Skrivning, legende læring og overgangen mellem børnehave og skole
|
|
- Finn Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skrivning, legende læring og overgangen mellem børnehave og skole Odense 28. oktober 2013 Konference 2* SÆT FOKUS PÅ 3 8-ÅRIGES DIGITALE LÆRING OG SKRIFTSPROGLIGE UDVIKLING Stig Broström Aarhus Universitet Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)
2 Mit fokus Med udgangspunkt i kontinuitet, overgange og samarbejde mellem pædagoger og lærer sættes fokus på spørgsmålene: Hvordan inddrages digitale og skriftsproglige aktiviteter i børns leg i børnehaven? Hvordan kan barnets skriftsproglige erfaringer bedst muligt anvendes og udnyttes i skolen? Overgang, skriftsprog, digitale medier og leg
3 Overgang fra børnehave til skole Et afgørende og udfordrende skridt for alle børn
4 Problemer i overgangen Skift fra et pædagogisk miljø til et nyt er udfordrende International forskning viser, at overgangen fra børnehave til skole kan opleves som et kulturchok - for nogle børn en traumatisk oplevelse Specielt socialt udsatte børn er ved overgang til skolen i risikozonen Hovedproblemet er mangel på kontinuitet Eksempler på diskontinuitet Broström 2002; Shore 1998; Wagner, 2003; Napier, 2002
5 Diskontinuitet Ny social position (fra ældst til yngst) For store forskelle i pædagogikken i sprogsynet, i læringssynet Manglende kendskab til hinandens pædagogik Barnet har ikke tilstrækkelig kendskab til den nye kontekst
6 Overgangsstrategier aktiviteter samarbejdsaftaler Indenfor det enkelte skoledistrikt må etableres en samarbejdsaftale, der beskriver, hvordan børnehaverne og skolen(r): - udveksler information - besøger hinanden - inddrager forældrene Hvilket fører til en fælles platform karakteriseret af: - En fælles kultur - Et fælles pædagogisk grundsyn - læringssyn - Et fælles sprogsyn
7 Eksempler på overgangsaktiviteter med henblik på udvikling af fælles kultur, pædagogik, lærings- og sprogsyn
8 Pædagogisk kontinuitet Samarbejde om overgange Børnene besøger fritidshjem/sfo inden 1. maj og skolen inden skolestart skolen besøger børnehaverne før skolestart Skolegruppe i børnehaven og SFO/frit Forældresamarbejde, møder i børnehaven og i skolen, pædagoger fra SFO/frit deltager Børnehaveklasselederne, børnehavnes og SFO/ frit pædagoger afholder konferencer om børnene (om deres skoleparathed) videnoverdragelse Skoleindskrivning er en festdag (ikke nettet)
9 Pædagogisk kontinuitet Samarbejde om overgang til skolen Kulturrejser: Lærere og pædagoger besøger hinandens praksis, observerer og mødes til fælles drøftelser Fælles studiekredse, møder om pædagogikken, sammenhæng i læringsindholdet, et fælles skolestartbegreb, læringsbegreb osv. En pædagog fra børnehaven men som oftest fra fritidshjem - følger med børnene ind i skolen Undervisningen i skolen sker på grundlag af børnenes portefolier, mapper, kufferter Aspekter af skolens organisering og metoder ligner hvad børnene kender fra børnehaven (modvirke kontekstuel læring)
10 Pædagogisk kontinuitet Samarbejde om overgang til skolen Børnehaverne i distriktet samler de store børn til projektarbejde på fritidshjem og skolen inden skolestart Indhold: Dialogisk læsning Stig Broström & Jette Schytte: OVERGANGEN mellem børnehave, SFO/fritidshjem og skole. Dansk Pædagogisk Forum
11 Elementer der konstituerer en fælles kultur, pædagogik og et lærings- og sprogsyn
12 Et fælles pædagogisk grundsyn (Educare) Omsorg, opdragelse og undervisning Barnets egen aktive virksomhed (Lege- og læringsteorier) Trivsel, læring, udvikling og dannelse
