Blended learning som støtte for skriftligt svage studerende på videregående uddannelser
|
|
- Arne Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Blended learning som støtte for skriftligt svage studerende på videregående uddannelser Af Helle Delfs, Jakob Matthiesen og Steen Søndergaard Som optakt til Videncenter for it og lærings, CVU Storkøbenhavns engagement i Nationalt Videncenter for læring, hvor vi i København er tovholdere på projektet Blended learning som støtte for skriftligt svage studerende på videregående uddannelser, har vi afholdt et pilotprojekt af samme navn i efteråret 2006 og foråret Denne artikel er en præsentation af erfaringerne fra dette pilotprojekt. Pilotprojektet er afholdt på Højvangseminariet, hvor man har et forberedelsesår til pædagoguddannelsen for flygtninge og indvandre, i dagligtale FIF. På det aktuelle hold er der 24 studerende, der taler over 10 forskellige modersmål. På holdet er der både såkaldt første-, anden- og tredjegenerations indvandre samt flygtninge. Anden- og tredjegenerations indvandrere har dansk skolebaggrund, og derudover typisk hgx, hffag eller lignende overbygning, men de har oftest et mangelfuldt dansk- især har de tit problemer med skriftsproget. Den øvrige del af holdet har enten uddannelse hjemmefra eller har gået i gymnasiet. Mange af de studerende på FIF føler sig presset i forhold til tid, fordi de er kvinder der i mere eller mindre grad har ansvar for børn og husholdning ved siden af studiet. Samtidig føler mange af dem også et tidspres, fordi de typisk ikke er helt unge og derfor mener de bør blive færdige med en uddannelse hurtigst muligt. Mange studerende oplever et økonomisk pres, da det er dyrt at være studerende når man har familie, og mange oplever det pres at skulle bevise over for deres omgivelser, at de er i stand til og at det nytter at tage en uddannelse. På holdene er der også de ret unge, der ikke oplever de ovennævnte pres, men mange af dem har ikke haft de bedste erfaringer med deres tidligere møde med det danske uddannelsessystem. Blandt de studerende på FIF er der både studerende der kan kategoriseres som skriftligt svage studerende fordi deres erfaring med det danske sprog indtil videre i det væsentligste har været mundtlig, og som ikke har de store problemer med at kommunikere skriftligt på deres modersmål og studerende der både har vanskeligheder med at skrive på dansk og på deres modersmål. Som udgangspunkt ved en del af de studerende på FIF, at de har brug for at gøre noget ekstra ud af deres skriftlige arbejde, men de har umiddelbart ikke tiden. Derfor søgte vi et fleksibelt læringsrum, hvor det var muligt at indgå i undervisnings- og læringsprocesser der er asynkrone i forhold til tid og rum. De studerende på FIF har generelt et lavere kendskab til og brug af it end nye studerende på pædagoguddannelsen generelt. De fleste af de kvindelige studerende på FIF kommer fra familier hvor man har en PC i hjemmet, men mange af dem har aldrig prøvet at bruge den før de er begyndt på studiet. For at blive optaget på FIF skal alle ansøgere gennemføre en skriftlig prøve, hvor de skal lave et referat af og kommentere en artikel. Som en del af arbejdet med de studerendes forforståelse af de elektroniske medier bestod den skriftlige prøve for dette aktuelle hold af en artikel, der handlede om børn og computer. 1
2 Besvarelserne viste de studerendes meget forskellige forholder til mediet. Der var besvarelser, der var nuanceret som fx børn kan bruge computeren til at blive klogere, men man skal ikke sidde der hel dagen, de skal også ud og lege, til mere unuancerede holdninger til mediet som fx børn bliver tykke og dumme og lytter ikke til deres forældre længere. Informationssøgning Kort efter starten på studiet blev de studerende introduceret brugen af it. De fik en traditionel undervisning i benyttelse af seminariets it systemer, herunder Moodle der er den læringsplatform der bruges på Højvangseminariet, og i brugen af Word, der er det tekstbehandlings program der benyttes på seminariet. Da de fleste af de studerende på FIF som ovenfor beskrevet ikke er gængse it brugere, og da søgning på internettet er blevet en almindelig anvendt metode at finde informationer på, afholdt vi et kursus i informationssøgning på internettet. Dette kursus havde følgende indhold: Søgestrategi Søgemaskiner Websteder Kildekritik på nettet Kildehenvisninger og copyright Formålet med punktet søgestrategi var at lære de studerende at være så præcise som muligt i deres søgninger. De blev introduceret til hvordan man i