Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk"

Transkript

1 Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion fra barnets side under læsningen. Ved at engagere barnet sprogligt under læsningen bliver barnet udfordret mere rent intellektuelt, hvilket resulterer i bedre sprogfærdigheder samtidig med at metoden stimulerer barnets abstrakte tænkning. Dialogisk læsning kan anvendes målrettet til at understøtte specifikke kompetencer som at øge (det ekspressive og receptive) ordforråd og narrative kompetencer, ligesom den dialogiske læsning kan an vendes mere generelt som udgangspunkt for gode samtaler. Dialogisk læsning er en enkel og effektiv metode til at understøtte børns tilegnelse af talesproglige kompetencer, der nemt kan tilpasses de øvrige pædagogiske tiltag i dag tilbuddet. At dialogisk læsning også har vist sig at have en effekt på børn med sproglige udfordringer betyder, at disse børn kan støttes igennem en aktivitet, som af de fleste børn opleves som naturlig, engagerende og sjov. Brugen af dialogisk læsning med inddragelse af de understøttende sprogstrategier 1 er en metode som lægger op til en fælles aktivitet, der tager udgangspunkt i det enkelte barns særlige sproglige forudsætninger, når pædagogen er bevidst om, hvordan hun støtter hvert enkelt barn igennem den måde hun selv bruger sproget på. At dialogisk læsning også kan benyttes af forældrene gør metoden særlig an vendelig. En kortlægning af forskningen indenfor området har vist, at der er belæg for at fremhæve metodens kvaliteter i børnehaven og at opfordre pædagoger til at gøre brug af den og in struere forældrene i, hvordan de kan anvende den dialogiske læsning sammen med deres børn. Det skal understreges, at dialogisk læsning kan styrke alle børns sproglige udvikling, uanset om de har særlige sproglige udfordringer, eller om de er inde i en helt normal og alderssvarende udvikling, men for alle børn gælder det, at når de voksne udfordrer bør nene lidt over evne, forsøger børnene at leve op til de voksnes forventninger. Den dialogiske læsning tager udgangspunkt i børnenes forskellige behov og forudsætnin ger. De børn der ikke så ofte får læst op derhjemme, skal møde læsningen i børnehaven og de forældre, der ikke læser sammen med deres børn, skal gøres opmærksomme på, hvor vigtigt det er, og de skal lære, hvordan de selv kan anvende dialogisk læsning. Når dialogen er vigtig, er det, fordi ord bliver til produktivt sprog, når de anvendes i sam tale i mange forskellige kontekster. Når børnene bruger nye ord i en samtale, bliver de efterhånden en del af det aktive ordforråd. Dialogisk læsning er altså noget andet end al mindelig højtlæsning eller oplæsning, fordi børnene bliver opfordret til selv at tage ordet. Her handler det i høj grad om, at den voksne er i stand til at lytte, holde pauser og give børnene taletid. Skal højtlæsningen fungere som en sprogstimulerende aktivitet, må pædagogen nøje over veje, hvordan børnegruppen sammensættes. Det kan f.eks. være efter sproglige færdighe der eller efter børnenes interesser. Pædagogen skal også være opmærksom på børnegrup børnegrup børnegrup pens størrelse. Normalt kan der være omkring fem børn i en gruppe - tre er sommetider det bedste antal, men nogle gange kan der være op til otte alt efter børnegruppens sam mensætning, optagethed osv. 1 Se teksten Understøttende sprogstrategier til kursets 2. dag 1

