TORSDAG DEN 19. JANUAR 2006

Transkript

1 4-001 TORSDAG DEN 19. JANUAR FORSÆDE: Alejo VIDAL-QUADRAS ROCA Næstformand (Mødet åbnet kl. 9.30) Åbning af mødet Modtagne dokumenter: se protokollen Situationen i Mellemøsten Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om situationen i Mellemøsten Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, det er en stor ære at deltage i forhandlingen om fredsprocessen i Mellemøsten i dag. Det er især relevant, fordi jeg netop er vendt tilbage fra et besøg til Gaza, Vestbredden og Israel. Denne rejse havde tre formål: For det første at yde støtte til opbygningen af demokrati under optakten til det palæstinensiske valg. Der er en vigtig valgobservatørmission på stedet under ledelse af Deres kollega, fru De Keyser. For det andet at understrege betydningen af EU's økonomiske støtte til den palæstinensiske befolkning og for det tredje dermed at sætte fokus på en række EU-projekter, især i Gaza. jeg tilbragte en hel dag i Gaza. Sikkerhedssituationen i Gaza er meget vanskelig, det var ikke let at komme ind, men det var en god dag, og jeg håber, at den palæstinensiske befolkning fik en fornemmelse af, at vi, Den Europæiske Union, støtter den. Det er et kritisk tidspunkt i Mellemøsten. I både Israel og de palæstinensiske områder er der sket enorme ændringer i det politiske landskab. Jeg håber, at disse valg vil resultere i to lederskaber, som er rede og i stand til at fremme fredsprocessen. Jeg understregede over for både Israel og Palæstina, at Kommissionen fortsat vil yde støtte til alle, der ønsker fred ved hjælp af fredelige metoder. Det betyder i særdeleshed, at der uanset sammensætningen af den nye palæstinensiske regering skal være fuld respekt for de principper, der er fastsat i interimsassocieringsaftalen og i handlingsplanen for naboskabspolitikken, som vi fastsatte i samarbejde med Den Palæstinensiske Myndighed. Disse principper omfatter respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincippet og dermed en klar forpligtelse til at overholde køreplanen. Den Palæstinensiske Myndighed har forsikret det internationale samfund om, at valget vil finde sted uden anvendelse af vold og trusler og efter internationale standarder. Vi kan blot håbe, at det vil ske. Præsident Abbas har også slået fast, at accept af Oslo-aftalerne og køreplanen er en forudsætning for deltagelse i den kommende regering. Jeg mener, at det var vigtigt at sende så klart et budskab. Den fungerende premierminister, hr. Olmert, som jeg også mødte, forsikrede mig om, at Israel vil gøre alt for at lette afholdelsen af valget. Israels regering traf en vanskelig beslutning inden for rammerne af den israelske valgkampagne for at gøre det muligt at stemme i den østlige del af Jerusalem. Jeg bifaldt beslutningen, og jeg håber, at denne konstruktive ånd vil bidrage til at afhjælpe alle andre tilbageværende logistiske og praktiske aspekter af valget. Det er meget vigtigt, at Israel gør alt, hvad der er muligt inden for sikkerhedsbegrænsningerne, for at sikre fri bevægelighed for vælgere og kandidater i de palæstinensiske områder op til og på selve afstemningsdagen. Den Europæiske Union støtter det palæstinensiske valg med en meget omfattende valgobservatørmission observatører, herunder 50 af Deres kolleger. Jeg besøgte observatørdelegationen under ledelse af fru de Keyser og var meget imponeret over hendes og delegationens engagement og professionalisme. Jeg var endvidere imponeret efter mødet med formanden for Den Centrale Valgkommission, dr. Hanna Nasir. Takket være den løbende støtte fra EU - som Kommissionen har været involveret i siden har Den Centrale Valgkommission etableret sig som en af de mest troværdige og respekterede institutioner i de palæstinensiske områder. Jeg meddelte under mit besøg, at EU har tildelt yderligere 1,4 millioner euro i støtte til stemmeregistrering og selve valghandlingen, og det bringer vores støtte til valgprocessen op på 18,5 millioner euro, som er et stort beløb at anvende på et frit og retfærdigt valg. Et af formålene med mit besøg til Gaza var at sætte fokus på den vigtige støtte, som vi yder til den palæstinensiske befolkning for at gøre deres hverdag bedre. Vi yder støtte til forbedring af sundhedssystemet, bygning af skoler, reparation af veje og forbedring af miljøet, hvad angår fast affald, spildevand, slam og elektricitetsnet. Meget af dette arbejde vil være til gavn for den palæstinensiske befolkning, og jeg håber, at de forstår, at støtten kommer fra EU. Jeg iværksatte nogle programmer for offentlige anlægsarbejder samt lanceringen af fire nye projekter om energi- og miljøinfrastruktur i Gaza til et beløb af 20 millioner euro. Vi arbejder så hurtigt som muligt, men sikkerhedssituationen gør ikke vores arbejde lettere.

2 6 19/01/2006 Det er af afgørende betydning at få genopbygget økonomien i Gaza. Mine indtryk under besøget bestyrkede mig i denne opfattelse, og jeg vil fortsat fremhæve dette punkt over for Kvartetten - som mødes den 30. januar i London efter konferencen i Afghanistan - og over for Israel. Vi skal fortsætte bestræbelserne på at forbedre den frie bevægelighed for personer og varer til og fra Gaza. Jeg har derfor relanceret indkøbsprocessen med henblik på en fragtterminal i lufthavnen til 25 millioner euro. Vi besøgte lufthavnen, og vi ved, hvor vigtigt det er at udvide lufthavnen, ikke blot i forhold til regionen, men også globalt, for at fremme den palæstinensiske handel, når lufthavnen er genåbnet. Vi kan først komme videre med projektet, når der foreligger en aftale mellem begge sider. Vi støtter derfor Jim Wolfensohn og projektet, som han har skitseret siden åbningen af grænseovergangen i Rafah. Vi vil ikke være i stand til at optrappe rejser til og fra Gaza uden tilstrækkeligt kontrollerede grænser. Jeg besøgte grænseovergangen i Rafah, og jeg må sige, at general Pistolesi og hans hold i EU's grænsebistandsmission udfører et fremragende arbejde. Jeg var bevæget over at opleve, at europæiske borgere hjælper almindelige palæstinensiske borgere med at komme over grænsen til Egypten for første gang i mange år. Det medvirker til at opretholde den palæstinensiske befolknings værdighed, og befolkningen er meget taknemmelig for hjælpen. Jeg talte med to kvinder, som gav udtryk for håbet om, at forholdene langsomt vil blive bedre. Vi vil derfor tildele yderligere 3 millioner euro i støtte til grænseovergangen i Rafah. Vi udfører toldaktiviteter ved grænseovergangen, og disse aktiviteter omfatter scanningsudstyr samt uddannelse af palæstinenserne. Jeg gjorde klart over for både mine israelske og palæstinensiske modparter og samtalepartnere, at EU bidrager betydeligt til at skabe de rette betingelser for en løsning med to stater. Som alle involverede står vi over for store udfordringer, men vi giver ikke op. Jeg ønsker at gentage, at vi vil yde en langsigtet indsats. Vi har været en trofast og pålidelig partner for begge sider. Men begge sider skal yde en indsats, hvis vi skal opnå fremskridt. Israel skal tage skridt til at gennemføre den aftale, der blev indgået i november af Kvartettens særlige udsending, Jim Wolfensohn, om forbedring af bevægelighed og adgang - hvad angår havnen, lufthavnen, forbindelsen mellem Gaza og Vestbredden og bevægeligheden inden for Vestbredden. Og Den Palæstinensiske Myndighed skal sikre lov og orden og kontrol med offentlige udgifter. Den Palæstinensiske Myndighed skal træffe seriøse foranstaltninger til relancering af reformprogrammet og respektere sine forpligtelser i henhold til interimsassocieringsaftalen og handlingsplanen for den europæiske naboskabspolitik. Vores budskab er helt klart på dette kritiske tidspunkt. Der er brug for forhandlinger. Alle aktioner, der truer løsningen med to stater, skal ophøre, og det er meget vigtigt at opretholde lov og orden og bekæmpe terrorisme. (Bifald) Edward McMillan-Scott, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, det palæstinensiske valg den 20. januar giver palæstinenserne mulighed for at bekræfte den demokratiske linje, som de fastsatte i januar. Vi er taknemmelige for kommissærens engagement, både personligt og som repræsentant for Kommissionen. Valget er en meget stor udfordring, og det anerkender vi naturligvis. Men den vægt, som Parlamentet lægger på et vellykket valg og naturligvis en vellykket fredsproces, fremgår tydeligt af Parlamentets oprettelse af en meget omfattende valgobservatørdelegation på 30 valgte medlemmer, som det glæder mig at kunne sige, at jeg sammen med fru Napoletano fra PSE-Gruppen står i spidsen for. Mange medlemmer, der er til stede i dag, vil faktisk være i Palæstina i næste uge. Situationen i Mellemøsten viser, at diplomatiet svigtede for næsten et århundrede siden. Det eneste demokrati i området er Israel, og dette demokrati er opstået på grund af et ægte ønske om at skabe et jødisk hjemland. Lawrence af Arabien - som er en fjern slægtning - havde det samme ønske, men han havde også en anden vision for området. Et nyligt fundet landkort, som han tegnede i Versailles, viser arabiske kongeriger, ikke britiske og franske herredømmer. I dag hilser vi Europas tilbagevenden i en anden form velkommen. Kan kommissæren forestille sig, at der i forbindelse med tildelingen af økonomisk støtte ydes støtte til et nyt kammer til Det Palæstinensiske Råd? Som kollegerne i Parlamentet ved, er demokratiet min kæphest. Ved det egyptiske valg sidste år oplevede vi, at vælgerne blev intimideret, herunder de vælgere, der støttede dr. Ayman Nour, lederen af det sekulære al Ghad-parti. EU har helt korrekt udtalt, at den efterfølgende dom på fem års hårdt arbejde efter en parodi af en retssag med den samme dommer, som idømte Saad Ibrahim en fængselsstraf på tre år, udsendte negative signaler. Jeg ønsker at spørge kommissæren om følgende. Hvad er den negative reaktion fra Bruxelles? Mellemøsten er en region af grundlæggende strategisk betydning og en kilde til bekymring. Bombemændene fra angrebene i London i juli kom fra min valgkreds i Yorkshire. Men nøglen til stabilitet er demokrati. Jeg er stolt af at repræsentere Europa-Parlamentet som næstformand for delegationen til Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet. Men jeg mener også, at EU har brug for et dedikeret program til fremme af demokrati i den pågældende region, og jeg ser frem til at høre fra kommissæren om de fremtidige planer i denne sammenhæng. (Bifald) 4-010

3 19/01/ Pasqualina Napoletano, for PSE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg vil gerne takke kommissæren for de oplysninger, hun gav os. Jeg vil også sende mine bedste ønsker til premierminister Sharon og til fru Livni, som påtager sig et vigtigt hverv i den israelske regering. Situationen i Mellemøsten udvikler sig hele tiden. I Israel lader det til, at vicepræsident Olmert er besluttet på at videreføre den proces, som premierminister Sharon havde indledt, med henblik på valget den 28. marts. I Palæstina er der i det nært forestående valg - hvis udfald ingen kender - en stor nyhed, nemlig at Hamasbevægelsen deltager i det nationale parlamentsvalg for første gang. Der er tale om en dynamisk situation, som dog er sårbar over for tilbagegang. Den skrøbelige fredsproces - som reelt aldrig blev indledt på den måde, der var taget højde for i køreplanen - kan blive ødelagt én gang for alle af den eskalerende situation i hele området og ikke mindst den vanskelige stabilisering af Irak, de iranske lederes bekymrende holdninger, den skrøbelige situation i Libanon, Syriens rolle og den turbulente situation i Egypten. Jeg vil nu vende tilbage til det palæstinensiske valg, og her vil jeg ikke gå uden om det vanskeligste spørgsmål, nemlig Hamas. Uanset valgresultatet vil Hamas komme til at spille en nøglerolle, når det gælder det palæstinensiske folks institutionelle repræsentation. Jeg vil ikke gøre eller sige noget, der kan øge støtten til Hamas eller Hamas' indflydelse, men i stedet understrege, at hvis en bevægelse ønsker at gøre sig gældende på den politiske og institutionelle repræsentations højeste niveau, er den nødt til at acceptere de demokratiske spilleregler, ikke mindst respekten for international ret og afvisningen af vold. Ud fra dette synspunkt er det efter min mening positivt, at Hamas' kandidater har underskrevet adfærdskodeksen, selv om der stadig er generel bekymring over det voldelige klima, som valget vil finde sted i, navnlig i Gaza. Jeg ville dog gerne have, at vi i højere grad satte pris på den pluralisme, der er ved at opstå i Palæstina, og som også repræsenteres af de nye verdslige valglister, der vidner om behovet for demokrati, gennemsigtighed og bekæmpelse af korruption. Forbindelserne mellem Israel og Palæstina har desuden indflydelse på situationen internt i Palæstina. Dette er endnu en grund til, at Israel bør standse bosættelserne i alle områder og undgå handlinger, der forhindrer en løsning på konflikten, ikke mindst når det gælder Østjerusalem, hvor der finder en egentlig annekteringsproces sted. Afstemningsaftalen i Østjerusalem er således positiv - sådan som De sagde - selv om vi kender dens begrænsninger, eftersom vi fulgte præsidentvalget. Den har dog stadig en meget stor symbolsk værdi. (Bifald) Sajjad Karim, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, den 25. januar skal de palæstinensiske vælgere stemme om deres parlament for første gang siden Valget afholdes muligvis seks måneder senere end planlagt, men det er ikke væsentligt for de mange generationer, som har ventet så længe på at udøve deres demokratiske rettigheder. Med EU-støtte til valgprocessen og oprettelsen af en kvalificeret observatørmission, herunder en erfaren delegation fra Parlamentet, viser EU palæstinenserne vejen til effektivt demokrati. Det er et kritisk tidspunkt for stabilitet i Mellemøsten. Det er af afgørende betydning for Den Palæstinensiske Myndighed at opnå mere demokratisk legitimitet. Kun med effektivt fungerende demokratiske institutioner kan palæstinenserne etablere grundlaget for deres egen stat i sameksistens med Israel. Nogle mener, at legitimitet er uforenelig med en sortlistet terrororganisations deltagelse i valget, men Hamas har relanceret sig selv som en bevægelse med fokus på forandring og reform, og partiet har opretholdt en rolig atmosfære under optakten til valget trods Tyrkiets drabshandlinger på Vestbredden. Hamas har opbygget bred støtte - muligvis på op til 40 % - ved at yde mange sociale tjenester i et samfund, der er præget af pessimisme, vrede og arbejdsløshed. Muhammad Abbas' regerende Fatah-faktion har helt klart haft svært ved at leve op til vores krav om legitimitet med en fortid med nepotisme og korruption. Så sent som i sidste uge suspenderede EU helt korrekt 35 millioner euro i støtte til Den Palæstinensiske Myndighed på grund af manglende opfyldelse af de nødvendige benchmarks. Forandring og reform er positive ord, men de skal ledsages af konkrete handlinger. I de seneste måneder har Hamas truffet foranstaltninger med henblik på moderation, og den berygtede israelske politik indgik ikke i valgprogrammet. Men hvis Hamas ønsker at samarbejde med EU, skal partiet være parat til at fremskynde fredsprocessen. Og det vil kun lykkes, hvis Hamas dropper sin våbenpolitik og chartret om ødelæggelse af Israel og anerkender den jødiske stats ret til at eksistere. Som Javier Solana har fremhævet, vil skatteyderne i EU ikke være i stand til at opretholde politisk aktivitet i en voldelig atmosfære. Ehud Olmerts evner som leder skal stå sin prøve nu, hvor han overtager efter Ariel Sharons slagtilfælde tidligere på måneden. Hans håndtering af udfordringerne i forbindelse med opretholdelse af lov og orden i Gaza, især når bosætterne optrapper de voldelige bestræbelser på at forhindre uddrivelse fra Vestbredden, vil sætte dagsordenen for de forhandlinger, som vi håber på at kunne indlede efter valget. Men truslen om uro skal ikke stå i vejen for demokrati, og vi bifalder Israels beslutning om at afhjælpe situationen med henblik på afvikling af afstemningen i det østlige Jerusalem, hvor palæstinenserne stort set er lukket inde og adskilt fra deres familier ved hjælp af en adskillelsesbarriere, der fordømmes af Den Internationale Domstol.

