Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk
|
|
- Philip Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion fra barnets side under læsningen. Ved at engagere barnet sprogligt under læsningen bliver barnet udfordret mere rent intellektuelt, hvilket resulterer i bedre sprogfærdigheder samtidig med at metoden stimulerer barnets abstrakte tænkning. Dialogisk læsning kan anvendes målrettet til at understøtte specifikke kompetencer som at øge (det ekspressive og receptive) ordforråd og narrative kompetencer, ligesom den dialogiske læsning kan an vendes mere generelt som udgangspunkt for gode samtaler. Dialogisk læsning er en enkel og effektiv metode til at understøtte børns tilegnelse af talesproglige kompetencer, der nemt kan tilpasses de øvrige pædagogiske tiltag i dag tilbuddet. At dialogisk læsning også har vist sig at have en effekt på børn med sproglige udfordringer betyder, at disse børn kan støttes igennem en aktivitet, som af de fleste børn opleves som naturlig, engagerende og sjov. Brugen af dialogisk læsning med inddragelse af de understøttende sprogstrategier 1 er en metode som lægger op til en fælles aktivitet, der tager udgangspunkt i det enkelte barns særlige sproglige forudsætninger, når pædagogen er bevidst om, hvordan hun støtter hvert enkelt barn igennem den måde hun selv bruger sproget på. At dialogisk læsning også kan benyttes af forældrene gør metoden særlig an vendelig. En kortlægning af forskningen indenfor området har vist, at der er belæg for at fremhæve metodens kvaliteter i børnehaven og at opfordre pædagoger til at gøre brug af den og in struere forældrene i, hvordan de kan anvende den dialogiske læsning sammen med deres børn. Det skal understreges, at dialogisk læsning kan styrke alle børns sproglige udvikling, uanset om de har særlige sproglige udfordringer, eller om de er inde i en helt normal og alderssvarende udvikling, men for alle børn gælder det, at når de voksne udfordrer bør nene lidt over evne, forsøger børnene at leve op til de voksnes forventninger. Den dialogiske læsning tager udgangspunkt i børnenes forskellige behov og forudsætnin ger. De børn der ikke så ofte får læst op derhjemme, skal møde læsningen i børnehaven og de forældre, der ikke læser sammen med deres børn, skal gøres opmærksomme på, hvor vigtigt det er, og de skal lære, hvordan de selv kan anvende dialogisk læsning. Når dialogen er vigtig, er det, fordi ord bliver til produktivt sprog, når de anvendes i sam tale i mange forskellige kontekster. Når børnene bruger nye ord i en samtale, bliver de efterhånden en del af det aktive ordforråd. Dialogisk læsning er altså noget andet end al mindelig højtlæsning eller oplæsning, fordi børnene bliver opfordret til selv at tage ordet. Her handler det i høj grad om, at den voksne er i stand til at lytte, holde pauser og give børnene taletid. Skal højtlæsningen fungere som en sprogstimulerende aktivitet, må pædagogen nøje over veje, hvordan børnegruppen sammensættes. Det kan f.eks. være efter sproglige færdighe der eller efter børnenes interesser. Pædagogen skal også være opmærksom på børnegrup børnegrup børnegrup pens størrelse. Normalt kan der være omkring fem børn i en gruppe - tre er sommetider det bedste antal, men nogle gange kan der være op til otte alt efter børnegruppens sam mensætning, optagethed osv. 1 Se teksten Understøttende sprogstrategier til kursets 2. dag 1
2 En model for dialogisk læsning Den dialogiske læsning består, som ordet angiver, af to aktiviteter: dialog og læsning. Me toden bygger i sin oprindelige form på tre overordnede strategier, som kan bruges under hele læseforløbet: - Brug teknikker der opmuntrer barnet under oplæsningen (stil spørgsmål til barnet) - Giv maksimal informativ feedback under læsningen (fortolk og udvid det bar net siger) - Giv støtte der passer til barnets nærmeste udviklingszone Før læsningen Når disse strategier omsættes til pædagogisk praksis, kan de se sådan ud: Læs bogen før du læser den med børnene. Dan dig et billede af, hvad du vil tale om og spørge ind til i historien. Gør læsningen til noget trygt og særligt. Præsentér bogen for børnene: Tal om forsiden og bagsiden: Hvad mon bogen hand ler om? Hvad mon der står uden på bogen? Fortæl, hvem der har skrevet og tegnet bogen. Stil åbnende spørgsmål til barnet om bogens udseende. Lad evt. børnene sidde med en lille genstand som har en særlig betydning i histo rien. Under læsningen Lyt til barnet og vær åben for spørgsmål undervejs. Når børnene stiller spørgsmål, så stop op og tal med dem om mulige svar. Følg børnenes nysgerrighed, vær nærværende, spørg ind til deres interesse og vent på deres svar. Lyt til svarene og inddrag dem så vidt muligt i samtalen Gør børnene til medfortællere. Ved genlæsning: opfordr børnene til at fortælle det, de kan huske, fx f f ud fra bil bil bil lederne. Hjælp børnene til at sætte ord på fortællingen, hvis de ikke kan huske de rette ord og vendinger. Forklar de ord børnene ikke kender i forvejen og tilføj gerne ny viden. Efter læsningen Snak med barnet om indholdet også efter at bogen er lukket. Brug de nye ord, som bogen indeholder - jo flere gange børnene hører ordene, jo større sandsynlighed er der for, at de husker dem og selv vil anvende dem. 2
3 Under hele forløbet er det vigtigt, at samtalen bruges aktivt og at børnene kommer til orde. Der bygges videre på fortællingens forløb med genfortælling, forskellige former for samtale eller måske med dramatisering af bogens handling. Børnene skal være aktive Narrative kompetencer, altså det at kunne fortælle, er en del af det mundtlige sprog. Når man dyrker det dialogiske som en interaktiv form og lader børn selv fortælle som en del af samværet omkring bovgen, gælder det igen, at spørgeteknikkerne må være åbnende: Fortæl mere?, Hvad skete der så?, Hvorfor tror du det?. Det kan ofte være en god idé at spørge mere konkret udpegende ( hvad kan du se der? ) for så senere at stille større sprog lige krav om fortælling. Selvom det er formålet, at børnene selv skal fortælle, er det vigtigt med feed back og støtte i spørgeteknikken. Det kan ske ved at pege hændelser og personer i bogen ud og spørge helt konkret til disse. Nu har jeg fortalt om denne side, kan du fortælle mig, hvad der sker på den næste side? eller: Prøv at se, hvad der sker nu, eller Hvorfor græder børnene?, Hvad tror du, der sker bagefter?. Fokuseret indsats I sprogpakken beskrives det, hvordan man kan arbejde målrettet med de børn, som har vist sig at have særlige eller fokuserede behov efter at de er blevet sprogvurderet med So cialministeriets nye sprogvurderingsmateriale Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen. Børn med fokuserede behov deles op i grupper, der har forskellige sproglige profiler. De kan have fokuserede behov i forhold til receptive kompe tencer (forståelse af talesprog), produktive kompetencer (produktion af talesprog), lydlig opmærksomhed og kommunikative kompetencer. I denne tekst beskrives, hvordan man kan anvende dialogisk læsning til at styrke børns sproglige udvikling i forhold til forskel lige sproglige profiler. Dialogisk læsning kan avendes til at styrke alle typer af sproglige udfordringer, men den har især effekt i forhold til at styrke de receptive og de produktive talesproglige kompe tencer, dvs. forståelse og produktionen af talesprog og her har dialogisk læsning især be 3
4 tydning for udvikling af ordforråd. Dialogisk læsning kan dog også bruges til at styrke den lydlige opmærksomhed - herunder de tidlige læse- og skrivekompetencer - og til at træne de kommunikative færdigheder. Nedenfor gennemgås hvad man skal lægge vægt på i den dialogiske læsning, når man vil styrke de enkelte profiler. Børn med receptive vanskeligheder Dialogisk læsning er særlig velegnet til at styrke børns receptive kompetencer, da man kan arbejde fokuseret med børns forståelse af de enkelte ord og de sammenhænge, som ordene indgår i. Den fiktive historie i sig selv træner børns ordforråd, og den præsenterer rigere sproglige muligheder for at sætte ord ind i flere forskellige typer af sammenhænge end det mundtlige talesprog. Derfor træner den traditionelle højtlæsning også børns sprogforståelse i almindelighed. Har barnet særlige udfordringer i forhold til forståelse af talesprog, er det især centralt at have fokus på, om barnet har forstået de enkelte ord. Sær ligt fokus på indlæringen af nye ord er væsentligt for børn med receptive vanskeligheder, og det anbefales derfor i forbindelse med den dialogiske læsning at træne en række ud valgte ord, såkaldte målord, som gentages igen og igen. Målord Målordene kan øves i alle faser af den dialogiske læsning. De kan anvendes i samtalen om bogen før den læses, så mange gange som muligt i løbet af den dialogiske oplæsning og i samtalen om bogen, efter den er læst. Forskningen har vist, at træning af målord er en me get effektiv måde at hjælpe børn med forsinket sproglig udvikling på. Undersøgelser viser, at børnene ikke kun lærer de ord, som specifikt trænes, men også øger deres ordforråd i forhold til andre ord. Det er dog som omtalt afgørende, at ordene trænes over en længere periode på flere uger. Jo større problemer barnet har, jo mere intensiv og langvarig skal træningen være. Effekten kan desuden øges betragteligt ved at forældrene inddrages. Forældrene kan få en liste med hjem med de målord, der trænes, og de kan anvende ordene såvel i samtalen med barnet som i dialogisk læsning derhjemme. Ud over at træne målord er det særlig vigtigt at anvende følgende understøttende sprog strategier i den dialogiske læsning med børn, der har receptive vanskeligheder: forklare ord barnet ikke kender i forvejen hjælpe barnet med at sætte ord på relatere til noget barnet kender fortolke og udvide hvad barnet siger Forklare ord barnet ikke kender i forvejen Børn har brug for at få forklaret, hvad ord, de ikke kender, betyder, og de forstår bedst, hvad de nye ord betyder, hvis ordene relateres til noget, som de kender i for vejen (jf. strategien: relatere til noget barnet kender ). Når man læser billedbøger er det også oplagt at bruge illustrationer til at forklare nye ord med. 4
5 Hjælpe barnet med at sætte ord på Barnet kan lede efter et ord, når det skal forklare noget eller svare på et spørgsmål, og her er det vigtigt, at den voksne hjælper barnet med at finde frem til det eller de ord, som barnet leder efter (jf. strategien fortolke og udvide hvad barnet siger). Relatere til noget barnet kender Studier af hukommelse og læring viser, at vi lærer ved at forbinde det nye og ukendte med noget kendt. Det er derfor meget nemmere for barnet at lære nye ord, hvis barnet kan forbinde de nye ord med ord eller betydninger, som det alle rede kender, eller hvis barnet kan forbinde ordene med egne oplevelser og erfarin ger. Fortolke og udvide hvad barnet siger Børn, der har problemer med at forstå sproget, har også problemer med at ud trykke sig. Det er afgørende, at disse børn får hjælp til at udvikle sproget ved at den voksne hjælper dem med at udtrykke sig ved at udvide og fortolker det barnet siger. Hvis barnet udtrykker sig mangelfuldt eller utydeligt (såvel lydligt som be tydningsmæssigt) skal den voksne forsøge at tyde det barnet siger og oversætte til et forståeligt sprog. Dette vil støtte barnet og giver det mulighed for at bruge den voksne som sproglig rollemodel. Når børn har vanskeligt ved at forstå talesproget er det vigtigt, at man tilpasser det sprog lige niveau, så det rammer deres nærmeste udviklingszone. Åbne og abstrakte spørgsmål vil være særligt svære for børn med receptive problemer. Det er derfor vigtigt, at sproget ikke er for vanskeligt, og at man aktivt hjælper barnet med at udtrykke sig. Det er også vigtigt, at man gentager de samme ord mange gange, og at man i det hele taget stilladserer barnets sprogbrug. Dialogisk læsning er en god ramme for at fastholde målrettede øvelser med børn, der har receptive problemer. Børn med produktive vanskeligheder Når børn har produktive problemer kan det skyldes, at de har vanskeligt ved at forstå sproget, og i så fald kan man følge de ovenstående anbefalinger. Børn kan dog også have produktive problemer uden at have forståelsesproblemer og i så fald er målet, at barnet i højere grad udtrykker sig sprogligt. I det følgende er der fokus på dette, og der anvendes derfor nogle andre strategier end de ovenfor nævnte. I anvendelsen af den dialogiske læsning i bestræbelserne på at hjælpe børn med produktive vanskeligheder er der i høj grad fokus på dialogen. Den dialogiske læsning er et middel til at indlede en samtale med barnet, som får barnet til at producere sprog. Til dette formål kan man arbejde med målord som beskrevet ovenfor med fokus på at lære barnet at bruge bestemte ord, men man kan også anvende følgende understøttende sprog strategier: vente på barnets svar følge barnets interesse bruge åbnende spørgsmål 5