søgningen arbejder med at finde nøgleord, synonymer, alternative stavemåder og forkortelser. Vi arbejdede endvidere med hvordan man kan anvendeskimning af bøger og artikler til at finde disse søgeord. Da nettet er spækfyldt med informationer af meget varieret kvalitet, blev de studerende trænet i, hvor vigtigt det er før en søgning at gøre sig klart om der fx søges på bestemt person, der ved noget om emnet eller søges der efter artikler og bøger om emnet, søges der præcis information eller brede beskrivelser og søges der dækkende information på internettet, altså selve teksten og ikke bare henvisninger til trykte tekster. De studerende blev også undervist i hvor på internettet de kan søge, og de blev introduceret til forskellige søgemaskiner, emneindeks og leksika. I denne introduktion blev det gennemgået hvad de enkelte søgemaskiner er bedst til, og begrebet som katalog-, robot- og portalsøgemaskiner blev introduceret. De studerende prøvede så at søge på forskellige søgemaskiner med det samme søgeord. Under præsentationen af de forskellige leksika blev vægtningen af indholdet og den politiske / holdningsmæssige grundtanke med det enkelte websted diskuteret. Der ud over blev de studerende præsenteret for andre websteder med relevans for pædagoguddannelsen, og de studerende fik udleveret en af os redigeret og kvalitetsvurderet liste over websteder. Der er i visse kredse stor kritik af at studerende bruger internettet til at søge information, da de der finder informationen tilfældigt, og meget af den ikke er valideret. Dreyfus mener at søgning på internettet giver problemer med at klassifikationen bliver transformeret til differentiering, omhyggelig selektion bliver transformeret til adgang til alt og permanente samlinger bliver transformeret til dynamiske samlinger. 2
3 Når information organiseres ved hjælp af hyperlink, som det sker på internettet, er relationen mellem en klasse og dens elementer ikke længere det organiserende princip. Dreyfus 2001, side23 Han påpeger hvordan en indholdsbaseret, semantisk strukturering af informationerne ved overgangen til en hyperlink baseret søgning transformeres til en formel, syntaktisk strukturering hvor indhold og betydning ikke spiller nogen rolle. Selv om vi ikke helt deler Dreyfus skepsis i forhold til internettet har vi i vores arbejde med internetsøgning søgt at tage højde for kritikken ved at lægge stor vægt på undervisning i kildekritik. Vi har derfor vist de studerende hvordan man hver gang man finder en tekst på internettet, skal stille sig følgende spørgsmål: Hvem er afsenderen? Afsenderens formål med teksten? Kan udsagnene i teksten kontrolleres, er der belæg fx litteraturliste, links? Findes kildehenvisninger? Aktualitet i teksten? Overvej om hvilke forskellige typer af materialer du har adgang til, fx adskil videnskabelige artikler fra ikke-videnskabelige artikler mv! Det har i tilrettelæggelsen af arbejdet med søgning på internettet lagt vægt på at søgeprocessen kan foregå ved at man prøver først for at samle erfaringer, og derefter lægger en plan for sin søgning. For så endelig at reflektere over hvordan man er kommet til de fundne materialer samt kvaliteten af de fundne materialer. Vi har pointeret at internettet er en fantastisk uudtømmelig kilde til materialer, men at brugen af internettet til søgning af materialer til opgaver på en videregående uddannelse kræver at den studerende hele tiden forholder sig kritisk til mediet. Endelig har vi kombineret undervisningen i internetsøgning med undervisning i brugen af mindmap, hvor de studerende blev introduceret til, hvordan man kan kombinere brugen af mindmap i forhold til at arbejde med problemformulering og i forhold til søgningen af materialer. Det blev vist hvordan man først kan afgrænse et emne ved ar lave en mindmap, og derefter også kan lave en mindmap over sin internetsøgning. Derefter ligger man de to mindmap over hinanden, hvorved man kombinerer overblikket over de interesser man har med de muligheder der er for at finde brugbare materialer. I undervisningen har vi set hvordan de studerende er blevet bedre til at finde kvalificerede materialer på internettet. De fulgte anvisningerne i de forskellige øvelser og blev hurtigt bedre til at finde kvalificerede materialer eller henvisninger til disse. På nuværende tidspunkt har vi endnu ikke set hvilken betydning undervisningen har haft for de studerendes videre uddannelse. Der har altså endnu ikke været mulighed for at undersøge om de studerende bringer deres erfaringer og viden om internetsøgning med sig videre i uddannelsen. Hot Potatoes Det har været vores ønske med denne del af projektet at opnå erfaringer med at arbejde med en afgrænset del af de studerendes skrivefærdighed nemlig den grammatiske del af sproget. Målet var at udvikle og 3
