Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
|
|
- Karl Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, om hvis Forhold i Middelalderen intet er oplyst udover, at der 1301 nævnes en Sognepræst i Daastrup 1, skulde efter Klemmebrevet 1555 have Ørsted til Anneks, men blev siden selv annekteret denne Kirke (se foran S. 1151). Den havde iøvrigt efter Reformationen samme Skæbne som Hovedkirken, blev solgt fra Kronen 1689 og relueret (sml. Klokke Nr. 2), kom under Benzonseje (sml. Alterklæde), blandt hvis Ejere var Fru Kirstine Cathrine Leegaard, men blev 1788 af Guvernør David Brown solgt til Kancelliraad Jørgen Qvistgaard paa Vibygaard 2. Fra 1824 hørte den under Skovsbogaard i Syv Sogn 3. Kirken overgik til Selveje 7. December Kirken ligger paa en ganske flad Højning i Byens østlige Udkant og nær Sognets Østgrænse. Kirkegaarden er udvidet mod Nordøst og hegnes af nye Mure; 19 Favne Mur paa den østre Side, som var opsat af Kamp, forbedredes 1620 (Synsforretn.). Langs den gamle Østgrænse samt i Nord og Vest er der store Linde-, Aske- og Elmetræer. Kirken er et Langhus, bestaaende af senromansk Skib og sengotisk Østparti, hvori Østgavlen af det romanske Kor indgaar, samt to ligeledes sen- 74*
2 1168 RAMSØ HERRED Fig. 2. Daastrup. Plan 1:300. Maalt af A. Nystrøm 1929 (El. M. 1946). gotiske Tilbygninger: Yaabenhus foran Syddøren og Taarn i Vest. Orienteringen har ganske svag, sydlig Afvigelse. Af det oprindelige Anlæg, der at dømme efter det bevarede Korvindue, maa tilhøre sidste Halvdel af 1200 rne, staar kun Skibet og et Stykke af Korets Østgavl. Materialet er raa Kamp og Kridtkvadre, det første hovedsagelig anvendt forneden i Murene, i Vest dog indtil lidt over Bjælkelagshøjde, det andet foroven samt til Vinduer og Døre; i Hjørnerne træffes Kvadre af begge Slags. Stenene ligger i gennemløbende Skifter af vekslende Højde, og der er ikke Spor efter nogen Sokkel. Murene har baade ud- og indvendig staaet med groft Puds, og Overvæggenes Kvadre er skødesløst behugget med Pikhammer. Nordmurens nedre Partier er i den senere Middelalder skalmuret med Munkesten. I Skibets Mure, hvis romanske Højde er ca. 4,1 m over nuværende Terræn (Øst for Vaabenhuset) ses ingen Spor efter oprindelige Vinduer, men i den nævnte Rest af Korgavlen sidder endnu som udvendig Niche et slankt, svagt tilspidset, smiget Vindue (146x67 cm), med Karme og Stik af Kilesten og smal, rundbuet Lysning (100x23 cm), med Glasfals (Fig. 3). Vinduet synes oprindeligt, og tilsvarende findes i Orø Kirke (Horns Hrd., Frederiksborg Amt). Medens Syddøren i moderne Tid er helt omdannet, staar den nordre endnu delvis bevaret; den er i ydre Murflugt 103 cm bred og tilmuret med Munkesten endnu i gotisk Tid. Uregelmæssigheder i Sammenstødet mellem de senere indbyggede Hvælvs Piller viser, at Triumfvæggen har haft Sidealternicher (som f. Eks. Maaløv S. 621). Over de senere Hvælv ses i hver af Langmurene 12 smaa, tilmurede Bjælkehuller fra det oprindelige Bjælkelag, og over Gjordbuen ligger en velbevaret Bjælke fra det oprindelige Tagværk; den er af Eg, maaler 13,5 x 19 cm, har Udskæringer for Murremme og Spærstivere til et Tagværk af almindelig romansk Type og bærer paa Undersiden Sømspor efter Loftsbrædderne.
3 DAASTRUP KIRKE 1169 Ændringer og Tilføjelser. I Løbet af 1300 rne blev Skibet dækket med to Fag Krydshvælvinger, som hviler paa Helstens falsede Piller, med omkringløbende, forneden skraakantede Kragbaand af Tegl (nu tykt overpudsede eller borthuggede), en to Sten bred Gjordbue, spidse Helstens Skjoldbuer og Halvstens Ribber, der undtagen i Vest støttes af Kridtstenskonsoller, raat formede som Menneskehoveder; langs alle Kappekanter er der Kvartstens Rundstave. Paa Oversiden er Hvælvene kun svagt indskaarne, nærmest kuplede, uden Overribber, men med oprindelig Lommeudfyldning. Kirkens tre gotiske Tilbygninger stam- K K.W.1940 w m6 mer sikkert alle fra 1400 rne. Ved Kor- Fig. 3. Fig. Daastrup. 3. Daastrup. Korets Korets østvindue Østvindue (S. (S. 1168). udvidelsen blev Triumfvæggen og det oprindelige Kors Nord- og Sydmure nedrevet, og nye Langmure opførtes i Flugt med Skibets, mens det senromanske Kors Østgavl mod Sædvane bibeholdtes og indgik i Korudvidelsen. Materialet i de nye Mure er udvendig overvejende Kridtkvadre, dog med enkelte Bælter af Munkesten og raa Kamp, indvendig Kridt og Kamp; Taggavlen, der paa den indvendige Side forneden er af Kridt og foroven af Munkesten, er udvendig helt af Munkesten og prydet med ni aftrappede Høj blændinger og et tilsvarende Antal Kamtakker. I Sydmuren er der et fladbuet, rigt falset, oprindeligt Vindue; Langmurene fik Gesims af to udkragede Skifter, der ogsaa førtes hen over Skibets Mure. Det Indre dækkes af et samtidigt Krydshvælv, som hviler paa falsede Hjørnepiller, spidse Helstens Buer og Halvstens Ribber; de vestre Piller (hvoraf den søndre er stærkt forhugget) har en saadan Udstrækning i nord-sydlig Retning, at de flugter med Skibets Piller, og umiddelbart over Vederlagshøjde er den vestre Hvælvbues Forløb meget ujævnt paa Grund af de Uregelmæssigheder, som Sidealternicherne har foraarsaget i Skibets østligste Pillepar. Kapperne er mere puklede end Skibets; lette Halvstens Overribber med Trinkamme af Løbere. Skibets fladbuede, falsede Sydvindue er sikkert nogenlunde samtidigt med Østudvidelsen, mens de to Nordvinduer er fra nyere Tid. Vaabenhuset foran Syddøren er af Munkesten i Munkeskifte; Flankemurene har Gesims af to retkantede Fremspring og Gavlen tre spidsbuede Højblændinger, den midterste tvedelt af en kort Hængestav over to afrundede Kon
4 1170 RAMSØ HERRED Fig. 4. Daastrup. Tagværk over Skibet (S. 1171). solsten og kronet af en Toprude; Gavlen har syv Kamtakker. Den spidsbuede Dør, der sikkert har haft fladbuet Lysning, er omdannet indefter, og Vinduet er nyt; det Indre har fladt, gipset Loft. Taarnet, der er forskudt mod Syd i Forhold til Skibet, og hvis Syd- og Vestside er stærkt skalmuret, er over en svær, fremspringende Kampestenssyld af Munkesten i Munkeskifte. Taarnrummet, der er sat i Forbindelse med Skibet ved en lille, spidsbuet Arkade, har i Syd og Nord spidse Spareblændinger, den søndre med et nyt Vindue; i Vest er der to smaa, fladbuede Blændinger paa hver Side af den til begge Sider falsede, fladbuede Dør, som udvendig sidder i spidsbuet Spejl; den er tilmuret i moderne Tid. Krydshvælvet hviler paa Halvstens Ribber, som mødes i en Toprude; rulskiftemurede Overribber. Det lave og mørke Mellemstokværk har i Nord en falset Dør, hvortil der oprindelig har været Adgang ad en fritstaaende Trappe. Klokkestokværket har mod Nord et slankt, spidsbuet, falset Glamhul og til de andre Sider bredere Glamhuller med Stavværk: to slanke Spidsbuer kronet af en stor Cirkelglug; indvendig sidder Glamhullerne i brede, fladbuede Blændinger. Under Langmurenes Retkantgesimser er der et Savskifte, og hver af Gavlene har syv spidsbuede Høj blændinger og et tilsvarende Antal Kamtakker. Endnu i Middelalderen er der paa Taarnets Nordside opført et Trappehus, til hvilket der mod Sædvane er Adgang fra Vest; det er ligesom Taarnet op-
5 DAASTRUP KIRKE 1171 Fig. 5. Daastrup. Indre, set mod Vest. K. W.1946 ført af Munkesten i Munkeskifte. Den lave Underdør er fladbuet, Spindelen rund, af Munkesten og Kridt, og Loftet bestaar af udkragede, fladbuede Binderstik. Den irregulære Maade, hvorpaa der fra Trappen er Adgang til Mellemstokværket gennem dettes gamle Dør, tyder paa, at det oprindelig har været Tanken at føre Trappen helt op til Klokkestokværket. Kirken staar hvidtet og hængt med Munketegl, en Del af Taarnet samt Kamtakkerne dog med Munketegl. Tagværkerne (Fig. 4) over Skib, Østparti og Taarn er middelalderlige, af Eg, det første af Krydsbaandstype med Huljernsnumre, de to sidste af Dragerstolstype. Yaabenhusets Tagværk er nyere blev Taarnet, da det»stod paa Fald«ganske skalmuret paa søndre og vestre Side. Sydsiden er senere blevet skalmuret med moderne Sten og forsynet med en to Skifter høj, kløvhuggen Granitsokkel. Fra moderne Tid stammer ogsaa Skibets to Nordvinduer og Udmuringen af Korets østre Skjoldbuefelt; i denne Udmuring er der tre spidsbuede Blændinger. KALKMALERIER Kirken har haft Kalkmalerier fra to forskellige Perioder, dels fra senromansk, dels fra gotisk Tid. De gotiske Malerier paa Skibets Hvælv blev fremdraget
6 1172 RAMSØ HERRED og restaureret af Jakob og Ebbe Kornerup 1901, men overhvidtedes Paa det senromanske Skibs Overvægge ses østligt paa Nordmuren, en lille halv Meter under romansk Loftshøjde, en tre cm bred, vandret Stribe malet med meget stærk grøn Farve (dekomponeret blaat?), fra hvilken der skyder Baand opad mod Loftet, uden at det dog er muligt at bestemme, hvilken Figur de danner. Pudslaget er glat, men ikke glittet. I Slutningen af 1300 rne har Skibets to Hvælv faaet en enkel Dekoration, svarende til den i Osted og Allerslev (S. 790 og 807). Paa Gjord- og Skjoldbuer fandtes Kvadermaling og store Lillier over Toppene, mens de ledsagende Rundstave var malet med Snoninger. Ribberne havde dels aftrappede, dels tvær- og siksakgaaende Dekorationer og ledsagedes af tynde Siksaklinier. Ogsaa Hovederne forneden var malet. Det eneste, der er bevaret af Dekorationen, er et Indvielseskors paa den midterste Gjordbues Nordside. De anvendte Farver er kun rødbrunt og sort. INVENTAR Alterbordet bestaar af moderne Panelværk. Altertavlen er et Maleri, signeret Lucie Marie [Ingemann] 1861: Kristus helbreder en blind; samtidig, spidsbuet Ramme, der er afpasset efter Østvæggens Blænding. Det har afløst et nu paa Korets Nordvæg hængende Maleri fra 1843, 172 x 126 cm, i firkantet Ramme, forestillende Kristus (Jeg er Vejen, Sandheden og Livet), signeret Aug. Thomsen hedder det i Synsprotokollen:»Maleriet over Alteret bør ombyttes med et andet, der svarer til Nutidens kirkelige Fordring og den mere udviklede Kunstsans, og er omgivet af en Ramme i kirkelig Stil«. Resultatet blev Fru Ingemanns Tavle. Altertavler. 1) Ifølge Synsforretningen 1620 havde Kirken en Altertavle»af det gamle Slags og begæres en ny, om Øvrighed vil det bevilge«; med»det gamle Slags«menes sikkert en katolsk Tavle. 2) Ifølge Præsteindberetningen 1758 stod Aarstallet 1631 paa Altertavlen, og paa det gamle Stykke Altertavle,»som ligger bag Alteret«, Aarstallet 1598 og: Her Hans Olsen (om Stykket har hørt til en Altertavle, er dog uvist) siges det, at Altertavlen nylig er faldet ned 4.
7 DAASTRUP KIRKE 1173 Alterklæde af rødt Damask, foræret 1738 af Fru Oberstinde Schumacher, Kirkens Patronesse (Præsteindb. 1758). Altersølv. Kalk, købt 1644 for 51 1 / 2 Daler og 4 Sk. (sammen med Disk), i vanlig barok Form, Foden med seks fladrunde Tunger over tilsvarende Fodplade, sekskantet Skaft, der adskilles fra Foden ved et stærkt udkraget Profilled, stor, spidsoval, midtdelt Knop med indpunslede Tunger. Bægeret er nyere. Disk fra 1862, med ombøjet Kant og uden Ornamenter. Den tidligere Disk, der leveredes 1658 af Guldsmed Anders Høller i Roskilde for 9 Daler, 1 Mark og 4 Skilling i Stedet for den af El. M Fig. 7. Daastrup. Daabskande af Hans Høy (S. 1174). Svenskerne fjernede (Rgsk.), bar ifølge Præsteindberetningen 1758 Indskriften:»Daastorp 1658 Her Frands Hansen«(Sognepræsten). En 1657 (Rgsk.) hos Høller købt Kalk og Disk paa 20 Lod maa være et Berettelsessæt. Alterstager af gotisk Form, med tre Skaftringe, sikkert senere Kopier og af Messing; kun 24 cm høje. Messehagel af rødt Damask med Sølvgalioner, skænket samtidig med og af samme som Alterklæde (Præsteindb. 1758). Alterskranke o. 1750, af Smedejern; saavel Haandstang som Opstandere, der foroven afsluttes af smaa Messingknopper, og ved hvis Fod der er Dobbeltvolutter, er af Rundjern. Sikkert fra Mathias Sauls Værksted i Roskilde. Døbefont (sml. Fig. 5), romansk, af Granit, Roskildetype 5. Kummen, 67 cm i Tvm., har langs Mundingen en spinkel Rundstav, der ikke er fremspringende, uregelmæssige, næsten lodrette Sider, konveks afîaset Underside og ganske kort Skaft; intet Afløb. Den ret lille, koniske Fod har øverst en Rundstav. Baade Kummen, der er af lys Granit, og den røde, grovkornede Fod er stærkt ophugget. Daabsfade. 1) (Fig. 6) Sydtysk, fra o , af Messing, 46 cm i Tvm., med Hvirvelroset i Bunden omgivet af to Bogstavringe, den ene med Minuskler, den anden med Renaissancemajuskler. Under Bunden et indridset Bomærke og Bogstaverne: F. D. 2) 1626, af Tin, 69 cm i Tvm.; i Bunden et graveret Jesumonogram omgivet af en Krans med skraverede Sparrer. Langs Randens to Kanter løber lignende Borter, hvorimellem fire Felter med Frugtbundtçr omslynget af Baand. I et
8 1174 RAMSØ HERRED Fig. 8. Daastrup. Prædikestolsfelt (S. 1175). Hude fot. af Felterne er indridset et Bomærkeskjold med Bogstaverne F H, derover: Prest og forneden 1626 (henvisende til Sognepræsten, Frants Hansen). Til Siderne for Skjoldet: SIAHEA Kirkeverge fattedes et Fad til Daaben (Synsforretning). Daabskande (Fig. 7), af Tin, lille, af Form som en Tepotte og stemplet: Hans Høy. Prædikestol fra Tiden kort efter 1620, da det i Synsforretningen 1620 hedder, at der findes en gammel og liden Prædikestol, og udi Steden behøves en ny. Stolen er fra Brix Snedkers Værksted og svarer nøje til hans andre samtidige
9 DAASTRUP KIRKE 1175 f. Eks. Roskilde Vor Frue (S. 86). Storfelternes Relieffer forestiller Gravlæggelsen, Opstandelsen (Fig. 8), Himmelfarten og Dommedag; Hjørnehermerne Tro, Haab, Kærlighed, Retfærdighed og Klogskab. Ny Fodstolpe og Opgang. Den med Stolen samtidige, femkantede Himmel har tre Topkartoucher med Englehoveder, Undersiden de vanlige, varierende Lister. Baade Stol og Himmel staar i mørk Eg med ubetydelig Forgyldning. Stolestaderne 6, med Døre, der afløste et Sæt fra 1878 (Synsprotokol), stammer fra Gavlene søger at efterligne Caspar Lubbekes Stoletyper med skællagte Pilastre og Fladsnit i Frise- og Postamentfelter, men Topstykkerne er en moderne Komposition leverede Caspar Lubbeke ni Stole til Kirken for 45 Daler, som den fattige Kirke først fik betalt tre Aar efter (Rgsk.). Pulpitur, nævnt 1616 (Rgsk.). I Præ- Y.H Fig. 9. Daastrup. Klokke 1467, støbt af Peter L. (S. 1175). steindberetningen 1758 hedder det: Paa»Pallatzet, hvor de unge Karle og Drenge staar, er at læse:»sicut qui pratum transit florem accipit«etc. (»ligesom den, der gaar over Engen, faar Blomsten, og den, der passerer Haven, samler Frugten, og den, der rejser sig fra Gæstebuddet, bringer Levninger til sine Smaabørn, saaledes bør ogsaa du altid bringe noget med for dit Sind fra Gudstjenesten. Anno 1632«). Klokker. 1) (Fig. 9) 1467, støbt af Peter L. Den har Indskrift med Minuskler mellem Dobbeltlinier:»Anno Domini mcdlxvii post vicitationem Marie«(»i Herrens Aar 1467 efter Marias Besøgelse«). Paa Klokkelegemet tre Støbermærker for P. L. (Uldall S. 91). Tvm. 80 cm. 2) 1712, støbt af Friederich Holtzmann. Versaler mellem Akantusbladfriser:»Gloria in excelsis Deo. Me fecit Friderich Holtzman Hafniæ 1712«(»Ære være Gud i det højeste. F. H. i København gjorde mig 1712«). Paa den ene Side af Klokkelegemet ses Frederik 4.s kronede Spejlmonogram, paa den modsatte Kongens Brystbillede i Relief, omgivet af en Laurbærkrans. Tvm. 103 cm. Klokker. Ved Klokkeskatten 1528 afleveredes en Klokke og 1602 endnu een 7. Gammel Klokkestol af Eg til to Klokker, muligvis fra 1647 (Rgsk.).
10 1176 RAMSØ HERRED KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber (RA), , (LA), (RA). Synsforretning 1620 (RA), Synsprotokoller , , , , (LA). Kaldsbog (LA). Præsteindberetninger til Hofman 1758 og 1772 (LA). Museumsindberetninger af C. M. Smidt og M. Mackeprang 1902, Poul Nørlund 1920 (Kalkmalerier). Revideret af E. Moltke, Elna Møller og Kirsten Weber-Andersen J. Kornerup: Notebog XI S. 11 (NM). Samme: Akvarel af Kalkmaleridekoration»restaureret paa Papiret«1900 (NM). 1 Repertorium 29. Maj Sjællands Bispearkiv. Indberetning om Kirkekøb (LA). 3 Ramsø-Thune Herreders Realregister (LA). 4 J. P. Mynsters Visitatsbøger (ed. Bjørn Kornerup) I, 32 f. 5 Mackeprang: Døbefonte S Efter Tegning af Arkitekt O. Langballe. 7 AarbKbh S. 35. Fig. 10. Daastrup 1784.
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereFig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne
Læs mereFig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mereFig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereV. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereFig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods
Læs mereFig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster
Læs mereFig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereFig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg
1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede
Læs mereFig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1930 HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Tystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med rigeligt een Plovs
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereFig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.
Læs mereFig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mereKORNERUP KIRKE SØMME HERRED
,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en
Læs mereFig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en
Læs mereV. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken
Læs mereKirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE
P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til
Læs mereFig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereFig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereSystemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereVerninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.
3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik
Læs mereFig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666
Læs mereFig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.
Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,
Læs mereFig. 1. Jersie. Ydre, set fra Sydost. JERSIE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Jersie. Ydre, set fra Sydost. K. W.1946 JERSIE KIRKE TUNE HERRED Kirken tilhorte efter Reformationen Kronen, indtil den 1687 blev tilskødet Justitsog Kancelliraad Vilh. Mule og Assessor Jørgen
Læs mereFig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereFig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereFig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,
Læs mereEinar V. Jensen Fig. 1. Solrød. Ydre, set fra Øst. SOLRØD KIRKE TUNE HERRED
Einar V. Jensen 1935 Fig. 1. Solrød. Ydre, set fra Øst. SOLRØD KIRKE TUNE HERRED Kirken, Anneks til Havdrup (sml. ndf.), var ved Klemmebrevet 1555 bestemt til at nedlægges 1, men blev saa indtil 1816 Anneks
Læs mereKirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.
Læs mereRUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte
RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere
Læs mereFig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1937 BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken blev af Peder Sunesøn, Biskop i Roskilde 1192 1214, skænket til Ringsted Kloster 1. I Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereKirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE
Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereM. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED
M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til
Læs mereFig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.
Læs mereKØGE S. NICOLAI KIRKE
Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt
Læs mereFig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED
i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,
Læs mereFig. 1. Kirke-Skensved. Ydre, set fra Sydøst. KIRKE-SKENSVED KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Kirke-Skensved. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1946 KIRKE-SKENSVED KIRKE TUNE HERRED K irken, der er Anneks til Jersie, indtil 1812 til Havdrup1, omtales i Roskildebispens Jordebog 2 o. 1370; den blev
Læs mereFig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE
Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereFig. 2. Taarnborg. Ydre, set fra Sydøst. TAARNBORG KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 2. Taarnborg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 TAARNBORG KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der er Anneks til Korsør 1, skal iflg. en Notits i Annales Esromenses under 1287 være afbrændt af Marsk Stig
Læs mereFig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1913 MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der kaldtes S. Laurentii, hvis Billede endnu 1755 fandtes bag Alteret (sml. S. 942), nævnes i Roskildebispens
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereFig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Torslunde, tidligere Torslundemagle Kirke, der er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1 ; 1702 tilhørte den Rector
Læs mereFig. 1. Ørsted. Ydre, set fra Sydost. ØRSTED KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Ørsted. Ydre, set fra Sydost. M. M. 1902 ØRSTED KIRKE RAMSØ HERRED Kirken skulde ifølge Klemmebrevet 1555 annekteres Daastrup 1, men fik siden selv denne Kirke til Anneks. Den laa efter Reformationen
Læs mereFig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni
Læs mereFig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte
Læs mereFig. 1. Rorup. Ydre, set fra Sydøst. RORUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Rorup. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1902; RORUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken tilhørte efter Reformationen Kronen under Roskildegaard, blandt hvis Lensmænd var Peder Basse (sml. Altertavle). Den blev
Læs mereFig. 1. Himlingøje. Ydre, set fra Sydøst. HIMLINGØJE KIRKE BJEVERSKOV HERRED
Fig. 1. Himlingøje. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 HIMLINGØJE KIRKE BJEVERSKOV HERRED Af Kirken ydedes Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev den bortskødet til Otte Skeel
Læs mereFig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.
Læs mereFig. 1. Gevninge. Ydre, set fra Sydost. GEVNINGE KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Gevninge. Ydre, set fra Sydost. E. M. 1941 GEVNINGE KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er nu Anneks til Herslev i Sømme Herred, men var i Christian 3.s Tid annekteret til Svogerslev 1. Indkomsterne af
Læs mereFig. 1. Nørre-Dalby. Ydre, set fra Sydøst. NØRRE-DALBY KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Nørre-Dalby. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1902 NØRRE-DALBY KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der har været Anneks til Ejby siden 1690, var tidligere et selvstændigt Sogn, idet baade Stiftsbogen 1567 omtaler
Læs mereFig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige
Læs mereHuset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster
Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder
Læs mereFig. 1. Flakkebjerg. Ydre, set fra Sydøst. FLAKKEBJERG KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Flakkebjerg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 FLAKKEBJERG KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Høve, havde i Følge Roskildebispens Jordebog o. 1370 en halv Plovs Land og svarede
Læs mereEjendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE
Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereFig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED
Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm
Læs mereKirker i Horsens og omegn
Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,
Læs mereFig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe
Læs mereVåbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk
Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre
Læs mereFig. 1. Hersted-Øster. Ydre, set fra Sydøst. HERSTED-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Hersted-Øster. Ydre, set fra Sydøst. HERSTED-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kongen 1. Den overgik til Selveje 1. Oktober 1934. Efter et Sagn var Kirkens første Klokker
Læs mereFig. 1. Tystrup. Ydre, set fra Nordøst. TYSTRUP KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Tystrup. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1913 TYSTRUP KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 1 Mark 1, blev 1. Febr. 1731 tilskødet Overkammerherre
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober
Læs mereKirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra ELSØ KIRKE
Fig. 1. Elsø. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 ELSØ KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra 1939 Anneks til Lødderup. Tienden tilskødedes
Læs mereFig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL
Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Helligåndshuset i Nykøbing nævnes første gang 1447, og kirken eller kapellet 1452, da et brev omtaler patronerne for S. Olafs alter i helligåndshus 1.
Læs mereSØBORG KIRKE* HOLBO HERRED
Fig. 1. Søborg. Ydre set fra nordøst med den udtørrede sø i forgrunden. SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED S øborg voksede i den tidlige middelalder op i nær tilknytning til den stærke borg af samme navn (jfr.
Læs mereFig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED
Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Andreas, hvis billede fandtes i kirken 1 (s. 1126), er anneks
Læs mereFig. 1. Kindertofte. Ydre, set fra Sydøst. De store Træer er nu fældede. KINDERTOFTE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Kindertofte. Ydre, set fra Sydøst. De store Træer er nu fældede. V. H. 1930 KINDERTOFTE KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der hørte under Sorø Kloster 1 og fra 1574 har været Anneks til Pedersborg
Læs mereGERSHØJ KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Gershøj. Ydre, set fra Syd. E. M. 1945 GERSHØJ KIRKE VOLBORG HERRED Kirken, der er Anneks til Sæby, var i katolsk Tid viet til S. Laurentius (sml. Alterkalk). Ejendomsforholdene efter Reformationen
Læs mereFig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1935 GRURUP KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Bested. 23. Juni 1721 blev Kirketienden med
Læs mereFig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1931 GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 uden Jordtilliggende, men svarende 4 Øre 1, har fra 1574 2 været Anneks
Læs mereFig. 1. Jyllinge. Ydre, set fra Nordøst. JYLLINGE KIRKE SØMME HERRED
[\ Fig. 1. Jyllinge. Ydre, set fra Nordøst. JYLLINGE KIRKE SØMME HERRED Kirken hørte i Middelalderen under Æbelholt Kloster, der indtil o. 1175 laa paa Eskilsø, og den Munk eller Præst, der var Bestyrer
Læs mereKirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, TORUP KIRKE* STRØ HERRED
Fig. 1. Torup. Ydre, set fra sydøst. H. J. 1970 TORUP KIRKE* STRØ HERRED Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, Halland og Samsø, der hævdede at være dens
Læs mereHØJBY KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east.
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east. HØJBY KIRKE ODS HERRED Kirken, der i Roskildebispens jordebog er ansat til to mk., 1 havde 1365 egen præst og ligeså
Læs mere