Leder - Klar, parat, skolestart. TEMA artikler - om skoleparathed: Børneparat skole skoleparate børn. af Bertel Haarder

Transkript

1 Månedsmagasinet Skolen ISSN: Skoleparathed August 2009 Redaktør Tine Østergaard Næste udgivelse September Fra redaktøren: Leder - Klar, parat, skolestart Grafisk tilrettelæggelse Michael Østergaard Forsidebillede Colourbox Illustrationer Pia Olsen / TEMA artikler - om skoleparathed: Børneparat skole skoleparate børn af Bertel Haarder MÅNEDENS artikel: Rejsen fra børnehave til skole af Stig Broström 5 Tryk 11 MÅNEDENS læserbrev: Er vores pige skoleklar og er vi? af Anne Gommesen Forlag og annoncesalg Månedmagasinet Skolen Hovedgaden Faxe Ladeplads Tlf grafik@skole-magasin.dk MÅNEDENS profil: Skolestart set fra Forældrerådgivningens perspektiv af Solveig Gaarsmand Skoleparat hvornår? af Felicia Hoyda Skoleparathed af Lone Benn Thomsen 19 Abonnementssalg post@skolemagasin.dk Tlf: Annoncerne er zoneinddelt. Dette er zone web Annoncemateriale - mærket med ordrenr. kan sendes til Magasinet på ovenstående adresse eller DEBAT artikler Bertel Haarder superliberalisten der frygter liberalisme og frihed af Frede Bräuner Skal vi dope skoleelever med retalin? af Dorthe Borgkvist Bliv klogere på døden og på livet af Charlotte Bach 27 Månedsmagasinet Skolen - udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler og seminarer i hele landet. Med støtte fra jeres lokalområde skaber vi et politisk uafhængigt forum, hvor debatten er åben for alle med interessefor grundskolen. Lægfolk som fagfolk kan sætte deres sag på dagsordenen; alle holdninger og budskaber er velkomne. Ordet er dit Et klumpe-dumpeagtigt debatoplæg af Vagn Madsen Kryds & Tværs DEN INDVENDIGE BAGSIDE: Spots, nyheder og info Den indvendige bagside 32 August NUMMER 5 ÅRGANG 15 3

2 Klar, parat, skolestart Tine Østergaard Redaktør S å starter skolerne igen efter endt sommerferie. I kulissen står der rigtig mange nye og forventningsfulde elever og ikke mindst deres forældre. Mange tanker flyver rundt, hvordan vil det gå mit barn i skolen med alle de nye indtryk og krav? Vil mit barn kunne følge med rent fagligt og hvad med venskabsrelationerne? Det der er så godt ved børn er, at de er åbne og modtagelige, hvis de da ellers er skoleparate? Eller vendt på hovedet, er skolerne børneparate og klar til at modtage børn med forskellige forudsætninger? Vores tema handler om Skoleparathed For nogle år siden var vi selv i tvivl, om vores datter skulle starte i børnehaveklasse til tiden eller vi skulle udsætte skolestart. Vores datter var meget genert og usikker i større forsamlinger og vi var simpelthen bekymret for, om hun ville blive usynlig og få alt for mange nederlag. Det tog dog lang tid at komme til den endelige konklusion. Det som gjorde udslaget var et besøg i en børnehaveklasse og jeg må sige, at jeg var overbevist om min beslutning, da jeg gik derfra. Konklusionen blev at udsætte skolestart. Beslutningen vi tog dengang, har vi ikke fortrudt siden. Fra skoleåret bliver børnehaveklassen gjort obligatorisk, dvs. børnene skal starte det kalenderår de fylder 6 år, derfor bliver det måske ikke længere muligt at udsætte skolestart? I denne udgave af Månedsmagasinet Skolen har vi mange interessante tema artikler. MÅNEDENS artikel Rejsen fra børnehave til skole af Stig Broström, handler om forberedelserne inden skolestart og hvorfor nogle børn er skoleklar mens andre ikke er. MÅNEDENS profil er skrevet af Forældrerådgivningen i Skole og Samfund, her kan forældre søge rådgivning om, hvorvidt deres barn skal starte i skole eller udsætte skolestart. MÅNEDENS læserbrev er en mors tanker, forventninger og refleksioner over at hendes datter skal starte i børnehaveklasse. Vi fortæller også historien om en mor og hendes søn, som ikke har succes med skolestart og børnehaveklassen og derfor beslutter at drengen skal gå børnehaveklassen om. Børneneneuropsykolog Lone Benn Thomsen giver også et godt bud på, hvad det er, der sker inden i barnet og hvilke forudsætninger barnet skal have, når det starter i skole. Undervisningsministeren giver os nogle ord med på vejen om børneparat skole og skoleparate børn. Vores meget forskellige DEBAT artikler samt MÅNE- DENS kommentar handler om vidt forskellige emner: Besøg på et videncenter for død og begravelse, at dope skoleelever, Bertel Haarders regeringsperioder samt debat om et klumpe-dumpeagtigt debatoplæg. Tilbage er der blot at sige, læn jer tilbage og læs vores august udgave af Månedsmagasinet Skolen. 4 August NUMMER 5 ÅRGANG 15

3 Børneparat skole skoleparate børn Af Bertel Haarder E n god skolestart handler om at give børnene de bedste muligheder for en god skolegang. Ansvaret for børnenes skolestart er først og fremmest forældrenes. Men også den pædagogiske indsats i børnehaverne og samarbejdet mellem skole, børnehaver og forældre spiller en meget vigtig rolle. Formålet med de voksnes samarbejde er, at de ud fra hver deres udgangspunkt hjælper barnet med at skabe forbindelse mellem de forventninger, der er til barnet som hhv. barn i en familie, som børnehavebarn og som skolebarn. Børnene starter jo ikke skolegangen som ubeskrevne blade. De har gennemgået et langt læringsforløb forinden: I familien, blandt venner, naboer og sammen med voksne og børn i børnehaven. En skolestart er god, når barnet oplever, at de erfaringer, oplevelser lege, viden og færdigheder, det har med sig fra børnehaven og familien, bliver anerkendt som vigtige og betydningsfulde i skolen. Det er de voksnes ansvar - pædagogers, børnehaveklasselederes og forældres at skabe rammer, der sikrer, at overgangen fra børnehave til skole giver barnet muligheder for at vokse med de nye udfordringer. a Nogle børnehaver bruger arbejdet med pædagogiske læreplaner i forbindelse med samarbejdet om overgangen mellem børnehave og skole. Ved overleveringssamtalen kan beskrivelsen af barnet være struktureret efter børnehavernes seks obligatoriske læreplanstemaer, der stemmer godt overens med børnehaveklassens obligatoriske indholdstemaer. Herved får skolens medarbejdere et hurtigt indblik i det enkelte barns ressourcer, ikke mindst set i relation til undervisningens indhold i børnehaveklassen. Nogle kommuner har fastsat en række mål for samarbejdet mellem børnehave og skole. Realiseringen af målene lægges ud i distrikterne, hvor skole og børnehave aftaler, hvordan samarbejdet konkret skal foregå. August NUMMER 5 ÅRGANG 15 5