2 En model for dialogisk læsning Den dialogiske læsning består, som ordet angiver, af to aktiviteter: dialog og læsning. Me toden bygger i sin oprindelige form på tre overordnede strategier, som kan bruges under hele læseforløbet: - Brug teknikker der opmuntrer barnet under oplæsningen (stil spørgsmål til barnet) - Giv maksimal informativ feedback under læsningen (fortolk og udvid det bar net siger) - Giv støtte der passer til barnets nærmeste udviklingszone Før læsningen Når disse strategier omsættes til pædagogisk praksis, kan de se sådan ud: Læs bogen før du læser den med børnene. Dan dig et billede af, hvad du vil tale om og spørge ind til i historien. Gør læsningen til noget trygt og særligt. Præsentér bogen for børnene: Tal om forsiden og bagsiden: Hvad mon bogen hand ler om? Hvad mon der står uden på bogen? Fortæl, hvem der har skrevet og tegnet bogen. Stil åbnende spørgsmål til barnet om bogens udseende. Lad evt. børnene sidde med en lille genstand som har en særlig betydning i histo rien. Under læsningen Lyt til barnet og vær åben for spørgsmål undervejs. Når børnene stiller spørgsmål, så stop op og tal med dem om mulige svar. Følg børnenes nysgerrighed, vær nærværende, spørg ind til deres interesse og vent på deres svar. Lyt til svarene og inddrag dem så vidt muligt i samtalen Gør børnene til medfortællere. Ved genlæsning: opfordr børnene til at fortælle det, de kan huske, fx f f ud fra bil bil bil lederne. Hjælp børnene til at sætte ord på fortællingen, hvis de ikke kan huske de rette ord og vendinger. Forklar de ord børnene ikke kender i forvejen og tilføj gerne ny viden. Efter læsningen Snak med barnet om indholdet også efter at bogen er lukket. Brug de nye ord, som bogen indeholder - jo flere gange børnene hører ordene, jo større sandsynlighed er der for, at de husker dem og selv vil anvende dem. 2

3 Under hele forløbet er det vigtigt, at samtalen bruges aktivt og at børnene kommer til orde. Der bygges videre på fortællingens forløb med genfortælling, forskellige former for samtale eller måske med dramatisering af bogens handling. Børnene skal være aktive Narrative kompetencer, altså det at kunne fortælle, er en del af det mundtlige sprog. Når man dyrker det dialogiske som en interaktiv form og lader børn selv fortælle som en del af samværet omkring bovgen, gælder det igen, at spørgeteknikkerne må være åbnende: Fortæl mere?, Hvad skete der så?, Hvorfor tror du det?. Det kan ofte være en god idé at spørge mere konkret udpegende ( hvad kan du se der? ) for så senere at stille større sprog lige krav om fortælling. Selvom det er formålet, at børnene selv skal fortælle, er det vigtigt med feed back og støtte i spørgeteknikken. Det kan ske ved at pege hændelser og personer i bogen ud og spørge helt konkret til disse. Nu har jeg fortalt om denne side, kan du fortælle mig, hvad der sker på den næste side? eller: Prøv at se, hvad der sker nu, eller Hvorfor græder børnene?, Hvad tror du, der sker bagefter?. Fokuseret indsats I sprogpakken beskrives det, hvordan man kan arbejde målrettet med de børn, som har vist sig at have særlige eller fokuserede behov efter at de er blevet sprogvurderet med So cialministeriets nye sprogvurderingsmateriale Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen. Børn med fokuserede behov deles op i grupper, der har forskellige sproglige profiler. De kan have fokuserede behov i forhold til receptive kompe tencer (forståelse af talesprog), produktive kompetencer (produktion af talesprog), lydlig opmærksomhed og kommunikative kompetencer. I denne tekst beskrives, hvordan man kan anvende dialogisk læsning til at styrke børns sproglige udvikling i forhold til forskel lige sproglige profiler. Dialogisk læsning kan avendes til at styrke alle typer af sproglige udfordringer, men den har især effekt i forhold til at styrke de receptive og de produktive talesproglige kompe tencer, dvs. forståelse og produktionen af talesprog og her har dialogisk læsning især be 3

4 tydning for udvikling af ordforråd. Dialogisk læsning kan dog også bruges til at styrke den lydlige opmærksomhed - herunder de tidlige læse- og skrivekompetencer - og til at træne de kommunikative færdigheder. Nedenfor gennemgås hvad man skal lægge vægt på i den dialogiske læsning, når man vil styrke de enkelte profiler. Børn med receptive vanskeligheder Dialogisk læsning er særlig velegnet til at styrke børns receptive kompetencer, da man kan arbejde fokuseret med børns forståelse af de enkelte ord og de sammenhænge, som ordene indgår i. Den fiktive historie i sig selv træner børns ordforråd, og den præsenterer rigere sproglige muligheder for at sætte ord ind i flere forskellige typer af sammenhænge end det mundtlige talesprog. Derfor træner den traditionelle højtlæsning også børns sprogforståelse i almindelighed. Har barnet særlige udfordringer i forhold til forståelse af talesprog, er det især centralt at have fokus på, om barnet har forstået de enkelte ord. Sær ligt fokus på indlæringen af nye ord er væsentligt for børn med receptive vanskeligheder, og det anbefales derfor i forbindelse med den dialogiske læsning at træne en række ud valgte ord, såkaldte målord, som gentages igen og igen. Målord Målordene kan øves i alle faser af den dialogiske læsning. De kan anvendes i samtalen om bogen før den læses, så mange gange som muligt i løbet af den dialogiske oplæsning og i samtalen om bogen, efter den er læst. Forskningen har vist, at træning af målord er en me get effektiv måde at hjælpe børn med forsinket sproglig udvikling på. Undersøgelser viser, at børnene ikke kun lærer de ord, som specifikt trænes, men også øger deres ordforråd i forhold til andre ord. Det er dog som omtalt afgørende, at ordene trænes over en længere periode på flere uger. Jo større problemer barnet har, jo mere intensiv og langvarig skal træningen være. Effekten kan desuden øges betragteligt ved at forældrene inddrages. Forældrene kan få en liste med hjem med de målord, der trænes, og de kan anvende ordene såvel i samtalen med barnet som i dialogisk læsning derhjemme. Ud over at træne målord er det særlig vigtigt at anvende følgende understøttende sprog strategier i den dialogiske læsning med børn, der har receptive vanskeligheder: forklare ord barnet ikke kender i forvejen hjælpe barnet med at sætte ord på relatere til noget barnet kender fortolke og udvide hvad barnet siger Forklare ord barnet ikke kender i forvejen Børn har brug for at få forklaret, hvad ord, de ikke kender, betyder, og de forstår bedst, hvad de nye ord betyder, hvis ordene relateres til noget, som de kender i for vejen (jf. strategien: relatere til noget barnet kender ). Når man læser billedbøger er det også oplagt at bruge illustrationer til at forklare nye ord med. 4

5 Hjælpe barnet med at sætte ord på Barnet kan lede efter et ord, når det skal forklare noget eller svare på et spørgsmål, og her er det vigtigt, at den voksne hjælper barnet med at finde frem til det eller de ord, som barnet leder efter (jf. strategien fortolke og udvide hvad barnet siger). Relatere til noget barnet kender Studier af hukommelse og læring viser, at vi lærer ved at forbinde det nye og ukendte med noget kendt. Det er derfor meget nemmere for barnet at lære nye ord, hvis barnet kan forbinde de nye ord med ord eller betydninger, som det alle rede kender, eller hvis barnet kan forbinde ordene med egne oplevelser og erfarin ger. Fortolke og udvide hvad barnet siger Børn, der har problemer med at forstå sproget, har også problemer med at ud trykke sig. Det er afgørende, at disse børn får hjælp til at udvikle sproget ved at den voksne hjælper dem med at udtrykke sig ved at udvide og fortolker det barnet siger. Hvis barnet udtrykker sig mangelfuldt eller utydeligt (såvel lydligt som be tydningsmæssigt) skal den voksne forsøge at tyde det barnet siger og oversætte til et forståeligt sprog. Dette vil støtte barnet og giver det mulighed for at bruge den voksne som sproglig rollemodel. Når børn har vanskeligt ved at forstå talesproget er det vigtigt, at man tilpasser det sprog lige niveau, så det rammer deres nærmeste udviklingszone. Åbne og abstrakte spørgsmål vil være særligt svære for børn med receptive problemer. Det er derfor vigtigt, at sproget ikke er for vanskeligt, og at man aktivt hjælper barnet med at udtrykke sig. Det er også vigtigt, at man gentager de samme ord mange gange, og at man i det hele taget stilladserer barnets sprogbrug. Dialogisk læsning er en god ramme for at fastholde målrettede øvelser med børn, der har receptive problemer. Børn med produktive vanskeligheder Når børn har produktive problemer kan det skyldes, at de har vanskeligt ved at forstå sproget, og i så fald kan man følge de ovenstående anbefalinger. Børn kan dog også have produktive problemer uden at have forståelsesproblemer og i så fald er målet, at barnet i højere grad udtrykker sig sprogligt. I det følgende er der fokus på dette, og der anvendes derfor nogle andre strategier end de ovenfor nævnte. I anvendelsen af den dialogiske læsning i bestræbelserne på at hjælpe børn med produktive vanskeligheder er der i høj grad fokus på dialogen. Den dialogiske læsning er et middel til at indlede en samtale med barnet, som får barnet til at producere sprog. Til dette formål kan man arbejde med målord som beskrevet ovenfor med fokus på at lære barnet at bruge bestemte ord, men man kan også anvende følgende understøttende sprog strategier: vente på barnets svar følge barnets interesse bruge åbnende spørgsmål 5

6 Vente på barnets svarv Voksne vil gerne hjælpe barnet og lære det noget nyt, og derfor kommer de ofte, uden at de ved eller vil det, til at overtage samtalen og bogstaveligt talt tage or dene ud af munden på barnet. I stedet skal den voksne vente på barnets svar, og det er særlig vigtigt mht. børn med produktive problemer. Et barn kan have vanskeligheder med at udtrykke sig, fordi det har brug for længere tid til at formulere sig eller til at få mod til at sige noget. Det vigtigste er derfor, når der stilles spørgsmål i forbindelse med dialogisk læsning, at give sig god tid til at vente på barnets svar. Følge barnets interesse Det er nemmere at få børn til at udtrykke sig, hvis de er optaget af noget. Det øger mængden af talesprog, hvis barnet kan udtrykke sig om noget, som interesserer barnet. Derfor skal man lade den dialog, der udfolder sig ud fra læsningen af en bog, følge de spor, som barnet selv fører samtalen ind på. Dette vil få barnet til at tale mere og dermed bedre træne de produktive kompetencer. Bruge åbnende spørgsmål Spørgsmål, som barnet kan besvare med ja eller nej, får ikke barnet til at sige meget. Derfor er det vigtigt at stille åbnende spørgsmål, som inviterer barnet til at bruge flere ord og lave længere sætninger. Spørgsmålene skal dog ikke være for åbne, da meget åbne spørgsmål kan være vanskelige at svare på, eller også vil de blive besvaret meget generelt ( Hvad synes du om bogen?. Den er god ). I stedet skal man stille mere konkrete spørgsmål, der åbner mod et længere svar (fx Hvor for blev pigen ked af det? ). I forhold til børn med produktive problemer kan det være en god idé at gentage de samme spørgsmål flere gange, så børnene får lejlighed til at øve sig på det samme over længere tid. Børn med vanskeligheder med lydlig opmærksomhed Børn der har vanskeligheder med lydlig opmærksomhed har brug for at øve sig på at kunne høre sproglydene. Forskningsundersøgelser viser, at det støttevr børnenes lydlige opmærksomhed, hvis den voksne i forbindelse med den dialogiske læsning arbejder med såkaldte lydlige samtaler. Den voksne kan med afsæt i en billedbog om alfabetet eller andre bøger tale med barnet om ordenes begyndelseslyde, arbejde med rimord eller lave sanglege. Det er en stor hjælp for børn med vanskeligheder i forhold til den lydlige op mærksomhed, hvis de mere eksplicit bliver gjort opmærksomme på bogstavernes lyde. Den lydlige opmærksomhed kan også styrkes ved at klappe eller hoppe stavelser. Når børns lydlige opmærksomhed vurderes i Socialministeriets nye sprogvurderingsmate riale, er det også for at teste børns tidlige læse- og skriveforudsætninger. Hvis børnene har problemer med den lydlige opmærksomhed, vil de få vanskeligt ved at lære at læse, når de kommer i skole. Den nyeste forskning viser forholdsvis entydigt, at det vil hjælpe disse børn markant, hvis deres lydlige opmærksomhed styrkes i dagtilbuddet. Det er ikke hen sigten, at barnet skal lære alle bogstaver men at barnet udvikler en opmærksomhed over for sprogets lydside og overfor bogstaver og ord som fænomener, der findes i verden. Det er en del af børns tidlige læse- og skriveforudsætninger, at de får en forståelse af bogen som konvention (at den har en forfatter, en for- og bagside, læses fra venstre mod højre 6

7 etc.), og at børnene forstår, at bogen er bygget op af ord. Selve det at kunne identificere og tælle ord styrker også børns tidlige læse- og skriveforudsætninger og er derfor en del af det, der i Socialministeriets nye sprogvurderingsmateriale forbindes med lydlig opmærk somhed. Ligeledes er det vigtigt, at børnene er opmærksomme på, at en sætning består af ord og ikke er en sammensmeltet lydmasse. Denne forståelse kan trænes ved, at børnene klapper ordene i sætningen og tæller dem (fx Se en hund). I forhold til tosprogede er det vigtigt at være opmærksom på, at de skal håndtere flere typer af konventioner for skriftsprog (deres skriftegn kan være anderledes, ligesom læse retningen kan være det). Det er ikke et problem for tosprogede, at der er flere normer, det styrker tværtimod deres metasproglige forståelse, men det er en hjælp for de tosprogede, at man eksplicit taler om de forskellige skriftnormer. Dette vil også hjælpe etsprogede dan ske børn til at få et mere bevidst blik på det danske sprog som et sprog blandt andre sprog. Børn med kommunikative vanskeligheder Hvis man læser dialogisk med børn, som har særlige vanskeligheder med de kommunika tive kompetencer, er det centralt at have særligt fokus på at træne de regler, der gælder for en god samtale. Barnet skal lære turtagning, dvs. barnet skal selv have rum og plads til at tale, men det skal også kunne lytte og give plads til andre børn. Barnet skal lære at afkode den voksne og de andre børns intention i samtalen, og det skal lære at kunne fastholde det samme emne i længere tid. Reglerne for den gode samtale kan gøres tydelige ved at den voksne før den dialogiske læsning gør opmærksom på, hvilke regler der gælder, når den vokse stiller spørgsmål til børnene (fx at de skal tale en ad gangen og vente på hinandens svar eller at de skal tale om et bestemt emne). Den voksne kan også hjælpe barnet med at afkode de sproglige intentio ner og usynlige sociale koder i kommunikationen ved at gøre dem tydelige for barnet. Den vokse kan fx forklare, at hun eller han ønsker, at barnet skal fortælle, hvad ordet betyder eller hvad barnets selv har oplevet, når den voksne stiller et spørgsmål. Det kan være van skeligt for børn med kommunikative problemer selv at afkode, hvilken type svar de skal komme med. Derfor kan barnet komme til at svare noget forkert eller bryde reglerne, uden at barnet selv ved det. Der er også børn, som har vanskeligt ved at kommunikere, fordi de er tilbageholdende af natur eller har andre typer problemer, som gør, at de ikke selv tager initiativ til at deltage i samtaler. I forhold til disse børn kan dialogisk læsning være med at skabe strukturerede rammer, der kan understøtte deres deltagelse i kommunikation med andre børn eller den voksne. 7

8 Mål og fokus Uanset hvilken type sproglige vaskeligheder, barnet eller børnene har, er det centralt, at pædagogen inden læsningen vælger fokus for og mål med den dialogiske læsning. Hvor dan hun på den ene side stiller sig til rådighed som rollemodel i den måde hun anvender sproget på, og hvordan hun på den anden side anvender sproget til at inddrage børnene og få dem til at deltage aktivt i samtalen. Det er her vigtigt at understrege, at en fokuseret indsats ikke kun er til glæde for børn med fokuserede behov men til glæde for alle børn. 8

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Børn lærer sproget af deres forældre

Børn lærer sproget af deres forældre Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Indledning. Biblioteket

Indledning. Biblioteket DIALOGISK LÆSNING Denne folder er lavet til pædagoger, der vil udvikle børns sprog gennem dialog. Folderen tager udgangspunkt i det praksisnære og er tænkt som inspiration til arbejdet med dialogisk læsning.

Læs mere

Sprogarbejde i hele institutionen:

Sprogarbejde i hele institutionen: Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da

Læs mere

Tal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn

Tal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Understøttende sprogstrategier

Understøttende sprogstrategier UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Understøttende sprogstrategier Dag- og fritidstilbud UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier Strategier som voksne kan bruge til at støtte og udvikle den måde, som

Læs mere

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning t for dit barn Dialogisk læsning At læse højt med sit barn er rigtig hyggeligt. Samtidig er det også en af de største sproggaver, du kan give

Læs mere

Sprog i Dagplejen Odense Kommune

Sprog i Dagplejen Odense Kommune Sprog i Dagplejen Odense Kommune 6. undervisningsgang 6/20/2018 Højtlæsning, sang og tematisk progarbejde Justin Markussen-Brown, PhD justin@sprogklar.dk www.sprogklar.dk Program for i dag Check your understanding

Læs mere

De understøttende sprogstrategier i Sprogpakken er:

De understøttende sprogstrategier i Sprogpakken er: Samtaler i hverdagen De daglige samtaler er et centralt udgangspunkt for at arbejde med børns sproglige udvikling. Det er vigtigt, at samtalerne altid tager udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle kompetencer,

Læs mere

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit

Læs mere

for Dagtilbuddet Skovvangen

for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Vi lærer sprog. Kampagne for årgang databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning. Uge

Vi lærer sprog. Kampagne for årgang databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning. Uge Vi lærer sprog Kampagne for årgang 2012 databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning Uge 4-24 2017 Følg og dokumenter børnenes udbytte af jeres pædagogiske arbejde med Vi lærer Sprog et af de mange

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Struktureret tematisk sprogarbejde

Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring

Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der

Læs mere

Styrk hverdagssamtalen

Styrk hverdagssamtalen UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Styrk hverdagssamtalen Webinar, EMU Dagtilbud, 3. april 2014 Malene Slott, ph.d. EMU redaktør Adjunkt, Pædagogik og læring UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag - fortsat. Det ny sprogvurderingsmateriale 3 år og inden skolestart

Lovgrundlag. Lovgrundlag - fortsat. Det ny sprogvurderingsmateriale 3 år og inden skolestart Lovgrundlag Greve Kommune - dagtilbud Sprogvurdering Før, under og efter? 2004 Sprogvurdering af alle tosprogede ( 4a i folkeskoleloven 2007 sprogvurdering af alle 3 årige 2010 ophævelse af 4a og kravet

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets

Læs mere

STYRK DIT BARNS SPROG

STYRK DIT BARNS SPROG STYRK DIT BARNS SPROG De 4 sproglige kompetencer: Produktivt talesprog: Ordforråd, grammatiske færdigheder, barnets evne til at fortælle historier af en række ord, begreber og komplekse sætninger. Receptivt

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Når mor og far taler andre sprog end dansk

Når mor og far taler andre sprog end dansk Hvor kan du få yderligere oplysninger? Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen Når mor og far taler andre sprog end dansk Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag). Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig

Læs mere

Præsentation af Rambølls ny sprogvurdering

Præsentation af Rambølls ny sprogvurdering Præsentation af Rambølls ny sprogvurdering Overordnede forskelle Selve sprogvurderingen Det tekniske og indtastning Rapporter Hjælp, fokuspunkter og noter Materialer til opfølgende indsatser Sprogvurdering

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Handleplan for læse- og sprogstrategier.

Handleplan for læse- og sprogstrategier. Handleplan for læse- og sprogstrategier. Daginstitution Midtbyen. Daginstitutionen "Midtbyen" er en gruppe af vuggestuer og børnehaver, som ligger i Midtbyen og på Silkeborg Bad, 2 km fra centrum. Vi er

Læs mere

Tema DIALOGISK LÆSNING. 12 billedbøger. der er gode at læse højt og tale om

Tema DIALOGISK LÆSNING. 12 billedbøger. der er gode at læse højt og tale om Tema DIALOGISK LÆSNING 12 billedbøger der er gode at læse højt og tale om w Når vi læser for vores børn er det ofte os der læser og barnet der lytter. Ved dialogisk læsning skaber du et samspil mellem

Læs mere

Evaluering af indsatsområder2015/16

Evaluering af indsatsområder2015/16 Evaluering af indsatsområder2015/16 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2015-2016... 4 Udmeldt indsatsområde: Digital læring 2015-2016... 5 Eget fokusområde: Sprog... 7 Eget fokusområde:

Læs mere

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk Sprogvurdering Risikofaktorer, Typer af sprogvurdering, Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Hvorfor sprogvurderer man børn? Pædagoger har altid interesseret sig for børns sprog og børns sproglige

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål,

Læs mere

Ti gode råd om dit barns sprog

Ti gode råd om dit barns sprog Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser

Læs mere

ialogisk læsning hvordan?

ialogisk læsning hvordan? Lotte Salling ialogisk læsning hvordan? Dialogisk læsning_indmad.indd 1 11/09/09 8:17:25 I ndhold Introduktion til dialogisk læsning...5 Otte gode grunde til at aktivere børn i oplæsningen....9 Oplæsning

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE Når vi ønsker at give børn mulighed og behov for at tilegne sig et stort sprog, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt og ikke stimulere dem. Sprogtilegnelse er

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres

Læs mere

Den nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag

Den nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag Den nye sprogvurdering Metode og normering Den nye sprogvurdering Metode og normering En del af dagtilbudsloven i 2007 og ændret i 2010 Skal ses i sammenhæng med skolelovens bestemmelse om sprogvurdering

Læs mere

Taleboblen på Næsbjerg Skole

Taleboblen på Næsbjerg Skole Taleboblen på Næsbjerg Skole Med fokus på sproget i samspil Taleboblen på Næsbjerg Skole Varde Kommune Taleboblen er en sproggruppe for 4-6 årige børn med svære tale/sprogvanskeligheder, hvor barnet deltager

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen.

Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen. Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen. Dette hæfte er en informationskilde og forhåbentlig også en hjælp til dig som forælder i forhold til den store opgave, dit barn i de kommende år

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1 Læreplan for Huset på Bakken 2013-2014 Tema Mål Metoder Handleplan Alsidig personlig Tage udgangspunkt i Sprogligt vil vi støtte udvikling At have indlevelse i andre barnets nærmeste børnene i at kunne

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Sproglig udvikling et fælles ansvar

Sproglig udvikling et fælles ansvar Sproglig udvikling et fælles ansvar Information til forældre med børn mellem 0 og 6 år Daginstitution Bankager Horsens Kommune Introduktion Kære forældre Den folder I nu sidder med er ment som en inspiration

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring Kommunernes Landsforening, 10. september 2012

Læs mere

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem. 12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Velkommen til Klynge VE1 s. Sprogarbejde

Velkommen til Klynge VE1 s. Sprogarbejde Et af vores store ønsker i klyngen er at få indrettet et legetek. Et legetek er et rum/ lokale, hvor man kan komme med en lille gruppe børn og lege forskellige sproglege, eller man kan låne sprogmateriale

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Læsetest oversigt: Klassetrin test tidspunkt 0. kl. Sprogvurderings materialet fra Socialstyrelsen august/september 1.kl. OS 64 Resultatet

Læs mere

Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation. Inspirationsmateriale fra PPR Haderslev

Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation. Inspirationsmateriale fra PPR Haderslev 1. Kende mange ord (et spørgsmål om kvantitet) 2. Ved meget om det enkelte ord (et spørgsmål om kvalitet) 3. Kan bruge dem i kommunikation (et spørgsmål om kontrol) 1. Kende mange ord (et spørgsmål om

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE HVINNINGDALSKOLEN U TEAM -1 SPROGVURDERING KLASSERAPPORT Rambøll Sprog

SILKEBORG KOMMUNE HVINNINGDALSKOLEN U TEAM -1 SPROGVURDERING KLASSERAPPORT Rambøll Sprog SILKEBORG KOMMUNE HVINNINGDALSKOLEN U TEAM -1 SPROGVURDERING KLASSERAPPORT 217-4-27 Rambøll Sprog INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 2 SAMLEDE RESULTATER FOR KLASSEN 5 3 RESULTATER FOR DE ENKELTE ELEVER

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Sprog og læsehandleplan 0-6 år:

Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Blæksprutten - det kulturelle børnehus og Daginstitutionen Alderslyst: På baggrund af den kommunale sprog og læsestrategi samt pjecerne Udvikling af sprogfærdigheder hos

Læs mere

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER

Læs mere

Sprogindsatsen i Greve Kommune

Sprogindsatsen i Greve Kommune Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Sprogindsatser - der styrker børns sprog

Sprogindsatser - der styrker børns sprog Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

SPROGET KOMMER VIL DU MED?

SPROGET KOMMER VIL DU MED? SPROGET KOMMER VIL DU MED? FORORD Vi er 2 pædagogiske ledere i Silkeborg Dagpleje, der ønsker et større fokus på det pædagogiske sprogarbejde med børn i dagplejen. Vi har tænkt denne folder som et redskab

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere