BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug"

Transkript

1 BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 05. januar 2014 Rettet: 25. januar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 21 Faglig kommentering: Input fra Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua Kvalitetssikring, centret: Susanne Boutrup AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.:

2 Indhold 1 Spørgsmål fra Miljøstyrelsen 3 2 Indledning 4 3 Overvejelser omkring rensegrader, maksimale udledninger og BAT-krav Moderfisk Store fisk Andre arter 11 4 Ammonium krav for model 1 dambrug 13 5 Referencer 16 6 Bilag

3 1 Spørgsmål fra Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen ønsker en anbefaling på baggrund at det af DCE og DTU-Aqua udarbejdede notat af 9. april [Pedersen et al., 2013a], som fastsætter BAT værdier for andre produktioner. Grupperne kunne være: moderfisk, æg/yngel, store fisk (1,5 kg) + samt andre arter. Som udgangspunkt ønskes en ramme (f.eks. angivet som %) for hvad kommunerne kan tillade at en produktion afviger fra standardtabellen for BAT. Hertil kommer problemstilling med overholdelse af ammonium krav for model 1 dambrug som branchen ønsker lempet. 3

4 2 Indledning Besvarelsen er efter telefonisk aftale med Miljøstyrelsen gjort lidt bredere end spørgsmålet for at uddybe problemstillingerne i relation til BAT kravene i bekendtgørelsen (Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug, 2012 fremover kaldt den nye Bekendtgørelsen, 2012) og de maksimale udledninger specielt i relation til dambrug med lav F till. For så vidt angår svaret vedrørende moderfisk og større fisk samt andre arter er svaret baseret på skriftligt input fra DTU Aqua (Per Bovbjerg Pedersen). DTU Aqua og DCE, Aarhus Universitet har tidligere i Pedersen et al. (2013b) redegjort for, hvad der med eksisterende kendte renseteknologier, teoretiske overvejelser og tidligere undersøgelser er muligt at fjerne af henholdsvis opløst og partikulært kvælstof, fosfor og organisk stof med forskellige renseforanstaltninger på ferskvandsdambrug. Endvidere er der tentativt givet overslag på, hvad renseforanstaltninger i forskellige kombinationer kunne forventes at fjerne, noget der dog mangler tilstrækkelig empiri for at kunne dokumentere, se tabel 1 nedenfor fra Pedersen et al.(2013b). Baseret herpå er der også foreslået nogle reviderede BAT krav for sædvanlig størrelse fisk ( g), se tabel 2a og 2b nedenfor, samt fremført nogle overvejelser om mulige BAT-krav i relation til moderfisk/æg og yngel produktion. Referencen Pedersen et al., (2013a) er vedhæftet som bilag 1 til dette notat. Disse justerede BAT-krav foreslås fortsat anvendt ved en eventuel revision af disse krav, mens der i nærværende notat også foreslås BAT-krav ved produktion af store fisk. I Pedersen et al. (2013a) er tillige foreslået (tabel 4 i referencen), hvordan BATkravene bør modificeres, såfremt vandløbsbidraget udgør en betydelig del af det samlede stofindtag på dambruget (over 50 % af den samlede stoftilførsel). De foreslåede BAT-krav i tabel 2a og 2b tager udgangspunkt i de ovenfor nævnte forhold samt følgende renseforanstaltninger for de 4 dambrugsstørrelser, der anvendes i den nye Bekendtgørelse fra 2012.: 0-25 t: Bundfældning + 10 % yderligere rensning på alle stoffer t: Slamkegler ved udløb/centralt samt bundfældningsbassin og fodertypeskift samlet t: Mekanisk filter, slamkegler samt bundfældningsbassin og fodertypeskift samlet >230 t: Slamkegler, biofiltre og plantelagune samt bundfældningsbassin og fodertypeskift samlet. 4

5 Tabel 2. Anslåede/indikative rensegrader ved kombination af renseforanstaltninger på ferskvandsdambrug baseret på vurdering af effekten af de enkelte renseforanstaltninger men der mangler generelt empiri til dokumentation heraf. Bemærk at produktionsbidraget er lidt anderledes end i Bekendtgørelsen fra 2012: TN = 95 kg, TP = 4,7 og BI 5 = 95 kg pr. tons fisk. Fra Pedersen et al.(2013b). 1) Effekten af plantelagunen vil være afhængig af relative areal, flowhastighed, stofsammensætning og opholdstid m.v. 2) Beregnet som eksempel ved skift til et dansk voksefoder anno 2012 med f.eks. 47 % protein, 28 % fedt, 11 % NFE, 1½ % træstof og 7 % aske (0,9 % P). Fordøjeligheder på 92 % for protein, 90 % for fedt, 70 % for NFE og 65 % for fosfor. FK=0,95. Effekt på partikulær del Effekt på opløst del Resulterende specifik udledning (kg/t fisk) fraset vandløbsbidrag BI 5 Tot-N Tot-P BI 5 Tot-N Tot-P BI 5 Tot-N Tot-P Produktionsbidrag ingen rensning ,6 Bundfældningsbassin 32 % 46 % 30 % 5 % 0 % 0 % ,7 Slamkegler ved udløb/centralt samt 65 % 55 % 65 % 10 % 2 % 14 % 53,5 47,5 2,4 bundfældningsbassin samlet Mekanisk filter (72 µm), slamkegler 73 % 58 % 73 % 12 % 3 % 18 % 48,7 46,8 2,1 og bundfældningsbassin samlet Slamkegler, biofiltre og bundfældningsbassin 73 % 55 % 65 % 24 % 10 % 16 % 43,9 43,9 2,3 - samlet Slamkegler, biofiltre og plantelagune 80 % 67 % 70 % 35 % 20 % 20 % 38 38,5 2,1 1, samt bundfældningsbassin samlet Slamkegler, biofiltre og plantelagune, samt bundfældningsbassin og foderskifte 2 samlet 36,6 32,3 2,1 Der er således forudsat flere renseforanstaltninger (bedre teknologi), end der i dag findes på især en række mindre (klassiske) dambrug. Dette munder ud i, at for primært de mindre produktionsstørrelser (under 55 tons tilladeligt foder F till) vil det med de kendte mulige renseforanstaltninger i praksis være vanskeligt og i en række tilfælde næppe muligt at opfylde alle de angivne BAT-krav. For at opfylde de nuværende BAT-krav vil en række små og mindre dambrug skulle indføre renseforanstaltninger, som ellers kun er forudsat for større dambrug, hvilket vil kræve store investeringer ift. omsætningen. Grunden til at i hvert fald nogle mindre dambrug ifølge Svendsen et al. (2013) kan opfylde rensekravene er, at vandløbsbidraget kan udgøre en væsentlig andel af stoftilførslen til nogle dambrug. Når stoffjernelsen fra vandløbsbidraget medregnes, vil den beregnede nettoudledning være en lille eventuel negativ størrelse, hvilket betyder, at BAT-kravet vil være opfyldt. Såfremt der anvendes mindre vand pr. kg produceret fisk, eller der i stedet anvendes grund-/drænvand, vil rensegraden falde og nettoudledningen pr. kg fisk stige ved samme renseforanstaltninger. Selv med indførelse af yderligere renseforanstaltninger kan nettoudledningen stige, hvis vandløbsbidraget samtidigt reduceres væsentligt. For store fisk og moderfisk/yngel er der endvidere problematikker omkring væsentlig højere foderkvotienter end forudsat i bekendtgørelsen mere herom senere. Endvidere henvises der til, at DTU Aqua i et svar til Miljøstyrelsen har lavet nogle overvejelser i relation til foderkonvertering for forskellige fiskestørrelser, andre fiskearter og BAT-krav overvejelser i relation hertil (Pedersen, 2013). 5

