Seminar. Ordinært møde. #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel. Møde. Aalborg Erhvervsråd, Seminar og ordinært møde

Transkript

1 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Møde Aalborg Erhvervsråd, Seminar og ordinært møde Tid 28. juni 2016 kl Sted Scheelsminde, Scheelsmindevej 35, 9200 Aalborg SV Deltagere Afbud Peter Rindebæk Niels Jørgen Kristensen Ole Bæk Pedersen Svend Aage Suhr Gert Kristensen Anna Kirsten Olesen Jan Gregersen Poul Søe Jeppesen Thomas Kastrup-Larsen (mødeleder) Steen Royberg Torben Søgaard Mette Lyndgaard Pedersen Peter Thomsen Per Michael Johansen Hans Henrik Henriksen Lasse P. N. Olsen Tina French Nielsen Mads Duedahl Jens Toft-Nielsen Daniel Nyboe Andersen Christian Roslev Tonny Thorup Lene Lykkegaard Rasmus Engsig (referent) Mai-Britt Iversen Thomas Krarup Hans Peter Beck Kristoffer Hjort Storm Sagsnr./Dok.nr / Seminar Velkomst og intro Indsats for detailhandel i Aalborg City Udgangspunkt for Erhvervsrådets arbejde Ny arbejdsform i Erhvervsrådet Ordinært møde 1. Velkommen til nyt medlem af Erhvervsrådet 2. Godkendelse af dagsorden 3. Evaluering af implementeringen af sociale klausuler 4. Status på Erhvervspuljen 5. Status på Aalborgs BRN-midler 6. Bordet rundt / nyt fra medlemmerne 7. Mødekalender 2016

2 Seminar Velkomst og intro Borgmester og formand for Erhvervsrådet, Thomas Kastrup-Larsen og Erhvervschef Tonny Thorup byder velkommen. Thomas bød velkommen til seminaret med et vigtigt og spændende program. Han indledte med nogle positive, nye tal, som samme dag var kommet ud i BusinessAalborgs nyhedsbrev BEDREOverblik. I Aalborg er beskæftigelsen steget med 2,7% det seneste år, hvilket er højere end både Aarhus, Odense og landsgennemsnittet. I alt er der skabt nye jobs i Aalborg. Læs evt. mere i BEDREOverblik her (de omtalte tal fremgår på side 8): Analyse om erhverv og beskæftigelse, juni De nye tal for beskæftigelsen er meget flotte set i forhold til målet i vores Erhvervsplan om at skabe nye jobs inden Vi er allerede mere end halvvejs. Det betyder dog også, at vi skal være opmærksomme på flaskehalse og mangel på arbejdskraft på flere og flere områder. Thomas fortalte også om et møde dagen forinden med lokale trepartsdrøftelser om jobs til flygtninge. Det var en meget konstruktiv drøftelse, der mundede ud i tre handlingspunkter: Partnerskabsaftale om 500 flere praktikpladser til flygtninge i 2016, udpege brancher/områder, hvor der er mangel på arbejdskraft og information til virksomheder om, hvordan de kommer i gang, hvis de gerne vil byde en flygtning velkommen. Thomas sluttede af med at glæde sig over, at Intel alligevel har valgt at bevare sin afdeling i Aalborg. Det skyldes, at de produkter og løsninger, Intel laver i Aalborg, er så unikke og specialiserede, at de kræver de medarbejdere og det miljø, der er skabt på IKT-området i Nordjylland. Så alt i alt grund til optimisme. Indsats for detailhandel i Aalborg City Detailhandel er skrevet ind i Erhvervsplanen som et nyt vækstområde under tiltaget Samarbejde og netværk. Indsatsen er vigtig i en erhvervspolitisk sammenhæng, da et indbydende og attraktivt butiksliv har stor indflydelse på byens image. Byens detailhandel er på mange måder byens ansigt udadtil og et velfungerende butiksliv er afgørende for byens attraktivitet over for medarbejdere, turister, tilflyttere, studerende m.fl. Dertil kommer, at detailhandlen i Aalborg beskæftiger omkring personer og omsætter for 11,3 mia. kr. årligt, og dermed er en betydelig erhvervsmæssig branche i Aalborg. Erhvervsrådet har flere gange i 2015 drøftet en indsats for at styrke detailhandlen i Aalborg Midtby og har i 2016 givet kr til ekstern konsulentbistand, der udvikle indsatsen og sikre fremdrift og koordinering. Det seneste halve år har der været stor aktivitet og commitment: en bred partnergruppe har mødtes, der er gennemført interviewrunde hos butikker, afholdt idéudviklingsdag med 30 deltagere, været møde med tidl. City Brand Manager i Vejle, afholdt følgegruppemøde om konkrete projektideer mv. På seminaret præsenterer konsulenter på indsatsen Anja Sondrup og Erik Poulstrup det idekatalog, der nu ligger klar til realisering. 2/11

