Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå"

Transkript

1 Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. flemming.ask.larsen@statped.no Når man første gang bliver præsenteret for en videooptagelse af et døvblindfødt barn, som er i dialog med en voksen, kan man ikke undgå at undres; er dette virkelig kommunikation? Disse tilsyneladende tilfældige fakter og befamlinger, denne uforståelige taktile dans mellem to væsner, der næsten virker så forskellige som var de fra to forskellige planeter. Kan dette være forståeligt for nogen andre? Kan det overhovedet være det for dem selv? Måske genkender man en vis rytmisk turtagning, der minder om menneskelig udveksling, og hvis man ser godt efter, kan man måske udskille enkelte af fakterne, og tolke dem som gestik eller tegn. Uanset om man forsøger at forstå en døvblind, der kommunikerer med sin lærer eller man skal bestille en flyrejse over telefonen, er udfordringen den samme: Hvordan kan en betydning eller en tanke, som en person har inde i sit hovede, blive til en lignende tanke i en anden persons hovede? Det er dette mirakel, som den kognitive semiotik er interesseret i at finde en forklaring på. Dette er ikke let, men der arbejdes på det, og forskellige modeller afprøves i beskrivelsen af den kommunikation, der forunderligt nok rent faktisk foregår i verden. I forsøg med at beskrive betydningsforhandling, hvor en tanke flyttes fra en person til en anden, har en model vist sig forholdsvist holdbar. Denne model bygger på ideen om, at vi forstår verden ved at integrere forskellige forestillingrum (mental spaces) her-og-nu, på nyt hver gang vi møder et forsøg på at overføre en sådan tanke. Jeg skal herefter prøve at forklare, hvordan denne model beskriver denne integrationsproces. Normalt har vi en nogenlunde fælles forståelse af den situation vi befinder os i sammen med et andet menneske. Vi kan blive enige om, at vi befinder os i den samme stue, sidder ved det samme bord, at stolene er af træ og så videre. Det er ikke sikkert vores fokus er ens, eller at vi tænker de samme tanker, når vi ser eller hører, beføler, lugter eller smager ting i vores 1

2 omgivelser, men ikke desto mindre sørger vores nogenlunde ens sanseapparat og vores (i store træk) fælles kulturelle opvækst for, at vi danner os en mental forestilling af vores fælles situation, der i alle praktiske henseender er nogenlunde fælles. Denne mentale forestilling er kommunikationens basale mentale rum, og kaldes i litteraturen for base space. En af de ting vi kan blive enige om måske uden at være os det bevidst er, at vi i et givent øjeblik har vores opmærksomhed rettet mod hinanden, og mod den andens ønske om at kommunikere. En sådan forståelse af situationen vil da lede os til at samkoordinere vore fokus, således at vi kan sige at befinde os i et fælles dialogisk mentalt rum. Når vi oplever vores fælles situation på denne måde, vil vi fokusere på betydningen af den andens adfærd, og dermed fokusere på de tegn (i vid forstand) som vi kan forstå et eller andet ved. Vi tolker lyde som ord, bevægelser som gestik, blik som sigende osv. Hvad disse tegn kommer til at betyde for os afhænger af flere forskellige ting. For det første er betydningen afhængig af hvordan vi opfatter situationen (base space) for det andet er den afhængig af hvordan tegnet er udformet, altså hvad, der bliver præsenteret for os, og for det tredie afhænger den betydning vi afleder af tegnet af den viden, eller hukommelse vi har om dette tegns brug og om situationer af denne type. Mest af alt afhænger denne betydning dog af den forhandling, der foregår i situationen, og som er et fælles arbejde for, at vi skal forstå hinanden. Lad os tage et eksempel fra det virkelige liv. En lærer kommer gående med et døvt og svært synshæmmet barn. Som følge af sine sansetab har barnet meget lidt sprog. De går hen ad en gade, hvor en del biler er parkeret. Barnet er i stand til at se, at disse genstande, dér langs fortovet, rent faktisk er biler, og hvilke farver disse biler har. Som udgangspunkt har de to personer det tilfælles i deres opfattelse af deres base space, at fokus er at komme et bestemt sted hen. Base space er altså en fælles forståelse af fokus på transport. Personerne kan hver især have andre oplevelser, der er uafhængige af den andens, men dette, at være på vej, må være en fælles grundlæggende forståelse af situationen. 2

3 Ill. 1. Base space: Transport Base space Fælles bevægelse mod et mål Barn Lærer Transport Denne grundlæggende forståelse af situationen ændres, idet barnet pludseligt laver en bevægelse, som opfattes af læreren som tegnsprogs-tegnet MOR. Læreren opfatter det i situationen som om barnet præsenterer et tegn. Læreren foreslår at omdefinere base space til et dialogisk rum ved at svare på bevægelsen, som om den var et tegn, og tilbyder at starte en samtale. Barnet accepterer denne tolkning og deltager i den efterfølgende samtale. Hermed har de forhandlet sig frem til en omdefinering af base space, og de er nu i et fælles dialogisk mentalt rum. Ill. 2. Dialogisk defineret base space, udløst af præsentation af tegn Base space Dialog Barn Lærer Tegn Præsentation MOR Denne omdefinering har forskellige konsekvenser for, hvilke ting i situationen, der er i fokus. Der må forhandles om hvad dette tegn henviser til. Er barnet træt og vil hjem til sin mor? Barnet virker ikke træt, men glad og kommunikerende. Mange forskellige betydninger prøves 3

4 af uden resultat, og de begiver sig videre indtil barnet pludseligt gentager tegnet MOR. Dette sker flere gange indtil den voksne opdager, at tegnet kun præsenteres, når de passerer røde biler. Da må bilerne ved fortorvskanten pludseligt tilskrives en eller anden værdi, som de ikke havde før. Problemet er nu at finde ud af hvad dette kan betyde. For at forstå hvad der kan menes med dette må vi ty til den fælles hukommelse, som barnet og læreren har om mødre og biler. Læreren ved, at barnets mor har en rød bil. Dette er et holdepunkt for at etablere en forbindelse mellem tegnet MOR og de røde biler langs fortorvskanten. Sådanne holdepunkter på tværs af mentale rum kaldes mappings. Ill. 3. Nye elementer (røde biler) bliver vigtige i base space Base space Dialog Barn Lærer Tegn: MOR Røde biler Mappings Præsentation Hukommelse Mor Rød bil Reference MOR Rød bil Barnet bruger tegnet MOR om bilerne, og kalder i en vis forstand de røde biler for MOR. På en vis måde betyder tegnet MOR altså samtidigt mor (med alt hvad det indebærer af mulige betydningslag) og røde biler. En sådan sammenblanding, hvor tegnet samtidigt betyder to forskellige ting, kalder vi et blend. Imidlertid er det ikke umiddelbart nemt at forstå, hvordan et tegn på denne måde kan betyde to ting samtidigt. En sådan dobbelt betydning er selvfølgelig tæt knyttet til et eller andet i situationen her-og-nu, der giver det mening. Med andre ord kræver et sådant blend en eller anden relevans fra situationen for at kunne stabilisere sig og blive en fælles betydning for både den, der præsenterer dette blend, og den, der skal prøve at forstå betydningen. 4

5 Nu ved vi at den nye værdi, der tilskrives bilerne er, at de er biler på en mor-måde, netop med hensyn til, at de er røde. Bilerne kategoriseres altså som havende det tilfælles, at de er mor-biler, fordi de er røde. De er biler af samme kategori, som den mor har. Sammenhængen mellem tegnet MOR og de røde er relevant for barnet i kraft af den funktion som kategorier har for os mennesker: Vi har brug for at ordne verden, så den bliver overskuelig. For et barn, der er i færd med at få styr på verden, er en sådan kategorisering yderst vigtig for dette projekt. Her er relevansen, at udforske verden. I tillæg kan dette endten forstås som en erklæring: dette er en mor-bil! eller som et spørsmål: er dette en mor-bil?. Om der er tale om det ene eller det andet afhænger af yderligere holdepunkter i konteksten. I dette tilfælde er det åbenbart at barnet vil fortælle noget i første omgang til sig selv, og, efter læreren har kommenteret tegnet, til læreren. Vi kan sammenfatte ytringen til: (se) MOR-biler. En anden måde at beskrive denne ytring på er, at MOR fungerer som et prædikat for bilerne. I situationen fungerer tegnet som en erklæring af, at disse biler må have prædikatet mor-biler, og dermed tilhører denne kategori. Denne kommunikative funktion (erklæringen) og det kategoriserende aspekt af denne erklæring er den relevans, der binder det præsenterede tegn (MOR) sammen med referencen (røde biler). Der er flere mulige oversættelser af denne ytring. Vi kunne oversætte den til almindeligt dansk som endten: Se, bilerne er røde ligesom mors, eller: Sådan en rød bil har mor også. Uanset hvordan man oversætter sådanne ufuldstændige sætninger til mere normalt sprog, er der en fare for at overfortolke. Denne fare kan imidlertid undgås, hvis man holder sig til at forklare ytringens funktion og relevans i situationen, og afholder sig fra at overnormalisere ytringens form. Når alle ovennævnte 6 delelementer af betydningens struktur er mentalt til stede for begge, vil tegnet kunne have en fælles betydning. Denne fælles betydning sendes tilbage fra blendet til base space, som den betydning ytringen har. Illustration 4 er en model over hvordan en sådan fælles forståelse kan være bygget op i dette tilfælde. 5

6 Ill. 4. Betydningens mentale struktur Base space Hukommelse Dialog Barn Lærer Tegn: MOR Røde biler Erklæring Præsentation Mor Rød bil Reference MOR Rød bil Relevans Blend Erklæring: Prædikat og kategorisering Røde mor-biler Betydning (Se) mor-biler Denne model kan generaliseres i forhold til betydningsdannelse i det hele taget. Det viser sig, at en sådan betydningsdannelse trækker på disse mentale rum, og sansynligvis ikke flere end dem. Vi kan altså opstille en generel model (se ill. 5) bestående af de 6 elementer: base space, hukommelsesrum, præsentationsrum, referencerum, relevansrum og blend. 6

7 Ill. 5. Mental space netværk Base space Hukommelsesrum Præsentations- Referencerum rum Relevansrum Blend Betydning Nu har vi et bud på, hvordan det er muligt at have en fælles forståelse hvordan en ytring kan have betydning, der er fælles. Imidlertid er det kun i de situationer, hvor en fælles betydning ikke er særligt indlysende, at disse mekanismer bliver tydelige, altså når ting bliver svære at forstå. Vi kan sige, at det netop er når systemet bryder sammen, at vi er tvunget til at kigge nærmere på det. Når man forsøger at forstå kommunikation med døvblindfødte, står man netop i en sådan situation, hvor alting er svært at forstå. Hvis vi da ser på modellen igen, for at forsøge at finde fejlen, viser det sig, at der er flere steder det kan gå galt. Vi kan sige, at så længe kommunikationsparterne har tilstrækkelig symetriske indhold i alle modellens rum er der fælles forståelse, men hvis der opstår asymmetrier i et eller flere af disse, vil det influere på resten af systemet, og den betydning, som kommunikationsparterne opfatter vil være forskellig. En af udfordringerne, når det gælder at blive bedre til at kommunikere med døvblindfødte, er, at kortlægge og kompensere for sådanne asymmetrier. Nogle af disse er mere oplagte end andre F. eks. er der en åbenbar asymmetri i præsentationsrummet, fordi den ene har et alvorligt sansetab: Kan den døvblinde overhovedet se eller høre de relevante tegn? Men hvordan påvirker dette aspekt helt konkret betydningsdannelsen? Andre asymmetrier er 7

8 mere skjulte, og dermed sværere at forholde sig til. En af de store udfordringer i forskningen og den pædagogiske praksis, når det gælder døvblindfødtes kommunikation, er netop studiet af disse asymmetrier og hvordan de påvirker den fælles betydningsdannelse. Asymmetrier i opfattelsen af hvad den døvblindfødte vil med sin ytring (relevans) og hvilken hukommelse om brugen af et tegn den døvblindfødte egentlig har, er blot nogle få eksempler på aspekter af betydningsdannelsen. Disse og mange andre asymmetrier må fortsat være et afgørende fokus for kundskabsudviklingen indenfor døvblindfødteområdet. Forslag til videre læsning om kognitiv semiotik: Per Aage Brandt: Tegn, ting og tanker: Semiotiske essays, Basilisk Σ Peer Bundgård m. fl. (red.): Kognitiv Semiotik: En antologi om sprog, betydning og erkendelse, Haase

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når

Læs mere

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

LUF 2012 Rummer skolen sk alle børn?

LUF 2012 Rummer skolen sk alle børn? LUF 2012 Rummer skolen alle børn? Rummer skolen alle børn? Hvilke erfaringer har I med, at et barn flytter til jeres skole, kl ikke på grund af ændret tbolig, men fordi barnet ikke trivedesog hvor barnet

Læs mere

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

NÅR UROEN HÆMMER. Workshop 3. oktober 2018

NÅR UROEN HÆMMER. Workshop 3. oktober 2018 NÅR UROEN HÆMMER Workshop 3. oktober 2018 HVORDAN SKABER VI ET INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ OMKRING ET BARN I ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER? MAGNUS ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) kan oversættes

Læs mere

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

Registreringsskema 3-årige børn

Registreringsskema 3-årige børn Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne

Læs mere

KLOG MED SPROG Vejledning til forældre

KLOG MED SPROG Vejledning til forældre KLOG MED SPROG Vejledning til forældre Side 1 Side 2 Introduktion I børnehusene Nivå er vi to sprogpædagoger ansat Lotte og Camilla. Dette hæfte, er en hjælp til, hvordan vi i samarbejde, kan styrke dit

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Krop og bevægelse. Jeg er min krop

Krop og bevægelse. Jeg er min krop Krop og bevægelse Jeg er min krop For at være selvhjulpen i hverdagen Vi øver med børnene, så de kan gå fra at være deltagende i hverdagsrutiner til selv at kunne mestre at tage tøj på, spise, gå på toilettet,

Læs mere

At give mit barn en Bedste Ven, er den bedste gave, jeg har givet hende

At give mit barn en Bedste Ven, er den bedste gave, jeg har givet hende At give mit barn en Bedste Ven, er den bedste gave, jeg har givet hende I samarbejde med: Min datter har brug for at se, at der er andre måder at gøre tingene på end mine - at lære andre værdier og traditioner

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Kognitive kommunikative vanskeligheder. Forstyrrelse af kommunikationen efter en hjerneskade

Kognitive kommunikative vanskeligheder. Forstyrrelse af kommunikationen efter en hjerneskade Kognitive kommunikative vanskeligheder Forstyrrelse af kommunikationen efter en hjerneskade Forløb Fase 1 Fase 3 Hjerneskade ræhospitalt Akutbehandling Rehabilitering under indlæggelse Rehabilitering efter

Læs mere

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Gruppe: Alferne Emne: Sprog Periode: Sept. Nov. 2018 Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Vi bestræber os på, at børnene skal få et større ordforråd. Børnene skal gerne

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Lupinvejens Børnehave

Pædagogisk læreplan for Lupinvejens Børnehave Pædagogisk læreplan for Lupinvejens Børnehave Område Børnehusene Buldervang Dagtilbuddets navn Lupinvejens børnehave Pædagogisk læreplan 2014 1 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner

Læs mere

Sikker Start i Dagtilbud

Sikker Start i Dagtilbud Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk ALZHEIMER Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434 Ordbog over

Læs mere

Mercuri Urval A/S. Grundlagt i 1967 DK 1974. Flere end 3.000 kunder I alle sektorer. Kontorer i 23 lande. Små, mellemstore og store organisationer

Mercuri Urval A/S. Grundlagt i 1967 DK 1974. Flere end 3.000 kunder I alle sektorer. Kontorer i 23 lande. Små, mellemstore og store organisationer Velkommen Mercuri Urval A/S Grundlagt i 1967 DK 1974 Kontorer i 23 lande 800 konsulenter Flere end 3.000 kunder I alle sektorer Små, mellemstore og store organisationer Over 10.000 opgaver hvert år Hvem

Læs mere

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest').

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). ALZHEIMER Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med en demenslidelse af Alzheimertypen (ALZ). Den henvender

Læs mere

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte Beredskabsstyrelsen 2008 2 ISBN: 978-87-91590-01-6 Citat og eftertryk er tilladt ved angivelse af kilde. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Børn og Unge, Skole og Børn. Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent

Børn og Unge, Skole og Børn. Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent SAMARBEJDE OM SIKKERHED Roskilde Kommune Børn og Unge, Skole og Børn Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent August 2017 PRÆSENTATION AF OPLÆGET. Sikkerhedsplaner

Læs mere

Interview af Majse Neve (M) d. 11/5-15 Interviewer 1: Anna (A) Interviewer 2: Emilie (E)

Interview af Majse Neve (M) d. 11/5-15 Interviewer 1: Anna (A) Interviewer 2: Emilie (E) Interview af Majse Neve (M) d. 11/5-15 Interviewer 1: Anna (A) Interviewer 2: Emilie (E) 5 10 15 20 25 30 35 40 45 A: Min er i gang nu E: Sådan dér A: Super! A: Yesshh, øhm Hvordan benytter du, eller hvorfor

Læs mere

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Evaluering af pædagogiske læreplaner Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Status: Kevin er 8 år gammel. Han har cerebral parese, epilepsi og cortikale synsnedsættelser. Kevin har ikke talen som primær udtryksmåde. Han har svære

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Pædagogisk materiale i tilknytning til Silja min Silja af Lis Pøhler

Pædagogisk materiale i tilknytning til Silja min Silja af Lis Pøhler Pædagogisk materiale i tilknytning til Silja min Silja af Lis Pøhler Silja min Silja Af Inge Duelund og Birde Poulsen Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig 2018 Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig har

Læs mere

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag). Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Pædagogisk udviklingskonsulent

Pædagogisk udviklingskonsulent Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til

Læs mere

Landskonference kvalitet i dagplejen Små børns læring og trivsel

Landskonference kvalitet i dagplejen Små børns læring og trivsel Landskonference kvalitet i dagplejen Små børns læring og trivsel hvordan udvikler vi frugtbare læringsmiljøer i dagplejen? Adjunkt og ph.d. Lone Svinth, DPU Temaer Kvalitet på 0-2årsområdet hvad siger

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

SKAL VI TALE OM KØN?

SKAL VI TALE OM KØN? SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Motivation, værdier og optimisme

Motivation, værdier og optimisme Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog?

Hvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog? Oplæg om sprog Hvem er vi og hvad er logopædi? Hvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog? Hvordan lærer børn sprog? Milepæle Hvordan styrker vi vores barns sproglige udvikling? Anbefalinger Hvad er

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Udvikling af læringsplan eller læseplan

Udvikling af læringsplan eller læseplan Udvikling af læringsplan eller læseplan Indledning Hvis man interesserer sig for opbyggende eller forebyggende arbejde, er skolen et oplagt sted at sætte ind. Her er næsten alle børn og unge samlet i et

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

MiniPAS - et pædagogisk vurderings- og beskriveredskab for børn fra 2-6 år

MiniPAS - et pædagogisk vurderings- og beskriveredskab for børn fra 2-6 år MiniPAS, vurdering, børn, Læs eller udskriv denne artikel, hvis du ønsker et kort velbegrundet overblik på en MiniPAS vurdering. Læs mere www.munkholm.cc MiniPAS - et pædagogisk vurderings- og beskriveredskab

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

VEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN

VEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN VEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN I Hoppelines æstetiske bevægelsesfortællinger arbejder pædagogisk personale og børn sammen om at fortolke

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

En dialogisk undervisningsmodel

En dialogisk undervisningsmodel 8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,

Læs mere

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle

Læs mere

Pædagogisklæreplan. Institution: Dagplejen. År og Dato: Leder: Dorte Johannessen. Pædagogisk leder : Marianne Heide

Pædagogisklæreplan. Institution: Dagplejen. År og Dato: Leder: Dorte Johannessen. Pædagogisk leder : Marianne Heide Pædagogisklæreplan Institution: Dagplejen År og Dato: 1.4.2015 31.3 2017 Leder: Dorte Johannessen Pædagogisk leder : Marianne Heide Bestyrelsesformand: Dorte Skovlund. Evaluering af læreplansmål fra 1.4

Læs mere

Læseudviklingens 12 trin

Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget

Læs mere

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,

Læs mere

Vores projekt/vores undervisningsmateriale

Vores projekt/vores undervisningsmateriale Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25

Læs mere

Indledning. Biblioteket

Indledning. Biblioteket DIALOGISK LÆSNING Denne folder er lavet til pædagoger, der vil udvikle børns sprog gennem dialog. Folderen tager udgangspunkt i det praksisnære og er tænkt som inspiration til arbejdet med dialogisk læsning.

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 1 BESKYT DIN COMPUTER OG ANDRE ENHEDER 2 BESKYT DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER 3 BESKYT DINE ELEKTRONISKE

Læs mere

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

10 gode råd om færdsel

10 gode råd om færdsel 10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær

Læs mere

STYRK DIT BARNS SPROG

STYRK DIT BARNS SPROG STYRK DIT BARNS SPROG De 4 sproglige kompetencer: Produktivt talesprog: Ordforråd, grammatiske færdigheder, barnets evne til at fortælle historier af en række ord, begreber og komplekse sætninger. Receptivt

Læs mere

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem.

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. Den gode nyhed er, at det er ikke nødvendigt. Du kan klare det

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere