Projektledersuccesens uddannelsesmæssige paradokser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektledersuccesens uddannelsesmæssige paradokser"

Transkript

1 Projektledersuccesens uddannelsesmæssige paradokser Suzi Lyng Hansen (SLH), lektor, cand.phil.; cand.comm. Medieproduktion & Ledelse, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Mobil Mail: Forskningsbaseret paper til Det Danske Ledelsesakademis årsmøde 2012 Resumé Paperet undersøger paradokset mellem projektledelses udbredte popularitet og utilstrækkelig professionalisering af praktisk projektledelse i Danmark. Projektlederkompetencer og uddannelsesbehov, der er velbelyste internationalt, kobles til dansk kontekst. Kompetencebehov set fra udbuds- og aftagerside undersøges på et felt, der ofte tilrådes bedre projektledelse: Danske reklamevirksomheder. Hvordan mødes projektlederbehov og -udbud hér? Analysen viser 1) Mangelfuld dækning af aftagerbehov på realkompetencer hos dimittender fokuseret mod projektledelse, 2) Forskellige syn på projektledernøglekompetencer mellem udbuds- og aftagerside, samt) 3) Utilstrækkelige kvalitetsfremmende mekanismer til at sikre løbende forbedring og afstemning af udbud- og aftagerbehov. Der er ikke et simpelt underskud i udbud i forhold til efterspørgsel. Nogle uddannelser for projektledere-in-spe ér ramt af krisen siden Andre har fin afsætning. Markedet bugner af private projektlederkurser og videreuddannelse. Videregående uddannelser kvalificerer til projektarbejde, og til projektledelse med diplom og master. Men markedet for og kvalificeringen til projektledelse i Danmark er hverken transparent eller kvalitetssikret for udbydere og aftagere. Afslutningsvis peges på behov for nærmere undersøgelse af, hvordan kvalificering og professionalisering af projektledelse kan komme rundt om dels en teoretisk, dels en empirisk barriere: International forskningsbaseret viden om projektledelseskompetencer har kun delvist gennemslag i uddannelsesinstitutionel praksis. Og rent aftagerbaserede input er nærmest per definition partielle med tilsvarende partiel validitet i forhold til realbehov. Fortsat økonomisk pres på reklame- og kommunikationsvirksomheder giver et kortsigtet behovsblik. Dét tjener næppe branchens eller projektlederes faglige behov på længere markedssigt. Og heri ligger både en uddannelsesstrategisk og praktisk, faglig-didaktisk udfordring. Paperet fremlægger resultater af egen dataindhentning, som pågår fortsat. Der kan af samme grund ikke citeres fra empiren i paperet uden efter skriftlig aftale med ovenstående. 1

2 Projektledersuccesens uddannelsesmæssige paradokser 1 Indledning Dette paper indgår i et nyt forsknings- og udviklingsarbejde af, hvordan kommende projektledere i kreative og tekniske processer i danske virksomheder kvalificeres teoretisk og praktisk via professionsuddannelse i Danmark. Arbejdet omfatter dels teoretisk undersøgelsesarbejde vedrørende forskning i projektledelseskompetencer; dels ny, egen empirisk forskning vedrørende en populær videregående projektlederuddannelse 1. Analysen sker på et praksisorienteret meso-niveau, der ifølge Collin 2012 hidtil har været underbelyst forskningsmæssigt specielt i spørgsmål om udvikling, styring og magt qua viden 2. I forhold til udbud, kvalitet og behov for projektledelsesuddannede stilles spørgsmålet: Er der relevant match mellem udbud, behov og efterspørgsel af projektlederuddannelse? hvori består manglende overensstemmelser i givet fald, og hvad er mulige årsager til eventuelle mismatch, modsætninger og paradokser på henholdsvis udbyder- og efterspørgselsside? Paperet undersøger indledningsvis, i afsnit 2, forskningsmæssigt begrundet viden om relevante projektlederkompetencer og profiler i international sammenhæng. Afsnit 3 skitserer kort aspekter af det nuværende udbud af projektledelsesuddannelse i Danmark, samt af branchekonteksten for dimittender og aftagere af projektlederprofiler i reklame- og kommunikationsvirksomheder. Afsnit 4 præsenterer hovedlinier i en caseundersøgelse blandt repræsentanter for aftagere af projektledere i danske reklamevirksomheder og tre årgange af dimittender fra uddannelsen i projekt- og procesledelse ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, professionsbacheloren medieproduktion og ledelse. Manglende match mellem udbud og efterspørgsel analyseres og diskuteres, og identificerede mangler og paradokser vedrørende projektledelseskompetencer i feltet mellem aftager- og udbyderside og konklusioner fra projektledelsesforskningen diskuteres. Afsnit 5 sammenfatter konklusioner og videre forskningsbehov. 