HAMMER KIRKE VRADS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot The church seen from the north-east.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HAMMER KIRKE VRADS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot. 1995. - The church seen from the north-east."

Transkript

1 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. KdeFL fot The church seen from the north-east. HAMMER KIRKE VRADS HERRED Kirken, der er indviet til Maria Magdalene 1 (jfr. altertavlefigur), er nævnt første gang med den oplysning, at den besad en gård i Vester sogn, på den anden side af Gudenåen bidrog den med ti mark til Frederik I.s ekstraskat, den såkaldte landehjælp. I middelalderen stod kirken under Århusbispens»beskyttelse«4 og overgik ved reformationen til kronen, der henlagde tienden til provsteembedet ved domkapitlet i Århus (jfr. Klovborg, s og Åle, s. 4351). Ved kapitlets nedlæggelse 1666 gik kirken tilbage til kongen, hvor den formelt forblev til 1743, 6 da Christian VI afgav endeligt skøde til kammerassessor Jens Jørgen Bredal på den nærliggende hovedgård Hammergård. Kirken fulgte herefter denne gårds skiftende ejere til 1809, 7 da en Peder Christensen indberettede, at han nu kun var kirkeværge, 8 mens kirken var overtaget af sognets tiendeydere. Denne ordning varede ved til 1.januar 1908, da kirken overgik til selveje. Uden held søgte Jørgen Høg (Banner) 1632, kort tid efter at han fra sine slægtninge af familien Skram (jfr. begravelse) havde overtaget Hammergård, om patronatsretten til»min sognekirke«. Senere gerådede han i strid med den aldrende sognepræst om udpegningen af dennes efterfølger; 1653 fik Høg og sognemændene dom for at have lukket kirken og hindret gudstjenesten 9 (jfr. altersølv, messehagel nr. 1, alterdug nr. 1, messesærk og dørfløj). De udenlandske soldaters hærgen under Svenskekrigene i 1600erne ramte også hårdt i Hammer sogn, hvor et stort antal gårde meldes øde Før reformationen synes Hammer sammen med Linnerup og Tørring at have været anneks til Åle; senest blev den anneks til Linnerup, og fra 1911 til Tørring. 1995: Hammer sogn indgår (siden 1971) i Haderslev stift og ligger i Tørring-Uldum kommune, Vejle amtskommune. Danmarks Kirker, Århus 274

2 4332 VRADS HERRED Kirken er rejst på et åbent terræn, der med store, rolige former skråner fra nord og vest ned mod Gudenåens allerøverste strækning. Vandløbet udgør en del af grænsen for det lille sogn, hvor kirken ligger ret centralt. Knap en halv kilometer mod øst ligger Hammergård, der i ældre tid havde nær relation til kirken. Den langstrakt rektangulære kirkegård synes ikke udvidet og hegnes af stendiger, der siden 1960erne er om- og oplagte karakteriserede synet kirkegården som»ulastelig«, men tre år senere meldes muren i dårlig stand. Den tidligste, direkte omtale af stengærde er fra 1747, og da var det forfaldent; en udbedring er omtalt Der er to indgange, begge i sydsiden. Hovedporten i den vestre del, ud for våbenhuset, består af jerntremmefløje ophængt på cementafdækkede rødstenspiller. En lignende indkørsel med enklere fløje sidder nær den østre ende, i tilknytning til det nedennævnte redskabshus. Indgange er tidligst nævnt , 13 da man havde indkøbt en låge; næste omtale er fra 1716, da synet noterede, at der ikke var port og stætter; 1747 skrev synsmanden, at så længe han kunne huske, havde begge dele manglet. 12 Der foreligger flere hentydninger til portens brøstfældighed og reparationer, før synsprotokollens beskrivelse 1862 oplyser, at port og låge sad i sydsiden, utvivlsomt på samme sted som den nuværende indgang. Bygninger på kirkegården. Inden for det sydøstre hjørne står et hvidkalket, teglhængt redskabshus, opført 1990 efter tegning af Birch og Svenning, Horsens; det har afløst en ældre bygning på samme sted. Afdækningen over klokken (jfr. s. 4346) på kirkens vestgavl, der støttes af tre»stivere«(fig. 2), er tidligst nævnt 1860, 14 da synet bemærkede, at»vandskuret over klokken«behøvede reparation; senere anføres udbedringer og fornyelser. Måske eksisterede en lignende indretning allerede 1747, da klokkeværket manglede en overdel. Forud var gået en årrække med klokken henstillet i kirken, 1728 noterede synet endda, at ingen kunne huske, at den havde ringet i deres tid hang klokken i et»klokkehus«på kirkegården, men få år efter var den taget ned, da klokkestabelen var rådden. 13 Træbeplantningen udgøres af et par ahorn, der flankerer gangen fra port til våbenhus; i øvrigt, på vest- og nordsiderne, af nyere hegn af snebær og seljerøn. Nord for kirken er med henblik på urner og ukendtes grave anlagt et areal med græs med brolagte gange, beplantet med eg og paradisæble. Et gruslagt fortov går omkring bygningen bortset fra vestsidens græsbanket under klokkestativet; henstillede synet, at der i følge cirkulære etableredes en bræmme langs kirken af skarp grus på ler. BYGNING Kirken består af kor og skib, som antagelig er opført i slutningen af 1100rne; i senmiddelalderen er skibets vestre ende delvis nymuret i tegl, og i koret blev der, utvivlsomt i samme periode, indbygget hvælv, som fjernedes Et våbenhus fra 1868 har afløst et ældre af bindingsværk; muligvis har der på korets nordside eksisteret et forlængst forsvundet gravkapel. Orienteringen har en betydelig afvigelse mod syd. 17 Grundplanen viser, at skibets indvendige længde er det dobbelte af bredden, der atter svarer til diagonalen i koret. Samtidig er koret smallere end vanligt, idet dets facader ikke flugter med skibets langvægge. Byggematerialet er helt eller overvejende frådsten, der i de østre taggavle ses at være tildannet i murstensstore kvadre med en højde omkring 6 cm; navnlig på østsiden af skibets gavltrekant optræder også større formater. Alle steder er opmuringen afsluttet med jævnt udglattet fugemørtel. Murkernen af små marksten viser sig i den nyere gennembrydning i gavlen mellem de to loftsrum. Korets mure er rejst på en sokkel, der nu er temmelig eroderet, men oprindelig har haft skråkant. På søndre del af skibets østside fortsætter en tilsvarende fod, mens resten må formodes at gemme sig under det stigende terræn. Af oprindelige enkeltheder er portalerne i behold, den søndre i brug, den nordre tilmuret.

