August. Økonomisk Politik. Økonomisk politik for Frederiksberg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "August. Økonomisk Politik. Økonomisk politik for Frederiksberg Kommune"

Transkript

1 August Økonomisk Politik 2016 Økonomisk politik for Frederiksberg Kommune 1

2 Indledning Frederiksberg Kommunes økonomiske politik sætter rammerne for kommunens økonomiske styring både på kort og lang sigt. Dette sker gennem fastlæggelsen af konkrete pejlemærker for den økonomiske udvikling. Pejlemærkerne skal understøtte de politiske prioriteringer i budgetprocessen, skabe ejerskab for centrale nøgletal, udnytte de planlægningsmuligheder, der knytter sig til den flerårige budgettering, og skabe et tidligt overblik over det økonomiske handlerum. Omdrejningspunktet for den økonomiske politik er begrebet økonomisk balance. Økonomisk balance handler både om at sikre en grundlæggende balance mellem kommunens udgifter og indtægter i det vedtagne budget (med overslagsår) og om at sikre en langsigtet økonomisk bæredygtighed. Målsætningerne i den økonomiske politik skal sikre, at kommunen på både kort og længere sigt kan opretholde en sund og stabil økonomisk situation, der skaber økonomisk handlerum til at realisere Kommunalbestyrelsens mål for kommunen. En stabil økonomisk situation skabes ikke udelukkende ved at fokusere på bundlinjen, men også ved at have det omkringliggende samfunds og kommunens egen udvikling for øje, således at disse indtænkes i kommunens fremadrettede mål for økonomisk bæredygtighed. Frederiksberg Kommune står som vækstkommune i en finansieringsmæssig gunstig situation, men den nationale finanspolitiske situation, hvor den offentlige sektor underlægges stadig strammere udgiftsstyring og stilles historisk lave vækstrater i udsigt, skaber samtidig en række udfordringer for kommunen. Kravet til den offentlige sektor er, at den skal udvikle sig inden for de nuværende ressourcerammer, hvilket i sig selv er en udfordring som forstørres, når man som kommune er i befolkningsmæssig tilvækst. Samtidig har Kommunalbestyrelsen med Frederiksbergstrategien vedtaget en ambitiøs strategi for udvikling af byen som klima-, videns- og kultur- og oplevelsesby. Det stiller store krav til kommunens styring af ressourcer og udvikling af opgaveløsning for at sikre økonomiske bæredygtighed. I praksis skal den økonomiske politik først og fremmest være et styringsredskab for Kommunalbestyrelsen og Magistraten i forbindelse med den årlige budgetproces, men politikken skal også understøtte den løbende økonomiopfølgning, hvis den skal have effekt. Den økonomiske politik indeholder målsætninger for: 1. Balance på det skattefinansierede område 2. Overholdelse af økonomiaftaler og budgetlov 3. Ansvarlighed og rettidig omhu i den løbende økonomistyring 4. Bæredygtigt gældsniveau 5. Finansiel strategi / ansvarlige investeringer 6. Effektiv drift I erkendelse af at en kommunes økonomiske rammevilkår jævnligt ændrer sig, er den økonomiske politik tænkt som et dynamisk og fremadskuende styringsredskab. Den økonomiske politik behandles derfor hvert år af Kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetlægningen. Det giver mulighed for at justere målsætninger og skabe størst mulig aktualitet til de aktuelle rammevilkår. I det følgende vil målene i forslaget til den økonomiske politik blive præsenteret nærmere. 1. Balance på det skattefinansierede område Det skattefinansierede resultat er defineret som kommunens samlede indtægter (skatter, tilskud og udligning) fratrukket de samlede driftsudgifter, netto anlægsudgifter, udgifter til renter og afdrag samt finansforskydninger. Resultatet på det skattefinansierede område viser, om kommunen overordnet har en økonomi i balance, eller om der i en kortere eller længere periode realiseres et under- eller overskud, som følge af et misforhold mellem udgifter og indtægter. Resultatet heraf er en ned- eller opsparing, der kan 2

3 aflæses på størrelsen af kommunens kassebeholdning. Er kassebeholdningen tom, befinder kommunen sig grundlæggende i en meget sårbar situation, hvor den er i fare for at blive sat under administration 1 af Socialog Indenrigsministeriet. Hermed mister Kommunalbestyrelsen sin ret til frit at disponere efter eget ønske. Det skattefinansierede resultat er derfor et meget centralt pejlemærke for udviklingen i kommunens samlede økonomi. En sund økonomi kræver som minimum, at der under hensyntagen til kassebeholdningens størrelse, jf. nedenfor inden for den 4-årige budgetperiode er balance mellem alle de skattefinansierede udgifts- og indtægtsposter. Er ubalancen stor og kassebeholdningen lille, kræves en kortere tidshorisont til opfyldelse af balancekravet. Dette understøtter samtidig, at en siddende Kommunalbestyrelse ikke kan efterlade en økonomi i ubalance til den kommende Kommunalbestyrelse. En sund økonomi er yderligere kendetegnet ved, at de løbende indtægter som minimum dækker de løbende udgifter. Dette forhold benævnes den strukturelle balance, og størrelsen heraf definerer sammen med størrelsen på kassebeholdningen, hvor robust kommunens økonomi er. A) Krav til strukturel balance Den strukturelle balance angiver, i hvilket omfang skatteindtægterne og indtægterne fra tilskud og udligning kan dække de skattefinansierede driftsudgifter, herunder renteudgifter. Den strukturelle balance angiver med andre ord, i hvilket omfang kommunen kan finansiere sit driftsniveau samt skabe råderum til at finansiere anlæg og afdrage på gæld. I budgetloven (jf. BEK nr. 387 af ) er det et krav, at den strukturelle balance altid skal være positiv. Specielt i en vækstsituation eller i større omstillingsperioder er det væsentligt, at den strukturelle balance udviser et tilstrækkeligt stort overskud, der kan understøtte investeringsbehovet inden for de angivne rammer. Den strukturelle balance skal også til hver en tid kunne dække kommunens afdrag på eksisterende gæld. B) Krav til kassebeholdning Kassebeholdningens størrelse spiller en rolle i forhold til at definere kommunens økonomiske handlefrihed. En lav kassebeholdning gør kommunen sårbar overfor uforudsete økonomiske begivenheder, som fx strukturelle ændringer i indtægtsgrundlaget (ændringer i udligningssystemet, skattesystemet, refusionsomlægning mm.), hvor en stor kassebeholdning giver mulighed for at tilpasse sig de nye vilkår over en periode. En lav kassebeholdning begrænser også kommunens mulighed for at agere på større strategiske beslutninger inden for en kort periode, uden at det får konsekvenser for det øvrige drifts- og anlægsniveau. Der findes ikke en entydig opgørelse af den rigtige størrelse på en kommunes kassebeholdning. I den øvre ende ligger KL s anbefaling på en gennemsnitlige kassebeholdning, der svarer til en måneds drift. Dette svarer for Frederiksberg Kommune til en kassebeholdning på godt 400 mio. kr. I den nedre ende arbejder Social- og Indenrigsministeriet ud fra en antagelse om en ultimo likviditet på 3 procent af bruttodrifts- og anlægsudgifter ved vurderinger af låneansøgninger fra kommunerne og ved tidligere påbud om binding af likviditet. Denne opgørelse indikerer den nødvendige kassebeholdning for en kommune, og giver for Frederiksberg en minimumsbeholdning på knap 200 mio. kr. For Frederiksberg Kommune bør der i definitionen af den ønskede kassebeholdning tages hensyn til kommunens generelle rammevilkår. Kommunens befolkningsmæssige tilvækst samt kommunens strategiske placering i hovedstadsområdet stiller krav til byens udvikling, og dermed et potentielt stort behov for investeringer. Samtidig er kommunen på grund af sin strukturelle indkomstsituation sårbar over for 1 Kommunerne er underlagt kravet om at overholde den såkaldte kassekreditregel, hvilket indebærer, at gennemsnittet af de daglige saldi på kommunens likvide konti (nettoindeståender på bankkonti, forskudskasser samt beholdning af investeringsbeviser fratrukket evt. udnyttet kassekredit), opgjort over de seneste 12 måneder, ikke må være negativ. 3

4 ændringer i tilskuds- og udligningssystemet, hvor selv små justeringer slår mærkbart igennem på indtægtssiden. Set i lyset af kommunens vækstsituation og snævre økonomiske rammer for både drift og anlæg, er det formålstjenligt at reservere en pulje i kassebeholdningen til imødegåelse af deponeringer mm. Med en sådan pulje skabes der finansielle rammer for indgåelse af offentlig-private partnerskaber mm., som vil kunne understøtte udviklingen af byens rum vel at mærke uden for anlægsrammen. Størrelsen på puljen bør afspejle et gennemsnit for konkrete OPP-projekter, hvilket for nuværende vurderes at være ca. 100 mio. kr. årligt. Puljen vil hvert år automatisk i større eller mindre omfang blive revitaliseret gennem frigivelse af deponerede midler, såfremt kommunen ikke udnytter sin låneramme. Kassebeholdningen skal endvidere have en størrelse, der gør det muligt at reservere midler til fremtidige større investeringer i fx infrastruktur, klima, byudvikling eller kapacitet på velfærdsområderne. Målsætning: Frederiksberg Kommune ønsker, at der altid opnås balance på det skattefinansierede område i budgetperioden. Tidsperspektivet for balancekravet skærpes/fremrykkes, såfremt kassebeholdningen i løbet af budgetperioden kommer under det ønskede årlige niveau på 500 mio. kr. uden deponeringer og 400 mio. kr. med deponeringer. Frederiksberg Kommune ønsker et løbende overskud på den strukturelle balance, der: 1. Medfører en gennemsnitlig kassebeholdning med deponeringer på gennemsnitligt 400 mio. kr. over budgetperioden 2. Finansierer kommunens ønske til budgetperiodens netto-anlægsinvesteringer. Nettoanlægsniveauet skønnes for nuværende at ligge på 1,3 mia. kr. i budgetperioden, svarende til et årligt gennemsnit på ca. 325 mio. kr. 3. Finansierer afdrag på kommunens eksisterende gæld. Afdragsniveauet skønnes for nuværende at udgøre ca. 530 mio. kr. i budgetperioden, svarende til et årligt gennemsnit på ca. 130 mio. kr. Sammenfattende er kravet til den strukturelle balance minimum 455 mio. kr. årligt. Kravene til kassebeholdningens og den strukturelle balances størrelse kan fraviges for en kortere tilpasningsperiode, dvs. inden for budgetperioden, som følge af strukturelle ændringer på indtægtssiden. 2. Overholdelse af økonomiaftaler og budgetlov mm. Frederiksberg Kommunes økonomiske rammevilkår er afhængig af gældende lovgivning samt den siddende regerings offentlige udgiftspolitik. Frederiksberg Kommunes økonomiske ageren har sammen med landets øvrige kommuner en væsentlig betydning for den samlede offentlige sektors økonomistyring. Overholdelse af budgetloven I lyset af den internationale økonomiske krise har Folketinget vedtaget en budgetlov, der skal sikre ro om den danske økonomi gennem tillid til finanspolitikken og troværdighed om de offentlige finanser. I budgetloven fastsættes et krav til den økonomiske politik i Danmark, hvor det årlige strukturelle underskud ikke må overstige 0,5 pct. af BNP. I forbindelse med vedtagelsen af budgetloven er der samtidig indbygget korrektionsmekanismer i lovgivningen, der sikrer en opfyldelse af budgetlovens mål. 4

5 For den samlede offentlige sektor (stat, kommuner og regioner) vil Folketinget fremadrettet skulle vedtage 4- årige udgiftslofter for henholdsvis staten, kommunerne og regionerne. De første udgiftslofter blev fastlagt for perioden , og Finansministeren fremsætter i forbindelse med de årlige finanslove dels de gældende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for de kommende 3 år, dels de (nye) foreslåede udgiftslofter for det 4. år. Det kommunale udgiftsloft, som fastsættes i budgetloven, omfatter alene de kommunale nettodriftsudgifter til service og er en overgrænse for de kommunale serviceudgifter. De kommunale nettodriftsudgifter til service svarer til ca. 70 pct. af de samlede kommunale udgifter, som hermed er underlagt et udgiftsloft. Budgetloven betyder også, at der forud for de årlige forhandlinger mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi er fastlagt rammer for de kommende 4 års kommunale serviceudgifts-niveau. Overholdelse af økonomiaftaler Hvert år forhandler KL og regeringen en aftale om kommunernes økonomi for det kommende budgetår. Aftalen fastlægger både udgifts- og indtægtsrammerne for kommunerne set under ét, og specielt (netto)serviceudgifts-, (brutto)anlægsudgifts- og skatteudskrivningsniveauet er i fokus med henblik på at efterleve hhv. budgetloven og skattestoppet. Aftalen indeholder derudover en lang række indsatsområder, bl.a. som følge af ny lovgivning (reformer mm.), hvor der knyttes finansiering til, såfremt indsatsområderne vurderes at have økonomiske konsekvenser for kommunerne. Aftalen mellem KL og regeringen indgås som før nævnt for kommunerne under ét, og KL forestår derfor på det kommunale fællesskabs vegne en tæt koordineringsproces med henblik på at sikre en samlet aftaleoverholdelse fra aftaleindgåelse og frem mod den enkelte kommunes budgetvedtagelse. Formålet er ikke blot at sikre aftaleoverholdelse, men også at værne kommunerne imod statslige sanktioner og i yderste konsekvens, at kommunerne fremadrettet styres enkeltvis fra regeringens side. Der er således både en række principielle selvstyrevilkår og konkrete økonomiske sanktionstrusler på spil, når det kommunale fællesskab og den enkelte kommune skal forholde sig til den indgåede økonomiaftale. Korrektionsmekanismer i anden lovgivning De konkrete økonomiske konsekvenser ved manglende overholdelse af økonomiaftalen er fastlagt i henholdsvis lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning. Det gælder i forhold til budgetsiden, at Finansministeren kan beslutte, at en andel af det betingende bloktilskud alene kommer til udbetaling, hvis kommunernes budgetter samlet set overholder de aftalte udgiftsrammer. For 2017 er 3 mia. kr. kroner betinget af overholdelse af serviceudgifterne, mens 1 mia. kr. er betinget af anlægsudgifterne. Social- og Indenrigsministeren kan endvidere beslutte, hvorvidt en evt. modregning skal være helt eller delvis kollektiv, og dermed også indeholde individuel sanktion. På regnskabssiden er der tilsvarende indført sanktionsmekanismer vedr. de kommunale servicedriftsudgifter. Det er dog vurderingen, at en større overskridelse af det aftalte anlægsniveau i regnskabet kan medføre indgreb af hensyn til den samlede overholdelse af budgetlovens mål. Ved en overskridelse af de budgetlagte servicedriftsudgifter vil der blive foretaget en individuel sanktion svarende til 60 pct. af overskridelsen med de resterende 40 pct. båret kollektivt. Forhøjer kommunerne deres samlede skatteudskrivning udover evt. aftalte skattepuljer i økonomiaftalerne, enten som følge af forhøjelser af de kommunale udskrivningsprocenter, grundskyldspromiller eller promillerne for udskrivning af dækningsafgift af erhvervsejendomme, vil der fra ministeriels side indtræde en sanktion. De kommuner, der har forhøjet deres skatteudskrivning (og som ikke fra ministeriel side har fået tildelt en andel af en evt. skattepulje), vil forholdsmæssigt af den samlede forhøjede kommunale 5