4 TEMA om skoleparathed Det kan være en aftale om, at børnehavebørnene skal besøge skolen, at børnehaveklasseledere besøger børnehaverne og hilser på de kommende skolebørn, at relevante oplysninger om barnet gives videre, og at der afholdes fællesarrangementer for forældrene. Nogle steder arrangerer man jobbyttedage mellem børnehave, børnehaveklasse, SFO og fritidshjem. Herved oplever de ansatte forskelle og ligheder mellem institutionerne, noget der giver gode vilkår for diskussion om metoder, synsvinkler, pædagogiske tilgange og forventninger i forbindelse med konkrete aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at hvert barn får lov til at begynde i skole, så snart det er parat En del forældre gør sig mange tanker om, hvorvidt deres barn er klar til skolen, og det er da også vigtigt at være opmærksom på, i hvilket omfang barnet har udviklet kompetencer, som det vil få brug for i skolen: Barnet skal selv klare praktiske ting om sin egen person, fx i forbindelse med personlig hygiejne, almindelig oprydning etc. Det skal have et godt sprog og en god portion selvværd, der blandt andet viser sig ved, at barnet er nysgerrigt og har lyst til at lære nyt. Det skal kunne tale om sine følelser, behov og interesse og det skal kunne lytte til andre. Hvis et barn skønnes at skulle støttes i at udvikle særlige kompetenceområder er det vigtigt at forældrene og børnehavens personale aftaler, hvordan man hver især kan støtte op om barnets udvikling. Skolestarten har stor betydning for, hvordan skoletiden forløber og for barnets muligheder for senere videreuddannelse. Det er derfor vigtigt, at hvert barn får lov til at begynde i skole, så snart det er parat. Og det er lige så vigtigt, at skolen på sin side sørger for, at barnet føler sig velkommen og værdsat af de voksne og børn, det møder i skolen. 6 August NUMMER 5 ÅRGANG 15

5 Rejsen fra børnehave til skole Fra børns synsvinkel er det sejt at skulle starte i skole. Så er man ved at være stor. Denne mentale tilstand kommer ikke fra dag til dag, eller fordi man med far og mor har været til skoleindskrivning. Den er resultat af en længerevarende proces, som også børnehaven har en væsentlig andel i. I langt de fleste børnehaver bliver de kommende skolebegyndere året inden skolestart inddraget i målrettede pædagogiske aktiviteter. De er medlem af de stores gruppe, og de har også en klar oplevelse af at være store i børnehaven. At være stor er ofte forbundet med særlige privilegier, fx at de et par timer to gange om ugen får overdraget personalestuen til eget brug. Aktiviteterne i gruppen for de ældste børn har til mål at give dem et realistisk billede af, hvad der sker i en børnehaveklasse, at skabe positive forventninger til skolestarten og bidrage til dannelse af skoleparathed. Kort sagt at skabe en god overgang fra børnehave til SFO/fritidshjem og til skole. Af Stig Broström, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole B ørnehaver i dag nøjes dog ikke bare med at etablere en skolegruppe for at bidrage til en god skolestart. I samarbejde med de nærliggende SFO/fritidshjem og skoler planlægger og gennemfører pædagogerne og børnehaveklasselederne en række såkaldte overgangsaktiviteter, fx besøger børnene deres kommende SFO/ fritidshjem og børnehaveklasse, forældrene inviteres til møder om børnehaveklassens pædagogik og pædagogerne videregiver information om børnene til SFO/ fritidshjem og børnehaveklasselederne. Det der måske aktuelt påkalder sig opmærksomhed er den ændring i folkeskoleloven der siger, at børnene skal starte i børnehaveklasse det kalenderår de fylder 6 år, dvs. børnehaveklassen gøres obligatorisk. Det har ført til en vis uro: Er det nu ikke mere muligt at udsætte skolestartalderen? Skolestart Der har været en politisk bekymring om, at for mange, især drenge, udskyder skolestarten. Med andre ord Er det nu ikke mere muligt at udsætte skolestartalderen? Sådanne aktiviteter har til mål at skabe sammenhæng og kontinuitet i børnenes liv, hvilket har vist sig at være af stor betydning for børnene og om det er bl.a. beskrevet i arbejdshæftet Overgangen mellem børnehave, SFO/ fritidshjem og skole (Broström, & Schytte, 2004) 1. 1 Broström, S. og Schytte, J. (2004). Overgangen mellem børnehave, SFO/fritidshjem og skole. Århus: Dansk Pædagogisk Forum Forlaget. August NUMMER 5 ÅRGANG 15 Børnehaven på vej til skolebesøg 7

6 MÅNEDENS artikel Til projektarbejde på skolen inden skolestart starter de først i børnehaveklassen som 7 årige. Fra et politisk synspunkt opfattes denne sene start som unødvendigt, da skolen så at sige møder børnene som de nu engang er og tilbyder en differentieret undervisning. Dette synspunkt (der først og fremmest er økonomisk begrundet: ingen plads til fjumreår i uddannelsessystemet) holder måske for en del børns vedkommende, men ikke for alle. Normeringsforholdende i børnehaveklassen giver ikke mulighed for fuldt ud at tilgodese en meget stor spredning af børns forudsætninger, hvorfor det fortsat er nødvendigt at drøfte, hvad der menes med at være skoleparat. Kort sagt hvilken læring og udvikling et barn skal have opnået for at få glæde og udbytte af livet i børnehaveklassen. Hertil vil nogle indvende, at det ikke mere er relevant at drøfte spørgsmålet om skoleparathed, da den seneste skolelovgivning påbyder skolestart som seksårig og at dispensationsmuligheden skal begrænses mest muligt. At være skoleparat Når tidspunktet for skolestart nærmer sig, stiller børnene sig en række spørgsmål: Hvordan er min lærer? Vil jeg få kammerater og venner? Er der nogen, der vil kunne lide mig? Hvor skal jeg hænge mit tøj? Hvor mon wc erne er? Kan jeg nå at spise min mad på 20 minutter? Mon jeg kan finde ud af at gøre det læreren siger? For langt de fleste børn vil sådanne spørgsmål og de nye udfordringer mobilisere potentialer som medvirker til, at de overvinder både de små og store opgaver, som det nye liv byder på. Men nogle børn er ikke parate til at forlade børnehavens frie og legeorienterede miljø og indgå i børnehaveklassens noget mere formelle læringsmiljø. 8 August NUMMER 5 ÅRGANG 15