3 HAMMER KIRKE 4333 Fig. 2. Kirken set fra sydvest. KdeFL The church seen from the south-west. Syddøren er udvidet ved udhugning 18, men har i følge Uldall været rundbuet og vistnok falset til begge sider. Norddøren, der indvendig står som en 120 cm bred og ca. 30 cm dyb, rundbuet niche, måles udvendig 115 cm bred. Ligesom Uldall har Løffler bemærket, at der i begge portalers vestsider indgår teglsten 19. Fire rundbuede vinduer er bevarede, to i koret og to i skibets nordside; alle er nu tilmurede og måles på væggen eller udvendig ca. 105 cm høje og 68 cm brede. Ændringer og tilføjelser. Sandsynligvis i den sene middelalder er der i koret indbygget et hvælv. Synene 1728 og beskrev det som brøstfældigt og forfaldent, og fandt man en fornyelse påkrævet, hvilket resulterede i opsætning af træloft. Triumfbuens udvidelse er muligvis samhørende med korets overhvælvning. En bemærkelsesværdig nymuring af dele af skibets vestparti med munkesten i munkeforbandt må ud fra enkelthederne henføres til sidste halvdel af 1400rne eller de første årtier af det følgende århundrede. På væggene i nord og vest (sydsiden senere fornyet) fremgår, at ommuringen kun omfatter øverste del og herfra strækker sig ned på begge sider af gavlvinduet. Set i lyset af senere tiders påfaldende mange efterretninger om skrøbelighed og reparation af netop denne del af bygningen bliver det en nærliggende formodning, at skavanker i murværket har været foranledningen til den forholdsvis omfattende fornyelse. I hvert fald blev gavlen (fig. 4) i hver side forstærket med en pille, hvoraf kun den nordre står uændret: 72 cm bred med et fremspring på 18 cm. De to piller forbindes langs taglinien med en frise af stigende buer, således at gavlen i sin helhed udgør en stor blænding. I hver side er der fire buer adskilt ved hængestave, der hver står på en halvstenskonsol. Buerne er overvejende flade, afvigelser hen imod det tagformede skyldes snarest senere reparationer, som giver sig til kende ved murværk med små sten. Den øverste blænding er dobbelt, hvor en tværstok på den smalle, midtdelende stav leder tanken hen på et kors snarere end på en stormstige. Utvivlsomt har gavlen været kronet med kamtakker, og det kan ikke ude

4 4334 VRADS HERRED Fig. 3. Kirken set fra nordvest. Hugo Matthiessen fot The church seen from the north-west. lukkes, at toptinden har haft en åbning til ophængning af klokke. Udover de lisénlignende piller ved hjørnerne har ommuringen som nævnt også omfattet de tilstødende strækninger af langsiderne foroven. Her løber i nord en frise på fem, fem skifter (46 ~ cm) høje, aftrappede rudeblændinger; formentlig har der været en lignende frise i syd, men her er facaden fornyet. Har ommuringen end haft den formodede, prosaiske foranledning har den ved de nævnte enkeltheder betydet en betragtelig udsmykning af bygningen og samtidig en forbedring af lysforholdene, idet der indsattes et (nu blændet) relativt stort vindue midt i gavlen. Oprindelig har den fladbuede, antagelig dobbeltfalsede åbning i facadeplanet haft en bredde på godt 160 cm og synes indvendig at have været placeret i en høj, 137 cm bred niche. Måske forløb der kun kort tid, før åbningen blev reduceret til den bredde, der udvendig umiddelbart aflæses som 99 cm. Det grundmurede våbenhus er opført efter synets forslag 1867 og færdiggjort året efter, da der var tale om maling af dør og loft skulle gulvet sænkes et par tommer, og 1903 foreslog man ommuring af gavlen 20. Første gang våbenhus nævnes er 1717, da provstesynet noterede savnet af et sådant, i 1720rne med den tilføjelse, at der i mands minde intet havde været havde våbenhuset derimod nogle mangler, som skulle afhjælpes, 1846 var det ønskeligt med loft, og 1853 blev gulvets kamp udskiftet med»brændte sten«. 14 I følge synsprotokollens beskrivelse 1862 målte dette hus 5x5 alen, var teglhængt og bygget af egebindingsværk med murede tavl og vindue i østsiden. Et gravkapel har muligvis eksisteret på korets nordside, hvor både Løffler og Uldall har bemærket spor af nedrevet bygning. I dag er der umiddelbart intet at se ude eller inde (jfr. begravelse, s. 4346).

5 HAMMER KIRKE 4335 Bygningsarbejdet efter reformationen har i øvrigt sigtet på kirkens almindelige vedligeholdelse. Vestgavlen og det tilstødende stykke af sydsiden har, som ovenfor berørt, ofte været i dårlig stand og har foranlediget reparationer eller ommuring, første gang nævnt , sidste gang Ellers har vedligeholdelsen fortrinsvis drejet sig om udskiftning af loftsbjælker eller fornyelse af loftsbrædder. En hovedreparation indbefattende gulve og tage fandt sted i 1870erne foreskrev synet, at lofterne maledes med egetræsfarve, og efter at der 1904 skulle opsættes stafbrædder i koret, ønskedes begge lofter gulgrå. Åbningen i korgavlen stod på synets forslagsliste Generel istandsættelse ved R. D. Roldsgaard og Hans Vinther i 1960erne. Gulvene, der vist delvis går tilbage til erne, udgøres af skrålagte, gule sten på fladen, i våbenhuset placeret i fiskebensmønster med røde sten i ganglinien; i skibets hovedakse er der tillige blå sten. Under bænkene ligger ferniseret træ, formentlig fra , da gulve nævnes første gang, var de sunket mange steder og skulle omlægges med 100 mursten; 1772 beskrives gulvet som næsten øde skulle kampesten vestligst i sydsiden erstattes med»brændte sten«. Synsprotokollens beskrivelse 1862 har overalt registreret mursten, i koret suppleret med brændte fliser. Som nævnt skulle gulvet fornys ved hovedreparation i 1870erne; 1878 Fig. 4. Vestgavl 1:150. KdeFL The nave's gable. Fig. 5. Grundplan 1:300. Tegnet med korrektioner af KdeFL 1995 efter Hans Vinther og R. D. Roldsgaard Ground-plan. kom fornyelse atter på tale og effektueredes året efter. 15 Alle fungerende vinduer sidder i kirkens sydside, fordelt med et i koret og tre i skibet; den nuværende form med fladbuede jernrammer i rundbuede eller fladrundbuede åbninger, udvendig enkelt eller dobbelt falsede, indvendig smigede, går tilbage til 1860erne. Dengang udskiftedes det forrige sæt, der i følge synsprotokollen havde blysprosser i trækarme. 20 Den ældste vinduesomtale er fra , 13 da forvalteren på Hammergård (jfr. s og 4337) havde foræret et i koret. Det lille ved prædikestolen er tidligst nævnt I hvert fald siden forrige århundrede har alle tage været teglhængte. Første omtale er fra , 13 da tækkeren oplagde bly, og et par år efter indkøbtes tagsten til reparation. I de følgende årtier ser det ud til, at begge materialer var anvendt samtidig, måske fordelt med bly på sydsiden og tegl i nord erne 13 indledtes en gradvis udskiftning med spån, hvorefter synet i 1720rne kunne skrive, at koret og skibets nordside var spåntækket, resten teglhængt nævnes vindskeder på vestgavlen, og udtrykte synet tilfredshed med fornyelsen af tage og tagværker. I de nuværende fyrretagstole indgår som hanebånd enkelte stykker genanvendt egetømmer. Tagene senest renoveret Opvarmning foregår ved varmtvandsrør under bænkene i tilslutning til oliefyr i nedgravet rum ved vestgavlen. Efter ekstraordinært syn

6 4336 VRADS HERRED Fig. 6. Indre, set mod øst. NE fot Interior to the east. opstilledes en kakkelovn i skibets nordvestre hjørne; varmeværk installeret I dag er korets loft blåmalet, skibets strågult med grå bjælker; i våbenhuset er både brædder og bjælker grå. Kalkmalede dekorationer. I 1900rnes begyndelse blev stikket langs korbuens vestside trukket op med røde mursten og hvide fuger. Antagelig fjernet o. 1923, da der opsattes paneler ved skibets vægge, og der herover maledes en siksakfrise. Denne blev 1943 genopmalet, 16 men 1963 overkalket. INVENTAR Oversigt. Den lille kirke bærer i hovedsagen præg af sit inventar fra sidste århundrede: Stolestader fra o. 1857, altertavle fra 1870erne og prædikestol fra Dog har den ikke alene som vanligt bevaret den enkle, romanske døbefont, men også fire senmiddelalderlige figurer opstillet ved væggene: Fra den tidligere thøj altertavle en molesteret Nådestolsfremstilling og figurer af helgeninderne Maria Magdalene og Barbara, fra 1400rnes slutning, samt fra en tsidealtertavle den apokalyptiske Madonna, fra o. 1520, ganske lig og antagelig fra samme værksted som en Mariafigur i Vejrup, Ribe amt. Klokken er 1829 støbt af P. P. Meilstrup i Randers til Tørring kirke, men o overført til Hammer. Alterbordet (fig. 9), antagelig fra 1890erne, er blot en trækasse. På forsidens fremskudte sokkel står yderst kannelerede pilastre med korintiske kapitæler, der bærer en glat frise over arkitravens tandsnitlignende liste med midtprikkede klodser. Forsidens forsænkede midtfelt rummer en skåret dekoration, et Kristusmonogram mellem A og Q, hvorunder en tidselguirlande med lilje som midtpunkt; formodentlig udført af billed-

7 HAMMER KIRKE 4337 Fig. 7. Indre, set mod vest. NE fot Interior to the west. hugger N. W. Fjeldskov ligesom bl.a. den beslægtede alterbordsforside i Nr. Snede (s. 4231). Bordet står brunbejdset, med uægte forgyldte kapitæler og monogram, ranken mørkebrun. Alterklæder. Det tidligst omtalte klæde, af rødt fløjl, var antagelig o skænket sammen med en talterdug (jfr. nr. 2 nedenfor) af oberstløjtnant Paul de Trappaud til Hammergård, og igen ni år senere beskrives det som værende af»blommet«fløjl besat med sølvgaloner var anskaffet et klæde af rødt fløjl med galoner ønskedes det fornyet, men tre år senere nøjedes man med at farve det og forsyne det med et kors af guldgaloner. 16 Alterduge. 1) I inventariet nævnes en messesærk og en alterdug (samt en kirkedør) skænket af Regitze Parsberg, 1666, enke efter Jørgen Høg (Banner) til Hammergård, 1656 (jfr. s. 4331), måske som en art bod for ægtefællens tidligere optræden i kirken. 9 2) Foræret o. 1705, ligesom talterklæde nr. 1, af oberstløjtnant Paul de Trappaud. 3) havde Terkel Sørensen, forvalter på Hammergård, skænket en drej els alterdug og et vindue i»altergulvet«, dvs. koret. Altertavlen (fig. 9), fra de første år af 1870erne, er udformet som en ungrenæssancetavle med nygotiske stiltræk. Den tredeles af fire slanke, glatte søjler stående på lave postamentfremspring og bærende tilsvarende fremspring under frisens forkrøpninger. De tre felter krones af trekantgavle flankeret af høje fialer. I midtfeltets rektangulære niche, men under en rundbuet arkade, står en gipsfigur af Thorvaldsens Kristus, 95 cm høj. På sidefelternes zinkplader er under lignende arkader malet skulpturelle figurer af David med harpen (i nord) og Moses med lo-

8 4338 VRADS HERRED Fig. 8. Indre set mod øst. Victor Hermansen fot Interior to the east. vens tavler, efter model af henholdsvis J. A. Jerichau og H. W. Bissens statuer opstillet foran Vor Frue Kirke i København. 23 Tavlen fremtræder efter en istandsættelse o med en lysbrun egetræsmaling stafferet med rødt og blåt og uægte forgyldning; baggrunden i felterne er rødbrun, figurerne svagt brunlige. Den i datiden meget yndede Kristusfigur var muligvis allerede anskaffet 1865, da man ønskede en sådan som ny alterprydelse, anbragt foran en rød- eller lysblåmalet niche i kirkens østvæg. Året efter synes den imidlertid opstillet ved korbuen på en nyerhvervet, ½ alen høj fod. Først i forbindelse med kirkens hovedistandsættelse var der tale om alterets fornyelse, 16 hvilket må være sket før Løfflers besøg Fra midtskabet i den tidligere højaltertavle, en trefløjet skabstavle fra slutningen af 1400rne, er bevaret tre ca. 70 cm høje figurer (fig. 10), Gudfader fra en Nådestolsfremstilling og de stående helgeninder Maria Magdalene med salvekrukken og Barbara med tårnet. Den stærkt beskadigede Gudfader sidder på en bænk og har holdt den korsfæstede søn foran sig, således som det ses i Tørring (s. 4412) af en velbevaret og tilsvarende figur, måske udført i samme værksted. I nyere tid er imidlertid både Gudfaders hænder og korset forsvundet, men har efterladt sig spor ved den korsformede indskæring på figurens forside. Faderens ansigtstræk karakteriseres ved en lang, kraftig næse med tydelige næsebor, tykke læber og høje øjenbrynsbuer samt vifteformet, bølget skæg og hår; på hovedet en krone der har mistet takkerne. Hans fodside kjortel under den lange kappe lader de nøgne fødder synlige. De to kvinder har ens ansigstræk, lang, smal næse og lille mund. Maria Magdalene (jfr. s. 4331) bærer hovedklæde, hvis ene snip er lagt hen foran halsen og over en lang, bølget hårlok ved højre skulder. Med venstre hånd støtter hun den cylinderformede salvekrukke, med låg, med højre holder hun en flig af sin kappe oppe. Under den enkle, fodside kjole ses spidsen af en

9 HAMMER KIRKE 4339 Fig. 9. Alterbord, antagelig fra 1890erne, og altertavle fra 1870erne, med Thorvaldsens Kristusfigur og malerier efter J. A. Jerichau og H. W. Bissens statuer foran Vor Frue kirke i København (s. 4336f). NE fot Altar frontal, probably from the 1890s, and altar-piece from the 1870s, with B. Thorvaldsen's figure of Christ and paintings after J. A. Jerichau's and after H. W. Bissen's statues in front of Our Lady's Cathedral in Copenhagen. sko. Barbara er fremstillet med et lille svej i hoften og kappen trukket op over venstre arm bag hånden, der holder tårnet. På det bølget stiliserede hår bærer hun martyrkronen, nu uden takker. Kjolelivet har tætsiddende læg midtfor, under kappen breder kjolen sig ud med skarpe knækfolder over en skospids. Højre arm afslået. Det høje, polygonale tårn, hvori hun ifølge legenden 25 var lukket inde af sin hedenske far, har på forsiden et spidsbuet vindue, et af de tre vin-

10 4340 VRADS HERRED Fig. 10. Figurer fra højaltertavle fra 1400rnes slutning. Nådestolsfremstilling, Gudfader nu uden den korsfæstede søn, men med mærker efter korset. Ved siderne Maria Magdalene, med salvekrukke, og Barbara, med tårn, hvori vindue med kalk og oblat (s. 4338f.). NE fot Figures from altar-piece, from the close of the 15th century. Throne of Grace. God the Father, now without the crucified Son, but marks from the cross are preserved. At each side, Mary Magdalene with the ointment jar, and St. Barbara with the tower in which a window with a chalice and wafer can be seen. duer, hun lod udføre som symbol på Treenigheden. I vinduet ses en fremstilling, i relief, af en alterkalk og oblat, der henviser til helgeninden som nødhjælper i dødsstunden. De tre ret flade figurer, der står på let afrundede jordsmon, er udhulet i bagsiderne; på Gudfaderfiguren rækker hulningen helt op i hovedet. Kvinderne har nedboring i hovedet, Maria Magdalenes nu tillukket med prop. Stafferingen er nyere, rødbrunt på Gudfaders kjortel, Maria Magdalenes kjole og Barbaras kappe; de øvrige klædningsstykker blå. Hudfarven er lys, grålig. Der findes kun få oplysninger om faltertavlen og dens figurer var det meste af»prydelsen«og stafferingen bortslidt manglede den ene låge (o: fløj) et hængsel. I sognepræstens indberetning 1808 til Oldsagskommissionen omtales kirkens alterskab med Gudfader,»der holder Jesus på knæet foran sig«, samt ved hver side en kvindefigur, den ene med et»brændende røgelsekar« og endnu 1889 var Nådestolsfiguren intakt, omend sønnen sidstnævnte år var meget sønderslået. Figurerne var da anbragt i kirkens vestende, senere ligesom nu i norddørens niche. Mariafigur (fig. 11), fra sidealtertavle, fra o Den 112 cm høje figur, af eg, der nu har mistet begge hænder samt Jesusbarnet, hvoraf der ses spor ved højre arm, står på et liggende måneansigt og afslører sig dermed som den apokalyptiske kvinde (jfr. Joh. Ab. 12,1). Figuren er udført efter samme forlæg som en Mariafigur i Vejrup (DK. Ribe, s. 3012) og tillige så lig i detaljer og skæring, at den antagelig stammer fra

11 HAMMER KIRKE 4341 samme værksted. Maria bærer en krone, nu uden takker, på sit lange, lokkede hår, der falder ned over begge skuldre. Ansigtsovalen har fine træk. En halvrund halsudskæring i kjolen ses over det spinkle brystparti, hvorfra falder to kraftige folder. Hendes kappe er med ret dybe, V-formede folder lagt tværs over underlivet og begge arme, hvorunder de nedhængende kjoleærmer ses. Ved det venstre, lidt fremskudte knæ falder kappen glat ned over en oksemulesko, der træder på panden af det sideværts liggende måneansigt, hvis underdel er afhugget. Figurens bagside er udhulet. Ved en istandsættelse 1957 blev fjernet et tykt kalklag; der fandtes ingen oprindelig staffering, blot rester af kridtgrund og 1889 stod figuren i kirkens vestende, nu opsat på skibets nordvæg. Altersølv. Kalk og disk, udført 1758 af Jørgen Nielsen Brosbøll, Vejle. Den 20,5 cm høje kalk (fig. 12) har sekstunget, flad fodplade og tunget fod, hvis overside, med en konkav, takket figur, er drevet blødt op i et højt, konisk led. Små indknebne skaftled ses på hver side af den runde, seksdelte krop, der har seks, kun svagt fremspringende, glatte rudebosser. Glat bæger med nyere tilsat halvlåg med tud. På fodpladens underside bystemplet»wejle«(bøje II, 1982, nr. 6335) flankeret af to ens mesterstempler (Bøje, samme, nr. 6382) samt graveret årstal»1758«og vægten»24 lod«. Den tilhørende disk, med samme tre stempler som på kalken, er 12,2 cm i tvm. På fanen et graveret Georgskors på en bund af koncentriske linier; på den let rundede bund stiplet en seksbladet roset. Under bunden ovennævnte stempler samt vægten:»5 /é lod«. I en periode indtil havde de to små sogne Hammer og Linnerup været fælles om ovennævnte altersæt, men fik da af Danske Kancelli besked om, at de skulle have hver sit. Hammer beholdt da altersættet, mens Linnerup måtte anskaffe et nyt (jfr. s. 4319). Alterkalk og disk, tidligst omtalt 1661, 13 ifølge inventariet foræret af Jørgen Høg (Banner) til Hammergård og hans to»salige«hustruer, Margrethe Mogensdatter Gøye og Re- Fig. 11. Mariafigur fra altartavle, fra o. 1520; barnet forsvundet (s. 4340). LL fot Figure of the Virgin Mary, from altar-piece, c. 1520; the Child now lost. gitze Parsberg (jfr. alterdug nr. +1 og messehagel). Berettelsessæt, 1863, 16 fælles med Linnerup (s. 4319). Alterkander. 1) 1846, 14 af blåt glas, med hank. 2) O.1862, 16 fra Den kgl. Porcelænsfabrik, den vanlige type, sort med guldkors og -kanter. - To fajanæskåle, 1903, 16 sorte, med guldkors.

12 4342 VRADS HERRED Fig. 12. Alterkalk, udført 1758 af Jørgen Nielsen Brosbøll, Vejle (s. 4341). NE fot Chalice, made 1758 by Jørgen Nielsen Brosbøll, Vejle. fandtes tillige en»gammel hagel af blommet fløjl«12 (jfr. alterklæde) var messehaglen af rødt fløjl med»forgyldt brodering«; tre år senere erstattedes den af en ny. 16 Alterskranke, o. 1899, 14 af støbejern, med fodstykke og profileret håndliste af poleret bøgetræ. Opstillet i hesteskoform. I de syv felter er krydsbånd, fra hvis midte der udgår hjerteformede dobbeltvolutter med udragende pile; bronzeret. Den tidligere alterskranke, opsat , 16 var udført af poleret træ med drejede søjler og afrundede hjørner. Den havde afløst en skranke, der 1862 beskrives som værende af fyr, med»tilskårne stolper og malet«; knæfaldet betrukket med læder er en skranke tidligst omtalt i forbindelse med en reparation af»træet for alteret, som communikanterne knæler på«. Døbefont (fig. 14), romansk, af granit, kummen grå, foden rødlig; ialt ca. 90 cm høj, men siderne mod syd og vest lidt lavere, muligvis fordi foden her er beskadiget og derfor anbragt Alterstager (fig. 13), fra 1600rnes begyndelse, af messing, beslægtet med Borums fra 1614 (s. 1997), først omtalt De 30,5 cm høje stager har kraftigt profilerede fod- og lysskåle, sidstnævnte med stor krave over hulet led og vulst. Skaftet har fire hulled, adskilt af skiver, på hver side af den midtdelte knop. De enkelte led er ledsaget af inddrejede linier. Tynd jernlysetorn ønskedes stagerne»forsynet med lys eller lamper«. Syvarmet lysestage, o. 1950, på kvadratisk platte og med mangeprofileret fod og skaft samt arme med vekslende glatte og treringe-led. Messehagler. Ifølge inventariet var den daværende hagel skænket af Jørgen Høgs enke, Regitze Parsberg (jfr. alterdug nr. 1 og taltersølv). Den omtales som værende af rødt fløjl stafferet med guldknipling. Samtidig nævnes en anden hagel af rød atlask stafferet med sølvknipling og sølvgaloner, formodentlig den, der 1716 er nævnt som foræret af ritmester Frederik Ulrik Ulfeldt til Hammergård, Fig. 13. Alterstage af messing, fra 1600rnes begyndelse (s. 4342). NE fot Altar candlestick of brass from the beginning of the 17th century.