6 skatteudskrivning blive modregnet 75 pct. af forhøjelsen i det første budgetår, 50 pct. de efterfølgende to budgetår og 25 pct. det 4. budgetår. Heri ligger også en kollektiv straf for landets kommuner, som vil blive modregnet 25 pct. af den samlede forhøjede kommunale skatteudskrivning i det første budgetår, 50 pct. i de efterfølgende to budgetår og 75 pct. i det 4. budgetår. I det 5. år efter skatteforhøjelsen bæres sanktionen udelukkende af kollektivet. Sanktionsmekanismerne betyder, at det både for den enkelte kommune og kommunerne under ét er forbundet med betydelige økonomiske tab at bryde rammer og skattestop. Målsætning: Frederiksberg Kommune vil overholde de årlige økonomiaftaler mellem KL og regeringen samt overholde skattestoppet. Det betyder, at kommunen vil udnytte rammerne bedst muligt, men at kommunen respekterer nødvendigheden af en samlet overholdelse af økonomiaftalens rammer. Kommunen ønsker ikke at påføre sig selv eller landets øvrige kommuner et økonomisk tab ved ikke at overholde økonomiaftalens rammer. 3. Ansvarlighed og rettidig omhu i den løbende økonomistyring Grundlaget for en sund og bæredygtig økonomi skabes gennem den daglige styringspraksis, hvor økonomiske styringsregler, strategier og politikker føres ud i livet. God økonomistyring handler om at have fuldt og gennemsigtigt overblik over opgaver og ressourcer, således at de rette ressourcer anvendes til de indsatser, som politisk er prioriteret og som giver mest værdi for borgerne. Under de nye rammevilkår for den offentlige sektors økonomi er det afgørende, at økonomistyringen, lige fra lokal institution til central forvaltning, understøtter frigørelsen og reallokeringen af (overskydende) ressourcer. Det nye styringsparadigme, som kommunerne er underlagt med rammestyring og sanktionsmekanismer, stiller samtidig skærpede krav om budgetoverholdelse i det enkelte budgetår. Reageres der ikke rettidigt på evt. budgetudfordringer, kan det få den konsekvens, at de forhåndenværende modgående tiltag bliver større og mere generelle end nødvendigt er, i bestræbelserne på at undgå økonomiske sanktioner. Som det fremgår af kommunens økonomiske styringsregler (Principper for økonomistyring) er ansvaret for god økonomistyring derfor placeret hos den enkelte budgetansvarlige leder, som er forpligtet til omgående at iværksætte kompenserende tiltag (evt. af foreløbig karakter), når et merforbrug identificeres, og der er risiko for, at budgettet overskrides. Såfremt det kompenserende tiltag er af en art, der bør forelægges politisk, er områdedirektøren forpligtet til hurtigt at fremme en sag først for direktionen og derefter politisk. Et retvisende styringsgrundlag er forudsætningen for rettidigt at reagere på nye udfordringer. Derfor er der også i kommunen tilrettelagt løbende opfølgnings- og prognosticeringsprocesser, der skal bibringe et samlet overblik over økonomien og evt. udfordringer i forhold til budgetoverholdelse. Direktion, Magistrat og medlemmerne af Kommunalbestyrelsen modtager jævnligt månedlige økonomiopfølgninger udover forelæggelsen af tre forventede regnskaber for regnskabsåret (typisk april, august og november), som bl.a. har til formål at give et mere præcist billede af forventningerne til det samlede regnskab samt skabe rammerne for tværgående budgetprioriteringer. Målsætning: I Frederiksberg Kommune overholdes budgettet. For kommunens samlede regnskab betyder det, at regnskabsresultatet for service- og bruttoanlægsudgifterne overholder det oprindelige budget 2. For det enkelte udvalg, fagforvaltning og institution betyder det, at regnskabsresultatet holder sig inden for det 2 Korrigeret for eventuelle meropgaver, hvor der fra statslig side er tildelt nye ramme (eksempelvis DUT) 6

7 korrigerede budget. Kravet om budgetoverholdelse betyder samtidig, at der ikke gives ufinansierede tillægsbevillinger. 4. Bæredygtigt gældsniveau Muligheden for at låneoptage er i lovgivningen i sig selv meget begrænset. Dette er i god tråd med, at kommunerne i udgangspunktet ikke bør basere indtægtssiden på lånefinansiering, da ydelserne på gælden lægger beslag på fremtidige indtægter og dermed reducerer det fremtidige råderum. Men der kan være særlige tilfælde, hvor lånefinansiering hensigtsmæssigt kan overvejes. Disse tilfælde vurderes for Frederiksberg Kommune at være: 1. Gæld vedrørende alment boligbyggeri og klimatilpasninger, hvor kommunen ikke selv finansierer ydelserne 2. Selvejende institutioners gæld, som kommunen ikke har indflydelse på 3. Finansiel leasing Den langfristede gæld har historisk været optaget til finansiering af andre større anlægsinvesteringer med lang levetid (bl.a. metroen), hvor det har ligget til grund, at finansieringsbyrden blev delt mellem nuværende og fremtidige brugere. Dette har medført, at Frederiksberg Kommune i dag har en langfristet gæld pr. indbygger, der er højere end landsgennemsnittet (nr. 31 ud af 98 kommuner i regnskab 2015, landsgennemsnittet ville ligge som nr. 60). Så længe kommunens langfristede gæld ligger over landsgennemsnittet ønskes gældsniveauet nedbragt. Ved gældsafvikling bør der tages udgangspunkt i den gæld, som kommunen reelt har indflydelse på. Dernæst bør der ses på sammensætningen. Det vil ikke altid være hensigtsmæssigt at nedbringe eksisterende gæld. Eksempelvis kan der være tilknyttet renteafdækning til nogle lån, som kan medføre betydelige kurstab ved førtidig indfrielse, ligesom gælden kan være så lavt forrentet, at rentegevinsten ved at indfri den ikke står mål med rentetabet af den deraf reducerede likvide beholdning. Et nærliggende alternativ til at afvikle eksisterende gæld er derfor at undlade at stifte ny gæld. Målsætninger: Med udgangspunkt i ovenstående fastsættes der målsætning for gældsafvikling om, at: 1. Frederiksberg Kommune ikke optager ny langfristet gæld (undtaget de tre områder der er nævnt ovenfor). Herved afvikles via ordinære afdrag mindst 7 pct. p.a. af den langfristede gæld (undtaget de tre områder). Når eventuelle indtægter realiseres fra salg af ejendomme vil disse i kunne anvendes til at nedbringe gælden, såfremt der ikke opstår tab herved, men de vil også kunne anvendes til at modgå deponeringsbehov og styrke kassebeholdningen. 5. Finansiel strategi / ansvarlige investeringer Finansiel strategi Formålet med risikopolitikken er at fastlægge tiltag og rammer for håndtering af kommunens finansielle poster (gæld og likvide beholdninger), hvorved risikoen for manglende betalingsevne og valuta-, rente- og kursudsving samt kredit-/modpartsrisiko afgrænses og minimeres. Med udgangspunkt i definerede risikorammer søges afkastet maksimeret. 7

