Høringsnotat om bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige på jernbaneområdet

Transkript

1 Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax saos@trafikstyrelsen.dk SAOS Høringsnotat om bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige på jernbaneområdet Trafikstyrelsen sendte den 16. marts 2015 udkast til bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige på jernbaneområdet i høring, herunder økonomisk høring. Udkastet har også været offentliggjort på Høringsportalen. Høringsfristen udløb den 13. april Nedenfor redegøres for høringssvarene i hovedtræk. Det bemærkes, at høringsnotatet er opdelt efter gennemgående emner i høringssvarene. Modtagne høringssvar: Trafikstyrelsen har modtaget høringssvar fra følgende institutioner, myndigheder, virksomheder og organisationer: Dansk Byggeri Havarikommissionen Lokalbanen Ole E. Mogensen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Erhvervsstyrelsen Banedanmark Danske Regioner DSB COWI A/S Dansk Erhverv Side 1 (14)

2 Dansk Veterantogs Fællesrepræsentation (DVF) Metroselskabet I/S Aarhus Letbane I/S Indledende bemærkninger: Dansk Byggeri, Lokalbanen, DB Schenker Scandinavia A/S, Danske Regioner, DSB, Dansk Erhverv og Metroselskabet I/S har ingen bemærkninger til bekendtgørelsen. Danske Regioner har desuden oplyst, at de ikke forventer betydende økonomiske konsekvenser for regionerne som følge af bekendtgørelsen. Trafikstyrelsen har siden høringen vurderet, at det er nødvendigt at præcisere bekendtgørelsesudkastets titel, da bekendtgørelsesudkastet ikke omfatter godkendelse af alle typer af assessorer på jernbaneområdet. Titlen på bekendtgørelsen bliver derfor Bekendtgørelse om godkendelse af assessorer og sagkyndige i forbindelse med godkendelse af jernbaneinfrastruktur og køretøjer. Derudover har Trafikstyrelsen valgt at sammenskrive bekendtgørelsesudkastets 13 og 16 og indført direkte henvisninger til DS/EN ISO/IEC 17020:2012, idet dette giver et bedre indtryk af, hvilke krav der stilles for en virksomheds procedurer i forbindelse med opnåelse af en generisk godkendelse af en assessor. Kravene i udkastets 13 og 16 står nu i 12. Endvidere har Trafikstyrelsen valgt at opdele bekendtgørelsesudkastets 5 og flytte de relevante krav i bestemmelsen til henholdsvis 3 og 13 i bekendtgørelsen. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer, idet kravene er de samme som i bekendtgørelsesudkastet, der var i høring. Bekendtgørelsesudkastets 1, stk. 3, og 16, stk. 2, udgår. Der er sket en række justeringer af ren sproglig karakter i bekendtgørelsen, heriblandt er samlede ensartethed i bekendtgørelsesudkastet 7 (nu 6) ændret til overordnede sammenhæng. Endvidere har Trafikstyrelsen efter modtagelse af høringssvar til Bilag 1 i bekendtgørelsesudkastet valgt at præcisere uklarheder i dette. Derved er henvisningerne til de forskellige TSI er under hvert delsystem fjernet. Derudover udgår delsystemet Trafiktelematik samt muligheden for at afkrydse i feltet Andet. Desuden har Trafikstyrelsen ændret navnet for kompetenceområdet Rullende materiel til Køretøjer, idet kompetenceområdet oplister delsystemer udover rullende materiel. Der henvises i øvrigt til afsnittet nedenfor om behandlingen af høringssvar til Bilag 1 for yderligere forklaring. Side 2 (14)

3 Konkrete bemærkninger til bekendtgørelsen: Overordnede bemærkninger Banedanmark påpeger i deres høringssvar, at de går ud fra, at anvendelsen af en generisk eller sag-til-sag godkendt assessorer er en mulighed og ikke et krav. Til dette skal Trafikstyrelsen understrege, at bekendtgørelsen udelukkende regulerer en frivillig ordning om generisk godkendelse. Det står en ansøger af en godkendelse/ibrugtagningstilladelse frit for at anvende en akkrediteret assessor, selvom det ikke er påkrævet i bekendtgørelse om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i jernbaneinfrastrukturen eller bekendtgørelse om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet. Dog skal en assessor tilknyttet en forestående ændring altid enten være akkrediteret af et akkrediteringsorgan eller godkendt af Trafikstyrelsen, jf. bekendtgørelse om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i jernbaneinfrastrukturen og bekendtgørelse om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet. Endvidere anmoder Banedanmark om, at Trafikstyrelsen kan redegøre for fordele og ulemper ved akkrediteret assessor, generisk assessor og sag-til-sag godkendt assessor, og at Trafikstyrelsen tydeliggør, hvori de lempeligere krav til assessorerne består. Endvidere anfører Banedanmark, at der savnes en beskrivelse af baggrund og Trafikstyrelsens formål med at indføre to nationale godkendelsesordninger. Det bemærkes desuden, at krav til en generisk godkendelse af assessorer i overvejende grad er de samme som til en akkreditering. Indledningsvis skal det anføres, at kravet om anvendelse af akkrediterede assessor følger af fælleseuropæisk regelgrundlag. Baggrunden for indførelse af to nationale godkendelsesordninger er CSM-RA-forordningen nr. 402/ artikel 12, som giver mulighed for at lempe kriterier til assessorer, når gensidig anerkendelse af risikovurdering af signifikante ændringer ikke er nødvendig. Formålet med at indføre danske nationale godkendelsesordninger for assessorer er at understøtte udviklingen af det danske assessormarked. 1 Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 402/2013 af 30. april 2013 om den fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering og ophævelse af forordning (EF) nr. 352/2009 Side 3 (14)

4 Trafikstyrelsen har klarlagt, hvilke krav fra Bilag II i CSM-RAforordningen nr. 402/2013, som der indenfor lovgivningens rammer vil være relevant at lempe for de nationale godkendelsesordninger. De krav, der er lempet, er overordnet set, at der ikke stilles krav om et fuldt ledelsessystem, som der kræves for opnåelsen af en akkreditering. I bekendtgørelsesudkastet er de obligatoriske krav i den internationale standard DS/EN ISO/IEC 17020:2012 om uafhængighed, uvildighed samt kompetencekravene anført i Bilag II i henhold til CSM-RAforordningens artikel 12 medtaget. Banedanmark anfører: Med tanke på at TSI kravenes gyldighedsområde er udvidet til at omfatte alle baner med undtagelse af S-banen betyder det vel at der skal benyttes akkrediteret assessorer ved alle ændringer på disse baner. Hvis ikke, hvordan redegør Trafikstyrelsen for, at en ændring skal opfylde TSI krav og alligevel vurderes der ikke, at være krav om gensidig anerkendelse og derved ikke krav om akkrediteret assessor? Der er krav om anvendelse af akkrediteret assessor, når gensidig anerkendelse i forbindelse med risikovurderingen af en signifikant ændring er nødvendig. Gensidig anerkendelse er ikke nærmere defineret i CSM-RA-forordningen nr. 402/2013. Trafikstyrelsen har vurderet, at der er behov for en akkrediteret assessor ved de ændringer, som fremgår af bekendtgørelse om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i jernbaneinfrastrukturen 10, stk. 3 og i bekendtgørelse om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet 16. Aarhus Letbane I/S foreslår, at det kan overvejes at indføre en bestemmelse, om at vejledende sagsbehandlingstider fastsættes i en vejledning. Trafikstyrelsen vurderer det ikke formålstjenligt at indføre en bestemmelse om ovenstående. Dette er af hensyn til, at assessorer skal have mulighed for at bruge den tid, som er nødvendig for at udføre den pågældende assessering. Side 4 (14)

