Pædagogikkens filosofi- og idéhistorie (15 ECTS) Pædagogisk Filosofi

Transkript

1 Århus og København, Efterår 2013 Holdnr. Pædagogikkens filosofi- og idéhistorie (15 ECTS) Pædagogisk Filosofi Fagansvarlig: Jørgen Huggler, Forelæsninger: Aarhus onsdage Emdrup torsdage Øvelser: Aarhus onsdage Emdrup torsdage [Muligvis oprettes der mindre øvelseshold. Hvert hold undervises 5 gange]. Mål ifølge Studieordningen 2011 Pædagogikkens filosofi- og idéhistorie Modulet består af følgende prøve(r): 1. Pædagogikkens filosofi- og idéhistorie Formål: Efter gennemført modul har den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk og teoretisk funderet grundlag:- viden om og overblik over vigtige dele af den filosofiske traditions bidrag til pædagogikken.- viden om pædagogikkens idéhistorie.- forståelse af pædagogisk filosofiske problemstillingers, begrebers og opfattelsers historiske karakter og kontekstafhængighed.- færdighed i at analysere og redegøre for klassiske pædagogisk filosofiske tekster.- færdighed i at reflektere over, vurdere og diskutere pædagogisk filosofiske problemstillinger og ideer i et længere tidsperspektiv- kompetence mht at redegøre for pædagogisk filosofiske begreber, tankegange og problemstillinger i et historisk perspektiv- kompetence mht. selvstændigt at kunne udvikle sin viden om pædagogikkens filosofi- og idéhistorie. Undervisningsform:Undervisningen tilrettelægges som en variation af forelæsninger, projektorienterede forløb og oplæg fra studerende. Undervisningssprog:Dansk - på dele af studiet kan der forekomme undervisning på engelsk Pensum:Se kapitel 4. Studieordningens regelbestemmelser under afsnittet Om prøver. Se herudover i undervisningsplanen. Kursusbeskrivelse:Der studeres klassiske ( kanoniske ) pædagogisk filosofiske tekster, og der analyseres en række pædagogisk filosofiske begrebers og begrebskompleksers idéhistoriske udvikling. Disse kan f.eks. være: Erfaring og læring, dannelse og uddannelse, opdragelse og undervisning, viden og vilje, følelser og fornuft, tro og videnskab, umyndighed og myndighed, individ og fællesskab, privat og offentlig, civilisation og kultur, natur og kultur, stat og samfund, udvikling og vækst. PRØVEFORMER 1 Eksaminander Produkt Produktramme Varighed Forberedelse Hjælpemidler Grundlag Individuel Mundtlig Udleveret/stillet spørgsmål 45 minutter 45 minutter Alle sædvanlige Fremlæggelse BemærkningEn individuel bunden mundtlig eksamination af 45 minutters varighed inklusive votering med forberedelse af 45 minutters varighed på baggrund af et på forhånd fastlagt pensum. Eksaminanden kan medbringe hjælpemidler til eksamen (kompendier, faglitteratur, noter, ordbøger). Bedømmelsen er med intern censur og bedømmes bestået/ikke bestået. 1 af 11

2 Obligatorisk sekundærlitteratur: Alexander von Oettingen: Det pædagogiske paradox et grundstudie i almenpædagogik. Klim 2001 Anbefalet oversigtsværk: Ove Korsgaard: Kampen om folket. Et dannelsesperspektiv på dansk historie gennem 500 år. Gyldendal [Den trykte udgave er udsolgt, men bogen kan fås som e-bog] K. Steinsholt & L. Løvlie (red.): Pedagogikkens mange ansikter. Pedagogisk idéhistorie fra antikken til det postmoderne. Oslo: Universitetsforlaget 2004 eller senere. Videre anbefales som nyttigt link: Session 1 Dato og klokkeslæt: Århus, onsdag d. 11. september kl København, torsdag d. 12. sept., kl Titel: Introduktion til semesteret Studieordning. Undervisningsplan. Vejledning og eksamen. Blackboard. Introduktion til kurset i pædagogikkens filosofi- og idéhistorie. Ove Korsgaard: Statsborgerskab, medborgerskab og identitet. I Ove Korsgaard: Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse, DPUs Forlag 2005: * Montesquieu: Om lovens ånd, bd. 1, Gads forlag 1998: Se ovenfor. Gælder også forberedelsen til de andre kursussessioner. Session 2 2 af 11