4 8 19/01/2006 På nuværende tidspunkt vil en indsats fra Israels side for at overholde international ret være en fantastisk tillidsvækkende indsats og et vigtigt skridt i opnåelsen af stabilitet i Mellemøsten. Med den store trussel om nuklear udvikling i Irak hængende over området skal der straks træffes foranstaltninger for at vise, at der er et ønske om at overholde international ret i Mellemøsten. FN-sanktioner over for Iran vil kun have reel legitimitet i området, hvis Israel dropper sin modstand imod Sikkerhedsrådets resolutioner, en modstand der ikke opleves i nogen andre nationer. Ellers vil denne dobbeltmoral kun gøre situationen værre. (Bifald) David Hammerstein Mintz, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, jeg mener, at der i Mellemøsten for øjeblikket er en kombination af på den ene side håb og på den anden side væsentlige ændringer, både på den palæstinensiske og den israelske side. Men håbet kan hurtigt blive gjort til skamme, for situationen i området giver ikke anledning til særlig stor optimisme. I Jerusalem, lige i konfliktens hjerte, er situationen meget bekymrende. Her i Parlamentet bekymrer det os, at Kommissionen besluttede ikke at offentliggøre en rapport om situationen i Jerusalem, som var en konsensusrapport fra alle EU's tjenestegrene, der arbejder dér. Jeg tror, at situationen i Jerusalem kan blive en stor hindring for oprettelsen af en levedygtig og troværdig palæstinensisk stat og blive til et krigspåskud for de mest yderliggående og voldelige kræfter fra begge sider, der ønsker at blokere for fremskridtet mod fred. Jeg mener desuden, at Kommissionen burde træffe foranstaltninger for at få bugt med den sneglefart, som processen skrider frem med, og med alle de besværlige og bureaukratiske procedurer for på denne måde at forbedre palæstinensernes livskvalitet inden for rammerne af hr. Wolfensohns planer. Som De nok har bemærket, har der været et vist fremskridt i Gaza, men i virkeligheden har fremskridtene i forbindelse med havnen, varetransit, handel eller den frie bevægelighed for personer været minimale. Den Palæstinensiske Myndighed er i en meget vanskelig situation. På et tidspunkt, hvor vi i nogle tilfælde i Jerusalem ser, at idéen om et Storisrael bliver erstattet af idéen om et Storjerusalem, har de folk, der reelt ønsker at forsvare freden, og som forsvarer en stat, der kun har én militær magt i stedet for ulovlige militser, der er uforenelige med fred på den palæstinensiske side, kun få argumenter, hvis ikke vi hurtigere får forbedret palæstinensernes livskvalitet, og hvis vi ikke får bremset udbredelsen af bosættelserne på stedet. (Bifald) Adamos Adamou, for GUE/NGL-Gruppen. - (EL) Hr. formand, fru kommissær, de seneste begivenheder i Mellemøsten udgør en yderligere belastning af et område, som i forvejen er belastet af krige og meget andet. Krisen i forbindelserne mellem Iran og Vesten, den fortsatte politiske ustabilitet i Irak, krisen i forbindelserne mellem Libanon og Syrien, som bør håndteres med særlig varsomhed, og situationen i Israel og Palæstina forstærker vores bekymring og skaber en temmelig nedslående atmosfære. I de seneste dage har krisen i forbindelserne mellem Iran og Vesten taget den mest uheldige drejning. En eventuel militær invasion af Iran vil være katastrofal og bør udelukkes, da en ny krig i området vil skabe en kædereaktion, som vil gå ud over sikkerheden og freden, ikke kun i Mellemøsten. Situationen i det besatte Irak er permanent ustabil. Den seneste afsløring fra USA's tidligere udenrigsminister, Colin Powell, om at USA foretog en fejlvurdering, og at Saddam ikke rådede over kernevåben, viser tydeligt, hvad der er de egentlige årsager til USA's militære tilstedeværelse i området. I mine øjne er konklusionerne helt klare. De forestående parlamentsvalg i Palæstina, som afholdes den 25. januar, og som jeg skal overvære, finder sted i skyggen af valgkampen i selve Israel, hvor der afholdes valg to måneder senere. Dette valg vil bringe Israel ind i en ny - post-sharon - æra. På trods heraf arbejder den palæstinensisk myndighed utrætteligt for, at der kan afholdes frie og demokratiske valg, og for endnu en gang at demonstrere den palæstinensiske befolknings demokratiske sindelag. Det Palæstinensiske Lovgivningsråd og næsten alle politiske partier i Palæstina ønsker Hamas' deltagelse i valget, og at Hamas bærer en del af ansvaret med lovgivningsarbejdet. Dette forventes at føre til en mere blød politik og i sidste instans til afvæbning. Hvad angår valgproceduren i Østjerusalem, ser det ud til, at spørgsmålet er klaret på samme måde, som palæstinenserne indvilgede i i Dette er faktisk også Israels fortjeneste. Alligevel har jeg mine forbehold med hensyn til, hvorvidt israelerne vil gå med til, at der føres en demokratisk og fair valgkampagne også i Østjerusalem, da det i det hele taget er svært at afholde valg under en besættelse. Jeg kan nævne en enkelt hændelse, som fandt sted i går, hvor den israelske besættelseshær arresterede Det Palæstinensiske Folkepartis kandidat i Jerusalem, Fadwa Khader, og hun er nu fængslet uden grund. Valget til det nye Palæstinensiske Lovgivningsråd er fremtidsperspektivet og vil igen bevise, at palæstinenserne kan fungere i et demokrati. Vi i Europa- Parlamentet og i EU har allerede gjort meget, som kommissæren også var inde på, men vi bør fortsat følge udviklingen i området meget nøje og samtidig lægge pres i alle retninger for at få gennemført en egentlig

5 19/01/ dialog, som kan skabe væsentlig fremgang allerede i 2006 og forhåbentlig meget snart bringe en endelig løsning på problemet Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand, godt nyt fra Irak, det lyder i politisk henseende nærmest absurd. Jeg vil imidlertid på basis af de erfaringer, jeg for nylig selv har gjort, og ikke mindst set i lyset af de udtalelser, jeg hører her i Europa- Parlamentet, gerne opponere mod den opfattelse. Midt i november sidste år havde jeg det privilegium som medlem af Europa-Parlamentet at deltage i en større international konference om demokratisering i Mellemøsten, som også hr. McMillan-Scott omtalte. Konferencen blev afholdt i Arbil, som er hovedstaden i den selvstændige region Kurdistan i Nordirak. Her havde eksperter fra Europa sammen med kurdiske regerings- og parlamentsmedlemmer mulighed for i fred og ro, og i fuldstændig sikkerhed, åbent at drøfte perspektiver og problemer i forbindelse med udviklingen af demokratiske retsstater i hele regionen. Irak er således lykkeligvis ikke udelukkende den nok så nedslående skueplads for uophørlige, forfærdende terroranslag. Netop i irakisk Kurdistan ligger der for EU en enestående mulighed for at yde et væsentligt bidrag til den påtrængende opgave med at genopbygge hele Mesopotamien. Jeg vil gerne høre, om kommissæren deler min opfattelse, og i bekræftende fald, hvilke initiativer Kommissionen har sat i gang i Nordirak, eller hvad den agter at gøre. Samtidig vil jeg henvendt til mine kolleger her i Europa- Parlamentet sige, at vores kurdiske kolleger i Irak ser frem til at knytte kontakter til Europa-Parlamentet. Vi spørger, om der er muligheder for demokratisering af Mellemøsten. Vi bør imidlertid ikke lade det være et spørgsmål om henstillinger, ord på papir, men give indsatsen konkret indhold ved personlige politiske forbindelser! Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg glæder mig over, at palæstinenserne i den arabiske del af Jerusalem får mulighed for at stemme, men jeg mener, at det en meget alvorlig fejl at forbyde Hamas at føre valgkampagne. Parlamentet burde efter min opfattelse fordømme dette forbud. Man skal ligeledes huske EU's løfter til palæstinenserne, selv om jeg mener, at disse løfter politisk set bør være mere omfattende på et tidspunkt, hvor EU burde bede Israel om ikke blot at forbedre betingelserne for gennemrejse i og adgang til Vestbredden og Gaza, men også om at fjerne den frygtelige barriere, der splitter det palæstinensiske område, deler lokalsamfundene og i enkelte tilfælde også familier, og som hindrer eller ligefrem ødelægger mange små lokale arabiske økonomier. EU bør bede Israel om at standse enhver ny bosættelse i de områder, der stadig er besatte, og om at ophøre med enhver diskrimination af de palæstinensere, som bor i enklaver på israelsk område. Det er den indsats, jeg beder Parlamentet og EU om at gøre Jana Hybášková (PPE-DE). - (CS) Godmorgen, hr. formand. Jeg kan forsikre kommissæren om, at hun har vores fulde opbakning til alle dispositioner med hensyn til Gaza. Det glæder os meget, at spørgsmålet om Østjerusalem blev afklaret under mødet med den israelske regering sidste søndag. Det glæder os også meget, at våbnene er blevet bandlyst på valgdagen i Gaza og på Vestbredden. Vi følger nøje den seneste udvikling i forbindelse med Hamas. Vi ved, at vi må anvende samme standarder og kriterier over for Hamas som over for den væbnede gren Fatah. Delegationen for Forbindelserne med Israel er villig til at byde general Pistolesi velkommen i Parlamentet og tilbyde ham vores fulde støtte til hans aktiviteter. Vi vil også med glæde støtte kommissæren i de skridt, hun måtte tage for at lægge pres på israelerne for at opfylde deres løfte om at sikre fri bevægelse for personer, varer og information og naturligvis støtte Rafah-aftalen fuldt ud. Vi er også ved at forberede en endelig beslutning om spørgsmålet om Østjerusalem og dets grænser forud for den kommende debat. Ikke desto mindre vil jeg gerne minde kommissæren om, at vi i går havde besøg i Parlamentet af en delegation af libanesiske parlamentsmedlemmer, hvoraf de to var medlemmer af Hizbollah. De opfordrede indtrængende EU til at hjælpe Libanon, og kernen i deres budskab var helt uden tvivl "frels os fra Syrien". Vi ved imidlertid alle, at det største problem i Mellemøsten i dag hverken er Palæstina eller Syrien, men Iran. Derfor vil jeg gerne kort kommentere en række forsigtighedsforanstaltninger, som vi kunne overveje i relation til Iran. F.eks. bør vi overveje at udelukke Iran fra VM i fodbold, som finder sted i Tyskland. Vi bør overveje at standse den tekniske assistance fra Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) til den aktuelle genoptagelse af Irans atomprogram. Jeg vil foreslå kommissæren, at vi overvejer at forbyde iranske fly at lande i Europa, og vi bør overveje metoder til at begrænse højtstående iranske repræsentanters bevægelse. Når det er sagt, fru kommissær, vil jeg imidlertid gerne komme med en meget personlig bemærkning fra én, der er født i det tidligere Tjekkoslovakiet. Jeg har en afgangseksamen i mellemøststudier, og jeg har i de seneste måneder, uger og dage været meget bekymret over Ruslands voksende ambitioner i Mellemøsten. Jeg taler ikke kun om Iran, men også om Syrien, Yemen og Irak. Vi har nu en enestående mulighed for at inddrage Rusland som partner og sige til russerne, at hvis de kan nå frem til en aftale med iranerne, så bør de fortsætte og bevise det. Vi bør tage Rusland alvorligt som partner, og vi bør sige til dem, at hvis de kan sætte handling bag deres ord, så bør de gøre det. Hvis ikke, så bør de ikke blande sig i de mellemøstlige forhold, for en sådan indblanding er farlig

6 10 19/01/2006 Michel Rocard (PSE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, den manglende fred i Mellemøsten får mere og mere farlige følger i form af trusler om at destabilisere det palæstinensiske samfund og risici i forbindelse med Irans aggressive opførsel, som næppe bliver dæmpet på grund af bekymringer vedrørende Syrien. Fru kommissær, jeg værdsætter den relative optimisme i Deres indledende ord, men jeg tror, at det er bedre at sige det, der siger sig selv, og jeg vil gerne være med til at styrke grundlaget for optimisme. Medierne indtager den holdning, at Ariel Sharons forsvinden i den nuværende situation er et forvarsel om katastrofe, og at udsigten er ret skræmmende. Sharon syntes da også at være den eneste person, der kunne gennemføre den forbløffende proces med unilateral deling, som han havde udtænkt som en indledende fase til fred. Jeg vil gerne understrege, at det ikke er tid at blive grebet af panik. I modsætning til det indtryk, medierne giver, skriver store mænd ikke historie alene. Institutioner og situationer spiller deres rolle. På den israelske side har der i meget lang tid været to politiske hindringer for enhver udsigt til fred. Den første er, at i mange israeleres og i Ariel Sharons øjne tager processerne i Oslo, Taba og Genève ikke tilstrækkelig højde for den strengt nødvendige israelske sikkerhed. Den anden hindring er, at Israels største højrefløjsgruppe, Likud, aldrig nogensinde har accepteret at gøre selv den mindst indrømmelse med hensyn til dens vision om Israels fremtid, som er visionen om det bibelske Israel, Eretz Israël eller et Storisrael, under påskud af at udveksle jord for fred. Ariel Sharon havde, før han blev syg, fjernet begge disse hindringer. Han havde fjernet den første ved at synliggøre og begynde at gennemføre en plan, der har til formål at opnå fred gradvist ved hjælp af deling. Fru kommissær, mange af os her i Parlamentet kan ikke lide den plan, som betyder for megen vold, ikke nok forhandling og palæstinensisk stat af meget reduceret størrelse, som følger med i handelen. Det er imidlertid den eneste plan, der eksisterer, og den har fået tilslutning fra mange israelere, fordi den var den første plan, der forenede den bydende nødvendige sikkerhed med udsigten til fred. Den anden hindring blev fjernet, fordi Ariel Sharon var så usædvanlig modig at bryde med Likud. Selv om Sharon er væk, er et stort nyt parti blevet født, der repræsenterer en del af den israelske højrefløj, som er villig til at bevæge sig i retning af fred, fordi den er blevet beroliget. I morgen kan det parti blive den dominerende kraft i Knesset og slå sig sammen med andre kræfter fra centrum og venstre. Partiets og lederens Ehoud Olmerts doktrin drejer ikke primært om forhandling, men udelukkende tilbagetrækning fra de besatte områder. Det ved vi godt. Fru kommissær, ikke desto mindre kan de fanatiske mekanismer i Knesset kun bevæge sig i retning af uddybning af bruddet med Likud og tilnærmelse til Amir Peretz' og Schlomo Ben-Amis partier. Sharon eller ingen Sharon, det nødvendige brud er sket, og det uundgåelige følger derefter. Israelerne kan mærke dette og viser det i meningsmålingerne. Vi skal ikke overdramatisere det på nuværende tidspunkt, men støtte den igangværende udvikling, for selv om Hamas har stor indflydelse på palæstinenserne, følger de helt tydeligt med. Fru kommissær, fred er nutidens forjættede land, og Moses døde også, før han kunne komme ind i det. (Bifald fra venstre) Margrete Auken (Verts/ALE). - Hr. formand Da Palæstina-delegationen i november mødte den katolske biskop Michel Sabah, sagde han klart, at vi ikke får fred i Mellemøsten i de næste 40 år, hvis ikke der bliver opnået en retfærdig fred i Israel/Palæstina med en rigtig palæstinensisk stat inden for rammer, der svarer til 67- grænserne og ikke til Sharons enklaver. Til løsningen hører Jerusalem, som også er palæstinensernes by. Jerusalem er helt central. Annekterer Israel hele Jerusalem, er nøglen til fred smidt væk. Ikke bare i det område, men i forholdet mellem de arabiske lande og Vesten. Biskop Michel Sabahs ord var i overensstemmelse med Rådets konklusioner fra samlingen den 7. november Her var en klar erklæring om, at Jerusalem skulle bevares som en åben by, også for palæstinenserne, med ønsket om at få genåbnet Orient House. Men Vestens dobbeltmoral fejrer store triumfer her. Israel er helt ligeglad med EU's erklæringer, for israelerne ved, at ingen af udenrigsministrene tager sig selv alvorligt. Vi opretholder til og med Israels store økonomiske privilegier, selv om de udtrykkeligt er betingede af Israels overholdelse af menneskerettighederne. Og nu sidst har Rådet fået stoppet sin offentliggørelse af rapporten om Jerusalem. Samtidig søger EU at betale sig fra alt i forhold til palæstinenserne, som med Israels apartheidpolitik helt bliver EU's og USA's ansvar. Sharon ville jo kalde disse indemurede enklaver for en stat, hvilket ville betyde, at Israel ikke længere har et folkeretligt ansvar for palæstinenserne. Palæstina har ingen chancer for at skabe en sund økonomi på de vilkår og vil komme på evig forsørgelse. Det ender med garanti galt, medmindre der sker mirakler nu i Israel, og fredens og retfærdighedens folk får magten, ikke kun i Palæstina, men også i Israel. Eller der skal ske et næsten lige så stort mirakel ved, at EU omsider begynder at tage sig selv og folkeretten alvorligt og bruger de midler, som europæerne i al fredsommelighed har adgang til. Der sker ingenting, så længe Rådet og kommissæren end ikke nævner bosættelserne, end ikke nævner Muren og slet ikke taler om en rigtig stat

7 19/01/ Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, efter min mening skal vi uforbeholdent være glade for EU's rolle som talsmand for demokrati og økonomisk udvikling og som ærlig mægler mellem de stridende parter i Mellemøsten. Det faktum, at EU også sender mange millioner euro til Mellemøsten, kan også forsvares i denne sammenhæng - herunder også de 1,5 millioner euro til palæstinensiske valg, som De nævnte, fru kommissær. Vi skal dog også sørge for, at resultaterne af sådanne demokratiske valg accepteres af alle sider, selv når valgets vindere er politiske kræfter - som Hamas - som vi måske ikke bryder os om. Hvis EU vil være en ærlig mægler i Palæstina-konflikten, må EU i det hele taget i højere grad bakke op om tostatsløsningen. Det vil være et væsentligt skridt i denne retning at få Israel til at give de palæstinensiske områder det nødvendige albuerum til demokratisk og økonomisk udvikling. Kun en virkelig forbedring af palæstinensernes levevilkår vil få dem til at tage afstand fra politisk radikalisme og terror. Hvis EU skal kunne spille en så værdifuld rolle som mægler i dette så problematiske verdenspolitiske område, må EU dog ikke selv blive til frontlinjestat eller part i striden. Det er årsagen til, at jeg endnu en gang vil benytte lejligheden til at advare mod, at Tyrkiet får fuldt medlemskab af EU. Det vil nemlig gøre EU til frontlinjestat sammen Iran, Irak, Syrien samt indirekte også Palæstina Edward McMillan-Scott (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, hr. Rocards fremragende tale mindede mig om, at jeg i min tidligere tale undlod at anerkende hans rolle som chefobservatør for Kommissionens delegation i januar. Fru De Keyser fra Parlamentet leder Kommissionens observatørmission i Palæstina. Jeg vil gerne anerkende denne indsats. Jeg beklager at måtte forlade Parlamentet tidligt. Jeg tror, at jeg har fået en Strasbourg-forkølelse. Jeg ønsker derfor at takke kommissæren på forhånd for hendes svar på mine spørgsmål Ioannis Kasoulides (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg ønsker at takke kommissæren for det store arbejde til fremme af fredsprocessen i Mellemøsten og synliggørelsen af EU i området. To valg vil dominere udviklingen i Mellemøsten i de kommende måneder. Det palæstinensiske valg er vigtigt, da det forventes at give et pluralistisk resultat. Hamas vil deltage i valget og forventes at klare sig godt. Det er nu, at EU blandt andre skal forsøge at overbevise alle på den palæstinensiske side om, at der kun er én løsning, den politisk og demokratisk valgte løsning, der er uforenelig med væbnet kamp eller terrorisme. Derudover vil den gamle og nye garde i Fatah finde deres egen særlige måde at udtrykke sig på under valget. Derfor er det vigtigt, at valget er frit og retfærdigt uden begrænsninger fra Israels side og uden manipulation indefra. Palæstinenserne skal kunne drive valgkampagne og frit afgive deres stemmer i den østlige del af Jerusalem. Jeg håber, at de internationale observatører, herunder vores egen EU-mission, vil kunne gøre deres arbejde uden begrænsninger og trusler. Det israelske valg er også meget interessant, idet der nu er fornyet håb på grund af Ariel Sharons beslutning om at forlade Likud og danne en ny politisk bevægelse, som andre har tilsluttet sig, herunder Shimon Peres. Meningsmålingerne har vist, at vi nu endelig vil opnå en stabil israelsk regering i et ægte pluralistisk - frem for et meget fragmenteret - Knesset. Det fremgår tydeligt af meningsmålingerne, at den israelske befolkning er indstillet på at gennemføre nye idéer, som skaber håb om en pluralistisk, realistisk, sikker og fredelig fremtid uden fortidens rigide holdninger. Vi beklager naturligvis Hr. Sharons sygdom, men lad os vise det israelske samfund tillid. I forbindelse med Mellemøsten kan vi ikke ignorere forholdene, og vi skal være på vagt over for enhver ydre påvirkning fra f.eks. Iran, Hezbollah og andre indbyrdes forbundne faktorer. Det er af afgørende betydning, at de ansvarlige for mordet på Rafiq Hariri og andre endelig retsforfølges Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Hr. formand, fru kommissær, valg af et demokratisk palæstinensisk parlament og oprettelse af demokratiske institutioner er nødvendige forudsætninger for dannelsen af en bæredygtig og suveræn palæstinensisk stat, som kan leve i fred og sikkerhed ved siden af et sikkert, fredeligt og demokratisk Israel. De progressive moderate kræfter i Palæstina er nødt til at bremse alle de kræfter, der nærer den blinde vold og konflikten. De må sige nej til de kræfter, som er imod den israelske stats eksistens. Det er disse yderligtgående palæstinensiske kræfter, der i virkeligheden underminerer selve perspektivet for oprettelsen af en palæstinensisk stat. Alle de politiske organisationer har en plads i det politiske system i Palæstina. Deres plads er imidlertid uden våben, uden paramilitære metoder og uden terrorhandlinger. EU og De selv, fru kommissær, bør straks gribe ind - og det er det, jeg vil anmode om i dag - for at få løsladt Jerusalems kandidat til det palæstinensiske parlament, fru Fadwa Khader, som er arresteret og fængslet. Hun bør løslades, og vi kræver, at det sker øjeblikkeligt. Jeg vil omtale to vigtige spørgsmål, der hænger sammen med freden i Palæstina og Mellemøsten. Det ene, som De selv var inde på, fru kommissær, drejer sig om den dramatiske økonomiske og sociale situation, som den palæstinensiske befolkning i Gaza og på den besatte Vestbred lever i. Og her er Deres indsats vigtig, hvis der skal rettes op på situationen.

8 12 19/01/2006 Der kan imidlertid ikke eksistere fred sammen med fattigdom, håbløshed og marginalisering af den palæstinensiske befolkning. Denne fattigdom, denne marginalisering er de ekstremistiske paramilitære organisationers bedste forbundsfælle. Den anden ting drejer sig om den uacceptable taktik, som de israelske myndigheder fortsætter med at anvende på de besatte palæstinensiske områder, især i Østjerusalem. Den ulovlige bosættelse fortsætter, det samme gør de facto annekteringen af områder, muren bygges, og palæstinensisk ejendom tvangseksproprieres. Den 7. november blev der truffet konkrete beslutninger om Østjerusalem i Ministerrådet. Den 12. december blev Østjerusalem-spørgsmålet drøftet igen. Jeg mener, at EU straks bør tage skridt til at reagere på den uacceptable israelske taktik. Vi bør ikke give mere næring til radikaliseringen af de yderligtgående palæstinensiske organisationer, og her har Israel et stort ansvar Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand, denne periode er en vigtig begivenhed for palæstinenserne og israelerne. Jeg forventer, at Hamas vælges og repræsenteres under valget i næste uge. Europa skal beslutte, hvordan man skal håndtere denne situation. Vi kan ikke udelukke Hamas, derimod skal den israelske regering opfordres til at acceptere den palæstinensiske befolknings vilje, hvad angår valget af repræsentanter, uanset hvor vanskeligt det vil være for befolkningen - og jeg kan godt sætte mig ind i, at det vil være vanskeligt. Vi skal beskæftige os med Hamas efter valget - med forbehold - for at opfordre til totalt ophør af anvendelse af vold i forbindelse med opfyldelsen af de politiske målsætninger. Den israelske regering skal erkende, at missiler, ødelæggelse, adskillelsesbarrierer og mord ikke vil sikre eller medføre bæredygtig fred. Politisk samarbejde med fjenden er nødvendig for at opnå fred. Som det vigtigste skal Israels nuværende regering erkende, at bæredygtig fred ikke er mulig uden en bæredygtig palæstinensisk stat. En palæstinensisk stat på Vestbredden som en schweizerost med huller, hvor israelerne kontrollerer osten, og palæstinenserne kontrollerer hullerne, vil ikke fungere og ikke skabe fred for Israel på lang sigt. Det, der har manglet indtil nu, er gensidig respekt for rettigheder og humanitet. Vi skal gøre en indsats for at sikre udviklingen af disse to aspekter af en politisk løsning i Mellemøsten Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg ønsker at takke de ærede medlemmer for en meget bred og interessant debat. Mellemøsten er et emne, som man kan tale om i timevis, men jeg vil koncentrere mig om de vigtigste punkter. For det første rejste hr. McMillan-Scott spørgsmålet om finansiering af et kammer til Det Palæstinensiske Råd. Vi er nødt til at afvente resultatet af valget og se, hvilken form for regering der vil blive etableret - jeg vil vende tilbage til spørgsmålet om Hamas om lidt. Derefter skal vi konsultere palæstinenserne selv og erfare, hvilke krav de stiller, og hvor vi kan støtte dem. Det vil afhænge af denne fælles vision, om vi kan støtte et sådant kammer. Jeg afviser det ikke helt, men det er i virkeligheden op til palæstinenserne at anmode om det. For det andet blev der også spurgt om, hvordan vi kan støtte demokratiseringsprocessen. Jeg mener, at vores naboskabspolitik og handlingsplan vil være det bedste grundlag for en sådan yderligere demokratisering og for retsstatsprincippet, der er et af de væsentligste spørgsmål, som vi lægger stor vægt på. I et år har vi nu haft meget bedre forbindelser med Israel, dels fordi premierminister Sharon har holdt sit løfte om at trække sig tilbage fra Gaza - et skridt i den rigtige retning - og dels på grund af handlingsplanen, som Israel er meget positivt indstillet over for. Jeg havde en lang samtale med premierminister Olmert om netop dette emne. De var meget interesseret i at gøre en indsats. Om Deres tredje spørgsmål vil jeg sige, at vi er meget bekymrede over den dom, som hr. Ayman Nour, lederen af oppositionspartiet i Egypten, er idømt. Kommissionen støtter fuldt ud den trojka-erklæring, som EU udstedte umiddelbart efter domsafsigelsen. Vi vil følge op på sagen på Rådets udenrigsministermøde den 30. januar samt i vores løbende forhandlinger med Egypten om handlingsplanen - der bestemt ikke er uden problemer. For at vende tilbage til Hamas er jeg klar over, at et af de afgørende spørgsmål vil være sammensætningen af regeringen efter valget. Meningsmålingerne viser en eventuel stemmefordeling på mellem 30 og 40 % til Hamas. Som følge deraf har jeg tydeligt tilkendegivet, at vi vil samarbejde med enhver regering, som ønsker fred ved hjælp af fredelige midler, og som endvidere vil respektere principperne inkorporeret i vores to store aftaler. Den ene aftale er interimsassocieringsaftalen. Som jeg allerede har nævnt, drejer det sig om demokrati, retsstatsprincippet, de grundlæggende principper, som vi alle følger. Den anden aftale er handlingsplanen med en klar forpligtelse til at overholde køreplanen. Præsident Abbas har selv meget klart tilkendegivet, at accepten af Oslo-aftalerne og køreplanen er grundlaget for deltagelse i den fremtidige regering. Jeg ved, at den israelske regering står helt fast på visse punkter, som den kræver af en fremtidig palæstinensisk regering. Vi vil naturligvis samarbejde med begge parter om disse spørgsmål, for vi er helt klar over, hvor følsomme og afgørende disse spørgsmål er for opnåelsen af fremskridt i forbindelse med de spørgsmål, som vi alle er enige om, nemlig den frie bevægelighed for personer og varer i de palæstinensiske områder, hvor jeg har nævnt muligheden for at udvide lufthavnen, og hvor vi indleder indkøbsprocedurer for at muliggøre bedre adgang for personer og varer. Samtidig er det også vigtigt at afvente sammensætningen af regeringen i Israel.

9 19/01/ Jeg er enig med min cypriotiske kollega, hr. Kasoulides, i, at der er en interessant situation på den israelske side. Med premierminister Sharon midlertidigt uarbejdsdygtig har den fungerende premierminister Olmet taget over på en pragmatisk, proeuropæisk måde - det er præcis sådan, han har formuleret det - men på en måde, hvorpå han kan opretholde sikkerhedsspørgsmålet, som er det vigtigste spørgsmål for enhver premierminister i Israel. Forhåbentlig bevæger tingene sig i den rigtige retning. Jeg ønsker ikke at blande mig i disse processer, der er stadig to måneder til det israelske valg. Det vigtige er, at der er et stabilt og egnet lederskab fremover, der er villig til at arbejde videre med disse processer. Jeg er enig med de personer, der - som Kvartetten tydeligt har givet udtryk for - mener, at vi også klart skal tilkendegive vores holdning til spørgsmålet som bosættelser og adskillelsesbarrieren. Rådets rapport, som i øvrigt var en afgørelse, er endnu ikke offentliggjort, men den er allerede dækket af pressen, så alle ved, hvad den indeholder. Endelig vil det vigtigste for os være at arbejde tæt sammen med begge sider, idet den palæstinensiske og israelske konflikt, som mange andre har nævnt, i høj grad påvirker stabiliteten i hele området. Situationen i Irak og den kommende vanskelige situation i forhold til Iran bidrager ikke positivt til stabiliteten i området. (Bifald) Formanden. - Mange tak, fru kommissær. Forhandlingen er afsluttet. Skriftlige erklæringer (artikel 142) Filip Andrzej Kaczmarek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer, alle mennesker har ret til at leve i fred, til at leve i et demokrati og ret til selve livet. Ekstremistiske grupper må derfor forstå, at ingen nation bare kan fjernes fra kortet. Det har man forsøgt før, selv i Europa. Heldigvis har sådanne forsøg vist sig at være mislykkede, selv som de førte til ubeskrivelige lidelser og til tragedier af hidtil uset størrelse. På dette stadium i Mellemøstens historie bør vi fokusere på valget i Israel og de palæstinensiske områder. Lad os håbe, at resultatet af valget vil give de to folk mulighed for at komme en fredelig løsning nærmere. EU bør nu koncentrere sig om den politiske kontekst. Naboskabspolitikken, infrastrukturen, uddannelse og sociale spørgsmål er bestemt vigtige, men nøglen til en permanent løsning ligger i det politiske. Hvis ikke den politiske situation bliver løst, vil der ikke ske fremskridt på vejen mod fred i Mellemøsten Alyn Smith (Verts/ALE). - (EN) Situationen i Mellemøsten er fortsat en kilde til bekymring og direkte relevant for os i Europa på grund af EU's afhængighed af energi fra udenlandske magter, selv om Skotland dog er i den heldige situation at være eksportør af energi. De igangværende politiske reformer i nogle af landene i Mellemøsten hilses velkommen, og EU kunne gøre mere for at støtte demokratiseringsprocessen i disse lande. De nuværende spændinger mellem EU og Iran på grund af genoptagelsen af Irans atomprogram kan kun løses på lang sigt gennem dialog, og hvis vi ønsker positionen som mægler, skal vi gøre vores bedste for at undgå at fremstå som dobbeltmoralske i vores forbindelser med Iran Nedsættelse af et undersøgelsesudvalg om forsikringsselskabet "Equitable Life Assurance Society" - Nedsættelse af et midlertidigt udvalg om CIA's formodede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger (Frist for ændringsforslag) Formanden. - Jeg skal meddele Dem, at Formandskonferencen netop har vedtaget forslagene om sammensætningen af Undersøgelsesudvalget om forsikringsselskabet Equitable Life Assurance Society og det midlertidige udvalg om CIA's formodede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger. Forslagene er blevet sendt til alle medlemmerne pr. e- mail og er allerede sat på Parlamentets hjemmeside. Fristen for ændringsforslag udløber her til formiddag kl , og afstemningen finder sted i dag kl Lissabon-strategien fra et kønspolitisk synspunkt Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Edite Estrela for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om Lissabon-strategiens fremtid med hensyn til kønsperspektivet (2004/2219(INI)) (A6-0402/2005) Edite Estrela (PSE), ordfører. - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, kære kolleger, ligestilling mellem kønnene har ikke været prioriteret højt ved gennemførelsen af Lissabon-strategien. Uden kvindernes aktive deltagelse bliver Lissabon-dagsordenen imidlertid en fiasko. Det er påfaldende, hvor fraværende kønsperspektivet er som gennemgående politisk tema ikke blot i den europæiske politiske debat, men også - hvad der er værre - i den europæiske politiske praksis. De fleste dokumenter, som de europæiske institutioner og medlemsstaterne frembringer, er stadig temmelig præget af det maskuline perspektiv. Det kan ikke være rigtigt, at kvinder i det 21. århundrede og 10 år efter Beijing-handlingsplanen stadig lider under alskens former for forskelsbehandling, på jobbet, i familien, i det politiske liv og i samfundet generelt, og at målet om forening af arbejdsliv og familieliv er ikke nået endnu, selv om det anerkendes, at familielivet er

10 14 19/01/2006 den vigtigste årsag til at holde kvinderne ude af arbejdsmarkedet. Kvinders ledighed er på 10 %, mændenes kun på 8,3 %. Kvinder har lavere lønninger, selv om de har et højere uddannelsesniveau, idet 58 % af magistrene er kvinder og 41 % af doktorerne. Den politiske magt, erhvervslivet og samfundet generelt har endnu ikke forstået, at foreningen mellem de forskellige dele af kvinders tilværelse er et relevant politisk og socialt spørgsmål. Barsel bør ikke kun betragtes som et problem for arbejdsgiverne og økonomien. Det er tværtimod en tjeneste, der ydes hele samfundet, fordi det bidrager til at modvirke det faldende fødselstal og befolkningens aldring og samtidig sikre det sociale sikkerhedssystems bæredygtighed. Det kan derfor ikke være rigtigt, at kvinder skal straffes, fordi de er mødre. Sagen er imidlertid, at de ikke gør karriere, at de ikke får bonus eller del af overskuddet og må affinde sig med underordnede og mindre fagligt givende job. Når en kvindelig medarbejder er ude for, at virksomhedens ledelse viser større forståelse over for den, der er nødt til at gå før tiden for at hente bilen fra værkstedet, end over for den, der skal hente barn i institution, ja, så er alt sagt om mentaliteten hos dem, der sidder inde med den økonomiske magt, og om nedvurderingen af de opgaver, der traditionelt regnes for kvindernes. Det skal også erindres, at samfundet er organiseret efter regler defineret af mænd. Det er dem, der bestemmer mødetiderne og glemmer, at børn skal bringes og hentes, og at der skal købes ind til familien. Det er alles problem og ikke kun kvindernes. Der må tilskyndes til deling af opgaverne i hjemmet gennem passende politiske initiativer. Derfor må fædrene også have en umistelig ret til fædreorlov efter et barns fødsel eller adoption, og uden at det skal medføre tab af faglige rettigheder. Det er påvist, at deling af ansvaret for familien mellem mænd og kvinder er det første skridt til den helt nødvendige forening af arbejdsliv og familieliv. Med samme ret som mænd til at gøre karriere kan kvinder derfor ikke arbejde lige så meget som mænd uden for hjemmet og det tredobbelte i hjemmet. Det er helt nødvendigt for sociale fremskridt, at kvinder deltager i det politiske, sociale og økonomiske liv. Ligestilling mellem kønnene er et særdeles aktuelt og nutidigt tema, der bør stå på dagens politiske dagsorden i EU. Ligelig deltagelse i magtens organer bør være et centralt mål for medlemsstaterne. Kvinders inddragelse i beslutningsprocessen er et krav i den moderne verden og en uomgængelig forudsætning, hvis demokratiet skal styrkes. Den opfattelse, at kvinder kan arbejde, men ikke træffe beslutninger, må skrottes. Vejen er lang og fuld af forhindringer, men det er på tide at begive sig af sted. Kvinderne kan ikke vente flere generationer på, at mentaliteten skal ændres, og systemet regulerer sig af sig selv. De må selv kæmpe for samme rettigheder som mændene såvel i det offentlige liv som i privatlivet, for ingen opgiver frivilligt den magt, som de har haft i århundreder. Et er sikkert: De, der har privilegier, ønsker ikke at miste dem, og de, der sidder godt på magtens trone, rejser sig ikke derfra, med mindre de tvinges. Historien viser, at den så højt besungne maskuline ridderlighed ikke har givet sig til kende lige i denne situation. Betænkningens formål er at bidrage til, at nogle af disse uheldige forhold ændres. Jeg anmoder derfor om Europa-Parlamentets støtte og håber, at en vedtagelse af betænkningen vil få Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje de forslag og henstillinger, som den indeholder. Jeg benytter lejligheden til at takke temaafdelingen, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestillings sekretariat og de medlemmer, der har stillet ændringsforslag, for deres bidrag. Mange tak til alle. (Bifald) Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil lykønske ordføreren med hendes betænkning og forslaget til en beslutning om Lissabon-strategiens fremtid med hensyn til kønsperspektivet. Det er et meget nyttigt bidrag til den fælles dagsorden for vækst og beskæftigelse. De viser klart og meget relevant, hvad ligestillingspolitikken kan tilføre Lissabon-strategien. At der fortsat er store uligheder mellem kvinder og mænd er faktisk meget bekymrende. Det er vigtigt, at vi fortsætter bestræbelserne og styrker integreringen af kønsdimensionen, ligestillingsaspektet, i alle politikker. Behovet for at tage fat på ulighederne mellem mænd og kvinder på beskæftigelses- eller uddannelsesområdet, og særlig lønforskellen og årsagerne hertil, skal have en central plads i det, der optager os meget. Det er vigtigt, at vi tager fat på de strukturmæssige uligheder mellem mænd og kvinder, således at alle kan deltage på lige fod i det økonomiske liv og samfundslivet. Dette indebærer, at fællesskabslovgivning skal gennemføres bedre. Det er imidlertid vigtigt, at vi tager fat på alle de faktorer, der ligger bag disse uligheder, f.eks. at der er flere kvinder i lavtlønssektorer, hårdnakkede stereotype opfattelser, særlig inden for uddannelse, eller som De tydeligt gør opmærksom på, problemet med at forene arbejdslivet og familielivet. Spørgsmålene om forening af arbejdslivet og familielivet er et centralt aspekt i ligestillingsspørgsmål. De skal dække alle mulige aspekter, f.eks. pasning af børn og plejekrævende personer, indretning af arbejdstiden, nye former for arbejde etc. Mænd skal også inddrages fuldt ud i foranstaltninger til forening af arbejdslivet og familielivet. De understreger også, at vi alle har pligt til god styremåde, som især omfatter passende koordinering mellem forskellige politikker, partnerskab mellem institutioner og med kompetente aktører samt statistisk og analytisk forvaltning af vores politikker. Kommissionen kan fuldt ud tilslutte sig disse synspunkter, som vist i årsberetningen om lige

