HAMMER KIRKE VRADS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot The church seen from the north-east.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HAMMER KIRKE VRADS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1995. - The church seen from the north-east."

Transkript

1 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot The church seen from the north-east. HAMMER KIRKE VRADS HERRED Kirken, der er indviet til Maria Magdalene 1 (jfr. altertavlefigur), er nævnt første gang med den oplysning, at den besad en gård i Vester sogn, på den anden side af Gudenåen bidrog den med ti mark til Frederik I.s ekstraskat, den såkaldte landehjælp. I middelalderen stod kirken under Århusbispens»beskyttelse«4 og overgik ved reformationen til kronen, der henlagde tienden til provsteembedet ved domkapitlet i Århus (jfr. Klovborg, s og Åle, s. 4351). Ved kapitlets nedlæggelse 1666 gik kirken tilbage til kongen, hvor den formelt forblev til 1743, 6 da Christian VI afgav endeligt skøde til kammerassessor Jens Jørgen Bredal på den nærliggende hovedgård Hammergård. Kirken fulgte herefter denne gårds skiftende ejere til 1809, 7 da en Peder Christensen indberettede, at han nu kun var kirkeværge, 8 mens kirken var overtaget af sognets tiendeydere. Denne ordning varede ved til 1.januar 1908, da kirken overgik til selveje. Uden held søgte Jørgen Høg (Banner) 1632, kort tid efter at han fra sine slægtninge af familien Skram (jfr. begravelse) havde overtaget Hammergård, om patronatsretten til»min sognekirke«. Senere gerådede han i strid med den aldrende sognepræst om udpegningen af dennes efterfølger; 1653 fik Høg og sognemændene dom for at have lukket kirken og hindret gudstjenesten 9 (jfr. altersølv, messehagel nr. 1, alterdug nr. 1, messesærk og dørfløj). De udenlandske soldaters hærgen under Svenskekrigene i 1600erne ramte også hårdt i Hammer sogn, hvor et stort antal gårde meldes øde Før reformationen synes Hammer sammen med Linnerup og Tørring at have været anneks til Åle; senest blev den anneks til Linnerup, og fra 1911 til Tørring. 1995: Hammer sogn indgår (siden 1971) i Haderslev stift og ligger i Tørring-Uldum kommune, Vejle amtskommune. Danmarks Kirker, Århus 274

2 4332 VRADS HERRED Kirken er rejst på et åbent terræn, der med store, rolige former skråner fra nord og vest ned mod Gudenåens allerøverste strækning. Vandløbet udgør en del af grænsen for det lille sogn, hvor kirken ligger ret centralt. Knap en halv kilometer mod øst ligger Hammergård, der i ældre tid havde nær relation til kirken. Den langstrakt rektangulære kirkegård synes ikke udvidet og hegnes af stendiger, der siden 1960erne er om- og oplagte karakteriserede synet kirkegården som»ulastelig«, men tre år senere meldes muren i dårlig stand. Den tidligste, direkte omtale af stengærde er fra 1747, og da var det forfaldent; en udbedring er omtalt Der er to indgange, begge i sydsiden. Hovedporten i den vestre del, ud for våbenhuset, består af jerntremmefløje ophængt på cementafdækkede rødstenspiller. En lignende indkørsel med enklere fløje sidder nær den østre ende, i tilknytning til det nedennævnte redskabshus. Indgange er tidligst nævnt , 13 da man havde indkøbt en låge; næste omtale er fra 1716, da synet noterede, at der ikke var port og stætter; 1747 skrev synsmanden, at så længe han kunne huske, havde begge dele manglet. 12 Der foreligger flere hentydninger til portens brøstfældighed og reparationer, før synsprotokollens beskrivelse 1862 oplyser, at port og låge sad i sydsiden, utvivlsomt på samme sted som den nuværende indgang. Bygninger på kirkegården. Inden for det sydøstre hjørne står et hvidkalket, teglhængt redskabshus, opført 1990 efter tegning af Birch og Svenning, Horsens; det har afløst en ældre bygning på samme sted. Afdækningen over klokken (jfr. s. 4346) på kirkens vestgavl, der støttes af tre»stivere«(fig. 2), er tidligst nævnt 1860, 14 da synet bemærkede, at»vandskuret over klokken«behøvede reparation; senere anføres udbedringer og fornyelser. Måske eksisterede en lignende indretning allerede 1747, da klokkeværket manglede en overdel. Forud var gået en årrække med klokken henstillet i kirken, 1728 noterede synet endda, at ingen kunne huske, at den havde ringet i deres tid hang klokken i et»klokkehus«på kirkegården, men få år efter var den taget ned, da klokkestabelen var rådden. 13 Træbeplantningen udgøres af et par ahorn, der flankerer gangen fra port til våbenhus; i øvrigt, på vest- og nordsiderne, af nyere hegn af snebær og seljerøn. Nord for kirken er med henblik på urner og ukendtes grave anlagt et areal med græs med brolagte gange, beplantet med eg og paradisæble. Et gruslagt fortov går omkring bygningen bortset fra vestsidens græsbanket under klokkestativet; henstillede synet, at der i følge cirkulære etableredes en bræmme langs kirken af skarp grus på ler. BYGNING Kirken består af kor og skib, som antagelig er opført i slutningen af 1100rne; i senmiddelalderen er skibets vestre ende delvis nymuret i tegl, og i koret blev der, utvivlsomt i samme periode, indbygget hvælv, som fjernedes Et våbenhus fra 1868 har afløst et ældre af bindingsværk; muligvis har der på korets nordside eksisteret et forlængst forsvundet gravkapel. Orienteringen har en betydelig afvigelse mod syd. 17 Grundplanen viser, at skibets indvendige længde er det dobbelte af bredden, der atter svarer til diagonalen i koret. Samtidig er koret smallere end vanligt, idet dets facader ikke flugter med skibets langvægge. Byggematerialet er helt eller overvejende frådsten, der i de østre taggavle ses at være tildannet i murstensstore kvadre med en højde omkring 6 cm; navnlig på østsiden af skibets gavltrekant optræder også større formater. Alle steder er opmuringen afsluttet med jævnt udglattet fugemørtel. Murkernen af små marksten viser sig i den nyere gennembrydning i gavlen mellem de to loftsrum. Korets mure er rejst på en sokkel, der nu er temmelig eroderet, men oprindelig har haft skråkant. På søndre del af skibets østside fortsætter en tilsvarende fod, mens resten må formodes at gemme sig under det stigende terræn. Af oprindelige enkeltheder er portalerne i behold, den søndre i brug, den nordre tilmuret.

3 HAMMER KIRKE 4333 Fig. 2. Kirken set fra sydvest. KdeFL The church seen from the south-west. Syddøren er udvidet ved udhugning 18, men har i følge Uldall været rundbuet og vistnok falset til begge sider. Norddøren, der indvendig står som en 120 cm bred og ca. 30 cm dyb, rundbuet niche, måles udvendig 115 cm bred. Ligesom Uldall har Løffler bemærket, at der i begge portalers vestsider indgår teglsten 19. Fire rundbuede vinduer er bevarede, to i koret og to i skibets nordside; alle er nu tilmurede og måles på væggen eller udvendig ca. 105 cm høje og 68 cm brede. Ændringer og tilføjelser. Sandsynligvis i den sene middelalder er der i koret indbygget et hvælv. Synene 1728 og beskrev det som brøstfældigt og forfaldent, og fandt man en fornyelse påkrævet, hvilket resulterede i opsætning af træloft. Triumfbuens udvidelse er muligvis samhørende med korets overhvælvning. En bemærkelsesværdig nymuring af dele af skibets vestparti med munkesten i munkeforbandt må ud fra enkelthederne henføres til sidste halvdel af 1400rne eller de første årtier af det følgende århundrede. På væggene i nord og vest (sydsiden senere fornyet) fremgår, at ommuringen kun omfatter øverste del og herfra strækker sig ned på begge sider af gavlvinduet. Set i lyset af senere tiders påfaldende mange efterretninger om skrøbelighed og reparation af netop denne del af bygningen bliver det en nærliggende formodning, at skavanker i murværket har været foranledningen til den forholdsvis omfattende fornyelse. I hvert fald blev gavlen (fig. 4) i hver side forstærket med en pille, hvoraf kun den nordre står uændret: 72 cm bred med et fremspring på 18 cm. De to piller forbindes langs taglinien med en frise af stigende buer, således at gavlen i sin helhed udgør en stor blænding. I hver side er der fire buer adskilt ved hængestave, der hver står på en halvstenskonsol. Buerne er overvejende flade, afvigelser hen imod det tagformede skyldes snarest senere reparationer, som giver sig til kende ved murværk med små sten. Den øverste blænding er dobbelt, hvor en tværstok på den smalle, midtdelende stav leder tanken hen på et kors snarere end på en stormstige. Utvivlsomt har gavlen været kronet med kamtakker, og det kan ikke ude

4 4334 VRADS HERRED Fig. 3. Kirken set fra nordvest. Hugo Matthiessen fot The church seen from the north-west. lukkes, at toptinden har haft en åbning til ophængning af klokke. Udover de lisénlignende piller ved hjørnerne har ommuringen som nævnt også omfattet de tilstødende strækninger af langsiderne foroven. Her løber i nord en frise på fem, fem skifter (46 ~ cm) høje, aftrappede rudeblændinger; formentlig har der været en lignende frise i syd, men her er facaden fornyet. Har ommuringen end haft den formodede, prosaiske foranledning har den ved de nævnte enkeltheder betydet en betragtelig udsmykning af bygningen og samtidig en forbedring af lysforholdene, idet der indsattes et (nu blændet) relativt stort vindue midt i gavlen. Oprindelig har den fladbuede, antagelig dobbeltfalsede åbning i facadeplanet haft en bredde på godt 160 cm og synes indvendig at have været placeret i en høj, 137 cm bred niche. Måske forløb der kun kort tid, før åbningen blev reduceret til den bredde, der udvendig umiddelbart aflæses som 99 cm. Det grundmurede våbenhus er opført efter synets forslag 1867 og færdiggjort året efter, da der var tale om maling af dør og loft skulle gulvet sænkes et par tommer, og 1903 foreslog man ommuring af gavlen 20. Første gang våbenhus nævnes er 1717, da provstesynet noterede savnet af et sådant, i 1720rne med den tilføjelse, at der i mands minde intet havde været havde våbenhuset derimod nogle mangler, som skulle afhjælpes, 1846 var det ønskeligt med loft, og 1853 blev gulvets kamp udskiftet med»brændte sten«. 14 I følge synsprotokollens beskrivelse 1862 målte dette hus 5x5 alen, var teglhængt og bygget af egebindingsværk med murede tavl og vindue i østsiden. Et gravkapel har muligvis eksisteret på korets nordside, hvor både Løffler og Uldall har bemærket spor af nedrevet bygning. I dag er der umiddelbart intet at se ude eller inde (jfr. begravelse, s. 4346).