3 Anja Sondrup og Erik Poulstrup præsenterede arbejdet og processen indtil nu og gennemgik de ideer, der nu ligger klar til realisering. Præsentationen og idekataloget er vedlagt mailen ved udsendelse af referatet. Efter præsentationen var der spørgsmål og debat med følgende pointer: Spændende med en City Brand Manager til at binde alle trådene og aktørerne sammen og løfte indsatsen strategisk. Det er dog helt afgørende, at Aalborg City synes det er en god ide. Helt afgørende er det også, at det ikke kun er kommunen, der skal finansiere Manageren og de øvrige aktiviteter/ideer. Butikkerne og andre private aktører skal også bidrage økonomisk for at vise reelt engagement. Det er vigtigt, at der er et forretningsmæssigt og økonomisk perspektiv i indsatsen. Det er fortsat en generel udfordring, at der ikke holdes rent overalt i byen, hvor gæster og turister færdes eks. i Kattesundet. Der var undren over, at der ingen ideer er omkring webhandel. Er det ikke en af de største udfordringer? Vedr. tiltag til at løfte uddannelsesniveauet i butikkerne vigtigt at skelne mellem de butiksansatte, hvor løftet skal ske meget på service og kundepleje og butiksledere, hvor indsatsen skal gå mere på strategi, forretningsudvikling, e-handel mv. Udgangspunkt for Erhvervsrådets arbejde Inden drøftelsen af Erhvervsrådets fremadrettede arbejdsform, præsenterer Tonny Thorup og Lene Lykkegaard udgangspunktet for arbejdet i Erhvervsrådet. Vedtægter for Aalborg Erhvervsråd , Hovedpointerne præsenteres Erhvervsplan , Hvorfor var det nu Erhvervsplanen blev som den gjorde og indeholder netop de indsatser, den gør? Realiseringen af Erhvervsplan og Erhvervsrådets beslutninger, Hvordan arbejder Business Aalborg i det daglige med at realisere Erhvervsplanen og Erhvervsrådets beslutninger? Lene gennemgik vedtægterne og Erhvervsplanen, og Tonny fortalte om, hvordan BusinessAalborg og Aalborg Kommune som helhed arbejder for at realisere Erhvervsplanen. Tonny fremhævede, at BusinessAalborg er en lille driftsorganisation, der som udgangspunkt ikke har kapacitet til at realisere de ambitioner, der fremsættes i Erhvervsplanen. BusinessAalborg er derfor i høj grad organiseret i projekter med ekstern finansiering fra en række eksterne aktører, herunder særligt BRN og Vækstforum. Det er derfor meget få af initiativerne i Erhvervsplanen, der gennemføres som drift. Langt de fleste gennemføres som projekter med ekstern finansiering. Der var ønske fra Erhvervsrådet om at komme tættere på klyngerne og de store, langvarige projekter. Det implementeres med den nye organisering og arbejdsform i Erhvervsrådet. Der var også ønske om, at det bliver endnu tydeligere, hvilke projekter, Erhvervsrådet afslutter, og hvilke effekter og resultater, projekterne har medført. Det er afgørende for at Erhvervsrådet kan prioritere rigtigt fremover. Sekretariatet indarbejder dette i det videre arbejde. 3/11