8 Den finansielle strategi bliver løbende vurderet med henblik på revision af hele eller dele heraf. Formålet er at sikre en hensigtsmæssig og rationel økonomiforvaltning af kommunens indeståender og gæld. Målsætninger: Med udgangspunkt i ovenstående fastsættes der målsætning for den finansielle strategi, som skal sikre, at: 1. Finansielle samarbejdspartnere er udpeget som SIFI (systemisk vigtige finansielle institutter) eller har en kreditværdighed hos Moody s svarende til minimum A2 og P1 vedrørende henholdsvis langvarige og kortvarige indskud (eller tilsvarende niveau fra et andet anerkendt ratingbureau). 2. Porteføljen hos den enkelte kapitalforvalter maksimalt udgør 10 pct. af dennes egenkapital. 3. Porteføljen indeholder minimum 75 pct. i danske obligationer og maksimalt 25 pct. aktier/erhvervsobligationer. Andelen af erhvervsobligationer må dog ikke udgøre mere end 10 pct.. 4. Evt. optagelse af nye lån sker i Danske kroner eller Euro. 5. Andelen af fast forrentet lån (inkl. swaps) udgør minimum 50 pct. af låneporteføljen. Ansvarlige investeringer Frederiksberg Kommune har besluttet, at finansielle anbringelser/investeringer ikke må krænke bredt anerkendte internationale konventioner og normer vedrørende miljø, sociale forhold og forretningsetik. Yderligere gælder det, at der ikke investeres i virksomheder, hvor mere end 5 pct. af den årlige omsætning stammer fra tobak, våben, pornografi og hasardspil. Retningslinjerne herfor indgår i kontrakterne med de forskellige kapitalforvaltere. Målsætning: Med udgangspunkt i ovenstående er målsætningerne for kommunens investeringer, at sikre, at kapitalforvalterne overholder kommunens retningslinjer for investeringer. Hvis et selskab viser sig at bryde med internationale normer og konventioner, skal investeringen i selskabet afvikles. Der henvises til bilaget vedrørende Finansiel strategi for Frederiksberg Kommune for nærmere detaljer. 6. Effektiv drift Økonomisk bæredygtighed indebærer også, at der fokuseres på den langsigtede omkostningsstruktur. En effektiv og effektfuld kommunal service kan mindske udgiftspresset, skabe råderum for ny udvikling og bidrage til at fastholde kommunen som et attraktivt sted at bo. Frederiksberg Kommune har besluttet at arbejde med effekt og innovation for at sikre en langsigtet sammenhæng mellem de kommunale velfærdsydelser og en optimal produktion heraf. Velfærdsydelserne skal udvikles med henblik på, at kommunen kan levere netop de ydelser, der skaber størst effekt for borgerne og med henblik på, at borgerne har størst mulig handlekraft selv. Innovation af velfærdsydelserne vil være påkrævet, og effektiviseringsprogrammer med en klar sammenhæng til effektstyring og nye måder at levere de kommunale velfærdsydelser på kan understøtte optimeringen af kommunens omkostningsstruktur. Samtidig er effekt-, innovations og effektiviseringsarbejdet vigtige forudsætninger for at lette det krydspres, kommunen befinder sig i mellem en stram økonomi i den offentlige sektor, ændringer i demografien og målsætningen om at fastholde den gode service i forhold til borgerne. 8

9 Målsætning: Frederiksberg Kommune vil i de årlige budgetvedtagelser og øvrige løbende prioriteringer sikre, at kommunens langsigtede økonomisk bæredygtighed understøttes. Det skal bl.a. ske gennem: 1. En effektiv drift, der baserer sig på effekt og innovation men også en generelt høj produktivitet. Kommunens langsigtede omkostningsstruktur skal være økonomisk bæredygtig og understøttes af vedvarende effektiviseringsprogrammer. Frederiksberg Kommune vil fastholde sin position, som et af landets mest effektivt drevne kommuner. 9

10 Bilag Finansiel strategi og Risikopolitik for Frederiksberg Kommune Tiltrådt 17. marts 2014

11 Finansiel strategi og risikopolitik for Frederiksberg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt Krav til finansielle samarbejdspartnere Bemyndigelse Rapportering Aktivsiden (anbringelse af overskudslikviditet) Lovgrundlag Pengemarkedsplaceringer Løbende bankforretninger Tidsbegrænset aftaleindskud Kapitalforvaltere Benchmark Retningslinjer for ansvarlige investeringer Passivsiden (gældsporteføljen) Lovgrundlag Kortfristet gæld Afdækning af løbende likviditetsbehov Byggekreditter Kredit mod sikkerhed i værdipapirer (repo) Langfristet gæld Strategi for optagelse og omlægning af gæld Valutafordeling Rentefordeling Oversigt over Kommunalbestyrelsens beslutning om ændringer ift. oprindelige FSR politik.. 12 Bilag A Bemyndigelser Side 2 af 12

12 1. Generelt Formålet med den finansielle strategi og risikopolitik er, at fastlægge rammer for den finansielle håndtering, hvorved risikoen for valuta-, rente- og kursudsving samt kredit- /modpartsrisiko afgrænses og reduceres. Med udgangspunkt i de definerede risikorammer søges nettoafkastet maksimeret ved følgende målsætninger: finansieringsudgifterne reduceres via en aktiv og effektiv lånoptagelse og lånestyring afkastet af likvider søges optimeret via anbringelse i kapitalforvaltningsaftaler og aftaleindskud 1.1 Krav til finansielle samarbejdspartnere De finansielle samarbejdspartnere hvor kommunen har indeståender eller hvor der er en modpartsrisiko (eks. aftaler om finansielle instrumenter), skal: være udpeget som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFIer) eller have en kreditværdighed/rating hos Moody s 1, vedr. langvarige indskud på minimum A2 og vedrørende kortvarige indskud på minimum P-1 (eller et tilsvarende niveau fra et andet anerkendt ratingbureau (Standard & Poors eller Fitch)). Herudover vurderer Økonomiafdelingen løbende samarbejdspartnerne bl.a. på baggrund af udmeldinger fra Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet. Størrelsen på porteføljen hos en finansiel samarbejdspartner må maksimalt svare til 10 procent af dennes egenkapital og værdipapirene i porteføljen skal være registreret i et depot som tilhører kommunen (f.eks. hos Værdipapircentralen). Alle finansielle modparter skal have tilsendt en kopi af den finansielle strategi, så de er informeret om det regelgrundlag kommunen arbejder på baggrund af. 1 Moody s er en kreditvurderingvirksomhed. Rangeringer af langsigtede kreditvurderingerne er for Moody s således:, Aaa, Aa1, Aa2, Aa3, A1, A2, A3, Baa1. Baa2, Baa3. Hvor Aaa er bedst. P-1 er den højeste kortsigtede rating. Side 3 af 12

13 1.2 Bemyndigelse Beslutninger om tilpasning af aktiv- og passivporteføljen skal kunne træffes med forholdsvis kort varsel, da vilkårene på de finansielle markeder i nogle tilfælde ændres markant over kort tid. Økonomiafdelingen bemyndiges indenfor nærværende finansielle strategis rammer til at operationalisere den finansielle strategi, jf. bilag A. Bemyndigelsen omfatter: Indgå og opsige aftaler om løbende bankforretninger, tidsbegrænsede aftaleindskud og kapitalforvaltningsaftaler (herunder justere (øge/mindske) kapitalen under de enkelte aftaler) Indgå og opsige repoforretninger Indgå og opsige rådgivningsaftaler vedr. gældspleje Etablere og afvikle byggekreditter og kassekreditter I forening med kommunaldirektøren omfatter bemyndigelsen desuden: Indgå og opsige aftaler om optagelse eller omlægning af lån (indenfor de af Kommunalbestyrelsen meddelte bevillinger og beslutninger om optagelse af lån samt lånebekendtgørelsen) Indgå og opsige finansielle kontrakter Rapportering Magistraten orienteres kvartalsvis om: trufne beslutninger i relation til låneporteføljen, herunder status for bevilget låneoptagelse, aktuel lånesammensætning og finansielle kontrakter beløbsstørrelsen på evt. optagne byggekreditter placering af overskudslikviditet i forskellige typer værdipapirer samt afkast Økonomiafdelingen vil en gang årligt revidere politikken. Eventuelle ændringer heri vil blive forelagt Magistraten. 2. Aktivsiden (anbringelse af overskudslikviditet) 2.1 Lovgrundlag I henhold til Lov om kommunernes styrelse 44 skal midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller 2 En finansiel kontrakt (swap) er en aftale mellem to parter om at bytte betalinger på aftalte vilkår over en aftalt periode. Der indgås primært gængse rente- og valutaswaps. Side 4 af 12

14 anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Styrelsesloven giver herved vide rammer for, hvad der kan investeres i. Investeres der via investeringsforeninger kan principielt alle midler placeres i aktier. Investeringshorisonten vurderes imidlertid at være relativ kort, hvilket tilsiger en risikovillighed i den lave ende, for at undgå større kurstab i de enkelte år. En ren aktieportefølje vurderes derfor ikke som hensigtsmæssig. 2.2 Pengemarkedsplaceringer I praksis er der overordnet tre grupper af likvide placeringer: løbende bankforretninger tidsbegrænset aftaleindskud-/indlån Kapitalforvaltningsaftaler indeholdende værdipapirer samt en mindre kontantbeholdning i tilknytning til porteføljen Løbende bankforretninger Ved indeståender eller trækningsret på bankkonti søges det at sikre, at der til hver en tid er tilstrækkelig likviditet til at dække de løbende udgifter. Som udgangspunkt er det hensigten, at den kontante del af kassebeholdningen holdes så lav som muligt.overskudslikviditet i længere perioder (over et halvt år), placeres om muligt i en kapitalforvaltnings-aftale (jf. afsnit 2.2.3). Hvis en bank ikke lever op til kravene i afsnit 1.1 må samlet indestående i pågældende bank ikke overstige 750 t. kr Tidsbegrænset aftaleindskud I perioder med overskudslikviditet i omkring 2 til 6 måneder kan overskudslikviditeten placeres via aftaleindlån, hvor midlerne bindes i en given periode. Herved opnås en højere rente end på et almindeligt bankindestående. Ved aftaleindskud skal der hjemtages tilbud fra mindst 2 forskellige tilbudsgivere Kapitalforvaltere I længere perioder med overskudslikviditet placeres pengene i kapitalforvaltningsaftaler, hvor der investeres i obligationer Side 5 af 12

15 eller investeringsbeviser indenfor nærmere angivne rammer, jfr. nedenfor. 3 Kapitalforvalterne kan handle uden forudgående forelæggelse for Magistrat/Kommunalbestyrelse indenfor rammerne af aftalen, og med efterfølgende orienteringspligt for Økonomiafdelingen. Kapitalforvalterne må ikke investere i egne eller associerede selskaber uden forudgående godkendelse fra Økonomiafdelingen. Samtlige værdipapirer i porteføljerne skal være registreret i depot tilhørende Frederiksberg Kommune (f.eks. hos Værdipapircentralen). Ved investeringer i obligationer eller via investeringsforeninger må den samlede vægtede/korrigerede varighed ikke overstige 4,5 år. 4 I oversigten nedenfor er angivet de investeringsrammer, som kapitalforvalterne er pålagt. Værdipapirtyper: Minimum andel i pct. af den investerede kapital Maksimal andel i pct. af den investerede kapital Danske Obligationer 75 % 100 % Aktier og Erhvervsobligationer via investeringsforeninger * 0 % 25 % ** Kontanter *** 0 % 3 % * Kommunen må ikke investere i emerging markets obligationer. ** Dog må andelen af erhvervsobligationer makismalt udgøre 10 %. *** Porteføljen skal som udgangspunkt være placeret i værdipapirer, og må maksimalt indeholde 3 % i kontante indeståender. For forvaltere som ikke lever op til ratingkravet i afsnit 1.1. må kontantandelen af en evt. portefølje i pleje dog maksimalt udgøre 1 pct. I forbindelse 3 Jf. 5 i bekendtgørelse om anbringelse af fondes midler, kan anbringelse af overskydende midler ud over investeringer i danske obligationer, ske i udbyttegivende investeringsforeninger. 4 Begrebet "varighed" udtrykker for den enkelte obligation, hvor mange år det vil tage, før virkningen af kursændringen afbalanceres af det ændrede renteafkast af genplaceringen. Samtidig er varighedsbegrebet et mål for kursfølsomheden, idet man ud fra en obligations varighed kan beregne kursændringen affødt af en ændring af renteniveauet Side 6 af 12

16 med omlægninger af porteføljen, tillades dog i kortere perioder (maksimalt 14 dage) en højere kontantandel Benchmark Kapitalforvalternes afkast måles op mod hinanden. I længere perioder (2 regnskabsår) med væsentlige afvigelser på kapitalforvalternes præstationer (afkast), foretager Økonomiafdelingen en revurdering af dels kapitalforvalterne dels kapitalfordelingen imellem forvalterne Retningslinjer for ansvarlige investeringer Det ønskes at sikre, at finansielle anbringelser ikke krænker bredt anerkendte internationale konventioner og normer vedrørende miljø, sociale forhold og forretningsetik, sådan som de bl.a. kommer til udtryk i de ti principper i FNs Global Compact 5. Herunder investeres der ikke i selskaber, som sælger eller producerer særligt kontroversielle våben som klyngebomber, antipersonelminer samt biologiske og kemiske våben. Yderligere gælder det, at der ikke investeres i virksomheder, hvor mere end 5% af den årlige omsætning stammer fra tobak, våben, pornografi og hasardspil. Det pålægges kapitalforvalterne, at følge de etiske vurderinger og internationalt anerkendte normer som er nævnt ovenfor, når kommunens likvider investeres. Hvis et selskab skulle vise sig at bryde med ovenstående, skal investeringen i selskabet afvikles. Retningslinjerne for ansvarlige investeringer skal indgå i kontrakter med kapitalforvalterne og offentliggøres på Kommunens hjemmeside. 3. Passivsiden (gældsporteføljen) 3.1 Lovgrundlag Låntagningen er underlagt Bekendtgørelse om kommuners låntagning og meddelelse af garantier m.v. I henhold til Lov om kommuners styrelse 41 skal beslutning om lån og påtagelse af garantiforpligtelser - medmindre Økonomi og 5 FNs ti principper for forretningsmæssig inddragelse af miljø, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og anti-korruption. Side 7 af 12

17 Indenrigsministeren fastsætter andet - træffes af Kommunalbestyrelsen. I henhold til styrelsesloven 32 skal dokumenter vedrørende optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser underskrives af Kommunalbestyrelsens formand og en person der er bemyndiget hertil af Kommunalbestyrelsen. 3.2 Kortfristet gæld Afdækning af løbende likviditetsbehov Til afdækning af relativt store udsving i likviditeten hen over måneden, kan der indgås aftaler med bankerne om trækningsret (overtræk) på konti til dækning af daglige forretninger. Kreditternes størrelse fastsættes og revurderes efter behov Byggekreditter Byggeperioden på anlægsprojekter (som er forudsat endelig lånefinansieret) kan uden særskilt forelæggelse for Kommunalbestyrelsen finansieres med byggekreditter, der efterfølgende konverteres til endelige lån. Byggekreditter etableres tidligst samtidig med godkendelse af anskaffelsessummen (skema B) eller senest så snart der er bogført udgifter vedr. anlægsprojektet på over en mio. kr. Byggekreditter optages i samme regnskabsår som anlægsudgiften Kredit mod sikkerhed i værdipapirer (repo) I perioder med stor usikkerhed på de finansielle markeder og lave dag-til-dag-renter, kan der for at mindske risikoen vedr. evt. indeståender - vælges at reducere et bankindestående (eller forøge et eventuelt banktræk) og investere midlerne i korte obligationer. Obligationerne vil herefter kunne stilles som sikkerhed for banken ved evt. overtræk på bankkonti (også kaldet repo). 3.3 Langfristet gæld Langfristet gæld kan opdeles i: Gæld til Kommunekredit Gæld til Metroselskabet I/S Side 8 af 12

18 Gæld optaget af selvejende institutioner som kommunen har driftsoverenskomst med Gæld til Staten, andre kommuner og regioner Realkreditlån i kommunens ejendomme Lån til finansiering af ældreboliger Lån til finansiering af klimainvesteringer (hvor ydelserne helt/delvist finansieres af forsyningsvirksomhederne) Gæld vedr. finansielt leasede aktiver (reglerne for indgåelse af leasingaftaler fremgår af bilag 12 til kasseog regnskabsregulativet) Strategi for optagelse og omlægning af gæld Gæld vedr. ældreboliger, klimatilpasninger, selvejende institutioner, finansielt leasede aktiver og statsstøttede realkreditlån er underlagt særskilt lovgivning og regler. De er derfor ikke omfattet af rammerne i dette afsnit. Den resterende gæld (pt. til Kommunekredit og Metroselskabet) forvaltes inden for nedenstående rammer. Økonomiafdelingen justerer løbende gældssammensætningen på grundlag af aktuelle forventninger til valutaforhold og rentespænd mellem de forskellige valutaer. Der må alene optages lån af gængs karakter. Der stilles ikke specifikke krav til afdragsprofil eller løbetid ud over, at de skal leve op til lånebekendtgørelsen og hensynet til den finansielle planlægning. Omlægning af låneporteføljen foretages når Økonomiafdelingen vurderer det hensigtsmæssigt og når rammerne vedr. rente- og valutafordelingen gør det nødvendigt. Til brug for vurderingen vil Økonomiafdelingen anvende de, af penge-institutter og lign., løbende udarbejdede vejledninger og anbefalinger, herunder indgåelse af rådgivningsaftale(r). Vurderingen vil således blive foretaget i samråd med finansiel(le) rådgiver(e). Ønskes en omlægning af rente- eller valutaeksponeringen, nedlukkes en eventuel eksisterende finansiel kontrakt i stedet for at oprette en modsatrettet. Dette sikrer mod, at antallet af finansielle kontrakter bliver uoverskueligt. Alternativt til at oprette en ny finansiel kontrakt, kan lånet omlægges. Side 9 af 12

19 Ved anvendelsen af finansielle instrumenter gælder, at de kun kan anvendes i direkte relation til en konkret forpligtelse vedrørende gælden. Afdækningsforretningen skal således kunne henføres til en konkret forpligtelse/et lån. For at sikre en gennemskuelig gældsportefølje anvendes primært simple 6 finansielle instrumenter af gængs karakter. Der indgås ikke annullerbare swaps eller lignende, idet konstellationen i denne type swaps giver mulighed for, at modparten opsiger kontrakten på et for kommunen ugunstigt tidspunkt. Swaps må alene indgås med parter, som lever op til modpartsrisikoen, som er beskrevet i afsnit 1.1. Allerede indgåede swaps som måtte have en negativ værdi kan bibeholdes, uagtet modparten ikke lever op til disse krav. Hertil kommer, at swapaftaler som indgås med modparter, som har kontor/filial i Danmark skal indgås på baggrund af en rammeaftale 7 og aftaler som indgås med udenlandske modparter skal indgås på baggrund af en ISDA-aftale. 8 Swapaftaler indgået med Kommunekredit er undtaget fra kravet om rammeaftale, da kommunen er medejer af Kommunekredit. Kommunalbestyrelsen godkender og bevilger størrelsen af lånoptagelsen i forbindelse med vedtagelsen af budgettet. Afholdes der i løbet af året yderligere låneadgangsgivende udgifter (iht. lovgivningen), er låneoptaget hertil omfattet af Økonomiafdelingens bemyndigelser. Der skal dog orienteres herom ved førstkommende magistrats- og kommunalbestyrelsesmøde. 6 Dvs. det finansielle instrument skal være opbygget af simple elementer, der gør konstruktionen gennemskuelig. Eksempelvis ordinære rente- eller valutaswaps, som alene beror på ombytning af rente- eller valutabetalinger, uden at der er fastsat yderligere restriktioner. 7 En rammeaftale er at betragte som en mini ISDA aftale på dansk, som er tilpasset dansk ret i modsætning til en ISDA aftale som er en forholdsvis kompleks aftale skrevet på engelsk og baseret på enten amerikansk eller engelsk ret. 8 ISDA står for International Swaps and Derivatives Association, som er en international forening af finansielle institutioner der formidler handel med swaps på de internationale markeder. ISDA har til formål at standardisere praksis og dokumentation i forbindelse med swaptransaktioner. Hertil bruges en såkaldt ISDA-aftale, som er en standardiseret referenceramme (rammeaftale) for dokumentationen af swaps. Side 10 af 12

20 3.3.2 Valutafordeling Optagelse af lån skal være i danske kroner (DKK) eller Euro (EUR). Ved omlægning mellem valutaerne omlægges lånet eller der anvendes et finansielt instrument. Finansiering i EUR kan maksimalt udgøre 50 % af den samlede låneportefølje og der skal på tidspunktet for indgåelsen af aftalen være en rentebesparelse på over 0,20 %-point p.a Rentefordeling Gæld kan optages og omlægges såvel til fast som til variabel forrentet. Lån med variabel rente defineres som lån, hvor renten fastsættes mindst én gang årlig. Lån med fast rente defineres som lån, hvor renten i den resterende løbetid er fast i en længere periode end et år. Andelen af fast forrentede lån (inkl. variabelt forrentede lån der via finansielle instrumenter er omlagt til fast forrentet), skal som udgangspunkt udgøre minimum 50 % af den samlede låneportefølje. For at imødegå evt. udsving i valutakursen kan andelen af variable lån i kortere perioder (maks. et år) dog udgøre op til 55 % af den samlede låneportefølje. Side 11 af 12

21 Side 12 af 12

Finansiel strategi og Risikopolitik for Frederiksberg Kommune

Finansiel strategi og Risikopolitik for Frederiksberg Kommune Finansiel strategi og Risikopolitik for Frederiksberg Kommune Tiltrådt 17. marts 2014 Finansiel strategi og risikopolitik for Frederiksberg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt 3 1.1 Krav til finansielle

Læs mere

Økonomisk Politik. Oktober. Økonomisk politik for Frederiksberg Kommune

Økonomisk Politik. Oktober. Økonomisk politik for Frederiksberg Kommune Økonomisk Politik Oktober 2014 Økonomisk politik for Frederiksberg Kommune 1 Indledning Frederiksberg Kommunes økonomiske politik sætter rammerne for kommunens økonomiske styring både på kort og lang sigt.

Læs mere

September. Økonomisk Politik. Økonomisk politik for Frederiksberg Kommune

September. Økonomisk Politik. Økonomisk politik for Frederiksberg Kommune September Økonomisk Politik 2018 Økonomisk politik for Frederiksberg Kommune 1 Indledning s økonomiske politik sætter rammerne for kommunens økonomiske styring både på kort og lang sigt. Dette sker gennem

Læs mere

Økonomisk Politik. September. Økonomisk politik for Frederiksberg Kommune

Økonomisk Politik. September. Økonomisk politik for Frederiksberg Kommune Økonomisk Politik September 2015 Økonomisk politik for Frederiksberg Kommune 1 Indledning Frederiksberg Kommunes økonomiske politik sætter rammerne for kommunens økonomiske styring både på kort og lang

Læs mere

August. Økonomisk Politik. Økonomisk politik for Frederiksberg Kommune

August. Økonomisk Politik. Økonomisk politik for Frederiksberg Kommune August Økonomisk Politik 2016 Økonomisk politik for Frederiksberg Kommune 1 Indledning Frederiksberg Kommunes økonomiske politik sætter rammerne for kommunens økonomiske styring både på kort og lang sigt.

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Finansiel strategi for Ballerup Kommune ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 28. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 2210 E-mail: uhje@balk.dk / jkg@balk.dk Kontakt: Ulrik Haahr Jepsen / Jeppe Krag Sagsnr.: 00.01.00-P22-2-11 Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Læs mere

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. 11 ØKONOMISK POLITIK 2019-2022 INDLEDNING Formålet med Odder Kommunes økonomisk politik er at fastlægge de overordnede politiske mål og rammer for budgetterne i perioden 2019-2022 og den løbende økonomistyring.

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...1 2 Retningslinjer for aktiver...2 3. Retningslinjer for passiver.. 3 4 Retningslinjer for leasing...4 1 Indledning Finansstrategien indeholder retningslinjer for styring

Læs mere

Politik for styring af finansielle dispositioner

Politik for styring af finansielle dispositioner Politik for styring af finansielle dispositioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 31. oktober 2012 Finansiel politik 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formål... 3 2 Afgrænsning... 3 3 Udførelse og kompetenceforhold...

Læs mere

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...1 2 Retningslinjer for aktiver...2 3 Retningslinjer for passiver...4 4 Retningslinjer for leasing...4 1 Indledning Finansstrategien indeholder retningslinjer for styring

Læs mere

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse: Finansiel strategi...2 Formål...2 Overordnet risikoprofil...2 Etiske retningslinjer...2 Information

Læs mere

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Overordnede regler for kommunens finansielle styring Bilag 11 til "Principper for økonomistyring" Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4

Læs mere

Af Odder Kommunes vision for 2014-2018 fremgår det, at der i Odder Kommune

Af Odder Kommunes vision for 2014-2018 fremgår det, at der i Odder Kommune Økonomisk politik og finansiel styring 17 1. Indledning. Som en del af Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL for 2014, blev det besluttet, at kommunerne skal udarbejde langsigtede økonomiske målsætninger.

Læs mere

Bilag Kommunens Finansielle Strategi og Risikopolitik (FSR-politik) udsat i mødet den 17. september.

Bilag Kommunens Finansielle Strategi og Risikopolitik (FSR-politik) udsat i mødet den 17. september. Bilag Kommunens Finansielle Strategi og Risikopolitik (FSR-politik) udsat i mødet den 17. september. Økonomiafdelingen indstiller, at økonomi- og indenrigsministerens brev tages til efterretning og at

Læs mere

Finansiel politik for Region Syddanmark

Finansiel politik for Region Syddanmark Bilag 13 til Regler for Økonomistyring og Registreringspraksis om finansiel strategi Finansiel politik for Region Syddanmark 1. Formål Region Syddanmarks finansielle politik, som formuleret i dette notat,

Læs mere

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi. Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi gældende fra 1. juli 2013 Udkast Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle

Læs mere

Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende:

Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende: Dokument nr.: 2010/00973 006 Sags nr.: 2010/00973 Finansiel politik 2018 Indledning Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende: Finansiel investeringspolitik

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Porteføljepolitik Dragør Kommune Indholdsfortegnelse Resumé...3 Politik for aktiv styring af Dragør Kommunes gældsportefølje...5

Læs mere

19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer

19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer Økonomisk Politik for Fanø Kommune Gældende for 2019-2022 Indledning På byrådets møde den 23. april 2018 blev der stillet forslag om, at der udarbejdes et oplæg til en økonomisk politik, som skal danne

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Bilag A: Økonomisk politik

Bilag A: Økonomisk politik Bilag A: Økonomisk politik Opfølgning på delmål - byrådsperioden 2014-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Administrationens indledning:... 2 Skatten holdes i ro eller reduceres... 2... 2... 2 Strukturelt

Læs mere

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer.

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer. Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 23.oktober 2015 Brøndby Kommunes finansielle politik Brøndby Kommunes finansielle politik er et bilag til kommunens Principper for økonomistyring,

Læs mere

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg Investerings- og lånepolitik for Oplæg Politikker for optagning af lån og anbringelse af likvider Side 2 af 6 Oktober 2010 Oplæg til investeringspolitik Side 3 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0178-0100 5.

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik Økonomisk Afdeling Finansiel politik Finansiel politik Køge Kommune Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KØGE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 4 1.0 FORMÅL... 4 2.0 OVERORDNET

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

Når projekterne er færdige, bliver byggekreditterne konverteret til lån. Ydelserne på lånene betales af Frederiksberg Forsyning (via taksterne).

Når projekterne er færdige, bliver byggekreditterne konverteret til lån. Ydelserne på lånene betales af Frederiksberg Forsyning (via taksterne). Planlagt lånoptagelse i 2015 Lånoptagelse til plejeboliger: Der er budgetlagt med lånefinansiering til etablering af botilbud på Nordens Plads (under Den sociale masterplan) på 45,6 mio. kr. Imidlertid

Læs mere

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 Intern Service BF/HBL Telefon: 7996 6020 bf@vejenkom.dk UDKAST Dato: 10. april 2015 Finansiel politik Indhold 1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 2. Formuepleje - likviditetsstyring...

Læs mere

Forankring: Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og Byrådet.

Forankring: Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og Byrådet. NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Økonomiske Politik for Køge Kommune Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og vedtages af det

Læs mere

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi. Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi Oktober 2017 Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle portefølje,

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Slagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018

Slagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018 Slagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018 Godkendt på Byrådets møde 25. juni 2018 1 Formål Formålet med den finansielle strategi er at fastlægge de overordnede rammer for en aktiv styring af Slagelse

Læs mere

NOTAT. Økonomisk afdeling. Økonomisk Politik for Køge Kommune

NOTAT. Økonomisk afdeling. Økonomisk Politik for Køge Kommune NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomisk afdeling 18-06-2014 2014-7917 2014-73467 Økonomisk Politik for Køge Kommune Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget

Læs mere

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. februar 2014 Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet 1. Resume Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling I forlængelse af

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Visionsseminar 2018 Bramslevgaard :: marts 2018

Visionsseminar 2018 Bramslevgaard :: marts 2018 Visionsseminar 2018 Bramslevgaard :: 15.-16. marts 2018 Den økonomiske politik - Formål 1. At fastlægge de overordnede rammer for Rebild Kommunes økonomiske og finansielle styring. 2. At sikre at være

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Finansiel Strategi for Ballerup Kommune

Finansiel Strategi for Ballerup Kommune ØKONOMI OG STYRING Dato: 24. oktober 2017 Tlf. dir.: 2465 0747 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Jens Vedel Jørgensen Sagsid: 00.01.00-P22-1-17 Finansiel Strategi for Ballerup Kommune Indledning I dette

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

FINANSRAPPORT Varde Kommune år 2017

FINANSRAPPORT Varde Kommune år 2017 FINANSRAPPORT Varde Kommune år 2017 Finansrapport pr. 31. december 2017 I henhold til fastlagte rammer i Finansieringspolitikken for Varde Kommune skal der gives en afrapportering for kommunens finansielle

Læs mere

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld Finansiel politik i relation til langfristet gæld 1. marts 2012 I dette notat oplistes nogle af de emner og overvejelser, som det kan være relevant at beskrive, når kommunen skal udarbejde afsnittene i

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSRAMME 70.76

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSRAMME 70.76 Bevillingsramme 70.76 Renter Ansvarligt udvalg Økonomiudvalget Sammendrag Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. april, Punkt 4, at sammenlægge bevillingsrammerne 70.70 Renter af likvide aktiver, 70.72

Læs mere

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag Finansiel politik

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag Finansiel politik Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag 8.1.1 Finansiel politik Forelagt revisionen: Juni 2018 Godkendt økonomidirektøren:

Læs mere

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008

Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Økonomiforvaltningen NOTAT Bilag 1 06-12-2007 Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008 Dette notat beskriver kommunens finansielle risikopolitik via den udarbejdede strategi for gældspleje og

Læs mere

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland Bilag 2 Finansiel politik for Region Midtjylland 1 1. Indledning Dette bilag til kasse- og regnskabsregulativet fastlægger Region Midtjyllands finansielle politik og investeringspolitik og indeholder supplerende

Læs mere

Bilag 8.1 Finansiel strategi

Bilag 8.1 Finansiel strategi Bilag 8.1 Indholdsfortegnelse 1. Hjemmel 1 2. Formål 1 3. Udførelse og kompetenceforhold 2 4. Kommunens likviditet 2 5. Kommunens gæld 3 6. Garantiprovision 4 7. Rapportering 5 1. Hjemmel I henhold til

Læs mere

Økonomisk politik og Finansiel styring

Økonomisk politik og Finansiel styring Økonomisk politik og Finansiel styring 2011 2014 Godkendt af Byrådet den 24. januar 2011 Dok.nr: 727-2010-164834 1 1. Indledning. Det er vigtigt for Odder Kommunes Byråd at skabe gode rammer for borgerne,

Læs mere

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2 Indholdsfortegnelse Finansiel strategi 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2 2. Den finansielle strategi omfatter 2 3. Formålet med den finansielle strategi 2 4. Placering af overskudslikviditet

Læs mere

Februar 2016. Finansiel strategi for Syddjurs Kommune

Februar 2016. Finansiel strategi for Syddjurs Kommune Februar 2016 Finansiel strategi for Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 3 1.1. Ikrafttrædelse og review af strategi 3 1.2. Retningslinjer 3 2. Intern bemyndigelse 4 2.1. Langfristede anlægslån

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Furesø Kommunes finansielle strategi er pt. opdelt i følgende kategorier:

Furesø Kommunes finansielle strategi er pt. opdelt i følgende kategorier: Furesø Kommunes finansielle strategi Furesø Kommunes finasielle strategi erstatter bilag 13 i Furesø Kommunes principper for økonomistyring. (vedtaget i maj 2010) Furesø Kommune har stort set siden etableringen

Læs mere

Økonomisk strategi for Ballerup Kommune

Økonomisk strategi for Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 14. juni 2018 Tlf. dir.: 4477 2209 E-mail: cbd@balk.dk Kontakt: Christian Boe Dalskov Sagsid: 00.30.04-P15-1-18 Økonomisk strategi for Ballerup Kommune Formål Formålet med den økonomiske

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 09-09-2014 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 15-10-2014 OVERORDNET MÅLSÆTNING... 3 LIKVIDITETSSTRATEGI...

Læs mere

Økonomisk Politik for Greve Kommune

Økonomisk Politik for Greve Kommune Økonomisk Politik for Greve Kommune Indledning Byrådet vedtog den 1. april 2008 Økonomisk Politik for Greve Kommune. Det er målet, at der gennem en økonomisk politik formuleres nogle pejlemærker for den

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik.

Faxe kommunes økonomiske politik. Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens

Læs mere

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. Administrativt bilag Finansieringspolitik for Jammerbugt Kommune 1. Baggrund Baggrunden for udarbejdelse af en finansiel strategi skal blandt andet ses ud fra at regeringen og KL har henstillet til kommunerne

Læs mere

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011 Side 1 af 7 Økonomisk oversigt () Løbende priser Renter, Finansiering, Finansforskydninger og kapitalposter Regnskab 2010 Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Forventet regnskab 2011 Afvigelse i

Læs mere

Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2018

Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2018 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2018 Økonomiforvaltningen revurderer årligt Københavns Kommunes

Læs mere

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående: Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: Januar 2013 Vedrørende: Porteføljepleje af langfristet gæld og formue - finansiel strategi 2014-17 Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel

Læs mere

Figur 1. Udvikling i den danske 3 måneders pengemarkedsrente (Cibor 3m) i 10 år

Figur 1. Udvikling i den danske 3 måneders pengemarkedsrente (Cibor 3m) i 10 år KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2017 Økonomiforvaltningen revurderer årligt Københavns Kommunes

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Finansrapport. September 2015

Finansrapport. September 2015 Finansrapport September 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkast på de likvide midler. Slutteligt

Læs mere

Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2019

Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2019 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1. Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2019 Økonomiforvaltningen revurderer årligt Københavns Kommunes

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 15. maj 2012 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 21. maj 2012 Side 1 af 5 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens

Læs mere

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik Stevns Kommune Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 30. april 2011 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 6. maj 2011 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde kommunens

Læs mere

at sikre en robust økonomi, som kan modstå varige tab på selskabsskatterne, og samtidig rumme mere tilfældige udsving i andre indtægter og udgifter.

at sikre en robust økonomi, som kan modstå varige tab på selskabsskatterne, og samtidig rumme mere tilfældige udsving i andre indtægter og udgifter. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 9. september 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.04-P15-1-14 REVIDERET Flerårig økonomisk strategi 2014-2018 Baggrund Økonomiudvalget

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune Finansiel politik Faxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDS- OG AKTIVPORTEFØLJE.... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 5 1.0

Læs mere

Åben dagsorden Økonomiudvalget Borgmesterkontoret

Åben dagsorden Økonomiudvalget Borgmesterkontoret Åben dagsorden Økonomiudvalget 2018-2021 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 14:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Ekstraordinært - Mødelokale 122, 1. sal, Hjørring Rådhus Fraværende:

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 8. november 2017 Udarbejdet 9. november 2017 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde Frederiksberg Kommunes aktuelle eksponering

Læs mere

Udkast. Byrådets Økonomiske politik. April 2017

Udkast. Byrådets Økonomiske politik. April 2017 Udkast Byrådets Økonomiske politik April 2017 2 Formål Byrådets økonomiske politik sætter mål for budgetlægning og en økonomisk styring, der sikrer, at kommunens økonomi er i balance og robust, således

Læs mere

Dragør Kommunes økonomiske politik

Dragør Kommunes økonomiske politik Dragør Kommunes økonomiske politik 2015-2018 Formålet med nærværende økonomisk politik for Dragør Kommune er at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning og det løbende

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik

5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik 5. februar Målopfyldelse Økonomisk politik Indledning Den økonomiske politik indeholder en række overordnede økonomiske målsætninger for den kommunale budgetlægning. Dette notat indeholder en status på

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 22. august 2017 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Ellyton Dyhr Dato: 23. august 2017 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde

Læs mere

Økonomisk politik

Økonomisk politik Økonomisk politik 2019-2022 Ajourført: 15. marts 2018 Dokument nr. 480-2018-95063 Sags nr. 480-2018-5036 Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 22. marts 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Mål for den

Læs mere

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje Finansiel politik Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje Økonomiafdelingen, den 21. november 2012 2 Finansiel politik for Nyborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 3 Politik

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. xx. Januar 2016 Formål med den Økonomiske politik

Læs mere