshastighed for Thistedstrukturen ikke kan forklare de geomorfologiske træk, som i så udtalt grad præger hele området. Det var især disse geomorfologiske træk vores afhandling søgte at forklare. Det er beklageligt at Madirazza ikke som i en række tidligere artikler har forsøgt at inddrage denne i neotektonisk sammenhæng særdeles vigtige informationskilde. Vi savner således en forklaring på de mange retlinjede dale, som uden hensyn til det glaciale landskabs topografi skærer gennem Thistedstrukturens centrale dele, ligesom vi savner en forklaring på de stejle, snorlige kridtklinter ved Nors Sø og Blegsø. Hertil kommer en række andre ejendommelige fænomener, som er meget vanskelige at forklare uden at antage en meget kraftig neotektonik, og som vi ikke har nævnt i artiklen, da de måske kunne forekomme mere fantastiske end seriøse. Disse fænomener har ikke desto mindre spøgt længe i litteraturen og i Thistedegnens overleveringer. En af de mere seriøse af disse 'overleveringer' bl.a. beskrevet af Forchhammer (1835) i 'Danmarks geognostiske Forhold 1 omhandler en pludselig tømning af Nors Sø, hvorved vandet forsvandt gennem et svælg i søens bund. Omend en sådan beretning umiddelbart kan forekomme at udspringe snarere af fantasien end af den skinbarlige virkelighed, synes den beskrevne hændelse ikke desto mindre at være sandfærdig. Ligeledes forekommer det os, at grundene til at betvivle beretningens ægthed ikke er at finde' i argumenternes oplyste verden, men i vanetænkningens naturlige skepsis. Litteratur Andersen, S. A., 1944: Det danske landskabs historie, 1. bind (undergrunden). København 1944: 480 pp. Forchhammer, G., overordentlig professor i Mineralogien, 1835: Danmarks geognostiske Forhold, forsåvidt som de ere afhængige af Dannelser, der ere sluttede, fremstillede i et Indbydelsesskrift til Reformationsfesten den 14de Novbr Kjøbenhavn Hansen, J. M. & Håkansson, E., 1980: Thistedstrukturens geologi et»neotektonisk«skoleeksempel. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1979: D.G.F. årsskrift

