Et indblik i hvordan forbruget af cigaretter kan nedsættes

Transkript

1 Et indblik i hvordan forbruget af cigaretter kan nedsættes Roskilde Universitet 2010, 4.semester Lasse Hjort Christensen, Anders M. Hansen og Jesper Holmegaard Larsen Hus 19.1 Gruppe 28 Vejleder: Søren Jagd 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering og arbejdsspørgsmål Afgræsning Videnskabsteori og metode Projektets opbygning Valg af teori Økonomisk teori Sociologisk teori Valg af empiri Forholdet mellem pris og tobak, Dansk Sundhedsinstitut Status over grænsehandel, Skatteministeriet Videnskabsteoretiske overvejelser Hvilke forhold påvirker forbruget af cigaretter? Politiske og lovgivningsmæssige forhold Rygeloven Markedsføring Økonomiske og demografiske forhold Sociale og kulturelle forhold Teknologiske forhold Opsamling Empirisk undersøgelse Tabel med tendenser Hvordan kan forbruget af cigaretter nedsættes gennem prisændringer? Intro til priselasticitet Priselasticiteter Summarisk priselasticitet Segmentspecifikke priselasticiteter Hvordan nedsættes forbruget? Ketchup effekten

3 5.4.2 Samfundsøkonomiske tab Konklusion Er der sammenhæng mellem indkomst og cigaretforbrug? Intro til indkomstelasticitet Indkomstelasticitet Hvordan påvirkes cigaret forbruget af sociologiske faktorer? Giddens Strukturalisme Giddens Analyse Giddens i forhold til eksisterende rygere Giddens i forhold til unges rygestart Bourdieu Kapitalformer Bourdieu analyse Samlende analyse Delkonklusion Konklusion Priselasticitet Indkomstelasticitet Sociologiske faktorer Sammenfatning Perspektivering Litteraturliste

4 1. Indledning 1.1 Indledning Der har i de seneste år været en større og større fokus på rygning. Rygning er stort set blevet forbudt indendørs, tobaksfirmaerne må ikke reklamere længere, der er advarsler om at rygning dræber på cigaretpakkerne, og der ruller antiryge kampagner over skærmen med billeder af tjærelunger. Alt dette bunder i de mange negative effekter rygning har på samfundet, både sundhedsmæssigt og økonomisk. Ifølge Statens institut for Folkesundhed er rygning årsag til et tab i den danske middellevetid på omkring 3 år. Rygning er skyld i knap dødsfald årligt, hospitalsindlæggelser og en nettoomkostning for sundhedsvæsenet på mio. kr.(sundhedsstyrelsen, 2006) Dansk Sundhedsinstitut, DSI, vurderede i 2005 at rygning årligt kostede 28 milliarder kroner, hvoraf de 11,5 milliarder skyldes ekstraomkostninger til sundhedsvæsenet, mens de resterende 16,5 milliarder skyldes produktivitetstab, som følge af sygedage og lignende.(dsi, 2006b) Hjerteforeningens beregninger siger at en ikke rygende 35 årig mand, gennemsnitligt vil have sundhedsomkostninger ved hospitalsindlæggelser på , mens en rygende vil være skyld i omkostninger på , altså en forskel på kroner. For kvinder er forskellen kroner. Rygning er altså en stor økonomisk byrde, og samtidig skyld i 25 % af alle dødsfald i Danmark. (Hjerteforeningen, 2010) Ifølge World Health Organisation (WHO) dør 5,4 millioner hvert år pga. rygning, og er den største dødsårsag i verden som kan undgås.(who, 2008) Ifølge WHO s generaldirektør er rygning en global epidemi, som skal stoppes. Hun udtaler følgende: Reversing this entirely preventable epidemic must now rank as a top priority for public health and for political leaders in every country of the world. Dr. Margaret Chan, General Direktør, WHO(Ibid.) WHO mener at rygning er et af de helt store helbredsproblemer verden står overfor. I deres rapporter refereres der ligefrem til rygning som en epidemi. Rygning er altså skyld i både mange dødsfald og koster samfundet mange penge. Men hvordan kan vi gøre noget ved det? Hvilke faktorer påvirker rygningen og hvordan kan vi nedsætte forbruget? Det vil vi undersøge i denne opgave. 4

5 1.2 Motivation Etableringen af vores gruppe tog udgangspunkt i en velfungerede gruppe fra sidste semester. Vi havde alle en interesse i at skrive et projekt med en primært økonomisk tilgang, hvorefter vi hurtigt begyndte at fordybe os i priselasticiteter for forskellige varer i samfundet. Vi interesserede os allerede sidste semester for forbruget af cigaretter og hvorledes dette kunne nedsættes. Dannelsen af vores gruppe skete lige efter forebyggelseskommissionens udgav rapporten Vi kan leve længere og sundere, som havde meget fokus på nedsættelse af rygning. Grundet semesterets studiekrav besluttede vi os dog for at beskæftige os med et andet projekt. Dette semester startede vi med en interesse for hvordan salget af sunde fødevarer kunne fremmes, og deri hvordan salget af usunde kunne nedsættes. Dette skyldtes den store fokus der har været på sundhed og økologi, nøglehulsmærket og ting som konkurrencen; Danmarks sundeste supermarked. Vi fandt hurtigt ud af, at vi ville beskæftige os med henholdsvis forøget og formindsket salg af sunde og usunde varer, dette indebar dog en masse problematikker. Blandt dem var at det var svært at skelne mellem sunde og usunde varer, og at mersalg af én sund fødevare godt kunne ske på bekostning af salget af en anden sund vare og visa versa for usunde fødevarer. Ligeledes var det også svært at bestemme hvorvidt et mindre salg af en usund vare, påvirkede salget af sunde varer. Derfor vendte vi vores fokus mod cigaretter, da der ikke på samme måde eksisterer substituerende varer for cigaretter, fordi de primært kun eksisterer i sundhedsskadelige former og fordi den empiri vi kunne finde var nemmere at relatere til danske forhold. Ved denne ændring undgik vi altså en stor del af de problematiske variabler der var i at beskæftige sig med fødevarer. 1.3 Problemfelt Ifølge Sundhedsstyrelsen og Kræftens bekæmpelse er rygning årsag til en fjerdedel af alle dødsfald i Danmark, og ifølge WHO ansvarlig for 10 procent af alle dødsfald i verden. (Kræftens Bekæmpelse, 2010c; WHO, 2008)Ligeledes er der som nævnt i indledningen mange udgifter forbundet med rygning. Både økonomisk og i forhold til folkesundheden er det altså i samfundets interesse at nedsætte forbruget af cigaretter. 5

6 Der er mange måder dette kan gøres på. I Norge er prisen på en pakke cigaretter 60 kroner, i Australien er der en lov på vej der vil forbyde cigaretter med logoer og i Spanien er det blevet forbudt at ryge på alle arbejdspladser.(avisen.dk, 2010; Kræftens Bekæmpelse, 2006, 2010a) Uanset hvilken løsning man vælger, er der rigtig mange faktorer der spiller ind på forbruget af cigaretter, og det er derfor essentielt at undersøge de nationale forskelligheder, der påvirker forbruget inden en løsning vælges. Politisk set er der opbakning for at følge I Norges fodspor og hæve priserne, dog i langt mere begrænset omfang.(politiken, 2007; Skatteministeriet, 2010a) En lov der vedtager en afgiftsændring på 2 kroner har lige set dagens lys,(skatteministeriet, 2010a) men mange forskere og store dele af oppositionen mener at cigaretpriserne burde fordobles.(berlingske Tidende, 2009; SF, 2008) Regeringen mener at ved at øge prisen for meget, vil grænsehandlen blot stige markant.(epn.dk, 2010) Ligeledes understreger tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, regeringens holdning omkring prisstigninger når han udtaler at Regeringen vil ikke ligesom S og SF opbygge formynderstat i sundhedens navn (Politiken, 2010), herved flyttes ansvaret til den enkelte borger og der lægges låg på flere prisændringer lige foreløbig. Der er altså politisk uenighed om hvad den ideelle pris er. Undersøgelser påpeger ligeledes, at sociale faktorer spiller en væsentlig rolle i forhold til forbruget af cigaretter. Det sociale netværk i form af familie og venner har en stor betydning for hvorvidt der ryges eller ej. Samtidig har det også stor effekt på om unge starter med at ryge. På baggrund af ovenstående tager vores projekt udgangspunkt i en tilgang der fokuserer på økonomiske og sociologiske faktorer, hvilket underbygges i vores kapitel, der undersøger samtlige af de faktorer der påvirker forbruget. 1.4 Problemformulering og arbejdsspørgsmål Dette fokus har ledt os til følgende problemformulering: Hvordan kan forbruget af cigaretter nedsættes? På baggrund af en gennemgang af de faktorer der påvirker forbruget af cigaretter, udvælger vi at beskæftige os med sociologiske og økonomiske faktorer. Herefter analyserer vi hvorfor disse faktorer påvirker forbruget, og derefter diskutere og vurdere hvordan faktorerne kan nedsætte forbruget. 6

7 På baggrund af dette har vi valgt at strukturere opgaven efter følgende arbejdsspørgsmål: Hvilke faktorer påvirker forbruget af cigaretter? Hvordan kan forbruget af cigaretter nedsættes gennem prisændringer? Hvordan påvirker indkomsten forbruget af cigaretter? Hvordan påvirker de sociologiske faktorer forbruget af cigaretter? 1.5 Afgræsning Vores problemformulering lyder Hvordan kan forbruget af cigaretter nedsættes. Denne problemstilling er meget bred, og vi valgte derfor at indsnævre den, ved at lave en PEST analyse der skulle fremstille de bedste faktorer til at nedsætte forbruget. Problemstillingen bliver efterfølgende besvaret ud fra disse faktorer. Der er utvivlsomt mange flere faktorer som spiller ind på salget, men vi valgt at fokusere på dem vi mente var mest effektive. Udgifter til hospitalsindlæggelser og andre sundhedsmæssige udgifter der er relateret til rygning, er en vigtig del af beregningerne, når prisen på cigaretter skal fastlægges. Vi har dog valgt at se bort fra disse udgifter, da det ville være alt for omfattende at begynde at regne på disse. Vi er dog fuldt ud bevidst om, at priserne ikke udelukkende fastsættes ud fra priselasticiteter. Mange af de rapporter og analyser som vi har behandlet i vores opgave, omhandle både salget af cigaretter og røgtobak. Salget af røgtobak er i princippet lige så vigtig som salget af cigaretter, da de skadelige virkninger er stort set de samme. Vi har dog valgt at holde os til cigaretter, og ikke se på salget af røgtobak. Det har vi primært valgt fordi salget af røgtobak er langt mindre end salget af cigaretter, og vi ser derfor salget af cigaretter som det primære problem. Man kunne nemt forestille sig, at der er en positiv priskrydselasticitet på disse to produkter, således at hvis prisen på det ene produkt stiger, stiger salget af det andet produkt. Dette skyldes, at hvis cigaretter bliver dyrere er der flere som vælger at købe tobakken og rulle dem selv. Så når vi i opgaven omtaler prisstigning, skal der også følge nogle prisstigninger på tobakken, for at opnå det ønskede resultat. Nogle af de løsningsforslag som vi kommer frem til, der ikke omhandler prisstigninger, vil kunne nedsætte salget af både cigaretter og røgtobak, da de henvender sig til rygere generelt. Til sidst har vi valgt kun at se på hvordan salget af cigaretter nedsættes til danskere, og ikke til andre lande. vi går altså ikke ind og ser på andre kulturer, og andre lande. vi har dog danskernes 7

8 grænsehandel med, og er også godt klar over at nogle udlændinge tager til Danmark for at handle cigaretter, og dette salg selvfølgelig ved falde ved en prisstigning. 8

9 2. Videnskabsteori og metode I dette kapitel redegør vi for projektets opbygning og metode, vores valg af teori og empiri og vores videnskabsteoretiske overvejelser. 2.1 Projektets opbygning Alle kapitler og større afsnit vil have en kort indledning, der redegør for kapitlets relevans og indhold i forhold til projektet. Formålet med dette er at give en forståelse for kapitlernes opbygning, samt give læseren mulighed for at fastholde overblik og fokus. Ligeledes vil hvert kapitel have en kort konklusionen, for at opsummere kapitlets vigtigste pointer. Projektet består indledende af et kapitel der introducerer læseren for vores problemstilling og forholdene omkring denne. Derefter følger der et metodisk kapitel, som består af en redegørelse for hvordan hele opgaven er bygget op, vores brug af teori, empiri og videnskabsteori. Herefter følger en analyse af hvilke faktorer der påvirker forbruget af cigaretter. Denne del vil være opbygget efter samme princip som en PEST analyse. En PEST analyse bruges oftest indenfor markedsundersøgelser, til at belyse hvilke faktorer der påvirker et marked, og hvordan en virksomhed kan udnytte disse faktorer. Vi bruger den til at belyse hvilke faktorer der påvirker efterspørgsel, men i stedet for at fokusere på hvordan disse kan udnyttes til at maksimere efterspørgslen, interesserer vi os for hvordan disse kan bruges til at minimere efterspørgslen. Det efterfølgende kapitel beskæftiger sig med hvilke økonomiske forhold, der påvirker forbruget af cigaretter. Først redegøres for priselasticitet og indkomstelasticitet, hvorefter vi på baggrund af en analyse af forskellige empiriske rygeundersøgelser, redegør for forholdene for priselasticiteter og indkomstelasticiteter generelt og i Danmark. Det sidste kapitel omhandler de sociologiske faktorer. Det redegør for den sociologiske teori vi han anvendt, hvorefter der via teorierne analyseres i forhold til de udvalgte faktorer. Herefter analyseres hvordan forbruget af cigaretter kan nedsættes. 2.2 Valg af teori Gennem vores indsamling af empiri har vi fundet frem til de to typer faktorer vi fandt mest interessant at belyse, de økonomiske og sociologiske. Vi har derfor søgt vores teori på baggrund af disse. 9

10 2.2.1 Økonomisk teori For at forstå hvordan økonomiske forhold påvirker efterspørgslen af cigaretter, har vi valgt at bruge to økonomiske begreber pris og indkomstelasticitet. Priselasticitet bruger vi til at forklare og forstå hvordan ændringer i prisen påvirker efterspørgslen. Indkomstelasticiteten bruges til at forklare hvordan en ændring i befolkningens indkomst vil kunne påvirke efterspørgslen. Som helhed vil vi med disse to kunne gennemgå, forstå og analysere hvordan forbruget af cigaretter kan nedsættes Sociologisk teori Vi vil se på hvorfor folk i første omgang begynder at ryge, og hvordan eksisterende rygere kan blive eks-rygere. Hertil vil vi bruge Bourdieu og Giddens. Bourdieus kapital- og habitusbegreber: Vi anvender habitus og kapitalbegreberne til at analysere hvorfor mange starter med at ryge. Vi bruger habitus til at undersøge hvordan sociale sammenhænge kan påvirke forbruget af cigaretter. Kapitalbegreberne anvendes ligeledes til at kigge på de sociale sammenhænge der kan være i en gruppe, og hvordan disse kapitaler påvirker forbruget. Giddens strukturationsteori og bevidsthedsbegreber: Giddens anvender vi til at analysere hvilke sociale praksisser rygningen er en del af, og hvordan disse reproduceres. Endvidere bruger vi bevidsthedsbegreberne til at analysere bevidstheden omkring rygning, og hvordan dette kan medvirke til et nedsat forbrug. Vi bruger altså Giddens teori både til at undersøge hvordan de eksisterende rygere kan nedsætte deres forbrug og til at undersøge hvordan det kan undgås at den sociale praksis omkring rygning kan undgå at blive reproduceret. 2.3 Valg af empiri Vi bruger i opgaven primært sekundær empiri, i form af forskellige rapporter fra bl.a. DSI, Forebyggelseskommissionen, WHO, Kræftens bekæmpelse og en lang række forskere. Samtidig bruger vi i sociologien både primær og sekundær litteratur. Vores udgangspunkt var selv at undersøge en lang række undersøgelser, for derefter at drage konklusioner om tendenser der gik igen på tværs af rapporterne. Efter at have undersøgt en del rapporter, støtte vi en række meta-analyse som gjorde det samme som vi havde tænkt os, blot 10

11 med mange flere analysere og på flere niveauer. Da vi fandt at den marginale videns tilvækst efter tilføjelsen af disse meta-analyser var nær nul, valgte vi ikke at tilføje flere rapporter. Vi valgte derfor ikke at fortsætte yderligere med at undersøge rapporter, og i stedet holde os til det vi havde fundet og holde det op imod meta-analyserne, for at se om observationerne pegede i samme retning. Den empiri der holdes op imod meta-analyserne kan ses i kapitel 4. Nedenfor præsenteres to af de rapporter der spiller størst rolle i vores rapport, ligeledes er de tanker vi gør os ved disse rapporter også gældende for de andre rapporter vi benytte, men som dog ikke at nævnt her Forholdet mellem pris og tobak, Dansk Sundhedsinstitut 2006 Vi baserer en stor del af vores redegørelser og forståelser på Dansk Sundhedsinstituts(DSI) rapport om forholdet mellem pris og forbrug af tobak. Rapporten er en slags meta-analyse af en lang række publicerede engelsksprogede undersøgelser, og konkluderer hovedtræk og tendenser i disse undersøgelser. Vi har undersøgt en del af de undersøgelser rapporten er baseret på, og de sammenfatninger DSI har lavet passer fint overens med det vi fandt i undersøgelserne. Rapporten stiller sig dog ikke specielt kritisk overfor de metoder resultaterne i undersøgelserne er opnået på. Der stilles derfor ingen sikkerhed for at rapporter med tvivlsomme metoder eller undersøgelser der fokuserer på specifikke områder ikke er taget med i rapporten. Både styrken og svagheden ved rapporten bliver derved at den blot ser på en stor række undersøgelser og opsummere hovedtendenserne. Der forelægger altså ingen direkte udvælgelsesprincipper udover at det skal være større publicerede undersøgelser, heri ligger den styrke at rapporten kan stille sig udenfor diskussioner om metode og gyldighed, og blot se hovedtendenser på tværs af modeller og metoder. Vi har derfor valgt at tillægge den rapport stor værdi, da vi er af overbevisning om at resultaterne ikke nødvendigvis er specielt præcise, men at de dog peger i den rigtige retning Status over grænsehandel, Skatteministeriet 2010 Skatteministeriet udgav i maj 2010 en rapport om grænsehandel. Vi baserer størstedelen af vores afsnit om effekterne af grænsehandel på denne rapport, da det er den eneste danske rapport med konkrete estimater på ændringer i grænsehandel som følge af stigning i cigaretpriser, som også tager højde for ketchup effekten(se afsnit 4.4.1). Der findes andre rapporter som påpeger samme effekter som skatteministeriets, dog uden at lave estimater eller tilføre andet, derfor valgte vi at basere afsnittet på denne rapport. 11

12 2.4 Videnskabsteoretiske overvejelser Gennem vores arbejdsgange og diskussioner omkring projektet blev det hurtigt klart at vores arbejdsmetoder og ontologiske opfattelser lå tæt op af den kritiske realismes. Derfor vil vi i dette afsnit kort redegøre for de dele som af den kritiske realisme, som vi finder os enige i og for hvordan dette bruges i projektet. Ontologisk set beskæftiger kritisk realisme sig med en objektiv virkelighed, som befinder sig uden for menneskets erfaringer. Herved forstås at der findes endelige sandheder og at verden er helt objektivt, men at menneskets forudsætninger og fortolkninger altid vil være et påvirket billede af sandheden, og man vil derved ikke være i stand se verden som den objektivt er. Målet bliver dog stadig at komme så nær denne objektive verden så muligt. Denne opfattelse er rapporten bygget op omkring, om end noget diskret. F.eks. er vi af den opfattelse at der findes en endelig priselasticitet for et givent marked på et givent tidspunkt, og det gennem rationel dømmekraft og metoder er muligt at komme tæt på sandheden, men at man aldrig kan vide hvorvidt man har fundet den. Epistemologisk anerkender vi altså at alt viden er konstrueret og ligeledes at ikke alt viden kan påvises empirisk, da der ligger dybere strukturer bag. Indenfor kritisk realisme bruges billedet af verden som et isbjerg, hvor vi kan observere toppen, men bunden og størstedelen vil altid lægge under vandet, og derved ikke være observerbar. Kritisk realismes mål er derfor at forstå konturerne under vandoverfladen, og prøve at opnå viden om de kausale sammenhænge der eksisterer udenfor det observerbare. Det afspejler sig i vores projekt ved at vi forsøger at opnå en større viden for hvordan efterspørgslen på cigaretter påvirkes, og danne os et helhedsbillede af isbjerget. I forhold til at sammenstille empiri og teori har videnskabsteorien ikke spillet en større rolle, da vi i vores brug af sekundær litteratur omkring priselasticitet og indkomstelasticitet, ser bort fra empiriens videnskabsteoretiske forudsætninger, og blot ser på resultaterne. Dette er dog ikke aktuelt for DSI rapporten, som vi dykker dybere ned i og undersøgere den litteratur den benytter. 3. Hvilke forhold påvirker forbruget af cigaretter? Normalt anvendes PEST-analyse til at kortlægge eksterne faktorer som kan påvirke en given virksomheds muligheder for afsætning af en bestemt vare, til et bestemt marked. PEST-analysen viser hvad der kan påvirke et bestemt marked på makro-niveau. PEST-analysen kan derfor give et 12

13 overblik over hvilke makro-faktorer, som spiller ind i forhold til rygning. Dette er normalt faktorer som ikke kan påvirkes af virksomheden selv, men da vi i dette tilfælde ikke ser det fra en virksomheds side, men fra et mere overordnet samfundsmæssigt synspunkt, vil der derfor være nogle af makroforholdende som vil være justerbare.(andersen et al., 2007) Grunden til vi har valgt at anvende denne i vores opgave, er at den kortlægger hvilke faktorer der spiller ind i forhold til rygning på makroplan. Den kan altså give os et overblik over hvilke faktorer, der er væsentlige og på den måde gøre os i stand til, at komme med forslag til hvilke samfundsmæssige ændringer og tiltag der kan nedsætte forbruget af cigaretter. De fire overordnede punkter i PEST-analysen er: Politiske og lovgivningsmæssige forhold (Political) Økonomiske og demografiske forhold (Economic) Sociale og kulturelle forhold (Sociocultural) Teknologiske og miljømæssige forhold (Technological) 3.1 Politiske og lovgivningsmæssige forhold Rygning har i dag allerede været genstand for meget opmærksomhed fra politisk side. Det er et emne hvor der er bred politisk enighed, om at rygning bør begrænses mest muligt da det er veldokumenteret at det er usundt at ryge. Ydermere er man kommet frem til, at en fjerdedel af alle dødsfald i Danmark kan relateres direkte til rygning. Der findes en række lovgivningsmæssige tiltag som er blevet implementeret, men også en del som fortsat er under behandling Rygeloven Rygeloven har gennemgået flere stadier, i 1995 blev rygning på offentlige steder som; arbejdspladser, offentlige møder, institutioner o. lign. begrænset til kun at måtte finde sted i rygerum og bestemte rygeområder. Der kunne dog stadig sidde ikke-rygere i den ene ende af lokalet og rygere i den anden ende, hvilket gjorde at det ikke dæmmede op for passiv rygning. Loven blev i 2000 derfor skærpet, hvilket betød at det blev forbudt for elever at ryge på skoler, og i 2005 blev det et krav at offentlige steder som caféer og restauranter, skiltede med om der 13

14 måtte ryges eller ej. I 2007 blev det mest omfattende rygeforbud indført, dette betød at der ikke måtte ryges på offentlige steder som arbejdspladser, skoler, caféer etc. dog med få undtagelser som f.eks. beværtninger under 40 kvm.(bekæmpelse, 2010) Trods disse skærpede tiltag, er der stadig centrale opholdsteder for unge, hvor det fortsat er tilladt at ryge. Blandt disse er efterskoler, kostskoler og døgninstitutioner hvor det stadig er tilladt hvis skolen ønsker det. Eleverne har både lov til at ryge på skolens område og på eget værelse hvis skolens ledelse tillader det. Dette er et af de væsentlige områder hvor en yderligere indskærpelse ifølge kræftens bekæmpelse vil have en væsentlig effekt. (Kræftens Bekæmpelse, 2010e) Rygeforbud på skoler og institutioner, vil ifølge kræftens bekæmpelse have en mellem til høj effekt på antallet af unge, som starter med at ryge. Studier af skolers rygepolitik i Skotland, Wales og USA har vist at der er en klar sammenhæng mellem hårde restrektioner for rygning og antallet af rygere. Skoler med strenge restrektioner, havde færre elever som var tæt på at blive faste rygere. (Kræftens Bekæmpelse, 2008a) Samtidig viser danske studier, at børn og unge har en øget tendens til at starte med at ryge, hvis de ser voksne rollemodeller som lærere og pædagoger ryge. Et forbud hvor lærere og pædagoger ikke må ryge synligt overfor eleverne, vil derfor også have en effekt på antallet af nye rygere.(ibid.) Denne restriktion blev indført med den nye rygelovgivning i 2007, det er dog stadig tilladt for lærere og pædagoger at ryge sammen med eleverne på efterskoler og de førnævnte institutioner hvilket er problematisk da der genereres mange rygere specielt fra efterskolerne.(ibid.) Herunder ses hvilke konkrete reguleringer der er for skoler og institutioner. Elever ikke må ryge på skolens område, hverken indendørs eller udendørs. Døgninstitutioner, efterskoler, kostskoler o.l. kan beslutte, at eleverne må ryge i rygerum eller på deres eget værelse. Lærere og andre voksne må ikke ryge udendørs, hvor eleverne færdes. Skolen kan beslutte, at personalet kan ryge i rygerum. Et rygerum er et særligt godkendt lokale med gode udluftningsmuligheder eller ventilation. Rygerummet må ikke være gennemgangsrum og må ikke bruges til andre formål end rygning.(kræftens Bekæmpelse, 2010e) 14

15 En anden væsentlig faktor på det lovgivningsmæssige er reguleringer af prisen. Det er afgiften på cigaretter der udgør den største del af prisen, og ikke den egentlige produktpris. Afgiften på tobaksvarer blev i 2003 sat ned i forbindelse med ophævelsen af 24 timers reglen. Den er dog efterfølgende blevet sat op igen af flere omgange. Senest i 2009 steg prisen for en pakke brandcigaretter som Prince til 37 kr. Det er for nyligt vedtaget at afgiften skal stige med yderligere 2 kr. for en pakke cigaretter gældende fra 1. juli Det er aftalt at forhøje afgiften på cigaretter svarende til en prisstigning på godt 2 kr. pr. pakke, samt at forhøje minimumsafgiften svarende til, at de billigste cigaretter stiger med 3 kr. pr. pakke. Samtidig forhøjes afgiften på røgtobak parallelt. Afgiftsforhøjelsen træder i kraft den 1. juli (Skatteministeriet, 2010a) Prisen vil blive behandlet yderligere i afsnittet om pris Markedsføring Det er ikke tilladt at markedsføre tobaksvarer i Danmark. Der findes dog ikke nogen lovgivning omkring eksponering af tobaksvarer. Forebyggelseskommissionen mener at et eksponeringsforbud vil formindske salget af cigaretter. (Forebyggelseskommissionen, 2009) Kræftens bekæmpelse har samtidig stillet en række forslag op omkring indskærpelse overfor eksponering af cigaretter. Loven om markedsføringsforbuddet på tobaksvarer blev indført i 2001 men har en række undtagelser som bl.a. gør det muligt at udstille tobaksvarer og opsætte prisskilte på tobaksudsalgssteder. Eksponering af tobaksvarer er en af årsagerne til rygestart, da der er dokumenteret en sammenhæng mellem synlighed af tobaksvarer og rygestart blandt unge. Det er kræftens bekæmpelse opfattelse at der med et totalt forbud mod synlighed af tobak vil kunne opnås en stor effekt. En amerikansk undersøgelse har vist at udstilling af tobaksvarer ved udsalgssteder fordobler antallet af unge som begynder at ryge.(kræftens Bekæmpelse, 2008a) Kræftens bekæmpelse mener samtidig at rygning på film og tv, spiller en rolle i forhold til hvor mange unge, som starter med at ryge. De mener, at man med en række tiltag som; at forhindre filmstøtte til film hvori der ryges, lade rygning følge aldersgrænsen på filmen, forhindre film med støtte fra tobaksindustrien, samt at sende antiryge reklamer før film hvori der ryges. Effekten af disse tiltag vil være, at unge ikke opfatter det som socialt acceptabelt og cool at ryge. I amerikanske film er der cirka 10 rygesekvenser per time, og det er ofte veluddannede og succesfulde karakterer som ryger, hvilket er en skævvridning i forhold til virkeligheden. Der kommer altså en flertalsmisforståelse af at det er en positiv ting at ryge. Undersøgelser viser, at 15

16 de unge der ser mest rygning på film, har tre gange større risiko for at begynde at ryge end de unge, som ser mindst rygning på film og tv. (ibid., p. 8) Det er endvidere vigtigt at der fra politisk side er vilje til at øge den forebyggende indsats, både for at forhindre unge i at starte med at ryge, men samtidig også gøre en indsats for at nedbringe antallet af nuværende rygere. Dette er eksempler på nogle af de politiske og lovgivningsmæssige forhold, som kan være med til at påvirke forbruget af cigaretter. Vi vil forsøge at undersøge og analysere hvordan mennesker påvirkes af disse faktorer og ikke tage fat i den politiske diskussion omkring implementering af disse forslag. Vi vil altså kigge på de nuværende forhold med sociologiske briller på, og ikke kigge på de politiske aktører og institutionelle forhold som kan påvirke lovgivningen i sig selv. Vi vil altså ikke beskæftige os med hvordan disse love kan ændres, men derimod hvilken påvirkning de nuværende og manglende tiltag har på forbruget af cigaretter. Samtidig vil vi via en sociologisk og økonomisk tilgang komme med vores bud på hvordan forbruget af cigaretter kan nedsættes. 3.2 Økonomiske og demografiske forhold Økonomien i samfundet spiller naturligvis en rolle for afsætningen af et givent produkt. Hvis prisen på cigaretter stiger, vil det i en stærk økonomi hvor størstedelen har en høj realindkomst, have en mindre effekt på antallet af solgte cigaretter. I en økonomi, og måske særligt efter finanskrisen, hvor der er recession og i det hele taget er en lavere realindkomst, vil det være oplagt at tro at prisstigninger på cigaretter vil have en større effekt. Det er derfor meget relevant at kigge nærmere på elasticiteten på cigaretter. Både hvad angår indkomstelasticiteten, men naturligvis også priselasticiteten. Der er lavet en række rapporter som regner på elasticiteten på cigaretter på forskellige grupper af mennesker som f.eks. unge og ældre, høj- og lavindkomst etc. De demografiske forhold spiller en rolle i forhold til afsætningsmulighederne for cigaretter. Der tales herhjemme ofte om ældrebyrden, der er altså demografiske tendenser der peger i retning af at der er en stor gruppe af ældre i samfundet. Dette betyder samtidig at hvis de unge kan afholdes fra at starte med at ryge, vil der om nogle år være mange af de ældre rygere som ikke 16

17 lever længere, og der vil som et naturligt følge af deres høje repræsentation i samfundet være forholdsvis færre rygere. Denne effekt vil naturligvis forstærkes hvis de unge kan påvirkes til ikke at begynde at ryge. Prisen på en pakke cigaretter er allerede stærkt påvirket af afgifter. Disse afgifter udgør størstedelen af prisen, og bliver konstant omtalt som en af de faktorer, der er vigtige i forbindelse med nedsættelse af forbruget af cigaretter. Der er en lang række rapporter der beviser, at hvis man øger prisen på cigaretter falder forbruget(huisman et al., 2006). Pris er derfor en af de få faktorer, som man er sikker på vil mindske salget. En prisændring medfører dog en række mere utilsigtede konsekvenser såsom øget grænsehandel, og faldende salg til udlændinge. Nøjagtig som pris, mener vi også at indkomst kan være afgørende for hvor mange cigaretter man køber. Vi er dog lidt usikre på hvordan tendensen ser ud. Er det dem som tjener mest der køber flest cigaretter, eller er dem som tjener mindst. Kan man finde frem til dette, har man allerede lavet to segmenter af rygere, som man kan analysere. Det interessante er også om konsumenterne ændre på deres rygevaner når deres indtægter ændre sig, eller om indkomstændringer ikke påvirker salget af cigaretter. Dette vil vi gerne undersøge nærmere i vores analyse. Beskrivelsen af faktorerne pris og indkomst er, for at undgå gentagelser, skåret kraftigt ned, da der kommer separate beskrivelser af disse faktorers påvirkning i de følgende kapitler. 3.3 Sociale og kulturelle forhold De sociale forhold spiller en vigtig rolle i forhold til rygning. Undersøgelser viser at unges omgangskreds og familie er væsentlige faktorer for om der startes med at ryge. Venner og familie spiller en rolle for de unges rygevaner. Det er især for de unge mennesker dette spiller en stor rolle, da de i de unge år skal til at skabe deres egen identitet, og derfor lader sig påvirke af de personer de er omgivet af. Det er umiddelbart svært at ændre på dette, da det kan ses som en form for negativ social arv. Det vil derfor primært være forældre og familierne selv der må indse at de er rollemodeller for deres børn, og derfor ikke bør ryge. Det er sjældent at man ser forældre der weekend efter weekend drikker sig fulde foran deres børn, da de gerne vil være rollemodeller. Dette skal overføres til rygning, således at forældrene forstår at rygning er skadeligt på samme måde som alkohol. (Kræftens Bekæmpelse, 2000, 2007a) 17

18 De kulturelle forhold for rygning ændrer sig hele tiden i takt med de kulturelle ændringer i samfundet. Rygekulturen ændrer sig både som følge af ændringer i f.eks. rygeloven og samfundets opfattelse af rygning. De kulturelle forhold i forhold til rygning er endvidere forskellige alt efter hvilken social gruppe man beskæftiger sig med.(nichter, 2003) 3.4 Teknologiske forhold I tobaksindustrien har der ikke været nogen synlig produktudvikling de sidste mange år. Cigaretter ligner stadig i bund og grund det samme produkt som det var for 50 år siden. Derimod ikke sagt at der ikke er sket en usynlig produkt udvikling. Eddikesyre, kakao, mentol og titandioxid er blot nogle få eksempler på, hvilke tilsætningsstoffer, der anvendes i cigaretter solgt i Danmark. Der har indtil for nylig ikke været nogen regler for producenterne om at oplyse hvilke tilsætningsstoffer cigaretterne indeholder. Som følge af et EU-direktiv skal tobaksindustrien oplyse hvilke tilsætningsstoffer cigaretterne indeholder og hvilken funktion de har. Det er dog stadig dog ikke lovpligtigt at oplyse på pakkerne hvilke tilsætningsstoffer produktet indeholder. (Kræftens Bekæmpelse, 2007b) Der har derimod det sidste årti været øget fokus på substituerende produkter som nikotintyggegummi, nikotinplaster, nikotininhalatorer osv. Disse er alle alternativer til rygning som er affødt af en fornyet teknologisk viden. Disse produkter har fundet indpas i mange rygere og eks-rygeres vaner. Det må antages at disse produkter har en effekt på forbruget af cigaretter. De nye produkter kan altså ses som en trussel for tobaksindustrien, men som en mulighed for samfundet for at bringe antallet af rygere i den rigtige retning. Der foregår en del udviklingsarbejde i at udvikle substituerende produkter og stadig flere alternativer dukker op. Senest er E-cigaretten kommet på markedet, som er en attrap af en cigaret hvor en lille glød generer vanddamp som indeholder nikotin og dermed stiller rygerens lyst.(e-cigaret, 2010) Disse er dog alle alternativer til folk som allerede ryger. Der vil naturligvis være den største samfundsmæssige gevinst ved at undgå unge starter med at ryge. Disse er dog alternativer som stiller brugerne overfor et produkt som er mindre skadende for deres helbred, dog er der eksempler på at folk bliver afhængig af disse substituerende produkter da de ikke slipper af med trangen til nikotin da alle alternativerne indeholder nikotin i højere eller mindre grad. 18