5 HAMMER KIRKE 4335 Bygningsarbejdet efter reformationen har i øvrigt sigtet på kirkens almindelige vedligeholdelse. Vestgavlen og det tilstødende stykke af sydsiden har, som ovenfor berørt, ofte været i dårlig stand og har foranlediget reparationer eller ommuring, første gang nævnt , sidste gang Ellers har vedligeholdelsen fortrinsvis drejet sig om udskiftning af loftsbjælker eller fornyelse af loftsbrædder. En hovedreparation indbefattende gulve og tage fandt sted i 1870erne foreskrev synet, at lofterne maledes med egetræsfarve, og efter at der 1904 skulle opsættes stafbrædder i koret, ønskedes begge lofter gulgrå. Åbningen i korgavlen stod på synets forslagsliste Generel istandsættelse ved R. D. Roldsgaard og Hans Vinther i 1960erne. Gulvene, der vist delvis går tilbage til erne, udgøres af skrålagte, gule sten på fladen, i våbenhuset placeret i fiskebensmønster med røde sten i ganglinien; i skibets hovedakse er der tillige blå sten. Under bænkene ligger ferniseret træ, formentlig fra , da gulve nævnes første gang, var de sunket mange steder og skulle omlægges med 100 mursten; 1772 beskrives gulvet som næsten øde skulle kampesten vestligst i sydsiden erstattes med»brændte sten«. Synsprotokollens beskrivelse 1862 har overalt registreret mursten, i koret suppleret med brændte fliser. Som nævnt skulle gulvet fornys ved hovedreparation i 1870erne; 1878 Fig. 4. Vestgavl 1:150. KdeFL The nave's gable. Fig. 5. Grundplan 1:300. Tegnet med korrektioner af KdeFL 1995 efter Hans Vinther og R. D. Roldsgaard Ground-plan. kom fornyelse atter på tale og effektueredes året efter. 15 Alle fungerende vinduer sidder i kirkens sydside, fordelt med et i koret og tre i skibet; den nuværende form med fladbuede jernrammer i rundbuede eller fladrundbuede åbninger, udvendig enkelt eller dobbelt falsede, indvendig smigede, går tilbage til 1860erne. Dengang udskiftedes det forrige sæt, der i følge synsprotokollen havde blysprosser i trækarme. 20 Den ældste vinduesomtale er fra , 13 da forvalteren på Hammergård (jfr. s og 4337) havde foræret et i koret. Det lille ved prædikestolen er tidligst nævnt I hvert fald siden forrige århundrede har alle tage været teglhængte. Første omtale er fra , 13 da tækkeren oplagde bly, og et par år efter indkøbtes tagsten til reparation. I de følgende årtier ser det ud til, at begge materialer var anvendt samtidig, måske fordelt med bly på sydsiden og tegl i nord erne 13 indledtes en gradvis udskiftning med spån, hvorefter synet i 1720rne kunne skrive, at koret og skibets nordside var spåntækket, resten teglhængt nævnes vindskeder på vestgavlen, og udtrykte synet tilfredshed med fornyelsen af tage og tagværker. I de nuværende fyrretagstole indgår som hanebånd enkelte stykker genanvendt egetømmer. Tagene senest renoveret Opvarmning foregår ved varmtvandsrør under bænkene i tilslutning til oliefyr i nedgravet rum ved vestgavlen. Efter ekstraordinært syn

6 4336 VRADS HERRED Fig. 6. Indre, set mod øst. NE fot Interior to the east. opstilledes en kakkelovn i skibets nordvestre hjørne; varmeværk installeret I dag er korets loft blåmalet, skibets strågult med grå bjælker; i våbenhuset er både brædder og bjælker grå. Kalkmalede dekorationer. I 1900rnes begyndelse blev stikket langs korbuens vestside trukket op med røde mursten og hvide fuger. Antagelig fjernet o. 1923, da der opsattes paneler ved skibets vægge, og der herover maledes en siksakfrise. Denne blev 1943 genopmalet, 16 men 1963 overkalket. INVENTAR Oversigt. Den lille kirke bærer i hovedsagen præg af sit inventar fra sidste århundrede: Stolestader fra o. 1857, altertavle fra 1870erne og prædikestol fra Dog har den ikke alene som vanligt bevaret den enkle, romanske døbefont, men også fire senmiddelalderlige figurer opstillet ved væggene: Fra den tidligere thøj altertavle en molesteret Nådestolsfremstilling og figurer af helgeninderne Maria Magdalene og Barbara, fra 1400rnes slutning, samt fra en tsidealtertavle den apokalyptiske Madonna, fra o. 1520, ganske lig og antagelig fra samme værksted som en Mariafigur i Vejrup, Ribe amt. Klokken er 1829 støbt af P. P. Meilstrup i Randers til Tørring kirke, men o overført til Hammer. Alterbordet (fig. 9), antagelig fra 1890erne, er blot en trækasse. På forsidens fremskudte sokkel står yderst kannelerede pilastre med korintiske kapitæler, der bærer en glat frise over arkitravens tandsnitlignende liste med midtprikkede klodser. Forsidens forsænkede midtfelt rummer en skåret dekoration, et Kristusmonogram mellem A og Q, hvorunder en tidselguirlande med lilje som midtpunkt; formodentlig udført af billed-

7 HAMMER KIRKE 4337 Fig. 7. Indre, set mod vest. NE fot Interior to the west. hugger N. W. Fjeldskov ligesom bl.a. den beslægtede alterbordsforside i Nr. Snede (s. 4231). Bordet står brunbejdset, med uægte forgyldte kapitæler og monogram, ranken mørkebrun. Alterklæder. Det tidligst omtalte klæde, af rødt fløjl, var antagelig o skænket sammen med en talterdug (jfr. nr. 2 nedenfor) af oberstløjtnant Paul de Trappaud til Hammergård, og igen ni år senere beskrives det som værende af»blommet«fløjl besat med sølvgaloner var anskaffet et klæde af rødt fløjl med galoner ønskedes det fornyet, men tre år senere nøjedes man med at farve det og forsyne det med et kors af guldgaloner. 16 Alterduge. 1) I inventariet nævnes en messesærk og en alterdug (samt en kirkedør) skænket af Regitze Parsberg, 1666, enke efter Jørgen Høg (Banner) til Hammergård, 1656 (jfr. s. 4331), måske som en art bod for ægtefællens tidligere optræden i kirken. 9 2) Foræret o. 1705, ligesom talterklæde nr. 1, af oberstløjtnant Paul de Trappaud. 3) havde Terkel Sørensen, forvalter på Hammergård, skænket en drej els alterdug og et vindue i»altergulvet«, dvs. koret. Altertavlen (fig. 9), fra de første år af 1870erne, er udformet som en ungrenæssancetavle med nygotiske stiltræk. Den tredeles af fire slanke, glatte søjler stående på lave postamentfremspring og bærende tilsvarende fremspring under frisens forkrøpninger. De tre felter krones af trekantgavle flankeret af høje fialer. I midtfeltets rektangulære niche, men under en rundbuet arkade, står en gipsfigur af Thorvaldsens Kristus, 95 cm høj. På sidefelternes zinkplader er under lignende arkader malet skulpturelle figurer af David med harpen (i nord) og Moses med lo-

8 4338 VRADS HERRED Fig. 8. Indre set mod øst. Victor Hermansen fot Interior to the east. vens tavler, efter model af henholdsvis J. A. Jerichau og H. W. Bissens statuer opstillet foran Vor Frue Kirke i København. 23 Tavlen fremtræder efter en istandsættelse o med en lysbrun egetræsmaling stafferet med rødt og blåt og uægte forgyldning; baggrunden i felterne er rødbrun, figurerne svagt brunlige. Den i datiden meget yndede Kristusfigur var muligvis allerede anskaffet 1865, da man ønskede en sådan som ny alterprydelse, anbragt foran en rød- eller lysblåmalet niche i kirkens østvæg. Året efter synes den imidlertid opstillet ved korbuen på en nyerhvervet, ½ alen høj fod. Først i forbindelse med kirkens hovedistandsættelse var der tale om alterets fornyelse, 16 hvilket må være sket før Løfflers besøg Fra midtskabet i den tidligere højaltertavle, en trefløjet skabstavle fra slutningen af 1400rne, er bevaret tre ca. 70 cm høje figurer (fig. 10), Gudfader fra en Nådestolsfremstilling og de stående helgeninder Maria Magdalene med salvekrukken og Barbara med tårnet. Den stærkt beskadigede Gudfader sidder på en bænk og har holdt den korsfæstede søn foran sig, således som det ses i Tørring (s. 4412) af en velbevaret og tilsvarende figur, måske udført i samme værksted. I nyere tid er imidlertid både Gudfaders hænder og korset forsvundet, men har efterladt sig spor ved den korsformede indskæring på figurens forside. Faderens ansigtstræk karakteriseres ved en lang, kraftig næse med tydelige næsebor, tykke læber og høje øjenbrynsbuer samt vifteformet, bølget skæg og hår; på hovedet en krone der har mistet takkerne. Hans fodside kjortel under den lange kappe lader de nøgne fødder synlige. De to kvinder har ens ansigstræk, lang, smal næse og lille mund. Maria Magdalene (jfr. s. 4331) bærer hovedklæde, hvis ene snip er lagt hen foran halsen og over en lang, bølget hårlok ved højre skulder. Med venstre hånd støtter hun den cylinderformede salvekrukke, med låg, med højre holder hun en flig af sin kappe oppe. Under den enkle, fodside kjole ses spidsen af en

9 HAMMER KIRKE 4339 Fig. 9. Alterbord, antagelig fra 1890erne, og altertavle fra 1870erne, med Thorvaldsens Kristusfigur og malerier efter J. A. Jerichau og H. W. Bissens statuer foran Vor Frue kirke i København (s. 4336f). NE fot Altar frontal, probably from the 1890s, and altar-piece from the 1870s, with B. Thorvaldsen's figure of Christ and paintings after J. A. Jerichau's and after H. W. Bissen's statues in front of Our Lady's Cathedral in Copenhagen. sko. Barbara er fremstillet med et lille svej i hoften og kappen trukket op over venstre arm bag hånden, der holder tårnet. På det bølget stiliserede hår bærer hun martyrkronen, nu uden takker. Kjolelivet har tætsiddende læg midtfor, under kappen breder kjolen sig ud med skarpe knækfolder over en skospids. Højre arm afslået. Det høje, polygonale tårn, hvori hun ifølge legenden 25 var lukket inde af sin hedenske far, har på forsiden et spidsbuet vindue, et af de tre vin-

10 4340 VRADS HERRED Fig. 10. Figurer fra højaltertavle fra 1400rnes slutning. Nådestolsfremstilling, Gudfader nu uden den korsfæstede søn, men med mærker efter korset. Ved siderne Maria Magdalene, med salvekrukke, og Barbara, med tårn, hvori vindue med kalk og oblat (s. 4338f.). NE fot Figures from altar-piece, from the close of the 15th century. Throne of Grace. God the Father, now without the crucified Son, but marks from the cross are preserved. At each side, Mary Magdalene with the ointment jar, and St. Barbara with the tower in which a window with a chalice and wafer can be seen. duer, hun lod udføre som symbol på Treenigheden. I vinduet ses en fremstilling, i relief, af en alterkalk og oblat, der henviser til helgeninden som nødhjælper i dødsstunden. De tre ret flade figurer, der står på let afrundede jordsmon, er udhulet i bagsiderne; på Gudfaderfiguren rækker hulningen helt op i hovedet. Kvinderne har nedboring i hovedet, Maria Magdalenes nu tillukket med prop. Stafferingen er nyere, rødbrunt på Gudfaders kjortel, Maria Magdalenes kjole og Barbaras kappe; de øvrige klædningsstykker blå. Hudfarven er lys, grålig. Der findes kun få oplysninger om faltertavlen og dens figurer var det meste af»prydelsen«og stafferingen bortslidt manglede den ene låge (o: fløj) et hængsel. I sognepræstens indberetning 1808 til Oldsagskommissionen omtales kirkens alterskab med Gudfader,»der holder Jesus på knæet foran sig«, samt ved hver side en kvindefigur, den ene med et»brændende røgelsekar« og endnu 1889 var Nådestolsfiguren intakt, omend sønnen sidstnævnte år var meget sønderslået. Figurerne var da anbragt i kirkens vestende, senere ligesom nu i norddørens niche. Mariafigur (fig. 11), fra sidealtertavle, fra o Den 112 cm høje figur, af eg, der nu har mistet begge hænder samt Jesusbarnet, hvoraf der ses spor ved højre arm, står på et liggende måneansigt og afslører sig dermed som den apokalyptiske kvinde (jfr. Joh. Ab. 12,1). Figuren er udført efter samme forlæg som en Mariafigur i Vejrup (DK. Ribe, s. 3012) og tillige så lig i detaljer og skæring, at den antagelig stammer fra

11 HAMMER KIRKE 4341 samme værksted. Maria bærer en krone, nu uden takker, på sit lange, lokkede hår, der falder ned over begge skuldre. Ansigtsovalen har fine træk. En halvrund halsudskæring i kjolen ses over det spinkle brystparti, hvorfra falder to kraftige folder. Hendes kappe er med ret dybe, V-formede folder lagt tværs over underlivet og begge arme, hvorunder de nedhængende kjoleærmer ses. Ved det venstre, lidt fremskudte knæ falder kappen glat ned over en oksemulesko, der træder på panden af det sideværts liggende måneansigt, hvis underdel er afhugget. Figurens bagside er udhulet. Ved en istandsættelse 1957 blev fjernet et tykt kalklag; der fandtes ingen oprindelig staffering, blot rester af kridtgrund og 1889 stod figuren i kirkens vestende, nu opsat på skibets nordvæg. Altersølv. Kalk og disk, udført 1758 af Jørgen Nielsen Brosbøll, Vejle. Den 20,5 cm høje kalk (fig. 12) har sekstunget, flad fodplade og tunget fod, hvis overside, med en konkav, takket figur, er drevet blødt op i et højt, konisk led. Små indknebne skaftled ses på hver side af den runde, seksdelte krop, der har seks, kun svagt fremspringende, glatte rudebosser. Glat bæger med nyere tilsat halvlåg med tud. På fodpladens underside bystemplet»wejle«(bøje II, 1982, nr. 6335) flankeret af to ens mesterstempler (Bøje, samme, nr. 6382) samt graveret årstal»1758«og vægten»24 lod«. Den tilhørende disk, med samme tre stempler som på kalken, er 12,2 cm i tvm. På fanen et graveret Georgskors på en bund af koncentriske linier; på den let rundede bund stiplet en seksbladet roset. Under bunden ovennævnte stempler samt vægten:»5 /é lod«. I en periode indtil havde de to små sogne Hammer og Linnerup været fælles om ovennævnte altersæt, men fik da af Danske Kancelli besked om, at de skulle have hver sit. Hammer beholdt da altersættet, mens Linnerup måtte anskaffe et nyt (jfr. s. 4319). Alterkalk og disk, tidligst omtalt 1661, 13 ifølge inventariet foræret af Jørgen Høg (Banner) til Hammergård og hans to»salige«hustruer, Margrethe Mogensdatter Gøye og Re- Fig. 11. Mariafigur fra altartavle, fra o. 1520; barnet forsvundet (s. 4340). LL fot Figure of the Virgin Mary, from altar-piece, c. 1520; the Child now lost. gitze Parsberg (jfr. alterdug nr. +1 og messehagel). Berettelsessæt, 1863, 16 fælles med Linnerup (s. 4319). Alterkander. 1) 1846, 14 af blåt glas, med hank. 2) O.1862, 16 fra Den kgl. Porcelænsfabrik, den vanlige type, sort med guldkors og -kanter. - To fajanæskåle, 1903, 16 sorte, med guldkors.