2 Projektledelseskompetencer og projektledersucces 2.1 Projekter etableres for at fremme ekstraordinær indsats i forskellig kontekst Det er ikke overraskende, at projektarbejdsformen i Danmark som den øvrige vestlige verden på få årtier er gået fra at være en hippiemåde at være kreativ eller klog på til at blive en helt central måde at organisere gængs økonomisk forretningsaktivitet på (Whitley 2006, Turner & Keegan 2001, Christensen & Kreiner 1991). Projekter åbner i afgrænset tid og rum for særlige ressourcer og ekstraordinære, dedikerede kompetencer. I projektet er ingen ressourcer varigt allokeret udover det specifikke opgaveløsningsformål. Projekter er en ledelsesmæssig løftestang for unikke opgaveløsninger. Igen og igen. Projekters fundamentalt temporære karakter kan dermed tilbyde ledelser tre ting, som er i høj kurs i en foranderlig og konkurrencebetonet hverdag: Fleksibilitet, kreativitet og effektivitet (Sydow & Manning 2011). Som fastslået i Mintzbergs organisationsanalyser (Mintzberg 1989, ) må projekter forventes at forme sig forskelligt i forskellige typer organisation. Fordi nødvendige ledelsesopgaver med hensyn til formål, koordination, kontrol og kvalitetssikring altovervejende udmøntes forskelligt i en nyetableret pionérvirksomhed til forskel fra et professionelt fagbureaukrati, et innovativt adhocrati eller en international, divisionaliseret koncern. 1 Hansen 2013 samt Hansen og Thomsen Den teoretiske ramme for den konkrete empiriske analyse er baseret på Giddens 1989, Berger og Luckmann 1966 samt Collin 2012 og beskrives nærmere i empiriafsnit

3 Projektledelse har i dette perspektiv et praktisk udfaldsrum, der som minimum er lige så differentieret, som antallet af klassiske organisationsformer. Dette kan endvidere krydses yderligere med typer af projekter 3, vigtige brancheforskelle (Müller & Turner 2010), forskelle i projektniveau og strategisk scope (Partington, Pellegrinelli & Young 2005), samt kulturel kontekst, lokal, regional eller global udstrækning (Chevrier 2003) og meget mere. 2.2 Kontekst og dynamisk kapabilitet undervurderes i standardiseret projektledelse Til trods for den givne kontingens og store varians i projekter og deres kontekst i praksis, har feltet praktisk projektledelse tidligt haft en stærk bevægelse hen mod projektledelsesparadigmer udviklet især inden for ingeniørvirksomhed, bygge- og anlægsprojektering mv. I Danmark som internationalt har der kunnet iagttages stor optagethed af international standardisering af projektledelseskompetencer, specielt i erhvervslivet og den teknisk tunge uddannelsessektor (IT institutioner mv., hvorfra mange tidlige og tunge projektlederkarrierer da også er udsprunget.) Internationale organisationer som PMBOK, ICB: IPMA og APM BoK/ CRMP BoK m.fl. (Crawford 2000) har i 1980 erne og 1990 erne institutionaliseret omfattende, specificerede certificerings-systemer for projektledere-in-spe og mere erfarne projektledere. Der er udviklet en omfattende videre- og efteruddannelsesindustri, som principielt har defineret sig selv som generel og universel, men som branche- og industrisociologisk nærmere har været tegnet af ingeniøruddannede profiler med fokus på og erfaring fra fortrinsvis større og helt store, fagligt højspecialiserede ingeniørprojekter 4. Den ekspertise og teknisk prægede forståelse af kompetent projektledelse, som er opbygget herigennem har været kendetegnet af stort strukturfokus, mange værktøjer til styrings- og kontrolformål og en kvalitetsforståelse forankret i internationale standarder for projektlederkompetence forankret i store og mellemstore projekter specielt inden for industri, IT, tele, bygge- og anlægsarbejder 5. Men projekter indgår i alle typer organisationer i dag, og disse organisationer er igen, jf. Mintzberg, strukturelt og kontekstuelt mangfoldige og dele af større og løst koblede systemer. Som vist og argumenteret af Christensen og Kreiner udøves projektledelse meget ofte i komplekse, løst koblede systemer (1991og i kontekster med både stor tvetydighed (March & Olsen 1975) og mulige konflikter. Wysocki (2009) tegner udviklingen i projektledelsestyper frem til dag med begreber gående fra traditionel projektledelse, der er rationel-mekanistisk ingeniørpræget i forudsigelig ramme over agil projektledelse, som er tilpasnings-orienteret, smidig til såkaldt ekstrem projektledelse i helt åbne og dynamiske felter. Jeg anser selve denne kategorisering for i en vis grad at udtrykke det bastante viden- og uddannelsesmæssige paradoks i projektledelse som professionel disciplin: Det er gået meget langsomt med at indoptage kontekst- og relationsbegreber i disciplinen. Der savnes uddannelses- og professionsviden konsolideret i det faktum i, at kompetent projektledelse handler meget lidt om at nå stadig højere niveauer på en universel PMBOK-, IMPA m.v.-målestok og vældig meget om at matche et konkret projekts mål og omverdensforhold med et mest relevant projektledelses-metodedesign (Wysocki 2009). Og der savnes forståelse af, at korrekt match mellem projekt, organisation og omverden kræver samme dynamiske ledelseskapabilitet som al anden strategisk orientering (Johnson et al. 2011). 3 Fx typerne: IT/ICT, Bygge-Anlæg, organisationsudvikling/ou jf. Shenhar Som tidligt beskrevet klart af Christensen og Kreiner, Og som eksemplificeret ved Mikkelsen & Riis 2010, Kousholt 2010 m.fl. på dansk. Internationalt kan nævnes project management textbooks jf. Meredith and Mantel, 2006; Gray and Larson, 2008 m.v. samt professionsfaglige tidsskrifter som International Journal of Managing Projects in Business, International Journal of Project Management, Project Management Journal mv. 5 Project Management Institute 2008; Burke 2003: projektledelse som planning & control techniques 3

4 2.3 Holdninger mere end evidens for relevant og succesfuld projektlederkompetence? En af de største forskningsbaserede internationale undersøgelser af projektlederkompetencers betydning for projektsucces i praksis er gennemført af Lynn Crawford i forbindelse med et større PMI Research Conference-arbejde og første gang publiceret i 2000 (Crawford 2000). Crawford har forestået et omfattende litteraturstudie og stort kvantitativt sammenlignende datastudie, inddragende selvrapporterede data og data fra projektledere og overordnede. Hun analyserer originalkilder og data i mere end 350 projekter for korrelation på en række projektledelseskompetencer, oplevet projektsucces og uddannelse inklusive de internationale standardiserede projektuddannelser. Forskningskonklusionen er, at der ikke er evidens for nogen sammenhæng mellem formelle projektledelseskompetencer, anført projektsucces og etablerede projektstandarder (PMBOK mv.): there is little direct relationship between perceived performance in the workplace and the level of project management knowledge and experience reported against either project management standards or previous research findings. The competence of the project manager is clearly a vital factor in the success of projects, yet it remains a quality, that is difficult to quantify. (Crawford 2000:14) Crawfords store studie stækker dermed en god del af en omfattende, men forskningsmæssigt til da udokumenteret optagethed af projektlederprofiltyper og certificerede projektledelseskompetencer. Interessen for særlig afgørende projektledelseskompetencer er dog stadig stor. Senest er der ved to forskere med speciale i projektbaserede organisationer, Müller & Turner (2009) gennemført et nyt kvantitativt sammenlignende studie på eksisterende data kombineret med et nyt globalt online survey til projektledere i et stort antal lande. 