6 94 DISKUSSION OM THISTEDSTRUKTUREN Madirazza, I. 1981: Mere om Thisted saltstrukturen. - Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980: Mertz, E. L., 1924: Oversigt over de sen- og postglaciale Niveauforandringer i Danmark. - Danmarks Geol. Unders. II Rk., nr. 41: 50 pp., 1 kort. Ministeriet for offentlige arbejder, 1942: Foranstaltninger til Sikring af Limfjordstangerne og Thyborøn Havn og Kanal. Betænkning afgivet 3. juni Ødum, H., 1926: Studier over Daniet i Jylland og på Fyn. - Danmarks Geol. Unders. II R., nr. 45: 306 pp. Ovenstående artikel»endnu mere om Thistedstrukturen«, forfattet af J. M. Hansen og E. Håkansson, er blevet forelagt I. Madirazza, der har anmodet om optagelse af følgende svar: I min afhandling»mere om Thisted saltstrukturen«(dette hæfte, 83-87) fremførte jeg nogle kritiske kommentarer til artiklen»thistedstrukturens geologi et 'neotektonisk' skoleeksempel«forfattet af J. M. Hansen og E. Håkansson (1980). Forfatternes svar til denne kritik er fremsat i artiklen»endnu mere om Thistedstrukturen«(dette hæfte 89-94). I det følgende vil jeg prøve, inden for den tilladte spalteplads, at svare på forfatternes sidste indlæg om Thistedstrukturen. Jeg må med beklagelse konstatere, at forfatterne ikke fremlægger nye data eller supplerende oplysninger (jfr. Hansen & Håkansson, 1980), som kunne gøre deres påstande om hastigheden af saltets flydning ved Thisted mere sandsynlige. Dette gælder især stranddannelserne og deres alder. Således savner man stadigvæk en beskrivelse af strandlinierne og de postglaciale aflejringer fra Thisted området. Den absolutte alder af disse aflejringer kendes endnu ikke. Vi ved heller ikke, hvilke kriterier man har anvendt i felten ved opmålingen af disse strandlinier, eller på hvilken måde man har bestemt højden af de punkter, som danner grundlaget for forfatternes kort over de postglaciale lokale isobaser. Indtil sådanne oplysninger foreligger, må konklusionen være, at enten er de regionale isobaser for Thisted området (Mertz, 1924) alt for lave (op til 10 m), eller også er de strandlinier, forfatterne bruger i deres beregninger af saltets flydningshastighed (den vertikale komponent), ikke korrelerbare med de strandlinier, som de blev defineret i sin tid af Mertz. Man afviser et forsøg fra min side på at kæde de antageligt neotektoniske fænomener sammen med den præ-kvartære strukturelle/geologiske udvikling. Forfatterne siger, at i den»neotektoniske«sammenhæng er den præ-kvartære udvikling (af f.eks. en saltstruktur) intetsigende eller uinteressant. Man må undre sig over en sådan indstilling, som jeg mener er farlig og grundliggende forkert og let kan føre til fejlagtige kvartærgeologiske tolkninger. Påstanden om, at Ødum's (1926) opfattelse af områdets opbygning var uklar og på»enkelte punkter direkte fejlagtig«, kan ikke bortforklare den kendsgerning, at man har brugt Ødums geologiske kort og kaldt det for»vores«. Desværre hersker der stadigvæk en vis forvirring hos de to forfattere vedrørende saltstrukturers vækst i al almindelighed (selv om jeg foreslog læsningen af relevante arbejder, f.eks. Trusheim, 1957). Således afviser forfatterne først kategorisk, at man ved Thisted har med en saltdiapir at gøre, men dernæst bruger de megen plads på at forklare, at en diapir er begyndt at udvikle sig i Kvartaertid. Man må opfatte det sådan, at denne diapir stadigvæk er meget lille (da den åbenbart ikke blev registreret i nogen af de ni seismiske profiler, som krydser området), men at den alligevel er stor nok til, ifølge forfatterne, at danne mærkbare sekundære randsænker på den nuværende overflade. Disse randsænker skulle skyldes væksten af en diapir i en dybde på omkring m (denne af mig beregnede dybde til toppen af den store pudestruktur blev ikke