12 4342 VRADS HERRED Fig. 12. Alterkalk, udført 1758 af Jørgen Nielsen Brosbøll, Vejle (s. 4341). NE fot Chalice, made 1758 by Jørgen Nielsen Brosbøll, Vejle. fandtes tillige en»gammel hagel af blommet fløjl«12 (jfr. alterklæde) var messehaglen af rødt fløjl med»forgyldt brodering«; tre år senere erstattedes den af en ny. 16 Alterskranke, o. 1899, 14 af støbejern, med fodstykke og profileret håndliste af poleret bøgetræ. Opstillet i hesteskoform. I de syv felter er krydsbånd, fra hvis midte der udgår hjerteformede dobbeltvolutter med udragende pile; bronzeret. Den tidligere alterskranke, opsat , 16 var udført af poleret træ med drejede søjler og afrundede hjørner. Den havde afløst en skranke, der 1862 beskrives som værende af fyr, med»tilskårne stolper og malet«; knæfaldet betrukket med læder er en skranke tidligst omtalt i forbindelse med en reparation af»træet for alteret, som communikanterne knæler på«. Døbefont (fig. 14), romansk, af granit, kummen grå, foden rødlig; ialt ca. 90 cm høj, men siderne mod syd og vest lidt lavere, muligvis fordi foden her er beskadiget og derfor anbragt Alterstager (fig. 13), fra 1600rnes begyndelse, af messing, beslægtet med Borums fra 1614 (s. 1997), først omtalt De 30,5 cm høje stager har kraftigt profilerede fod- og lysskåle, sidstnævnte med stor krave over hulet led og vulst. Skaftet har fire hulled, adskilt af skiver, på hver side af den midtdelte knop. De enkelte led er ledsaget af inddrejede linier. Tynd jernlysetorn ønskedes stagerne»forsynet med lys eller lamper«. Syvarmet lysestage, o. 1950, på kvadratisk platte og med mangeprofileret fod og skaft samt arme med vekslende glatte og treringe-led. Messehagler. Ifølge inventariet var den daværende hagel skænket af Jørgen Høgs enke, Regitze Parsberg (jfr. alterdug nr. 1 og taltersølv). Den omtales som værende af rødt fløjl stafferet med guldknipling. Samtidig nævnes en anden hagel af rød atlask stafferet med sølvknipling og sølvgaloner, formodentlig den, der 1716 er nævnt som foræret af ritmester Frederik Ulrik Ulfeldt til Hammergård, Fig. 13. Alterstage af messing, fra 1600rnes begyndelse (s. 4342). NE fot Altar candlestick of brass from the beginning of the 17th century.

13 HAMMER KIRKE 4343 på en lav, muret sokkel. Den høje, kedelformede kumme, ca. 74 cm i tvm. med en ca. 5,5-6 cm bred mundingsflade, har indvendig foroven en ca. 1 cm tyk cementpåmuring, antagelig beregnet til anbringelse af dåbsfadets kant. Under den flade mundingskant er et lille hulled over fladrundstav. Et kort skaft støder til den mindre af de to vulster, der formidler overgangen til den retkantede fod. Dennes ene hjørne er forhugget ønskedes fonten flyttet frem i korbuen og renset for kalk. Nu opstillet under korbuen i nord. Dåbsfad, fra 1900rnes begyndelse, af messing, 62,5 cm i tvm., glat, med ret dybt bundfelt, der har lille afsæt op mod den brede, skrå fane, med ombukket rand. Dåbsfade og 1700 nævnes, at fonten manglede et fad - og formentlig stadig 1747, da præsten krævede anskaffet et»døbefad, som ved dåbens administration og ej til andet skal bruges« og endnu 1911 var dåbsfadet et»simpelt«tinfad. Dåbskande, o. 1863, 16 af messing, 36 cm høj ink1. cirkelkorset på det hvælvede låg. Slankt, pæreformet korpus med rundet bøjlehank. Prædikestol (fig. 15),»Skænket til Hammer Kirke af Mads Christensen og Peder Christian Madsen 1892«, ifølge indskrift på lille sølvplade påsat nordre postamentfelt. Stolen, af eg, har fem fag, hvoraf de tre brede storfelter foran opgangen gennem triumfmuren er smykket med relieffer, de to smalle henholdsvis i nord og syd derimod plane. På de tre store fags hjørner står kannelerede dobbeltsøjler med ringbaser og korintiske kapitæler; sidefelterne har blot én søjle ved væggen. De lave, listeindrammede frise- og postamentfelter har diamantskårne, kraftige bosser. Tresidet underbaldakin. I storfelternes fyldinger er relieffer med rundbuede arkader hvorover oliegrene. De forskellige figurscener fremstiller, fra øst 1) (fig. 16) en ung mand, der rækker et lam frem til en gammel mand, der er ledsaget af en lille dreng med neg; i hjørnet står:»meta«(dvs. målet). 2) En ung mand trykker en gammel, siddende mand i hånden; bagved bringer en kvinde en kande, og foran slikker en kat sin pote. 3) En gammel og en ung kvinde, med kande, står foran en gammel, knælende person. Reliefferne er formentlig skåret af den i egnens kirker virksomme billedskærer N. W. Fjeldskov. Stolen står mørktbejdset, med uægte forgyldning på søjlekapitæler og versalindskrift. I postamentfelterne:»menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte«; nedenunder skimtes tilsvarende indskrift, men med større bogstaver. I frisen, fra øst:»1892. Salige er de som hører Guds ord og bevarer det«; nedenunder kan skimtes tilsvarende indskrift, og i de to sydligste felter kan læses:»af Mads Christensen og / Peder... Madsen«, antagelig den ovenfor anførte giverindskrift, der senere er overført til sølvpladen og en ny indskrift malet i frisen. Lydhimlen, samtidig med stolen og af samme form, af fyr, har glat frise med svagt buede hængestykker samt topstykke i form af hjørnebøjede bladaktroterier. På den vestvendte side et stort kors. Brunmalet, undersiden dog lyseblå. Opgangen til prædikestolen er ad en muret trappe med to brede trin ved korets sydvæg, derefter fire trin inde i dettes mur og triumfmuren; grov udhugning især i loftet, den forreste del dog udglattet. Fig. 14. Romansk døbefont (s. 4342). NE fot Romanesque font.

14 4344 VRADS HERRED Prædikestole. 1) Tidligst omtalt og som»opmuret af kalk og sten«(jfr. Klovborg s og hovedkirken Linnerup s. 4322). 2) udførtes en ny (jfr. Linnerup). Ifølge synsprotokollen var den malet,»beklædt med søjler«og»stod på egetræssøjler«; den målte 1¾ alen i højden og 2 alen i tvm. Opgangen var ligesom den nuværende ad murede trappetrin og gennem kormuren. Stolestaderne stammer fra o. 1857, 14 da det nævnes, at alle de nye stole skulle males, i det mindste med hvid perlefarve. Gavle og sæder er af eg, det øvrige af fyr. De enkle gavle har tagformet, profileret topliste og i det tilsvarende fyldingsfelt herunder et pålagt, latinsk kors med profileret midtring blev sæderne gjort bredere og ydervæggene beklædt med panel i stolehøjde. Gavlene er nu gråmalet i to nuancer, ryglænene blå, alt tidligere egetræsmalet. Stoleværk gennemgik stoleværket en større reparation, der også omfattende udførelse af 24 nye stole. Ved synet erklæredes de da også for»ulastelige« fandtes en bænk ved hver side i våbenhuset; fjernet En herskabsstol, formodentlig til Hammergårds ejere, blev repareret Skriftestol udført Samtidig lavedes en degnestol af»de gamle skamler« ønskedes den repareret skulle kirkesangerens stol enten repareres, eller der skulle anvises ham plads i den øverste mandfolkestol. Lænestol til præsten anskaffet 1866 og afløst af en ny 1887, 16 antagelig den, der ses på fig. 8 og 20. Pengebøsse, 1904, 16 af jernblik, konisk, med fladt låg, hvori pengetragt. Anbragt ved vestre indgangspanel. Kirkebøsse«, af blik, nævnt Dørfløj, kort før skænket af Regitze Parsberg, enke efter Jørgen Høg (jfr. alterdug nr. 1 m.m.). Orgelpulpitur i vest, opført o. 1919, 16 da kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann tillod en orgelplacering på dette sted på betingelse af, at brystværnet udførtes som det, der fandtes på det hidtidige orgelpodium og ikke med»lige brædder«. Pulpituret støttes ved vægge og midtgang Fig. 15. Prædikestol skænket 1892 af Mads Christensen og Peder Christian Madsen. Reliefferne antagelig skåret af N. W. Fjeldskov (s. 4343). NE fot Pulpit donated 1892, the reliefs presumably carved by N. W. Fjeldskov. af stolper med affasede kanter og forsænket kapitælbånd. De gulvbærende tværbjælker har gennemstukne, kraftigt profilerede ender. Brystværnet består af tætstående, udsavede balustre under profileret håndliste; gråmalet. Midtdelt af orgelfacaden fra 1971 (jfr. ndf.). Opgang ad trappe ved sydvæggen. Orgel, 1971, med fire stemmer, ét manual og anhangspedal, bygget af Jydsk Orgelbyggeri, Hinnerup. Disposition: Manual: Gedakt 8', Principal 4', Rørfløjte 4', Oktav 2'. Pedal: An-

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en 1453 Fig. 1. Klejs Kirke set fra syd. Foto AM 2011. The church seen from the south. Klejs Kirke bjerre herred Oversigt. Den lille kirke, der er indviet 31. januar 1909 som filialkirke, er opført efter

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Tidstavle Gudum kirke

Tidstavle Gudum kirke Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

LUMSÅS KIRKE HØJBY SOGN

LUMSÅS KIRKE HØJBY SOGN Fig. 1. Plan, snit og facader ved Andreas Clemmensen, maj 1895. 1:300. På bladet er med blyant skitseret tårnet til kirken i Lynæs, tegnet af samme arkitekt få år senere, jfr. DK. Frborg, s. 1670. Kunstakademiets

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951.

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951. 3090 Odense herred Oblatæske, 1870/90, 75 af sort porcelæn med guldkors og -kanter, 14,5 cm i tværmål, fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Alterkande, 1727, af tin, med Frederik V s kronede monogram indgraveret,

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

ÅLE KIRKE VRADS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydvest. KdeFL fot. 1994. - The church seen from the south-west.

ÅLE KIRKE VRADS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydvest. KdeFL fot. 1994. - The church seen from the south-west. Fig. 1. Kirken set fra sydvest. KdeFL fot. 1994. - The church seen from the south-west. ÅLE KIRKE VRADS HERRED Kirken er viet til Jomfru Maria. 1 Sognet nævnes første gang 1432, 2 kirke og præstegård 1501

Læs mere

ASKOV KIRKE MALT HERRED

ASKOV KIRKE MALT HERRED Fig, 1. Kirken set fra sydvest. NE fot. 1993. Südwestansicht der Kirche. ASKOV KIRKE MALT HERRED Kirken er opført som valgmenighedskirke 1899-1900 (indviet 28.januar 1900). Efter valgmenighedens nedlæggelse

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. juni 2012 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Generelt. Kirkens byggeri

Generelt. Kirkens byggeri Antvorskov Kirke November 2009 Generelt Antvorskov Kirke ligger på en bakke 66 m over havet og ca. 400 m i luftlinje fra resterne af det tidligere Antvorskov Kloster. Vandrekirken August 2011 Antvorskov

Læs mere

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk NAZARET kirke Bygningen & dens historie www.fredensognazaret.dk En kirke bliver til I slutningen af 1800-tallet havde København kun få kirker i forhold til befolkningstallet. Området mellem Østerbrogade,

Læs mere

Grindsted Kirke - 800 års historie

Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Mødested gennem 800 år Den første, beskedne kirke er bygget allerede i 1100-tallet. Omkring år 1300 blev kirken udvidet første gang.

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af sakristiet i Hejls kirke d. 9. oktober 2008. J.nr. 650/2008 Hejls sogn, Nr. Tysting hrd., Vejle amt., Stednr. 17.07.02, SB nr. Rapport ved museumsinspektør Nils

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

RING-BRÆDSTRUP KIRKE TYRSTING HERRED

RING-BRÆDSTRUP KIRKE TYRSTING HERRED Fig. 1. Den nuværende kirke, set fra nordøst. KdeFL fot. 1993. - The present church seen from the north-east. RING-BRÆDSTRUP KIRKE TYRSTING HERRED Landsbyen Ring nævnes første gang 1409, 1 sognet 1439

Læs mere

Fig. 3. Grundplan. Projektforslag 2004. 1:300. Ground plan.

Fig. 3. Grundplan. Projektforslag 2004. 1:300. Ground plan. 1767 Fig. 1. Kirken, opført 2008, set fra øst med sognegården fra 1990 th. i forgrunden. Den lave hvide bygning udgør våbenhuset. Foto EN 2012. Løsning New Church, built in 2008, seen from the east with

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE

Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE TYRSTING HERRED Kirken, der nævnes første gang 1476, 1 hørte i middelalderen

Læs mere

ALRØ KIRKE HADS HERRED

ALRØ KIRKE HADS HERRED Fig. 1. Kirken og nærmeste omgivelser set fra sydvest. KdeFL fot. 1986. - The church seen from south-west. ALRØ KIRKE HADS HERRED Hads herredsbog anfører 1661, 1 at kirken tilhører kongen (jfr. klokker),

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8092 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Unøjagtig udfyldning af sælgeroplysninger. 2. Fugt i kælder. 3. Skade på trapper. 4. Råd i vinduer og døre samt punkterede ruder.

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

Jeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 10. september 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af rådhuset i Sorø Kommune. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser og om underretning

Læs mere

Gravminderegistrering

Gravminderegistrering Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve Historien om Ketting kirkes skib: Norske Løve 2 Det gamle skib var meget misserabel efter omkring 220 års tjeneste i Ketting Kirke + 25 år på kirkeloftet. Foto: Jens Markussen Foto: Jens Markussen Foto:

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

HORNBORG KIRKE NIM HERRED

HORNBORG KIRKE NIM HERRED Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Jesper Weng fot. 2001. The church seen from the north east. HORNBORG KIRKE NIM HERRED Sognet og en præst ved navn Peder er nævnt 1323 1 og kirken 1524, da den blev afkrævet

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

SKANNERUP KIRKE GJERN HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1989. - The church seen from the south-east.

SKANNERUP KIRKE GJERN HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1989. - The church seen from the south-east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1989. - The church seen from the south-east. SKANNERUP KIRKE GJERN HERRED Kirken nævnes første gang 1495, 1 da lensmanden på Skanderborg, rigsråd Holger Eriksen

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

LUNDUM KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordvest. KdeFL fot. 1997. - The church seen from the north-west.

LUNDUM KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordvest. KdeFL fot. 1997. - The church seen from the north-west. Fig. 1. Kirken set fra nordvest. KdeFL fot. 1997. - The church seen from the north-west. LUNDUM KIRKE VOER HERRED Landsbyen er første gang nævnt 1390, 1 kirken 1476, 2 da det forsikredes, at et jordstykke,

Læs mere

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm.

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm. NØRRELANDSKIRKEN Kirken er indviet og taget i brug 21. september 1969, efter at Nørreland sogn to år forinden var udskilt som selvstændigt. Allerede 1958 var nedsat en kirkekomité, hvis opgave det var

Læs mere

GANGSTED KIRKE VOER HERRED

GANGSTED KIRKE VOER HERRED Fig. 1. Kirken set fra syd. Henrik Wichmann fot. 1998. - The church seen from the south. GANGSTED KIRKE VOER HERRED Gårde i Gangsted og én i Elbæk nævnes et par gange i 1400rne, 1 og kirken omtales 1524,

Læs mere

SKORUP KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordvest. KdeFL fot. 1990. - The church seen from the north-west. GJERN HERRED

SKORUP KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordvest. KdeFL fot. 1990. - The church seen from the north-west. GJERN HERRED Fig. 1. Kirken set fra nordvest. KdeFL fot. 1990. - The church seen from the north-west. SKORUP KIRKE GJERN HERRED Omstændighederne lader antage, at kirken, i hvert fald i middelalderens senere århundreder,

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church.

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. HYLKE KIRKE VOER HERRED I begyndelsen af 1300rne er Hylke nævnt flere gange i forbindelse med rigsråd Niels

Læs mere

Sønderborg Provsti PU godkendte anlægsønsker budget 2015

Sønderborg Provsti PU godkendte anlægsønsker budget 2015 Sønderborg Provsti e anlægsønsker budget 2015 Sogne/ønsker Asserballe Sogn 405.000 Omsætning af stendige 275.000 e kirke indvendig og sakristi 70.000 70.000 e kirke udvendig 60.000 60.000 Augustenborg

Læs mere

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Tager man en tur på kryds og tværs gennem Danmark med opmærksomheden særlig rettet mod de landsbykirker man passerer, kan

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011 Hørby sogn, Tuse hrd., Holbæk amt., Stednr. 03.07.05 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro maj 2011 J.nr. 760/2011 Indhold: 1.

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

ADSLEV KIRKE HJELMSLEV HERRED

ADSLEV KIRKE HJELMSLEV HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1988. - The church seen from the south-east. ADSLEV KIRKE HJELMSLEV HERRED Siden reformationen har kirken antagelig tilhørt kongen, hvilket dog ikke kan dokumenteres

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

SPORUP KIRKE GJERN HERRED. Fig. 1. Kirken set fra syd. KdeFL fot. 1990. - The church seen from the south.

SPORUP KIRKE GJERN HERRED. Fig. 1. Kirken set fra syd. KdeFL fot. 1990. - The church seen from the south. Fig. 1. Kirken set fra syd. KdeFL fot. 1990. - The church seen from the south. SPORUP KIRKE GJERN HERRED Kirken nævnes først ved middelalderens slutning, da den 1524 1 til den såkaldte landehjælp ydede

Læs mere