13 Et fælles læringsbegreb Læring er en social proces, hvor individet er aktiv deltager, men samtidigt er det individet der lærer sig det får kundskaber og færdigheder og dermed og selvværd Læring sker via en social interaktion, en bevægelse fra det interpersonelle til det intrapersonelle, - fra det ydre til indre Vygotsky, 1978 Den sociale interaktion skal være præget af intersubjektivitet, en gensidig anerkendende væremåde, en symmetrisk dialog der er udfordrende og rummer konflikter, flerstemmighed stemmer i konflikt Wertsch, 1985; Baktin, 1991; Budwig m.fl. 2000;
14 Et fælles sprogsyn Børn lærer sprog gennem samvær og kommunikation
15 Et aktivt sprogsyn - deltagelse En socio-lingvistisk sprogforståelse bygger på en kontekstuel, kropslig, emotionel gestikulær og mimetisk interaktion mellem barnet og andre mennesker og trangen til at høre til Tomasello, 2006; Goldin-Meadow, 2003, 2009 Og hertil kommer verbal- og skriftsproget Tomasello, 1986, 2003; Tomasello, Carpenter, & Liszkowski, 2007 Børn lærer mundtligt og skriftligt sprog samt kommunikative kompetencer gennem deltagelse i fællesskabet, - ved at indgå social virksomhed, i interaktion, i samtale, i tekstudveksling
16 Hverdagssamtalen - dialogen Først og fremmest dyrke hverdagssamtalen - en sproglig interaktion mellem to eller flere deltagere med samme mentale fokus - fælles opmærksomhed, afgrænse, fokusere Ninio & Snow, 1996 Sprog i hverdagssamtaler er det mest centrale medierende redskab Vygotsky, 1978; Wertsch, 1995, Gjems, 2011, Dyste, 2001 Man forhandler ordenes betydning og udvikler gensidig forståelse Wells, 2007; Lindell, 1998
17 Hverdagssamtalen - dialogen Gennem ordrige dialoger udvikles en dybere forståelse af ethvert fænomen Bakhtin, 1991 Tilstræber dialog, mange replikskift, fx cirkus Skaf tid: Sørg for at gå ad alle bivejene, og sløse med tiden Brenifiler, 2004, s. 17
18 Praksis Hvordan inddrages digitale og skriftsproglige aktiviteter i børns leg i børnehaven?
19 Æstetisk og narrativ virksomhed Skriftsprog og digitale medier har gode betingelser i æstetisk og narrativ virksomhed Æstetiske virksomheder og læreprocesser er narrativ konstruktioner af virkeligheden leg, drama, male- og tegne, teater, sang, fiktionslitteratur, historiefortælling Og her anvendes digitale værktøjer Bruner 1999
20 Narrativ virksomhed Vi husker og forstår først noget, når vi har fortalt det gengivet det narrativt Narrative ytringer skaber mening dvs. læring og identitetsskabelse At lege, tegne og fortælle osv. er at konstruere, at fremdrage noget, og overse andet og at skabe et plot Tre integrerede narrative mønstre: Begyndelse, midte, afslutning Balance, uro, ny balance Fortællingens elementer - personer, handling, mål, scene osv. Legen er en fortælling, et narrativt forløb Bruner, 1999; Broström, Jensen de Lopez & Løntoft, 2012
21 Hvad er rolleleg? 95 definitioner Legen er indre motiveret (motivet ligger i legen) Legen suspenderer virkeligheden (fiktion) Legen er præget af selvbestemmelse Leg er kommunikation Leg er en kreativ genspejling af virkeligheden; konstruktion af mening Webster s New Dictionary, World, 1972; Levy, 1978; Lillemyr, 1990; Vygotsky, 1982; Leontjev, 1977; Elkonin, 1080; Zaporozhets; Bateson, 1971; Bruner, 1990
22 Rolleleg Vælger legetema Fordeler roller Definerer situationen indenfor hvilken rollerne realiseres fælles bevidsthed om den imaginære legesituation (kontekst) Udtænker legehandlinger (planlægger i datid), der realiseres ved hjælp af roller og genstande (tekst) Elkonin, 1988; Bateson, 1972; Sutton-Smith, 1986