6 Vente på barnets svarv Voksne vil gerne hjælpe barnet og lære det noget nyt, og derfor kommer de ofte, uden at de ved eller vil det, til at overtage samtalen og bogstaveligt talt tage or dene ud af munden på barnet. I stedet skal den voksne vente på barnets svar, og det er særlig vigtigt mht. børn med produktive problemer. Et barn kan have vanskeligheder med at udtrykke sig, fordi det har brug for længere tid til at formulere sig eller til at få mod til at sige noget. Det vigtigste er derfor, når der stilles spørgsmål i forbindelse med dialogisk læsning, at give sig god tid til at vente på barnets svar. Følge barnets interesse Det er nemmere at få børn til at udtrykke sig, hvis de er optaget af noget. Det øger mængden af talesprog, hvis barnet kan udtrykke sig om noget, som interesserer barnet. Derfor skal man lade den dialog, der udfolder sig ud fra læsningen af en bog, følge de spor, som barnet selv fører samtalen ind på. Dette vil få barnet til at tale mere og dermed bedre træne de produktive kompetencer. Bruge åbnende spørgsmål Spørgsmål, som barnet kan besvare med ja eller nej, får ikke barnet til at sige meget. Derfor er det vigtigt at stille åbnende spørgsmål, som inviterer barnet til at bruge flere ord og lave længere sætninger. Spørgsmålene skal dog ikke være for åbne, da meget åbne spørgsmål kan være vanskelige at svare på, eller også vil de blive besvaret meget generelt ( Hvad synes du om bogen?. Den er god ). I stedet skal man stille mere konkrete spørgsmål, der åbner mod et længere svar (fx Hvor for blev pigen ked af det? ). I forhold til børn med produktive problemer kan det være en god idé at gentage de samme spørgsmål flere gange, så børnene får lejlighed til at øve sig på det samme over længere tid. Børn med vanskeligheder med lydlig opmærksomhed Børn der har vanskeligheder med lydlig opmærksomhed har brug for at øve sig på at kunne høre sproglydene. Forskningsundersøgelser viser, at det støttevr børnenes lydlige opmærksomhed, hvis den voksne i forbindelse med den dialogiske læsning arbejder med såkaldte lydlige samtaler. Den voksne kan med afsæt i en billedbog om alfabetet eller andre bøger tale med barnet om ordenes begyndelseslyde, arbejde med rimord eller lave sanglege. Det er en stor hjælp for børn med vanskeligheder i forhold til den lydlige op mærksomhed, hvis de mere eksplicit bliver gjort opmærksomme på bogstavernes lyde. Den lydlige opmærksomhed kan også styrkes ved at klappe eller hoppe stavelser. Når børns lydlige opmærksomhed vurderes i Socialministeriets nye sprogvurderingsmate riale, er det også for at teste børns tidlige læse- og skriveforudsætninger. Hvis børnene har problemer med den lydlige opmærksomhed, vil de få vanskeligt ved at lære at læse, når de kommer i skole. Den nyeste forskning viser forholdsvis entydigt, at det vil hjælpe disse børn markant, hvis deres lydlige opmærksomhed styrkes i dagtilbuddet. Det er ikke hen sigten, at barnet skal lære alle bogstaver men at barnet udvikler en opmærksomhed over for sprogets lydside og overfor bogstaver og ord som fænomener, der findes i verden. Det er en del af børns tidlige læse- og skriveforudsætninger, at de får en forståelse af bogen som konvention (at den har en forfatter, en for- og bagside, læses fra venstre mod højre 6
7 etc.), og at børnene forstår, at bogen er bygget op af ord. Selve det at kunne identificere og tælle ord styrker også børns tidlige læse- og skriveforudsætninger og er derfor en del af det, der i Socialministeriets nye sprogvurderingsmateriale forbindes med lydlig opmærk somhed. Ligeledes er det vigtigt, at børnene er opmærksomme på, at en sætning består af ord og ikke er en sammensmeltet lydmasse. Denne forståelse kan trænes ved, at børnene klapper ordene i sætningen og tæller dem (fx Se en hund). I forhold til tosprogede er det vigtigt at være opmærksom på, at de skal håndtere flere typer af konventioner for skriftsprog (deres skriftegn kan være anderledes, ligesom læse retningen kan være det). Det er ikke et problem for tosprogede, at der er flere normer, det styrker tværtimod deres metasproglige forståelse, men det er en hjælp for de tosprogede, at man eksplicit taler om de forskellige skriftnormer. Dette vil også hjælpe etsprogede dan ske børn til at få et mere bevidst blik på det danske sprog som et sprog blandt andre sprog. Børn med kommunikative vanskeligheder Hvis man læser dialogisk med børn, som har særlige vanskeligheder med de kommunika tive kompetencer, er det centralt at have særligt fokus på at træne de regler, der gælder for en god samtale. Barnet skal lære turtagning, dvs. barnet skal selv have rum og plads til at tale, men det skal også kunne lytte og give plads til andre børn. Barnet skal lære at afkode den voksne og de andre børns intention i samtalen, og det skal lære at kunne fastholde det samme emne i længere tid. Reglerne for den gode samtale kan gøres tydelige ved at den voksne før den dialogiske læsning gør opmærksom på, hvilke regler der gælder, når den vokse stiller spørgsmål til børnene (fx at de skal tale en ad gangen og vente på hinandens svar eller at de skal tale om et bestemt emne). Den voksne kan også hjælpe barnet med at afkode de sproglige intentio ner og usynlige sociale koder i kommunikationen ved at gøre dem tydelige for barnet. Den vokse kan fx forklare, at hun eller han ønsker, at barnet skal fortælle, hvad ordet betyder eller hvad barnets selv har oplevet, når den voksne stiller et spørgsmål. Det kan være van skeligt for børn med kommunikative problemer selv at afkode, hvilken type svar de skal komme med. Derfor kan barnet komme til at svare noget forkert eller bryde reglerne, uden at barnet selv ved det. Der er også børn, som har vanskeligt ved at kommunikere, fordi de er tilbageholdende af natur eller har andre typer problemer, som gør, at de ikke selv tager initiativ til at deltage i samtaler. I forhold til disse børn kan dialogisk læsning være med at skabe strukturerede rammer, der kan understøtte deres deltagelse i kommunikation med andre børn eller den voksne. 7
8 Mål og fokus Uanset hvilken type sproglige vaskeligheder, barnet eller børnene har, er det centralt, at pædagogen inden læsningen vælger fokus for og mål med den dialogiske læsning. Hvor dan hun på den ene side stiller sig til rådighed som rollemodel i den måde hun anvender sproget på, og hvordan hun på den anden side anvender sproget til at inddrage børnene og få dem til at deltage aktivt i samtalen. Det er her vigtigt at understrege, at en fokuseret indsats ikke kun er til glæde for børn med fokuserede behov men til glæde for alle børn. 8
05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs mereI VUGGESTUEN BØRNEREDEN
I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mere01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier
Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at
Læs mereBørn lærer sproget af deres forældre
Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mere01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde
Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere
Læs mereIntroduktion til Sprogpakken
Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de
Læs mereDialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse
Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden
Læs mereHvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?
I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning
Læs mereTema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning
Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger
Læs mereIndledning. Biblioteket
DIALOGISK LÆSNING Denne folder er lavet til pædagoger, der vil udvikle børns sprog gennem dialog. Folderen tager udgangspunkt i det praksisnære og er tænkt som inspiration til arbejdet med dialogisk læsning.
Læs mereSprogarbejde i hele institutionen:
Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da
Læs mereTal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Læs mere27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode
Læs mereProgram Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets
Læs mereSproghandleplan for Daginstitution Bankager
Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem
Læs mereSPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?
SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereUnderstøttende sprogstrategier
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Understøttende sprogstrategier Dag- og fritidstilbud UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier Strategier som voksne kan bruge til at støtte og udvikle den måde, som
Læs mereLæs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn
Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning t for dit barn Dialogisk læsning At læse højt med sit barn er rigtig hyggeligt. Samtidig er det også en af de største sproggaver, du kan give
Læs mereSprog i Dagplejen Odense Kommune
Sprog i Dagplejen Odense Kommune 6. undervisningsgang 6/20/2018 Højtlæsning, sang og tematisk progarbejde Justin Markussen-Brown, PhD justin@sprogklar.dk www.sprogklar.dk Program for i dag Check your understanding
Læs mereDe understøttende sprogstrategier i Sprogpakken er:
Samtaler i hverdagen De daglige samtaler er et centralt udgangspunkt for at arbejde med børns sproglige udvikling. Det er vigtigt, at samtalerne altid tager udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle kompetencer,
Læs mere01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde
Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit
Læs merefor Dagtilbuddet Skovvangen
Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereSTRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING
STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereVi lærer sprog. Kampagne for årgang databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning. Uge
Vi lærer sprog Kampagne for årgang 2012 databaseret aktionslæring - 20 uger med læsning Uge 4-24 2017 Følg og dokumenter børnenes udbytte af jeres pædagogiske arbejde med Vi lærer Sprog et af de mange
Læs mereHjælp dit barn med at lære
Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit
Læs merestimulering i Valhalla
Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereStruktureret tematisk sprogarbejde
Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereVelkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring
S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der
Læs mereStyrk hverdagssamtalen
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Styrk hverdagssamtalen Webinar, EMU Dagtilbud, 3. april 2014 Malene Slott, ph.d. EMU redaktør Adjunkt, Pædagogik og læring UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier
Læs mereLovgrundlag. Lovgrundlag - fortsat. Det ny sprogvurderingsmateriale 3 år og inden skolestart
Lovgrundlag Greve Kommune - dagtilbud Sprogvurdering Før, under og efter? 2004 Sprogvurdering af alle tosprogede ( 4a i folkeskoleloven 2007 sprogvurdering af alle 3 årige 2010 ophævelse af 4a og kravet
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereIndhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?
Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets
Læs mereSTYRK DIT BARNS SPROG
STYRK DIT BARNS SPROG De 4 sproglige kompetencer: Produktivt talesprog: Ordforråd, grammatiske færdigheder, barnets evne til at fortælle historier af en række ord, begreber og komplekse sætninger. Receptivt
Læs merewww.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Læs mereNår mor og far taler andre sprog end dansk
Hvor kan du få yderligere oplysninger? Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen Når mor og far taler andre sprog end dansk Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereDet er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).
Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs merePræsentation af Rambølls ny sprogvurdering
Præsentation af Rambølls ny sprogvurdering Overordnede forskelle Selve sprogvurderingen Det tekniske og indtastning Rapporter Hjælp, fokuspunkter og noter Materialer til opfølgende indsatser Sprogvurdering
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mere25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?
Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,
Læs mereHandleplan for læse- og sprogstrategier.
Handleplan for læse- og sprogstrategier. Daginstitution Midtbyen. Daginstitutionen "Midtbyen" er en gruppe af vuggestuer og børnehaver, som ligger i Midtbyen og på Silkeborg Bad, 2 km fra centrum. Vi er
Læs mereTema DIALOGISK LÆSNING. 12 billedbøger. der er gode at læse højt og tale om
Tema DIALOGISK LÆSNING 12 billedbøger der er gode at læse højt og tale om w Når vi læser for vores børn er det ofte os der læser og barnet der lytter. Ved dialogisk læsning skaber du et samspil mellem
Læs mereEvaluering af indsatsområder2015/16
Evaluering af indsatsområder2015/16 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2015-2016... 4 Udmeldt indsatsområde: Digital læring 2015-2016... 5 Eget fokusområde: Sprog... 7 Eget fokusområde:
Læs mereSprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk
Sprogvurdering Risikofaktorer, Typer af sprogvurdering, Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Hvorfor sprogvurderer man børn? Pædagoger har altid interesseret sig for børns sprog og børns sproglige
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål,
Læs mereTi gode råd om dit barns sprog
Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser
Læs mereialogisk læsning hvordan?
Lotte Salling ialogisk læsning hvordan? Dialogisk læsning_indmad.indd 1 11/09/09 8:17:25 I ndhold Introduktion til dialogisk læsning...5 Otte gode grunde til at aktivere børn i oplæsningen....9 Oplæsning
Læs mereBØRNS SPROGTILEGNELSE
BØRNS SPROGTILEGNELSE Når vi ønsker at give børn mulighed og behov for at tilegne sig et stort sprog, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt og ikke stimulere dem. Sprogtilegnelse er
Læs mereBørnehaven Grønnegården
Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereDen nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag
Den nye sprogvurdering Metode og normering Den nye sprogvurdering Metode og normering En del af dagtilbudsloven i 2007 og ændret i 2010 Skal ses i sammenhæng med skolelovens bestemmelse om sprogvurdering
Læs mereTaleboblen på Næsbjerg Skole
Taleboblen på Næsbjerg Skole Med fokus på sproget i samspil Taleboblen på Næsbjerg Skole Varde Kommune Taleboblen er en sproggruppe for 4-6 årige børn med svære tale/sprogvanskeligheder, hvor barnet deltager
Læs mereDagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR
Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereKære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen.
Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen. Dette hæfte er en informationskilde og forhåbentlig også en hjælp til dig som forælder i forhold til den store opgave, dit barn i de kommende år
Læs mereTiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.
Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en
Læs mereLæreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1
Læreplan for Huset på Bakken 2013-2014 Tema Mål Metoder Handleplan Alsidig personlig Tage udgangspunkt i Sprogligt vil vi støtte udvikling At have indlevelse i andre barnets nærmeste børnene i at kunne
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også
Læs mereSproglig udvikling et fælles ansvar
Sproglig udvikling et fælles ansvar Information til forældre med børn mellem 0 og 6 år Daginstitution Bankager Horsens Kommune Introduktion Kære forældre Den folder I nu sidder med er ment som en inspiration
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mereFORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING
FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring Kommunernes Landsforening, 10. september 2012
Læs mereSnak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.
12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereVelkommen til Klynge VE1 s. Sprogarbejde
Et af vores store ønsker i klyngen er at få indrettet et legetek. Et legetek er et rum/ lokale, hvor man kan komme med en lille gruppe børn og lege forskellige sproglege, eller man kan låne sprogmateriale
Læs mereBilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune
Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Læsetest oversigt: Klassetrin test tidspunkt 0. kl. Sprogvurderings materialet fra Socialstyrelsen august/september 1.kl. OS 64 Resultatet
Læs mereKender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation. Inspirationsmateriale fra PPR Haderslev
1. Kende mange ord (et spørgsmål om kvantitet) 2. Ved meget om det enkelte ord (et spørgsmål om kvalitet) 3. Kan bruge dem i kommunikation (et spørgsmål om kontrol) 1. Kende mange ord (et spørgsmål om
Læs mereJunior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus
Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE HVINNINGDALSKOLEN U TEAM -1 SPROGVURDERING KLASSERAPPORT Rambøll Sprog
SILKEBORG KOMMUNE HVINNINGDALSKOLEN U TEAM -1 SPROGVURDERING KLASSERAPPORT 217-4-27 Rambøll Sprog INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 2 SAMLEDE RESULTATER FOR KLASSEN 5 3 RESULTATER FOR DE ENKELTE ELEVER
Læs mereNår børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor
Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer
Læs mereSprog og læsehandleplan 0-6 år:
Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Blæksprutten - det kulturelle børnehus og Daginstitutionen Alderslyst: På baggrund af den kommunale sprog og læsestrategi samt pjecerne Udvikling af sprogfærdigheder hos
Læs mereSprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud
Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER
Læs mereSprogindsatsen i Greve Kommune
Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereSprogindsatser - der styrker børns sprog
Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereAt lære at læse er et fælles ansvar!
Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-
Læs mereBakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling
Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.
Læs mereSPROGET KOMMER VIL DU MED?
SPROGET KOMMER VIL DU MED? FORORD Vi er 2 pædagogiske ledere i Silkeborg Dagpleje, der ønsker et større fokus på det pædagogiske sprogarbejde med børn i dagplejen. Vi har tænkt denne folder som et redskab
Læs mereDit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.
~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser
Læs mereUdvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn
Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mere