6 Tabel 1.a DTU Aqua og DCE, AU s forslag til reviderede BAT-krav. Intervallet i parentes angiver de foreslåede krav, hvis der skal være en gradvis ændring af BAT-krav indenfor hvert foderinterval (højeste værdi ved laveste antal kilo F till) se tabel 2b. Fra Petersen et al., 2013a. Produktionsstørrelse Jf. Kvælstof Fosfor BI 5 F till 0-25 tons 44 kg/ton fisk (47,5-42) 3,3 kg/ton fisk (3,9-2,5) 65 kg/ton fisk (79-55) tons 39 kg/ton fisk (42-35) 2,4 kg/ton fisk (2,5 2,2) 53 kg/ton fisk (55 39) tons 30 kg/ton fisk (35 27) 2,1 kg/ton fisk (2,2 1,4) 28 kg/ton fisk (39-28) kg/ton fisk 1,4 kg/ton fisk 14 kg/ton fisk Tabel 2.b. BAT-kravene fra tabel 2a, men hvor de beregnes ud fra F till således at de er kontinuerte indenfor hvert interval. X er F till i kilo. Fra Petersen et al., 2013a. Produktionsstørrelse jf. Kvælstof kg/ton fisk Fosfor kg/ton fisk BI 5 kg/ton fisk F till 0-25 tons 42 + ((5,5/25)*(25-X)) 2,5 + ((1,4/25)*(25-X)) 65 + ((24/25)*(25-X)) tons 39 + ((7/30)*(55-X)) 2,2 + ((0,3/30)*(55-X)) 39 + ((16/30)*(55-X)) tons 27 + ((8/175)*(230-X)) 1,4 + ((0,8/175)*(230-X)) 28 + ((11/175)*(230-X)) kg/ton fisk 1,4 kg/ton fisk 14 kg/ton fisk 6

7 3 Overvejelser omkring rensegrader, maksimale udledninger og BAT-krav BAT-kravene skal ifølge Miljøstyrelsen ligge % over niveauet for dambrug, som er miljøgodkendte. BAT-kravene skal sikre anvendelse af bedre teknologi, så de dambrug, der performer dårligst ift. at fjerne produktionsbidraget, løftes i niveau gennem indførelse af bedre/mere teknologi. Nedenstående overvejelser vedrører regnbueørred produktion for størrelsen 30 til ca. 800 gram. Som angivet i foreløbigt notatudkast fra DCE, AU fra Ændring af beregning for foderopskrivning ved Lars M. Svendsen er hovedudfordringen, at man for de fleste dambrug ikke kender den udledning, de reelt har/har haft, fordi en lang række dambrug ikke har en egenkontrol, der er tilstrækkelig til, at den kan anvendes til fastlæggelse af udledningerne. Herudover viser egenkontrollen for nogle dambrug, hvor der er lavet tilstrækkelig egenkontrol, at vandløbsbidraget - i hvert fald i en del år medfører, at der beregnes høje rensegrader svarende til meget lave nettostofudledninger pr. kg fisk. Dette skyldes, at der på dambruget fjernes en del af vandløbsbidraget, men ikke nødvendigvis ret meget af produktionsbidraget. Det er ikke fagligt muligt at kvantificere, hvor meget der fjernes af hhv. vandløbsbidraget og af produktionsbidraget. Rensegrader og nettoudledninger fra disse dambrug kan ikke hensigtsmæssigt alene lægges til grund for BATkravene. Tages der udgangspunkt i den tidligere dambrugsbekendtgørelse (Bekendtgørelse om ferskvandsdambrug, 2006), skulle der på et klassisk dambrug (reguleret på foder) renses henholdsvis 7 % total kvælstof, 20 % total fosfor og 20 % BI 5 af produktionsbidraget. Når dette efterfølgende blev fulgt op ved at kontrollere nettoudledningerne, blev der ikke skelnet mellem om rensningen (stoffjernelsen) blev foretaget på produktions- eller vandløbsbidraget. Hæves det oprindelige rensekrav med 15 % for at sikre bedre rensning hos de dambrug der renser dårligst, vil det umiddelbart betyde, at rensegraderne i den tidligere bekendtgørelse skal øges med 15 %. I tabel 3 er vist, hvad dette vil medføre for nettoudledninger pr. tons fisk set i forhold til de oprindelige rensegrader på 7, 20 og 20 %. Der er endvidere sammenlignet med kravene til maksimale udledninger pr. tons fisk i den nye bekendtgørelse fra Kravene er beregnet ud fra en forudsætning om en foderkvotient på 0,95 ift. nettoudledninger pr. tons fisk. Ved at angive nettoudledningerne i kg pr. tons fisk kan der sammenlignes direkte med de BAT-krav, som er angivet i bekendtgørelsens bilag 7 og som er gengivet i tabel 4. 7

8 Tabel.3. Produktionsbidrag og nettoudledninger pr. tons foder og tons fisk jf. dambrugsbekendtgørelsen fra 2012, nettoudledninger ved oprindelige rensegrader og ved skærpede rensegradet (oprindelige rensegrader plus 15 %) samt max. nettoudledninger ved forskellige produktionsstørrelser jf. dambrugsbekendtgørelsen fra Total N Total P BI 5 Produktionsbidrag kg pr. tons foder 56 4,9 97 Produktionsbidrag kg pr. tons fisk 53,2 4,66 92,2 Oprindelige rensegrader (7 % TN, 20 % TP, 20 BI 5) (%) Oprindelige rensegrader + 15 % skærpelse (%) 8, Nettoudledning ved oprindelige rensegrader kg pr. tons fisk 49,5 3,7 73,8 Nettoudledning med skærpede rensegrader kg pr. tons fisk 48,9 3,6 71,0 Max. nettoudledning jf. bekendtgørelsen F till 25 tons (kg pr. 49,5 3,5 68,6 tons fisk) Max. nettoudledning jf. bekendtgørelsen F till tons (kg 49,5 3,0 42,8 pr. tons fisk) Max. nettoudledning jf. bekendtgørelsen F till 230 tons (kg pr. tons fisk) 49,5 2,6 25,7 Tabel 4 Standardkrav til BAT fra bilag 7 i den nye bekendtgørelsen fra 2012 (Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug, 2012). Produktionsstørrelse jf. F till Total kvælstof kg/tons fisk Total fosfor kg/tons fisk Umiddelbart antages, at dambrug med den mindste produktion overordnet også anvender mindst og mest simpel teknologi. Hvis vi betragter nettoudledningerne pr. tons fisk, hvor de oprindelige rensegrader er skærpet med 15 % som værende lig BAT-kravene og sammenligner disse med maksimale udledninger (U max.) pr. kilo fisk ved F till 25 tons i bekendtgørelsen fremgår af tabel 3 at: BI 5 kg/tons fisk 0-25 tons 42 3, tons 35 2,5 35 Tons 28 2,1 20 > 250 tons 27 1, ,9 kg TN pr tons fisk mod U max = 49,5 kg TN pr tons fisk 3,6 kg TP pr. tons fisk mod U max = 3,5 kg TP pr tons fisk 71 kilo BI 5 pr. tons fisk mod U max = 68,6 kg TN pr tons fisk U max værdierne svarer dermed overordnet set til en ca. 15 % skærpelse af rensekravene i den gamle bekendtgørelse til 8,05 % for total kvælstof, 23 % total fosfor og 23 % BI 5. Sammenholdes med de BAT-krav, der er i bekendtgørelsens bilag 7, forholder det sig lidt anderledes, jf. tabel 4. Her er BAT-kravet ved F till 25 tons, at der skal renses med rensegrader på 21,1 % af total kvælstof, 31,9 % af total fosfor og 29,5 % af BI 5. Dette medfører, at et dambrug, som overholder udlederkravene, ikke nødvendigvis kan overholde BAT-kravet. Med de foreslåede justeringer af BAT-kravene, jf. tabel 2a og 2b (fra Pedersen et al. 2013a), har DTU Aqua og DCE, AU anbefalet især at ændre kravene for de mindre produktionsstørrelser. I anbefalingen indgår, at selv for dambrug med 0< 8

9 F till 25 tons fastholdes en væsentlig skærpelse af den gamle bekendtgørelses standardrensegrader til 17,3 % for total kvælstof, 29,8 % for total fosfor og 29,5 % for BI 5 med en foderkvotient på 0,95 (BAT-kravet for BI 5 er uændret ift. bekendtgørelsen). Det skal i øvrigt understreges, at DCE, AU (og DTU Aqua) anbefaler, at overholdelse af et BAT-krav udregnes som en årlig værdi, dvs. nettoudledningen af stof i et måleår divideret med måleårets fiskeproduktion inklusiv døde fisk. Der kan ikke meningsfuldt beregnes overholdelse af BAT-krav per prøvetagning, da bl.a. udledninger og fiskebestanden varierer over tid, og BAT-kravene ønskes sammenholdt med andre størrelser, som også typisk kontrolleres og opgøres ud fra data for et helt måleår, bl.a. produktionsbidrag, rensegrader, udledninger m.v. Et dambrug vil som udgangspunkt forsøge at optimere sin produktion ift. til tilladte maksimale udledninger i miljøgodkendelsen, dvs. producere flest mulige fisk og samtidig overholde sine udlederkrav. Dette kan sikres dels ved at minimere variationen i udledningerne hen over året, så spredningen i egenkontroldata minimeres, dels ved optimering af produktionen, herunder udnytte renseforanstaltningernes kapacitet, så stabil produktion som muligt og eventuelt etablere flere/forbedre eksisterende renseforanstaltninger. Den manglende overensstemmelse, der kan fremkomme i bekendtgørelsen mellem de maksimale udledninger i bilag 2 og BAT-kravene i bilag 7, kan illustreres ved et eksempel. I notatudkast fra DCE, AU Prøvetagning ved mindre dambrug af Lars M. Svendsen og Søren Erik Larsen vises eksempler på dambrug, der netop kan overholde et givent udlederkrav med en gennemsnitlig årlig udledning, der ligger langt under (1), noget under (2) og kun lidt under (3) udlederkravet hvor det første dambrug har stor variation i udledninger hen over året og det sidste en beskeden variation hen over året. Antages dambrugene (kaldet 1, 2 og 3) alle at have F till på 20 tons og bruge 20 tons foder, og at deres udledninger ligger henholdsvist 34 %, 20 % og 5 % under udlederkravet for netop at overholde udlederkontrollen, når der tages højde for en årlige variation i udledningerne (standardafvigelsen), og antages alle tre dambrug fuldt ud at anvende deres foderkvote, vil det svare til, at de tre dambrug med en foderkvotient på 0,95 har haft en maksimal nettoudledning og dermed BAT på henholdsvis: 32,7 kg TN, 2,3 kg TP og 45,3 kg BI 5 pr. tons fisk 39,6 kg TN, 2,8 kg TP og 54,9 kg BI 5 pr. tons fisk 47,0 kg TN, 3,3 kg TP og 65,2 kg BI 5 pr. tons fisk. I dette tilfælde vil dambrug 3, som har udledt mest stabilt fordi det antages at blive driftet mest stabilt og have en mindre andel af vandløbsbidrag end de to andre dambrug og trods overholdelse af udlederkravene ikke overholde BAT-kravene for TN, som er 42 kg pr. tons fisk og TP som er 3,2 kg pr. tons fisk og kan lige overholde det for BI 5 som er 65 kg pr. tons fisk. Omvendt overholder de to dambrug med større/store årlige variationer BATkravene, fordi de for at overholde udlederkontrollen skal holde sig langt under udlederkravet (i dette eksempel ved så reelt at skulle have bedre rensning end dambrug 3 og/eller fordi de renser på vandløbsbidraget). Hvis de mindsker variationen i udledningerne, risikerer de ikke længere at kunne overholde BAT-kravet. Med krav om 26 prøve pr. år efter regulering på ud- 9

10 lederkontrol, brug af mindre vand og lavere vandløbsbidrag vil i de flest tilfælde betyde, at den målte variation i udledningerne mindskes, og dambrugene vil kunne udlede tættere på udlederkravet, men dermed være i større risiko for så ikke at kunne overholde BAT-kravene. Såfremt en fjerde dambruger udleder præcist som dambrug nummer 2, men kun har anvendt 80 % af foderkvoten, og dermed kun produceret 80 % af produktionen ved dambrug 2, bliver hans BAT: 49,5 kg TN, 3,5 kg TP og 68,6 kg BI 5 pr. tons fisk, og dermed vil han overskride alle BAT-kravene. Det betyder eksempelvis, at en dambruger, der udleder langt under udlederkravet og overholder dette, f.eks. et 100 tons (F till) anlæg, der netto udleder 100 kg P (som jf. tabel i bilag 2 i bekendtgørelsen vil have en tilladelse til at udlede maksimalt 320 kg TP) og producerer 28 tons fisk og overholder foderkvotient på 0,95, vil overskride BAT-kravet, fordi BAT beregnes til 3,6 kg TP pr. tons fisk. Denne dambruger kan være i gang med at bygge en bestand op eller have haft sygdom, så der ikke er brugt så stor andel af det foder, som han kunne. Tilsvarende kan der på et dambrug være negative nettoudledninger som vist i Svendsen et al. (2013) grundet højt vandløbsbidrag. Her vil udlederkravet let kunne overholdes, og der vil kunne beregnes et negativt BAT, så det også er opfyldt men i virkeligheden behøver dette dambrug ikke at have renset overhovedet på selve produktionsbidraget. Denne type dambrug vil stå med en væsentlig udfordring, når vandløbsbidraget reduceres væsentligt eller helt forsvinder. Disse eksempler illustrerer, at der kan være en række tilfælde, hvor der ikke er overensstemmelse mellem de maksimale udledninger jf. tabel 2 og BATkravene i tabel 7. Med DTU Aqua s og DCE, AU s forslag i tabel 2a og 2b sikres bedre overensstemmelse, men der vil - især for dambrug, som ikke udnytter den foderkvote, der er forudsat ved fastlæggelse af de maksimale udlederkrav fuldt ud, kunne være eksempler, hvor BAT-kravene fortsat kan være mere restriktive end udlederkravene. 3.1 Moderfisk Ved en relativ lav udfodring som f.eks. på moderfisk er det ikke hensigten, at der skal være nogen egentlig tilvækst. En relativ stor andel eller det meste af foderets energi går til fiskens basale stofskifte ( vedligeholdelse ) og foderkvotienten stiger (kan være op til 4). Dette er uddybet i notat fra DTU Aqua (Pedersen, 2013) For moderfisk afspejler foderets sammensætning og energiindhold endvidere typisk moderfiskenes behov m.h.p. rognsætning m.v., hvorfor energiindhold og vækstegenskaber i foderet normalt er reduceret. En del af den tilførte energi medgår til moderfiskens produktion af æg/rogn. Hold af moderfisk for produktion af æg/yngel/sættefisk udgør derfor et særskilt problem ved beregninger og forhold omkring fastlæggelse af egentlig foderkvotient. For anlæg, som alene holder moderfisk og producerer æg/yngel, kan der derfor ikke reelt fastsættes et krav om en maksimal foderkvotient, og dermed bliver specifikke BAT-krav vanskelige at definere for en sådan produktion. 10

11 Forholdene og den konkrete produktion på et givent anlæg med moderfisk/yngel produktion bør derfor kunne vurderes individuelt hvad angår BAT-krav. 3.2 Store fisk Store fisk på fra ca. 1 kg eller større kan ofte være kønsmodne og foderkvotienten derfor som under Moderfisk beskrevet svær at fastlægge retningsgivende. Ved en egentlig produktion uden kønsmodne fisk kan der normalt forventes en foderkvotient (FK) på 1,1 1,3, afhængig af anvendt fodertype og energiindhold i det anvendte foder. Store fisk vil producere en større andel af produktionsbidraget på opløst form. Grundet ovenstående betragtninger vedrørende foderkvotienten kunne BAT-kravet for en sådan produktion overvejes relateret til kilo anvendt foder i stedet for pr. kg produceret fisk. Nedenstående værdier er foreslået i tidligere notat til Dansk Akvakultur (Pedersen et al., 2013a vedlagt som bilag 1 til dette notat) og beregnet ud fra FK=3: BI 5: 92,2 kg per tons foder Total kvælstof: 75,6 kg per tons foder Total fosfor: 12,5 kg per tons foder Såfremt BAT-krav ønskes udtrykt pr. kg tilvækst (fisk) og alene anvendt på egentlig produktion af store fisk (og dermed ikke for moderfisk) - vil der ved anvendelse af beregnet produktionsbidrag (FK=1,2, foder 42-30, P- indhold 0,9 %) og samme rensegrader som for øvrig dambrugsproduktion (jf. forslag til tabel 2a og 2 b) fremkomme de i tabel 5 angivne BAT-værdier. Tabel 5 DTU, Aqua og DCE, AU s forslag til BAT-krav for produktion af store ørred (over 1 kg, men ikke for moderfisk) forudsat samme rensekrav som ligger bag tabel 2a og 2b. Produktionsstørrelse Jf. Kvælstof Fosfor BI 5 F till 0-25 tons 44 kg/ton fisk (+0 %) tons 39 kg/ton fisk (+0 %) tons 30 kg/ton fisk (+0 %) kg/ton fisk (0 %) 4,2 kg/ton fisk (+ 27 %) 3,1 kg/ton fisk (+ 29 %) 2,7 kg/ton fisk (+ 29 %) 1,8 kg/ton fisk (+ 29 %) 87 kg/ton fisk (+ 34 %) 71 kg/ton fisk (+34 %) 37 kg/ton fisk (+32 %) 19 kg/ton fisk (+36 %) 3.3 Andre arter Andre arter produceret i ferskvandsdambrug udgjorde ifølge Dansk Akvakultur i 2012 under 2 % af den samlede dambrugsproduktion, heraf 53 tons bækørred, 109 tons kildeørred og 384 tons andre arter (bl.a. Rødding og Brødding). Der produceres ofte en blanding af disse arter, og evt. en lille 11

12 produktion heraf sammen med regnbueørred. Ifølge Pedersen (2013) og Dansk Akvakultur er erfaringen, at der tilsyneladende er lavere tilvækst (højere foderkvotient) sammenlignet med regnbueørred (10-20 %), men der findes ikke data og dokumentation på dette. Desuden vides det heller ikke, om indholdet af kvælstof og fosfor i disse arter afviger væsentligt fra indholdet i regnbueørred og tilsvarende omkring fordøjelighed, foderspild m.v. ved denne type produktion. DTU Aqua og DCE, AU har således ikke på nuværende tidspunkt noget fagligt grundlag for at kunne anbefale alternative BAT-krav for disse produktionstyper. 12

13 4 Ammonium krav for model 1 dambrug Dansk Akvakultur har rejst en problemstilling i relation til (4) store model 1 dambrug, der ikke kan/har meget svært ved at overholde udlederkravene for ammonium. Det skyldes, at model 1 dambrugene er miljøgodkendte uden krav om biofilter og derfor kun i meget begrænset omfang kan fjerne ammonium over dambruget, eftersom hverken plantelaguner, slamkegler og mikrosigter umiddelbart fjerner noget (ret meget) heraf (Pedersen et al. 2013b og Svendsen et al, 2008). Miljøstyrelsen har derfor ønsket en vurdering fra DCE, AU af, hvad en dispensation fra udlederkravene for ammonium betyder for vandløbet nedstrøms dambruget. DCE, AU forstår problemstillingen således, at man ikke vil ændre på den mængde total kvælstof, der må udledes fra dambruget, men alene overveje om der kan dispenseres ift. kvælstofbidraget fra ammonium. Herved vil der ikke ske nogen yderligere tilførsel af total kvælstof til fjernrecipienten. DCE, AU har tidligere i et notat til Miljøstyrelsen belyst problemstillingen omkring sammenhængen mellem ammonium-kvælstofudledninger fra dambrug og påvirkning af nedstrøms vandløbsfauna som fisk og invertebrater (Kristensen et al., 2011). Omsætningen af en enhed ammonium-kvælstof kræver 4 gange mere ilt end omsætning af en tilsvarende enhed BI 5. Men hvor en del af det udledte BI 5 udledes på partikulært form og aflejres på vandløbsbunden umiddelbart nedstrøms dambruget, så er ammonium-kvælstof kun på opløst form og opblandes med vandløbsvandet og omsættes over en længere vandløbsstrækning, og vil derfor give en forholdsvis mindre påvirkning umiddelbart nedstrøms dambruget. Under normale forhold vil det ikke være særligt sandsynligt, at omsætning af ammonium-kvælstof vil føre til iltsænkning i vandløb, da de bakterier, der nedbryder ammonium (NH 4+ ) er langsomt voksende og ikke findes i store mængder på vandløbsbunden (Kristensen et al., 2011). Det er mere sandsynligt, at der opstår en akut giftvirkning, idet ammonium indgår i en ligevægt med ammoniak (NH 3), som er ph og temperaturafhængig: NH 4 + < > NH 3 + H +, hvor både højere ph og temperatur forskyder ligevægten mod ammoniak (højre), som er meget giftigt både for fisk og bunddyr (Kristensen et al., 2011). Ifølge den nye bekendtgørelses bilag 2 er der for tre forskellige produktionsstørrelser (F till) angivet en maksimal udledning pr. tons foder af ammonium kvælstof. Anvendes de fra bilag 1 maksimale tilladte vandforbrug for de tre produktionsstørrelser, kan det beregnes, hvor meget dette svarer til i koncentration: F till 25 tons: 0,26 mg NH 4-N /l 25 tons < F till 230 tons: 0,74 mg NH 4-N /l F till >230 tons: 2,9 mg NH 4-N /l. 13

14 I den gamle bekendtgørelse var udlederkravet 0,4 mg NH 4-N /l, men i den ny bekendtgørelse er det for alle dambrug og især ved produktion F till >25 tons foder også en væsentlig mindre mængde vand, der må indtages pr. kg relateret foderforbrug. Det medfører, at den vandmængde, der udledes fra dambrug under den nye bekendtgørelse for dambrug med F till >25 tons foder, typisk ligger under % af medianminimum. Der kommer således langt større fortynding, når stoffet udledes i vandløbet end ved regulering under den gamle bekendtgørelse, hvor den udledte vandmængde typisk kunne være op til 50 % af medianminimum. Ud fra en mængdebetragtning vil der, hvis der tillades 0,4 mg NH 4-N /l i udledning, hvor denne udgør halvdelen af medianminimum, kunne tillades den dobbelte koncentration, hvis der for samme dambrug og vandløb kun udledes 25 % af medianminimum, og med den 5 dobbelte koncentration, hvor udledningen udgør 10 % af medianminimum. Det vil således give samme udledte stofmængde, men en lidt højere koncentration (efter opblanding) i vandløbet nedstrøms dambruget: Medianminimum 500 l/s og vandløbskoncentration 0,1 mg NH 4- N/l. Udledning 250 l/s, koncentration 0,4 mg NH 4-N/l. Udledt mængde pr år: kg NH 4-N og opblandet koncentration nedstrøms 0,20 mg NH 4-N /l. Medianminimum 500 l/s og vandløbskoncentration 0,1 mg NH 4- N/l. Udledning 125 l/s, koncentration 0,8 mg NH 4-N/l. Udledt mængde pr år: kg NH 4-N og opblandet koncentration nedstrøms 0,24 mg NH 4-N /l. Medianminimum 500 l/s og vandløbskoncentration 0,1 mg NH 4- N/l. Udledning 50 l/s, koncentration 2 mg NH 4-N/l. Udledt mængde pr år: kg NH 4-N og opblandet koncentration nedstrøms 0,27 mg NH 4-N /l. I DCE, AU s notat fra 2011 (Kristensen et al., 2011) om Udledergrænseværdier for dambrug og betydningen for nærrecipienten konkluderes det: Det vurderes, at den nuværende udledergrænseværdi for NH 4-N godt kan fordobles til 0,8 mg/l uden det har negative konsekvenser for nærrecipienten, under forudsætning af der ikke er kombinationseffekter. Dette sker på baggrund af en vurdering af ammonium koncentrationer i danske (jyske) vandløb, hvor meget uioniseret ammoniak, der kan komme ved forskellige NH 4+ - koncentrationer, ph og temperatur samt LC50 værdier for fisk og invertebrater i vandløb. Således vil det kræve en ammonium-n koncentration på over 2,33 mg/l ved 12 C og 1,19 mg/l ved 21 C for at der kan opnås en koncentration på 0,025 mg NH 3/l, som er under den laveste LC50 værdi for fisk, der er mere sensitive overfor ammoniak end invertebrater. Dansk Akvakultur har i deres ændringsforslag til den nye bekendtgørelse (Dansk Akvakultur, 2012) konkret foreslået at hæve udlederkravet fra 25,4 til 32,6 kg ammonium-n pr. tons foder ved F till > 230 tons (dvs. med 22 %). Det betyder, at den relaterede udledte koncentration ønskes hævet fra 2,9 mg NH 4-N /l til 3,7 mg NH 4-N /l. Hvis vi anvender median koncentrationen for ammonium- N i jyske vandløb på 0,081 mg/l (Kristensen et al., 2013) og højt ansat regner med, at dambruget udleder en vandmængde på 25 % af 14

15 medianminimum (0,25 * Q mm), vil en ændring fra 2,9 til 3,7 mg NH 4-N /l ændre den fuldt opblandede koncentration nedstrøms dambruget fra: (2,9*0,25*Q mm) + 0,081 * Q mm ))/(0,25 Q mm + Q mm) = 0,806 Q mm/1,25 Q mm = 0,645 mg/l til: (3,7*0,25*Q mm) + 0,081 * Q mm ))/(0,25 Q mm + Q mm) = 1,006 Q mm/1,25 Q mm = 0,805 mg/l Hvis udledningerne kun udgør 10 % af medianminimum (som vil være tilfældet for mange store dambrug), vil den fuldt opblandede koncentration nedstrøms dambruget tilsvarende ovenfor ændres fra 0,271 mg NH 4-N /l til 0,345 mg NH 4-N /l. Heraf fremgår, at man ligger pænt under de 1,19 mg NH 4-N /l som ved 21 C kunne give en ammoniak koncentration, der nærmer sig LC50 for de mest følsomme fiskearter. Man kan derfor godt umiddelbart forsvare at tillade en højere ammoniumkvælstof udledning. Frem for generelt at tillade en højere maksimum udledning for alle store dambrug, kunne der til de få store model 1 dambrug gives mulighed for dispensation, så udlederkravet for disse blev hævet til 32,6 kg NH 4-N pr. tons F till ved F till > 230 tons. Man skal være opmærksom på, at man ved at øge den tilladte udledning af ammonium-kvælstof ikke samtidig tillader højere maksimale ammoniumkvælstof koncentrationer, da den er reguleret af udledergrænseværdien fra den gamle bekendtgørelse (på 0,4 mg NH 4-N) og forholdet mellem Q mm og aktuelle vandafledning fra dambruget (Q va). 15

16 5 Referencer Bekendtgørelse og ferskvandsdambrug, Bekendtgørelse om ferskvandsdambrug. BEK nr af 20/11/ sider. Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug, Bekendtgørelse nr. 130 af 8. februar 2012 Miljøministeriet. Dansk Akvakultur, Dambrugsbekendtgørelse: Ændringsforslag. Notat, 4pp. Kristensen, E., Wiberg-Larsen, P. & Svendsen, L.M., Udledergrænseværdier for dambrug og betydningen for nærrecipienten. Fagligt baggrundsnotat til Miljøstyrelsen fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, juni 2011, 25 s Pedersen, P. B Skriftligt input vedrørende moderfisk og personlig kommunikation, DTU Aqua. Pedersen, P.B., Fagligt notat til belysning af flere forhold vedrørende foder. Notat fra DTU Aqua til Miljøstyrelsen, Erhverv, dateret 23. september 2013, 8 s. Pedersen, P.B., Dalsgaard, A. J.T. & Svendsen, L.M., 2013a. Fagligt notat med forslag til reviderede BAT-værdier. Fagligt notat fra DTU Aqua, 9. april 2013, 6 p Pedersen, P.B., Dalsgaard, A. J.T. & Svendsen, L.M., 2013b. Renseforanstaltninger på klassiske dambrug muligheder og effekter. Underrapport 2 til Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr Dansk Akvakultur 11s. Svendsen, L.M., Sortkjær, O., Ovesen, N.B., Skriver, J., Larsen, S.E., Boutrup, S., Pedersen, P.B., Rasmussen, R.S., Dalsgaard, A.J.T., Suhr, K., Modeldambrug under forsøgsordningen. Faglig slutrapport for måle- og dokumentationsprojekt for modeldambrug. DTU Aqua, Technical University of Denmark. DTU Aqua-rapport nr , 226 p. Svendsen, L.M., Larsen, S.E., Dalsgaard, A.J.T. & Michelsen, K., Renseeffektivitet på model 1 dambrug. Rapportering af WP4 under dambrugsteknologiprojektet. Faglig rapport fra DMU nr. 842, 106 s. Svendsen, L.M., Dalsgaard, A.J.T., Pedersen, P.B. & Michelsen, K., Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug. DCE, AU s bidrag til arbejdspakke 1 (WP1) under projekt optimering af driften på klassiske dambrug, 20 s. 16

17 6 Bilag 1 DTU AQUA DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NOTAT Af: Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua, Anne Johanne Tang Dalsgaard, DTU Aqua & Lars M. Svendsen, DCE, Aarhus Universitet 9. april 2013 akvak PBP Notat med forslag til reviderede BAT-værdier på dambrug Baggrund I Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug (Bekendtgørelse 1308/2/2012) er der i Bilag 7 anført en række krav til BAT-værdier (angivet som specifik udledning) for dambrug under en given størrelse. Følgende krav er anført: Produktionsstørrelse jvf. F till Kvælstof Fosfor BI tons 42 kg/tons fisk 3,2 kg/tons fisk 65 kg/tons fisk tons 35 kg/tons fisk 2,5 kg/tons fisk 35 kg/tons fisk tons 28 kg/tons fisk 2,1 kg/tons fisk 20 kg/tons fisk kg/tons fisk 1,4 kg/tons fisk 14 kg/tons fisk Tabel 1. BAT værdier i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug (Bekendtgørelse 1308/2/2012) Efterfølgende gennemgang af data og litteratur vedrørende rensepotentialet og diskussion af BATkravene har påvist, at disse værdier vil være endog meget svære at overholde for mange dambrug især med Ftill på under tons. Problemstillingen forstærkes af at dambrugene fremover enten skal indtage betydeligt mindre vandløbsvand eller slet ikke må indvinde overfladevand, hvorved der ikke er noget vandløbsbidrag at rense på, som ellers i dag på en række dambrug bidrager til at øge dambrugenes stoftilbageholdelse og der med rensegraderne. For anlæg til moderfisk, rogn/æg og yngelproduktion er der ligeledes stort behov for opstilling af reviderede værdier. For regnbueørreder over ca. 800 g/stk., for saltvandsproduktion samt for produktion af andre arter udestår ligeledes en fastlæggelse. 17

18 Baseret på et møde i september 2012 anfører Dansk Akvakultur (DA): BAT-krav i bilag 5[7] justeres på baggrund af fagligt input fra DTU Aqua og DCE AU. De anførte bemærkninger om foderkvotienter, samt ny viden om renseteknologier på traditionelle dambrug gør, at BAT-kravene skal ændres. Vi lægger til grund, at udmøntningen af BAT-krav skal respektere akvakulturudvalgets anbefaling om, at BAT-krav skal anvendes til at løfte bunden for en ressourceeffektiv produktion, og at de bør revideres løbende. Vi anerkender, at det faglige grundlag for at fastsætte BAT-krav er begrænset. Det beror bl.a. på manglende viden om produktionsbidrag, effekt af renseteknologier på traditionelle dambrug, vandløbsbidragets betydning for rensegrader og manglende viden om de faktiske udledninger fra dambrug, der ikke er omlagt til modeldambrug. Vi mener, at BAT-krav skal fastsættes med afsæt i den nyeste viden på områder. Dansk Akvakultur har på den baggrund anmodet DTU Aqua og DCE AU om at udarbejde et fagligt notat om BAT-krav til dambrug. Derfor anbefaler vi, at BAT-krav justeres i henhold til dette notat. Dette notat skal ses på denne baggrund og er således en udløber af mødet som et resultat af en bestilling fra DA. Faglig baggrund Flere tidligere arbejder danner faglig baggrund for de anførte anbefalinger og der er taget udgangspunkt i disse, hvorfor der for specifik faglig baggrund for de anbefalede BAT skal henvises til disse. Blandt de centrale elementer er DTU Aquas Produktionsbidragsmodel samt diverse artikler og notater desangående, samt kapitel til rapport vedr. projektet: Klassiske dambrug v/per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua, Anne Johanne Tang Dalsgaard, DTU Aqua & Lars M. Svendsen, DCE, AU af August Renseforanstaltninger på traditionelle dambrug - muligheder og effekter. Der henvises i øvrigt til nedenstående referenceliste. I Beskrivelse af standardiseret produktionsbidrag som udgangspunkt for overgang til regule-ring på udledning, april 2011 beskrives dette i detaljer. Med foderkvotienten sat til 0,95 bliver værdierne udtrykt som kg/ton produceret fisk hhv. 91 kg BI5, 53 kg N og 4,63 kg P/ton produceret fisk. Det er vigtigt her at understrege, at det bagvedliggende dokumentationsarbejde alene vedrører regnbueørreder op til ca. 800 g/stk. i ferskvand. For større regnbueørreder og i saltvand foreligger der endnu ikke tilsvarende dokumentation, ligesom der ikke gør det hverken for andre arter/krydsninger af laksefisk eller for andre mulige opdrætsarter. Såfremt fjernelsen af organisk stof (BI 5) og fosfor sættes til 20 % og fjernelsen af kvælstof til 7 % jf. standardrensegraderne i den gamle Dambrugsbekendtgørelse svarer produktionsbidraget i dette beregningseksempel til en specifik udledning på 73 kg BI 5, 49 kg N og 3,70 kg P pr. kg fisk produceret. Ved fastlæggelsen af BAT-krav er der taget udgangspunkt i hvad forskellige renseforan-staltninger kan fjerne af henholdsvis partikler og omsætte/fjerne af de opløste stoffer. Der er taget udgangspunkt i, at det er produktionsbidraget, der skal renses på og at kravene skal kunne opfyldes for et dambrug, hvor vandløbsbidraget kun udgør en lille del sammenlignet med produktionsbidraget. Der foreslås en rensning som tager udgangspunkt i de i [2] anførte værdier for forventet effekt af samlet rensning; opdelt på Miljøstyrelsens størrelses-inddeling efter foderforbrug (F till): 0-25 t: Bundfældning + 10 % yderligere rensning på alle stoffer t: Slamkegler ved udløb/centralt samt bundfældningsbassin og fodertypeskift samlet t: Mekanisk filter, slamkegler samt bundfældningsbassin og fodertypeskift samlet >230 t: Slamkegler, biofiltre og plantelagune samt bundfældningsbassin og fodertypeskift samlet 18

19 I nedennævnte forslag til reviderede BAT-værdier er der en betydelig skærpelse af rensekrav, især for de større dambrug sammenlignet med den forventede samlet effekt af rensning som fremgår af [2]. I beskrivelsen ovenfor ligger der ikke nogen fremhævning eller angivelse/foreskrivning af bestemte renseteknologier. Adskillige rense- og driftsteknologier vil kunne frembringe tilsva-rende rensegrader og effektiviteter, ligesom kombinerede effekter kan påvirke rensningen. Men der er dog taget udgangspunkt i, hvad der for de forskellige foderstørrelses-kategorier er realistisk at kunne etablere af forskellige renseforanstaltninger. Forslaget til reviderede BAT-krav-værdier bliver herefter, som følger i tabel 2. Produktionsstørrelse Kvælstof Fosfor BI 5 Jvf. F till 0-25 tons 44 kg/ton fisk (47,5-42) 3,3 kg/ton fisk (3,9-2,5) 65 kg/ton fisk (79-55) tons 39 kg/ton fisk (42-35) 2.4 kg/ton fisk (2,5 2,2) 53 kg/ton fisk (55 39) tons 30 kg/ton fisk (35 27) 2,1 kg/ton fisk (2,2 1,4) 28 kg/ton fisk (39-28) kg/ton fisk 1,4 kg/ton fisk 14 kg/ton fisk Tabel 2. Forslag til reviderede BAT-krav Det kunne være en mulighed også at opdele BAT-kravene mere glidende ift. F till f.eks. ved at definere BAT-kravet for TN som værende fra 47,5 til 42 kg pr. ton fisk for F till 0 til 25 tons, 42 til 35 for for F till mellem 25 og op til 55 tons og det er disse værdier der er indsat i parentes i tabellen. For den mindste størrelseskategori er forslaget ikke nødvendigvis optimalt, men desuagtet indebærer forslaget, at ved F till 0-1 ton er BAT-kravet 47,5 kg N pr. ton fisk, for F till 1-2 tons 47,3 kg N pr. ton fisk, F till tons 42 kg N pr. ton fisk og så fremdeles. For den største foderkategori gælder det samme BAT-krav uanset F till. En sådan inddeling i trin á 1 ton produktion anbefales, eller en helt glidende opdeling, som anført i nedenstående tabel 3 hvor der er indsat formler, så BAT-kravene indenfor en given produktionsstørrelse også kan udregnes helt kontinuert afhængig af produktionen. Man indsætter produktionsvolumen jvnf. F till som X og beregner BAT-kravet. Produktionsstørrelse Kvælstof Jvf. F till kg/ton fisk 0-25 tons 42 + (47,5-42)/(25)*(25-X) = ,5/25*(25-X) tons 39 + (42-35)/(55-25)*(55-X) = /30*(55-X) tons 27 + (35 27)/(230-55)*(230-X) = /175*(230-X) Fosfor kg/ton fisk 2,5 + (3,9-2,5)/(25)*(25-X) = 2,5 + 1,4/25*(25-X) 2,2 + (2,5-2,2)/(55-25)*(55-X) = 2,2 + 0,3/30*(55-X) 1,4 + (2,2 1,4)/(230-55)*(230-X) = 1,4 + 0,8/175*(230-X) BI 5 kg/ton fisk 65- (65-55)/(25)*(25- X) = /25(*X-25) 39 + (55-39)/(55-25)*(55-X) = /30*(55-X) 28 + (39-28)/(230-55)*(230-X) = /175*(230-X) kg/ton fisk 1,4 kg/ton fisk 14 kg/ton fisk 19

20 Tabel 3: Forslag med reviderede BAT-krav med glidende overgang mellem produktionsstørrelser hvor X er produktionsstørrelsen (i tons fisk/år) jvnf. F till i den givne produktionsstørrelse Vandløbsbidrag Hvor dambrug fremover indtager overfladevand og hvor det partikulære vandløbsbidrag udgør en væsentlig andel af den samlede stofbalance over dambruget kunne det i et eller andet omfang være relevant at justere BAT-kravene. Under projektet Klassiske dambrug er der beregnet på betydningen af vandløbsbidragets størrelse på nettoudledningen fra 6 dambrug og nettorensegrader. Der er en tendens til, at jo større andel vandløbsbidraget udgør desto større nettorensegrad og mindre nettoudledning fra dambrugene, men kun i ét tilfælde er det statistisk signifikant [3]. Til gengæld er det tydeligt, at der på disse klassiske dambrug sker en fjernelse af en del af vandløbsbidraget som medfører lavere nettoudledninger end hvad der kunne opnås med fjernelse af produktionsbidrag med bundfældning for nogle af dambrugene med mikrosigter. I forhold til rensning på klassiske dambrug er det først og fremmeste relevant, hvor stor en andel af vandløbsbidraget som er på partikulær form. I [2] er der med regneeksempler vist, at den partikulære del af vandløbsbidraget som et groft gennemsnit udgør 90 % af total N partikulær stoftilførsel og godt 70 % af total partikulær stoftilførsel til et dambrug, der anvender 250 l/s pr 100 tons foder. Ved 75 l/s pr. 100 tons foder er andelen for kvælstof ca. 75 % og fosfor godt 40 %. Som omtalt bør der beregnes på betydeligt flere data i relation til vandløbsbidraget for at kvalificere betydningen heraf. Der er dog alligevel medtaget et eksempel på, hvordan man på en simpel måde kunne tage højde for vandløbsbidraget ift. BAT-kravene ved at indføre nogle korrigerede BAT-krav (tabel 4), idet vandløbsbidraget beregnes som den samlede mængde kvælstof, fosfor og organisk stof målt i indtagsvandet (altså ikke kun den partikulære del). BAT-kravene foreslås kun at gælde, når vandløbsbidraget udgør mere end 50 % af den samlede stoftilførsel til dambruget for et givent stof. Der er på nuværende tidspunkt ikke fagligt grundlag for at graduere yderligere i forhold til vandløbsbidragets andel af den samlede stoftilførsel til et dambrug. Med flere data kunne man ligefrem overveje at udvikle kontinuert justerede BAT-krav, hvor der tages højde for den relative størrelse af vandløbsbidraget, men det vil kræve betydelig kvantificering og relatering af vandløbsbidragets andel, hvorfor der ikke umiddelbart forventes at kunne laves meget sofistikerede modeller for betydningen af vandløbsbidraget ift. korrigerede BAT-krav. Produktionsstørrelse Kvælstof Fosfor BI 5 Jvf. F till 0-25 tons 37 kg/tons fisk 2,6 kg/tons fisk 50 kg/tons fisk tons 33 kg/tons fisk 2.0 kg/tons fisk 43 kg/tons fisk tons 27 kg/tons fisk 1,8 kg/tons fisk 20 kg/tons fisk kg/tons fisk 1,4 kg/tons fisk 14 kg/tons fisk Tabel 4: Foreslåede BAT-værdier hvis vandløbsbidraget udgør mere end 50 % af den samlede stoftilførsel af et givent stof Vurdering af overholdelse Det fremgår ikke af Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug hvorledes det kontrolleres hvorvidt BAT-krav er overholdt. Der er ved vurderingen i dette notat taget udgangspunkt i en forståelse af, at dette vurderes ved at tage nettoudledningen (kg) over et år (kalender eller produktionsår) og dividere dette med produktionen (inklusiv vægt af døde fisk) i tons i samme periode. 20

21 Moderfisk og yngelanlæg Som tidligere anført gør der sig særlige forhold gældende for så vidt angår moderfiskeanlæg og herunder æg- og yngelproduktion. Sådanne anlæg producerer ikke fisk i normal forstand, og for mange moderfisk består indfodringen primært i vedligeholdelsesfodring, da formålet ikke er fiskevækst som sådan men snarere fodring til god kondition og optimal rognsætning. Idet der ofte ikke er tale om egentligt produktion giver det ikke umiddelbar mening at udtrykke udledningen i kg pr. t produceret fisk. Med en høj foderkonvertering (FK), ofte på 3 eller mere, vil udledningen således udtrykt blive endog meget høj. Det foreslås derfor i stedet at anvende udledning pr. kg foder. Følgende værdier vil kunne foreslås anvendt, beregnet ud fra FK=3, såfremt der da skal opstilles ensartede BAT-krav til sådanne anlæg: BI 5: 92 kg/t foder Total-N: 76 kg/t foder Total-P: 12.5 kg/t foder Samtidigt skal det understreges, at der vil være behov for dispensationsmuligheder baseret på individuelle forhold. Æg/moderfiske-anlæg, der udgør rygraden i Danmarks regnbueørredproduktion, indtager alle af især sygdomsmæssige årsager renest mulige vand, herunder ofte borevand, vældvand og lignende uden nævneværdigt stofindhold (dvs. intet vandløbsbidrag). Forholdene og den konkrete produktion på et givent anlæg bør derfor kunne individuelt vurderes for så vidt angår BAT-krav. Referencer [1] Pedersen, P.B. (April 2011). Beskrivelse af standardiseret produktionsbidrag som udgangspunkt for overgang til regulering på udledning. Notat fra DTU Aqua [2] Pedersen, P.B., Dalsgaard, A.J.T. & Svendsen, L.M. (August 2012). KapiteI i rapport vedrørende Klassiske dambrug : Renseforanstaltninger på traditionelle dambrug muligheder og effekter. Dansk Akvakultur. 10 pp. [3] Svendsen, L.M., Dalsgaard, A.J.T, Pederen, P.B. Michelsen, K (2012). KapiteI i rapport vedrørende Klassiske dambrug : Næringsstoffjernelse (NPO) og BAT på klassiske dambrug. Dansk Akvakultur, 19 pp. [4] Dalsgaard, A.J.T. & Pedersen, P.B. (2011). Solid and suspended/dissolved waste (N, P, O) from rainbow trout (Oncorhynchus mykiss). Aquaculture, Vol. 313, No. 1-4, 2011, p [5] Svendsen, L.M., Sortkjær, O., Ovesen, N.B., Skriver, J., Larsen, S.E., Boutrup, S., Pedersen, P.B., Rasmussen, R.S., Dalsgaard, A.J.T., Suhr, K., Modeldambrug under forsøgsordningen. Faglig slutrapport for måle- og dokumentationsprojekt for modeldambrug. DTU Aqua, Technical University of Denmark. DTU Aqua-rapport nr , 226 p. 21

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne

Læs mere

Ændring af metode til beregning af foderopskrivning

Ændring af metode til beregning af foderopskrivning Ændring af metode til beregning af foderopskrivning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. december 2013 Rettet: 24. februar 2014 og 10.marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt

Læs mere

Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter

Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter Renseforanstaltninger på klassiske dambrug - muligheder og effekter Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua, Anne Johanne Tang Dalsgaard, DTU Aqua & Lars M. Svendsen, DCE, AU Produktionsbidrag og vandløbsbidrag

Læs mere

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt

Læs mere

An 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold

An 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold NOTAT Til Miljøstyrelsen Erhverv J.nr. MST-1251-00068 Ref. Thobj Vedr. Notat til belysning af forhold vedr. foder 23. september 2013 Endelig 24/11 13 Notat MSt PBP Fagligt notat til belysning af flere

Læs mere

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune Modeldambrug og foderopskrivning Jakob Larsen, Holstebro Kommune Disposition Dambrugsudvalget Modeldambrug typer fordele og ulemper Renseeffekt Regneeksempel modeldambrug 1 Forsøgsordningen for modeldambrug

Læs mere

Vilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse (revurdering) af 12. april 2016

Vilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse (revurdering) af 12. april 2016 Teknik og Miljø Rakkeby Dambrug v. Aquapri A/S Durupvej 44, Glyngøre 7870 Roslev Dato: 08-06-2017 Sagsnr.: 773-2015-30322 Navn: Jette Vester Direkte tlf.nr.: 99707072 E-mail jette.vester@morsoe.dk Vilkårsændringer

Læs mere

RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG

RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG Rapportering af WP4 under dambrugsteknologiprojektet Faglig rapport fra DMU nr.842 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Optimering af driften på klassiske dambrug

Optimering af driften på klassiske dambrug Optimering af driften på klassiske dambrug Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-5 Rapport for projekt optimering af drift på klassiske dambrug Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra

Læs mere

NY KONTROLMETODE FOR UDLEDNINGER FRA FERSKVANDSDAMBRUG

NY KONTROLMETODE FOR UDLEDNINGER FRA FERSKVANDSDAMBRUG NY KONTROLMETODE FOR UDLEDNINGER FRA FERSKVANDSDAMBRUG Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 212 2016 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Døstrup Dambrug. Baggrund

Døstrup Dambrug. Baggrund Modeldambrug Lars M. Svendsen DMU, FORS Modeldambrug Baggrund for modeldambrug Hvad er et modeldambrug Formål og perspektiver Hvilke dambrug er med i forsøgsordningen? Overordnet indretning af modeldambrug

Læs mere

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Arbejdspakke 1a: Næringsstoffjernelse (N, P, O) på klassiske dambrug Anne Johanne Tang Dalsgaard og Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua

Arbejdspakke 1a: Næringsstoffjernelse (N, P, O) på klassiske dambrug Anne Johanne Tang Dalsgaard og Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua Arbejdspakke a: Næringsstoffjernelse (N, P, O) på klassiske dambrug Anne Johanne Tang Dalsgaard og Per Bovbjerg Pedersen, DTU Aqua. Baggrund Lundby Dambrug blev udvalgt som eksempel på et klassisk dambrug

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29

Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29 Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen Strandgade 29 Produktionsår: Amt: 1401 København K Havbrugets navn: Tlf. 7254 4000 E-mail: mst@mst.dk www.mst.dk

Læs mere

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5

Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5 Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5 Hoven Mølle Dambrug. Tillæg til miljøgodkendelse Nedenstående oplysninger er oplysninger fra dambrugets konsulent. Hjælpestoffer Kontrolperiodens længde Med

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1)

Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1) Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1) I medfør af 7, stk. 1, 7 a, stk. 1 og 2, 29, 35, stk. 2, 39, stk. 3 og 4, 41 b, stk. 1, 73, stk. 1 og 2, og 110, stk.

Læs mere

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2015 Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2.måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Svendsen,

Læs mere

Lovtidende A Udgivet den 14. februar Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1)

Lovtidende A Udgivet den 14. februar Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1) Lovtidende A 2012 Udgivet den 14. februar 2012 8. februar 2012. Nr. 130. Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1) I medfør af 7, stk. 1, 7 a, stk. 1 og 2, 29,

Læs mere

Juni, Formaldehyd omsættes/reduceres ved 3 processer uanset dambrugstype: - En umiddelbar reduktion - En mikrobiel omsætning - En fortynding

Juni, Formaldehyd omsættes/reduceres ved 3 processer uanset dambrugstype: - En umiddelbar reduktion - En mikrobiel omsætning - En fortynding Juni, 2009 Notat vedr. omsætningsrater for formaldehyd i 3 typer dambrug, traditionelle jorddambrug, model 1 dambrug og model 3 dambrug til bestemmelse af udledningskoncentrationer og mængder. Udarbejdet

Læs mere

Høringsnotat. Udkast til ny bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug (dambrugsbekendtgørelsen)

Høringsnotat. Udkast til ny bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug (dambrugsbekendtgørelsen) Erhverv Ref. sezce Den 2. december 2016 Høringsnotat Udkast til ny bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug (dambrugsbekendtgørelsen) Bekendtgørelsen blev i udkast

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel Overordnet Nærværende hjælpeark beskriver en gruppe af nøgletal, der overordnet har til formål at belyse det der fremover benævnes rensning bedre end krav. Det vil sige, hvor meget et selskab renser det

Læs mere

Statistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion

Statistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion Statistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion 0.1 Navn Akvakultur, struktur og produktion 0.2 Emnegruppe Landbrug 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v. NaturErhvervstyrelsen Center

Læs mere

Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1)

Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1) BEK nr 130 af 08/02/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-1251-00012 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008 ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.

Læs mere

Produktionsbidrag og dambrugsmodel: manual og modelforudsætninger

Produktionsbidrag og dambrugsmodel: manual og modelforudsætninger Produktionsbidrag og dambrugsmodel: manual og modelforudsætninger DTU Aqua-rapport nr. 309-2016 Af Anne Johanne Tang Dalsgaard og Per Bovbjerg Pedersen Produktionsbidrag og dambrugsmodel: manual og modelforudsætninger

Læs mere

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.

Læs mere

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Lokal rensning af vejvand med skivefilter Lokal rensning af vejvand med skivefilter En mulig BAT? WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav Miljømålsloven

Læs mere

Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang

Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.; Skriver, J.; Larsen, S.E.; Pedersen, Per Bovbjerg; Rasmussen, Richard Skøtt; Dalsgaard, Anne Johanne Tang Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 14, 2016 Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Udkast (bedes ikke journaliseret)

Udkast (bedes ikke journaliseret) Udkast (bedes ikke journaliseret) Udledergrænseværdier for dambrug og betydningen for nærrecipienten. Baggrundsnotat til Miljøstyrelsen fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Afdeling for

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Foreløbig konklusion:

Foreløbig konklusion: Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen

Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I PRÆSTATIONSPRØVNING - SAMMENLIGNING MELLEM BKG. 866 OG FORSLAG TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE 1 Baggrund Ved høring af revideret bekendtgørelse om analysekvalitet

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Modeldambrug. Specifikationer og godkendelseskrav Rapport fra faglig arbejdsgruppe. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 183

Modeldambrug. Specifikationer og godkendelseskrav Rapport fra faglig arbejdsgruppe. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 183 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Modeldambrug Specifikationer og godkendelseskrav Rapport fra faglig arbejdsgruppe Arbejdsrapport fra DMU, nr. 183 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier

Læs mere

Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus

Læs mere

Modeldambrug under forsøgsordningen

Modeldambrug under forsøgsordningen Modeldambrug under forsøgsordningen Faglig slutrapport for Måle- og dokumentationsprojekt for modeldambrug Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag

Læs mere

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES WATER TECHNOLOGIES Separat regnvand Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen

Læs mere

En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug

En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug Teknisk rapport Redigeret af: Lars M. Svendsen Danmarks Miljøundersøgelser Per Bovbjerg Pedersen Danmarks Fiskeriundersøgelser

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen

Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

Nørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Nørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Nørå Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening M iljøpr ojekt nr. 449 1999 Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening Lektor, cand.scient., lic.tech. Helle Holst IMM, Institut for Matematisk Modellering DTU, Danmarks

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Ejstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Ejstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Ejstrupholm Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 2. måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg Bilag 2 Forklaring til skemaerne for: - Oplande - Udløb - Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Masterplan. - udvikling af akvakultur i Ringkøbing Skjern Kommune

Masterplan. - udvikling af akvakultur i Ringkøbing Skjern Kommune Masterplan - udvikling af akvakultur i Ringkøbing Skjern Kommune 2009-2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...4 2. Analyse og beskrivelse af den forventede udvikling i dambrugserhvervets foderforbrug og

Læs mere

Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet

Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 20, 2017 Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.;

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Handicaprevisionen (HR) forklaret

Handicaprevisionen (HR) forklaret Handicaprevisionen (HR) forklaret HR udføres årligt i januar måned for spillere i handicapgruppe 1-5 *, og bliver automatisk udregnet af det administrationssystem som golfklubben benytter. Resultatet af

Læs mere

Indretning og drift af modeldambrug

Indretning og drift af modeldambrug Indretning og drift af modeldambrug Ejstrupholm Dambrug Modeldambrug Organisk stof Total-P Total-N 0,20 0,20 Standarddambrug 0,07 0,70 0,55 Modeldambrug I 0,07 0,50 0,45 Modeldambrug II og IIa 0,15 0,45

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes

Læs mere

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste Nye tider for grovfoderanalyser til heste Hest i Danmark leverer analyser specielt til heste. Analysecertifikatet du modtager indeholder analyserede- og beregnede værdier på foderet nedenfor finder du

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Chr. Graver cand. scient. biologi

Chr. Graver cand. scient. biologi Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:

Læs mere

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet

Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 09, 2017 Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.;

Læs mere

Produktivitetsanalyse af danske dambrug

Produktivitetsanalyse af danske dambrug Fødevareøkonomisk Institut Bilag 7 Faggruppe for Miljø- og Naturressourceøkonomi Rasmus Nielsen September 2010 Produktivitetsanalyse af danske dambrug Danmark og EU investerer i bæredygtigt fiskeri Projektet

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i

Læs mere