draget i tvivl af forfatterne). Jeg vil derfor i denne forbindelse modificere min oprindelige antagelse noget og nu mene, at forfatterne opfatter Thistedstrukturen som en meget dybtliggende, meget ung, men meget lille saltdiapir, som har udviklet sig på toppen af den store pude-struktur hovedsagelig i Kvartærtid. Den af mig beregnede hastighed af saltets flydning på 0,005 mm/år er baseret på deformationen af Øvre Kridt-Danien kontaktfladen (se fig. 1 i Madirazza, 1981) og er udtrykkeligt ment som en gennemsnitshastighed for hele tidsrummet fra begyndelsen af Tertiæret indtil nu. Det er beklageligt, at forfatterne misbruger dette tal og vildledende påstår, at jeg betragter det som et udtryk for en gennemsnitshastighed gældende også inden for det Kvartære tidsafsnit. For mig at se, er den nævnte kontaktflade indtil dato den eneste (og samtidigt den yngste) referenceflade i Thisted området, som kan give et nogenlunde sikkert fingerpeg om hastigheden af saltets flydning (den vertikale komponent) i et bestemt tidsrum. At dette tal afviger så umådeligt meget fra forfatternes gennemsnitlige hastighed på 2,5 mm/år inden for de sidste år, er det op til dem at forklare. Der fremføres en ny opfattelse af Thisted saltpudens mulige opståen hvilket åbenbart blev nødvendigt for at forklare de påståede stærke Kænozoiske, og især Kvartære, bevægelser. Denne struktur ifølge en personlig meddelelse til forfatterne fra Claus Andersen skulle overvejende være en Mesozoisk residualstruktur. Her ignorerer man igen boringen Thisted nr. 1, som er placeret på toppen af strukturen, og hvor tykkelserne af Jura-Nedre Kridt samt Øvre Kridt er betydeligt reducerede. Dette billede tyder på, at puden er undergået en stærk aktiv udvikling i rietop de pågældende tider, og at den næppe kan opfattes som en»skildpadde-struktur«. Angående stranddannelserne i strukturens område, som forfatterne baserer deres beregninger af hastigheden af saltets flydning på, siges det først, at ingen geologer, som har arbejdet i området, har betvivlet, at disse dannelser repræsenterer den postglaciale (maximale?) transgression, og dernæst, at man ikke kan præstere nogen absolut datering af disse dannelser. Mig bekendt har hverken Ødum eller S. A. Andersen, som begge har arbejdet i området, hævdet, at stranddannelser i netop den nordvestlige, centrale del af strukturen skulle være af postglacial marin oprindelse. Det er netop inden for denne del at strukturen, forfatterne har tegnet deres lokale postglaciale isobaser i en (maximal) højde af +15 m, og det er tallet +15, de benytter i deres udregning af saltets gennemsnitlige flydningshastighed på 2,5 mm/år inden for de sidste år. Men, alligevel, mod slutningen af artiklen siger forfatterne, at de nu har fundet beviser for, at aflejringer i den centrale del af området er af postglacial marin oprindelse. Publikationen, de refererer til, er en»betænkning fra Ministeriet for Offentlige Arbejder«fra 1942, som bl.a. omhandler den projekterede Hanstholm-Lønnerup kanal. Afsnittet, som beskriver jordbundsforholdene i området, er iøvrigt også forfattet af Ødum (i dette tilfælde har Ødum åbenbart udført et for forfatterne tilfredsstillende stykke arbejde). Man skulle således tro, at disse jordbundsundersøgelser faktisk bekræfter, at strandlinier i netop de høje nordvestlige dele af strukturens område, hvorfra forfatterne henter tallet +15, er af marin oprindelse. Men dette er ikke tilfældet, da den projekterede kanallinie naturligvis følger det laveste terræn. Disse undersøgelser har vist, at der langs den projekterede linie findes bl.a. postglaciale marine aflejringer, men der siges intet om disses absolutte alder eller højden af de postglaciale strandlinier i området. Det har for resten været kendt temmelig længe,

7 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1980 [1981] 95 at marine aflejringer af postglacial alder forekommer i lavninger nord og nordvest for Thisted, og man kan undre sig over, at forfatterne åbenbart ikke kender de arbejder (som f.eks. Ussing, 1904, eller Milthers, 1948), hvor sådanne oplysninger kan findes. Til slut vil jeg takke de to forfattere for deres hjælp til fortolkning af geologiske kort. Ivan Madirazza Litteratur Andersen, S. A. 1944: Det danske landskabs historie, 1. bind (undergrunden), København 1944, 480 p. Hansen, J. M. og Håkansson, E. 1980: Thistedstrukturens geologi et»neotektonisk«skoleeksempel. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1979, 1-9. Hansen, J. M. og Håkansson, E. 1981: Endnu mere om Thistedstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, Madirazza, I. 1981: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, Mertz, E. L. 1924: Oversigt over de sen- og postglaciale Niveauforandringer i Danmark. Danmarks geol. Unders., rk. 2, 41, 49 p. Milthers, V. 1948: Det danske Istidslandskabs Terrænformer og deres Opstaaen. Danmarks geol. Unders., rk. 3, 28,233 P- Ministeriet for offentlige arbejder, 1942: Foranstaltninger til sikring af Limfjordstangerne og Tyborøn Havn og Kanal. Betænkning afgivet 3. juni Trusheim, F. 1957: Uber Halokinese und Ihre Bedeutung fur die strukturelle Entwicklung Norddeutschlands. Zeitschr. deutsch. geol. Ges. 109, Ussing, N. V. 1904: Danmarks geologi. Danmarks geol. Unders., rk. 3, 2, 350 p. Ødum, H. 1926: Studier over Daniet i Jylland og på Fyn. Danmarks geol. Unders., rk. 2, 45, 306 p. (summary in English). I. Madirazza's svar er blevet forelagt J. M. Hansen og E. Håkansson, der har anmodet om optagelse af følgende afsluttende gensvar: Det betvivles stadig, at strandlinierne i Thisted-Hanstholm området er af Postglacial alder. Den geologiske kortlægning, råstofgravene og de geologiske basisdatakort viser, at der er tale om marine, Postglaciale aflejringer i alle de områder, som ikke udgøres af glaciale aflejringer, eller som er dækket af flyvesandsaflejringer (jvf. vort geologiske kort og diskussionen i vores oprindelige artikel). Imidlertid er der som nævnt i vort svar til Madirazzas kritik en svag, teoretisk mulighed for at strandlinierne kunne være af Senglacial alder. En sådan alder ville dog ikke ændre beregningsresultatet af netto-opskydningen nævneværdigt. Det tal (2,5 mm/år), som vi er kommet frem til, er 500 gange højere end den af Madirazza beregnede gennemsnitlige opskydning siden Tertiærets begyndelse, og Madirazza efterlyser en forklaring på denne forskel. Forklaringen herpå er allerede givet, idet vi naturligvis ikke går ud fra, at opskydningen er konstant hele tiden. Tværtimod er den under kaftig indflydelse af de til enhver tid herskende isostatiske forhold, som jo unægteligt ændredes drastisk flere gange i løbet af Kvartærtiden. Madirazza hævder, at vores indstilling til præ-kvartærets udvikling er farlig og let fører til fejlagtige kvartærgeologiske tolkninger. Vi er enige i, at præ-kvartærets overfladeformer er af stor betydning for tolkningen af kvartærgeologien, men det er os stadig ikke muligt at indse betydningen af eventuelle Mesozoiske og Kænozoiske bevægelser for udregningen af bevægelser, som har deformeret Kvartære sedimenter, og som derfor er af Kvartær alder. Den tynde Jura-Nedre Kridt serie i boringen Thisted 1 fremhæves atter som bevis for, at der er sket bevægelser i Mesozoikum. For det første har vi ikke benægtet, at dette skulle kunne være tilfældet, men blot hævdet som ovenfor anført at sådanne bevægelser ikke er relevante m.h.t. en neotektonisk tolkning. For det andet vil vi atter fremhæve, at Thisted 1 skal sammenlignes med andre boringer, før man kan fastslå om Jura-Kridt lagene er udtyndede. Til en sådan sammenligning kan Mors 1 ikke bruges, da den er placeres i Mors-strukturens randsynklinal. M.h.t. diskussionen om den begyndende diapirisme i Thisted-strukturen i Kvartær tid, kan vi konstatere, at Madirazza nu i hovedtrækkene er blevet klar over, hvad vi mener. Vi mener dog stadig ikke, at der er tale om en diapir, men at en begyndende diapirisme kunne synes at være under udvikling. Endelig må vi tilbagevise Madirazzas påstand om, at vi har»... brugt Ødums geologiske kort og kaldt det for»vores««. Dette er ikke tilfældet, og man vil kunne overbevise sig herom ved at sammenligne de to kort. Iøjnefaldende er eksempelvis den forskel, at vi angiver Mellem og Øvre Paleocæn rundt om strukturen, mens Ødum angiver, at der skulle være skrivekridt både i strukturens centrale del og uden for områderne med Danien sedimenter. Denne fundamentale forskel, som ikke er vores opfindelse, men som må tilskrives S. A. Andersen, kan kun tolkes således, at Ødums kort ikke giver udtryk for tilstedeværelsen af den gigantiske antiform således som vores og S. A. Andersens kort gør det. Hertil kommer en række mindre, men væsentlige forskelle, som vi ikke skal komme ind på. Madirazzas påstand om vort uhæderlige forhold til Ødums kort er derfor usand. Vi går ud fra, at denne injurie er utilsigtet og snarere må opfattes som endnu et eksempel på den ejendommelige kortlæsningsteknik, som Madirazza anvender. Jens Morten Hansen & Eckart Håkansson