13 HAMMER KIRKE 4343 på en lav, muret sokkel. Den høje, kedelformede kumme, ca. 74 cm i tvm. med en ca. 5,5-6 cm bred mundingsflade, har indvendig foroven en ca. 1 cm tyk cementpåmuring, antagelig beregnet til anbringelse af dåbsfadets kant. Under den flade mundingskant er et lille hulled over fladrundstav. Et kort skaft støder til den mindre af de to vulster, der formidler overgangen til den retkantede fod. Dennes ene hjørne er forhugget ønskedes fonten flyttet frem i korbuen og renset for kalk. Nu opstillet under korbuen i nord. Dåbsfad, fra 1900rnes begyndelse, af messing, 62,5 cm i tvm., glat, med ret dybt bundfelt, der har lille afsæt op mod den brede, skrå fane, med ombukket rand. Dåbsfade og 1700 nævnes, at fonten manglede et fad - og formentlig stadig 1747, da præsten krævede anskaffet et»døbefad, som ved dåbens administration og ej til andet skal bruges« og endnu 1911 var dåbsfadet et»simpelt«tinfad. Dåbskande, o. 1863, 16 af messing, 36 cm høj ink1. cirkelkorset på det hvælvede låg. Slankt, pæreformet korpus med rundet bøjlehank. Prædikestol (fig. 15),»Skænket til Hammer Kirke af Mads Christensen og Peder Christian Madsen 1892«, ifølge indskrift på lille sølvplade påsat nordre postamentfelt. Stolen, af eg, har fem fag, hvoraf de tre brede storfelter foran opgangen gennem triumfmuren er smykket med relieffer, de to smalle henholdsvis i nord og syd derimod plane. På de tre store fags hjørner står kannelerede dobbeltsøjler med ringbaser og korintiske kapitæler; sidefelterne har blot én søjle ved væggen. De lave, listeindrammede frise- og postamentfelter har diamantskårne, kraftige bosser. Tresidet underbaldakin. I storfelternes fyldinger er relieffer med rundbuede arkader hvorover oliegrene. De forskellige figurscener fremstiller, fra øst 1) (fig. 16) en ung mand, der rækker et lam frem til en gammel mand, der er ledsaget af en lille dreng med neg; i hjørnet står:»meta«(dvs. målet). 2) En ung mand trykker en gammel, siddende mand i hånden; bagved bringer en kvinde en kande, og foran slikker en kat sin pote. 3) En gammel og en ung kvinde, med kande, står foran en gammel, knælende person. Reliefferne er formentlig skåret af den i egnens kirker virksomme billedskærer N. W. Fjeldskov. Stolen står mørktbejdset, med uægte forgyldning på søjlekapitæler og versalindskrift. I postamentfelterne:»menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte«; nedenunder skimtes tilsvarende indskrift, men med større bogstaver. I frisen, fra øst:»1892. Salige er de som hører Guds ord og bevarer det«; nedenunder kan skimtes tilsvarende indskrift, og i de to sydligste felter kan læses:»af Mads Christensen og / Peder... Madsen«, antagelig den ovenfor anførte giverindskrift, der senere er overført til sølvpladen og en ny indskrift malet i frisen. Lydhimlen, samtidig med stolen og af samme form, af fyr, har glat frise med svagt buede hængestykker samt topstykke i form af hjørnebøjede bladaktroterier. På den vestvendte side et stort kors. Brunmalet, undersiden dog lyseblå. Opgangen til prædikestolen er ad en muret trappe med to brede trin ved korets sydvæg, derefter fire trin inde i dettes mur og triumfmuren; grov udhugning især i loftet, den forreste del dog udglattet. Fig. 14. Romansk døbefont (s. 4342). NE fot Romanesque font.

14 4344 VRADS HERRED Prædikestole. 1) Tidligst omtalt og som»opmuret af kalk og sten«(jfr. Klovborg s og hovedkirken Linnerup s. 4322). 2) udførtes en ny (jfr. Linnerup). Ifølge synsprotokollen var den malet,»beklædt med søjler«og»stod på egetræssøjler«; den målte 1¾ alen i højden og 2 alen i tvm. Opgangen var ligesom den nuværende ad murede trappetrin og gennem kormuren. Stolestaderne stammer fra o. 1857, 14 da det nævnes, at alle de nye stole skulle males, i det mindste med hvid perlefarve. Gavle og sæder er af eg, det øvrige af fyr. De enkle gavle har tagformet, profileret topliste og i det tilsvarende fyldingsfelt herunder et pålagt, latinsk kors med profileret midtring blev sæderne gjort bredere og ydervæggene beklædt med panel i stolehøjde. Gavlene er nu gråmalet i to nuancer, ryglænene blå, alt tidligere egetræsmalet. Stoleværk gennemgik stoleværket en større reparation, der også omfattende udførelse af 24 nye stole. Ved synet erklæredes de da også for»ulastelige« fandtes en bænk ved hver side i våbenhuset; fjernet En herskabsstol, formodentlig til Hammergårds ejere, blev repareret Skriftestol udført Samtidig lavedes en degnestol af»de gamle skamler« ønskedes den repareret skulle kirkesangerens stol enten repareres, eller der skulle anvises ham plads i den øverste mandfolkestol. Lænestol til præsten anskaffet 1866 og afløst af en ny 1887, 16 antagelig den, der ses på fig. 8 og 20. Pengebøsse, 1904, 16 af jernblik, konisk, med fladt låg, hvori pengetragt. Anbragt ved vestre indgangspanel. Kirkebøsse«, af blik, nævnt Dørfløj, kort før skænket af Regitze Parsberg, enke efter Jørgen Høg (jfr. alterdug nr. 1 m.m.). Orgelpulpitur i vest, opført o. 1919, 16 da kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann tillod en orgelplacering på dette sted på betingelse af, at brystværnet udførtes som det, der fandtes på det hidtidige orgelpodium og ikke med»lige brædder«. Pulpituret støttes ved vægge og midtgang Fig. 15. Prædikestol skænket 1892 af Mads Christensen og Peder Christian Madsen. Reliefferne antagelig skåret af N. W. Fjeldskov (s. 4343). NE fot Pulpit donated 1892, the reliefs presumably carved by N. W. Fjeldskov. af stolper med affasede kanter og forsænket kapitælbånd. De gulvbærende tværbjælker har gennemstukne, kraftigt profilerede ender. Brystværnet består af tætstående, udsavede balustre under profileret håndliste; gråmalet. Midtdelt af orgelfacaden fra 1971 (jfr. ndf.). Opgang ad trappe ved sydvæggen. Orgel, 1971, med fire stemmer, ét manual og anhangspedal, bygget af Jydsk Orgelbyggeri, Hinnerup. Disposition: Manual: Gedakt 8', Principal 4', Rørfløjte 4', Oktav 2'. Pedal: An-

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

RING-BRÆDSTRUP KIRKE TYRSTING HERRED

RING-BRÆDSTRUP KIRKE TYRSTING HERRED Fig. 1. Den nuværende kirke, set fra nordøst. KdeFL fot. 1993. - The present church seen from the north-east. RING-BRÆDSTRUP KIRKE TYRSTING HERRED Landsbyen Ring nævnes første gang 1409, 1 sognet 1439

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Kirken ligger på hjørnet af Ej bygade og Ejby Kirkevej i udkanten af Korsløkke kirkegård, der beskrives sammen med Odense bys øvrige kirkegårde.