19 3.5 Opsamling Gennem vores PEST-analyse er vi kommet frem til nogle væsentlige faktorer, som kan påvirke salget af cigaretter. Som vi nævnte i indledningen til dette kapitel, er de fleste punkter noget som en virksomhed ikke selv kan regulere på, men noget som staten kan regulere. Dette passer perfekt til vores scenarie, da vi også ser på løsninger der kræver statens indgriben. I dette kapitel er vi kommet frem til at følgende faktorer spiller en markant rolle i forhold til forbruget af cigaretter. Lovgivning Pris Indkomst Grænsehandel Sociale faktorer Kultur Afhængighed Markedsføring PEST-analysen beskriver ikke markedsføring, da det som sådan ikke er en faktorer i sig selv, men snarere et middel til at påvirke de øvrige faktorer. F.eks. har negativ markedsføring af cigaretter påvirket kulturen omkring rygning. Punkter som pris og grænsehandel og sociale faktorer og kultur hænger på mange måder sammen, men er listet individuelt da vi stadig anser det som en faktorer der stadig kunne påvirke uafhængigt af de andre. Forskellen mellem kultur og sociale faktorer ligger i at vi med kultur mener samfundets sociale sammenhæng på et makro plan, hvorved vi med sociale faktorer henviser til mikro plan. Vi har valgt at beskæftige os med pris, indkomst og sociale faktorer. Valget på pris og indkomst er sket på baggrund af at vi ønskede at beskæftige os med økonomisk teori samt at vi skulle leve op til kravene som HA-studerende. I begyndelsen af projektet havde vi egentligt valgt at beskæftige os med markedsføring udover pris og indkomst, men valgte efter færdiggørelse af PEST-analysen at beskæftige os med sociale faktorer i stedet. Dette skyldes at vi, som nævnt ovenfor, ikke mener at markedsføring er direkte faktorer i sig selv, men mere et middel til at påvirke de andre faktorer med. 19

20 4. Empirisk undersøgelse Som nævnt i metodeafsnittet valg af empiri (2.3), valgte vi i begyndelsen af projektet at undersøge en bred række udgivelser om rygning, for derefter selv at slutte hvilke tendenser der gik igen på tværs af undersøgelserne, og vi derved fandt mest sandsynlige for at gøre sig gældende i Danmark. Efter at have gennemgået en del rapporter, faldt vi over en række metaanalyser som på mange måder udfyldte den rolle, som vi selv forsøgte at producere, altså et overblik over tendenserne indenfor forskningen på området. Vi valgte derfor at sammenligne vores opnåede viden, med den fundne i meta-analyserne, for at belyse deres gyldighed og sammenhæng med vores observationer for derefter at støtte os op ad deres konklusioner. Metaanalyserne havde samme tendenser som de rapporter vi havde observeret, og om end ikke flere og mere dybdegående. Vi har valgt at tilføje flere undersøgelser indtil den marginale videns tilvækst blev så lille, at der ikke længere var ny viden at hente ved at tilføje flere undersøgelser. Dette synes vi var tilfældet efter indførelsen af meta-analyserne. Vores resultater og den viden vi har opnået vil blive præsenteret i kapitel 5 og 6. De rapporter vi har undersøgt kan ses i tabellen nedenfor. 4.1 Tabel med tendenser Undersøgelses titel Inequalities in the prevalence of smoking in the European Union: comparing education and income The association of smoking with perception of income inequality, relative material well-being, and social capital Socioeconomic Pattern of Smoking in Japan: Income Inequality and Gender and Age Differences Average household income, crime, and smoking behaviour in a local area: The Finnish 10-Town study År Undersøg te område: 2004 Europa 2006 Australien 2004 Japan 2007 Finsk By Resultat Både indkomst og uddannelse er relateret rygning Lav indkomst -> højere rygnings prævalens Bo i et tæt befolket område -> flere rygere blandt mænd, færre blandt kvinder Lav indkomst -> Højere rygnings prævalens Lav indkomst -> højere rygnings prævalens Kilde: (Huisman et al., 2006) (Siahpush et al., 2006) (Fukuda et al., 2004) (Virtanen et al., 2007) 20

21 Effect of a large increase in cigarette tax on cigarette consumption: an empirical analysis of cross-sectional survey data Price effects on the smoking behaviour of adult age group The importance of peer effects, cigarette prices and tobacco control policies for youth smoking behavior Gender and the social context of smoking behaviour Raising taxes to reduce smoking prevalence in the US: A simulation of the anticipated health and economic impacts Estimating price elasticities when there is smuggling: the sensitivity of smoking to price in Canada Cigarette taxes and older adult smoking: Evidence from recent large tax increases Cigarette taxes and youth smoking: New evidence from national, state, and local Youth Risk Behavior Surveys An Empirical Analysis of Cigarette Addiction 2008 Taiwan 2008 USA 2005 USA Canadiske provinser 2007 USA 2003 Canada 2007 Canada 2007 USA 1994 USA Priselasticitet på -0,29 ved en prisstigning på 44 %. Heraf størst effekt hos kvinder, lav indkomst grupper, moderat afhængige grupper, and grupper der købte lav pris cigaretter Priselasticiteten er større blandt unge. Summarisk priselasticitet = -0,193 Yngre har større sandsynlighed for at stoppe med at ryge ved prisændringer Sociale faktorer påvirker rygnings prævalensen Prisændringer påvirker kun mænd. Lovgivning påvirker cigaretforbruget Priselasticitet på -0,525 ved 40 % prisstigning i Priselasticitet mellem - 0,45 og -0,47. Priselasticitet er langt større blandt lavindkomst grupper Prisændringer påvirker rygeforbruget og rygestop. Især lavt uddannede og lav indkomst. Priselasticitet på -0,7 blandt unge. Priselasticitet på 0,4 % på kort sigt, og 0,75 % på langt sigt. (Lee, 2008) (Franz, 2008) (Powell et al., 2005) (Dedobbelee r et al., 2004) (Ahmad and Franz, 2008) (Gruber et al., 2003) (DeCicca and Mcleod, 2008) (Carpenter and Cook, 2008) (Becker et al., 1994) 21

22 Cigarette demand: A metaanalysis of elasticities Price elasticities of demand are minus one-half Hvad ved vi om forholdet mellem pris og forbrug af tobak? The Determinants of Cigarette Consumption: A Meta-Analysis Andre undersøg elser Andre undersøg elser Andre undersøg elser Andre undersøg elser Yngre påvirkes mere af prisændringer. Ligeledes gør lavindkomst og lavt uddannede. Priselasticitet omkring - 0,45. Konkluderer at når intet vides om en vare, er den en fornuftig tilnærmelse at formode -0,5. Priselasticitet langt højere hos unge. Priselasticitet estimeret til mellem -0,26 og -0,56 i DK. Lavere indkomst og uddannelse er forbundet med større rygnings prævalens Priselasticitet er aftagende over tid. Gennemsnitspriselasticit et -0,36 (Gallet and List, 2002) (Clements, 2008) (DSI, 2006a) (Andrews and Franke, 1991) 22

23 5. Hvordan kan forbruget af cigaretter nedsættes gennem prisændringer? Dette kapitel fokuserer på hvordan prisen på cigaretter påvirker forbruget, og deraf hvordan prisændringer kan medvirke til at nedsætte forbruget. Kapitlet er baseret på teori omkring priselasticitet, hvilket derfor indledende vil blive grundigt gennemgået, for at sikre en fuldstændig forståelse af forudsætningerne for de senere udregninger. Herefter gennemgås de forskellige sammenhænge vi i vores empiri har fundet mellem pris og efterspørgsel på cigaretter, og der udarbejdes en analyse af samfundseffekten af en ændret pris på cigaretter. 5.1 Intro til priselasticitet Priselasticitet bruges indenfor økonomien til at vise reaktionen i efterspørgslen af en vare, ved en ændring i varens pris. Dette kaldes priselasticitet og benævnes ¹, og defineres som den procentvise ændring i efterspørgslen, ved en ændring i prisen på 1 %. Selvom det ikke altid er tilfældet, gælder det for mange varer, at jo højere prisen er, jo lavere bliver efterspørgslen. Det kunne f.eks. være ved at efterspørgslen for cigaretter faldt med 10 %, ved en pris stigning på 5 %. Når den relative ændring i forbruget er højere en ændring i prisen, siges efterspørgselen at være elastisk, hvilket er defineret ved ¹ > 1. Hvis ændringen i forbruget er lig med ændring i prisen, er efterspørgslen neutralelastisk. Et fald på 5 % i forbrug af cigaretter, ved en prisstigning på 5 % er også defineret som ¹ = 1. Hvis ændringen i forbruget er mindre end ændringen i prisen, er efterspørgslen uelastisk. F.eks. et fald i efterspørgslen på 2,5 % ved en prisstigning på 5 %, defineret ved ¹ < 1. Selvom de ikke er gældende for særligt mange varer, findes der yderligere to elasticitets definitioner, fuldstændig elastisk efterspørgsel og fuldstændig uelastisk efterspørgsel. Fuldstændig elastisk defineres ved et efterspørgselen falder til nul, så snart prisen stiger og defineres som ¹ =. Fuldstændig uelastisk efterspørgsel defineres ved at efterspørgslen er fuldstændig upåvirket af prisen, den er altså konstant og defineres som ¹ = 0. Priselasticitet benævnes til tider også som følsomhed, hvor en høj følsomhed betyder en høj priselasticitet(elastisk efterspørgsel), og en lav følsomhed betyder en lav priselasticitet(uelastisk efterspørgsel).(rasmussen, 2007) En lille priselasticitet(uelastisk efterspørgsel) ses ofte for faste forbrugsvarer, varer som er svære at substituere og på billige varer hvor udgiftsændringen ikke betyder ret meget på det 23

24 overordnede budget. Varer som salt, mælk, rugbrød, cigaretter og benzin anses oftest som en gruppe med lav priselasticitet. En stor priselasticitet (elastisk efterspørgsel) forekommer oftest for luksusvarer, varer der let kan substitueres og varer der vægter tungt på det overordnede budget. Dette er ofte enkelte varemærker og ikke hele varegrupper. (Rasmussen, 2007) At en varegruppe har en stor eller lille priselasticitet, betyder ikke at de enkelte vare også har det. F.eks. har Rugbrød en lille priselasticitet som gruppe, men de enkelte rugbrødsmærker har typisk en høj elasticitet da de andre mærker er nære substitutter. Det skal derfor holdes for øje hvorvidt der snakkes om priselasticitet for en gruppe eller et enkelt mærke. Priselasticitet defineres følgende måder: Skrevet med matematisk symboler: ¹º¹»º» ºæº¹¹¹æº¹»ºº¹»º»¹º¹»»º¹º»¹» ¹º¹»º» º»º»æº¹»ºº¹ ¹»» º º Hvorvidt elasticitet er positiv eller negativ, betegner hvilken retning efterspørgslen bevæger sig i, mens den numeriske værdi angiver med hvilken styrke. En negativ elasticitet, medfører et mindsket forbrug ved en prisstigning, mens en positiv elasticitet medfører et forøget forbrug ved en prisstigning. Det er dog oftest tilfældet at pris og efterspørgsel bevæger sig i hver sin retning, og elasticiteten er derfor oftest negativ. Derfor benævnes elasticiteten oftest med sin numeriske værdi. Men da størstedelen af vores empiri benytter elasticiteter med negativ værdi, har vi valgt altid at benævne elasticiteten med sin faktiske værdi og ikke den numeriske. Beregninger med priselasticitet bygger på en forudsætning om at alle andre variabler holdes konstante, og det kun er prisen der har forskellige værdier. Dette indebærer bl.a. at man forudsætter følgende(rasmussen, 2007): 1. En given indkomst hos efterspørgerne. 2. En given behovsstruktur. 3. Faste priser på substitut varer. 24

25 5.2 Priselasticiteter Danmarks Sundheds Institut (DSI) udgav i 2006 en rapport om sammenhængen mellem pris og forbrug af cigaretter. Rapporten er en sammenfatning af over 100 publicerede rygeundersøgelser, og der er på basis af alle undersøgelserne udarbejdet nogle generelle priselasticiteter for cigaretter. Ligeledes udspecificeres segmentspecifikke priselasticiteter efter alder og social klasse, og det forsøges at estimere priselasticiteten for det danske marked. Størstedelen af det der i dette afsnit præsenteres, baseres på denne undersøgelse. (DSI, 2006a) Ifølge rapporten er der en klar sammenhæng mellem pris og efterspørgsel på cigaretter. Ved stigende priser falder salget af cigaretter. Det konkluderes ligeledes at elasticiteten er højere hos de unge under 18, og aftager op til 30 års alderen, hvorefter den holder et stabilt niveau. Ligeledes er elasticiteten kraftigst hos socialt svagt stillede, om end dette måles i uddannelse eller indkomst Summarisk priselasticitet Priselasticiteten for befolkningen som gennemsnit spænder lige fra 0 til -1 i de forskellige undersøgelser. En metaanalyse finder et gennemsnit på -0,50. Rapporten indekserer de undersøgte analyser i tre forskellige kategorier, hhv. observationelle makroundersøgelser, observationelle individundersøgelser og adfærdseksperimentelle undersøgelser. Selv på tværs af disse meget forskellige typer af undersøgelser findes meget ens estimater af summariske priselasticiteter.(dsi, 2006a) Da der ikke foreligger danske data på området, forsøges det i rapporten at estimere den danske summariske priselasticitet, på baggrund af data omkring gennemsnitspriser og gennemsnitssalg af cigaretter i Danmark fra 1947 til Dette giver en summarisk priselasticitet mellem -0,26 og -0,56, alt efter hvilken metode der anvendes. Ved denne metode er der dog det problem at samtlige af de tre forudsætninger for at beskæftige sig med priselasticitet ikke kan overholdes. Derfor skrives det også i rapporten, at udregningerne også har taget hensyn til forskellige indkomstdata, og andre relevante faktorer såsom markedsføringsrestriktioner og advarselsmærkater. Hvorledes dette er gjort uddybes desværre ikke, og det bliver derfor svært at tage stilling til beregningernes troværdighed. For at det bliver relevant at regne videre med de opnåede elasticiteter, antager vi at dette er gjort på korrekt vis.(dsi, 2006a) 25

26 5.2.2 Segmentspecifikke priselasticiteter Det mest undersøgte segment er alder, efterfulgt af køn og social status. (DSI, 2006a)Ligeledes skal det siges at størstedelen af undersøgelserne er af typen makroundersøgelse, altså med fokus på landeplan.(gallet and List, 2002) I rapporten opnås følgende priselasticiteter, som er baseret på et gennemsnit af en række undersøgelser(dsi, 2006a): -1,43 baseret på 8 undersøgelser af rygeadfærd hos personer under 18 år. -0,76 baseret på 22 undersøgelser af rygeadfærd hos personer mellem 18 og 24 år. -0,32 baseret på 17 undersøgelser af rygeadfærd hos personer over 24 år. En klar tendens er altså at priselasticiteten er stærkt forbundet til alder. Som nævnt tidligere anses cigaretter, som gruppe, teoretisk set som værende en prisuelastisk varer, da der ikke er et særligt stort udvalg af substituerende varer og efterspørgslen ses som nogenlunde konstant, da folk er afhængige. Ligeledes vil en ændring oftest heller ikke udgøre en større forskel på det overordnede budget. For personer under 18 år er elasticitet -1,43, hvilket vil sige at efterspørgslen er priselastisk, efter 18 års alderen bliver efterspørgselen dog hurtigt uelastisk, og overordnet set er efterspørgslen på cigaretter stadig uelastisk. Der er en tendens til at priselasticiteten for lavere stillede grupper er bemærkelsesværdigt højere, end for højere stillede grupper(dsi, 2006a). Social status kan dog både måles i uddannelse og i indkomst, og elasticiteten varierer også alt efter hvordan dette gøres. En undersøgelse i Canada viste at priselasticiteten for den laveste indkomstkvartil var omkring 0,6 højere end for den højeste kvartil.(se figur 1) (Gruber et al., 2003) Dette må siges at være en voldsom forskel, når den summariske priselasticitet antages at ligge i nærheden af 0,5. Ligeledes konkluderer en europæisk analyse i over 11 lande at både uddannelse og indkomst generelt set er relateret til forbruget af cigaretter. Den konkluderer dog at uddannelse påvirker kraftigere end indkomst. Dette ses af figur 2, hvor det ligeledes kan konstateres at forskellen er størst blandt årige, hvorefter den aftager med alderen. Figur 1: 26

27 1,2 Priselasticitet i forhold til indkomst 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Kvartil 1(laveste) Kvartil 2 Kvartil 3 Kvartil 4(højeste) Kilde:(Gruber et al., 2003) Figur 2: Andel der rygerr i forhold til alder og uddanelse Uddanelse: Lav Uddanelse: Middel Uddanelse: Høj Kilde: (Huisman et al., 2006) Overordnet set er der en tendens til at priselasticiteten er en smule højere hos mænd end hos kvinder, der er dog stor usikkerhed om dette, bl.a. skulle faktorer som fedme og angst hos yngre kvinder være med til at påvirke elasticiteten. Der findes dog også mange analyser der peger på det modsatte, f.eks. finder en engelsk undersøgelse en priselasticitet på -0,5 for mænd og -0,6 for 27

28 kvinder.(townsend et al., 1994) Grundet de varierende resultater og den generelle usikkerhed, finder vi det ikke interessant at beskæftige os yderligere med denne segmentering. Overordnet kan vi altså forstå at den summariske priselasticitet på tværs af mange rapporter er omkring -0,5. Ligeledes er der er en tendens til at priselasticiteten påvirkes kraftigt af alder, indkomst og uddannelse. 5.4 Hvordan nedsættes forbruget? Umiddelbart kan man konkludere at så længe priselasticiteten er negativ, vil en prisstigning altid medføre et formindsket salg af cigaretter. Alene baseret på dette ville den mest effektive måde, at begrænse forbruget af cigaretter være at sætte prisen meget højt, men der er en række faktorer der medvirker til at dette ikke er en bæredygtig løsning. Staten tjener hvert år omkring 8 mia. på cigaretter, der er dog også mange udgifter forbundet med at befolkningen ryger, såsom højere sundhedsomkostninger, flere sygedage etc.(kræftens Bekæmpelse, 2010b). Hvorvidt staten tjener eller taber penge på rygere er omdiskuteret og svært at fastgøre, vi vælger derfor blot at gå ud fra at omkostninger og indtægter går nogenlunde op. En prisforhøjelse, og det dertilhørende lavere forbrug, ville således ikke udgøre noget problem. Der er imidlertid det problem at grænsehandlen med cigaretter påvirkes af forholdet mellem udenlandske og indenlandske priser. En prisstigning vil påvirke den importerede og eksporterede mængde af cigaretter. Importen af cigaretter foregår primært fra Syd og Øst europæiske lande hvor priserne på cigaretter er væsentligt lavere end i Danmark. Det at grænsehandlen stiger ved øgede danske priser, medfører at den forbrugsnedsættelse priselasticiteten beregnede, bliver lavere end forventet. At forbrugsændringer bliver lavere end forventet, samtidigt med at en del af de indtægter staten havde på cigaretterne flyttes til udlandet, gør at beregningen ikke helt holder vand. For at illustrere effekten udregnes dette ved et eksempel. Eksemplet er stærkt simplificeret, men er blot ment som et indblik i de faktorer der spiller ind. Salget af afgiftsbelagte cigaretter var i millioner styk. Med en priselasticitet på 0,5, vil en afgiftsstigning på 10 % medfører at salget falder med 5 %. Med en pris på 33 kroner pr. pakke, vil prisen blive 36,3 kroner pr. 20 stk. 28

29 Prisen uden moms udgør 9,18 kr. pr. pakke, og ændringer vil således betyde en øget statsindtægt pr. pakke på 3.4 kr., hvilket betyder en forøget statsindtægt på 776 millioner. Vi antager at grænsehandlen(både import og eksport) har en priskrydselasticitet med cigaretpriser på 0,2, hvilket vil sige både eksporten og importen hhv. falder og stiger med 0,2 % når cigaretprisen stiger med 1 %. Ved en prisstigning på 10 %, vil grænsehandlen således ændres med 2 %. Det er kun for at simplificere eksemplet at der bruges samme krydspriselasticitet for import og eksport, i praksis afhænger importen og eksporten fra de enkelte lande af en lang række faktorer, som indbyrdes forhold mellem priser, rejseomkostninger o. lign. Det at importen stiger med 2 %, bevirker at det egentlige fald i forbruget af cigaretter kun bliver 3 %. Så længe prisændringen forårsager en forøget statsindtægt, er dette ikke noget problem. Men hvis det nu antages at prisændringen forårsager en udgift for staten, som var ment at kunne opveje de økonomiske besparelser der var ved færre rygere, kan den egentlige ændring blive lavere end priselasticiteten beregnede det til. Dette kan resultere i en negativ effekt på statsøkonomien. Det at eksporten ligeledes falder med 2 %, betyder at det aktuelle salg af afgiftsbelagte cigaretter falder 2 % udover det beregnede. Dette betyder at faldet i salget af cigaretter bliver 7 %, frem for 5 % hvilket betyder at statsindtægten falder fra 776 millioner til 560 millioner. Man kan sige at 2 % af salget flyttes til udlandet, ved at der importeres 2 % flere cigaretter og samtidig eksporteres 2 % mindre. Da eksport- og importændringer er lige store i dette eksempel, bliver den egentlige ændring i salget af afgiftsbelagte cigaretter 5 %, som priselasticiteten også udregnede, dette er dog næppe tilfældet i praksis. I vores eksempel giver det altså staten et overskud på 560 millioner at hæve cigaretpriserne med 10 %. En lavere priselasticitet havde betydet en større indtægt for staten, mens en større elasticitet havde betydet en mindre indtægt. Uvisheden omkring priselasticitet gør det yderligere sværere at beregne effekterne ved en prisændring. Ud fra dette eksempel kunne men derfor godt tænke at man sagtens kunne sætte cigaretpriserne op, da dette jo kun medførte forøgede indtægter for staten. Der er dog en række faktorer vi ikke har taget med i eksemplet, da de både er svære at regne på og der ikke forelægger estimater for mange af dem. Disse vil blive gennemgået i de følgende underafsnit. Ligeledes forudsætter vi i eksemplet en lineær priselasticitet, hvilket ikke er realistisk i virkeligheden. F.eks. ville en lineær priselasticitet på 0,5 betyde at en prisstigning på 200 %, ville medføre en forbrugsændring på 100 %. Vi finder det mest sandsynligt priselasticitet er aftagende jo større prisændringen er, således 29

30 at en priselasticitet på 0,5 f.eks. ved en 200 % prisændring ville medføre en forbrugsændring på % Ketchup effekten I en rapport fra maj 2010 belyser Skatteministeriet nogle af de risici der er ved at sætte priserne på cigaretter op. Rapporten fokuserer på risikoen ved ketchup effekten. Ketchup effekten henviser til det at ryste og ryste flasken uden nogen effekt, hvorefter ketchuppen så pludseligt fosser ud af flasken. Ved grænsehandel kunne dette være at man sætter prisen op på cigaretter flere gange uden nogen større effekt, hvorefter grænsehandelen pludseligt eksploderer. Risikoen ved dette er at grænsehandelen ikke stiger lineært, men kan forekomme i store ryk, og da det ikke kan fastsættes ved hvilke prisstigninger disse ryk indtræder, kan det være yderst risikabelt at foretage prisændringer. I forhold til ovenstående eksempel, kunne en prisstigning på 10 % godt nøjes med at påvirke grænsehandlen med 2 %, men en prisstigning på 20 % kunne godt forårsage en ændring på 10 %. Grænsehandlen kan altså ikke forudsiges lineært.(skatteministeriet, 2010c) Dette illustreres godt ved at se på udviklingen i prisen på cigaretter og grænsehandlen i Danmark, England og Norge. Figur 3: Kilde: (Skatteministeriet, 2010c) 30

31 Figur 4: Kilde:(Skatteministeriet, 2010c) Som det ses af figur 3, har de danske priser ikke ændret sig ret meget, kun 8 % i perioden. De norske og engelske priser har dog ændret sig markant. De engelske priser er gået fra 25 kr. til 46 kr. svarende til en stigning på 84 %. Ligeledes er de norske priser steget fra omkring 40 kroner til cirka 60 kroner, svarende til en stigning på 50 %. 1 Men som de ses af figur 4 har den danske rygerandel klaret sig næsten ligeså godt som den norske og bedre end den engelske, i det den danske rygerandel er faldet med 10 %, mens den norske er faldet med 11 % og den engelske med 7 %. Umiddelbart peger dette på at prisændringer ikke har den store effekt, men tallene skal ses i lyset af udviklingen i smugling og grænsehandel. I England er andelen af rygeforbruget som skyldes grænsehandel og smugling steget fra 6 % i 1997, til 27 % i , hvorefter den er faldet til 21 % i I Norge skønnes det at andelen i gennemsnit har ligget på 29 % fra I Danmark skønnes andelen kun at udgøre omkring 5 %. Ifølge skatteministeriets 1 Målt i løbende priser. 31

32 rapport svarer ændringerne i pris og grænsehandel i England i 2004, hvor grænsehandelen toppede, til at en stigning på 1 krone, medførte at andelen af cigaret forbruget som udgjordes af smugling og grænsehandel steg med 1,57 %, svarende til en krydselasticitet på 1,57 %. Havde vi brugt dette tal i stedet for 0,2 % i vores eksempel havde det medført et tab for staten på omkring 1 milliard. En voldsom forskel, som underbygger ministeriets konklusion, om at det er forbundet med betydelig risiko at øge afgifterne.(skatteministeriet, 2010c) Det kan også observeres i figuren nedenfor, som illustrerer ministeriets estimater for effekten af prisstigninger på samfundet, og at ketchup effekten spiller en stor rolle, når det skal kalkuleres hvorvidt en prisstigning vil have en positiv effekt. Figur 5: Kilde:(Skatteministeriet, 2010c) Forventet effekt af en prisstigning på Prince, i mio. kr. Kr. pr. 20 stk. Uden ketchup effekt Netto provenu Netto samfund Med ketchup effekt Netto provenu Netto samfund Samfundsøkonomiske tab I vores eksempel regnede vi udelukkende på provenu for staten, en anden relevant faktor, er hvilken effekt en prisstigning har for borgerne. En ændring i prisen, har selvfølgelig den effekt at befolkningen skal betale mere for varen, og derved mister penge i forhold til hvis prisen havde været uændret. Derved kommer cigaretter til at blive en større post i regnskabet, hvorfor den enkeltes disponible rådighedsbeløb til andre køb nedsættes. Dette kunne f.eks. påvirke købet af 32

33 luksusvarer eller lignende. Ændringen vil altså sprede sig som ringe i vandet i samfundet, og forårsage et såkaldt samfundsøkonomisk tab. At gøre dette tab op, er et større regnskab, da det afhænger stærkt af, hvilke varer der skæres ned på. Hvis der købes færre varer med høje afgifter(f.eks. cigaretter og spiritus) påvirker det primært staten, og omvendt hvis der købes flest varer uden afgifter(f.eks. frugt og grønt fra EU), påvirkes borgernes økonomi primært. Dette ses ligeledes i Skatteministeriets rapport fra 2010 hvor de samlede omkostninger ved prisændringer på tobak beregnes. Figur 6: Ved stigning på 1 kr. pr. 20 stk. cigaretter og 20 g. røgtobak Provenu uændret mængde +351 Ændret adfærd -193 Netto provenu +158 Ændret import +93 Ændret eksport -59 Helbredsvirkning +20 Netto samfund heraf stat heraf borgere heraf helbredsvirkning +20 Kilde: (Skatteministeriet, 2010c) Som det ses af figuren, giver en prisstigning staten overskud, men koster samlet set både borgerne og samfundet en hel del flere penge. Det kan derfor ikke nødvendigvis betale sig at regulere priser, selvom det giver staten et overskud, som vi så i vores eksempel. Ovenstående tabel medregner ikke ketchup effekten. 5.3 Konklusion En ændring i prisen på cigaretter påvirker forbruget. Det er der ikke den store tvivl om, der er dog mange forskellige estimater af i hvor stor grad den påvirker. En meta-analyse baseret på engelsksprogede undersøgelser fandt en gennemsnitlig elasticitet på -0,5. DSI s estimater siger mellem -0,26 og -0,56 og Skatteministeriet bruger i deres rapport en elasticitet på omkring -0,1. Da der ikke er lavet dansk forskning på området kan vi ikke fastslå hvad priselasticiteten præcis 33

34 er, blot kan det konkluderes at der er en negativ sammenhæng mellem cigaretpriser og cigaretforbruget. (DSI, 2006a) Da der er enighed om at priselasticitet er negativ og kan defineres som prisuelastisk, er spørgsmålet ikke længere hvorvidt prisen kan påvirke forbruget, men hvorvidt det kan betale sig at ændre prisen. Formålet med færre rygere skulle gerne være en sundere befolkning, og derved et stærkere samfund. Men sådan som samfundet er skruet sammen, er det nødvendigt at se på det med økonomiske briller. En sundhedsforbedring der skal være med til at styrke økonomien er ikke meget værd, hvis den samtidigt skaber nye store huller. Dette kan ske enten ved at skabe et stort samfundsøkonomisk tab, grundet ændringer i befolkningens økonomi, ved at flytte danskernes køb af cigaretter til udlandet eller mindske den mængde cigaretter der købes af udlændige i Danmark. Da der ikke eksisterer danske forskningsbaserede tal for priselasticiteter, og ketchup effekten er så svær at forudsige, skal det gøres med stor omhu når der justeres på cigaretpriserne. 34

35 6. Er der sammenhæng mellem indkomst og cigaretforbrug? De danske rygere er repræsenteret over alt i befolkningen, og det er derfor svært at finde en metode der kan nedsætte forbruget for hele befolkningen. Som vi har vist i afsnittet om priselasticitet, så vil man især kunne påvirke de unge, og dem med lavest indkomst gennem prisregulering. Vi vil nu se på om der også er en sammenhæng mellem indkomst og rygning. Vi vil undersøge om der er tendenser til at man ændre sine rygevaner når indkomsten ændres. Dette vil vi bruge til at fastslå hvilken type varer cigaretter er for forbrugerne, og hvor i behovspyramiden de kan placeres, og derved finde den bedst mulige måde at nedsætte forbruget. 6.1 Intro til indkomstelasticitet Konsumenterne på et marked har en række behov, som vedkommende ønsker opfyldt. Denne behovsopfyldelse bliver dog begrænset bl.a. af den disponible indkomst. Hvert individ har sine egne behov, og lister disse i en bestemt rækkefølge, denne rækkefølge bliver ofte omtalt som Behovspyramiden(Andersen et al., 2007). Denne pyramide illustrerer i hvilken rækkefølge vi prioriterer opfyldelsen af vores behov. Det er sjældent at vi er i stand til at opfylde alle vores behov, da de kræver ressourcer som individet kun har en begrænset mængde af. Ressourcerne kan være, tid, råvarer, penge osv. Vi ønsker at se om ressourcen penge kan ændre på behovet for cigaretter. En måde man kan måle dette på, er ved hjælp af Indkomstelasticiteten. Indkomstelasticitet er defineret som den relative mængde ændring divideret med den relative indkomstændring, og man finder derved frem til, hvor stor en procentuel mængdeændring en procentuel indkomstændring forårsager. (Holm-Rasmussen et al., 2007) Indkomstelasticitet defineres følgende måder: Skrevet med matematisk symboler: ¹º¹»º» ºæº¹¹¹æº¹»ºº¹ º¹ººº»»¹º¹»»º¹º»¹» ¹º¹»º» ºº¹ººº»»æº¹»ºº¹ ¹»»»» 35

36 Hvor x er den efterspurgte mængde og y er indkomst. For de fleste varer gælder det at forbruget stiger når indkomsten stiger, dvs. At indkomstelasticiteten er positiv. Det gælder varer som biler, tøj, mad, bolig m.m. at indkomstelasticiteten er positiv, betyder ikke nødvendigvis at der bliver købt flere stk. af en given varer, det betyder blot at der bliver brugt flere penge på denne varer. Man bruger altså flere penge på bedre kvalitet, dette gælder ofte for biler, bolig og mad. Der bliver ikke købt mere mad fordi man tjener mere, man køber bare bedre kvalitet(holm- Rasmussen et al., 2007) 6.2 Indkomstelasticitet. (Kilderne der er benyttet til at vise gennemsnitlig indkomst og rygeforbruget i Danmark er begge tal for personer fra 14 år og op. De tal der er brugt for indkomst, og udviklingen i cigaretpriser er omregnet til 2009, det vil sige at der er taget højde for inflation, og andre prisudviklinger, så de er sammenlignelige.) For at se på indkomstelasticiteten for cigaretter, er vi nødt til at starte med at se på hvordan udviklingen har været i indkomsten. Der har de seneste år været sagt meget om finanskrise i Danmark, og arbejdsløsheden har været stigende. Dette har været medvirkende til en faldende gennemsnitsindkomst hos danskerne siden 2008(Danmarks Statistik, 2009). En faldende indkomst vil typisk føre til et faldende forbrug af cigaretter, eller til et skift til et billigere cigaretmærke. Dette afhænger dog af hvor villige forbrugerne er efter at købe cigaretterne. Det kan være at der gives afkald på andre ting i behovspyramiden, før der gives afkald på cigaretterne. Figur 7: 36

37 Kilde: (Danmarks Statistik, 2009) Der har altså været en faldende indkomst hos danskerne siden Dette skal nu holdes op imod salget af cigaretter, for at vi kan se på priselasticiteten. Da dette tal er et gennemsnit af danskernes indkomst, vil vi også se på et gennemsnit af danskernes rygeforbrug, for at gøre de to tal sammenlignelige. Informationerne er indhentet gennem Dansk statistik, og er derforr behandlet på samme måde som de forrige tal. Tallene for det gennemsnitlige salg af cigaretter, viser at der har været faldende salg af cigaretter siden Figur 8: Mio. stk. Forbrug af cigaretter, cigarillos mv. Afgiftsbelagt salg Skønnet grænsehandel(netto) Gns. Forbrug af cigaretter, cigarillos mv. Stk. Pr. indbygger Kilde: (Danmarks Statistik, 2009)

38 Som det fremgår, har salget af cigaretter været lidt svingene. Dette kan skyldes afgiftsændringer, ændringer i lovgivning og holdningsændringer. I nedenstående tabel kan man se udviklingen i afgifter på cigaretter siden Figur 9: Gennemsnitlig pris for 20 cigaretter i den billigste prisklasse 2010-priser, kr. pr. pakke Samlet pris pr. Afgift i alt pakke ,85 16, ,57 17, ,23 16, ,41 15, ,78 15, ,81 16, ,33 Kilde:(Skatteministeriet, 2010b) Forbruget af cigaretter har altså været faldende fra 2006 til 2008 mens indkomsten har været stigende. Hvis man skulle forklare dette udelukkende ud fra indkomstelasticitet, så ville der være en negativ indkomstelasticitet, dette ville dog ikke være en realistisk forklaring på det faldende forbrug. Det er typisk discount varer der har negativ priselasticitet, da disse skiftets ud med kvalitets varer når forbrugerne øger deres indkomst. Der er langt flere faktorer der spiller ind når man ser på disse tal. En vigtig del af det er naturligvis afgiftsændringer, men også den øgede fokus på de skadelige virkninger cigaretter medfører. Der har også været ændringer i rygeloven, som også har medvirket til at befolkningen har valgt at kvitte cigaretterne. Vi kan altså ikke konkludere at der er en sammenhæng mellem indkomst og forbruget af cigaretter. Hvis vi på baggrund af ovenstående resultater alligevel skulle konkludere noget, ville der være en negativ indkomstelasticitet, der siger at når indkomsten stiger, så falder salget af cigaretter. 38

39 Vi har desværre ikke kunne finde nogen sammenlignelige tal fra dansk statistik for salget af cigaretter fra 2010, og har derfor ikke rigtig kunne se på den faldende indkomst, i forhold til salget af cigaretter. En simplificeret udregning af indkomstelasticiteten i 2006 ville se således ud: Indkomstelasticitet = ( )/1589 / ( )/ Indkomstelasticitet for 2006 = -2,93 Det vil sige at for hver gang indkomsten stiger 1 % så falder salget af cigaretter med 2,93 %. Som nævnt er der dog en masse usikkerhedsfaktorer forbundet med dette tal. Det kan ikke siges at det udelukkende er indkomsten der er skyld i dette, men hvis man antager at det var, ville indkomstelasticiteten se således ud. En undersøgelse lavet af Gallup i USA viser dog en sammenhæng mellem indkomst og rygning. Figur 10: Kilde: (Gallup, 2008) Undersøgelsen er fra 2008, og viser at der er sammenhæng mellem hvor meget man tjener og om man ryger. Mere end personer i USA er blevet spurgt om de ryger, og herefter hvor meget de tjener, og der var en ret tydelig tendens i svarende. Der var færrest der røg, blandt dem som tjente mest. Denne undersøgelse siger ikke noget om, om de adspurgte ville ændre rygevaner hvis de begyndte at tjene mere, men vi mener stadig den er meget interessant i forhold til 39