5 Uafhængighed Banedanmark forespørger: Hvad mener Trafikstyrelsen med assessorvirksomhed? Er der tale om en uafhængig virksomhed med egent CVR nr.? Kan det være en afdeling i en rådgivningsvirksomhed? Kan medarbejdere shoppe ind og ud imellem assessor og rådgivningsopgaver? Trafikstyrelsen skal redegøre for hvad der menes med betegnelsen. Det er ikke et krav, at assessorvirksomheden har eget CVR-nummer for at opfylde bekendtgørelsens krav om uafhængighed. Begrebet assessorvirksomhed kan derfor også omfatte en uafhængig assessorafdeling i en større virksomhed. Assessorer kan derfor godt være ansat i rådgivervirksomheder, såfremt uafhængighedskravet er opretholdt. Medarbejdere kan indenfor nogle grænser godt skifte mellem eksempelvis at være rådgivere eller assessorer, såfremt uafhængigheden, uvildigheden og kompetencer fastsat i nærværende bekendtgørelse og i Bilag II i CSM-RA-forordning nr. 402/2013 overholdes. Derudover spørger COWI A/S, hvorledes relateret til i bekendtgørelsesudkastets 4 skal forstås. Bekendtgørelsesudkastets 4 regulerer, at personer, der er ansat i assessorvirksomheder omfattet af bekendtgørelsesudkastet, skal opfylde bekendtgørelsesudkastets 2 og 3, såfremt den pågældende på nogen måde deltager i assessoraktiviteter og dermed sagsbehandlingen. Kompetencer Både Banedanmark og COWI A/S anfører kommentarer til bekendtgørelsesudkastets 7 om formuleringer, som findes uhensigtsmæssigt. Blandt andet anføres det, at ordet ensartethed fremstår uklart. Teksten i bekendtgørelsesudkastets 6 og 7 (nu 5 og 6) stammer fra CSM-RA-forordning nr. 402/2013 Bilag II med enkelte nødvendige sproglige tilpasninger. Ordvalget og formuleringerne stammer derfor fra dansk oversættelse af den europæiske lovgivning. Styrelsen er enig i, at samlede ensartethed ikke er et hensigtsmæssigt ordvalg, hvorfor Trafikstyrelsen vil ændre det til overordnede sammenhæng i stedet i bekendtgørelsesudkastets 7 (nu 6). Lige- Side 5 (14)

6 ledes har styrelsen valgt at formulere bestemmelsen lidt mere direkte, jf. indledende bemærkninger ovenfor. Dette ændrer dog ikke ved, at det er CSM-RA-forordningen Bilag II s anførte kompetencer, som gælder for de nationale godkendelsesordninger. Tavshedspligt Banedanmark spørger, om hvilke myndigheder bekendtgørelsesudkastets 10 (nu 9) henviser til. Udover Trafikstyrelsen som kompetent administrativ myndighed kan ligeledes Havarikommissionen og politiet have brug for at få oplysninger om assessorers, ansatte i assessorvirksomheder eller underleverandørers udøvelse af virksomhed i henhold til bekendtgørelsen. Aarhus Letbane I/S påpeger, at det bør præciseres, at undtagelsen til tavshedspligten alene gælder i forhold til den tildelte opgave og øvrige sikkerhedskritiske forhold, som måtte være relevante for grænsefladeprojekter. Trafikstyrelsen finder, at det anførte er en naturlig del af 10, 2. pkt. (nu 9, 2. pkt.), og styrelsen vurderer derfor, at det ikke er nødvendigt at præcisere bestemmelsen yderligere. Underleverandører Trafikstyrelsen skal gøre opmærksom på, at den internationale standard DS/EN ISO/IEC 17020:2012 anvender et bredere underleverandørs begreb, end styrelsen gør i bekendtgørelsesudkastet. I Danmark betragtes den enkelte selvstændige assessor som underleverandør. Banedanmark anfører til bekendtgørelsesudkastets 15 (nu 14): Hvordan sikrer Trafikstyrelsen at benyttede underleverandører også opfylder kompetencekrav og især hvordan sikres det at krav om tavshedspligt overholdes? Som anført i bekendtgørelsesudkastet 15 (nu 14) skal underleverandører opfylde de samme krav, som der stilles til assessoren, der lader en del af vurderingen foretage af en underleverandør. Herved skal assessorer, som hyrer underleverandøren, sikre og eftervise Side 6 (14)

7 (gennem procedurer), at virksomheden kan opfylde bekendtgørelsesudkastets 15 (nu 14). Derfor vil Trafikstyrelsen ved modtagelse af ansøgning om en generisk godkendelse af en assessor/assessorvirksomhed gennemgå de procedurer i virksomheden, som sikrer overholdelsen af bekendtgørelsesudkastets 15 (nu 14). COWI A/S anfører: Behøver underleverandøren (f.eks. en fagassessor) at opfylde alle de samme krav som assessorvirksomheden. Behøver fagassessorens virksomhed f.eks. at have procedurer for kvalitetssikring af SVR? Bekendtgørelsesudkastets 15 (nu 14) regulerer, at underleverandører skal opfylde de samme krav, som der stilles til assessoren selv. Trafikstyrelsen har valgt at stille krav om dette, da der ikke kan lempes på kravene om uafhængighed, uvildighed og kompetencer for nationalt godkendte assessorer. De generelle krav til assessorer er anført i bekendtgørelsesudkastets 2-10 (nu bekendtgørelsens 2-9). Dog behøver underleverandøren ikke at være i besiddelse af virksomhedsprocedurerne oplistet i bekendtgørelsens (nu) Vedrørende kvalitetssikring af sikkerhedsvurderingsrapporten hos underleverandøren skal Trafikstyrelsen tydeliggøre, at kvalitetssikring af sikkerhedsvurderingsrapporten skal ske hos den virksomhed, som har opgaven om at assessere ændringen. Det er derfor ikke et krav, at fagassessorens virksomhed har procedurer for kvalitetssikring af sikkerhedsvurderingsrapporten. Ansøgning om godkendelse af assessor Banedanmark tilføjer: Det angives at der i forbindelse med godkendelse af assessor skal fremsendes en systemdefinition. Men når der er tale om en generisk godkendelse af assessor er dette ikke muligt. Derudover bliver assessor godkendt for de enkelte ændringer og ikke for projekter. Dette beror på en misforståelse af bekendtgørelsesudkastet. Som anført i bekendtgørelsesudkastet 11, stk. 2 (nu 10, stk. 2) skal der blandt andet fremsendes en foreløbig systemdefinition ved ansøgning om sag-til-sag godkendelse af en assessor. Modsætningsvis skal der i sagens natur ikke indsendes en foreløbig systemdefinition, jf. bekendtgørelsens 12, stk. 3 (nu 11, stk. 3), ved ansøgning om generisk godkendelse af en assessor, da denne godkendelse er for typer Side 7 (14)

8 af ændringer og derfor ikke hænger sammen med en konkret ændring. Sag-til-sag godkendelse af assessor Både Banedanmark og DB Schenker Rail Scandinavia A/S udtrykker tilfredshed med muligheden for sag-til-sag godkendelse af assessorer. Banedanmark spørger ind til, hvem ansøger af en sag-til-sag godkendelse, jf. bekendtgørelsesudkastets 11, stk. 2, er. Det kan både være den pågældende assessor eller ansøger af en ibrugtagningstilladelse/godkendelse, som er ansøger i nærværende bekendtgørelsesudkasts 11, stk. 2 (nu 10, stk. 2). Generisk godkendelse af assessor Banedanmark spørger: Begrænses godkendelsen til en bestemt infrastrukturforvalter eller er det udelukkende delsystemer som ved akkreditering? En generisk godkendelse af assessorer gives til typer af ændringer. Bilag 1, som det blev sendt ud i høringen, oplister de samme kompetenceområder, som der er oplistet i bekendtgørelse nr. 359 af 8. april 2014 om krav til akkreditering af assessorer på jernbaneområdet tilhørende Bilag 1. Den generiske godkendelse af assessor er derfor ikke begrænset til en bestemt infrastrukturforvalter. Banedanmark spørger til bekendtgørelsesudkastets 17 (nu 15), hvorledes Trafikstyrelsen vil sikre, at virksomheden til enhver tid overholder kravene i bekendtgørelsen. Banedanmark spørger endvidere: Hvordan sikrer infrastrukturforvalteren at den valgte generisk godkendte assessor til stadighed fastholder og benytter sig af godkendte kompetencer således, at ansvaret ikke påhviler infrastrukturforvalteren på tidspunktet for ansøgning om ibrugtagningstilladelse? For at kunne blive godkendt skal en assessorvirksomhed have etableret et system, herunder procedurerne, som skal sikre, at bekendtgørelsens krav til enhver tid opfyldes. Side 8 (14)

9 Virksomheden skal have procedurer ifølge bekendtgørelsesudkastets 17 (nu 15), jf. ovenstående, således at bekendtgørelsesudkastets krav overholdes til enhver tid. Trafikstyrelsen vil derfor ved ansøgning om generisk godkendelse af assessor/assessorvirksomhed efterse virksomhedens system, herunder procedurerne, som skal sikre, at bekendtgørelsens krav altid opfyldes. Derved skal virksomheden til enhver tid opfylde krav til kompetencer indenfor det fagområde, som virksomheden er generisk godkendt til. Banedanmark anfører tillige: Hvordan ved Banedanmark om en virksomhed er i besiddelse af en generisk godkendelse som assessor og hvor kan de godkendelsen faglige gyldighedsområde ses?... Trafikstyrelsen vil udfærdige en liste, hvoraf generisk godkendte assessorer/assessorvirksomheder vil fremgå. Listen vil ligeledes indeholde oplysninger, om hvilke fagområder de pågældende assessorer/assessorvirksomheder er godkendt inden for. Denne liste vil blive lagt op på Trafikstyrelsens hjemmeside. Derudover kan Trafikstyrelsen anbefale, at virksomheden selv anmoder den pågældende assessor om dokumentation for generisk godkendelse. Endvidere spørger Banedanmark: Såfremt assessorvirksomheden benytter sig af samme virksomhedsnavn som sin primære virksomhed (typisk rådgivningsfirma) hvordan kan Banedanmark sikre sig at assessor udelukkende benytter sig af autoriserede kompetencer? Vil medarbejdernavne fremgå af den generiske godkendelse?... Supplerende anfører Banedanmark: Hvem har ansvaret for at assessors kompetencer er passende til den forestående ændring? Medarbejdernavne vil ikke fremgå af generiske godkendelser. Vedrørende ansvar for at assessors kompetencer passer med den forestående ændringer, skal assessorvirksomheden have procedurer, som sikrer dette, jf. bekendtgørelsesudkastets 14 (nu 13) om krav om procedurer til styring af kompetencer og uafhængighed hos assessorpersonalet. Derfor skal Trafikstyrelsen ved godkendelse efterse, at Side 9 (14)

10 virksomheden har procedurer, som tager højde for dette, ligesom dette efterfølgende vil være genstand for tilsyn. COWI A/S anfører til bekendtgørelsesudkastets 14, stk. 2 (nu 13, stk. 2): Det betyder vel, at kolleger til assessor gerne må være afhængige. Det kan påvirke den pågældende assessors uafhængighed, såfremt kolleger har deltaget i den ændring, som assessoren skal assessere. Som anført i bekendtgørelsesudkastets 2 og 3 skal assessorer være uafhængige. Det skal derfor ved en konkret vurdering overvejes, om en assessor vil opfylde kravene til upartiskhed og uafhængighed i bekendtgørelsesudkastet, såfremt kolleger er indblandet/involveret i ændringen. Banedanmark anfører: Det virker som om at Trafikstyrelsen ikke har tænkt sig at føre tilsyn med generisk godkendte assessorer. Dette kan have stor betydning for de projekter som benytter sig af generisk godkendte assessorer idet det i værste fald vil kunne medføre at projektet får gennemført en assessment som efterfølgende ikke kan lede til en ibrugtagningstilladelse. Derved ligger hele risikoen for assessors opfyldelse af krav tilden generiske godkendelse hos ændringen. Som et led i godkendelsen af assessorer har Trafikstyrelsen hidtil ført tilsyn med disse. Dog er Trafikstyrelsen ved bemærkningen blevet opmærksom på, at der er behov for en præcisering af dette i selve bekendtgørelsesudkastet. Trafikstyrelsen har derfor tydeliggjort dette i bekendtgørelsen ( 20), så det nu fremgår, at Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at assessorer og sagkyndige opfylder de relevante krav i bekendtgørelsen. Lead assessorer Både COWI A/S og Ole E. Mogensen rejser spørgsmål vedrørende lead assessor, herunder om generisk godkendelse af lead assessor. Spørgsmålene går på, om det er muligt at opnå en generisk godkendelse som lead assessor. Derudover spørges der, om en lead assessor kan være underleverandør til assessorvirksomheden. Side 10 (14)

11 Trafikstyrelsen foretager ikke en specifik godkendelse af lead assessor, men det er et krav, at der i en virksomhed er personale tilknyttet, der kan agere som lead assessor, for at der kan opnås en generisk godkendelse. Ole E. Mogensen spørger: Hvordan kan en assessor blive generisk godkendt til at udføre assessment af ændringer i organisation (f.eks. en infrastrukturforvalters eller jernbanevirksomheds sikkerhedsorganisation). På nuværende tidspunkt vil det kun være muligt at blive sag-til-sag godkendt som assessor til ændringer i organisation. Dette skyldes, at disse ændringer ikke er nærmere defineret i EU-lovgivningen. Endvidere spørger Ole E. Mogensen, hvorledes det er muligt at blive generisk godkendt som assessor til at udføre assessment af driftsmæssige ændringer. Såfremt en assessor ønsker at blive generisk godkendt til driftsmæssige ændringer, vil det skulle markeres i Bilag 1 i boksen under Infrastruktur mv. i delsystemet Drift og trafikstyring og under Køretøjer i boksen Generel dokumentation (inkl. drift og vedligeholdelse). Varighed af en generisk godkendelse af assessor Banedanmark anfører: Hvad lægges til grund for valget af en godkendelsesperiode på 4 år? Baggrunden for valget af maksimal varighedsperiode på op til fire år er at skabe parallelitet til, at en akkreditering af det danske akkrediteringsorgan DANAK gives for en fireårig periode. Trafikstyrelsen skal gøre opmærksom på, at der kan udstedes en generisk godkendelse med mindre varighed end fire år, eksempelvis en godkendelse med varighed på ét år. Denne begrænsede varighed af en godkendelse vil eksempelvis kunne være relevant ved udstedelse af første godkendelse til en assessorvirksomhed. Side 11 (14)

12 Det er ikke afgørende for opretholdelsen af en generisk godkendelse, at den generisk godkendte assessor udfører/har udført et bestemt antal assesseringer i godkendelsesperioden. Det afgørende er, at assessoren vedligeholder sine kompetencer indenfor det pågældende kompetenceområde. Forsikringskravet COWI A/S spørger, om en kontrakt må begrænse assessors ansvar til eksempelvis fem gange honorarets størrelse. Spørgsmålet fra COWI A/S omhandler et inter partes forhold mellem ordregiver og ordretager, hvorfor Trafikstyrelsen ikke vil gå ind og regulere, hvorledes kontrakter mellem ordregiver og en assessor kan ansvarsbegrænses. Ole E. Mogensen fremfører, om der er specifikke krav, eller om enhver forsikring kan bruges. Efter bekendtgørelsesudkastets 9 (nu 8) er det et krav, at forsikringen dækker assessorens civilretlige ansvar. Det er Trafikstyrelsens vurdering, at det vil være et krav til ansvarsforsikringen, at den dækker erhvervsmæssige aktiviteter, herunder assesseringer. Der vil være tale om en forsikring som til dækning af professionsansvar. Bilag 1 til bekendtgørelsesudkastet COWI A/S påpeger: Detaljeringsgraden indenfor rullende materiel virker voldsom. Er der virkelig behov for en sådan detaljering? Skal en assessor have spidskompetence på alle disse områder? Og vil det være relevant/hensigtsmæssigt at godkende en CSM assessor, der kun kan sætte kryds i "forhold af betydning for passagererne"? Kunne man ikke ligeså vel have opdelt kompetenceområder indenfor spor, eller sikring med meget større detaljering. Der kunne jo lige såvel være et kompetenceområde der hed: befæstelser eller ATC eller man kunne lade togdetektering være en kompetence eller sporisolationer eller akseltællere. Hvornår er telematik CSM-relateret (kan føre til jernbanefarer)? Side 12 (14)

13 Hvorfor nævnes TSI'erne i delsystemkolonnen, når CSM-assessor ikke kan tage stilling til om TSI-krav er overholdt? Betyder det at man ikke kan sætte kryds i kompetencen "spor" hvis man ikke kan bevise kompetence som NoBo indenfor TSI INF eller at man ikke kan assessere peroner, hvis man ikke kender TSI PRM? Dele af delsystemet rullende materiel (nu Køretøjer ) stammer fra parameterlisten i Kommissionens beslutning af 30. november 2009 om det referencedokument, der er omhandlet i artikel 27, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet. Som anført i høringsbrev af 16. marts 2015 til bekendtgørelsesudkastet angiver Bilag 1 de mulige kompetenceområder for jernbanesystemet, som en assessor kan ansøge om generisk godkendelse til. Det er derfor ikke et krav, at en assessor besidder alle kompetencerne. Som følge af ovenstående kommentarer er Trafikstyrelsen blevet opmærksom på uklarheder i bilaget, hvorfor disse er blevet rettet. Som anført i indledende bemærkninger i nærværende notat, er det blevet besluttet, at delsystemet Trafiktelematik i Bilag 1 udgår. Endvidere udgår felterne Andet under henholdsvis infrastruktur mv. og rullende materiel. Dernæst er Andre konstruktioner under delsystemet Infrastruktur blevet præciseret, således, at den nu hedder Andre konstruktioner (ikke sporbærende). Trafikstyrelsen vil løbende foretage evaluering på Bilag 1 og derved tage stilling til, om der er behov for en tilretning af bekendtgørelsesudkastet. Banedanmark spørger ind til omfanget af Sikringsanlæg (herunder togdetektering) i delsystemet Togkontrol og signaler. Herunder bliver der spurgt, om hvordan vil Trafikstyrelsen gennemføre en generisk godkendelse til alle typer af sikringsanlæg til en og samme assessor. Det er ikke tanken, at der vil blive udstedt en generisk godkendelse omfattende alle typer af sikringsanlæg dette kommer derimod an på, hvad ansøgeren af en generisk godkendelse ansøger om godkendelse til, samt om ansøgeren er ihændehaver af de nødvendige kompetencer. Det vil derfor fremgå af den generiske godkendelse, hvilke kompetenceområder, herunder eksempelvis hvilke sikringsanlæg, den Side 13 (14)

14 pågældende assessor/assessorvirksomhed har kompetencer til at assessere. Banedanmark spørger ligeledes til Faste anlæg til klargøring af tog: Kompetenceområdet Faste anlæg til klargøring af tog vedrører de anlæg, der er nødvendige for at klargøre et tog. Kommissionens forordning (EU) nr. 1299/2014 af 18. november 2014 om de tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet Infrastruktur i EU's jernbanesystem angiver i afsnit (Liste over grundparametre), J., hvilke anlæg, der vil høre under kompetenceområdet. Der er dermed ikke tale om sporanlæg. Anlæg til opstilling/henstilling hører derimod under kompetenceområdet Spor i Bilag 1 til bekendtgørelsen. Økonomiske konsekvenser: Erhvervsstyrelsen anfører: TER vurderer, at de administrative konsekvenser i de enkelte bekendtgørelsesudkast ikke overstiger 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.. Side 14 (14)