7 MÅNEDENS artikel De børn, der stadig overvejende lader sig styre af egen lyst og interesse og som har svært ved at tage en anden persons perspektiv, får mindre personlig glæde ved at starte i skole, da de måske vil opleve livet i børnehaveklassen som et negativt skal. Hvis barnet ikke i et vist omfang kan se de nye muligheder og perspektiver, kan skolestarten give nederlagsfølelse og føre til et manglende selvværd. Man kan sige, at barnet ikke er parat til skolen, men man kan også sige, at skolen ikke er tilstrækkelig børneparat, altså parat til at modtage børnene som de nu engang er. Hvis barnet ikke i et vist omfang kan se de nye muligheder og perspektiver, kan skolestarten give nederlagsfølelse Naturligvis skal børnene via livet i børnehaven og hjemmet tilegne sig kundskaber og færdigheder samt normer og handlemåder i et sådant omfang, at vi kan sige, at både hjemmet, børnehaven og børnene er skoleparate. Tilsvarende skal skolen indrette sig efter de aktuelle børns erfaringsverden og handlemåder, således at vi kan sige, at skolen er børneparat. Disse parathedsformer realiseres, når barnets møde med skolen forløber nogenlunde problemfrit og til glæde for barnet. For at skabe en sådan mangesidet parathed kræves kommunikation og kontinuitet i barnets liv, hvilket forudsætter, at forældre, pædagoger og lærere indgår i et tæt samarbejde. Børnehaveklassebarn viser sine spor fra børnehaven Nogle børn er ikke parate Uanset vigtigheden af en mangesidet parathedsbegreb samler interessen sig som oftest om det forhold, at barnet skal være skoleparat. Det skyldes i et stort omfang, at mange børnehaveklasselærere bekymrer sig om, at børn i dag møder op med meget forskellige forudsætninger. Fx udtalte en børnehaveklasselærer: Vi har på skolen oplevet, at der blandt børnene vi modtager i børnehaveklassen er en stor forskel på evnen til at være selvhjulpet. Ligeledes er der stor forskel på børnenes opmærksomhed, nysgerrighed og interesse for de skoleprægede aktiviteter. Vi møder børn, der viser stor interesse for fx bogstaver og tal, børn der lytter med stor interesse når der bliver læst højt, børn der kan gå i gang med en aktivitet og fuldende den. Modsat møder vi børn, der overhoved ikke viser interesse for det trykte medie eller stort set ikke viser nysgerrighed. De ønsker hovedsageligt at lege. Der er elever, for hvem det er utroligt svært at koncentrere sig om at lytte til oplæsning eller en fælles besked. Ikke mindst de umodne børn, der har problemer med at fungere i en gruppe og tage hensyn til hinanden fylder meget i dagligdagen. Man kan sige, at barnet ikke er parat til skolen, men man kan også sige, at skolen ikke er tilstrækkelig børneparat Definition på at være skoleparat Her tales der om parathed og manglende parathed. Men alligevel kan man ønske sig en mere præcis definition. En meget almindelig definition lyder således: Barnet er skoleparat, når det kan skrive sit eget navn; kan gentage simple sætninger; være med i en samtale om et simpelt indhold; kan lytte til højtlæsning; har kendskab til hvordan man læser i en bog; kender de almindelige sociale hilsener (goddag, farvel, undskyld m.v.); kender sange og rytmer; kan fortælle en kort historie. Sådanne oversigter over, hvad skolen forventer af barnet kan dog nemt ende med blot at opremse udvendige færdigheder i stil med: sidde stille, koncentrere sig i 20 minutter, høre hvad læreren fortæller osv. Vigtigere er det at hjælpe barnet til at udvikle et sæt af forventninger og motivation, som danner et godt grundlag for at kunne involvere sig i det nye skoleliv. I denne forstand er barnet skoleparat, når det stræber efter: August NUMMER 5 ÅRGANG 15 9

8 MÅNEDENS artikel at være kompetent, dvs. at kunne og vide noget at kunne selv og opnå selvstændighed at kunne skabe social tilknytning, at være sammen med andre og at vise omsorg for andre. Med afsæt i en sådan motivationel stræben kan måske formuleres et skoleparathedsbegreb, der overskrider det snævre færdighedsmæssige (fx sidde stille og modtage en kollektiv besked osv.). Således vil jeg mene, at et barn er skoleparat, når det: -- kan forstå og gribes af en opgave stillet af andre, fx at det ikke mister interessen efter få minutter, blot fordi det meget hellere vil finde på noget selv; -- kan leve sig ind i, hvad andre siger og gør, fx at det kan acceptere, at der findes andre synspunkter end lige netop dets egne; -- begynder at kunne anlægge et lidt bredere perspektiv, fx kunne sætte en begivenhed ind i større sammenhæng og acceptere, at en aktivitet, som bliver påbegyndt i dag måske først kan færdiggøres i næste uge; -- har udviklet et vist mål af social kompetence, fx at det kan samarbejde og gå på kompromis i forskellige situationer og anerkende, at dets egen idé kan omformuleres og koordineres med kammeraternes. Det kan ikke ensidigt afgøres af den ene part, da et barn meget vel fungerer forskelligt i de forskellige arenaer Om et barn er skoleparat er et spørgsmål som forældre pædagoger i børnehaven og de kommende børnehaveklasselærere sammen må vurdere. Det kan ikke ensidigt afgøres af den ene part, da et barn meget vel fungerer forskelligt i de forskellige arenaer, - og endelig er det en vanskelig sag at vurdere, da beslutning om skolestart tages længe inden skolestart og på grundlag af barnets trivsel og funktion i familie og børnehave og ikke i den arena (børnehaveklassen), hvor det skal udfolde sin skoleparathed. Men når forældre, børnehaveklasseledere og skolens ledelse vurderer, at et barn har bedre af at vente et år så viser erfaringerne fra kommunerne, at der generelt bliver givet dispensation fra loven om at skulle starte i skole som 6 årig. 10 August NUMMER 5 ÅRGANG 15

9 Er vores pige skoleklar - og er vi? Jeg hedder Anne og er 32 år, arbejder til dagligt som politiassistent. Derudover er jeg mor til Laura på snart 6 år, som skal starte i skole efter sommerferien. Laura er endnu ikke meget optaget af den store forandring, der ligger forud, tror nu mest at hun lever i nuet, og det betyder børnehave for hende lige nu. Hun ved selvfølgelig godt, at hun skal starte i skole til sommer, men vi tror ikke, at hun skænker det med skolen de helt store tanker. I hvert fald giver hun ikke, meget udtryk for noget. Vi har med vilje heller ikke talt meget om det, medmindre børnehaven for eksempel har været på besøg i børnehaveklasserne eller i fritidsklubben. Af Anne Gommesen, forælder til Laura Lauras børnehave, har de flere gange været på besøg i børnehaveklasserne og i fritidsordningen, så I de på forhånd kender lidt til det. Jeg synes, at det er en god ide med besøgene, da det jo også er en måde for børnene at kæde skole og børnehave sammen på. Det giver formentlig lidt tryghed for dem at mærke, at børnehaven også har lidt med skolen at gøre, så skolen ikke føles som så stor en forandring alligevel. Der er stadig lang tid til skole endnu i hendes verden, hvilket vi synes er helt fint, at hun bare er, hvor hun er, i hendes tanker nu. Vi som forældre, har gjort os tanker om, at vi sidst i juni begynder at tale lidt mere om skolen, så hun også forstår, at børnehaven snart slutter for hende. Vi tror, at der sker noget i hendes tanker og mentale forberedelse til skolen, når skoletasken er købt Vi har aftalt med hendes mormor og morfar, at det også bliver der omkring, de køber skoletaske til hende, så det hele ligesom starter der. Vi tror, at der sker noget i hendes tanker og mentale forberedelse til skolen, når skoletasken er købt. Som forældre har vi været til åbent hus arrangement på skolen, hvor skolens ledelse fortalte om, hvordan det er at gå i skole, og hvordan det er at være forældre til et skolebarn. Det var rart at få et lille indblik i tingene samt den verden ens barn, og vi som forældre skal til at betræde. Herudover var der præsentation fra børnehaveklasselærerne, som fortalte om livet i en børnehaveklasse, og om hvordan det er at være børnehaveklassebarn, samt hvilke krav man stiller til børnene, og hvad der forventes de kan indfri fra starten. Efter ovenstående sætning og kravene var lagt på bordet, blev der meget stille i rummet blandt forældrene. August NUMMER 5 ÅRGANG 15 11

10 MÅNEDENS læserbrev Børnehaveklasselærerne opfordrede (meget bestemt) op til flere gange at de forældre, som var mødt op denne dag, skulle være helt sikre på, at deres børn var klar til skole. Klar til skole tænkte jeg hvad er klar? Hvor meget kan man - og skal man på forhånd forlange af de her små mennesker? Efter ovenstående sætning og kravene var lagt på bordet, blev der meget stille i rummet blandt forældrene. Hvis man fra skolens side fremligger det som om, at børnene fra første dag skal kunne indgå, som havde de aldrig haft en anden hverdag, med de rutiner det indebærer, så tænkte vi som forældre, at Laura ikke var klar. Dette taget i betragtning af, at vores barn er en pige, endda en meget selvhjulpen, selvstændig pige og absolut alderssvarende. Kort efter indslaget rejste en forælder sig op og gjorde opmærksom på, at hvis man fra skolens side ikke forventede en indkøringsperiode, så var der måske ikke så mange børn, der alligevel var parate til at starte i skole. Hvordan skal det gå vores barn lille menneske i denne store verden med alle de krav i denne store verden med alle de krav. Kravene handlede meget om det praktiske i hverdagen for børnene, hvor hjælpen hertil brat ville slutte, så snart de var startet i skole. Den største årsag til dette var, at der ikke var tid i skolen, til at hjælpe børn med det praktiske - tiden skulle bruges til noget andet? Børnehaveklasselærerne reagerede herpå og sagde, at der selvfølgelig var beregnet en eller anden form for indkøringsperiode, og at der nok skulle være plads samt tid til det. Ja tænkte jeg, hvis ikke der er tid i en børnehaveklasse, hvor så? Jeg tænkte, at mange forældre måske ville gå hjem og terpe med deres børn: husk det ene og husk det andet, for det skal du altså kunne i skolen, sådan kan du ikke sidde, du skal snart i skole osv. osv. Hvilket syn på skolen får børnene så inden skolestart? Ja, det er vel det, der sker for mange forældre, når de på deres børns vegne får præstationsangst. Godt den her forældre rejste sig og fik tingene og perspektiverne bragt ned i rette niveau igen. Det er jo bare børnehaveklasse de skal til at starte i. Er kravene til børnehaveklassen blevet for store, så lærerne måske allerede fra første år er fokuseret på planer, og på ting, som skal nås? Sådan tænker jeg ikke tilbage på mit år i børnehaveklasse men lad os nu se, hvad året bringer. Pyh ha tænkte jeg, det var godt og modigt gjort af denne forældre og han reagerede bare på alt det, som jeg formoder, at næsten alle forældrene sad og tænkte på hvordan skal det gå vores barn lille menneske Godt den her forældre rejste sig og fik tingene og perspektiverne bragt ned i rette niveau igen 12 August NUMMER 5 ÅRGANG 15

11 MÅNEDENS læserbrev Hvad angår os selv som forældre, og hvilke egenskaber vi mener, at Laura skal være i besiddelse af for at være skoleklar, så mener vi egentlig bare, at hun skal være en lille pige, som kommer direkte fra børnehave. Vi mener, at hun i børnehaven i det store hele, skal kunne opfylde og klare en hverdag, med hvad dertil hører af krav. Vi mener også, at det er rimeligt for et barn i den alder, at der stadig vil være ting og steder, hvor hun lige skal hjælpes lidt på vej. Hvad mere kan vi forlange af dem? Herfra skal der bygges ovenpå, men hurtigt lærer de en ny hverdag at kende, med de udfordringer, der følger med. Omstillingsparathed skal de jo også i en vis udstrækning indeholde, så skiftet ikke bliver for vildt og for uoverkommeligt for dem. Vi har som sådan ikke nogle forudsætninger for, at have krav til lærer eller skole, da Laura er vores første barn i skole. Vi ønsker bare, at der fra skolens side er rum og en god, omsorgsfuld lærer/voksen, som passer på vores pige og giver hende oplevelsen af, at det er rart at gå i skole, så overgangen bliver så glidende og naturlig som mulig. Som Laura s forældre kom vi frem til, at vi godt tør lade vores pige starte i skole, og at vi glæder os meget til at nyde denne nye del af hendes liv. Vi glæder os til at hjælpe hende med lektier og alt det andet der følger med, og sidst men ikke mindst forsætte med at være forældre til Laura samt udvise forældreansvar nu bare med et barn i skole. Som Laura s forældre kom vi frem til, at vi godt tør lade vores pige starte i skole August NUMMER 5 ÅRGANG 15 13

12 Skolestart set fra Forældrerådgivningens perspektiv For forældre er skolestart en vigtig begivenhed i deres barns opvækst. De både glæder sig og gør sig store bekymringer om, hvordan barnet vil klare sig i skolen, og hvordan deres samarbejde med skolen vil forme sig. De har mange spørgsmål, som de gerne vil have svar på, men ved ikke altid, hvor de kan henvende sig for at få svar på deres spørgsmål. Siden 2006 har Forældrerådgivningen i Skole og Samfund besvaret en del af de spørgsmål, forældre har ved skolestart. Det er disse henvendelser, der danner baggrund for denne artikel. Af Solveig Gaarsmand, leder af Forældrerådgivningen i Skole og Samfund Forældre den vigtigste støtte Skolestart er en begyndelse til mange års samspil mellem skole, barn og forældre. Forældre har behov for at være klædt godt på til at være forældre til et skolesøgende barn. Det er forældrene, der har den største betydning for barnets succes i skolen. PISA undersøgelserne viser det og forskning viser det. Derfor er det vigtigt for forældre at gøre sig klart, hvordan de kan støtte deres barn. Det handler ikke bare om at læse lektier med barnet, men meget mere om den daglige kontakt med barnet: at forældrene taler med barnet og sørger for fælles oplevelser, læser højt for det, roser og motiverer. tal og bogstaver, mens børnehaven har gjort meget ud af at forklare forældrene, at barnet har svært ved at indgå i legerelationer. Forældrerådgivningen forsøger at give forældrene nogle værktøjer til at træffe den bedste beslutning for barnets skolestart. Vi forklarer, hvad der forventes af et barn ved skolestart som f.eks. at kunne sidde stille og lytte, mens andre børn og voksne taler, at kunne modtage en kollektiv besked, at være helt selvhjulpen, at kunne etablere legerelationer, at være nysgerrig og motiveret for at lære etc. Fremover får skolelederen kompetence til at bestemme, om et barn skal gå en klasse om Fra skoleåret træder en ny lov i kraft, som gør børnehaveklassen obligatorisk Hvornår er barnet modent til skole Mange forældre henvender sig til Forældrerådgivningen i den daglige telefontid eller gennem Forældrerådgivningens brevkasse for at få råd om barnets modenhed. Nogle mener ikke, at deres barn er klar til skolestart og ønsker, at barnet skal vente et år, inden det starter skole. Andre er meget ivrige efter at få deres barn i skole, selv om børnehaven har rådet forældrene til at udsætte skolestart et år. Forældrene fokuserer ofte meget på, at barnet er meget ivrigt efter at lære Nye lovændringer Fra skoleåret træder en ny lov i kraft, som gør børnehaveklassen obligatorisk. Langt de fleste forældre har hidtil valgt at sende deres barn i børnehaveklassen, så loven kommer ikke til at skabe store ændringer. En anden lovændring, der træder i kraft, kan derimod godt komme til at give Forældrerådgivningen en del henvendelser. Fremover får skolelederen kompetence til at bestemme, om et barn skal gå en klasse om. Hidtil har det været sådan, at forældrene havde ret til at beslutte, om deres barn skulle fra børnehaveklassen op i første klasse, uanset børnehaveklasselederens vejledning og rådgivning. Modstri- 14 August NUMMER 5 ÅRGANG 15

13 MÅNEDENS profil dende meninger mellem forældre og børnehaveklasseleder har givet anledning til mange henvendelser til Forældrerådgivningen. I en del tilfælde har forældrene givet udtryk for stor bekymring om det fremtidige samarbejde med skolen, når de følte det nødvendigt at modsætte sig børnehaveklasselederens råd, fordi de ud fra deres eget kendskab til barnet hjemmefra og i barnets fritid havde en anden oplevelse af deres barn end børnehaveklasselederen gav udtryk for. Forældrerådgivningen har i en del tilfælde gjort forældre opmærksomme på, at de har ret til at henvende sig til PPR for at få PPR til at vurdere et barn, når parterne ikke har det samme syn på barnets modenhed. Vi gør forældrene klart, at det selvfølgelig er vigtigt at lytte til medarbejdere, der dagligt arbejder professionelt med børn, men det er lige så vigtigt, at de respekterer deres egen viden om barnet og går i dialog med skolen om deres oplevelse af skolens beskrivelse. Forældrerådgivningen har desværre også haft henvendelser, hvor der har været tale om direkte misinformation fra skolens side for at få forældrene til at træffe den beslutning om barnets skift fra børnehaveklasse til første klasse, som skolen ønskede. I disse sager har Forældrerådgivningen kunnet hjælpe forældrene med informationer om det retslige grundlag og foreslået forældrene at gå i skriftlig dialog med skolelederen eller skolechefen om problemstillingerne, så samarbejdet mellem skole og forældre kunne foregå etisk og forvaltningsmæssigt korrekt. De skoler, børnene bedst trives på, er skoler, som har en tydelig ledelse og en anerkendende tilgang til eleverne Skoleskift Der er frit skolevalg i Danmark. Derfor kan det undre, at Forældrerådgivningen har haft relativt få spørgsmål vedrørende skolevalg i forbindelse med skolestart. Det må tages som et udtryk for, at langt de fleste forældre vælger distriktsskolen til deres barn. De forældrehenvendelser, der alligevel har været, har handlet om skoleskift mellem børnehaveklassen og første klasse, skift i forbindelse med flytning og skift, fordi forældrene i løbet af børnehaveklassen har oplevet samarbejdsproblemer eller er blevet utrygge ved skolen. Det kan være p.g.a. meget vikardækning, medarbejdere, der skælder meget ud, eller meget uro i klassen. Hvis forældrene beder Forældrerådgivningen om råd til skoleskift, vil vi typisk råde dem til at kigge på skolernes hjemmesider, tale med bekendte, der kender en god skole og sidst, men ikke mindst: gå på besøg på skolen, så man kan opleve skolens kultur. De skoler, børnene bedst trives på, er skoler, som har en tydelig ledelse og en anerkendende tilgang til eleverne. Børn med særlige behov Forældrene til børn med særlige behov oplever tit skolestarten problematisk, fordi de først i sidste øjeblik får at vide, hvor deres barn skal gå i skole, eller hvor meget støtte barnet kan få. Forældrerådgivningen hører ikke sjældent fra forældre, at skolen bruger manglende ressourcer som begrundelse for mangelfuld støtte. Det er ikke en acceptabel begrundelse over for forældre, for loven lægger op til, at ethvert barn skal have den støtte, det har behov for. I sådanne tilfælde kan Forældrerådgivningen hjælpe forældrene med skriftlige henvendelser til kommunen eller til Klagenævnet i Undervisningsministeriet. Vi kan også deltage som bisidder ved møder med skole- og socialforvaltning for at hjælpe forældrene til at blive hørt. PPR Forældrerådgivningen har flere eksempler på, at skolen har forsøgt at gennemtvinge en PPR test Forældrerådgivningen har en del henvendelser fra forældre, som først i løbet af det første skoleår får en erkendelse af, at deres barn ikke udvikler sig så hurtigt som de øvrige elever i klassen, eller de får at vide, at deres barn er for uroligt. Når forældrene kontakter os, er det enten fordi de selv er blevet bekymrede og vil høre, hvad der kan gøres, eller fordi skolen ønsker, at forældrene skriver under på en indstilling til PPR. Hvis forældrene ikke er helt enige i skolens vurdering, kan det let blive et stridsspørgsmål mellem skolen og forældrene. Forældrerådgivningen har flere eksempler på, at skolen har forsøgt at gennemtvinge en PPR test ved at sige til forældrene, at de kan foretage testen uden om forældrene. Det er for så vidt korrekt, hvis det er imod barnets tarv ikke at blive testet, men i nogle tilfælde er der tale om manipulation af forældrene. Forældrerådgivningen kan informere forældrene om deres rettigheder og hjælpe med at få samarbejdet på rette spor igen. I forbindelse med indstilling til PPR har Forældreråd- August NUMMER 5 ÅRGANG 15 15