4 afprøve værktøjer til at øge de studerendes kompetencer i forhold til dansk grammatik. Disse værktøjer skulle både kunne bruges i samspil med klasseundervisning, men også individuelt og uden at den studerende behøvede at befinde sig på seminariet. Ved hjælp af det interaktive læringsprogram Hot Potatoes har vi arbejdet med grammatikundervisning, hvor underviseren indsatte fejlbehæftede sætninger, fra de studerendes tidligere opgaver og projekter, i programmet. De studerende skulle så finde og rette fejlen, ud fra en kort beskrivelse af fejlens art. Under den fejlbehæftede sætning er der en boks, hvor den studerende skal skrive den rigtige sætning. Ved at bruge sætninger fra opgaver eller projekter, som de studerende lige har skrevet, sikrer vi, at de brugte eksempler er kontekst-identificerede og derved mere meningsfulde. Programmet giver med det samme respons på om besvarelsen er korrekt, den studerende kan få vejledning undervejs udarbejdet af underviseren og den studerende kan få vist det korrekte svar. Det er vores erfaring at studerende der har særligt brug for at træne grammatiske kompetencer, vil få glæde af at udnytte programmer af denne type, da de kan afvikles uden en underviser nødvendigvis er til stede. På denne måde kan de studerende kan arbejde individuelt med dette program i den tid de har brug for. Målet med denne type opgaver er at den studerende skal trænes i selv at identificere sine sproglige fejltyper. Når den studerende læser en sætning og samtidig er klar over, at der i sætningen er en sproglig fejl, aktiverer den studerende en form for sproglig-grammatisk opmærksomhed, som den studerende skal vænnes til at bruge i de sammenhænge det er relevant fx når der læses korrektur på opgaver eller projekter der skal afleveres i forbindelse med studiet. Hvis den studerende altid har denne opmærksomhed koblet til, kan det give i problemer i form af at manglende mod til at udtrykke sig skriftligt eller i at det at producere et stykke skriftligt arbejde bliver en usandsynlig langsommelig proces. Det betyder at den bevidst sprogligt-grammatiske bevidsthed også skal kunne kobles fra, så den ikke spærrer for den mere umiddelbare og intuitive kommunikation. Eller endnu bedre: den skal automatiseres. Derved menes at den beherskes så godt, at det ikke er nødvendigt at bruge tid og kræfter på at overveje om det, man siger eller skriver, nu også er grammatisk korrekt. For at nå så langt er det imidlertid nødvendigt at den studerende arbejder med de grammatiske problemstillinger i et tempo der er passende for den enkelte. Derved er et tids- og steduafhængigt interaktivt læringsværktøj en god mulig, fordi den studerende ikke føler sig presset til at give et svar hurtigere end vedkommende er klar til og heller ikke behøver at blive forsinket af et tempo, der er for langsomt. Progressionen og tempoet bliver således tilpasset den enkelte studerendes behov, hvilket er en stor fordel, da FIF studerende typisk er meget differentierede med hensyn til dansksprogligt niveau. 4
5 Erfaringerne med at afprøve denne form for undervisning, har vist at formen lægger op til en særlig form for læring. Det er en færdighedsorienteret læring, hvor der umiddelbart gives entydige tilbagemeldinger. Man får straks at vide om man har skrevet sætningen rigtigt eller ej. Derefter gives der mulighed for at rette sætningen indtil man når det grammatisk set korrekte resultat. De fleste studerende blev motiverede af dette, og der gik sport i at skrive den korrekte sætning. Vi har afprøvet Hot Potatoes både med og uden underviserens tilstedeværelse, og vi har lært hvor vigtigt det er at opgaverne er selvforklarende og logisk opbyggede når de studerende arbejder med systemet hjemme fra. Det er ikke altid lykkedes, men her hjælper det, når de studerende er blevet præsenteret for opgaven på seminariet, for så derefter selv at skulle arbejde videre med dem på et senere tidspunkt. Set fra undervisers synsvinkel har Hot Potatoes vist sig at være en meget nemt og fleksibelt system at arbejde med. I dette pilotprojekt har vi afprøvet en lille del af programmets muligheder. Man kan fx bruge Hot Potatoes til at konstruere kryds og tværs med, og man kan indsætte lydklip I fremtiden ville det være oplagt at arbejde videre med denne form for undervisning ved at undersøge