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981.

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. Mere om Thisted saltstrukturen IVAN MADIRAZZA DGF Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. In Dansk geol. Foren., Årsskrift

Læs mere

Thistedstrukturens geologi - et»neotektonisk«skoleeksempel

Thistedstrukturens geologi - et»neotektonisk«skoleeksempel Thistedstrukturens geologi - et»neotektonisk«skoleeksempel JENS MORTEN HANSEN OG ECKART HÅKANSSON DGF Hansen, J. M. & Håkansson, E.: Thistedstrukturens geologi - et»neotektonisk«skoleeksempel. Dansk geol.

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,

Læs mere

Træk af Mors salthorstens udvikling

Træk af Mors salthorstens udvikling Træk af Mors salthorstens udvikling GUNNAR LAREN OG JEN BAUMANN Larsen, G. & Baumann, J.: Træk af Mors salthorstens udvikling. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1981, side 151-155. øbenhavn, 15. juli 1982.

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus

Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus HOLGER LYKKE ANDERSEN OG JOHN TYCHSEN r* Andersen, H. L. og Tychsen, J.: Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring

Læs mere

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT RENÉ PONTOPPIDAN PETERSEN PETERSEN, R. P.: En intrusiv præ-synkinematisk granit. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 82-88. København, 14. januar 1974. På

Læs mere

Zechstein bassinet og saltstrukturer i Nordjylland med særligt henblik på Nøvling og Paarup

Zechstein bassinet og saltstrukturer i Nordjylland med særligt henblik på Nøvling og Paarup Zechstein bassinet og saltstrukturer i Nordjylland med særligt henblik på Nøvling og Paarup IVAN MADIRAZZA DGF Madirazza, I.: Zechstein bassinet og saltstrukturer i Nordjylland med særligt henblik på Nøvling

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

I Vendsyssel påpeges en række forhold i de Kvartære aflejringer og landskaber som indikation for tektonisk aktivitet i Kvartæret.

I Vendsyssel påpeges en række forhold i de Kvartære aflejringer og landskaber som indikation for tektonisk aktivitet i Kvartæret. Nogle undergrundstektoniske elementer i det danske Kvartær HOLGER LYKKE-ANDERSEN DGF d Resultater af refleksionsseismiske undersøgelser i Kattegat og Østjylland peger på en betydelig kobling mellem landskabsdannelse

Læs mere

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

I henhold til anpartsselskabslovens 67 a kan en spaltning ske til bestående selskaber eller nye selskaber, der opstår som led i spaltningen.

I henhold til anpartsselskabslovens 67 a kan en spaltning ske til bestående selskaber eller nye selskaber, der opstår som led i spaltningen. Kendelse af 30. juni 2005. (j.nr. 04-119.434) Nægtet offentliggørelse af modtagelsen af spaltningsplan i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - under henvisning til, at de modtagende selskaber hverken er bestående

Læs mere

Københavns Universitet. Opmålingsrapport - Amager, Nordfyn og Odense Pedersen, Jørn Bjarke Torp; Kroon, Aart. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Opmålingsrapport - Amager, Nordfyn og Odense Pedersen, Jørn Bjarke Torp; Kroon, Aart. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Opmålingsrapport - Amager, Nordfyn og Odense Pedersen, Jørn Bjarke Torp; Kroon, Aart Publication date: 2010 Document Version Peer-review version Citation

Læs mere

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler.

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Poul Larsen GEO - Danish Geotechnical Institute, pol@geo.dk Ulla Schiellerup GEO - Danish Geotechnical Institute, uls@geo.dk

Læs mere

Saltdiapirernes betydning for den Kvartære kronologi: Batum - et eksempel DGF

Saltdiapirernes betydning for den Kvartære kronologi: Batum - et eksempel DGF Saltdiapirernes betydning for den Kvartære kronologi: Batum - et eksempel IVAN MADIRAZZA DGF The climatic conditions play an essential role in the development of shallow salt diapirs. Detailed studies

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011.

Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011. Til videnskabsministeren og Folketingets IT-ordførere Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011. Vedr. afgivelse af dissens Som anført i mit brev af 17. marts 2011 til ministeren

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur. Supplerende notat vedr bundkoter i Skårebækken

Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur. Supplerende notat vedr bundkoter i Skårebækken Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur Næstved Kommune Rådmandshaven 20 Næstved 4700 5588 5588 www.naestved.dk Dato 5-12-2017 Sagsnr. 06.02.11-G01-12-17 CPR-nr. Supplerende notat vedr bundkoter i

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 K E N D E L S E Georg Berg A/S (advokat Peter Stig Jakobsen, København) mod Køge Kommune (advokat Kirsten

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

Kendelse. afsagt den 6. april Sag nr [Klager] mod

Kendelse. afsagt den 6. april Sag nr [Klager] mod Kendelse afsagt den 6. april 2017 Sag nr. 17-70-01118 [Klager] mod BT [Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 17-70-01074, [Klager] mod BT, som nævnet traf afgørelse i den 28. februar

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Peter B. E. Sandersen, seniorforsker, GEUS Anders Juhl Kallesøe, geolog, GEUS Natur & Miljø 2019 27-28.

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Tue Tjur: Hvad er tilfældighed?

Tue Tjur: Hvad er tilfældighed? Tue Tjur: Hvad er tilfældighed? 16. 19. september 1999 afholdtes i netværkets regi en konference på RUC om sandsynlighedsregningens filosofi og historie. Som ikke specielt historisk interesseret, men nok

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780 FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej 56-58 8260 Viby J Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig

Læs mere

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag

Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Råd og vink 2011 om den skriftlige prøve i Samfundsfag Undervisningsministeriet Eksamenskontoret August 2011 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 2011 blev som vist i tabel

Læs mere

Jammerbugtens glacialtektonik

Jammerbugtens glacialtektonik Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,

Læs mere

Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Sendt pr. mail. Hald den 2. november kl. 19:45

Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Sendt pr. mail. Hald den 2. november kl. 19:45 Miljøstyrelsen, mst@mst.dk Naturstyrelsen, nst@nst.dk Sendt pr. mail. Hald den 2. november 2014. kl. 19:45 Genoptagelse af sagsbehandlingen vedr. Ll. Torup gaslager. J. nr. MST - 1270-01221 den 16.oktober

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Kendelse. afsagt den 31. august Sag nr Foreningen Far. og i dagbladet Information.

Kendelse. afsagt den 31. august Sag nr Foreningen Far. og i dagbladet Information. Kendelse afsagt den 31. august 2017 Sag nr. 17-70-01171 Foreningen Far mod Dagbladet Information Foreningen Far har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 17-70-01160, Foreningen Far mod dagbladet

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter. NOTAT Projekt Evaluering af 2 minus 1 vej på Stumpedyssevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-12-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Evaluering af 2 minus

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 269: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 4. marts 2005 følgende KENDELSE:

I Landinspektørnævnets sag nr. 269: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 4. marts 2005 følgende KENDELSE: Landinspektør L var indklaget for Landinspektørnævnet for at have initieret afholdelsen af en skelforretning og misbrugt skelforretningsinstituttet for at dække over, at Landinspektørfirmaet, som L er

Læs mere

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche INDHOLD SAGEN KORT 3 DOKUMENTATION 7 1. Randers Kommunes aftaler med

Læs mere

Tilladelse til at en registreret revisor indtrådte i bestyrelsen for en sparekasse afslået.

Tilladelse til at en registreret revisor indtrådte i bestyrelsen for en sparekasse afslået. Kendelse af 14. februar 1995. 94-53.871. Tilladelse til at en registreret revisor indtrådte i bestyrelsen for en sparekasse afslået. Lov om registrerede revisorer 6 a, stk. 2. (Børge Dahl, Kjelde Mors

Læs mere

Sagsfremstilling [Klager] klagede den 13. september 2017 til Pressenævnet over Familie Journals artikel fra februar 2017.

Sagsfremstilling [Klager] klagede den 13. september 2017 til Pressenævnet over Familie Journals artikel fra februar 2017. Kendelse afsagt den 7. december 2017 Sag nr. 2017-80-0056 [Klager] mod Familie Journal Advokat Hans Peter Grønborg har på vegne af [Klager] på ny anmodet om genoptagelse af Pressenævnets afgørelse af 29.

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

KUML Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. With summaries in English. I kommission hos Aarhus Universitetsforlag

KUML Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. With summaries in English. I kommission hos Aarhus Universitetsforlag KUML 2014 KUML 2014 Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab With summaries in English I kommission hos Aarhus Universitetsforlag Kongens Borge Det kronologiske forhold mellem Pine Mølle og Trelleborg - svar

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Bakker og søer i Rudeskov

Bakker og søer i Rudeskov Bakker og søer i Rudeskov Kvartærgeologi i NØ Sjælland Geologiens Dag, September 2014 Stig A. Schack Pedersen Geological Survey of Denmark and Greenland e-mail: sasp@geus.dk Det seneste kort over Danmarks

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Udtalelse. Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager

Udtalelse. Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager Udtalelse Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager Resumé 23. januar 2019 Ved Landsskatteretten kan en klager anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr: 2013-010561 Grace Nguyen Suhadi Fuldmægtig, cand.jur. gns@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Begæring om opsættende virkning indgivet efter klagefristens

Begæring om opsættende virkning indgivet efter klagefristens Begæring om opsættende virkning indgivet efter klagefristens udløb Et amtsankenævn havde pålagt et socialudvalg at udbetale sygedagpenge til A. Det sociale udvalg klagede rettidigt til den sociale ankestyrelse

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Kortbilag 1 - Anholt.

Kortbilag 1 - Anholt. Kortbilag 1 - Anholt. Indhold: Anholt (Århus Amt) Side 02 69. Anholt (Skov- og Naturstyrelsen) Side 05 Geologisk set Det mellemste Jylland (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Side 1 af 11 Anholt Istidslandskab,

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Aktindsigt i lovsag. Ekstrahering af oplysninger om udenlandsk ret. 30. juni 2009

Aktindsigt i lovsag. Ekstrahering af oplysninger om udenlandsk ret. 30. juni 2009 2009 1-2 Aktindsigt i lovsag Ekstrahering af oplysninger om udenlandsk ret Et forbund bad Beskæftigelsesministeriet om aktindsigt i to lovsager og tilhørende aktlister. Begge sager drejede sig om ændring

Læs mere

Istider og landskaberne som de har udformet.

Istider og landskaberne som de har udformet. Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden

Læs mere

Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning

Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning Henstillet til justitsministeriet at undergive en sag, hvori der var meddelt afslag på aktindsigt i en ambassadeindberetning, en fornyet behandling med henblik

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DMA for Post & Medier ApS (advokat Katja Holbech Mårtensen)

Læs mere

Årsager til mulige fejltolkninger af refleksionsseismiske sektioner belyst ved eksempler

Årsager til mulige fejltolkninger af refleksionsseismiske sektioner belyst ved eksempler Årsager til mulige fejltolkninger af refleksionsseismiske sektioner belyst ved eksempler HANS THYBO Thybo, H.: Årsager til mulige fejltolkninger af refleksionsseismiske sektioner belyst ved eksempler.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

I Landinspektørnævnets sag nr. 193 har nævnet den 2. oktober 1998 truffet følgende afgørelse om genoptagelse af klagesag

I Landinspektørnævnets sag nr. 193 har nævnet den 2. oktober 1998 truffet følgende afgørelse om genoptagelse af klagesag Landinspektørnævnet blev af A anmodet om genoptage en klagesag, hvor landinspektør L tidligere var blevet frifundet. Ved frifindelsen havde nævnet på baggrund af landinspektørens skriftlige indlæg og hans

Læs mere

Kendelse. afsagt den 15. maj Sag nr [Klager] ApS. mod. Bornholm.nu

Kendelse. afsagt den 15. maj Sag nr [Klager] ApS. mod. Bornholm.nu Kendelse afsagt den 15. maj 2018 Sag nr. 2017-80-0075 [Klager] ApS mod Bornholm.nu [Klager] ApS [herefter [Klager]. Pressenævnet] har klaget til Pressenævnet over artiklen Små lokale mæglere sælger færre

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 *

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 * EGLE FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MARCO DARMON fremsat den 19. november 1991 * Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 1. Egle er tysk statsborger og bosat i Belgien. Som indehaver af et eksamensbevis

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42.

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. ØFM 435 K15 ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. KUAS nr. -7.24.02/KTM-0001 Beretning for boreprøver samt efterfølgende forundersøgelse

Læs mere