23 En legebaseret læreplan Organisering af fagligheden i fri leg DET SKRIFTSPROGLIGE Fri leg med funktionelle skrive- og læsematerialer, posthus, læge-hospital, politi, restaurant osv. Brug af receptblokke, togbiletter, bøder, skilte, menukort osv. Leg i købmandsforretningen med åben-lukket skilt; tegner penge En gruppe børn laver skattekort Christie & Roskos, 2006; Johnson, Christie, Wardle, 1987
24 En legebaseret læreplan Organisering af fagligheden i fri leg Skriftsprog Bestilling af pizza i rolleleg
25 En legebaseret læreplan Organisering af fagligheden i organiseret leg Det skriftsproglige indhold placeres i organiserede legeforløb - rammeleg - Skotøjsbutik, Posthus; Minibyen Mølleby, 1990, Sødringe Broström; von Oers; Baumer
26 En legebaseret læreplan Organisering af fagligheden i organiseret leg Dialogisk læsning og leg Første oplæsning foregår uden afbrydelser Anden og tredje oplæsning dialog om indhold, ord, børnene genfortæller / læser, dramatiserer mv Herefter lege og tegne Øget ordforråd kommunikative færdigheder og evne til at producere komplekse sætninger Whitehurst, 1992; Whitehurst m.fl., 1994; Baumer m.fl., 2005; Broström, 2010
27 En legebaseret læreplan Organisering af fagligheden i organiseret leg På grundlag af dialogisk læsning laver børn tegneserier om den nordiske mytologi; en æstetisk narrativ proces og de tilføjer tekst
28 Mundtligt og skriftligt sprog i fortællingen Der var engang en ulv Som boede langt væk fra sin mor Så kom faren Og så gik de hjem til moren Så er den bare slut Freja 4 år Narrative mønstre Begyndelse midte - afslutning Balance uro ny balance Fortællingens elementer (personer, handlinger, mål, scene, midler) Broström red Sagofärden
29 Mundtligt og skriftligt sprog i fortællingen Drengen gik op på skihoppet Det var højt oppe i luften Han var lidt bange men hans far vinkede Så susede han ned ad bakken hvor hans far stod Og næste morgen fløj de hjem med flyveren Oskar 5 år Børnene skriver også deres historier på computer
30 Praksis Hvordan inddrages digitale værktøjet
31 Nordplus undersøgelse 2013 Sammenligning mellem lande Brug af og adgang 1l digitale medier mindst en gang om ugen / ingen adgang Digitale medier DK EE FI NO SE PC 39 / 6 33 / 4 17 / / 6 40 / - Laptop 28 / 3 6 / 41 8 / / 2 18 / 9 Videoprojector 10 / 35 2 / 35 4 / / / 7 Tablet pc 59 / 22 0 / 83 5 / / / 44 Smartphone 9 / 57 0 / 78 3 / 80 6 / / 75 Screen 33 / 34 9 / 60 7 / / / 52 Internet wireless 45 / 14 7 / 52 6 / / / 62 Internet cable 15 / / 9 14 / / / 21 Internet mobile 18 / 43 7 / 52 0 / / 41 5 / 77 Smartboard 7 / 74 2 / 83 3 / / 69 5 / 93 Danmark Tablets 59%, trådløs net 45% Norge PC,bærbar PC og trådløs net
32 Nordplus-pædagogerne om sproglæring og digitale medier På ipad laver børnene egne vendespil med foto og lyd fra børnehavens dagligdag Legeskrivning på ipad Spiller spil og arbejder med læse-skrivespil Skriver i interaktive bøger Med Ipad videooptager nogle drenge en politi og røver leg Arbejder med PupetPals
33 Leg og egen historiefortælling Ipads og digitale foto Pædagogen stiller videokamera op ti fri afbenyttelse En gruppe drenge vil prøve, de instrueres Drengene forhandler et forløb, en raket der skal affyres En gruppe spiller / leger Et par stykker optager Tue Aabo Jensen, Rudersdal, koordinerende pædagog
34 Børn laver en stopmotion film med webkamera og computer Pædagogen viser først børnene hvordan man kan lave en stopmotion film Legolodser Drengegruppen eksperimenterer derefter selv En dreng klikker på computeren og to andre enes om at flytte bussen qange Pædagogen hjælper med at vise filmen En piger siger Jeg ku godt tænke mig at lave en ridderfilm. Tue Aabo Jensen, pædagog i Rudersdal
35 Praksis Hvordan kan barnets skriftsproglige erfaringer bedst muligt anvendes og udnyttes i skolen?
36 Litteratursamtale Fortsat arbejde med en æstetisk og narrative tilgange Dialogisk læsning Var der noget i historien, som du godt kunne lide? Var der noget, som du ikke kunne lide? Var der noget, som du undrede dig over? Var der noget i historien som du kunne genkende fra andre historier? Chambers, 1994
37 Frøken Ignora Frøken Ignora eksploderer Frøken Ignora I skolegården Frøken Ignora og stjernehimlen Frøken Ignora bliver forelsket Frøken Ignora og Georg sætter præg på verdenen Frøken Ignora får besøg af sin mor Frøken Ignora og frøken Gisela Frøken Ignora tager til Paris Frøken Ignora og blomsterne Frøken Ignora bliver milliardær Forlaget Alinea
38 Var der noget du kunne lide? Det var sjovt, da Frøken Ignora eksploderede Jeg kunne lide, da deres hjerter var vævede sammen Da Frøken Ignora sagde undskyld til læreren Da hun var sød ved kattene
39 Kom bare an Klassen arbejder med at digte små historier som er inspireret af sidste uges rollespilsaktiviteter. Historien skal tegnes som en tegneserie med 6 billeder. August har tegnet en prins og hest, men er gået lidt i stå. Hvad skal der nu ske? Pludselig kommer August i tanke om noget der kan sætte historien i gang. En drage! Og så er det ikke længere en prins, men en ridder, der er på første billede. August giver ham et sværd i hånden. Dragen råber Bare kom an! og du kommer ikke nærmere til ridderen, der frygtløst svarer Jo det gør jeg!. Der er talebobler fra dragen og ridderen, så læseren kan følge med. Det ender med en drabelig kamp, som August stolt genfortæller for klassen i sidste time.
40 PuppetPals Børnene brugte Ipad og app en Puppet Pals i børnehaven. I begyndelsen brugte de eksisterende personer/figurer som fx en prinsesse og heks, men senere i SFO og skolen konstruerede de deres egne figurer og tog fotos til bagtæpper og de fortalte deres egen historie i foto og lyd.
Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen
Læs mereHvad er leg? Rolleleg. En legebaseret sprogdidaktik i børnehaven BØRNS SPROG I PRAKSIS. Konferencen LEGENS DIMENSIONER
Konferencen BØRNS SPROG I PRAKSIS Børns sprogtilegnelse et fælles ansvar 07 Tirsdag den 16. januar Syddansk Universitet CVU Storkøbenhavn En legebaseret sprogdidaktik i børnehaven Stig Broström Danmarks
Læs merePædagoger og børn leger sammen alle sammen
Pædagoger og børn leger sammen alle sammen Stig Broström Konference 10. juni 2014 0-6 årige børns institutions- og hverdagsliv i en flerfaglig videnskabelig belysning og dialog Institut for Uddannelse
Læs mereLiteracy pædagogik i vuggestue og børnehave
Literacy pædagogik i vuggestue og børnehave Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2014 14. maj 2014 VIA University College Stig Broström Aarhus Universitet Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Early
Læs mereBarnets rejse fra børnehave b tilpasning, danning og demokrati Hvilken rolle kan æstetik og skønlitteratur. den 28. november 2012
Barnets rejse fra børnehave b til skole tilpasning, danning og demokrati Hvilken rolle kan æstetik og skønlitteratur have i børnenes b danning den 28. november 2012 Stiftelsen Bergensklinikkerne Stig Broström
Læs mereOvergang og samarbejde mellem dagtilbud og skole. Roskilde Kommune
Overgang og samarbejde mellem dagtilbud og skole Roskilde Kommune Tirsdag den 29. august 2017 Stig Broström Aarhus Universitet Institut for Pædagogik og Uddannelse Børnenes rejse fra børnehave til SFO
Læs merePædagogisk kontinuitet
Pædagogisk kontinuitet Helhed og sammenhæng i børnenes hverdag Præsenteret af Områdeleder Tina Hjortshøj og Pædagogerne Dorthe Hansen og Jeanette Nielsen Februar 2015 Rammen for samarbejdet mellem Dagtilbud
Læs mere4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare
4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare S. 1/5 FÆLLES PÆDAGOGISK GRUNDSYN Educare kan ses som et fælles pædagogisk grundsyn. Med educare begrebet åbnes op for en forståelse, hvor
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs meredagtilbud OMEP 2. Medlemsmøde om pædagogiske læreplaner Tirsdag den 8. Juni 2004 Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet
Pædagogiske læreplaner l i dagtilbud OMEP 2. Medlemsmøde om pædagogiske læreplaner Tirsdag den 8. Juni 2004 Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Daginstitutionens funktioner Et sted med egenværdi,
Læs mereMød d børnelitteraturenb Højtlæsning i centrum
Mød d børnelitteraturenb Højtlæsning i centrum Dialogisk læsning, forskning, pædagogiske principper og praksis, LæseLeg Gentofte Hovedbibliotek Torsdag den 25. oktober 2012 Stig Broström Aarhus Universitet
Læs mereTema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning
Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereAfrapportering pædagogisk læreplan :
Afrapportering pædagogisk læreplan 2015-2017: Afdeling: Børnehaven, Orkestervej Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier: Æstetiske oplevelser Skabende praksis Traditioner og værdier Kultur
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereVelkommen. til Barnet i Centrum. Centralt Laboratorium. 2. Oktober 2013. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Velkommen til Barnet i Centrum Centralt Laboratorium 2. Oktober 2013 Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet Velkomst Dagens program Små børns leg v/stig Børns udvikling og betydning
Læs mereStig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner
Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004
Læs mereCOBOSTORIES OPLÆG TIL KURSUS
1 OPLÆG TIL KURSUS 2 NÅR BØRN LEGER MED I BØRNEHAVER OG INDSKOLING Børn bruger oceaner af tid på tablets fordi de rummer sjove lege- og læreuniverser fyldt med fortællinger. De leger individuelt, udfordrer
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereEvaluering af indsatsområder2015/16
Evaluering af indsatsområder2015/16 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2015-2016... 4 Udmeldt indsatsområde: Digital læring 2015-2016... 5 Eget fokusområde: Sprog... 7 Eget fokusområde:
Læs mereUniversitetet i Stavanger Nationalt senter for læringsmiljø og adfærdsforskning Barnehagekonference om overganger Oslo
Universitetet i Stavanger Nationalt senter for læringsmiljø og adfærdsforskning Barnehagekonference om overganger Oslo 24. januar 2018 Forskning og syn på børns overgang til barnehage og skole Stig Broström
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereSproghandleplan for Daginstitution Bankager
Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem
Læs mereDialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse
Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereHvordan bliver en læringshistorie til?
Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som
Læs mereInformationsmøde 9. marts 2016 Forældre til kommende 0. klasser Kongsbjergskolen.dk
Informationsmøde 9. marts 2016 Forældre til kommende 0. klasser Kongsbjergskolen.dk Program 1. Velkomst og præsentation v. Lise Platz, skoleleder 2. Glidende overgang 1. Praktisk information v. Betina
Læs mereSprogarbejde i hele institutionen:
Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs mereAlsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen:
Fælles overordnede mål for de pædagogiske læreplaner i Nyborg Kommunes dagtilbud Januar 2017 NYBORG KOMMUNES DAGTILBUD Børns udvikling kan ikke inddeles i kasser og trin. Udvikling sker løbende og på mange
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereJuni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE
Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan
Læs mereDigital skriftsprogsudvikling
Digital skriftsprogsudvikling Meningsfuld og autentisk kommunikation Jeppe Bundsgaard Lektor i kommunikative kompetencer Hvad vil det sige at kunne læse og skrive? At læse og skrive er at kommunikere Vi
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereDigital strategi i paddehatten
Digital strategi i paddehatten Revideret juni 2018. 1 Digital strategi for Paddehatten I Paddehatten arbejder vi med digitale medier. Vi har ipads på alle stuer, vi har projektorer, miniprojektorer, touchskærm
Læs mereHvis ipad er svaret - hvad er så spørgsmålet?
Hvis ipad er svaret - hvad er så spørgsmålet? Lektor og videcentermedarbejder Hanne Kusk. VIAUC Sprogpædagogik i hverdagen. Århus, Onsdag den 14. Maj 2014 Hvis IPad er svaret - hvad er så spørgsmålet?
Læs mereIndhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i
Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i overgang 5 Årshjul 7 Skoleparthed 14 Brobygning fællesplatform
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereEn minister og en forsker kom forbi.
En minister og en forsker kom forbi. Budskaber til professionen 150 dagtilbudschefer, ledere, konsulenter og pædagoger deltog d. 17.9. i KL s landsdækkende dagtilbudskonference i Odense. Her dukkede bl.a.
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereDen voksne går bagved
Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6
Læs mereTiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.
Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en
Læs mereAt rejse er, at leve En rejse på fire kontinenter
At rejse er, at leve En rejse på fire kontinenter Tag med på rejse til: Asien, Oceanien, Afrika og Polerne SMITTE for projektperiode D. 28. aug. 16. nov. 2017 Indledning til projektet samt Sammenhæng:
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs mereGenerelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
Læs mereINKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereHvilke pædagogiske muligheder og udfordringer giver ipad i forhold til børns sprogudvikling?
Hvilke pædagogiske muligheder og udfordringer giver ipad i forhold til børns sprogudvikling? Lektor og videcentermedarbejder Hanne Kusk. VIA University College Vingstedkurset. Vejle, torsdag den 18. September
Læs mereherunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?
Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,
Læs mereDigital Læring Indsatsområde 2014-2016
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereÅrsplan for 1.a Tingagerskolen 2012-2013
Årsplan for 1.a Tingagerskolen 2012-2013 Klassens sociale mål: I 1. klasse skal vi blive gode til: At lytte til og respektere hinanden. At hjælpe hinanden At passe på egne og andres ting At passe på hinanden,
Læs merePædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.
Pædagogiske Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj 2016 Temaer: Læringsforståelse Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Læs mereFørskole Dalmose 2013
S O R Ø K O M MU N E Førskole Dalmose Førskole Dalmose - er for alle kommende børnehaveklassebørn, og fungerer som overgang fra daginstitutionen til folkeskolen. Førskole Dalmose er et samarbejde mellem
Læs mereDen pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune
Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereTal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Læs mereScience indsatsområde
Science indsatsområde 2013-2014 Naturens Farver tema projekt i perioden sept, okt, nov. 2014 0-2 år Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede lærings mål, inden for
Læs mereEventyr. et forløb i 1.klasse. ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland
Eventyr et forløb i 1.klasse ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om eventyr Forløbet om eventyr er et
Læs mereNår fortællinger forbinder. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen
Når fortællinger forbinder Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 1 Der eksisterer et direkte forhold mellem kvaliteten af de voksnes samarbejde og barnets lyst og evne til at erobre det nye : Jo bedre samarbejde
Læs mereIdeer til IT og ipad i dagtilbud
Ideer til IT og ipad i dagtilbud Konkrete forløb sorteret efter læreplanstemaer Samlet og redigeret af Lone Adamsen, ITleg.dk Indhold Forord hvordan bruges denne publikation... 9 Del I Læreplanstemaerne...11
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereKulturelle udtryksformer og værdier:
Modul 3 Børnehaven Kulturelle udtryksformer og værdier / sprog Fokuspunkter Fællesskab/ vores kerneydelser. Periode September-december 2016 Tovholdere Trine K., Josh, Brauer, Bente. Overordnede mål Kulturelle
Læs mereHvad er Forårs SFO? Det skal være medvirkende til at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.
Hvad er Forårs SFO? Forårs SFO er Odense Kommunes tilbud for kommende skolebørn mellem 1. marts og 31. juli. Formålet er at skabe en glidende overgang fra dagtilbud til skole og dermed støtte en sammenhængende
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereKongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013
Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereDET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG
DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG Blomsterspiren blev en kombineret institution den 1.7.2016, hvor vi har haft 2 læreplaner for henholdsvis vuggestue og børnehave. Da vi i 2018 / 2019 skal lave ny styrket læreplan,
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs merePædagogisk læreplan Institutionens navn Børneinstitutionen Harevænget. Dato og årstal 25.marts 2015
Pædagogisk læreplan 2015-17 Institutionens navn Børneinstitutionen Harevænget Dato og årstal 25.marts 2015 Lederens navn og underskrift Konst. Leder. Karin Rosenvard Bestyrelsesformandens navn og underskrift
Læs mereSFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut
SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereOpdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv Digital og meningsfuld læring 1 Indhold } Sprogsyn } Opdagende skriftsprog emergent literacy } Læringskonsekvenser og udvikling af sprogmiljø } Inklusionsperspektiv
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereRetningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune
Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere
Læs mereFormålet med mødet i aften
FORLØBSSKEMA TIL ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I HOLBÆK KOMMUNE Formålet med mødet i aften At de to forskellige formål som læreplanen har står tydeligt frem for alle At vi som fagcenter giver mulighed
Læs mereMediepolitik for SFO Bølgen 2017/2018.
Mediepolitik for SFO Bølgen 2017/2018. Indledning De digitale medier og redskaber vokser frem i samfundets udvikling, og har ligeledes også fundet vej ind i børnenes kultur. I høj grad er de digitale redskaber
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereVores mission og vision i. altid i bevægelse-
Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.
Læs merePædagogisk Læreplan 2013-2014
Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng
Læs mereFormål for børnehaveklassen
Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereDet er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).
Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
Læs mereVestfjendsskolens SFO - Firkløveren
SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereBørneinstitutionen Kildevænget Pjece om overgang fra børnehave til skole juli 2009. Om overgangen fra børnehave Til skole
Om overgangen fra børnehave Til skole 1 Kære forældre Nu er jeres barn ved at blive så stort, at I skal tage stilling til, om jeres barn skal begynde i skole. Det er en stor omvæltning for jeres barn og
Læs mereDEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole
DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle
Læs merePædagoger fra Helsingør, Køge og Rudersdal Kommune og Anders Skriver Jensen og Stig Broström
Laboratorium for kritiskdemokratisk børnehavepædagogik Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet Festsalen den 23. oktober 2013 Pædagoger fra Helsingør, Køge og Rudersdal Kommune og
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mere