11 19/01/ muligheder for kvinder og mænd, der er blevet fremlagt på forårstopmødet siden I årsberetningen fastsættes alle disse punkter som prioriterede områder for en fremtidig indsats. Kommissionens forpligtelse til ligestilling mellem kvinder og mænd kommer også til udtryk i den køreplan for lige muligheder for kvinder og mænd, som Kommissionen præsenterer om kort tid. Den understreger især aspekter med hensyn til styremåde, hvilket De selv meget hensigtsmæssigt har understreget betydningen af. Kommissionen overvåger ligeledes til stadighed ligestillingspolitik ved hjælp af analyser og undersøgelser og ved at udarbejde specifikke statistikker. Eksperter laver løbende undersøgelser, som offentliggøres. Der blev i 2005 f.eks. lavet en undersøgelse af forening af arbejdslivet og familielivet. Endelig undersøger Kommissionen kønsaspektet i medlemsstaternes nationale reformprogrammer for at kunne yde et væsentligt bidrag til beskæftigelseskapitlet i den årlige overvågningsrapport Amalia Sartori, for PPE-DE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, også jeg vil gerne lykønske fru Estrela med det glimrende arbejde, som hun har udført med denne betænkning. Den er en del af det arbejde, der begyndte med Lissabon-strategien, og efter min mening har den understreget en yderst vigtig faktor for mænd og kvinder i almindelighed og for kvinder i særdeleshed, nemlig den ambitiøse målsætning om at skabe fuld beskæftigelse i Europa inden Denne målsætning har vi sat os, fordi det kun er ved at nå denne målsætning, at Europa vil kunne sikre sine borgere den velfærdsstat, som hører med til Europas historie, kultur og største resultater. Det er det første punkt, som jeg gerne vil understrege. Det andet punkt har at gøre med målsætningen om fuld beskæftigelse - 70 % af Europas arbejdsstyrke - og her skal man huske, at denne tærskel allerede er nået i nogle nordeuropæiske lande, hvilke også er tilfældet i USA. Der er nemlig ingen tvivl om, at kvindernes tilstedeværelse på arbejdsmarkedet ikke bare er et ønske fra kvindernes side, men også en nødvendighed for hele Fællesskabet. Fru Estrelas betænkning, som vi har udarbejdet, og som Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling har vedtaget, fremmer kvindernes bidrag med henblik på at opfylde denne målsætning. Hvordan gør den det? Det gør den først og fremmest ved, at der lægges vægt på de statistiske oplysninger, som har ændret vores måde at læse tallene på. Jeg satte stor pris på, at man for mange landes vedkommende ikke længere taler om "arbejdsløshedsprocent" - et begreb, der nemt kan manipuleres med - men om "beskæftigelsesprocent", hvilket er et vigtigt fremskridt. Det er ligeledes et vigtigt fremskridt, at vi råder over meget nøjagtige og præcise statistikker over alle beskæftigelsesrelaterede aktiviteter og over kvindernes rolle på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsestallene er stadig bekymrende. Det, der er sket i Europa i de sidste fire år, har naturligvis ikke hjulpet os med at nå Lissabon-målsætningerne. Der er visse elementer, som utvivlsomt er skadelige for beskæftigelsen, nemlig lønforskellene, som bestemt ikke giver de kvinder, der ikke er tvunget til at arbejde, lyst til at gå på arbejde, og nødvendigheden af livslang læring, ikke mindst for de ældre kvinder, der ligesom mændene bliver udelukket fra arbejdspladserne. Jeg mener dog, at denne løsning er et vigtigt bidrag til Lissabon-politikkerne, og at den sammen med ressourcerne - som der endnu ikke er taget højde for - vil hjælpe os med at nå de målsætninger, vi har sat os Lissy Gröner, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, Den Socialdemokratiske Gruppe har påtaget sig opgaven med at udarbejde initiativbetænkningen fra fru Estrela samt med at foretage midtvejsevalueringen og har måttet konstatere, at kønsperspektivet kommer til kort i Lissabonstrategien. Mottoet samme løn for samme arbejde" er allerede blevet nævnt. På papiret har vi haft samme løn for samme arbejde i årevis, men det er ikke blevet ført ud i livet. I virkeligheden ligger EU-gennemsnittet på 15% til over 30%. Sådan kan det ikke fortsætte. Kvinderne er stort set ikke repræsenteret i virksomhederne, når det gælder ledende stillinger. Vi har endda gode modeller uden for EU - se bare på Norge. I Norge har regeringen vedtaget en lov, som kræver, at antallet af kvinder i børsnoterede virksomheders bestyrelser skal op på 40%. Hav modet til at tage sådanne initiativer, hr. kommissær, og til at gøre dette til en del af køreplanen. Kravet om selvstændighed må ikke kun eksistere på papiret. Arbejdsmarkedets parter skal være mere aktive på dette område. Det hænger mig langt ud af halsen, når jeg igen og igen hører, at det skyldes kvindernes kvalifikationer. Som vi allerede har hørt, er kvinder bedre uddannet nu, og der er betydeligt flere kvindelige akademikere end mandlige, men alligevel har vi ikke gennembrudt glasloftet. Altså må der være andre årsager til, at kvinder ikke slår igennem, og jeg må sige, at det skorter på politisk vilje i denne forbindelse. Igen og igen har der både her i Parlamentet og i Kommissionen været talt meget om den gode vilje. Hvad er det så, det drejer sig om, når alt kommer til alt? Hvad skyldes det, at kvinder - også på det politiske område - stadig ikke formår at slå igennem? Her hjælper betænkningen af fru Estrela endnu en gang med til at ruske op og sikre, at manderollen ændrer sig. Muligheden for at forene familie og arbejdsliv samt ligestillingsaspektet optager ikke kun kvinderne. Derfor anmoder jeg om, at presset øges. Jeg anmoder Kommissionen om langt om længe at fremlægge køreplanen og ikke blot endnu en gang beskrive kendsgerninger, men derimod virkelig være modig og handle.

12 16 19/01/2006 Det nye ligestillingsinstitut vil være et vigtigt og modigt skridt. Det vil gøre os i stand til at bevise, at Europa tager ligestilling alvorligt. Jeg anmoder derfor om, at der sættes handling bag ordene. Lissabon-modellen og Lissabon-strategien kan kun lykkes, hvis kvinder integreres fuldt ud Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, Lissabon-strategien, der i Göteborg blev skrevet sammen med strategien om bæredygtig udvikling, har som mål at opnå økonomisk vækst, social samhørighed og en lempelse af fattigdommen i EU, og derfor fastsættes det, at den skal bygge på tre komplementerende grundpiller, nemlig økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter. De er alle lige vigtige, hr. kommissær. Når man tænker på, at medtagelsen af de sociale aspekter i Lissabon-strategien specifikt henviser til kvinderne, vil jeg gerne lykønske fru Estrela med hendes betænkning, for den er en fremragende lejlighed til at minde Rådet og Kommissionen om behovet for at indarbejde en tværgående dimension i alle EU's politikker, for så vidt angår kønsperspektivet. Som det udtrykkeligt nævnes i betænkningen, er der behov for en bedre samordning af politikken om integrering af ligestillingsaspektet og Lissabonstrategien med henblik på systematisk hensyntagen til kønsaspektet i forbindelse med opfyldelsen af de ambitiøse Lissabon-mål, navnlig i de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og retningslinjerne for beskæftigelse, miljøpolitikken - det vil sige Reach-direktivet - og politikken for det indre marked (Bolkestein-direktivet om serviceydelser - og endelig politikkerne for integration af indvandrere. På den anden side er der helt klart en forbindelse mellem Beijing-handlingsplatformen og Lissabon-strategien, hvorfor det er helt nødvendigt at udnytte den europæiske arbejdsstyrkes produktive potentiale, hvilket er nøglen til gennemførelsen af de to dagsordener. Endelig støtter vi, som det også er blevet sagt her, fru Gröner og fru Estrelas ændringsforslag om, at Kommissionen gør muligheden for at forene arbejdslivet og familielivet til en af sine hovedprioriteter i køreplanen for ligestilling mellem mænd og kvinder, som for øjeblikket drøftes, og at den sammen med medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre aktører reviderer direktiv 96/34/EF, for så vidt angår dets egnethed og effektivitet. Nævnte revision bør koncentrere sig om, hvordan situationen for mænd og kvinder kan forbedres med henblik på at muliggøre en forening af arbejdsliv og familieliv, såvel for kvinder som for mænd, hvilket er en afgørende faktor for at opnå ligestilling i alle livets forhold Bairbre de Brún (GUE/NGL), for GUE/NGL- Gruppen. - (Taleren talte irsk) Hr. formand, EU's ledere lovede at yde en målrettet indsats for at udrydde fattigdom inden udgangen af 2010, men i 2006 efter mere end halvdelen af de 10 år fastsat for Lissabon-dagsordenen er dette endnu ikke sket. I lyset heraf bør man også se med nogen skepsis på løftet i henhold til Lissabon-dagsordenen om at løse problemerne med forskelsbehandling. I fru Estrelas betænkning er der forslag om praktiske foranstaltninger til sikring af ligestilling mellem mænd og kvinder, herunder beskæftigelsesmuligheder for kvinder, og jeg ønsker at takke hende for det gode resultat. Oprettelsen af beskæftigelsesmuligheder handler ikke om at tilbyde kvinder lavtlønnede job eller mindre gunstige arbejdsvilkår. Sådanne muligheder skal som minimum medføre stillinger for kvinder på lige fod med deres mandlige modparter. I gennemsnit er der en lønforskel på 15 % i EU, men i en nylig undersøgelse i Irland konkluderede man, at lønforskellene mellem mænd og kvinder er steget trods Irlands økonomiske vækst. Kvinder i Irland får 17 % mindre i løn end mænd for det samme arbejde, så det er helt klart, som fru Estrela fastslår, at vækst og arbejdspladser alene ikke vil skabe ligestilling mellem mænd og kvinder. Kommissionens formand, hr. Barroso, understregede i går over for Parlamentet sin vilje til at følge køreplanen for ligestilling og arbejde på at løse problemerne med beskæftigelse og lønforskelle. Jeg anbefaler fru Estrelas betænkning til hr. Barroso og kommissær Michel som et godt grundlag for opnåelse af fremskridt på dette område. Det nuværende fokus på opnåelse af vækst på bekostning af social integration, arbejdsvilkår og miljøbeskyttelse vil ikke på nogen måde medføre større ligestilling mellem mænd og kvinder. Problemet skal løses med positive handlinger og ikke blot tomme løfter Urszula Krupa, for IND/DEM-Gruppen. - (PL) Hr. formand, da medlemsstaternes stats- og regeringschefer mødtes i Lissabon og vedtog Lissabon-strategien, opførte de sig, som om de var direktører for produktionsvirksomheder. Ifølge denne strategi skulle EU blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden og skulle overgå USA. Et af de langsigtede mål, der blev sat, var en vækst i beskæftigelsen på 70 %. Dette skal opnås ved at forhøje pensionsalderen og dermed berøve borgerne det fredelige otium, de er berettiget til. En anden målsætning er at udnytte den menneskelige kapital bedre ved at gøre arbejdskraften mere produktiv. Europæerne selv er modstandere af dette, for de ønsker mere fritid og længere ferier. Nogle af Parlamentets medlemmer kender udmærket til dette pres. Det forekom også i den sovjetkommunistiske periode, især i 1950'erne. Folk blev presset til at arbejde så hårdt, at de kunne nå det dobbelte af det planlagte mål, blot for at dø af udmattelse og posthumt blive tildelt medaljer. I ligestillingens ånd forventes det nu også, at

13 19/01/ kvinder tager arbejde uden for hjemmet i stedet for at opdrage deres børn. I strategien fastsættes det, at der skal oprettes pasningstilbud til mindst 90 % af alle børn over tre år og til mindst 30 % af alle børn under denne alder. Desværre kender vi alt for godt resultaterne af et lignende eksperiment, som fandt sted i socialismens mørkeste og mest vildførte periode. Samfundet må forstå, at ingen institution nogensinde kan erstatte en mor, når det drejer sig om at tage sig af små børn helt op til syvårsalderen. Kun en mor kan give den kærlighed, som er så vigtig, for at barnet kan udvikle sig ordentligt. Det ville derfor være mere passende, hvis strategien indeholdt betaling og pensionsrettigheder til mødre, som selv opdrager deres børn. Det ville bidrage til at mindske arbejdsløsheden. Endnu vigtigere er det, at det ville være den bedste investering, vi kunne gøre for vores fremtid, for det er børnene og de unge, som er vores fremtid. Vi er modstandere af, at mennesker bliver behandlet som arbejdsenheder, og vi er modstandere af udnyttelsen af kvinder. Kvinder bør nyde særlig beskyttelse, for det er dem, der bærer og opdrager den næste generation Lydia Schenardi (NI). - (FR) Hr. formand, under Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 satte EU sig det ambitiøse mål at øge beskæftigelsesfrekvensen for kvinder til 60 % i Jeg støtter fuldt ud disse ambitioner og håber inderligt, at de ikke bliver forgæves, da der fremsættes mange idéer, laves planer, og der udfærdiges materiale og rapporter om ligestilling mellem mænd og kvinder, men vi ser kun få konkrete resultater. Sociale, lønmæssige og faglige uligheder er altid et aktuelt emne i Frankrig og også i resten af Europa. Hvad enten det drejer sig om bedre tilbud om børnepasning, særlig ved at øge antallet af disponible faciliteter, eller fremme af nye arbejdsformer, f.eks. telearbejde, for at gøre det lettere at forene arbejdsliv og familie- og privatliv, bidrager alle disse foranstaltninger meget mere til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder end den gentagne tvungne anvendelse af konceptet ikkeforskelsbehandling, som visse kvindesagslobbyer, der er meget aktive i Parlamentet, slår til lyd for, og som de anvender ved enhver lejlighed og altid til meget ideologiske formål. Det glæder mig at sige, at min kollega fru Estrelas betænkning er i overensstemmelse hermed. Vi vinder alle ved at udvise pragmatisme og fornuft. Endelig tror jeg, at det også er vigtigt at tage hensyn til de særlige kulturelle og etniske kendetegn, som ofte er en hindring for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, det er ikke første gang vi drøfter problemerne i forbindelse med kvinders deltagelse i produktionsprocessen og disse problemers konsekvenser for vores fremskridt og sociale samhørighed. Det er imidlertid første gang, vi har en integreret og global indfaldsvinkel til spørgsmålet, som vi har i fru Estrelas betænkning. Den påviser den centrale rolle, kønsaspektet spiller i vores indsats for at nå Lissabonmålene. Jeg vil gerne takke fru Estrela for hendes initiativ og hendes indsats samt medlemmerne af Udvalget om Kvinders Rettigheder, som har deltaget i dette initiativ. Mine kolleger har omtalt den forskelsbehandling og de problemer, som kvinder udsættes for i dag på arbejdsmarkedet i forbindelse med adgang og karriere, og de særlige problemer, der rammer følsomme samfundsgrupper som f.eks. indvandrere og ældre kvinder. Vi må konstatere i dag, at ingen samfundsmodel i EU har kunnet håndtere dette spørgsmål med nævneværdig succes. Imidlertid er det værd at studere de forskellige erfaringer og undersøge dem til bunds, så de kan anvendes i EU's politiske retningslinjer og i medlemsstaternes indsats. Derfor vil jeg opfordre Kommissionen til at se på spørgsmålet om de forskellige definitioner og metoder til at udregne deltagelsen på arbejdsmarkedet. Vi har ikke alle den samme definition af arbejdsløshed, sæsonbestemt arbejdsløshed og langtidsarbejdsløshed. Derfor er vi nødt til at se på disse begreber så ensartet som muligt, så vi kan registrere de virkelige forhold og fastsætte egentlige perspektiver og retningslinjer for vores indsats, både i EU og i medlemsstaterne. Kommissionen bør ligeledes tage højde for de betydelige forskelle i begreber og politikker, som vedrører forældreorlov, brug af rettigheder osv. Vi kan ikke tale om en indsats for at nå Lissabon-målene, når der er så forskellige begreber og måder at gribe tingene an på i medlemsstaterne. Jeg vil også gerne understrege, at Estrela-betænkningens forslag om en kollektiv og global håndtering af kvindespørgsmålet er meget vigtigt. Mainstreaming, som er EU's filosofi, bør inddrages i alle politikker og alle evalueringer både i EU og i medlemsstaternes handlingsplaner. Endelig vil jeg opfordre til, at man i Kommissionens evalueringer, både med hensyn til fremskridt med Lissabon-målene og evalueringer af strukturfondene, altid sørger for at have dette mainstreamingperspektiv med. Vores udvalg vil stå Dem bi i disse bestræbelser Bernadette Vergnaud (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, først vil jeg lykønske ordføreren, Edite Estrela, som har gjort et fremragende stykke arbejde, som De forhåbentlig kan lade Dem inspirere af, hr. kommissær. Hvordan kan vi fortsat have som mål at gøre EU's økonomi til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden inden 2010 uden at

14 18 19/01/2006 udrydde de vedvarende uligheder mellem mænd og kvinder? Halvvejs gennem Lissabon-strategien kan vi desværre kun konstatere, at vi ikke har nået disse mål. Vi kan ikke blive ved med at begrænse kønsdimensionen til udelukkende at omfatte nogle enkelte områder i denne strategi. Den er et horisontalt og tværgående element, man ikke kan se bort fra, og som ikke kan reduceres til at afkrydse kasser i en konsekvensanalyse. Den betyder, at man skal sætte fokus på de systemer og strukturer, der skaber og bibeholder uligheder og understreger forskelle. Tre procentpoint flere kvinder end mænd er arbejdsløse. 33 % af alle kvinder har ufrivilligt deltidsarbejde i forhold til 6 % af mændene. Kun 10 % af alle kvinder får stillinger på højt niveau. Lønforskellen er på 6-30 % for det samme arbejde, selv om ligestilling har været et grundlæggende princip i fællesskabslovgivningen siden Hvis EU vil nå sine mål for vækst- og beskæftigelse, er det på tide at ændre den måde, folk tænker på. Kvinders arbejdstid skal blive ved med at være et valg og ikke en begrænsning, som gør deres stilling usikker. Kvinder skal have lettere adgang til livslang læring. Der skal være en egentlig politisk vilje til at gennemføre foranstaltninger for familier, som gør det muligt for mænd og kvinder at forene arbejds-, familie- og privatliv, f.eks. flere børnepasningsfaciliteter til overkommelige priser og flere muligheder for forældreorlov for mænd, således at de kan få mere tid til at være sammen med deres børn. Vi skal hurtigst muligt gøre kønsperspektivet til en absolut prioritet og opfylde løftet om et Europa baseret på værdierne demokrati, lighed og social retfærdighed for alle - både kvinder og mænd FORSÆDE: Luigi COCILOVO Næstformand Hiltrud Breyer (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, Lissabon-strategien må ikke begrænses til erhvervspolitiske mål, men den skal også indeholde principper til styrkelse af social sammenhørighed og bæredygtig udvikling. Vi skal gøre det klart, at også kønnenes ligestilling skal spille en central rolle i Lissabon-processen. Vi skal også gøre det klart, at medlemsstaterne skal gennemføre Barcelonaretningslinjerne om børnepasning. Muligheden for at forene familie og arbejdsliv må ikke længere bare være tomme løfter og ord, men skal stå i forreste række i Lissabon-processen. Vi skal også tydeliggøre medlemsstaternes ansvar i denne forbindelse. Vi skal dog også påpege, at mange ting hører til på prøvestadiet, således f.eks. velfærdssystemer og pensionsordninger i medlemsstaterne, som fordomsfuldt begunstiger barnløse og diskriminerer familier med børn. Vi skal turde én gang for alle at underkaste alt dette en prøve. Vi skal også gøre opmærksom på den kønsrelaterede lønforskel, som stadig eksisterer i EU, og som ligger mellem 15 og 33 %. Det skal være et "wake up call" for os til at gøre mere for kønnenes ligestilling i EU. Vi skal desuden gøre det klart, at vi ud over disse mål for bedre børnepasning også skal kæmpe mod den stigende diskrimination af kvinder, selv om de har et højere uddannelsesniveau end mænd. Vi ser dette igen og igen netop i forbindelse med den store lønforskel i især EU. Mere fleksible arbejdstider, så familien og arbejdslivet kan forenes - også det burde der fokuseres meget mere på. Vi er bevidst om, at den demografiske udvikling udgør et kæmpe problem i EU, og vi må gøre alt for virkelig at anspore folk på dette område. Vi skal tydeliggøre, at det at have børn også er forbundet med glæde og rigdom i livet, og vi skal opmuntre familierne. Vi kan ikke bare stå og se til, hvordan børnetilskud og lignende i grunden kun er en almisse til familier med børn, som helt tydeligt diskrimineres i velfærdssystemerne og pensionsordningerne Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand, ærede medlemmer, hr. kommissær, som vi flere gange har gjort opmærksom på, bekræfter virkeligheden, at Lissabon-strategiens gennemførelse kun har prioriteret liberaliseringer og et fleksibelt arbejdsmarked, hvilket sammen med stabilitetspagten er ved at få uheldige sociale følger, der især rammer kvinderne. Det er således ikke nok at proklamere, at der skal træffes foranstaltninger til gavn for beskæftigelse, job af høj kvalitet og inddragelse af kvinderne i samfundslivet, for at nå Lissabon-målsætningerne. Det er nødvendigt at ændre den politik, der hindrer lige rettigheder og fastholder forskelsbehandling af kvinder ikke mindst på arbejdsmarkedet. Ud over øget arbejdsløshed blandt tusind af kvinder, der rammes af omstruktureringer og multinationale firmaers udflytninger, eller er i brancher ramt af liberaliseringen af verdenshandelen som tekstil og beklædning, skotøj og mange andre, er de nye job præget af mere og mere usikre ansættelsesforhold og lave lønninger samt af forskelsbehandling og manglende respekt for de kvindelige lønmodtageres rettigheder. Alligevel diskuterer man inden for den såkaldte Lissabon-strategi nye direktivforslag, der vil gøre forskelsbehandlingen af kvinder endnu værre og medvirke til øget arbejdsløshed og social udstødelse. Her skal fremhæves forslaget til et direktiv om arbejdstidens tilrettelæggelse og det berygtede Bolkestein-direktiv om liberalisering af markedet for tjenesteydelser. Man kan derfor ikke på den ene side blive ved med at proklamere, at man beskytter kvindernes rettigheder, og på den anden systematisk modarbejde disse rettigheder med de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og med den politik og de foranstaltninger, der søges gennemført for at skabe et indre marked.

15 19/01/ Derfor, hr. formand, ærede medlemmer, må Fællesskabets institutioner og medlemsstaterne i det mindste tage hensyn til denne betænkning Gerard Batten (IND/DEM). - (EN) Hr. formand, i Lissabon-strategien er der fastsat en målsætning for en beskæftigelsesfrekvens på 60 % for kvinder, som skal være opnået inden udgangen af 2010, og fuld beskæftigelse for de personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, inden udgangen af Det er umuligt at opnå. Lissabon-strategien er blot endnu en måde, hvorpå den europæiske økonomi belastes gennem statsindgreb og overregulering. Betænkningen er typisk for den socialistiske fremgangsmåde, som Parlamentet ynder. I betænkningen anerkendes problemet med Europas økonomi, der skal være mere konkurrencedygtig, og Europas risiko for at miste sin konkurrenceposition, men betænkningen indeholder derudover forslag om foranstaltninger, der enten er irrelevante eller rent faktisk vil forværre situationen. I betænkningen opfordres medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til sikring af, at kvinder i de svageste grupper i samfundet, herunder især enlige mødre, modtager en garanteret minimumsindkomst. Hvad kan være mere velegnet til at skabe arbejdsløshed end at garantere en minimumsindkomst for ikke at arbejde? I betænkningen er det fastsat, at lønninger og arbejdsvilkår i mange medlemsstater, især i store forretningskæder, er krænkende for kvinders værdighed og ofte årsag til aborter og arbejdsudygtighed. Der er absolut ingen dokumentation for denne uhyrlige påstand. Jeg kan forsikre om, at enhver forretningskæde i Storbritannien, der var skyld i aborter og uarbejdsdygtighed, hurtigt ville være genstand for retssager. Øget beskæftigelse for både mænd og kvinder, der ønsker at arbejde, opnås gennem deregulering og ved ikke at gøre livet så besværligt for erhvervslivet. Der skal naturligvis være samme løn for samme arbejde, og de forældre, der ønsker at blive hjemme for at passe deres børn, skal naturligvis modtage hjælp. Vi skal mindske skattebyrden for de forældre, der arbejder, og mindske skattebyrden for alle, der ønsker at arbejde. Disse politikker vil aldrig blive gennemført i et socialistisk EU, som er en anden grund til at Storbritannien bør forlade Den Europæiske Union og træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre økonomisk fornyelse og fremgang, mens det stadig kan lade sig gøre Irena Belohorská (NI). - (SK) Mine damer og herrer, Lissabon-strategien er et fremragende dokument, men som Kommissionens formand hr. Barroso har sagt til Europa-Parlamentet, så mangler den realitetssans. Derfor er jeg meget glad for denne betænkning, og jeg vil gerne sige tak til ordføreren, som i sin tekst tager spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene op. Forsøger vi stadig at identificere målsætningerne i Lissabon-strategien, mens processen allerede er inde i sin anden fase? Det forekommer mig at være lidt sent. I betænkningens første del omtaler ordføreren Beijing Platform Fraction. Det er beklageligt, at jeg var den eneste EU-repræsentant, der var til stede, da kvindekonferencen i Beijing tog Beijing Platform og den praktiske gennemførelse af den med i sin tiende erklæring. Jeg er bange for, at denne betænkning vil vise sig at være en af dem, som præcist beskriver kvinders situation og status i EU's medlemsstater med hensyn til beskæftigelse, social situation eller helbred, men som ikke vil blive anvendt i praksis. Jeg håber imidlertid stadig, at betænkningen ikke bare vil blive stillet op på hylden, og mit håb er blevet styrket af det østrigske formandskab, som har kvinders helbred blandt sine prioriteringer. Her støder vi imidlertid på et andet problem, for medlemsstaternes sundhedssystemer er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet underlagt medlemsstaternes bestemmelser og beslutningskompetence. Da vi ved, at sundhedssektoren i EU's medlemsstater i øjeblikket undergår en yderst vanskelig reform, bør sundhedsbeskyttelse koordineres på EU-niveau. Hvis en kvinde skal kunne udfylde sin plads i samfundet, være en lige partner på arbejdsmarkedet og en god mor, så skal hun have et godt helbred. Det bør være et af de vigtigste mål i Lissabon-strategien at beskytte kvinders helbred i en aldrende befolkning, om det nu er i form af forebyggende undersøgelser for brystkræft og livmoderhalskræft eller forskning i årsagerne til for tidlige fødsler og den voksende ufrugtbarhed Anna Záborská (PPE-DE). - (SK) Lad mig allerførst takke ordføreren fru Estrela og skyggeordførerne og andre medlemmer af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling for deres arbejde til støtte for denne initiativbetænkning. Wim Kok-betænkningen har overbevist os om, at Lissabon-strategien trænger til en grundig revision, også set fra et ligestillingssynspunkt. Vi må ikke glemme kvinders kompetencer og deres vigtige rolles særlige natur i en kontekst, som går ud over medlemsstaternes økonomier. Hvis vi skal finde en god balance mellem arbejde og familie, må vi tage højde for kvindernes sociale opgave med at forbedre den demografiske situation i Europa. Vi må under ingen omstændigheder overse det formelt ubemærkede og fortsat ubetalte arbejde, som kvinder udfører. Her bør vi udvikle en relevant metodologi sammen med evalueringsmetoder og statistisk indberetning. Jeg er overbevist om, at social og finansiel anerkendelse af dette arbejde vil medføre en markant forbedring af kvinders økonomiske situation og sociale status. Jeg vil gerne minde om en af konklusionerne og målsætningerne, som Det Europæiske Råd formulerede i marts fuld beskæftigelse i Europa i et nyt samfund, som er bedre tilpasset kvinders og mænds personlige valg. Det er ikke nok at sikre, at alle mennesker er i arbejde. Under de kommunistiske

16 20 19/01/2006 regimer var der fuld beskæftigelse, og vi ved godt, hvordan det gik med økonomien dengang. Det er ikke nok, at alle borgere kan bruge computere og anvende den tilgængelige information effektivt. Lissabonstrategiens primære fokus er økonomisk, men strategien kan kun lykkes, hvis den også bidrager til Europas kulturelle fremskridt. De europæiske kulturelle standarder kan ikke adskilles fra spørgsmålene om lige muligheder og ligestilling. Europa vil kun være troværdigt, hvis de kvinder, mænd og børn, som bor der, ikke skal udholde ekstrem fattigdom og social udstødelse, og hvis borgerne i dagligdagen kan tænke kritisk, forstå sociale fænomener og kommunikere godt, det vil sige humant, med hinanden Zita Gurmai (PSE). - (EN) Hr. formand, i det tredje årtusinde skal en kvinde have mulighed for at beslutte, om hun ønsker at arbejde eller blive hjemme. Hvis hun ønsker at arbejde, skal hun bedømmes for sin præstation og ikke sit køn. Kvinder har nøglen til opfyldelsen af Lissabonstrategiens overordnede målsætning, som er vækst og jobskabelse i EU. Flere kvinder på arbejdsmarkedet skal være en topprioritet for EU. Højere beskæftigelsesfrekvenser for kvinder vil bidrage til håndteringen af Europas demografiske udfordringer og virke fremmende på vækst og produktivitet. Disse fordele skal dog gå hånd i hånd med større ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Diskrimination imod kvinder, erhvervsmæssig opdeling og diskrimination i forbindelse med graviditet finder sted i stort omfang. Og der er store lønforskelle mellem mænd og kvinder i Europa. Lønforskellen for fuldtidsjobs er i øjeblikket på 15 %, men er oppe på 40 % for deltidsjobs. PSE-Gruppen mener, at der skal træffes målrettede foranstaltninger til fremme af beskæftigelsen for de svageste grupper i samfundet, nemlig ældre kvinder, kvinder der tilhører etniske minoriteter og kvinder med handicap. Udviklingen af et vidensamfund stiller store krav til uddannelsesniveauet for arbejdsstyrken. Piger klarer sig bedre i skolen end drenge, og flere kvinder end mænd deltager i voksenuddannelse og erhvervsuddannelse. Vi skal være bedre til at udnytte dette potentiale, og der skal ydes en vedvarende indsats for at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder i uddannelses- og karriereforløbet samt tilstrækkelige pensionsordninger for kvinder. Vi skal kæmpe for et samfund med ligestilling mellem mænd og kvinder, som er passende for det 21. århundrede, og som er en integreret del af vores europæiske sociale model. Der er sket fremskridt i de senere år, men der er stadig meget at udrette. Det er i sidste ende medlemsstaternes pligt at opfylde de overordnede målsætninger i Lissabon-strategien, og de skal uden tøven påtage sig dette ansvar for at sikre, at disse ambitiøse målsætninger opfyldes Athanasios Pafilis (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, de foranstaltninger, der foreslås i den betænkning, vi drøfter, foregiver ganske vist at skulle bekæmpe arbejdsløshed blandt kvinder og ligestillingsproblemer, men i virkeligheden fører de til begrænsninger og ophævelse af de positive ordninger og rettigheder, som kvinder måtte have opnået gennem hårde kampe inden for arbejderbevægelsen, græsrodsbevægelsen og kvindebevægelsen. De hænger sammen med gennemførelsen af Lissabonstrategien. De fremmer deltidsbeskæftigelse, ansættelser med fleksible arbejdstider, skifteholdsarbejde og tidsbegrænsede ansættelser inden for områder som hjemmehjælp og social- og sundhedssektoren m.m. På denne måde vil de føre til større udnyttelse af kvinder, mere usikkerhed i ansættelsen og, som følge heraf, til øget arbejdsløshed og usikkerhed. Hr. kommissær, det er de kvindelige arbejdstagere, kvinderne i de nederste befolkningslag, der rammes af den befolkningsfjendtlige politik, for de velstående kvinder har ikke sådanne problemer. I betænkningen fremhæves desuden familieånden og familiemodellen som en produktionsenhed, der løser sine medlemmers behov. Dette, mener vi, er særdeles farligt. Når man giver manden øget ansvar, er det for at overbevise arbejderfamilien om, at den selv har ansvaret for sine medlemmers reproduktion. På den måde lægger I alle byrderne over på familien, også problemer, der drejer sig om børn, sundhed og uddannelse, og samtidig lægger I disse områder ud til grov kommercialisering, som en handelsvare, og fører arbejderbefolkningen ind i en blindgyde. Vi mener, at disse foranstaltninger går i den forkerte retning, væk fra kravet om, at kvinder skal inddrages i arbejdet i samfundet, samtidig med at der skal føres en statslig politik, som støtter kvinder og mødre og beskytter børn og ældre. Det er forslag, som i sidste instans har til formål at skaffe kvindens og arbejderfamiliens samtykke til at forringe og yderligere privatisere og kommercialisere de eksisterende sociale ydelser Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, jeg vil gerne takke ordføreren Edite Estrela for denne initiativbetænkning. I betænkningens henstillinger opfordres landene til at tage alvorlige skridt til at nå Lissabon-strategiens mål om forbedret beskæftigelse og beskæftigelseskvalitet og social inddragelse af kvinder i betragtning af de store økonomiske potentiale, der ligger i en øget beskæftigelse for kvinder. Hvis vi skal nå Lissabon-strategiens mål om 60 % beskæftigelse blandt kvinder i EU i 2010, må vi begynde at gennemføre de relevante initiativer i praksis. Medlemsstaterne og Kommissionen bør fortsat fokusere på effektive foranstaltninger for at støtte væksten, især i

17 19/01/ Europas fattigste regioner, hvor manglen på job tvinger mennesker, primært kvinder, til at tage job i store detailkæder i mange medlemsstater, som indebærer ydmygende arbejdsforhold, uacceptable arbejdstider og ekstremt lave lønninger. Jeg ved, hvad jeg taler om, for jeg bor i den perifere region Presov i Slovakiet, hvor den gennemsnitlige arbejdsløshed er på 23 %, og hvor den gennemsnitlige månedsløn er omkring SKK , hvilket svarer til ca. 300 euro. Det er yderst vigtigt at etablere et erhvervsvenligt miljø, at fremme kvinders forretningsånd og sikre, at der er mikrokreditter til rådighed, som kan hjælpe kvinder med at starte deres egne virksomheder. I lande, hvor man har fungerende mikrokreditsystemer, er kvindernes stilling ændret markant. Desuden er det nødvendigt at sikre, at kvinder får bedre adgang til uddannelse på videregående niveau og livslang læring samt til de nye teknologier og informationssamfundet, så de kan tage konkurrencen op på arbejdsmarkedet. For at sikre, at udvidelsen af EU også fungerer som en katalysator for at forbedre ligestillingspolitikken i de nye medlemsstater, må vi også i højere grad gennemføre initiativer i den nationale lovgivning, som kan fjerne ulighed mellem kønnene i beskæftigelse, lønninger og/eller politisk repræsentation. Mine damer og herrer, jeg er overbevist om, at kvinderne er en nøgle til at opfylde Lissabon-målene og derfor fortjener opmærksomhed fra EU's institutioner og medlemsstaternes regeringer Britta Thomsen (PSE). - Hr. formand Hr. kommissær! Kære kolleger! I ordførerens betænkning fremhæves et bekymrende og desværre ofte overset faktum. Uligheden mellem kvinder og mænd i forskning varer ved og forhindrer opfyldelsen af Lissabon-målene. Vi havde i Industriudvalget håbet på at få flere midler til forskning i det nye budget. Mere og bedre forskning og derfor flere midler til forskning er det mest afgørende middel i kampen for konkurrence og vækst i Europa. Desværre resulterede de netop overståede budgetforhandlinger i, at forskningen ikke blev tilstrækkeligt prioriteret. Det er meget beklageligt. Strategierne i Lissabon-dagsordenen er Europas fremtidssikring. Selv om EU's forskningsprogrammer kun udgør en lille del af de samlede midler til forskning i Europa, skal vi tænke os meget godt om, når vi laver vores prioriteringer. Netop det faktum, at europæiske kvinder stadig er underrepræsenterede i forskningsverdenen til trods for, at kvinder i dag er bedre uddannede end mænd, er et udtryk for, at Europa har et kæmpe potentiale, som ikke bliver udnyttet. Det skal vi gøre noget ved! En kvindelig professor har sjældent mand og børn. Mandlige professorer har det som oftest. Unge kvindelige kandidater har svært ved at få forskerstillinger. I hele Europa er hovedparten af de nyuddannede kandidater faktisk kvinder, men højere oppe på karriererangstigen sidder mændene stadig tungt i sadlen. Netop nu er det vigtigt at være opmærksom på, at kvinder er mere udsatte end mænd, for konkurrencen om forskningsmidlerne er hård. Vi skal øge andelen af kvindelige professorer og ph.d.-studerende for at imødekomme de udfordringer, som vi står over for. At satse på uddannelse, forskning og innovation er vores eneste mulighed for at klare os i den videnbaserede økonomi. Og det uudnyttede kvindelige forskningspotentiale er fremtidens kernekraft. Vi skal blive bedre til at opfordre unge kvinder til at vælge en forskerkarriere, og vi skal samtidig sikre bedre vilkår for både kvinder og mænd i forskerverdenen. F.eks. er langt de fleste forskerstillinger i Europa i dag midlertidige, og hvis vi ikke ændrer de forhold snart, ender det med, at den offentlige forskning bliver sekundær i forhold til den private. På længere sigt kan det medføre, at underviserne på universiteterne bliver kvinder, som vi har set det længere nede i skolesystemet, mens mændene finder ansættelse i den bedre betalte og mere prestigefyldte industriforskning, hvor kun 15 % af forskerne i dag er kvinder Christa Klaß (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, der skal gøres noget, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at nå Lissabonmålene, og ét må være klart: Kun med kvinderne når vi målet. Der er stadig en urimelig stor forskel på mænd og kvinders løn i mange medlemsstater. Der diskrimineres stadig, når det gælder forfremmelse. Familien skal stadig indrette sig efter arbejdspladsen. Men det burde være arbejdspladsen, som skulle indrette sig efter familiernes behov. Alle områder skal gennemtænkes meget nøje sigte med på ligestillingsaspektet, men også sigte med på familieaspektet. Der er behov for nye metoder her. Vi er enige og siger det ikke gerne, men kvinder har stadig i øget omfang brug for opbakning for at kunne udvikle deres iværksætterånd. Kvinder bidrager til Europas rentabilitet og konkurrenceevne. Uddannelse og livslang læring er nøgleordene. Det største potentiale for borgerne i Europa er og bliver deres viden, og det skal fortsat fremmes på baggrund af ligestilling. Jeg vil gerne takke ordføreren, fru Estrela, for, at hun i sin betænkning er kommet grundigt ind på mange emner. Fru Thomsen henviste til området "kvinder og forskning", og jeg vil gerne fremhæve et andet område, nemlig beskæftigelse i husholdningen i den private sektor. Principielt er der overhovedet ingen fornuftig grund til at behandle en arbejdsplads i husholdningen anderledes end en arbejdsplads i industrien eller handelen. Hvis et ægtepar begge er erhvervsaktive og ansætter en person til at klare husførelsen, så er det en arbejdsplads, ikke en privat fornøjelse. For det andet, hvis vores familier fik mulighed for at få kompetent hjælp til at klare husførelsen - både når det gælder børnepasning og ungdomsarbejde og opdragelse, og når det gælder ældreforsorg og -pleje - ville man samtidig kunne skaffe værdifulde arbejdspladser. Et anerkendt, forsikringspligtigt arbejde bidrager også til de sociale sikringssystemer og åbner mulighed for, at mange kvinder kan komme ud af sort arbejde og få

18 22 19/01/2006 lovligt arbejde og dermed også for muligheden for social sikring for alderdom og sygdom. Jeg tror, at dette også er årsagen til, at sådant arbejde er upopulært. Det, som ikke koster noget, er ikke anerkendt og heller ikke noget værd, og det vil ingen have. På dette område skal vi skabe bevidsthed i stedet for at devaluere yderligere med mindsteløn. Medlemsstaterne skal kræve perspektiver, både finansielle, skattemæssige og mentale. For kun med et familievenligt samfund i Europa kan vi nå Lissabon-målene. Lissabon-strategien giver os mulighed for at sætte fokus på disse vigtige områder. Vi skal gøre dette for på den måde at sætte processen i gang og fortsat holde den i gang Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand, da Det Europæiske Råd trådte sammen i Lissabon i 2000, vedtog det en række strategiske mål, som skulle gøre EU til en dynamisk og konkurrencedygtig økonomi på 10 år. Denne økonomi skulle kunne klare store økonomiske vækstrater og nedbringe fattigdommen. Der er gået fem år, og resultaterne kan endnu ikke mærkes. De fleste af de aftalte foranstaltninger findes stadig kun på papiret. Der er bekymring, ikke kun over de manglende resultater på det økonomiske område, men også over de manglende fremskridt i kampen mod diskrimination. Kvinder klarer sig fortsat dårligere end mænd på det europæiske arbejdsmarked. Det fremgår klart af de markante forskelle i mænds og kvinders lønninger og af de forhindringer, der møder kvinderne, når de søger arbejde. Selv om andelen af kvinder i beskæftigelse i Europa steg lidt i 2003, er det stadig kun lidt over halvdelen af Europas kvinder, som arbejder uden for hjemmet. De nye job, der skabes til kvinder, har en tendens til at være usikre og dårligt betalte, og kvinders pensionsrettigheder er væsentligt lavere end mænds. I dag er 58 % af de mennesker, der har en højere uddannelse i Europa, kvinder. Ikke desto mindre bliver de ikke forfremmet så ofte, og de tjener stadig mellem 15 % og 40 % mindre end mænd for arbejde af samme værdi. Hvis Lissabon-strategien skal gennemføres, må man prioritere specifikke aktioner, som sigter mod at støtte og fremme beskæftigelse for kvinder og kvindelige iværksættere. Det er vigtigt at ændre en beskæftigelsesstrategi, som diskriminerer kvinder, især i lyset af de teorier, der for nylig er blevet fremført, og som siger, at en kvindes såkaldt naturlige rolle er i hjemmet, og at kvinders rolle i det 21. århundrede simpelthen skulle bestå i at holde hjemmet. Hvis kvinderne trak sig ud af arbejdsmarkedet, ville mænd måske kunne udfylde de ledige stillinger. En række polske politikere mener, at det ville være en effektiv måde at bekæmpe arbejdsløsheden på. Er det virkelig den vej, som et innovativt og konkurrencedygtigt Europa skal vælge? Det håber jeg bestemt ikke, og derfor støtter jeg Estrela-betænkningen Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, det er flere gange blevet nævnt, at den europæiske strategi for beskæftigelse er et grundlæggende redskab for gennemførelsen af Lissabonstrategien og har til formål at bringe den europæiske beskæftigelsesprocent op på 70 % og, hvad der er vigtigere, 60 % for kvinder. Den initiativbetænkning, vi skal stemme om i dag, hvis ordfører, fru Estrela, jeg oprigtigt vil komplimentere sammen med det udvalg og de medlemmer, der har deltaget i forhandlingerne i dag - og som virkelig har beriget debatten med deres idéer - vil bidrage til gennemførelsen af dette mål ved at sikre den omdiskuterede ligebehandling og de kvalitative forbedringer af kvinders muligheder for at deltage på arbejdsmarkedet. Ikke alene udgør EU's kvinder over halvdelen af den samlede befolkning, de udgør også 58 % af alle med en universitetsuddannelse og 41 % af alle indehavere af en ph.d.-grad. Det er en ressource, som bør bevares gennem livslang læring, og som bør udnyttes i kvalitetsarbejdspladser og nye former for tjenesteydelser, f.eks. deltidsbeskæftigelse, telearbejde og fleksible arbejdstider, som imidlertid skal vælges frivilligt og ikke føre til, at kvindernes personlighed bliver splittet, så de risikerer at blive skizofrene. Disse forhold opstår ikke kun gennem uligheder i aflønningen, men også på grund af manglende retsbeskyttelse i forbindelse med erhvervskarrieren, som er påvirket af familielivet. Men hvad enten vi vil det eller ej, afhænger den demografiske udvikling i EU af dette familieliv. Ulighed begynder allerede under uddannelsen. Fra studietiden og fremefter sker der en forskelsbehandling, som forhindrer en udvikling i familien, og der er ingen harmonisering af planerne med henblik på at sikre denne tid som arbejdstid. Målsætninger om 90 % dækning af behovet for børnepasningsfaciliteter for skolebørn og 33 % dækning for førskolebørn er ikke nok, hvis de ikke tilbyder førskoleundervisning af høj kvalitet, hvilket kun er tilfældet i ganske få europæiske lande. Pladserne skal være billige og må ikke medføre indkomstnedgang for kvinderne. Kvindernes indtægt reduceres imidlertid også på grund af forskelsbehandling med hensyn til beskatning og pension. Et andet spørgsmål, der er nævnt, og som jeg også gerne vil fremhæve, er anerkendelse af kvinders uformelle arbejde. Der bør gives støtte ikke kun til enlige mødre, men også til mødre i det hele taget, som opfostrer et, to eller flere børn. Kun på denne måde kan vi være stolte over, at vi forsøger at gøre Europa til den førende magt i verden og fremme udvikling og velfærd, kombineret med social samhørighed

19 19/01/ Teresa Riera Madurell (PSE). - (ES) Hr. formand, jeg vil også gerne lykønske fru Estrela med hendes betænkning og komme med endnu en kommentar til det, der hidtil er blevet sagt, og som jeg for en stor del er enig i. Mine damer og herrer, som det påpeges i betænkningens afsnit 23, drejer det sig om at opnå en større samordning mellem ligestillingspolitikkerne og Lissabon-strategien, og for at der bliver taget mere hensyn til kønsperspektivet i forbindelse med gennemførelsen af de mål, der blev fastsat for EU i 2000, vil jeg gerne henlede opmærksomheden på den stadig meget begrænsede tilstedeværelse af kvinder på det videnskabelige og teknologiske område, og også på de vigtige beslutningstagende poster i vores erhvervsliv. Hvis vi, som det står i Lissabon-målene, ønsker, at Europa bliver en dynamisk og konkurrencedygtig økonomi, spiller videnskab, teknologi og innovation en afgørende rolle, og kvindernes deltagelse på disse områder, på alle niveauer, er langt fra den samme som mændenes. Jeg taler ikke kun om spørgsmålet om retfærdighed, men også om effektivitet. Kvinderne udgør ca. halvdelen af befolkningen, og det er hverken fornuftigt eller effektivt kun at udnytte halvdelen af hjernerne. På baggrund af undersøgelserne forud for den igangværende forhandling af det syvende rammeprogram for forskning og udvikling ved vi, at Europa har brug for nye veluddannede forskere af begge køn. Tiden er inde til at træffe de nødvendige foranstaltninger, så såvel mænd som kvinder har lige adgang til disse nye arbejdspladser, uden at der herved gives køb på kvaliteten. De fleste undersøgelser har også understreget, at der mangler kønsopdelte data på det videnskabelige og teknologiske område. Det er en yderligere vanskelighed med hensyn til at iværksætte effektive politikker, der tager fat om problemets rod. Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder skal spille en vigtig rolle og behandle denne mangel som en hovedprioritet. Vi anmoder om, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne iværksætter de nødvendige aktioner for at få løst dette problem, der er afgørende for, at Lissabon-strategien bliver den succes, vi alle ønsker Ljudmila Novak (PPE-DE). - (SL) Analyser af væksten i EU har vist, at vi ikke arbejder tilstrækkeligt effektivt eller seriøst for at opfylde målene i Lissabon-strategien. Det er helt utroligt og aldeles uacceptabelt for landene i EU, at kvinder stadig den dag i dag er markant dårligere stillet end mænd med hensyn til beskæftigelse og lønninger. I betragtning af, at vi står over for et alvorligt problem i Europa i form af en aldrende befolkning og en lav fødselsrate, må vi behandle spørgsmålet om ulighed på arbejdspladsen i forbindelse med disse problemer. Dette er så bekymrende, at vi bør sætte alle anstrengelser både i EU og i de enkelte medlemsstater ind på at fastslå årsagerne til dette spørgsmål og finde en så effektiv og seriøs løsning som muligt. Vi har brug for et ægte samarbejde fra hele samfundet, for ansvaret for den nuværende situation kan ikke bare lægges over på kvinderne, som ikke længere er rede til at påtage sig eneansvaret for børnene og samtidig se sig selv ringere stillet økonomisk, først på kort sigt og siden på lang sigt, når de går på pension. Vi har derfor brug for passende lovgivningsinitiativer, konsensus fra hele samfundet og en vilje hos både mænd og kvinder til at påtage sig det krævende og vidunderlige job, der kaldes forældreskab. I denne forbindelse må vi forbedre samfundets positive holdning til livet og opmuntre kvinder til ikke at gå glip af eller give afkald på den smukkeste opgave og glæde i livet, som moderskabet giver. Moderskab udelukker ikke nødvendigvis en professionel eller politisk karriere, man skal bare vælge det rette tidspunkt til hver ting. Vi kan endda betragte de kvindelige medlemmer af Europa- Parlamentet som modeller, for nogle af os kan prale af tre, fem og sågar ni eller 10 børn. Og disse medlemmer er ikke kommet til Parlamentet for at hvile, men arbejder meget ansvarligt og effektivt, for de ved, hvordan man arbejder med opmærksomhed på den enkeltes behov, og de har også en fornemmelse for fællesskabet Louis Michel, medlem af Kommissionen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil begynde med at takke de meget få mænd, som har været til stede under denne forhandling, og de endnu færre mænd, som har taget ordet. Det viser alt sammen, at kvinder har ret, når de siger, at der stadig er meget arbejde, der skal gøres. Jeg ønskede derfor oprigtigt at takke de, der har deltaget i forhandlingen, fordi den drejer sig om et emne, som ikke kun vedrører kvinder, men hele samfundet og alle samfundsaktører. Det er det perspektiv, som Kommissionen agter at anvende til at arbejde med dette problem. Jeg vil også gerne sige, at jeg kan tilslutte mig de hovedidéer, der er givet udtryk for her i Parlamentet, og som jeg har lyttet meget opmærksomt til. Jeg er derimod ikke enig med visse talere, som ønsker at bevare kvinder i stereotype roller, ja, endog roller fra en anden tidsalder. Arbejdende kvinder er ikke årsag til arbejdsløshed. Det er et argument, som vi hører alt for ofte i visse kredse, og det er tydeligvis sådanne argumenter, vi skal bekæmpe, fordi de forhindrer, at der kan ske væsentlige fremskridt i visse lande. Hvad gør Kommissionen på baggrund heraf? Jeg vil understrege, at de fleste af de fremsatte anmodninger hører under nationale politikker. Det er stadig medlemsstaterne, der skal lovgive om de store spørgsmål, der er blevet rejst. Jeg erkender selvfølgelig, at Kommissionen skal spille en rolle, og jeg vil forklare, på hvilke områder den agter at gennemføre foranstaltninger, og hvordan.

20 24 19/01/2006 I de nye integrerede retningslinjer fastsættes det på ny tydeligt, at det er nødvendigt at integrere kønsdimensionen, ligestillingsaspektet, i alle beskæftigelsespolitikker, og behovet for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i forbindelse med alle aktioner bekræftes atter. I den nye beskæftigelsesstrategi tager man fat på målet om en beskæftigelsesfrekvens på 60 % i Retningslinjerne i strategien omfatter særlig afskaffelse af uligheder mellem kønnene og fremme af forening mellem arbejdsliv og privatliv. Kommissionen har også gjort mainstreaming til en grundlæggende princip i fællesskabsindsatsen. Jeg erindrer om, at det er medtaget som sådant i artikel 3 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Mainstreaming gennemføres ved hjælp af en EUrammestrategi for ligestilling mellem mænd og kvinder. Formålet med denne strategi er at etablere en handlingsramme, inden for hvilken alle fællesskabsaktiviteter, herunder økonomiske aktiviteter og politikker samt beskæftigelsespolitik, kan bidrage til at nå målet om at afskaffe ulighed og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Kommissionen er for tiden ved at udarbejde en køreplan for ligestilling mellem mænd og kvinder, som fra 2007 skal erstatte rammestrategien. Målet med køreplanen og rammestrategien bliver at integrere ligestillingsaspektet i alle fællesskabspolitikker og særlig i Lissabonstrategien. Jeg vil sige lidt om lønforskellen. Lønforskellen mellem mænd og kvinder er et komplekst fænomen, og forskelsbehandling er ikke den eneste årsag til den. Den skyldes faktisk en række faktorer såsom adskillelse på arbejdsmarkedet, at der stadig er stereotype opfattelser, særlig inden for uddannelse, og problemet med at forene arbejdsliv og privatliv. Vi skal derfor reagere på alle disse underliggende faktorer. Jeg vil understrege, at vi i beskæftigelsesstrategien agter at være særlig opmærksomme på begrænsningen af lønforskellen. I to retningslinjer opfordres medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter udtrykkeligt til at arbejde hen imod dette. Det skal også påpeges, at det østrigske formandskab har meddelt, at det agter at afholde en konference om lønforskel i Bruxelles sidst i maj, og jeg tror, at det bliver en god lejlighed til at gøre nye fremskridt på dette område. Jeg vil sige et par ord om den måde, udviklingen i kvinders stilling på arbejdsmarkedet undersøges og analyseres set ud fra forståelse af deres rettigheder og mænds rolle. Kommissionen kontrollerer konstant ligestillingspolitikken og foretager jævnligt eller får foretaget analyser og undersøgelser af de økonomiske og juridiske aspekter af ligestilling. Årsberetningen om lige muligheder for kvinder og mænd, som Kommissionen har fremlagt på stats- og regeringschefernes forårstopmøde siden 2004, er et meget vigtigt dokument til kontrol af ligestilling mellem kvinder og mænd i EU. I årsberetningen beskrives de primære ændringer i henholdsvis kvinders og mænds stilling inden for uddannelse, beskæftigelse og det sociale liv. De fremskridt, der er sket, og de udfordringer, der skal tages op, beskrives i den. På denne baggrund analyserer Kommissionen også medlemsstaternes nationale reformprogrammer inden for Lissabon-strategien, og dette bliver et væsentligt bidrag til beskæftigelseskapitlet i den årlige overvågningsrapport. Hvordan agter Kommissionen at forbedre den statistiske metode for at tage kønsaspektet i betragtning? Kønsdimensionen er selvfølgelig indarbejdet i statistikkerne. Dette sker ved at anvende en statistisk metode og statistiske data, der tager højde for kønsaspektet. Som det understreges i beslutningsforslaget, er det afgørende for at kontrollere ligestillingspolitikken, at der er relevante, sammenhængende og sammenlignelige statistiske data til rådighed. Eurostat samarbejder aktivt med de nationale statistiske institutter for at få indført en fælles metode, der vil gøre det muligt at indsamle pålidelige og sammenlignelige data i EU. Det er faktisk vigtigt, at der indsamles sådanne data på dette niveau. Det kommende europæiske institut for ligestilling mellem mænd og kvinder bør også give et betydeligt bidrag til at forbedre den statistiske kontrol med ligestillingspolitik. Jeg vil dog, fordi det efter min mening er nyttigt at sige tingene, som de er, understrege, at dette institut primært bliver et teknisk instrument og bestemt ikke et politisk organ eller leverandør af finansielle ressourcer. Hr. formand, mine damer og herrer, dette er Kommissionens svar. Den deler fuldt ud de bekymringer, der er givet udtryk for i betænkningen, og lykønsker endnu en gang ordføreren med hendes fremragende arbejde Formanden. - Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted i dag kl Invaliditet og udvikling Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af John Bowis for Udviklingsudvalget om invaliditet og udvikling (O-0080/ B6-0345/2005) John Bowis (PPE-DE), spørger. - (EN) Hr. formand, De, kommissæren og jeg lever alle med et handicap. Hvis vi ikke har vores briller, kan vi ikke fungere. Jeg kan ikke læse, jeg kan ikke køre bil eller undgå at støde ind i ting, men jeg lever i et samfund, hvor jeg modtager hjælp for at kompensere for dette handicap, så jeg kan fungere, også som medlem af Parlamentet. Hvis jeg kom fra et udviklingsland, ville jeg være mindre heldigt stillet. En ud af 10 personer i udviklingslandene lever med et handicap. En ud af fire fattige familier i udviklingslandene har et familiemedlem, der lever med et handicap. Det er en stor udfordring, men denne forhandling er mere end alvorlige miner, sympati og medfølelse. Det