4 Ny arbejdsform i Erhvervsrådet Siden mødet i februar, hvor første forslag til en ny organisering og arbejdsform i Erhvervsrådet blev præsenteret og drøftet, har Erhvervsrådets sekretariat arbejdet videre på et nyt forslag. På seminaret præsenteres det nye forslag, det drøftes i mindre grupper og besluttes derefter i plenum, hvad vi arbejder videre efter. Bilag: Forslag til ændringer i Aalborg Erhvervsråd og etablering af Aalborg Business Community 2016 Lene præsenterede kort forslag til en ny arbejdsform for erhvervsrådet. Derefter drøftede erhvervsrådets medlemmer i mindre gruppe forslaget ud fra fire definerede spørgsmål. Efter opsamling fra grupperne og drøftelse i plenum, blev følgende besluttet: Sammensætning i Erhvervsrådet Sammensætning i dag Sammensætning fremover (ændringer markeret med kursiv) Fra erhvervslivet 2 repræsentanter udpeget af DI Aalborg 1 repræsentant for DI Aalborg 1 repræsentant for Aalborg Håndværkerforening 1 repræsentant for Aalborg Håndværkerforening 1 repræsentant udpeget af Dansk Byggeri 1 repræsentant for Dansk Byggeri 1 repræsentant udpeget af Dansk Erhverv 1 repræsentant for Dansk Erhverv 1 repræsentant for Erhverv Norddanmark 1 repræsentant for Erhverv Norddanmark 1 repræsentant for Nibe Udviklingsråd 1 repræsentant for lokale erhvervsforeninger i Aalborg Kommune (erhvervsforeninger, der lever op til opstillede kriterier, indstiller kandidater til byrådet, som udpeger) I alt 7 I alt 7 Fra arbejdstagerorganisationerne 1 personligt udpeget erhvervsrepræsentant vælges for 2 år ad gangen til at repræsentere en styrkeposition/ indsatser, der ikke i forvejen er repræsenteret i rådet 3 repræsentanter for LO Aalborg 2 repræsentanter for LO Aalborg I alt 3 I alt 2 Fra uddannelsesinstitutionerne 1 repræsentant for Aalborg Universitet 1 repræsentant for Aalborg Universitet 2 repræsentanter for erhvervsskolerne 1 repræsentant for erhvervsskolerne I alt 3 I alt 3 1 repræsentant for University College Nordjylland 4/11

5 Fra byrådet Magistratens medlemmer Desuden har de politiske partier, der ikke er repræsenteret i Magistraten, mulighed for at udpege et byråds- Udgår medlem til Erhvervsrådet. I alt 11 I alt 5 Alt i alt 24 Alt i alt 17 Borgmester, rådmanden for By og Landskab, rådmanden for Familie og Beskæftigelse og 2 øvrige byrådsmedlemmer udpeget ved byrådets konstituering (under hensyntagen til partipolitisk repræsentation) Formandskab Der etableres et formandskab med 5 medlemmer, der mødes mellem erhvervsrådsmøderne (som foreslået i oplægget). Tættere sammenhæng mellem Erhvervsrådet og klynger/indsatser Medlemmer af erhvervsrådet udpeges til at være ansvarlige for en klynge eller indsatsområde i erhvervsplanen (i oplægget kaldet tovholdere). Den udpegede for et område er ansvarlig for at følge projektet tæt, at der følges op på projektets resultater, præsentere status og nye ideer for erhvervsrådet mv. Den ansvarlige fungerer både som ambassadør og vagthund for projektet. Etablering af Aalborg Business Commuity Der var opbakning til at knytte erhvervsrådet tættere sammen med de aktører og grupper, der arbejder for at realisere erhvervsplanen, og til at afholde et årligt Summit for alle involverede. Men det er ikke nødvendigt med et navn og en egentlig organisering af communitiet. 5/11

6 Ordinært møde 1. Velkommen til nyt medlem af Erhvervsrådet Mette Lyndgaard Pedersen er ny formand for HK Nordjylland og bydes velkommen i Erhvervsrådet i stedet for Ivan Ziegler. Mette havde afbud, så velkomst udskydes. 2. Godkendelse af dagsorden Det indstilles: at Erhvervsrådet godkender dagsordenen Dagsordenen blev godkendt. 3. Evaluering af implementeringen af sociale klausuler Det indstilles: at Erhvervsrådet drøfter evaluering af implementeringen af sociale klausuler med henblik på at give kommentarer med til Byrådets behandling af evalueringen Bilag: Evaluering af implementering af sociale klausuler samlet bilag Baggrund og historik Byrådet besluttede på møde 12. maj 2014 (punkt 11) at implementere retningslinjer og standardklausuler for Aalborg Kommunes anvendelse af arbejds- og uddannelsesklausuler (herefter sociale klausuler) ved indkøb af bygge- og anlægsydelser samt tjenesteydelser. Samtidigt besluttede byrådet, at der skulle foretages en evaluering af implementeringen af sociale klausuler i Erhvervsrådet og Byrådet i 1. halvår Retningslinjerne for de sociale klausuler er udformet ud fra Beskæftigelsesministeriets anbefalinger på området, samt under hensyn til de principper om saglighed, proportionalitet og ligebehandling, som Aalborg Kommune skal overholde som indkøber. Implementeringen af klausulerne er sket ved en revision af administrativ forskrift nr. 28 samt ved indførelse af administrativ forskrift nr. 36. Begge administrative forskrifter indeholder retningslinjer for anvendelse af klausulerne samt en standardklausul, der skal tilpasses den enkelte kontrakt. De administrative forskrifter og standardklausulerne fremgår af bilaget. Pilotprojekt med ekstern kontrolenhed Magistraten besluttede på møde 23. juni 2014 (punkt 11) at etablere et pilotprojekt med en ekstern kontrolenhed til at kontrollere leverandørers overholdelse af arbejds- og uddannelsesklausuler i aftaler med Aalborg Kommune. På baggrund af indhentede tilbud besluttede Magistraten 1. december 2014 (punkt 11) at indgå aftale med PriceWaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (herefter PWC) om udførelse af kontrol af kommunens leverandører i pilotprojektet. 6/11

7 Pilotprojektet har været afviklet i perioden 1. februar 2015 til 1. februar Som en del af pilotprojektet blev det aftalt, at PWC skulle fremsende en afsluttende årsrapport med henblik på en evaluering af pilotprojektet som en del af evalueringen af implementeringen af arbejds- og uddannelsesklausuler. Årsrapporten fremgår af bilaget. I forbindelse med opstarten af kontrolindsatsen i pilotprojektet blev de relevante kontrakter med klausuler indsamlet på tværs af forvaltningerne primo 2015 og videregivet til kontrolenheden hos PWC. Herudover har forvaltningerne løbende i kontrolperioden frem til 1. februar 2016 fremsendt nye kontrakter med klausuler til kontrolenheden. Kontrolindsatsen i pilotprojektet er tilrettelagt som stikprøvekontroller ud fra en risikovurdering med kategorierne lav, mellem og høj. Alle kontrakter, hvor risikoen er blevet kategoriseret som værende mellem eller høj, er blevet kontrolleret ved en skrivebordskontrol og/eller ved et kontrolbesøg. Kontrolbesøg er som udgangspunkt blevet udført som uanmeldt besøg, hvor det var muligt. Hvert kontrolbesøg er blevet fulgt op med en skrivebordskontrol og med et anmeldt kontrolbesøg, såfremt det blev vurderet hensigtsmæssigt. For hvert kontrolbesøg er der sket afrapportering fra kontrolteamet til den enkelte kontraktsansvarlige i Aalborg Kommune. Hvad har kontrollen vist? Samlet set har kontrolenheden modtaget 48 kontrakter fra Aalborg Kommune. Alle kontrakterne har indeholdt arbejdsklausuler og 4 kontrakter har indeholdt uddannelsesklausuler. I de 4 kontrakter, der indeholder uddannelsesklausuler, er der samlet stillet krav om elev- og praktikpladser svarende til 9,4 årsværk af 1924 timer. PWC har i perioden udført kontrol på 36 kontrakter på 20 hovedleverandører. Det bemærkes hertil, at en kontrol på en hovedleverandør også omfatter dennes underleverandører. PWC har ikke fundet mistanke om bevidst og organiseret underbetaling. PWC har ved deres kontroller fundet flere anmærkninger. Alle anmærkninger er afklaret og udbedret i dialog med den enkelte leverandør. Hotline, dialog og tilbagemeldinger Herudover har der - som en del af pilotprojektet - været oprettet en telefonisk hotline med en hjemmeside til håndtering af anmeldelser om overtrædelser af kommunens sociale klausuler. Hotlinen har samtidigt været medarbejdernes mulighed for at få sparring og rådgivning på området. Som en del af opstarten på kontrolindsatsen afholdt Aalborg Kommune og PWC et dialogmøde med de leverandører, der kunne opleve at blive kontrolleret. Tilbagemeldingerne fra kontrolteamet omkring udførelsen af kontrolbesøgene og dialogen med leverandørerne har været positiv. Kontrolteamet har generelt oplevet, at leverandørerne var åbne og samarbejdsvillige, samt positive over for kontrollen. Anbefalinger og fokuspunkter Årsrapporten indeholder anbefalinger til fokuspunkter i forhold til kontraktstyring i den enkelte kontrakt, samlet kontraktoverblik på tværs af forvaltningerne, kommunikation til leverandører, samt til ændringer i retningslinjer og standardklausuler. Pilotprojektet har løbende været fulgt af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Borgmesterens Forvaltning, By- og Landskabsforvaltningen og Miljø- og Energiforvaltningen. På baggrund af årsrapporten og forvaltningens erfaringer i arbejdet med de sociale klausuler, er der samlet en række anbefalinger og fokuspunkter. 7/11

8 Kontrolindsatsen Det er PWCs anbefaling, at der bør være en adskillelse af bestiller- og kontrolfunktion. Herudover peger PWC på, at en kontrol ved en uafhængig part sikrer faglig ekspertise og erfaring i kontrollen, samt objektive redegørelser ved overtrædelser. Forvaltningen er enig i disse betragtninger, og skal endvidere bemærke, at det på baggrund af pilotprojektet er erfaringen, at Aalborg Kommune ikke har de nødvendige kompetencer blandt medarbejderne til at udføre en effektiv kontrol. En adskillelse vil også medvirke til at sikre fokus på kontrolopgaven. Det vurderes endvidere, at det er en fordel for Aalborg Kommunes leverandører i kontrolsituationen at møde et fagligt kompetent og professionelt kontrolteam, idet leverandørerne ville skulle bruge færre ressourcer på kontrollen. Det skal dog bemærkes, at en tæt dialog mellem kontrolteam og kontraktsansvarlig altid vil være nødvendig. PWC anbefaler endvidere, at Aalborg Kommune løbende revurderer prioriteringen af kontrolindsatsen i forhold til risikovurderingen. Endvidere anbefaler PWC, at der holdes fokus på dialogen mellem den kontraktansvarlige og leverandøren med henblik på at identificere nye underleverandører hurtigst muligt. Retningslinjer og standardklausuler I forhold til retningslinjerne for anvendelse af arbejdsklausuler, anbefaler PWC, at det præciseres i retningslinjerne og klausulerne, at leverandørens forpligtelser også gælder i forhold til vikarer og andre personer, der er underlagt leverandørens ledelsesret, samt at forpligtelsen gælder i forhold til de kollektive overenskomster, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark. Retningslinjerne for uddannelsesklausuler indeholder beløbsgrænser, der knytter sig op på både lønsummen og den samlede kontraktsum. Erfaringen fra arbejdet med klausulerne i praksis viser, at de kontraktansvarlige har svært ved at bedømme lønsummen i udbudsfasen. Forvaltningen anbefaler derfor, at retningslinjerne ændres således, at lønsummen fjernes og beløbsgrænserne fremadrettet alene relaterer sig til kontraktsummen. PWC anbefaler, at standardklausulerne i højere grad ensartes i forhold til struktur og kronologi. Herudover har PWC en række anbefalinger til konkrete ændringer i standardklausulerne. Forvaltningen er enig i disse betragtninger, og skal hertil bemærke, at det vil være hensigtsmæssigt fremadrettet løbende at kunne ændre formuleringerne i standardklausulerne på baggrund af regelændringer og erfaringer med anvendelsen af klausulerne. Erhvervsrådet havde ingen kommentarer til selve indholdet i evalueringen, men pointerede, at det er svært at trække ud, hvad konklusionerne af evalueringen er. Det blev foreslået at diskutere, om det med at skabe flere praktikpladser, kan gøres på en anden måde, eksempelvis gennem et fælles nordjysk partnerskab. 8/11

9 4. Status på Erhvervspuljen Det indstilles: at Erhvervsrådet bliver orienteret om status på Erhvervspuljen Status på erhvervspuljen 2016, 2017 og 2018 er opgjort nedenfor. Det fremgår, at der i 2016 er kr tilbage i frie midler. Erhvervsrådet besluttede på seneste møde d. 18. april, at nogle af de resterende midler anvendes til et bidrag til DM i Skills, der holdes i Aalborg d. 26. til 28. januar 2017 i Gigantium. På næste møde i Erhvervsrådet behandles en ansøgning til medfinansiering af DM i Skills. Det forudsættes i opstillingen nedenfor, at Erhvervsrådets projektpulje også de kommende år er kr Puljen bliver hvert år fastsat som en del af kommunens budgetlægning. Poster Frie midler overført fra Hensættelser til projekter overført fra Erhvervspuljen Indtægter i alt Hensættelser til projekter overført fra Bevillinger * Udgifter i alt Frie midler i alt * Bevillinger er givet til følgende initiativer i 2016: Initiativ 2016 House of Energy (nordjysk energiklynge incl. HubNorth og FleksEnergi) BrainsBusiness BioMed Community Smartlog BusinessBroen Marcod International House North Denmark Nordjysk NewBizz, Underskudsgaranti Detailhandel i Aalborg Midtby I alt Lene orienterede om, at der på næste møde præsenteres en ansøgning til medfinansiering af DM i Skills 2017, som erhvervsrådet har efterspurgt. 9/11

10 5. Status på Aalborgs BRN-midler Det indstilles: at Erhvervsrådet orienteres om status på Aalborgs BRN-midler Aalborg Kommune har pr. år afsat kr. til Business Region North Denmark (BRN). Heraf betales kr. (svarende til 15. kr. pr. indbygger) i kontingent til BRN, mens resten, kr., ikke er disponeret. Aalborg Erhvervsråd har mulighed for at komme med anbefalinger til Aalborgs borgmester til anvendelse af Aalborgs BRN-midler på ca. 2,8 mio. kr. pr. år ud fra følgende kriterier: Midlerne anvendes som medfinansiering af BRN-initiativer Midlerne kan supplere midler fra BRN til et givet projekt som ekstrabidrag fra Aalborg Kommune, fordi projektet har særlig vigtighed for Aalborg Kommune Midlerne kan også anvendes som Aalborg Kommunes medfinansiering af et BRN-projekt, som finansieres direkte fra kommuner og Region Aalborg Erhvervsråd kan komme med forslag til midlernes anvendelse til borgmesteren Status på Aalborgs BRN-midler i 2016, 2017 og 2018 fremgår nedenfor. Poster Aalborgs midler til BRN Bevilget til følgende initiativer: House of Energy BrainsBusiness BioMed Community SmartLog BusinessBroen MARCOD Regan Vest Northern Connections Kreative digitale erhverv Arctic Consensus Bevilget i alt Frie midler, såfremt ansøgninger imødekommes Erhvervsrådet tog orienteringen til efterretning. 10/11

11 6. Bordet rundt / nyt fra medlemmerne Det indstilles: at Erhvervsrådet orienterer hinanden om relevant nyt Poul Søe Jeppesen orienterede om seneste møde i BRN s erhvervsforum, hvor der var gode indlæg, men utilstrækkelig tid til drøftelse, hvilket flere medlemmer udtrykte var utilfredsstillende. Peter Rindebæk fortalte, at der pr. 1. august begynder to nye erhvervspolitiske konsulenter i DI Nordjylland. Svend Aage Suhr fortalte om to positive henvendelser, han har fået på det seneste: Den ene er fra skoleforvaltningens erhvervsplaymaker Thomas Overgaard. Han og Håndværkerforeningen laver nu i samarbejde en ny model for gæstelærere, der skal få flere fra håndværksfagene ud som gæstelærere i folkeskolerne Den anden henvendelse er fra UU Aalborg, der har inviteret Håndværkerforeningens bestyrelse til at komme og fortælle om, hvordan UU kan forbedre vejledningen ift erhvervsuddannelserne Tina French Nielsen orienterede om, hvordan de i Skoleforvaltningen arbejder på at synliggøre erhvervet og de jobmuligheder, der er lokalt. Det er vigtigt at rådgive de unge i alle de karrieremuligheder der er, herunder de erhverv som erhvervsuddannelserne giver adgang til. Tonny Thorup gjorde opmærksom på, at der er store udfordringer ift den nye iværksætterordning, der siden årsskiftet har afløst NIN. Det nye iværksættersystem er kompliceret og det er betydeligt sværere end tidligere for iværksætterne at få adgang til tilbuddene. Udfordringer og løsninger drøftes med væksthus og region. Christian Roslev orienterede om, at Geodatastyrelsen pr. november flytter til Lindholm Brygge i Nørresundby. Danmarks Radios videnskabsredaktion flytter 1. januar 2017 fra DR Byen i København til et nyt center for innovativ formidling af forskning i Aalborg Øst. Thomas Kastrup-Larsen orienterede om, at Universitetet har fået en donation på 100 mio. kroner fra A.P. Møller Fonden til at opføre et markant nyt knudepunkt for entreprenørskab og tværvidenskabelig forskning. AAU Science and Innovation Hub vil give studerende, forskere og virksomheder nye og optimale muligheder for at samarbejde om at løse samfundets store udfordringer. AAU investerer selv mere end 100 mio. kroner i projektet. 7. Mødekalender 2016 Dato Møde Location Mandag 15. feb. kl Ordinært møde Center for Logistik og Samarbejde, Aalborg Havn Mandag 18. april kl Ordinært møde Beierholm Tirsdag 28. juni kl Seminar Scheelsminde Mandag d. 5. sept. kl Mandag d. 7. nov. kl Ordinært møde Ordinært møde 11/11