hvilke andre muligheder der er for at arbejde med fleksible, interaktive læringsredskaber. En del af udfordringen består i at bruge disse læringsformer uden at forfalde til et læringssyn, som man i andre sammenhænge anser for at være forældet. Spørgsmålet er, hvordan man kan arbejde med disse læringsformer i en dialogisk, kommunikation sammenhæng således at det ikke kun bruges til at arbejde med rent instrumentel læring. Dagbogsskrivning Det har også været vores ønske at opnå erfaringer med at arbejde med den kommunikative del af de studerendes skrivefærdigheder. Målet var at udvikle og afprøve platforme til at arbejde med især formuleringsevnen, og til dette valgte vi at benytte konferencerum hvor de studerende skulle skrive logbog i forberedelseskursets 6 ugers praktikperiode. Det var frivilligt for de studerende at deltage, og ni havde meldt sig til forsøget. Vi spurgte de studerende hvorfor de meldte sig til projektet, og alle svarede at det var for at blive bedre til at skrive dansk. Flere studerende svarede endvidere at de også meldte sig af sociale årsager, så de kunne høre hvordan de andre havde det i deres praktik, og for at holde kontakt mens de væk fra hinanden. Endelig svarede en enkelt studerende, at det også var for at lære at bruge platformen, og for at blive bedre til at skrive på computer. Opgaven til de studerende lød på at skrive logbog i løbet af praktikken med indtryk, undren og refleksioner over dagligdagen i institutionen samt at kommentere hinandens indlæg i konferencen. De studerende blev 5
6 inddelt i to grupper med henholdsvis seks og tre studerende i grupperne, efter eget ønske. De enkelte deltagere kunne se de øvrige gruppemedlemmers logbøger, og de studerende forpligtede sig på jævnligt at kommentere indlæg fra de andre studerende i samme gruppe. Underviserne aftalte at skrive i de studerendes logbøger enkelte gange i perioden. 22.II ved Regina Lytkjey - torsdag, 22 november 2007, 15:59 Så er jeg efter den første dag Kan godt sige at det var meget hyggeligt. Gruppen er ikke stor-13 børn, 2 pædagoger og medhjælper. Selvfølgeligt, børn prøver at tage chance til at lave det som de ikke må til hverdag...men det var sjovt. De er meget åbne og meget nysgerrige af nye mennesker Hvad mere? Bleer er ikke så frygtelige mere Hvad med jer? Håber, I fik også rigtigt god først dag Svar Re: 22.II ved Terminia Oleq - lørdag, 24 november 2007, 11:17 Hej Regina det er jeg glad for at høre at du er ikke så frygtelige mere til at skifte ble. det havde jeg faktisk kommentær med en fra min praktikplace om din frygteligelse og hun sad at du skal nok klar og det har du åbenbart gjørt. til lykke Vis forgænger Del Svar Ang: Re: 22.II ved Regina Lytkjey - lørdag, 24 november 2007, 17:26 Tak Vis forgænger Del Svar De første indlæg i konferencen var meget korte og skrevet i et tydeligt Chat-sprog. Efterfølgende fortalte de studerende, at det blev lettere at skrive i løbet af perioden, fordi de ikke skulle tænke så meget over hvad de skrev, og at ordene hen ad vejen kom lettere til dem. Det er almindeligt kendt, at det at skrive hver dag gør en bedre til at formulerer sig, og vi har i årevis forsøgt at få de studerende til at skrive logbog, tænkeskrivning, hurtigskrivning, skriv løs 5 min. og lign, men det har kun været meget få studerende der har taget sig tid til det. I dette forløb var der studerende, der skrev flere gange om ugen. Her beskrev de deres dag og enkelte studerende formåede at udvikle deres indlæg fra at være beskrivelse til refleksion over pædagogiskpraksis. 6
7 Der var studerende der både skrev dagbog og kommenterede andres, mens andre studerende aldrig kom i gang med deres egen logbog, men de kommenterede andres indlæg hvilket blev en indgang til at fortælle om og debattere egen hverdag. Disse studerende skrev kortere indlæg og kom aldrig til refleksionsniveauet. Seks uger er kort tid, og vi var på forhånd tvivlende over for, om de studerende ville forbedre deres skriftsprog, ikke mindst i betragtning af, at de studerende forventeligt ikke ville skrive hver dag. Det har vist sig at for de fleste studerende der medvirkede i forløbet, har det haft en positiv effekt. Erfaringer fra et tidligere logbogsprojekt på flere merithold på pædagoguddannelsen viser at det er de dårligste skrivere der skriver mindst, og at de ikke overholdt de krav der var stillet om at skulle skrive logbog i øvelsespraktikken. Til gengæld var de aktive med at lægge link ud til de deres medstuderende, og de loggede på uden at skrive 1. På FIF fik vi ikke helt den samme erfaring. Det var ikke de studerende vi vurderede som dårligste skrivere der skrev mindst, men det de skrev, var kommentarer til andres indlæg, frem for at skrive indlæg selv. Et par dage før praktikken bliver de studerende introduceret til Moodle 2, der er en freeware undervisningsplatform. Vi har erfaret at det er vigtigt at introduktionen ikke bliver for kort, kommer til at ligge for tæt på praktikken og at de studerende skal have mulighed for at øve sig. Teknikken skal være enkel, og det skal være let at finde rundt i de forskellige rum. Det skal være let at forstå at bruge programmet, og programmet skal fungere hver gang. Det er vores anbefaling at jo sværere skrive vanskeligheder de studerende har, jo vigtigere er det at underviseren jævnligt viser sig aktivt i konferencen. Scribo Ved større skriftlige opgaver er det en god ide at få et nogenlunde omrids af problemformuleringen så tidligt som muligt. Imidlertid er der ikke sjældent store kvaler forbundet med at udarbejde problemformuleringen. Scribo 3 er egentligt kun et program der stiller 40 spørgsmål, som tilsammen udgør de væsentligste dele af en problemformulering, kombineret med 40 indtastningsfelter hvor man kan besvare disse spørgsmål. Man svarer på ét spørgsmål ad gangen, og man kan umiddelbart kun se det svar man er i gang med at skrive, men man kan springe frem og tilbage mellem de enkelte spørgsmål. Spørgsmålene i Scribo er lavet på sådan en måde at man kommer hele vejen omkring problemstillingen, og der er undervejs en uddybende vejledning til hvert af spørgsmålene og Scribo indeholder både en introduktion hvor der gives en grundig forklaring på hvordan man benytter programmet bedst, og en ordbog der gennemgår en række ord der kan have betydning for opgaveskrivning. 1 Dette kaldes i it-didaktiske kredse for lurking, som på trods af lav aktivitet (Gynter 2005, side??) giver god mulighed for læring. 2 Du kan læse mere om Moodle på: 3 Du kan læse mere om Scribo på hjemmesiden: 7
8 En sidegevinst ved Scribo er at strukturen med de konkrete spørgsmål og de små indtastningsfelter kan overvinde eventuelle skriveblokeringer. Det synes lettere at svare på spørgsmålene end at skulle opbygge problemformuleringen på det blanke papir. Man bliver på sin vis "snydt" til at komme i gang med skriveprocessen. Vores erfaringer med Scribo er alle positive, og specielt studerende eller grupper der har haft svært ved at komme i gang med at skrive på deres opgave eller projekt har alle fået hjælp, og er kommet godt i gang med opgaven, efter de har sat sig til at besvare spørgsmålene i Scribo. WIKI Et af de forholdsvise nye redskaber på internettet er muligheden for at arbejde med WIKI, bedst kendt fra gratis leksikonet Wikipedia. En WIKI er et fælles dokument flere kan arbejde i efterfølgende, og som ligger på internettet. En WIKI kan bruges på mange måder i forhold til arbejdet med at støtte skriftligt svage studerende på videregående uddannelser. Hvis vejledningstimerne er til det, kan man benytte en WIKI til at lave processkrivning sammen med en studerende, hvor underviseren og den studerende skiftevis arbejder på at udvikle en tekst. Fx kan underviseren skrive en tekst med nogle fejl, som den studerende skal finde og rette. Så kan den studerende skrive videre på teksten, og underviseren kan så finde og rette de eventuelle fejl. En anden og mere ressource krævende for at arbejde med WIKI på, er at benytte den til støtte den studerende til at lære den form for skriftsprog at kende, som der benyttes på en videregående uddannelse. Lene Storgaard Brok skriver om hvordan de studerende på diplomuddannelserne møder et skriftsprog der er væsensforskelligt for hvad de har mødt tidligere i deres uddannelse og deres arbejdsliv, og om hvordan det er meget svært for de studerende at skrive sig ind i den kontekst uddannelsessproget er. Forstår man skriftlighed som interpersonelt afhængigt, kan man forstå den sammenhæng, man skriver ind i, og man kan forstå de koder der er gældende i den konkrete kontekst. Hun opfordrer til at undervisere og studerende taler sammen om, hvordan man kan skrive tekster i de konkrete uddannelseskontekster, man befinder sig i. 8
9 Skriftligheden er ofte en skjult del af undervisningen, noget de studerende skal gøre fordi man gennem opgaveskrivningen kan se om de studerende forstår den uddannelse de er i. Men uddannelsesforvalterne har også et ansvar for at tydeliggøre konteksten, og det kan man gøre ved at sætte opgaveskrivning til diskussion i klasserummet. Brok 2007 Dette prøver vi at råde bod på i undervisningen, og i vores pilotprojekt har vi forsøgt med at give de studerende et spørgsmål og starten på det efterfølgende svar, hvor svaret er formuleret på den måde vi ønsker de studerende skal skrive på. Den studerende skal så efterfølgende skrive svaret færdigt i den samme sprogtone som vi har starter besvarelsen på. Denne måde at arbejde med WIKI på er stadig kun på forsøgsstadiet, så vi ved endnu ikke om det er en hjælp på den måde at den studerende lettere får skrevet sig ind i uddannelseskonteksten. Afprøvning af eksterne webbaserede elæringsmaterialer Som tidligere beskrevet havde pilotprojektet blandt andet til formål at afprøve forskellige eksterne webbaserede elæringsmaterialer. Samtidigt ønskede at afprøve muligheden for arbejde mere fleksibelt med udtaleundervisningen på FIF end det var muligt med udelukkende klassebaseret undervisning. Det kan være en fordel for den studerende at arbejde i enerum med udtaleundervisning og dermed udnytte tiden mere optimalt end det er muligt ved klasseundervisning. I perioden afprøvede vi det web-baserede materiale Dansk.nu 4 der var frit tilgængeligt i en prøveversion. Materialet bestod af øvelser, hvor de studerende havde mulighed for at imitere indtalte sætninger og lyde og korrigere deres egen udtale. Udtaleundervisningen blev dermed en kombination af konventionel klasseundervisning og web-baseret arbejde, hvor den enkelte studerendes individuelle behov kunne imødekommes. Også i forbindelse med udtaletræningen erfarede vi at de studerende havde god gavn af denne kombination af disse undervisningsformer, og i forhold til FIF erfarede vi at det er en god ide at veksle mellem undervisning i øget skriftlighed og træning i udtalen. 4 Dansk.nu er et e-læringsunivers udviklet specielt til e-læring i dansk som andetsprog og kan findes på 9
10 Afslutning Vi har erfaret at mange af de studerende var yderst positive over for ideen om at de kunne få tilbudt en netbaseret støtte til at arbejde med deres skriveproblematikker. Vi har erfaret at de studerende er aktive i arbejdet med mediet så længe at det foregår i et struktureret læringsrum, og som et led i den almindelige undervisning. Men vi har samtidigt erfaret at så snart undervisningen foregår i en kontekst der ligger uden for den almindelige undervisning, og så snart de studerende er i gang med anden undervisning der ikke inddrager denne form for blended learning, så falder aktiviteten drastisk. Vi har i dette pilotprojekt afprøvet forskellige redskaber til støtte for de studerende. De fleste er fundet brugbare, man vi har samtidigt fået ideer til at udvikle redskaberne, hvilket vi er begyndt at arbejde på. Samtidig har det været vores erfaring med introduktionen til læringsplatformene, at det er en væsentlig faktor at de studerende tror på læringsmulighederne i de tilbud, de præsenteres for. Derfor er tydelighed omkring hvordan, hvornår og hvor læringen foregår, også i denne sammenhæng vigtig for de studerendes udbytte. Resultaterne i dette pilotprojekt danner udgangspunkt for et nyt projekt på Højvangseminariet med samme navn og indhold. Dette nye projekt vil føre til at der udarbejdes good practice modeller og at der udarbejdes forslag til undervisningsmaterialer i forbindelse med at benytte blended learning til støtte for skriftligt svage studerende på videregående uddannelser, specielt med udgangspunkt i studerende med et andet modersmål end dansk. Litteraturlister Brok, Lene Storgaard; Skriftlighed og voksenlæring - interpersonelle relationer i spil; i) Endnu ikke udgivet bog med arbejdstitlen En moderne voksendidaktik redigeret af Henrik Rander. Bogen forventes at udkomme medio 2007 Christensen, Lars & Steen Søndergaard; Planlægning af netbaseret undervisning - udkast til en helhedsorienteret didaktisk model; i) Endnu ikke udgivet bog med arbejdstitlen En moderne voksendidaktik redigeret af Henrik Rander. Bogen forventes at udkomme medio 2007 Dreyfus, Hubert L; Livet på nettet; Hans Reitzels Forlag; København 2001 Gynter; Karsten; Blended learning it og læring i et teoretisk og praktisk perspektiv; Unge pædagoger; København 2005 Hansen, Lone K, Tine W Jensen og Iben B Madsen; Udvikling af digitale undervisningsmaterialer med fokus på de studerendes roller; i) Georgsen, Marianne & Jens Bennedsen (red); Fleksibel læring og undervisning erfaringer, konsekvenser og muligheder med ikt; Aalborg Universitetsforlag; Ålborg
Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København
Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs mereSammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007
Lærerevaluering november 2007 Side 1 af 8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Nedenstående er en sammenfatning af den første lærerevaluering, der er gennemført i
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereVidendeling 1-11-2013
Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereProjekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015
Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.
Læs mere- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?
Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereEvaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik
Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereHensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.
Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende
Læs mereKinesisk A valgfag, juni 2010
Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereDigitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab
Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereKort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker, lånerkort m.m.
STYRK ELEVERNES INFORMATIONSKOMPETENCER - Undervisningsmateriale til gymnasielærere DAGSORDEN Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker,
Læs mereMia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag
Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereIntroduktionskursus - Hf Vejledning November 2007
Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens
Læs mereForventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015
Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter
Læs mereUddannelsesplan. for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen.
Uddannelsesplan for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen. Rigtig hjertelig velkommen som studerende i Idrætsdussen på Langholt Skole. Det er altid en glæde at byde studerende velkommen i vores
Læs mereHovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.
Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig
Læs mereGrundkursus: akademisk skriveproces
Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.
Læs merePraktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;
1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation
Læs mereAlle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.
Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereTUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.
TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mere- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier
1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse
Læs mereOversigt over sommerkurser
Sommerkurser 2017 Oversigt over sommerkurser Kursus Underviser Dato Kl Tilmeld 1. It for begyndere Trine Frederiksen 19/6-22/6 9:30-14:00 1/6 4 Side 2. Lyd og tryk på engelsk Søren Storm og Margretha Eyðfinnsdóttir
Læs mereVilla Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58
Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer
Læs mereLEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL
LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereÅrsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereVelkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.
Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereBILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD
BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD 1. TEMA 1 2 1.1 Tiltag 1: Undervisningsforløb med virksomhedstilknytning 2 1.2 Tiltag 2: Working on your skills 7 2. TEMA 2 22 2.1 Tiltag 1: Plakat og signaturret 22 2.2 Tiltag
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereGrønlandsk, modul 1-4
Grønlandsk, modul 1 Udkast torsdag 26. august 2010 Fag Grønlandsk modul 1 Fagets formål Formålet med undervisningen i Grønlandsk er at styrke de studerendes grønlandsksproglige kompetencer ud fra de forudsætninger,
Læs mereFaglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere
Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mere44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg
kolebesøg i Berkeley skrivning i skolen Lene torgaard Brok, projektleder, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forskergruppen fra projektet krivedidaktik på mellemtinnet i alle fag
Læs mereOversigt trin 1 alle hovedområder
Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6 It- og mediestøttede
Læs merekompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus
Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereMeritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse?
Meritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? 1969 1981 1984 1989 1984 1983 2002 2001 1998 1992 1996 2007 1987 1998 2002 1975 1970 1983 Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse?
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereWorkshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.
Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereStatusrapport brug af- og holdning til Leg på streg. Denne rapport er udarbejdet ved: Kræftens Bekæmpelse, Leg på Streg
STATUSRAPPORT 2016 Statusrapport 2016 - brug af- og holdning til Leg på streg Denne rapport er udarbejdet ved: Kræftens Bekæmpelse, Leg på Streg Kræftens Bekæmpelse og NordeaFonden 2017 Kræftens Bekæmpelse
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereINDHOLD. Baggrund 2 Værktøjet 5 Workshoppen 9 Resultaterne 11 Udbredelse 17 Medieomtale 18
PROJEKTRAPPORT INDHOLD Baggrund 2 Værktøjet 5 Workshoppen 9 Resultaterne 11 Udbredelse 17 Medieomtale 18 Projektet er blevet til i samarbejde mellem bibliotekerne i København, Silkeborg og Billund og Center
Læs mereTilfredshedsundersøgelse 2010
Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereBilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6
Bilag Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6 De første spørgsmål handler om Hvor mange års erfaring som underviser har du? Mindre end 1 år 1-5 år 6-10 år Mere end 10 år Har du tidligere udviklet online kurser?
Læs mereStudieplan. Dansk som andetsprog C niveau, hold rdsace11708, efterår 2017 Lærer: Annette Rydahl. Uge Forløb Læringsmål Delemner Materialer Evaluering
Studieplan Dansk som andetsprog C niveau, hold rdsace11708, efterår 2017 Lærer: Annette Rydahl Uge Forløb Læringsmål Delemner Materialer Evaluering 33 33-35 Velkommen tilbage efter sommerferien Visitationstest
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereBilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011
: Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg
Læs mereOversigt trin 2 alle hovedområder
Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mereProjektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik
Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs mereForskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode
Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Region Syd: Grundkursus i forskningsmetode : Generel kursusbeskrivelse...2 Introduktion...2 sætning og indholdsprioritering...2 Kursusdesign blended learning...2
Læs mereMindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Mindmap, Læringsaftalen
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereLæreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13
Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13 Professionshøjskolen Absalon / Læreruddannelsen 2 / 6 Indledning I denne folder forsøger vi at svare på mange af de spørgsmål,
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs meresproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1
Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven
UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen
Læs mereIndhold. Indhold... 2
Efterårskurser 2017 ... 2 Se kursusoversigt og læs om tilmelding her: (Klik på punkterne nedenfor - du kan bladre med piletaster ) Skema - dansk... 3 Skema - engelsk... 4 Velkommen til Hovedstadens Ordblindeskole...
Læs mereBrug af GoAnimate som understøttende og inspirerende redskab i forbindelse med skriveprocessen
Brug af GoAnimate som understøttende og inspirerende redskab i forbindelse med skriveprocessen FRA FÆLLES MÅL Fælles mål 5.-6. klasse Dansk Færdighedsmål Eleven kan bruge it- og tænkeredskaber til at få
Læs mereEvaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse
Evaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse Konklusion: Projektet har styrket det lokale samarbejde, og i alle tre kommuner vil samarbejdet fortsætte efter projektet. Deltagerne
Læs mereUddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse
Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer
Læs mere16.5.2011. Islandsk y udtales som dansk i: ( kylling bliver til killing ) Det islandske E ligner det danske æ: ( elever bliver til ælæver )
Hvordan kan islændingene komme til at lyde mere danske? - praktiske forslag til øvelser og arbejdsformer med afsæt i danskundervisningen for indvandrere i Danmark - Af Peter Raagaard, udsendt dansk lektor
Læs mereSprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereTal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Læs mereSKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering
SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde kan have form af
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereProfessionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.
Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereRetningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen
Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret
Læs mereIT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014
IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?
Læs mereIT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF
IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs mere