Kirken ligger på hjørnet af Ej bygade og Ejby Kirkevej i udkanten af Korsløkke kirkegård, der beskrives sammen med Odense bys øvrige kirkegårde. Fig. 1. Odense Å og Vor Frelsers kirke set fra vest. Herluf Lykke fot. ca. 1910. I Møntergården. - The river, Odense Å, and Our Saviour's Church seen from the west. VOR FRELSERS KIRKE KORSLØKKE SOGN Fra

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE

Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE TYRSTING HERRED Kirken, der nævnes første gang 1476, 1 hørte i middelalderen

Læs mere

GANGSTED KIRKE VOER HERRED

GANGSTED KIRKE VOER HERRED Fig. 1. Kirken set fra syd. Henrik Wichmann fot. 1998. - The church seen from the south. GANGSTED KIRKE VOER HERRED Gårde i Gangsted og én i Elbæk nævnes et par gange i 1400rne, 1 og kirken omtales 1524,

Læs mere

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church.

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. HYLKE KIRKE VOER HERRED I begyndelsen af 1300rne er Hylke nævnt flere gange i forbindelse med rigsråd Niels

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller Ved et større restaurering arbejde i 1930 anskaffede kirken nye bænke. Måske var det kirkens første træbænke, der blev udskiftet? I et gammelt dokument fra 1769

Læs mere

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret.

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. 1731 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. Løsning gamle kirke Hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i kongens eje, indtil den

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

MALLING KIRKE. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west.

MALLING KIRKE. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west. MALLING KIRKE NING HERRED På et ukendt tidspunkt er Malling blevet inkorporeret i fællesbordet

Læs mere

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår Fig. 1. Ydre, set fra vest. HJ fot. 1984. - Exterior seen from the west. GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED Tienden (bispetienden) af Gierslev med tilhørende kapel i Løve blev af Absalon og Peder Sunesen henlagt

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Fig.1. Ydre, set fra nord. NE fot. 1983. - Exterior seen from the north. NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Kirken har tilhørt øens skiftende ejere (s. 2558) indtil den overgik til selveje 1912. Sagn. Som forklaring

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

STORE FUGLEDE ARS HERRED

STORE FUGLEDE ARS HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. HJ fot. 1987. - The church seen from the east. STORE FUGLEDE ARS HERRED Ifølge præsterækketavlen fra 1600'rnes slutning (s. 1630) skal kirken være grundlagt 1290 af Olaus,

Læs mere

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 Arbejder i jeres lejligheder. Byggeriet skrider hastigt frem, og håndværkerne skal snart i gang med arbejderne indvendigt i din lejlighed og ude på altanen. Du bliver

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder Blovstrød Kirke 1 Landsbykirken i Danmark De første små trækirker menes opført i midten af 1000-tallet. Sognedelingen, måske ældre end kirken, var det geografiske område, hvor det i de fleste tilfælde

Læs mere

VIBY KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. NING HERRED

VIBY KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. NING HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. VIBY KIRKE NING HERRED Kongen har sandsynligvis fra gammel tid haft patronatsretten over Viby kirke. 1 Byen var ifølge

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8016 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Manglende udluftning under krybekælder. 2. Fugtskjolder på indvendige vægge. 3. Borebilleangreb,

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for kirke - fælles for kirkerne i Holbæk Provsti TKSTREGULTIV for KIRKEN I For benyttelse af kirken. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en anden af ham dertil

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland.

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Udflugten, der var kommet i stand efter Birgit Wantings grundige planlægningsarbejde, havde sit første stop var Frejlev

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

BRØNDBYØSTER SOGNS MENIGHEDSRAD

BRØNDBYØSTER SOGNS MENIGHEDSRAD BRØNDBYØSTER SOGNS MENIGHEDSRAD REFERAT FOR BRØNDBYØSTER SOGNS MENIGHEDSRÅD Menighedsrådsmøde tirsdag 27. maj 2014 kl. 19.00 i Annexgården, Brøndbyøstervej 117 B, 2605 Brøndby Til stede: Leif Andersen,

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east.

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 12 øre. 1 En sognepræst er nævnt 1444, 1484

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

GESTEN KIRKE ANST HERRED

GESTEN KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1991. Südostansicht der Kirche. GESTEN KIRKE ANST HERRED Sognet nævnes første gang 1329; 1 kirken var måske én af de fire nabokirker til Bække, som 1231 ydede en

Læs mere

KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK

KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK 2015 Solbjerg Kirke Klient Morsø Provsti - Aalborg Stift Projekt Nyt tag på tårn 2015 Karby

Læs mere

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra nordøst. NE fot. 1981. - The church seen from the north-east. KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til to mk. 1 Præster ved kaldet er gentagne gange

Læs mere

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED Fig. 1. Landsbyen Ulstrup med Røsnæs kirke, set fra bakkerne i nordvest. Farvelagt tegning af Hans Brasen 1873. Privateje. - The village of Ulstrup and Røsnæs church seen from the hills to the north-west.

