Studieordning for MAGISTERKONFERENS I M U S I K V I D E N S K A B. Juni 1998

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS I M U S I K V I D E N S K A B Juni 1998 Senest revideret august 2007

2 Studieordning for magisterkonferens i Musikvidenskab Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i musikvidenskab ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Æstetisk Institut, Studienævnet for Musik. 2. Den humanistiske magisterkonferensuddannelse skal kvalificere de studerende til at beherske fagets videnskabelige metoder med henblik på at gennemføre selvstændige studier inden for dets problemområder og udføre opgaver i tilknytning hertil, der i særlig grad er baseret på selvstændig, musikvidenskabelig forskning. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav 3. Magisterkonferensuddannelsen i Musikvidenskab er normeret til 3 årsværk. 4. Adgangskravet til magisterkonferensuddannelsen i Musikvidenskab er en bestået 3-årig, enkeltfaglig bacheloruddannelse i musik. I særlige tilfælde kan studienævnet dispensere fra dette krav. 5. Studerende, der er indskrevet under magisterkonferensuddannelsen, kan ikke samtidig være indskrevet som ph.d.-studerende. 6. Magisterkonferensuddannelsen er tilrettelagt således, at en eventuel efterfølgende indskrivning som ph.d.-studerende ved en humanistisk forskeruddannelse kun sker for 2 år. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 7. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 8. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Musik kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 9. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 10. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinssskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 11. Ved prøver, der forudsætter undervisningsdeltagelse, kræves aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt 2

3 fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 12. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminatorerne) og den studerende. 13. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. 14. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 15. Efter Studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, meritoverføres som dele af uddannelsen. Ved meritoverførsel af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, medmindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 16. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 17. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal udover at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøve 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 18. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 1600 typeenheder (tegn + mellemrum) fagtekst. 19. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 20. Studienævnet for Musik kan dispensere for de regler i studieordningen, der alene er fastsat af Studienævnet. 3

4 Kapitel 4: Generelle faglige mål 21. Det kræves, at eksaminanden kan demonstrere: - bred og dybtgående musikhistorisk og musikteoretisk indsigt, - omfattende musikanalytiske og satstekniske færdigheder, - beherskelse af fagets videnskabelige metoder samt - erfaring med tværfaglig studieaktivitet i et omfang, der gør kandidaten kvalificeret til at fungere inden for musikforskning og undervisning på et videnskabeligt grundlag. Endvidere kræves: - sikre færdigheder i klaverspil, - et bredt og dybtgående genre-, stil- og repertoirekendskab - overbevisende skriftlig såvel som mundtlig fremstillingsevne samt - almindelig stave- og formuleringsevne (i forbindelse med skriftlige opgaver herunder konferensspeciale), som kan indgå modificerende i bedømmelsen idet dog det faglige indhold vægtes tungest. Kapitel 5: Undervisningsformer 22. Uddannelsen til magisterkonferens er i vidt omfang baseret på selvstudium. Der er adgang til at følge undervisning under kandidatuddannelsen. Herudover indeholder uddannelsen undervisning, der er specifik for eller særligt beregnet på konferensstudiet. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 23. Der forudsættes god læsefærdighed i engelsk og tysk. Herudover forudsættes det, at den studerende erhverver sig elementær læsefærdighed i latin (eller middelalder-latin), svarende til gymnasiets C-niveau. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 24. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Satsteknik A( 27) intern 10 7-trinssskala 1. semester Satsteknik B( 28) intern 10 7-trinssskala 2. semester Prima vista-spil( 29) intern 10 best./ikke best. 2. semester Notationsteknik( 30) intern 15 best./ikke best. 3. semester Teori- og faghist.( 31) intern 15 7-trinssskala 3. semester Mus. analyse( 32) ekstern 15 7-trinssskala 4. semester Speciale( 33) ekstern 60 best./ikke best. 5. semester Skr. musikhast.( 35) ekstern 20 7-trinssskala 6. semester Mdtl. musikhast.( 36) intern 20 7-trinssskala 6. semester Konf.-forelæsn.( 37) ekstern 05 best./ikke best. 6. semester 25. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Dog skal konferensforelæsningen afholdes som den afsluttende prøve i uddannelsen. 26. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 4

5 Kapitel 8: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 27. Satsteknik A Disciplinen omfatter udarbejdelse samt analyse af satser inden for en selvvalgt musikalsk satsart, som ikke har været dyrket på bachelor-studiet. Som eksempler på sådanne satsarter kan nævnes: kirketonal harmonisering, wienerklassisk kvartetsats, romantisk harmonisk sats, dodekafon sats, arrangement for big band m.v. Der kræves færdighed i at skrive og analysere flerstemmige satser i den valgte stilart. Prøven udgøres af 2 bundne, skriftlige hjemmeopgaver, der omfatter: a) en satsopgave inden for den valgte satsart; b) en analyse af en sats eller et musikstykke tilhørende den pågældende stil og/eller genre. De to opgaver bedømmes som en helhed. Varighed: Der gives 4 dages besvarelsesfrist for hver opgave. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinssskala. Vægtning: 10 point. 28. Satsteknik B Disciplinen omfatter udarbejdelse samt analyse af satser inden for en af de klassiske polyfone satsarter. Det stilistiske grundlag kan vælges mellem alternativerne: Palestrina-sats samt fugasats i Bach-stil. Har en af de nævnte satsarter dannet grundlag for en prøve i satsteknik under bachelor-studiet, kan kun den anden polyfone satsart vælges som grundlag for konferensstudiets prøve i Satsteknik B. Der kræves færdighed i at skrive og analysere flerstemmige satser i den valgte stilart. Prøven kan aflægges på 2 måder: a) Under forudsætning af undervisningsdeltagelse: Som en bunden, skriftlig hjemmeopgave på grundlag af et udleveret tema inden for den valgte satsart. b) I tilfælde af manglende undervisningsdeltagelse udgøres prøven af 2 bundne, skriftlige hjemmeopgaver: - En satsopgave på grundlag af et opgivet tema inden for den valgte satsart. - En analyse af en sats eller et musikstykke tamrende den pågældende stil og/eller genre. De to opgaver bedømmes som en helhed. Varighed: Der gives 4 dages besvarelsesfrist til såvel prøve a) som b). Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinssskala. Vægtning: 10 point. 5

6 29. Prima vista-spil Disciplinen sigter mod videregående færdigheder i spil fra bladet, med en udvidelse af bachelorstudiets prima vista-færdigheder i form af klavermæssig udførelse af generalbassatser samt satser i partiturform. Den studerende må kunne vise gode færdigheder i at læse de forskellige partiturformer og øvrige nodebilleder, der indgår i prøven, og at omsætte disse færdigheder til klaverspil, der er anvendeligt til demonstrationsbrug. Prøven aflægges som en bunden praktisk prøve, der omfatter følgende discipliner: a) Partiturspil: Tre satser, repræsenterende hver af følgende notationsmåder: - tre forskellige C-Øgler (sopran-, alt- og tenornøgle); - en lettere sats i strygekvartetpartitur. - en 3-stemmig sats med 2 transponerende instrumenter. b) Generalbasspil: En lettere barok basso continuo-sats med angivelse af en melodistemme. Sværhedsgrad af opgaverne som i den af Studienævnet godkendte eksempelsamling. Prøveform: Individuel prøve uden forberedelsestid. Varighed: Max. 40 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 point. 30. Notationsteknik Disciplinen omfatter kendskab til og praktisk beskæftigelse med de vigtigste notationsformer i de ældre musikhistoriske epoker og desuden forskellige rotationsmåder, der er specifikke for musik i det 20. århundrede. Der kræves færdighed i at tyde de vigtigste vestlige notationsformer på grundlag af studiet af en række standard-værker om notationsforhold i musikhistoriens forskellige epoker samt gennem transkriptioner og analytiske øvelser, foretaget i forbindelse med et undervisningsforløb. Prøven kan aflægges på 2 måder: a) Under forudsætning af undervisningsdeltagelse: Som en bunden transkriptionsopgave inden for ældre tiders notationsmåder. Opgavens art (notationstypen) aftales mellem eksaminator og eksaminand. b) I tilfælde af manglende undervisningsdeltagelse: Prøven består af 2 skriftlige hjemmeopgaver: - En bunden transkriptionsopgave inden for ældre tiders notationsmåder. Opgavens art (notationstypen) aftales mellem eksaminator og eksaminand. - En fri opgave vedrørende de notationsmæssige forhold i en selvvalgt sats (partitur eller uddrag heraf) fra 2. halvdel af det 20. århundrede, med et vejledende omfang på 8-10 sider. De to opgaver vægtes ligeligt. 6

7 Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Varighed: a) 7 dage, b) 7 dage for hver opgave. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 point. 31. Teori- og faghistorie Disciplinen omhandler væsentlige synspunkter inden for musikteoriens hovedområder til de forskellige tider og formidller desuden kendskab til musikvidenskabens opståen, udvikling samt de vigtigste traditioner og metoder frem til i dag, herunder faglige nyudviklinger inden for de sidste årtier. Det kræves, at den studerende har et overblik over de ovenfor nævnte problemstillinger og er i stand til at redegøre tilfredsstillende herfor. Prøven kan aflægges på 2 måder: a) Under forudsætning af undervisningsdeltagelse: Som en bunden, skriftlig hjemmeopgave inden for musikteoriens historie, med. et vejledende omfang på 8-10 sider pr. studerende. Opgavens nærmere afgrænsning og art aftales mellem eksaminator og eksaminand. b) I tilfælde af manglende undervisningsdeltagelse: Som 2 bundne, skriftlige hjemmeopgaver, hvis art aftales mellem eksaminator og eksaminand: - En opgave inden for musikteoriens historie, med et vejledende omfang på 8-10 sider pr. studerende. - En opgave inden for musikvidenskabens historie, med et vejledende omfang på 8-10 sider pr. studerende. De to opgaver vægtes ligeligt. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Varighed: 7 dage for hver enkelt opgave. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinssskala. Vægtning: 15 point. 32. Musikalsk analyse og faglige mål Gennem videregående studier af musikanalytiske sagsforhold og metoder må den studerende kunne demonstrere sikkerhed i anvendelsen af musikanalytisk teknik samt indfølingsevne m.h.t. anvendelsen af metode eller angrebsvinkel over for givne analyseobjekter. stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på 3 måder: a) som en bunden, skriftlig hjemmeopgave i analyse af et forelagt musikalsk værk eller værkudsnit. b) som en bunden, skriftlig opgave under tilsyn i analyse af et forelagt musikalsk værk eller værkudsnit. c) som en mundtlig eksamination i analyse af et forelagt musikalsk værk eller værkudsnit. 7

8 Hjælpemidler: Ad a): ubegrænsede. Ad b) og c): Partitur, fonogram samt klaver. Varighed: Ad a): Der gives 7 dage til besvarelsen. Ad b): 6 timers besvarelsestid. Ad c): 3 timers forberedelsestid. Eksaminationens varighed: 75 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinssskala. Vægtning: 15 point. 33. Speciale Magisterspecialet består i en selvstændig, forskningsbaseret fremstilling af et selvvalgt emne eller en teoretisk problemstilling. Specialet kan bygge på emner og stof, der har været udgangspunkt for tidligere eksaminer i studiet. Eksaminanden skal i specialeafhandlingen dokumentere færdigheder m.h.t. at opstille og gennemføre et selvstændigt præget videnskabeligt projekt, under anvendelse af relevant musikvidenskabelig metode og teknik, samt at fremstille sin forskning på en sprogligt overbevisende måde. Specialet skal indeholde et resumé på tysk eller engelsk. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens resuméet indgår modificerende. Magisterspecialet udgøres af en afhandling om et bredere, men dog velafgrænset emne. Specialeemnet aftales med vejlederen, der i samråd med eksaminanden fastlægger opgavens ordlyd. Samtidig hermed aftales en afleveringsfrist. Specialet afleveres i 2 eksemplarer. Afhandlingens omfang skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, udgøre mellem 150 og 200 sider. stk. 4. Bedømmelse Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest 4 måneder efter den fastsatte afleveringsdato. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 60 point. 34. Musikhistorie Gennem studiet af et omfattende musikvidenskabeligt pensum af hovedsagelig musikhistorisk karakter, herunder mindst ét tværfagligt studieforløb, må den studerende have erhvervet sig brede såvel som dybtgående kundskaber af musikhistorisk art og have tilegnet sig færdighed i at fremlægge sin viden herom i en klar og stringent form. Det kræves, at den studerende har et omfattende overblik over og et detaljeret indblik i forskelligartede musikhistoriske sagsforhold og problemstillinger og er i stand til at redegøre sikkert for disse også i deres almenhistoriske, kulturelle og sociale kontekst. Som grundlag for prøverne i musikhistorie skal eksaminanden inden for en af Studienævnet fastsat frist opgive ialt 10 studieområder, der hver især skal være overordnet beskrevet samt ledsaget af pensumopgivelser bestående af minimum 800 siders relevant faglitteratur plus minimum 6 værker 8

9 eller værkudsnit. Mindst ét studieområde skal være af tværfaglig art. Pensum godkendes af Studienævnet. Et studieområde udgøres af et tidsmæssigt eller på anden måde meningsfuldt afgrænset felt af musikhistorisk, -teoretisk og analytisk relevante enkeltheder. De 10 studieområder, der skal godkendes af Studienævnet, skal tilsammen repræsentere en tilfredsstillende spredning. 35. Skriftlig musikhistorie stk. 1. Eksamensbestemmelser Af de 10 musikhistoriske studieområder kan indtil 6 afløses gennem tilfredsstillende deltagelse i seminarforløb eller, med Studienævnets godkendelse, dermed ligeværdige studieaktiviteter såsom feltarbejde, aktiv deltagelse i kollokvier, symposier, netværksarbejde o.lign. Afløsning for ethvert emneområde skal være opnået inden for et dertil hørende, relevant emne og skal attesteres af underviseren, resp. en anden af Studienævnet udpeget person, på grundlag af en skønnet arbejdsindsats på mindst 110 timer samt en attestering af en sandsynlig tilegnelse af det litteraturog værkpensum, der ledsager det opgivne emneområde. Prøven kan aflægges på to måder: a) Som to bundne, skriftlige opgaver inden for de minimalt 4 resterende musikhistoriske emneområder. Vejledende omfang af den enkelte opgave:10-15 sider (ved prøve under tilsyn: 5-8 sider). Opgaverne skal hver især bestås og vægtes ligeligt i bedømmelsen. Varighed: Der kan vælges mellem 7 dages varighed for hver af de to opgaver eller 7 dage for den ene og 8 timer under tilsyn for den anden. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinssskala. Vægtning: 20 point. b) Under forudsætning af yderligere, afløsningsgivende aktivitet (110 arb.timer) i forbindelse med seminarforløb eller dertil svarende studieaktiviteter: Som en bunden, skriftlig opgave inden for de minimalt 4 resterende musikhistoriske emneområder, med et vejledende omfang af sider (vedprøve under tilsyn: 5-8 sider). Varighed: Der kan vælges mellem 7 dages varighed eller 8 timer under tilsyn. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinssskala. Vægtning: 20 point. 36. Mundtlig musikhistorie stk. 1. Eksamensbestemmelser Af de 10 musikhistoriske studieområder kan indtil 6 afløses gennem tilfredsstillende deltagelse i seminarforløb eller, med Studienævnets godkendelse, dermed ligeværdige studieaktiviteter såsom feltarbejde, aktiv deltagelse i kollokvier, symposier, netværksarbejde o.lign. Afløsning for ethvert emneområde skal være opnået inden for et dertil hørende, relevant emne og skal attesteres af underviseren, resp. en anden af Studienævnet udpeget person, på grundlag af en skønnet arbejdsindsats på mindst 110 timer samt en attestering af en sandsynlig tilegnelse af det litteraturog værkpensum, der ledsager det opgivne emneområde. 9

10 Prøven kan aflægges på to måder, idet der for hver prøveform kan vælges mellem to forskellige forberedelsesfrister: a) Som to bundne opgaver inden for de minimalt 4 resterende musikhistoriske emneområder, som danner grundlag for hver sin mundtlige fremstilling med tilhørende eksamination. Opgaverne skal hver især beståes og vægtes ligeligt i bedømmelsen. b) Under forudsætning af yderligere, afløsningsgivende aktivitet (110 arb.timer) i forbindelse med seminarforløb eller dertil svarende studieaktiviteter: Som en bunden opgave inden for de minimalt 4 resterende musikhistoriske emneområder, som danner grundlag for en mundtlig fremstilling med tilhørende eksamination. Forberedelsestid: Der kan for hver prøve vælges mellem to forberedelsesfrister: enten 3 dages forberedelse eller 4 timers forberedelse under tilsyn. Varighed: Max. 75 minutter inklusive censur. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinssskala. Vægtning: 20 point. 37. Konferensforelæsning og faglige mål Ved afholdelsen af en afsluttende forelæsning skal den studerende vise sig i stand til, inden for en kortere forberedelsesfrist, at demonstrere videnskabeligt overblik i forhold til et musikhistorisk emne, som kandidaten ikke på forhånd er fortrolig med. stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven former sig som en 45 minutters forelæsning over en udleveret titel. Til udarbejdelse af forelæsningen gives der 8 dages forberedelse. Varighed: Max. 60 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 point. 10

11 Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 38. Ordningen træder i kraft d. 1. september Oversigt vedr. meritoverførsel fra studieordningen for magisterkonferens af 1990: Satslære med analyse, prøve A, B og C (1990) kan meritoverføres til Satsteknik A og B samt Musikalsk analyse (1997) efter konkret vurdering. Notationsteknik med musikhistorie (1990) kan overføres til Notationsteknik (1997) samt indløse 2 musikhistoriske studieområder (1997). Musikforskningens historie (1990) kan overføres til Teori- og faghistorie (1997). Herudover kan prøver i musikhistorie under cand.phil.-studiet, 1990-ordningen, indløse musikhistoriske studieområder under konferensordningen af 1997 efter konkret vurdering. Godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd juni Ikrafttræden Ændring af 33, stk. 4 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden Ændring af 10, 13, 24, 26, 27 stk. 2 og 3, 28 stk. 2 og 3, 29 stk. 2, 30 stk. 2 og 3, 31 stk. 2 og 3, 32 stk. 1 og 2, 33 stk. 2, 34 stk. 2, 35 stk. 1, 36 stk. 1 og 37 stk. 1 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september