Bachelor- og kandidatuddannelse i datalogi Roskilde Universitet. Turnusakkreditering

Transkript

1 Bachelor- og kandidatuddannelse i datalogi Roskilde Universitet Turnusakkreditering

2 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 21 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UDS for bacheloruddannelsen i datalogi Oplysninger til UDS om bacheloruddannelsen i datalogi Indstilling til UDS for kandidatuddannelsen i datalogi Oplysninger til UDS om kandidatuddannelsen i datalogi

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Uddannelsesstyrelsen (UDS) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UDS-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i datalogi består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Birger Møller Pedersen, professor ved Universitetet i Oslo, Det matematisk-naturvitenskapelige fakultet, Institutt for informatikk. Birger Møller Pedersen blev uddannet datalog fra Aarhus Universitet i Derefter var Birger Møller Pedersen ansat som forsker hos Norsk Regnecentral indtil 1995, hvorefter han arbejdede som seniorforsker hos Telenor Forskning & Utvikling. Fra 1997 var Birger Møller Pedersen Principal Researcher hos Ericsson Research, Software Technology Norwegian Applied Research Center. Birger Møller Pedersen har været professor på Universitetet i Oslo siden 2004 og tilknyttet universitetet som adjungeret lektor siden Gennem hele hans karriere har Birger Møller Pedersens forskning omhandlet design og implementering af modellerings- og programmeringssprog samt variabilitets-modellering. Birger Møller Pedersen underviser i programmeringssprog og kompilatorteknik. Aftagerrepræsentant Rolf Christensen, Senior Project Manager hos Systematic A/S, der laver it-løsninger til blandt andet sundhedssektoren og forsvaret. Rolf Christensen er uddannet elektronikingeniør på Aarhus Ingeniørhøjskole og har siden arbejdet hos Ericsson Denmark, Vestas Technology R&D, openusource og senest Systematic A/S. Siden 2005 har Rolf Christensen været med i censorkorpset for datalogi. Studerende Daniel Neupart Hansen, studerende på Aalborg Universitets kandidatuddannelse i informatik. Daniel Neupart Hansen er næstformand i Studienævnet for Datalogi, som omfatter uddannelserne i informatik, datalogi, samt software & informationsteknologi på AAU. Daniel Neupart Hansen er også studenterrepræsentant for de studerende i Studieråd ved School of Information and Communicationstechnology (SICT) på AAU og i dekanens rådgivende uddannelseskomite (DRU). Derudover har Daniel Neupart Hansen været med til at stifte Aalborgs Datalogiske StudenterLaug, en studenterpolitisk forening ved Aalborg Universitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 5. november 2013 supplerende dokumentation indhentet af Akkrediteringsinstitutionen om beskæftigelsesog ledighedstal for bachelor- og kandidatdimittender i gruppen Mat/fys/kemi/datalogi det samt naturvidenskabelige hovedområde på landsplan ( 8. november 2013 supplerende dokumentation indhentet af Akkrediteringsinstitutionen om frafaldstal på bacheloruddannelser på det humanistiske hovedområde ( 12. december 2013 og 8. januar 2014 modtaget supplerende dokumentation om procesplanen for studieordningsændringer for kandidatuddannelsen og allerede gennemførte studieordningsændringer. 5

6 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 13. november 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 7. februar 2014 Høringssvar modtaget 28. februar 2014 Sagsbehandling afsluttet 19. marts 2014 Dato for Akkrediteringsrådets møde 9. april

7 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i datalogi på Roskilde Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi der ikke i tilstrækkelig grad er systematisk og løbende dialog med dimittender, der forlader RUC for at tage deres kandidatuddannelse på et andet universitet og de universiteter, der aftager dimittenderne. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Universitetet er i løbende dialog med aftagere og de dimittender, der fortsætter på en kandidatuddannelse på RUC. Der er imidlertid en større andel af dimittenderne (i alt cirka 30 %), der tager deres kandidatuddannelse på et andet universitet, og der har indtil videre ikke været en systematisk løbende dialog med dimittenderne eller de universiteter, der aftager dem. Universitetet har en vis uformel viden om, at dimittenderne tager en it-uddannelse, når de skifter universitet, og at de klarer sig godt på disse uddannelser. Universitetet arbejder også med forskellige tiltag, der kan fastholde en større andel af de studerende. Desuden er det besluttet, at der fremover skal gennemføres en årlig dimittendundersøgelse rettet mod dimittender, der ikke fortsætter på en af universitetets egne kandidatuddannelser. Den gennemføres første gang i efteråret Der er dog ikke planer om en mere systematisk dialog med aftagerne af dimittenderne. Der er et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Uddannelsen vurderes at basere sig på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for bacheloruddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og er med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 7

8 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i datalogi på Roskilde Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1). - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), fordi kompetenceprofilens formuleringer for den fagspecifikke del (datalogi) ikke lever op til kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatuddannelser. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi uddannelsens faglige progression ikke i tilstrækkelig grad fremgår af den fagspecifikke del af uddannelsens kompetenceprofil (datalogi) og datalogis studieordning, og fordi der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil, idet læringsmålene er på for lavt niveau samt utilstrækkeligt beskrevne og kompetenceprofilen er mangelfuld og på for lavt niveau. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi universitetets system for monitorering af studieordninger ikke i tilstrækkelig grad er udmøntet, da kompetenceprofilen og læringsmålene er på for lavt niveau (datalogidelen). Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Det er også blevet vurderet, om uddannelsen er af tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på universitetet. Problemet på uddannelsen er, at kompetenceprofilens fagspecifikke del er mangelfuld og på for lavt niveau, og at læringsmålene for uddannelsens kurser og projekter er på for lavt niveau og utilstrækkeligt beskrevne. Universitetet har i 2013 igangsat en proces med revision af alle universitetets kandidatuddannelsers studieordninger. Samme proces er afsluttet for bacheloruddannelsen i datalogi med et tilfredsstillende resultat. Procesbeskrivelsen og resultatet af revisionen af bacheloruddannelsens studieordning giver en forventning om, at resultatet for kandidatuddannelsen i datalogi vil være tilfredsstillende. Studieordningsændringerne skal træde i kraft per september Fordi problemet omhandler kompetenceprofilens og læringsmålenes akademiske niveau, er det nødvendigt at vurdere den ændrede studieordning, før uddannelsen kan indstilles til positiv akkreditering. Derfor indstilles uddannelsen til betinget positiv akkreditering af et års varighed. Universitetet er i løbende dialog med aftagere og dimittender og der er et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Uddannelsen vurderes at basere sig på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og universitetets kvali- 8

9 tetssikringssystem er med undtagelse af monitoreringen af studieordningen velfungerende og med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. Blandt andet udarbejdes årlige studielederrapporter, der både skal behandle nøgletal, identificere problemer, foreslå handlinger og give status på opfølgning på tidligere identificerede problemer. På den baggrund vurderes det samlet set, at uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at den udbydes på Roskilde Universitet i den periode, hvor uddannelsen har en betinget positiv akkreditering. 9

10 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Uddannelserne udbydes i Roskilde Sprog Undervisningen foregår på engelsk Hovedområde Uddannelserne hører under det naturvidenskabelige hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

11 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Fælles for alle bachelorer fra RUC er, at de opnår kompetencer til at kunne: Foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig teori og metode Beskrive og formulere problemstillinger samt formidle resultater inden for de akademiske krav og normer Anskue problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun ud fra det enkelte fags præmisser, men også ved at inddrage relevante teorier, metoder og vidensområder fra tilgrænsende fag Indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund således at fælles ressourcer anvendes bedst muligt Tilrettelægge og styre et projektforløb, herunder at kunne prioritere indenfor egne eller udefra fastsatte rammer, og tilrettelægge et fælles arbejdsforløb, således at et resultat er færdigt på et forud fastsat tidspunkt Formidle og kommunikere præcist, såvel skriftligt som mundtligt Humanistisk-teknologiske bachelorer opnår i løbet af deres uddannelse følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden: Viden om grundlæggende teknisk-videnskabelige teorier og metoder og deres anvendelse. Viden om centrale humanvidenskabelige teorier, metoder og begreber. Viden om teknologiers samspil med historiske, kulturelle, subjektive, etiske og samfundsmæssige faktorer. Viden om tilrettelæggelse og evaluering af designprocesser samt hvilke metoder og værktøjer, der er relevante indenfor forskellige designområder. Erfaringsbaseret viden om projektarbejdsmetode, projektarbejdsdynamik og styring af projektforløb. Færdigheder: Færdighed i at anvende teknisk-videnskabelige teorier, begreber og metoder, der indgår i analyse og konstruktion af teknologiske produkter og systemer, herunder at kunne identificere hvilke effekter disse skaber. Færdighed i at anvende centrale humanvidenskabelige teorier, begreber og metoder i analysen af teknologiers samspil med historiske, kulturelle, subjektive og samfundsmæssige faktorer. Færdighed i at anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelsen inden for fagene. Færdighed i at identificere en designproblemstilling og foretage et begrundet valg af designmetode til løsning samt udpege relevante løsningsmodeller. Færdighed i at foretage systematisk litteratursøgning. Færdighed i at planlægge, gennemføre og evaluere problemorienterede, tværfaglige og deltagerstyrede studieprojekter. Færdighed i at beskrive og opstille problemstillinger samt formidle disse indenfor akademiske krav og normer. Færdighed i at kommunikere og formidle præcist, såvel skriftligt som mundtligt, til fagfæller samt til ikke-specialister, samt gennem anvendelse af audiovisuelle produktioner og/eller præsentationer. Kompetencer: Kompetence til at anskue problemstillinger tværvidenskabeligt og anvise løsninger ved at inddrage relevante teorier, metoder og vidensområder fra flere relevante fag. Kompetence til at gennemføre selvstændige tværvidenskabelige analyser af teknologi på baggrund af et reflekteret valg af teorier, metoder og begreber inden for såvel designvidenskab, humanvidenskab som teknisk- og naturvidenskab. 11

12 Kompetence til at tilrettelægge og indgå i projektforløb, herunder at prioritere indenfor egne og udefra fastsatte rammer samt organisere en arbejdsproces, således at resultatet foreligger på et forud fastsat tidspunkt. Kompetence til at håndtere personlige, sociale og gruppedynamiske aspekter af projektarbejde og andre samarbejdssituationer. Kompetence til at organisere designprocesser, herunder at prioritere ressource og tidsforbrug, samt levere designløsninger indenfor en afgrænset tidsramme. Kompetence til at identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Fagmodulet i datalogi giver den studerende følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden: Viden om softwareudvikling, herunder programmering, algoritmer og datastrukturer, datalogiske modeller, beregnelighed og kompleksitet. Viden om forskellige programmeringsparadigmer, herunder det objektorienterede. Viden om designprocesser og IT systemers arkitektur. Færdigheder: Færdighed i at programmere, afprøve og dokumentere et mindre program i et højere, generelt programmeringssprog. Færdighed i at vælge og argumentere for valg af design, datastrukturer og algoritmer til konkrete opgaver. Færdighed i at estimere effektivitet og skalerbarhed af generelle algoritmetyper. Færdighed i at specificere og modellere krav til it-systemers funktionalitet. Kompetencer: Kompetence til at planlægge, kravspecificere, styre og gennemføre et mindre softwareudviklingsforløb. Kompetence til at dokumentere ovenstående. 12

13 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Fælles for alle kandidater fra RUC er, at de opnår kompetencer til at kunne: Frembringe ny videnskabelig baseret viden Identificere teoretiske såvel som praktiske problemstillinger selvstændigt Foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af fagområdets videnskabelige teorier og metoder og på enkelte dele af området have kendskab til international forskning Analysere problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun ud fra det enkelte fags præmisser, men også ud fra et kendskab til andre faglige anskuelsesmåder Formulere, formidle og diskutere problemstillinger og resultater inden for akademiske krav og normer Lede eller indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund så fælles ressourcer anvendes og udvikles bedst muligt Tilrettelægge og styre projektforløb, der er komplekse, kreative og uforudsigelige herunder at kunne prioritere så deadlines overholdes Formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster såvel skriftligt som mundtligt Videreudvikle deres faglighed selvstændigt i deres kommende arbejde, på baggrund af en kritisk stillingtagen til arbejdets udvikling og samfundsmæssige betydning Forsætte deres forskningsmæssige kvalificering på en ph.d.-uddannelse Alle kandidater i Datalogi (sammen med et andet fag) opnår specifikke kompetencer til at kunne: Tilrettelægge, styre og planlægge et softwareudviklingsprojekt Arbejde med datalogiske problemstillinger både selvstændigt og i teams Programmere Anvende metoder og teknikker til analyse og konstruktion af softwaresystemer Teste og evaluere softwaresystemer Vurdere og udvikle metoder og teknikker til konstruktion af softwaresystemer Kritisk og systematisk at kunne sætte sig ind i nye datalogiske fagområder Derudover opnår en kandidat i Datalogi også en række specifikke kompetencer i kraft af sit andet fag. 13

14 Bacheloruddannelsens struktur Roskilde Universitet udbyder 7 forskellige bacheloruddannelser, og datalogi kan indgå i dem alle som det ene af de to bachelorfagmoduler, den studerende skal vælge. Langt de fleste studerende, der vælger datalogi som det ene af deres to bachelorfagmoduler, går på den humanistiske-teknologiske bacheloruddannelse (herefter Humtek). Derfor redegøres der for denne uddannelses struktur. Bacheloruddannelsen i datalogi er bygget op af en humanistisk-teknologisk del på 3 semestre (der er fælles med studerende, der efterfølgende vælger andre bachelorfagmoduler) og to ligestillede bachelorfagmoduler, hvoraf det ene er datalogi. Halvdelen af hvert semester avendes på kurser og den anden halvdel på et projekt. Den fælles humanistisk-teknologiske del er på 95 ECTS-point, hvert bachelorfagmodul er på 35 ECTS-point og specialet er på 15 ECTS-point. Uddannelsen har 3 tværfaglige dimensioner, der styrer kurser og projekter på den fælles del: 1. Design og Konstruktion, som styrer projektarbejdet på 1. semester. Dimensionens kurser ligger på 1. og 2. semester. 2. Teknologiske Systemer og Artefakter, som styrer projektarbejdet på 2. semester. Dimensionens kurser ligger på 1. og 2. semester. 3. Subjektivitet, Teknologi og Samfund, som styrer projektarbejdet på 3. semester. Dimensionens kurser ligger på 1. og 2. semester. Projekterne på den fælles del skal afvikles i denne rækkefølge. Hvert projekt tager udgangspunkt i en af de tre faglige dimensioner og skal integrere mindst en af de to andre dimensioner. De to profilkurser (se figuren nedenfor) integrerer alle tre dimensioner. Hvert kursus er på 5 ECTS-point og hvert projekt er på 15 ECTS-point. Uddannelsens to workshops indeholder blandt andet en teoretisk indføring i dimensionens centrale begreber og videnskabsteori (2,5 ECTS-point) og en praktisk-metodisk indføring i designværktøjer og -metoder (2,5 ECTS-point). Uddannelsen kan sammensættes på flere forskellige måder. Nedenstående er et eksempel på opbygningen af bacheloruddannelsen (dokumentationsrapporten s. 42). 14

15 Følges denne opbygning tager den studerende først 6 obligatoriske kurser (inkl. 2 workshops) og 3 projekter (grøn farve). Dernæst tages profilkurserne (et kursus i hvert af de to bachelorfagmodul) (grå farve). Herefter følger den studerende først det ene bachelorfagmodul og dernæst det andet (blå og orange farve). De valgfrie kurser tages på de sidste semestre (det kan være alle typer af 5 ECTS kurser på bachelorniveau på RUC eller andre højere læreanstalter i Danmark eller udlandet). Uddannelsen afsluttes med bachelorprojektet. Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsen består af to ligestillede kandidatfag, hvoraf det ene er datalogi. Studieforløbet kan sammensættes på forskellige måder. Den studerende kan kombinere begge fag sideløbende og integrere fagene i projektarbejdet (én problemstilling behandles tværfagligt med teorier og metoder fra begge kandidatfag, projektrapporten afleveres på begge fag og eksamen aflægges på begge fag). Det er også muligt at vælge at lave et projekt i det ene fag og dernæst i det andet. Specialet kan skrives i det ene eller det andet kandidatfag, eller de to fag kan integreres i specialet. Kandidatfaget i datalogi indeholder kernekurser (kurser inden for faglige kerneområder) og videregående kurser (kurser inden for faglige specialiseringsområder). Datalogidelen af uddannelsen består af to moduler på hver 30 ECTS-point. Det ene modul består af fire kurser på hver 7,5 ECTS-point. Den studerende vælger kurserne frit blandt de udbudte datalogikurser, dog skal tre af kurserne være kernekurser. Kurserne i datalogi er: Advanced topics in computer science Computers and networks Databases Paradigms of programming Det andet datalogimodul kan sammensættes på fire forskellige måder: 1. Videregående datalogi, 30 ECTS-point projekt inden for datalogi (specialet skrives i det andet kandidatfag) 2. Specialemodul, 30 ECTS-point speciale inden for datalogi 3. Integreret specialemodul, 15 ECTS-point projekt inden for datalogi og i alt 30 ECTS-point speciale hvor de to kandidatfag integreres (15 ECTS-point fra hvert fag) 4. Integreret eksperimentelt specialemodul Oplysninger fra RUC viser, at det fag datalogi hyppigst kombineres med er kommunikation, efterfulgt af molekylærbiologi, psykologi, matematik og journalistik. 15

16 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetets tal viser, at dimittender fra de to årgange, der indtil videre er dimitteret fra Humtek, i høj grad fortsætter på en kandidatuddannelse (dokumentationsrapporten s. 14). Samlet set er 83 % fortsat på en kandidatuddannelse. Det dog kun 52 % af det samlede antal dimittender, der tager deres kandidatuddannelse på RUC. Der er ikke direkte dialog om dimittenderne med de universiteter, der aftager dimittender. Der er dialog med de andre universiteters it-institutter via to brancheforeninger (se nedenfor), og her tages også studierelevante ting op, for eksempel frafald. På mødet fortalte ledelsen, at censorformanden er fra ITU, som er en af destinationerne for RUC s bachelordimittender, og at dialogen med formanden ikke har givet information om, at dimittenderne fra RUC skulle klare sig dårligt. Det samme gælder dialogen med de andre universiteters itinstitutter i forbindelse med samarbejdet med brancheforeningerne. Uddannelsernes ledelse sagde også på mødet, at de har fokus på mobilitet og lægger vægt på, at dimittenderne skal være attraktive for andre universiteter. Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Aftagerpanelet for uddannelserne i datalogi er det overordnede aftagerpanel for Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier (CBIT). Derudover har RUC et centralt aftagerpanel for hele universitetet. Instituttets aftagerpanel holder 4 møder årligt og har eksisteret siden 2009 (dokumentationsrapporten s. 10). Panelet beskæftiger sig med emner som internationale relationer, rekruttering, studieordningsændringer og de årlige studielederrapporter for instituttets uddannelser (dokumentationsrapporten s. 11). For eksempel blev studieordningen for Humtek forelagt panelet, da uddannelsen blev udviklet. Datalogi har også været på dagsordenen flere gange, blandt andet i forbindelse med udviklingen af et særligt forløb for studerende, der vælger datalogi og informatik som deres to kombinationsfag (dokumentationsrapporten s. 12). Panelet er i 2013 kommet med anbefalinger til datalogis markedsføring af faget til studerende på Humtek og universitetets andre bacheloruddannelser, anbefalinger som studielederen for datalogi tager med i det videre arbejde (dokumentationsrapporten s. 12). Akkrediteringspanelet vurderer at medlemmerne af instituttets aftagerpanel er relevante for uddannelserne i datalogi og for Humtek (bilag 1.a). Humtek har også aftagerdialog gennem censorer (dokumentationsrapporten, s. 11). Der holdes møder med censorformandskabet hvert semester. Et eksempel på anvendelse af dialogen er, at der er sat mere fokus på eksamensforberedende kurser efter censorerne påpegede, at studerende ikke administrerer deres mundtlige eksamensoplæg optimalt (dokumentationsrapporten, s. 11 og bilag 1.c.4). Derudover har Humtek dialog med RUC s kandidatstudieledere og institutlederne (dokumentationsrapporten s. 11). Desuden er det VIP fra kan- 16

17 didatfagene, der sidder i Humteks studienævn, hvilket også bidrager til at koordinere bahcelor- og kandidatuddannelserne. Datalogi samarbejder også med censorerne (dokumentationsrapporten s. 12). Der har ikke været anledning til ændringer eller handlinger på baggrund af denne dialog de senere år. Der samarbejdes desuden med to brancheforeninger: it-brancheforeningen og DI/ITEK (dokumentationsrapporten, s. 9). Der holdes halvårlige møder mellem it-brancheforeningens uddannelses- og forskningsudvalg og de danske universiteters it-institutters ledelse. Et eksempel på et emne, der er drøftet, er rekruttering til ituddannelserne. Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at aftagerdialogen ikke er tilstrækkelig, idet der ikke er dialog om dimittenderne med de universiteter, der modtager dimittender fra uddannelsen. Panelet vurderer, at dialogen med aftagerpanelet og andre aftagere er tilfredsstillende og anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af dens relevans og kvalitet. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at aftagerdialogen er tilfredsstillende, og at dialogen anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af dens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Indtil videre er kun to årgange dimitteret fra Humtek, derfor findes der kun tal for to dimittendårgange. I alt er 150 studerende dimitteret fra Humtek, og sammenlagt er 83 % af dem fortsat på en kandidatuddannelse (dokumentationsrapporten s. 14). 78 af dimittenderne er fortsat på en kandidatuddannelse på RUC, hvilket er 52 % af de 150 dimitterede. I alt 47 dimittender, 31 % af det samlede antal dimittender, er fortsat på en kandidatuddannelse på et andet universitet. Dimittender med datalogi som det ene kombinationsfag er ikke skilt ud i undersøgelsen, men universitetet oplyser, at studieledelsen i 2011 lavede interviews med alle studerende med datalogi eller informatik som det ene kombinationsfag, der var tæt på at afslutte deres bacheloruddannelse (dokumentationsrapporten, s ). Interviewene blev lavet, fordi der blev konstateret en stigning i antallet af studerende med datalogi eller informatik, der forlod RUC for at tage en kandidatuddannelse på et andet universitet. Resultaterne er blandt andet blevet anvendt ved udvikling af nye kurser, et særligt forløb for studerende, der kombinerer datalogi og 17

18 informatik eller datalogi og performancedesign, og oprettelsen af et it-laboratorium til de studerende (dokumentationsrapporten, s. 15 og bilag 1.i). Undersøgelsen viste også, at overvejelser blandt studerende om at flytte universitet på kandidatuddannelsen blandt andet går på ønsker om at prøve andre studieformer eller få mulighed for at fokusere mere på områder inden for it, som RUC ikke tilbyder, for eksempel spil. Der er gode muligheder for dialog om og med dimittender og anvendelse af dialogen, der fortsætter på en kandidatuddannelse på RUC, idet der er tale om samme tilrettelæggergruppe og undervisere på både bachelor- og kandidatuddannelsen i datalogi. Der er ikke direkte dialog med den gruppe studerende, der forlader RUC for at tage deres kandidatuddannelse på et andet dansk universitet. Akkrediteringspanelet anerkender universitetets fokus på mobilitet for studerende og den indirekte dialog om dimittenderne, der kan opnås via censorerne og samarbejdet med de andre universiteter og brancheforeningerne (se under dialog med aftagere). Panelet vurderer dog, at antallet af studerende, der forlader RUC for at tage deres kandidatuddannelse et andet sted er så stort, at en mere systematisk dialog bør finde sted. I sit høringssvar skriver RUC, at det er besluttet at gennemføre en dimittendundersøgelse i oktober 2014 rettet mod bachelordimittender, der ikke fortsætter på en kandidatuddannelse på RUC. Det er intentionen, at der skal laves en sådan undersøgelse hvert år. Akkrediteringspanelet bemærker positivt RUCs planer om fremover at lave en årlig dimittendundersøgelse blandt de dimittender, der forlader RUC efter endt uddannelse. Panelet vurderer samlet set, at institutionen ikke i tilstrækkelig grad er i systematisk og løbende dialog med uddannelsens dimittender. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet laver en dimittendundersøgelse for kandidater hvert femte år (dokumentationsrapporten, s. 13). Den seneste fuldt afrapporterede undersøgelse er fra Datalogi får udskilt egne tal, og kan dermed følge egne dimittender. Undersøgelsen fra 2007 gav ikke anledning til handling (dokumentationsrapporten, s. 14). Rapporterne fra dimittendundersøgelserne diskuteres i aftagerpanelet, blandt institutledelsen og i studienævnet (dokumentationsrapporten, s. 14). Et af aftagerpanelets medlemmer er dimittend fra uddannelsen (dokumentationsrapporten, s. 15). Medlemmet er erhvervsaktiv inden for it og har blandt andet taget initiativ til, at et af panelets andre medlemmer holdt oplæg for studerende om it-uddannedes jobmuligheder. Universitetet oprettede en alumneforening i Der er også grupper på Facebook og LinkedIn (dokumentationsrapporten, s. 13). Det fremgår ikke, at disse grupper anvendes til dialog om uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Der udarbejdes ikke officielle tal for Humtek, da uddannelsen endnu er ny (de første dimitterede i 2011). Universitetets egen undersøgelse af beskæftigelsen for Humteks dimittender viser, at 83 % er fortsat på en kandidatuddannelse, og 1,3 % er fortsat i beskæftigelse (dokumentationsrapporten s. 14 og 16). Der er en gruppe dimittender (25 personer), som universitetet ikke har oplysninger om. Desuden er dimittender med datalogi som det ene kombinationsfag ikke skilt ud. Det er derfor vanskeligt at konkludere noget præcist om, hvor stor en andel af dimittenderne fra bacheloruddannelsen i datalogi, der er fortsat i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. 18

19 De officielle tal for bachelordimittender fra gruppen mat/fys/kemi/datalogi og naturvidenskab på landsplan ser således ud (supplerende dokumentation af 5. november 2013): Mat/fys/kemi/datalogi på landsplan: År Videreuddannelse Beskæftigelse Udland Ledighed % 8 % 1 % 0 % % 9 % 1 % 0 % % 8 % 1 % 1 % Naturvidenskab på landsplan: År Videreuddannelse Beskæftigelse Udland Ledighed % 8 % 2 % 0 % % 6 % 2 % 0 % % 6 % 2 % 0 % Universitetet oplyser, at der arbejdes med at udvide udbuddet af kandidatuddannelsesforløb inden for Humteks område, for på den måde at give uddannelsens dimittender bedre muligheder for videreuddannelse på eget universitet (dokumentationsrapporten, s. 16). Der arbejdes også med at tydeliggøre relevante kombinations- og specialiseringsmuligheder for Humtek-dimittender inden for RUC s eksisterende fagrække. Akkrediteringspanelet anerkender RUC s indsats for selv at indsamle viden om dimittendernes beskæftigelse indtil officielle tal foreligger og det arbejde der pågår med at sikre dimittenderne gode videreuddannelsesmuligheder. Panelet vurderer, at RUC s egne oplysninger sammenholdt med de officielle tal for fagområdet sandsynliggør, at tilstrækkeligt mange dimittender fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller tager til udlandet. Akkrediteringspanelet vurderer, at det i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at bacheloruddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender. Gælder kun for kandidatuddannelsen De officielle tal for gruppen mat/fys/kemi/datalogi og naturvidenskab på landsplan viser, at ledigheden for dimittenderne fra RUC ligger på linje med landgennemsnittet (supplerende dokumentation af 5. november 2013): År Ledighed, RUC Ledighed, landsgennemsnit (mat/fys/kemi/datalogi) Ledighed, hovedområdet (naturvidenskab) % 2 % 3 % % 6 % 7 % % 5 % 6 % Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet adresserer ikke dette punkt for bacheloruddannelsen. Akkrediteringspanelet har foretaget sin vurdering på bagrund af oplysningerne om graden og typen af beskæftigelse ovenfor. Akkrediteringspanelet vurderer, at det i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Gælder kun for kandidatuddannelsen Den seneste dimittendundersøgelse (fra 2012) havde en svarprocent på 70 % for dimittender fra datalogi (dokumentationsrapporten, s. 19). Undersøgelsen viser, at dimittenderne primært arbejder i den private sektor i 19

20 stillinger, der kræver en akademisk uddannelse med et datalogisk indhold (dokumentationsrapporten s. 20). 86 % er i beskæftigelse og ¾ af dem kom i job inden for 3 måneder efter dimission. De arbejder primært inden for information og kommunikation samt offentlig administration, og opgaverne falder primært inden for projektledelse, support, udvikling, implementering, innovation, analyse og formidling. 4,7 % er i gang med en master- eller en ph.d.-uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi der ikke i tilstrækkelig grad er en systematisk og løbende dialog med dimittender, der fortsætter på en kandidatuddannelse på et andet universitet og de universiteter, der aftager dimittenderne. De resterende forhold under kriteriet vurderes tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1.a: Alt om aftagerpanelet Bilag 1.c.4: Redegørelse for Humteks samarbejde med eksterne parter Bilag 1.i: Interviewundersøgelse Supplerende dokumentation af 5. november 2013 Universitetets høringssvar af 28. februar

21 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder kun for bacheloruddannelsen På den fælles del af Humtek-bacheloruddannelsen varetages undervisningen af undervisere og vejledere, der alle allokeres fra de relevante institutter, blandt andre det institut, hvor datalogi er placeret (dokumentationsrapporten s. 22). Eksempler er: Modul Undervisere Forskningsområde Teknologiske systemer og artefakter 1 (1. semester) Medier og Teknologi (2. semester) Lektor Niels Jørgensen, Professor Jan Pries-Heje, Lektor Rikke Lybæk, Lektor Thomas Budde Christensen, Lektor Per Homann Jespersen Lektor Troels Andreasen, Phd. studerende Kim Sandholt Videnskabsstudier, Brugerdreven IT-innovation, Miljø, Energi, Transport - Regulering, Innovation og Klimapolitik Programmering, logik og intelligente systemer, Dialogisk kommunikation Undervisere og vejledere på bachelorfagmodulet i datalogi kommer fra to forskningsgrupper PLIS (programing, logic and intelligent systems) og UDI (brugerdreven it innovation) (dokumentationsrapporten, s. 22). Se beskrivelse af forskningen nedenfor. Et eksempel er: Modul Undervisere Forskningsområde Essential computing II Lektor Keld Helsgaun PLIS Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Gælder kun for kandidatuddannelsen Undervisere og vejledere på kandidatfagmodulet i datalogi kommer fra to forskningsgrupper PLIS (programing, logic and intelligent systems) og UDI (brugerdreven it innovation) (dokumentationsrapporten, s. 24). Et eksempel er: Modul Undervisere Forskningsområde Databaser Professor Henning Christiansen PLIS Forskningsgruppen PLIS arbejder med foundations, tools and languages for the development of adaptable, reliable, human-oriented computer systems. The group's research covers theoretical foundations, languages, tools and semantic models together with application areas. The main research topics are: Knowledge-based systems and intelligent interaction with systems, Logic and knowledge representation, Programming languages and tools (dokumentationsrapporten s. 23). 21

22 Forskningsgruppen UDI arbejder med analyses of the needs of users, customers, teams of professionals, organizational units, and businesses. The goals of our research are to achieve more successful IT projects and greater benefits of using IT. We focus on how organizations manage, design, implement, and use IT to support users' needs and business strategies (dokumentationsrapporten s. 23). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet oplyser, at forskningen inden for datalogi er både grundvidenskabelig og rettet mod praksis, men at forskningsområderne tilknyttet uddannelsen ikke er særligt professions- eller praksisrettede (dokumentationsrapporten s. 26). Uddannelsens tilrettelæggere Gælder kun for bacheloruddannelsen Humtek har sin egen studieleder og sit eget studienævn foruden en række såkaldte huskoordinatorer. VIPrepræsentanterne i studienævnet kommer fra de institutter, hvis fag og forskningsområder er centrale på Humtek, herunder datalogi (dokumentationsrapporten s. 27). Forud for hvert semester vurderer studielederen behovet for undervisere og vejledere og kontakter de relevante institutters studieledere, som efterfølgende allokerer undervisere og vejledere til Humtek (dokumentationsrapporten s. 26). De studerende er fordelt i såkaldte huse (to huse per årgang), og hvert hus har en VIP som faglig huskoordinator (dokumentationsrapporten s. 27). Huskoordinatoren er husets administrative koordinator og koordinerende kontaktperson for husets vejledere og studienævnet. Huskoordinatoren har ansvaret for kommunikationen med de andre huse og med studienævnet og studielederen. VIP fra datalogi indgår med jævne mellemrum i gruppen af huskoordinatorer, senest i foråret Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Datalogi-delen af bachelor- og kandidatuddannelsen er tilrettelagt af VIP (dokumentationsrapporten, s. 27). Studieleder Torben Braüner er også formand for datalogis studienævn. Bachelormodulerne planlægges af studienævnet og godkendes af Humteks studienævn, og kandidatmodulerne planlæges af studienævnet. Der er yderligere tre VIP i studienævnet. En række koordinerende opgaver varetages af VIP (dokumentationsrapporten, s. 27): Projektmarkeder, hvor de studerende danner projektgrupper og derefter tildeles en relevant vejleder. De tre koordinatorer (en for bachelorfagmodulet og to for kandidatfagmodulet) organiserer markederne og har ansvar for, at de studerende får dannet grupper og søger om en vejleder. Studielederen fordeler herefter vejlederne. Udveksling, en international koordinator koordinerer studerendes udlandsophold og udenlandske studerendes ophold på datalogi. Specialeseminar, afholdes hvert semester. Studielederen tildeler specialevejledere på baggrund af seminaret, hvor de studerende udarbejder en synopsis. To VIP er ansvarlige for seminaret. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. 22

23 VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelsen Fordelingen på Humtek mellem VIP og DVIP i 2012 så således ud (dokumentationsrapporten, s. 28): Forår 2012 Årsværk Efterår 2012 Årsværk VIP 3,4 VIP 3,5 DVIP 0,6 DVIP 1,2 Ratio 5,7 Ratio 2,9 Humtek er en tværvidenskabelig uddannelse, og derfor har universitetet sammenlignet ratioen med både det teknisk-naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige hovedområde (dokumentationsrapporten s. 28). I 2012 var ratioen på det samfundsvidenskabelige hovedområde 1,43 og på det teknisk-naturvidenskabelige hovedområde var den 7,18. Akkrediteringspanelet har også fundet det relevant at inddrage tallet for det humanistiske hovedområde, som i 2012 var 2,57. Universitetet har også indsendt ratioer for , og disse tal viser, at ratioen i efteråret 2012 er den laveste af alle de angivne semestre (dokumentationsrapporten, s. 28). Universitetet oplyser, at optaget på Humtek har været stigende, og at uddannelsen derfor er tildelt to semesterværk mere fra efteråret 2013 (dokumentationsrapporten s. 28). Akkrediteringspanelet konstaterer, at uddannelsen i forhold til det teknisk-naturvidenskabelige hovedområde ligger et godt stykke under landsgennemsnittet, mens den i forhold til de to andre relevante hovedområder er på linje med eller ligger over landsgennemsnittet. Panelet konstaterer også, at ratioen faldt væsentligt i efteråret 2012, men anerkender universitetets beslutning om at øge semesterværkene på uddannelsen, som forudsat at der anvendes VIP vil få ratioen til at stige igen. På grund af uddannelsens tværfaglige natur er panelet enigt med universitetet om, at ratioen skal sammenlignes med flere hovedområder set på tværs. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at de studerende på bacheloruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Fordelingen på bachelorfagmodulet i datalogi mellem VIP og DVIP i efteråret 2011 og foråret 2012 lagt sammen så således ud (dokumentationsrapporten, s. 29): Årsværk VIP 1,26 DVIP 0,21 Ratio 6,08 Fordelingen på kandidatfagmodulet i datalogi mellem VIP og DVIP i efteråret 2011 og foråret 2012 lagt sammen så således ud (dokumentationsrapporten, s. 30): Årsværk VIP 1,66 DVIP 0,49 Ratio 3,39 I 2011 var ratioen på det teknisk-naturvidenskabelige hovedområde 7,62 og i 2012 var ratioen 7,18. Ratioerne på bachelorfagmodulet ligger således under 25 % afvigelse fra landsgennemsnittet, mens ratioen for kandidatfagmodulet ligger væsentligt under landsgennemsnittet. 23

24 Universitetet oplyser, at ratioen for kandidatdelen i reglen er højere end den var i det opgivne studieår. Studieåret er opgivet til sammenligning, og her var ratioen 9,45, altså et godt stykke over landsgennemsnittet (dokumentationsrapporten s. 30). Det angives, at universitetet i videst muligt omfang anvender DVIP, der er forskere andre steder. I blev 3 DVIP anvendt. De to er fastansatte VIP på Ingeniørhøjskolen i Ballerup (nu en del af DTU) og den tredje er professor på Georgia State University i USA og var gæsteprofessor på RUC i det pågældende år. Desuden foregår DVIP s undervisning altid i samarbejde med studielederen eller en anden fastansat VIP (dokumentationsrapporten s. 29). Akkrediteringspanelet konstaterer, at ratioen på kandidatfagmodulet er lav, men vurderer at de anvendte DVIP har de fornødne kvalifikationer og ansættelser andetsteds til at undervise forskningsbaseret. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at de studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder kun for bacheloruddannelsen På Humtek så fordelingen mellem studerende og VIP således ud i studieåret (dokumentationsrapporten, s. 31): Antal Årsværk Studerende VIP 45 7 Ratio 8,8 43 På bachelorfagmodulet så fordelingen mellem studerende og VIP således ud i studieåret (dokumentationsrapporten, s. 31): Antal Årsværk Studerende 34 12,5 VIP 11 1,3 Ratio 3 9,9 På mødet med de studerende fortalte de, at de oplever en god kontakt til undervisere og vejledere. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på uddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Gælder kun for kandidatuddannelsen På kandidatfagmodulet så fordelingen mellem studerende og VIP således ud i studieåret (dokumentationsrapporten, s. 31): Antal Årsværk Studerende 40 13,4 VIP 14 1,7 Ratio 2,9 8 På mødet med de studerende fortalte de, at de oplever en god kontakt til undervisere og vejledere. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på uddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. 24

25 Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har angivet publikationstallene for 31 VIP, der alle er aktive undervisere på Humtek (dokumentationsrapporten s ): Publikationstallene for de 13,4 VIP på datalogi er også opgjort (der er 13 fuldtidsansatte VIP og en VIP på seniorordning med nedsat tid) (dokumentationsrapporten s. 35): Akkrediteringspanelet har desuden set på forskernes CV er og publikationslister. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

26 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Dimittender fra bacheloruddannelsen får ret til den danske titel Bachelor (BSc) i datalogi og [andet kombinationsfag]. Den engelske titel er Bachelor of Science (BSc) in Computer Science and [andet kombinationsfag] (dokumentationsrapporten s, 36). Bacheloruddannelsen består af en fælles tværfaglig del, bachelorfagmodulet i datalogi og et andet bachelorfagmodul (2-fags-bacheloruddannelse). Humtek har som hovedformål at uddanne de studerende til at arbejde videnskabeligt med teknologi og teknologisk forandring inden for design-, human- og de tekniske videnskaber (dokumentationsrapporten s. 36). Humtek med datalogi har derudover til formål at kvalificere de studerende til at arbejde akademisk med softwareudvikling, -konstruktion og -analyse. Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen Dimittender fra kandidatuddannelsen får ret til en dansk og engelsk titel, der afhænger af, hvilket hovedområde de skriver deres speciale inden for (dokumentationsrapporten s. 38): Cand.scient. i datalogi og [andet kombinationsfag], hvis uddannelsens hovedvægt ligger inden for det naturvidenskabelige hovedområde Cand.mag. i [andet kombinationsfag] og datalogi, hvis hovedvægten i kandidatuddannelsen ligger inden for det humanistiske hovedområde Cand.soc. i [andet kombinationsfag] og datalogi, hvis hovedvægten i kandidatuddannelsen ligger inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde Cand.comm. i [andet kombinationsfag] og datalogi, hvis hovedvægten i kandidatuddannelsen ligger på kommunikation, performance design eller journalistisk Master of Science (MSc) in Computer Science and [andet kombinationsfag], hvis uddannelsens hovedvægt ligger inden for det naturvidenskabelige hovedområde Master of arts (MA) in [andet kombinationsfag] and Computer Science, hvis hovedvægten i kandidatuddannelsen ligger inden for det humanistiske hovedområde Master of Science in Social Science (MSc) in [andet kombinationsfag] and Computer Science, hvis hovedvægten i kandidatuddannelsen ligger inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde Master of Arts in Communication Studies (MA) in [andet kombinationsfag] and Computer Science, hvis hovedvægten i kandidatuddannelsen ligger på kommunikation, performance design eller journalistik Uddannelsens hovedformål er, at kvalificere de studerende til at indgå i videnskabeligt og tværfagligt udviklingsarbejde inden for datalogi (dokumentationsrapporten s. 37). 26