14 MÅNEDENS profil givningen haft flere henvendelser fra tosprogede familier. De føler, at skolen overdriver deres barns problem. Forældrerådgivningen har været bisidder for tosprogede forældre og oplevet, at de ikke blev korrekt oplyst om, hvad PPR var og kunne, eller hvorfor en test af deres barn var nødvendig, og hvad der ville ske efter undersøgelsen. De blev heller ikke oplyst om deres mulighed for at afvise en undersøgelse. For forældre er det af stor betydning at føle sig mødt og hørt af skolen Tillid og autoritetstro til skolen Forældre har stor tillid til skolen og er meget autoritetstro over for den. De ønsker et tæt samarbejde og stort informationsniveau. For forældre er det af stor betydning at føle sig mødt og hørt af skolen. Først når der opstår problemer, begynder forældrene at tvivle på, om deres barn er i det rette læringsmiljø. Det er i sådanne situationer, forældre kontakter Forældrerådgivningen. Vi kan hjælpe dem med at få overblik over deres rettigheder og genetablere samarbejdet, eller hjælpe dem til at finde en skole, der er bedre egnet for dem og deres barn. Vi henviser til informationsmateriale om skolemodenhed ( mange kommuner har pjecer og information på deres hjemmeside om emnet, ligesom både pædagogernes og lærernes faglige organisationer, BUPL og DLF, har det). Derudover kan vi give råd om, hvad forældrene selv kan gøre for at fremme deres barns modenhed og henviser i den forbindelse bl.a. til Forældrehåndbogen Mit barn skal i skole, der blev udgivet af Mejeriforeningen og Rådet for Større Færdselssikkerhed og Skole og Samfund i Det er en meget omfattende bog til forældre, hvor alle de vigtigste emner i forbindelse med skolestart bliver behandlet. Læs mere om Forældrerådgivningen på: Forældrerådgivningen kan kontaktes på tlf på alle hverdage fra 10 til August NUMMER 5 ÅRGANG 15

15 Skoleparat hvornår? Af Felicia Hoyda, uddannet pædagog og mor til to drenge D a jeg sendte min ældste søn i skole, var det med sommerfugle i maven både børnehaven og skolen mente, han var klar men jeg var ikke sikker, og var derfor meget spændt og nervøs. Skolestart og resten af skoleforløbet i børnehaveklassen gik godt! Han havde øjensynlig flair for det faglige, og dét selv om han kan være meget genert. Der er 14 måneder mellem mine drenge, og derfor stod jeg året efter i samme situation, med nr. 2, som havde alderen til at starte i skole. De første meldinger fra børnehaven var positive, og de mente, at han nok skulle blive skoleparat. Den næste melding, i foråret, var, at de nu alligevel var blevet i tvivl, bl.a. fordi han nogle gange fik præstationsangst og gik i baglås, hvis han ikke lige forstod de skolemodenhedsopgaver, han blev stillet over for. Næste melding fra skolen var, at de synes, han var umoden, og de kom med et lignende eksempel, som dét fra børnehaven. Jeg var noget overrasket, og prøvede at vende og dreje, hvad det gik ud på. Jeg var meget frustreret over udmeldingerne fra henholdsvis børnehaven og skolen Begge mine drenge kan være meget generte og tilbageholdende, men de er også meget forskellige. Den store er hurtig til at opfatte, som kan hænge sammen med hans store utålmodighed! Han har altid søgt grænser i langt større udstrækning. Min yngste er meget tålmodig, men også mere langsom. Han er meget rolig og har altid klaret sig godt socialt. Jeg var meget frustreret over udmeldingerne fra henholdsvis børnehaven og skolen, også fordi jeg følte, at de anfægtede hans personlighed og at de glemte at se alle de mange gode kvaliteter, han har. Skolen brugte ordet umoden gentagne gange, hvilket han måske også er. Men han er også rolig, tålmodig, venlig og socialt velfungerende. Efter min mening må det også være gode kvaliteter i skoleøjemed!? Efter mange svære overvejelser, og til trods for børnehavens og skolens tvivl, lod hans far og jeg ham starte i børnehaveklassen. Han var jo egentlig godt med i de fleste henseender, og tja det gik jo godt for den store, så vi satsede på, at det også ville gå godt for den lille. Børnehavens og skolens udmeldinger havde dog alligevel sået tvivl i mig, hvilket gjorde mig meget nervøs for hans kommende skoleforløb. Nu er han snart færdig med børnehaveklassen, og set i bakspejlet har det været et noget hårdt år for ham! Jeg tror, han har følt, at kravene har været store. Og der er også meget stor fokus på læring og faglighed sidde stille og høre efter! Det er i hvert fald min oplevelse! Jeg kan høre på ham, at han har manglet tid til at lege. Derimod har skiftet fra børnehave til fritidshjem været en stor gevinst for ham fritidshjemmet har været et fristed, hvor han selv har bestemt, hvad han ville lave. Skolens begrundelse for at lade ham gå om har været, at han er passiv og for initiativløs Min yngste søn tager endnu et år i børnehaveklassen, og jeg håber, at vi på den måde kan få taget skolepresset fra hans skuldre og at han kan finde større glæde ved at gå i skole! Skolens begrundelse for at lade ham gå om har været, at han er passiv og for initiativløs (han kigger meget ud af vinduet) i timerne og selvom han ligger cirka i midten fagligt, så er han for uinteresseret i det. Ved at give ham det ekstra år håber vi selvfølgelig på, at det også bedrer sig! Springet mellem børnehave og skole er efter min mening for stort. Måske kunne man med fordel gøre dette spring mindre! Og oplevelsen af, at skolen skal være på børnenes præmisser, tja den oplevelse sidder jeg desværre ikke inde med i skrivende stund Den udvidede undervisningstid for indskolingen har desværre trukket i den gale retning. Jeg vil påstå, at August NUMMER 5 ÅRGANG 15 17

16 TEMA om skoleparathed den sidste time, efter det store frikvarter, ikke er for børnenes ve og vel. Og at det kun giver børnene et større skolepres, som slet ikke er nødvendigt. Meningen er vel ikke, at børnene allerede i de første år skal blive skoletrætte, men tværtimod skulle de første skoleår gerne skabe nysgerrighed, glæde og lyst til skolen! Alligevel er skolen stadig ikke altid gearet til de umodne drenge Og oplevelsen af, at skolen skal være på børnenes præmisser, tja den oplevelse sidder jeg desværre ikke inde med i skrivende stund. Den rummelige skole, er det ikke dét, man kalder mange skoler i dag, også den mine drenge går på! Men så bør der også være plads til forskellige børn, også de børn, som er generte og tilbageholdende. De har også ret til den opbakning, så de hverken bliver overset eller glemt. I det hele taget sidder jeg tilbage med en følelse af, at skolens kriterier for, hvilke børn, der er skolemodne, er meget snævre. Derudover er det vel også meningen, at skolen skal fange de nystartede elever på det niveau, som de befinder sig på, og så arbejde derudfra, selvom jeg er velvidende om, at der kan være store niveauforskelle i en klasse. Og heri ligger naturligvis en udfordring for den enkelte lærer. Lige såvel som at piger og drenge er forskellige, og til alle tider har været det! Det kan ikke mere komme som en overraskelse, og alligevel er skolen stadig ikke altid gearet til de umodne drenge, hvor udfordringen for at fange deres interesse for det boglige er større! 18 August NUMMER 5 ÅRGANG 15

17 Skoleparathed Når vi tidligere talte om skolemodenhed, fremstod begrebet som et veldefineret kognitivt udviklingstrin hos barnet og dannede udgangspunktet for det gode skoleliv. I dag taler vi om skoleparathed, og begrebet dækker over en kompleks samling af forskellige dele af personligheden bl.a. den følelsesmæssige udvikling, de sociale kompetencer og det kognitive funktionsniveau. Derudover har vi i dag fokus på hele barnet i sin kontekst. Dvs. at barnets baggrund og familiære muligheder og støtte også spiller ind på vores vurdering af skoleparathed og ikke mindst, hvilken konkret skole, der er tale om. Af Lone Benn Thomsen, specialist i børneneuropsykologi Skolemoden eller skoleparat Når man vurderer et barns parathed til at gå i skole, må man også se på den konkrete skoles parathed til at modtage det pågældende barn. Nogle børn kan have behov og udfordringer i livet, som fordrer en særlig omsorg og støtte. Ved overgangen mellem børnehave og skole kan forældre og pædagoger/lærere fremme disse børns udvikling ved at sørge for meningsfulde pædagogiske strategier og strukturer, der tager udgangspunkt i barnets ressourcer og behov. Skoleparathed er således ikke absolut størrelse, men et samlebegreb, der ændrer indhold og vægtning af delelementer i forhold til barnet. Forudsætninger for skolestart Når barnet skifter fra børnehave til skole, skal det klare hverdagen på egen hånd i langt større udstrækning end tidligere. For de fleste børn betyder overgangen fra børnehave til skole også overgang til SFO. Barnet skal gennem sin opvækst i sin familie og gennem sin børnehavetid have tilegnet sig sprog, færdigheder, normer og sociale kompetencer, der ruster det til at kunne indgå selvstændigt i klassens fællesskab. Barnet skal være parat til at balancere mellem det kollektive og det individuelle, og det skal være parat til at modtage undervisning, her forstået som en villighed til at lytte og lære gennem både leg og mere vokseninstrueret undervisning. Barnet skal på egen hånd skabe bæredygtige kammeratskaber. Barnet skal være parat til at balancere mellem det kollektive og det individuelle De eksekutive funktioner Skoleparathed kan med børneneuropsykologiske begreber bl.a. belyses og beskrives ved hjælp af de eksekutive funktioner. De eksekutive funktioner er et samlebegreb, der indeholder planlægning og kontrol af følelser og adfærd, dømmekraft og fleksibilitet i tankegang, mentale forestillinger om opnåelse af nye mål, evne til at bruge feed back til at ændre strategier samt selvmonitorering. Nye opgaver Nye opgaver kræver problemløsning og handlinger, som barnet ikke har erfaring eller rutine med. Det udfordrende er, at man skal være kreativ i forhold til at løse opgaven, og at en ide fra et område kan overføres og justeres i forhold til en ny kontekst og derefter reelt føres ud i livet. August NUMMER 5 ÅRGANG 15 19

18 TEMA om skoleparathed Der stilles store krav til skolestarterne Forudsætninger og krav Ved start i børnehaveklassen eller Ny 1. klasse stilles krav til børnenes opmærksomhed i form af at kunne lytte og forstå både individuelle og kollektive beskeder. Barnets hukommelse skal være på et niveau, hvor indprentning og læring er mulig. Børnene skal kunne skelne mellem relevante og irrelevante sanseindtryk og have evnen til at styre deres opmærksomhed. Rent sprogligt skal et barn ved skolestart kunne beherske mindst et sprog, kunne lytte, barnet skal have et stort og relevant ordforråd og have grundlaget for at kunne indprente bogstaver og tal. Deres sproglige evner skal række til komplekse beskeder og være byggestenene i deres abstrakte tænkning, læring og problemløsning. De skal kunne navigere og reagere på egen hånd i form af at finde rundt på skolen. De skal have en spirende metakognition, hvor de kan forudse konsekvenser af handlinger og justere adfærd derefter. Der stilles store krav til skolestarterne, og igen skal det understreges, at børn ved skolestarten kan have forskellige forudsætninger, og nogle af børnene vil have brug for en særlig indsats eller pædagogisk støtte for at mestre skolestarten. Skolestarterne kommer til at opleve et fællesskab, hvor individuelle impulser og lyst skal tæmmes i forhold til fællesskabets interesser. Samtidigt skal de udvikle deres individuelle personlighed og identitet, deres eget engagement og lyst til læring og blive begejstret for undervisningen og dermed finde en balance mellem det individuelle og det kollektive. Regression ved skolestart er ikke ukendt En ny hverdag I børnehaveklassen vil der blive stillet krav til barnets eksekutive funktioner på en måde, hvor vi på en langt mere synlig måde vil lægge mærke til barnets færdigheder på dette område. For i børnehaveklassen skal man i langt højere grad kunne klare sig selv, både rutinerne og de nye opgaver: Når man i børnehaveklassen beder eleverne om forestille sig et af de dyr, som de holder af og lave en historie om det pågældende dyr sammen med sin makker og producere en lille bog med tegninger og tekst, så har man i den grad sat elevernes eksekutive evner og funktioner i spil. De nye børnehaveklassebørn er glade og forventningsfulde og vil gøre deres bedste for at blive gode elever. De skal mestre meget nyt på en gang. Kort sagt, de slider hårdt på deres eksekutive funktioner i starten og kan derfor være trætte og kede af det, når de kommer hjem fra SFO. Regression ved skolestart er ikke ukendt, og håndteres bedst ved at udvise forståelse og anerkendelse af, at barnet har klaret rigtig mange nye ting og forståeligt nok er træt. 20 August NUMMER 5 ÅRGANG 15

19 TEMA om skoleparathed Når et barn kan tale om sine stærke og mindre stærke sider vil det have en mere realistisk opfattelse af, hvad det kan klare Styrkelse af barnet i overgangen mellem børnehave og skole - selvanalyse, dialog og social forestillingsevne For at styrke børn i overgangen mellem børnehave og børnehaveklassen/sfo kan forældre interessere sig for barnets selvanalyse, her forstået som barnets evne til at sætte ord på sine stærke og svage sider. Dette kan man gøre i forhold til leg, motorik, opgaver i hjemmet, selvhjælpsfærdigheder mm. (Hvad er du god til? Hvordan? Hvorfor? Hvad ville du ønske var bedre?). Når et barn kan tale om sine stærke og mindre stærke sider vil det have en mere realistisk opfattelse af, hvad det kan klare selvstændigt eller sammen med en anden (en god ven), og dermed opnå flere succeser. Selvanalyse og træningen i at tale om problemløsning vil styrke barnets reelle evne til planlægning og løse nye komplekse opgaver. Fra barnets første dag i livet har sprog været et vigtigt element i dialogen mellem barn og forældre, og den er fortsat væsentlig i overgangen mellem børnehave og skole. Dialogen og oplæsning styrker barnets sproglige tænkning og dets forudsætninger for at lære at læse. Du kan styrke dit barns eksekutive funktioner ved at tale med det om, hvordan man organiserer sine handlinger i et målrettet forløb. Referencer: Anne Vibeke Fleischer og John Merland: Eksekutive vanskeligheder hos børn. Vurdering og indsats i praksis. dansk Psykologisk Forlag Anne Vibeke Fleischer: Set med børns øjne om menneskeforståelse Dansk Psykologisk Forlag Stig Brostrøm et al: En god skolestart Et samlet læringsforløb for dagtilbud, indskoling og fritidsordning. Rapport afgivet af regeringens skolestartsudvalg. Februar August NUMMER 5 ÅRGANG 15 21

20 Bertel Haarder superliberalisten der frygter liberalisme og frihed Arbejdstidsregler, bureaukrati, lærermangel og topstyring - denne artikel handler om Bertel Haarders to regeringsperioder set med kritiske øjne Af Frede Bräuner Den 10. september 1982 tiltrådte Bertel Haarder første gang som undervisningsminister. Manden, med lang højskolebaggrund, udlært i Grundtvigs frihedstanker og forfatter til bogen Slip Friheden Løs, gik straks til angreb på lærernes frie og liberale arbejdstidsregler. Som præsten der frygter Vor Herre, frygtede superliberealisten lærernes frihed. Der blev indført U-F-Ø-tid, hvor lærerne blev presset ned i skemaer og diagrammer Angsten for, at lærerne ikke arbejdede nok og evnede at administrere den tildelte forberedelsestid var drivkraften i den førte politik. Haarder demonstrerede stor selvsikkerhed og følte ikke behov for at rådføre sig med de implicerede lærere, ledere og fagfolk. Haarders filosofi har siden heddet: Tro og lyt ikke til andre, og stol ikke på andres evne til at håndtere frihed og liberalisme. Haarders angreb bar frugt. Nye overenskomster ændrede arbejdstidsreglerne radikalt. Der blev indført U-F-Ø-tid, hvor lærerne blev presset ned i skemaer og diagrammer, hvor det handlede om at få optjent timer nok til forskellige opgaver i forskellige blokke. Når opgaverne var udført, var der ikke tid til mere. Ordningen gjorde mange lærere nøjeregnende og perfide. Jeg oplevede engang en lærerflok skyde sig op af stolene som en flok synkronsvømmere, da de opdagede, at den aftalte mødetid var gået. Man oplevede lærere forlade forældrearrangementer efter et kvarter med forklaringen om, at tiden var opbrugt. Lærere begyndte at skrotte relevante arrangementer og udviklende aktiviteter. Ildsjæle, der før udførte et hav af frivilligt overarbejde, faldt til patten. Lærer, der ikke magtede de nye antiliberale arbejdstidsregler, fandt nyt arbejde. Hvert seminarium havde hver deres profil, studiemiljø, opbyggede traditioner og plads i lokalsamfundet Haarders fremfærd bar frugt på anden måde. I starten af 80 erne var læreruddannelsen yderst attraktiv, og lærergerningen havde høj status. Unge var parate til at flytte langt for at få indfriet drømmen på et af landets mange traditionsbundne seminarier. Hvert seminarium havde hver deres profil, studiemiljø, opbyggede traditioner og plads i lokalsamfundet. De studerende søgte ikke alene efter det faglige, men i høj grad dette givende miljø. I 1989 gik Bertel Haarder sammen med et flertal i folketinget til angreb på landets seminarier. Flere af de mest anerkendte, progressive og søgte steder, herunder Marselisborg Seminarium, blev lukket og sammenlagt med Århus Seminarium. Mistanken om, at 22 August NUMMER 5 ÅRGANG 15