3 Dato og klokkeslæt: Århus, onsdag d. 18. sept., kl København, torsdag d. 19. sept., kl Titel: Platon Underviser: Peter Laurs Sørensen Indføring i Platons filosofi og pædagogiske tænkning. * Platon: Menon. I Platon: Samlede værker i ny oversættelse, Bd. III, København: Gyldendal Anne-Marie Eggert Olsen: Paideia et forhold mellem individ og stat. I Anne-Marie Eggert Olsen: Pædagogikkens filosofi tanker om menneskets frembringelser. Roskilde Universitetsforlag 2004: [Vil blive gennemgået af øvelseslærer - Øvelsesundervisning 1] Winther-Jensen, Thyge: Undervisning og menneskesyn hos Platon, Comenius, Rousseau og Dewey. [Kapitel 2: Platon og det retfærdige menneske ] Akademisk Forlag 1998: (+ noter: ). [Vil blive gennemgået af øvelseslærer - Øvelsesundervisning 1] Session 3 Dato og klokkeslæt: Århus, onsdag d. 25. sept., kl København, torsdag d. 26. sept., kl Titel: Martin Luther Indføring i Luthers pædagogiske tænkning - perspektiveret i forhold til hans samfundsopfattelse. Der læses to tekster af Luther. Dels en tekst fra Den lille Katekisme, som giver nogle fingerpeg om Luthers opfattelse af bibelstudium og hermeneutik. Dels en tekst rettet til de tyske byers rådsherrer med Luthers forslag om, hvad man bør gøre, 3 af 11

4 nu hvor reformationen har afskaffet en række af de institutioner, der tidligere traderede viden. * Martin Luther: "Dr. Martin Luthers lille Katekismus" (Fortalen). I Leif Grane (red.) Den danske folkekirkes bekendelsesskrifter. Anis, 1976: * Martin Luther: Til rådsherrerne i alle Tyske Byer. I Martin Luther: Udvalgte skrifter, bd. 4. Gads Forlag, 1964: Ove Korsgaard: Kampen om folket. Et dannelsesperspektiv på dansk historie gennem 500 år. Gyldendal 2004: [lægges på Blackboard] Session 4 Dato og klokkeslæt: Århus, onsdag d. 2. okt., kl København, torsdag, d. 3. okt., kl Titel: Jean-Jacques Rousseau Indføring i Rousseaus pædagogiske tænkning - perspektiveret i forhold til hans politiske filosofi. Rousseau er en central figur i den moderne pædagogiske filosofi. Han søger at undgå vilkårlighed i opdragelsen ved at skelne mellem tre lærere, naturen, tingene og menneskene. Nogle af Rousseaus basale pædagogiske overvejelse vil her blive præsenteret og diskuteret i forhold til hans politiske filosofi. * Rousseau: Samfundspagten. Rhodos, 1987: * Rousseau: Émile, Borgens Forlag, 1962:7-35, 52-59, , * Rousseau: Betragtninger over Polensstyreform og dens påtænkte omdannelse kap I Jean-Jacques Rousseau: Politiske skrifter (red. Mikkel Thorup). Århus: Klim 2009: af 11

5 *Løvlie, Lars: Rousseau og den paradoksale oppdragelsen. I-II. I: Norsk pedagogisk tidsskrift 3/97, s & 4/97, s [Gennemgås af øvelseslærer - Øvelsesundervisning 2] Session 5 Dato og klokkeslæt: Århus, onsdag d. 9. okt., kl København Torsdag d. 10. okt., kl Titel: Immanuel Kant Underviser: Peter Laurs Sørensen Indføring i Kants pædagogiske tænkning perspektiveret i forhold til hans syn på kultur og samfund. Kant adskiller sig fra Rousseau ved et mere positivt syn på kulturen. Kultur er udviklingen af menneskets særlige natur. Kant har et positivt bud på, hvordan denne udvikling kan hjælpes videre pædagogisk. Retningen for denne udvikling bør imidlertid udstikkes af noget, der ligger ud over naturen selv, nemlig moralen. Herved hæfter Kant sig ved problemet om at frigøre mennesket til egen myndighed gennem en pædagogik, der indebærer tvang og ufrihed. * I. Kant: Om pædagogik, Klim, 2000: * I. Kant: Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning? I Kant: Oplysning, historie, fremskridt, Slagmark, 1993: * I. Kant: Idé til en almen historie med verdensborgerlig hensigt. I Kant: Oplysning, historie, fremskridt, Slagmark, 1993: Huggler, Jørgen: Culture and Paradox in Kant s Philosophy of Education. In: Kant and Education. Interpretations and Commentary. Ed. Klas Roth & Chris W. Surprenant. London/New York 2012, s [Gennemgås af øvelseslærer Øvelsesundervisning 3] 5 af 11

6 Session 6 Dato og klokkeslæt: Århus, onsdag d. 23. okt., kl København, torsdag d. 24. okt., kl Titel: Dannelsesfilosofi Indføring i aspekter ved dannelsesfilosofi og de dermed forbundne pædagogiske ideer: Dannelse i forhold til en selv, dannelse i forhold til verden og dannelse i forhold til samfundet ud fra tekster af W. Klafki og C.H. Koch. Tekster af Herder og Humboldt inddrages som eksempler. Herder fremfører en universel historiefilosofi. Denne ser hele menneskehedens udvikling som en dannelsesproces, samtidig med, at den betoner de enkelte kulturers egenværdi. Humboldt sigter mod en universel udvikling af mennesket i dets forhold til verden. * Wolfgang Klafki: Dannelsesteori og didaktik. Klim 2000: * C.H. Koch: Om dannelse et begrebsmæssigt potpourri. I: J. Garff (red): At komme til sig selv. 15 portrætter af danske dannelsestænkere. Gads forlag 2008: * J.G. Herder: Også en historiefilosofi til menneskehedens dannelse. Det lille forlag, 2001, s * Wilhelm von Humboldt: Theorie der Bildung des Menschen (1793). Uddrag fra W. v. Humboldt: Werke in fünf Bänden Bd. I. Darmstadt: Wissenschaftliche Buchgesellschaft 6 af 11

7 2002, [Kompendiet indeholder desuden en råoversættelse af denne tekst ved Jørgen Huggler] [Gennemgås af øvelseslærer Øvelsesundervisning 4] Session 7 Dato og klokkeslæt: Århus, onsdag d. 30. okt., kl København, torsdag d. 31. okt., kl Titel: J.F. Herbart Underviser: Jørgen Huggler Indføring i Herbarts almene pædagogik * J. F. Herbart: Pædagogiske forelæsninger i omrids, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1980: Pauli Siljander: Johann Friedrich Herbart: Pedagogikkens grundproblem om Tvång och Frihet i Fostran, i K. Steinsholt & L. Løvlie (red.): Pedagogikkens mange ansikter. Pedagogisk idéhistorie fra antikken til det postmoderne. Oslo: Universitetsforlaget 2004 eller senere. Alexander von Oettingen: Det pædagogiske paradox et grundstudie i almenpædagogik. Klim 2001: (kapitlet om Herbart). Session 8 Dato og klokkeslæt: Århus, onsdag d. 6. nov., kl København, torsdag d. 7. nov., kl Titel: N.F.S. Grundtvig og J.N. Madvig 7 af 11

8 Indføring i Grundtvigs og Madvigs forskellige dannelsestanker perspektiveret i forhold til den samfundsmæssige kontekst. Grundtvig gør sig en række tanker om forskellige skoleformers betydning: almueskolen, borgerskolen og universitetet, og ser i teksten her dem i forhold til datidens politiske problemer. Madvig gør op med Grundtvigs nordiske partikularisme til fordel for et mere universelt synspunkt. * N.F.S. Grundtvig: Statsmæssig Oplysning, Arnold Busck, 1983:23-78 & * J.N. Madvig: Om Skandinavismens Forhold til den almindelige Cultur. Et foredrag holdt i det skandinaviske Selskab den 27de januar København [Mere læselig udgave forventes udleveret i forbindelse med undervisningen] Ove Korsgaard: Grundtvigs bidrag til opbygning af en ny symbolsk orden. I: O. Korsgaard & M. Schelde (red.): Samfundsbyggeren. Artikler om Grundtvigs samfundstænkning. Forlaget Anis 2013: Session 9 Dato og klokkeslæt: Århus, onsdag d. 13. nov., kl København, torsdag d. 14. nov., kl Titel: Emile Durkheim & Pierre de Coubertin 1) Indføring i Durkheims tanker om forholdet mellem opdragelse og samfund. 2) Indføring i Coubertins syn på sportens æstetiske betydning i moderniteten. Durkheim ser opdragelsen som en særlig form for socialisering. Han finder derfor opdragelsen bundet til det samfund, den historisk set foregår i, og som den skal tjene. Dermed afviser han et universelt humanistisk dannelsesideal. Coubertin, stamfaderen til den olympiske idé, sammenkæder sport, æstetik og modernitet. 8 af 11

9 * Emile Durkheim: "Opdragelsen, dens natur og dens rolle". I Emile Durkheim: Opdragelse, uddannelse og sociologi, 1975: *Pierre de Coubertin: Den Olympiske idé. Det Lille Forlag 1996: & Session 10 Dato og klokkeslæt: Århus, onsdag d. 20. nov., kl København, torsdag d. 21. nov., kl Titel: John Dewey og Hal Koch Underviser: Peter Laurs Sørensen Indføring i Deweys og Kochs forskellige opfattelser af forholdet mellem demokrati og uddannelse. Dewey kaldes pragmatist. Han betoner erfaringens betydning og angiver nogle kriterier for et værdifuldt, demokratisk samfund. Derudfra bedømmer og kritiserer han tidligere ideer om forholdet mellem uddannelse og samfund. Koch er måske ikke så meget pragmatiker som Dewey. Koch regner nemlig i yderste ende med absolutte standarder. Men han mener ikke, at disse kan være tilgængelige andet end gennem søgen og samtale. * John Dewey: kap.7 i Demokrati og uddannelse (1916) Århus: Klim 2005: * Hal Koch: Hvad er demokrati, Gyldendal, 1970: * Winther-Jensen, Thyge: Undervisning og menneskesyn hos Platon, Comenius, Rousseau og Dewey. [Kapitel 5: John Dewey og det handlende menneske ] Akademisk Forlag 1998: (+ noter: ). [Vil blive gennemgået af øvelseslærer - Øvelsesundervisning 5] 9 af 11

10 Ove Korsgaard: "Hal Koch: En republikaner i grundtvigiansk klædedragt". I Ove Korsgaard (red.): Poetisk demokrati, Gads Forlag, 2001: Session 11 Dato og klokkeslæt: Århus, onsdag d. 27. nov., kl København, torsdag d. 28. nov., kl Titel: Antidemokratisk opdragelse og Opdragelse til medborgerskab *A. Hitler: Min Kamp Bd. II. S *Hal Koch: Dagen og vejen (1942). S og Session 12 Dato og klokkeslæt: Århus, onsdag d. 4. dec., kl København, torsdag d. 5. dec., kl Titel: Pædagogisk idéhistorie på tværs Indføring i forskellige opfattelser af opdragelse til medborgerskab. Ifølge Kant er mennesket den eneste skabning, der behøver opdragelse. Et menneske fødes ikke som menneske, og det fødes ej heller til at leve i netop det samfund, det fødes ind i. At lære det kræver støtte, opmuntring, vejledning og tilpasning, kort sagt opdragelse. Ethvert 10 af 11

11 samfund har behov for at få opdraget den opvoksende generation til at kunne overtage ansvaret for samfundets opretholdelse og videreførelse. Men på hvilken måde imødekommer de pædagogiske tænkere, der indgår i kompendiet, behovet for opdragelse til medborgerskab? * Martha Nussbaum: Radikal ondskab i liberale demokratier forsømmelsen af de politiske følelser. I Folkeskolens filosofi. Philosophia 2008: af 11