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. 1655 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. stenderup kirke hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i Kronens besiddelse, indtil

Læs mere

på kirkegårdene ved Vig kirke

på kirkegårdene ved Vig kirke på kirkegårdene ved Vig kirke www.vigkirke.dk Gravsteder på kirkegårdene ved Vig kirke Her en orientering og et tilbud til dem, der skal have passet et gravsted. Vig Kirkes menighedsråd vil med denne folder

Læs mere

indfattet felt, der krones af den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens en tilføjet sløjfe med vindrueklase

indfattet felt, der krones af den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens en tilføjet sløjfe med vindrueklase 1798 hatting herred Opbygningen, der i alt væsentligt er udført i gammeldags bruskbarok, danner fire høje fag, af hvilke de midterste udgør to fløjdøre. Fagene har forneden felter med bruskværksindfatning

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8014 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Der mangler aftræk fra toiletrum på 1 sal 2. Der mangler aftræk fra fyrrum 3. Der mangler radiatorer på hele 1 sal 4. Der mangler redningsåbning fra

Læs mere

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved Gravsteder ved Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker Orientering om kirkegårdene De fleste af os vil før eller siden skulle tage stilling til forhold vedrørende begravelse eller bisættelse, gravsted m.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED I modsætning til herredets øvrige kirker hørte Skodborg til Slesvig stift (jfr. indledningen p. 37); den var et biskoppeligt patronat

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east. 1297 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east. vrigsted kirke bjerre herred Historisk indledning. Kronen afhændede 1687 patronatsretten til kancellisekretær

Læs mere

Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen

Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [...] over Gladsaxe Kommune af 2. juni 2003 elvarme i gulv i badeværelse Nævnsformand, professor, cand.jur. Christen Boye Jacobsen Næstformand,

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN SMUKKE GAMLE EJENDOM, MEJLBORG

Læs mere

SØNDERBRO KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Ebbe Nyborg fot. 2002. The church viewed from the north east.

SØNDERBRO KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Ebbe Nyborg fot. 2002. The church viewed from the north east. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Ebbe Nyborg fot. 2002. The church viewed from the north east. SØNDERBRO KIRKE Kirken på hjørnet af Sønderbrogade og Bygholm Parkvej er opført 1969-71 efter tegninger af

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

Forløbigt budget 2015

Forløbigt budget 2015 t budget drift Bakkendrup 334.625 Kalkning af kirken Ligning i alt: 334.625 334.625 Bregninge-Bjergsted-Alleshave. 2.297.355 Bregninge: Kalkning af kirken Kirken - autostyring af ur (også Alleshave) 50.000

Læs mere

Sct. Mortens Kirke. Revideret forslag til ny sakristibygning Udarbejdet af Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S den 24.

Sct. Mortens Kirke. Revideret forslag til ny sakristibygning Udarbejdet af Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S den 24. 1 1 Forslag til ny sakristibygning Bygningen placeres hvor den eksisterende sakristibygning ligger på korets nordside. Det nye sakristi forlænges dog to meter i forhold til det eksisterende. En muret facade

Læs mere

Referat for: Kolding Provstiudvalg. PU møde 20. maj 2015. Kl. 14.00 Mødested: Provstihuset

Referat for: Kolding Provstiudvalg. PU møde 20. maj 2015. Kl. 14.00 Mødested: Provstihuset Referat for: Kolding Provstiudvalg PU møde 20. maj. Kl. 14.00 Mødested: Provstihuset Mødepunkt 1 Ansøgning om 5% midler kr. 18.750,- til foldevægge i i konfirmandlokalerne. Sag: Ansøgning om 5% midler

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde I medfør af 2, stk. 2, 3, stk. 2, 7, 9, stk. 2, 21, stk. 4, 27 og 47 a i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P 1. SVEND AAGE THESTRUP, født 30 Okt 1915 i Faksevej 1, Karise by og s., Præstø a., døbt 19 dec 1915 i Karise kirke, Præstø a., stilling maskinsmed, Karise, død 25 Jan 1984 i Køgevej 44, Karise by og s.,

Læs mere

Du har i sommeren 2014 sat et tag/spir på tårnet på din ejendom Gurrehus, Gurrevej 430.

Du har i sommeren 2014 sat et tag/spir på tårnet på din ejendom Gurrehus, Gurrevej 430. Anders Vestergaard E/F Gurrehus Mailet dd Center for Teknik, Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282582 hwa02@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 25.03.2015 Sagsnr. 14/15648

Læs mere

Proceduren ved fraflytning og afregning af lejemålet.

Proceduren ved fraflytning og afregning af lejemålet. 1 Proceduren ved fraflytning og afregning af lejemålet. Det anbefales at De deltager i fraflytningssynet. I givet fald får De udleveret en kopi af synsrapporten. Ellers bliver denne tilsendt Dem senest

Læs mere

6274 KIRKERNE I SILKEBORG. at kræfter i menigheden så tidligt som 1858 begyndte at arbejde for opførelse af en egentlig kirkebygning.

6274 KIRKERNE I SILKEBORG. at kræfter i menigheden så tidligt som 1858 begyndte at arbejde for opførelse af en egentlig kirkebygning. Fig. 1. Silkeborg set fra nord 1923. Midt i billedet rager Silkeborg kirke op, og til højre derfor anes tårnstilladset af metodistkirken Vor Frelsers under opførelse. Tv. ses Gudenåens udløb og yderst

Læs mere

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter,

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter, HALD KIRKE ALTERTAVLEN af tre kvinder: Marie Magdalene, den anonyme synderinde, der salvede Jesu fødder samt Maria i Bethania), Sanct Maternus (biskop af Köln) samt Elisabeth af Thüringen. Sidefløjene

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke

Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke Af Ole Færch I Vokslev kirke og på kirkegården findes 4 gravsten af stor ælde, nemlig 2 sten i sideskibet, en sten i tårnet og en sten på kirkegården ved flagstangen

Læs mere

GRAVSTED KERTEMINDE KIRKEGÅRD. Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde?

GRAVSTED KERTEMINDE KIRKEGÅRD. Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde? GRAVSTED PÅ KERTEMINDE KIRKEGÅRD Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde? Der er mange ting at tage stilling til i forbindelse med et dødsfald. Oven i sorgen skal der her og nu træffes

Læs mere

Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog

Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog Dødsfald Valg af gravsted Valg muligheder af ydelser Prisliste for diverse ydelser 1 Indledning Tanken bag dette informationskatalog er, at kunne give

Læs mere

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Holmegårdsskolen Adresse Placering Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Holmegårdsskolen er opført i 1940 og 1950, og er senere tilbygget i 1961. Bygningerne

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere