FINANSFORBUNDET OG DE PRIVATE FORBRUGERE FORBRUGERPOLITISK HOLDNINGSPAPIR

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FINANSFORBUNDET OG DE PRIVATE FORBRUGERE FORBRUGERPOLITISK HOLDNINGSPAPIR"

Transkript

1 FINANSFORBUNDET OG DE PRIVATE FORBRUGERE FORBRUGERPOLITISK HOLDNINGSPAPIR

2 finansforbundet Januar 2014

3 finansforbundets forbrugerpolitiske fokus Information og Finansiel forståelse En forudsætning for god rådgivning er, at den information, kunden præsenteres for, omsættes til forståelse: Kunden skal ku nne bruge den til at træffe fornuftige og oplyste valg. Derfor er det samfundets og sektorens ansvar at øge forbrugernes finansielle forståelse RAMMER FOR Ansvarlig rådgivning Forbrugerne skal sikres ansvarlig og kompetent finansiel rådgivning, der lever op til god-skikreglerne, og som kunderne kan føle sig trygge ved, uanset institut, produkttype og hvordan rådgivningen finder sted. Det alternative finansielle marked Der bør stilles strengere krav til aktørerne på det alternative finansielle marked. Eksempelvis bør optagelse af lån over en vis beløbsstørrelse altid være betinget af en reel kreditvurdering og udløse fagligt kompetent og ansvarlig rådgivning af forbrugeren Aflønning og incitamentsstrukturer Lønreguleringen i den finansielle sektor skal aftales gennem kollektive overenskomster. Der skal være fuld åbenhed om incitamentsstrukturer, og de skal have fokus på ansvarlig rådgivning, være realistiske og fastlægges i dialog med medarbejderne. Sektorens omdømme Der skal nuancer og fakta ind i debatten om den finansielle sektor. De mange unuancerede fremstillinger af finanssektoren i medierne kan betyde, at nogle forbrugere helt fravælger rådgivning. Det kan på sigt give store privat- og samfundsøkonomiske problemer. finansforbundet og de private forbrugere / 3

4

5 FINANSFORBUNDET OG DE PRIVATE FORBRUGERE Forbrugernes tillid er fundamentet for al finansiel virksomhed. Finansielle forretninger er et komplekst område, hvor forbrugerne skal navigere ud fra egen viden kombineret med tillid til professionel rådgivning fra ansvarlige virksomheder. Forbrugernes tillid er derfor en afgørende faktor for den finansielle sektors mulighed for at drive forretning, sikre og skabe bæredygtige arbejdspladser og udfylde sin rolle som vigtig bidragsyder til samfundet. Forbrugernes opfattelse af sektoren og dens omdømme smitter desuden direkte af på de finansansattes arbejdsmiljø og trivsel. Vedvarende mangel på tillid og negativ omtale er med til at dræbe arbejdsglæden og skaber en fundamental utryghed i rådgivningssituationen. Derfor ønsker Finansforbundet en kundeorienteret finanssektor, hvor rådgiverne har mulighed for at ledsage salg af produkter med kompetent og ansvarlig rådgivning, og hvor såvel myndighedernes regulering som virksomhedernes interne praksisser bidrager hertil. De overordnede politiske temaer for Finansforbundets forbrugerpolitiske fokus er: Rammer for ansvarlig rådgivning Information og finansiel forståelse Aflønning og incitamentsstrukturer Det alternative finansielle marked Sektorens omdømme finansforbundet og de private forbrugere / 5

6 RAMMER FOR ANSVARLIG RÅDGIVNING Fornuftig finansiel rådgivning er en kerneforretning i den finansielle sektor, og den skaber værdi for virksomheder, kunder og samfundet. Kompetent og ansvarlig rådgivning er afgørende for rigtig mange menneskers økonomiske velbefindende og for deres tillid til den finansielle sektor. Forbrugerens møde med rådgiveren er i de danske finansielle virksomheder underlagt solide og omfattende rammer. Rådgiveren er først og fremmest reguleringsmæssigt pålagt et ansvar, der rækker langt ud over en almindelig sælgers forpligtelser. Ansvarlig rådgivning er reguleret via god skik-reglerne, som bl.a. tilsiger, at rådgivningen skal tilgodese kundens interesser, være relevant, retvisende og fyldestgørende, og den skal ydes af egen drift, hvis omstændighederne tilsiger det. Finansielle virksomheders indtjening kommer blandt andet gennem rådgivning og salg af finansielle produkter. Det er et helt naturligt element i enhver form for virksomhedsdrift, men det er afgørende, at et salg sker i sammenhæng med kompetent, relevant rådgivning, så produktet passer til forbrugeren, og forbrugeren føler sig oplyst om, hvad det er, han køber. De finansielle virksomheder har et ansvar for løbende at sikre og tilse, at rammerne omkring den finansielle rådgivning er optimale. Der skal være tilstrækkelig tid til rådgivning af kunden. Rådgiveren skal løbende have uddannelse og kompetenceudvikling, og aflønningsstrukturen må ikke i sig selv skabe salgspres, men skal stimulere til ansvarligt salg af finansielle produkter. Derudover skal kunderne kunne være sikre på, at de får ansvarlig og kompetent rådgivning uanset institut, uanset produkttype og uanset hvordan rådgivningen finder sted. I alle tilfælde er det afgørende, at forbrugeren sættes i stand til at træffe fornuftige beslutninger på et oplyst og fagligt solidt grundlag. Der er forskel på finansielle forbrugere. Nogle er stærke og har på baggrund af rådgivning let ved at træffe kvalificerede privatøkonomiske valg. Andre har svært ved at omsætte de oplysninger, de får, og de er i særlig grad afhængige af at kunne have tillid til, at rådgivningen har en høj kvalitet. Alle kunder skal kunne føle sig trygge ved den rådgivning, de får. Forbrugerbeskyttelse gennem åbenhed om produkter og priser i finanssektoren er vejen frem. Transparens er afgørende for, at det bliver muligt for kunder at vurdere Finansforbundet mener derfor, at: Politikerne og de finansielle virksomheder skal sikre optimale rammer for finansiel rådgivning for at undgå salgspres og overdreven risikotagning Der skal være transparens i produkter og priser for alle finansielle produkter, og forbrugeren skal oplyses om, hvad rådgivningen omfatter Rådgiverne skal løbende have uddannelse og kompetenceudvikling De finansielle virksomheder skal sørge for at afsætte tilstrækkelig tid til rådgivning af kunderne Forbrugerne skal sikres ansvarlig og kompetent finansiel rådgivning, der naturligvis lever op til god skik-reglerne, og som kunderne kan føle sig trygge ved, uanset institut, produkttype og hvordan rådgivningen finder sted. Politikerne og de finansielle virksomheder skal sikre rammer, der ikke afskærer store grupper af forbrugere fra finansiel rådgivning Virksomhederne skal sikre fuld transparens om forbrugernes rådgivningsvilkår 6 / finansforbundet og de private forbrugere

7 indholdet af rådgivningen og lave en reel sammenligning af de forskellige finansielle virksomheder. Det styrker fundamentet for rådgivningssituationen. Forbrugerne bør desuden stille krav om, at de finansielle virksomheder og deres ledelser fastholder opmærksomheden på kundetilfredshed og -loyalitet. Politikerne og virksomhederne har et ansvar for at sikre rammer, der giver alle kunder adgang til rådgivning. Ikke mindst er det vigtigt, at svage kundegrupper ikke afskæres fra rådgivning, og at der er fuld åbenhed om forbrugernes rådgivningsvilkår. Analyser viser klart, at ikke-formuende kunder vil fravælge rådgivning, hvis der skal betales timepris for den. Indførelse af en ordning, hvor der betales særskilt for rådgivning i en finansiel virksomhed eller hos en uvildig rådgiver, vil dermed have en kraftig social slagside. Det kan betyde, at de forbrugere, der i realiteten har mest behov for finansiel rådgivning, ikke ønsker at få den og dermed svække deres økonomiske råderum. I et moderne samfund er det nødvendigt, at alle borgere har adgang til den finansielle infrastruktur. Det kræver fx en lønkonto i et pengeinstitut at få udbetalt løn eller ydelser fra det offentlige. Her har den finansielle sektor et ansvar for at sikre, at alle har adgang til betalingsformidling, opsparings-, låne- og forsikringsprodukter mod en fair betaling. finansforbundet og de private forbrugere / 7

8 INFORMATION OG FINANSIEL FORSTÅELSE En forudsætning for god rådgivning er, at den information, kunden præsenteres for, omsættes til forståelse, så kunden oplever at kunne bruge den til at træffe fornuftige og oplyste valg. uddannelse under drøftelser med en rådgiver i den finansielle virksomhed. Det betyder, at de finansansatte kan spille en vigtig rolle i at bibringe de finansielle forbrugere finansiel forståelse. Kompleksiteten af finansielle produkter er stigende, og derfor er det en stor fordel at have en grundlæggende forståelse af privatøkonomi. Der er desuden i dag omfattende muligheder for selvstændigt at foretage en lang række privatøkonomiske dispositioner. Via internettet kan forbrugeren uden at indblande andre anbringe sin egen pensionsformue eller optage et hurtigt forbrugslån. Forbrugeren har dermed mulighed for hurtigt at træffe større, bindende økonomiske beslutninger uden at modtage rådgivning, på et felt, hvor det ikke altid er let at gennemskue de fulde konsekvenser af ens valg. Et rekordhøjt antal danskere er registreret som dårlige betalere i RKI, og specielt antallet af unge dårlige betalere er alarmerende. Derfor er det vigtigt at øge forbrugernes finansielle forståelse. Forbrugerens finansielle forståelse grundlægges tidligt, og undervisning har afgørende positiv indflydelse. Derfor skal folkeskolen integrere privatøkonomi i undervisningen for at ruste fremtidens forbrugere til at sætte sig ind i de produkter, de tilbydes i den finansielle sektor. Forbrugeren vil ofte også være modtagelig for finansiel Finansforbundet mener derfor, at: Forbrugernes finansielle forståelse bør forbedres Privatøkonomi skal integreres i undervisningen i folkeskolen Virksomhederne skal sikre tid, ressourcer og kompetencer til at øge kundernes finansielle forståelse Reguleringsmæssigt skal der findes en bedre balance mellem dokumentationskrav og kundens reelle behov for information Forbrugernes kendskab og adgang til objektiv og kommercielt uafhængig forbrugerinformation, værktøjer og guides om finansielle emner på internettet bør løbende styrkes. For at sikre, at nye kunder kan komme ind i sektoren, er det vigtigt, at den finansielle rådgiver har tilstrækkelig tid, ressourcer og kompetencer til at øge nye og specielt unge kunders viden om almene privatøkonomiske dispositioner og budgetlægning. Den finansielle forbruger må ofte forholde sig til store mængder skreven dokumentation som følge af reguleringskrav, men det kan skabe informationsoverload snarere end forståelse. Det er vigtigt at finde den rette balance mellem reguleringens dokumentationskrav og forbrugernes reelle behov for information, og det er vigtigt at de finansielle virksomheder klæder rådgiverne på til at formidle det svære stof. En forbedret basal finansiel forståelse erstatter hverken tilliden til sektoren eller kompetent og ansvarlig rådgivning. Den finansielle sektors kerneprodukt er professionel rådgivning, som gør forbrugerne i stand til at håndtere komplekse finansielle dispositioner. Uanset graden af finansiel forståelse, skal forbrugeren netop kunne have fuld tillid til, at rådgiveren leverer den viden og de råd, der er brug for til at træffe det rette valg i situationen. 8 / finansforbundet og de private forbrugere

9 finansforbundet og de private forbrugere / 9

10 AFLØNNING OG INCITAMENTSSTRUKTURER Aflønningsstrukturen på det finansielle område skal understøtte ansvarlig rådgivning i henhold til god skikreglerne. Aflønningen af medarbejdere i penge- og realkreditinstitutter og på assurandørområdet sker på grundlag af de overenskomster, som Finansforbundet indgår med Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Der er fuld åbenhed om disse overenskomster, og de bygger på en lønpolitik, der for bank, sparekasse og realkredit er anciennitets- eller funktionsbestemt, og hvor variabel aflønning ikke indgår. På assurandørområdet er overenskomsterne skruet anderledes sammen, idet de primært er provisionsbaseret. Assurandøroverenskomsterne dækker 2 pct. af de finansansatte. Samlet set udgør variabel aflønning (defineret som alt, der ikke er en fast månedsløn altså provisioner, bonusser, tantieme osv.) kun 4 pct. af den samlede lønsum i finanssektoren (bank, sparekasse, realkredit, forsikring og assurandører). En overvejende del, af dem, som modtager variabel løn, er såkaldt væsentlige risikotagere (fx ledende medarbejdere, medarbejdere i vigtige kontrolfunktioner og medarbejdere med stor indflydelse på virksomhedens resultat), hvoraf meget få er i direkte kontakt med privatkunder. Finanstilsynet vurderede i 2012, at 6 pct. af de ansatte i sektoren var væsentlige risikotagere. Variabel løn for almindelige privatkunderådgivere er Finansforbundet mener derfor, at: Lønreguleringen i den finansielle sektor fortsat skal aftales gennem kollektive overenskomster Finansiel regulering ikke må ændre ved dette grundlæggende princip om, at løn forhandles mellem overenskomstparterne Der skal være fuld åbenhed om incitamentsstrukturer, og de skal have fokus på ansvarlig rådgivning, være realistiske og fastlægges i dialog med medarbejderne, så interessekonflikter undgås. ikke knyttet direkte til den enkelte rådgivningssituation eller det enkelte produktsalg, men er et ledelsesinstrument, der som på det øvrige arbejdsmarked kan anvendes til at belønne medarbejdere ud fra en samlet vurdering af performance. Alle ansatte i alle virksomheder bliver bedømt på deres indsats. Det gælder salg, samarbejde, fleksibilitet, produktivitet, kvalitet og kundetilfredshed. Det er et naturligt element også i den finansielle sektor, men det er vigtigt. at lønmodellerne ikke stimulerer et potentielt usundt salg gennem incitamentsstrukturer. I flere nylige EU direktiver omhandlende finansiel rådgivning, herunder blandt andet kapitalkravsdirektivet (CRD IV), investeringsrådgivningsdirektivet (MIFID II), forsikringsmæglerdirektivet (IMD II), boligkreditdirektivet (CARRP) samt direktivet om krisehåndtering af banker, er EU begyndt at blande sig i løndannelsen i den finansielle sektor. Tendensen forstærkes yderligere af, at de europæiske tilsynsmyndigheder er blevet pålagt at supplere denne lovgivning med tekniske retningslinjer også på aflønningsområdet. Det er vigtigt at slå fast, at EU ikke har mandat til at blande sig i den nationale løndannelse. Dette er cementeret i artikel 153, stk. 5, i EU traktaten (TEUF), som et grundlæggende princip. Al erfaring viser desuden, at når løndannelsen aftales gennem overenskomster, sikres lønsystemer uden usunde incitamenter. 10 / finansforbundet og de private forbrugere

11 Eksempler fra udlandet har vist, at hvor overenskomsten sikrer en fornuftig grundløn er der mindre risiko for at havne i en interessekonflikt mellem banken og kunden, når medarbejderen er sikret et fast indkomstgrundlag. Derfor er det vigtigt at værne om en kollektiv overenskomstmodel, hvor aflønningen reguleres af parterne selv. I Danmark er det andre faktorer end lønnen, der kan have betydning for det salgspres, de finansansatte oplever. finansforbundet og de private forbrugere / 11

12 DET ALTERNATIVE FINANSIELLE MARKED En vis del af den finansielle virksomhed, der foregår i Danmark, finder sted uden for de egentlige finansielle virksomheder. I Danmark fandtes der i 2010 ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriet ca. 50 finansieringsselskaber, der formidlede og tjente på salg af finansielle produkter. Finansforbundet mener derfor, at: Forbrugerne skal sikres bedre mod overgældsætning og urimelige omkostninger ved optagelse af lån hos finansieringsselskaber Optagelse af lån af en vis størrelse skal kræve forudgående kreditvurdering, beregning af rådighedsbeløb og ansvarlig rådgivning Der skal være fair og lige konkurrencevilkår på forbrugslånemarkedet Hovedparten har ikke tilladelse til pengeinstitutvirksomhed efter lov om finansiel virksomhed, og er derfor ikke underlagt fx god skik-bekendtgørelsen. Finansieringsselskabernes samlede udlån til forbrug var i ,3 mia. kr., og der opstår til stadighed flere let tilgængelige muligheder for at finansiere en ny bil, elektronik og hårde hvidevarer eller optage et hurtigt forbrugslån uden om pengeinstitutterne. På det alternative finansielle marked står forbrugeren i en helt anden og langt mere sårbar situation, end når vedkommende henvender sig i eksempelvis sit pengeinstitut. Der er afgørende forskel på de rammer, de krav og den regulering, der gælder, de to steder. I perioden 2005 til 2010 voksede finansieringsselskabernes samlede nyudlån til forbrug 35 pct., mens pengeinstitutternes nyudlån til forbrug voksede 26 pct. Hos finansieringsselskaberne er der ingen krav om rådgivning eller beregning af rådighedsbeløb, og forbrugeren kan uden videre gældsætte sig til en urimeligt høj pris, i katastrofalt omfang og ofte uden nogen vurdering af, hvad privatøkonomien kan bære. Markedsføringen udnytter tilmed i visse tilfælde, at nogle forbrugere fokuserer mere på behovstilfredsstillelse end pris og øvrige lånevilkår; ikke alle er klar over, at de ved køb på afbetaling faktisk optager et lån. Det står i modsætning til den tryghed, forbrugeren sikres i mødet med sin finansielle rådgiver, hvor finansielle services ledsages af rådgivning underlagt en lang række krav og regler. Der bør således stilles strengere krav til aktørerne på det alternative finansielle marked, og forbrugerens tarv bør sættes i centrum. Eksempelvis bør optagelse af lån over en vis beløbsstørrelse altid være betinget af en reel kreditvurdering, beregning af rådighedsbeløb samt udløse fagligt kompetent og ansvarlig rådgivning af kunden. Finansieringsselskaberne bør desuden i deres markedsføring af forbrugslån forpligtes til oplyse ÅOP så tydeligt, at forbrugeren ikke kan være i tvivl om omkostningerne. 12 / finansforbundet og de private forbrugere

13 finansforbundet og de private forbrugere / 13

14 SEKTORENS OMDØMME Den finansielle sektors omdømme påvirker gennem medier, kunder og andre relationer arbejdsglæden, arbejdsmiljøet og den faglige stolthed for medarbejderne i sektoren. Den finansielle sektor bidrager på mange måder markant og positivt til udviklingen af det danske samfund. Den er bl.a. en af de største bidragsydere til samfundet i form af beskæftigelse, skatte- og afgiftsindbetalinger, innovation og forskning mv. Samtidig er det internationalt anerkendt, at en stabil og veludviklet finansiel infrastruktur er en helt afgørende driver for vækst og udvikling mere generelt i samfundet. Derfor har den finansielle sektor også et større ansvar og må have bredere skuldre end mange andre sektorer. Den danske finansielle infrastruktur er generelt velfungerende, ansvarlig og robust, og spiller fortsat en særdeles vigtig rolle for udviklingen af samfundet. Medier, politikere og forbrugerorganisationer har uden videre og med varierende faktuel indsigt kunnet kritisere finanssektoren, hvilket markant har forrykket billedet af troværdige og tillidsvækkende virksomheder. Forbrugernes tillid til egen rådgiver er langt højere end til hele sektoren generelt, men sektorens dårlige image er alligevel en betydelig stressfaktor for medarbejderne, som oftest uretsmæssigt står i første række og møder den negative omtale i offentligheden og blandt forbrugerne. Det kan være fornuftigt, at blind tillid erstattes af en sund skepsis, men de mange unuancerede fremstillinger af finanssektoren kan betyde, at nogle forbrugere helt fravælger kontakt til den finansielle sektor, hvilket på sigt kan give store privat- og samfunds økonomiske problemer. Imagemæssigt har vi i de seneste år set, at sektorens positive bidrag til samfundet skubbes i baggrunden af negative historier med fokus på uansvarlighed og inkompetence. Den finansielle sektor har ligesom andre sektorer sine fejl og sine brodne kar, og sektoren må derfor også forholde sig til dette, og herunder påtage sig sin del af skylden for den finansielle krise. Men det negative billede er desværre gået helt ud af proportioner, og forbrugernes tillid til sektoren har gennem en lang periode været lav. Det kan true den grundlæggende tillid i systemet og blive en markant hindring for vækst og udvikling i Danmark. Finansforbundet mener derfor, at: Der skal nuancer og fakta ind i debatten, så sektoren ikke kun kritiseres for sine fejl, men også anerkendes for sin positive indvirkning på samfundet. Sektoren skal tage ansvar for at forbedre sit omdømme bl.a. gennem etisk ansvarlig adfærd og selskabsledelse samt sikring af rammerne for god rådgivning De finansielle virksomheders ledelser skal tage ansvaret for deres forretningsmæssige dispositioner og politik, så medarbejderne ikke alene kommer til at stå til regnskab over for forbrugerne Medierne skal i dækningen af den finansielle sektor påtage sig deres ansvar for at formidle nuanceret og faktabaseret 14 / finansforbundet og de private forbrugere

15

16 Finansforbundet Applebys Plads 5 / Postboks 1960 / 1411 København K / telefon

Rapport om udstedelse af regler om god skik og regler om prisoplysning samt om erfaringerne med reglernes anvendelse

Rapport om udstedelse af regler om god skik og regler om prisoplysning samt om erfaringerne med reglernes anvendelse Finanstilsynet Forbrugerstyrelsen Rapport om udstedelse af regler om god skik og regler om prisoplysning samt om erfaringerne med reglernes anvendelse Indledning Det følger af 353, stk. 2 i lov om finansiel

Læs mere

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Giv ansvaret tilbage til borgerne Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Indhold Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative

Læs mere

Vejen til et styrket byggeri i Danmark. regeringens byggepolitiske strategi

Vejen til et styrket byggeri i Danmark. regeringens byggepolitiske strategi Vejen til et styrket byggeri i Danmark regeringens byggepolitiske strategi November 2014 Vejen til et styrket byggeri i Danmark regeringens byggepolitiske strategi Vejen til et styrket byggeri i Danmark

Læs mere

Sammen skaber vi værdi. Arbejde til alle Kvalitet i velfærden Gode job

Sammen skaber vi værdi. Arbejde til alle Kvalitet i velfærden Gode job 1 Sammen skaber vi værdi Arbejde til alle Kvalitet i velfærden Gode job 2 3 Sammen skaber vi værdi Lønmodtagerne skaber hver dag de værdier, der er afgørende for Danmarks vækst og velfærd. Og vi kan skabe

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

God selskabsskik»følg eller forklar«

God selskabsskik»følg eller forklar« God selskabsskik»følg eller forklar«en vejledning til arbejdet med god selskabsskik i bestyrelsesarbejdet Din boligorganisation = din virksomhed« Vi kridter banen op Arbejdet i en boligorganisation er

Læs mere

Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT

Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT Regeringen, KL og Danske Regioner nedsatte i januar 2007 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at formulere principper for god offentlig service. I

Læs mere

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler

Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 1 Analyse af bedste praksis for brug af rammeaftaler Juni 2011 Udbudsrådet Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 72 26 80 00 Fax: 33 32 61 44

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Arbejdsmiljøreformen i praksis. Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 116 Offentligt

Arbejdsmiljøreformen i praksis. Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 116 Offentligt Arbejdsmiljøreformen i praksis Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 116 Offentligt Finanssektorens Arbejdsgiverforening Indhold Forord 3 Elementerne i arbejdsmiljøreformen 4 Arbejdstilsynet screener

Læs mere

Hvad ved du om din pension?

Hvad ved du om din pension? Hvad ved du om din pension? PENSIONSMARKEDSRÅDET Udgiver: Pensionsmarkedsrådet Ansvarshavende redaktør: Professor dr. jur., Linda Nielsen Redaktionel rådgiver: Communiqué as. Redaktionen: Pensionsmarkedsrådet

Læs mere

Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne!

Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne! FRIVILLIGRÅDET Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne! Reformoplæg fra Frivilligrådet April 2010 Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne! Reformoplæg fra Frivilligrådet

Læs mere

Åbenhed og gennemsigtighed på pensionsområdet

Åbenhed og gennemsigtighed på pensionsområdet SIDE 1 Pension det skal være til at forstå Åbenhed og gennemsigtighed på pensionsområdet SIDE 2 Forsikring & Pension arbejder for åbenhed og gennemsigtighed SIDE 3 Opsparing til pension er en af de vigtigste

Læs mere

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Læs mere

Klart ansvar for de svageste

Klart ansvar for de svageste Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Klart ansvar for de svageste Oplæg om det højt specialiserede social- og specialundervisningsområde Klart ansvar

Læs mere

Danmark Det mest digitale land i verden. Visioner til den nye regering fra erhvervslivet

Danmark Det mest digitale land i verden. Visioner til den nye regering fra erhvervslivet Danmark Det mest digitale land i verden Visioner til den nye regering fra erhvervslivet Juni 2015 1 Indholdsfortegnelse visionsoplæg Indledning 4 Resumé 6 1. Verdens bedste digitale infrastruktur 10 1.1.

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

Analyse af barrierer og udviklingsmuligheder for peer-to-peer virksomheder i Danmark

Analyse af barrierer og udviklingsmuligheder for peer-to-peer virksomheder i Danmark Analyse af barrierer og udviklingsmuligheder for peer-to-peer virksomheder i Danmark Udarbejdet for Erhvervsstyrelsen af Dalberg Research September 2014 Indhold Indhold... 1 Forord... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi KOLOFON Af en arbejdsgruppe nedsat af social- og integrationsministeren Med bidrag fra: KL,

Læs mere

Staten som aktionær. Finansministeriet Trafikministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet

Staten som aktionær. Finansministeriet Trafikministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Staten som aktionær Finansministeriet Trafikministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Januar 2004 Staten som aktionær, januar 2004 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12

Læs mere

KODEKS TIL EFTERTANKE...

KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS TIL EFTERTANKE... 2 KODEKS FOR GOD SKOLELEDELSE god skoleledelse er... 1. at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet 2. at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

Veje til et godt liv i egen bolig

Veje til et godt liv i egen bolig Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,

Læs mere

På vej mod en kvalitetsreform men hvad med en ny styrings- og ledelsestænkning?

På vej mod en kvalitetsreform men hvad med en ny styrings- og ledelsestænkning? På vej mod en kvalitetsreform men hvad med en ny styrings- og ledelsestænkning? Af Henrik Hjortdal og Claus Nielsen I denne artikel søger vi at begrunde behovet for en ny ledelses- og styringstænkning

Læs mere