2.4 Succesfulde projektlederkompetencer varierer i praksis på projekttype og kontekst Müller & Turner undersøger 15 særlig begrundede lederkompetencer opgjort på tre typer af kompetencer 6 : Intellektuelle, styringsmæssige og emotionelle kompetencer op imod typer af ledelsesstil og projekttyper samt selvangivet projektsucces. I datamaterialet uddrages derpå rapporterede projekter med entydigt højest succesrate for analyse. I redegørelsen for undersøgelsens metode ses god repræsentativitet set i forhold til undersøgelsens metodedesign. Müller & Turners integrerede analyse af eksisterende og nye data om projektlederkompetencer bekræfter delvis forfatternes forskningshypotese om, at der i forskellige typer af projekter vil forekomme forskellige typer af projektlederkompetenceprofiler 7. Herved foretages et kvantitativt velfunderet opgør med antagelsen om, at én form for projektledelse og én standard for projektledelseskompetencer vil passe lige godt på tværs af organisationer, brancher og projekttype. I forhold til projektlederkompetencer findes, at: - De undersøgte projektledere har indbyrdes flere fælles karakteristika på lederkompetencer end øvrige undersøgte (mellem)ledere, som er undersøgelsens kontrolgruppe. - I projektledergruppen scorer ledelseskompetencerne: ansvarlighed, kritisk analyseevne og sensitivitet højere end for andre ledere. - Kommunikationskompetence og udviklingskompetence har lavest score blandt de målte enkeltkompetencer hos projektledere sammenlignet med øvrige ledere (Müller & Turner 2010 s. 443). 6 IQ: Intellectual competencies; EQ: Emotional competencies, samt MQ: Managerial competencies, se bilag 1 for kopi af artiklens tabel 6 med alle 15 kompetencer 7 Datamaterialet bag undersøgelsen gennemgås detaljeret i artiklen (2009) inklusive angivelser omkring ikkeopfyldte hypotese-elementer. For et kvantitativt studie at være gør forfatterne meget ud af at redegøre for uventede afvigelser og ikke-konsistente findings. Det styrker i min optik troværdigheden af øvrige resultater. 4

5 Det generelle billede i forhold til de tre typekategorier af kompetencer, IQ, EQ og MQ, som måles (jf. bilag 1), er således, at projektledere scorer lige så højt gennemsnitligt som øvrige ledere i kontrolgruppen set på gennemsnit. Mens de i særlig grad succesfulde projektledere i højere grad scorer ekstraordinært positivt på emotionelle kompetencer og i mindre grad på styring/managermæssige kompetencer sammenlignet med øvrige ledere. Dette kan synes overraskende i lyset af, at netop MQ kunne forventes at være ekstraordinært påkrævede i projekter, der ofte antages i ekstraordinær grad selv at skulle institutionalisere styring af både projektet, dets ressourcer, deadlines og indhold, interessenter, skiftende kontekster mv. Resultatet peger, som jeg ser det, i retning af, at den meget store og detaljerede fokusering på styrings- og kontrolsiden af (projekt)ledelse, der ligger i de internationale standarder for ledelse, på mange måder er skabt til og i særlig grad hører hjemme i særlige typer af organisationer og i opgavetyper. Såsom meget investerings- og teknologitunge opgaver, i virksomheder med maskinbureaukratisk opbygning eller divisionaliseret form osv. 2.5 Projektlederes kompetenceprofil versus andre lederes kompetencer Vurderet på typer af projekter viser Mûller & Turners undersøgelse, at kombinationer af signifikante projektlederkompetencer slår forskelligt ud afhængig af projekttyperne ingeniørvirksomhed, IT/ICT eller organisatorisk forandringsprojekt. Dette vil ikke overraske nogen, der har Mintzberg in mente. Men set op imod den dominerende diskurs af standardiserede normer for projektledelse er resultatet interessant og klargørende. Der leveres således bredt kvantitativt belæg for, at succes i forskellige typer projekt i varierende kontekster opnås - ikke med én men med forskellige konstellationer og grader eller niveauer af projektledelseskompetencer. For projektledere af rapporteret særligt succesfulde projekter ses det,at: - Projektledere inden for organisationsudvikling står stærkt på samtlige kompetencer, med overvægt af EQ kompetencer - Projektledere i ingeniørprojekter fremstår relativt stærkest på IQ kompetencer - Succesfulde projekter på tværs af det samlede analysematerialet havde projektledere, der søgte at engagere medarbejdere aktivt i hele projektet snarere end at fokusere på projektmålet eller en etapevis involvering (Müller & Turner 2010 s. 446). 2.6 Projektledelseskompetencer (må) videreudvikles i konkret kontekst og praksis I forhold til Shendars, Müller & Turners m.fl. pointe om, at der ikke er ét projektledelsesformat, som passer alle projekter; kan det således slås fast, at ja, der er nok grundlæggende og centrale basale projektledelseskompetencer, som alle projektledere må besidde et minimum af (jf. i øvrigt også Crawford 2003). Det er almene ledelses- og samarbejdskompetencer, som der uddannelsesmæssigt kan og skal sikres kvalificeret uddannelse i. Med Crawford, Müller & Turner kan det endvidere fremføres, at projektledelseskompetencer et godt stykke ad uddannelsesvejen slet ikke adskiller sig fra andre generelle ledelseskompetencer med hensyn til grundlæggende kvalificering i ledelse af og samarbejde med andre mennesker i forskellige kontekster. Der er visse mål af kompetencer med hensyn til styrings-, intellektuel og emotionel kapabilitet, som fordres for at kunne udfylde ledelsesroller i forhold til opgaver og andre mennesker succesfuldt både i organisationer bredt og i projekter bredt. Når det imidlertid kommer til betingelser for virkelig succesfuld ledelsesudøvelse i projekter, vil der være behov for dels viden om kontingens og varians i organisationer og projekter og for at videreudvikle kompetencer i dybden med henblik på mestring af de for en profession kritiske spidskompetencer i forhold til opgavetype, projektkontekst, brancheforhold mv. 5

6 Det kan her virke oplagt at koble indsigten fra Müller & Turners studie om forskellige grader eller niveauer af kompetence hos de fremanalyserede særligt kompetente, succesfulde projektledere til almene og klassiske taksonomier for kompetenceudvikling hos Bloom, Biggs, Dreyfuss & Dreyfuss m.fl. (jf. også Andersen & Tofteskov 2008). Dette sker imidlertid ikke hverken hos Müller & Turner, eller i øvrigt i de andre kortlagte projektledelseskompetenceanalyser. Det er en øjensynlig mangel, som dette paper senere skal vende tilbage til. Summen af kompetencer kalder endvidere også på et ekstra begreb for at fange det kummulative element når flere kompetencer samles i en konkret professionels praksis. Jeg forslår dynamisk kapabilitet som med Johnson et al. kan defineres som an.. ability to renew and re-create [your; ed.] strategic capabilities to meet the needs of changing environments (2011:85). Ser vi kompetencer som udviklede via mødet mellem viden, færdigheder og afprøvning i praksis, så er dynamisk kapabilitet kompetencernes faktiske anvendelsesværdi i en omskiftelig verden. Kravet om grundigere udforskning af projektledelsens realkompetencer i praktisk kontekst og i flere forskellige brancher finder man til gengæld i både internationale og national forskning. Det ses i kvalitative studier på dansk grund ved Eskerod og Riis (2009), hvis arbejde peger på, at den største værdiskabelse i projektledelse ikke kommer fra løsrevet fokus på metode og værktøj som sådan. Ligeledes på dansk grund har Pagh (2012) undersøgt det felt, som projektledere uden formel ledelsesstilling indtager i moderne organisationer som koordinatorer, tovholdere og teamledere. Pagh konstaterer, at Hybriden leder uden formelt personaleansvar er med dens krydsning af faglighed og ledelsesansvar populær i organisationerne, men samtidig en meget vanskelig ledelsesdisciplin. Også her peger forskning på nødvendigheden af kontekst- og situationsforankring af de kompetencer, som kræves for at lykkes i systemer af løs kobling og betydelig uklarhed om formel og uformel rolle og magt. Forskningskonklusioner på baggrund af tilsvarende empirisk analyser i forskellige og foranderlige miljøer internationalt understøtter hele praksisdimensionen tydeligt. Der ses således et både forskningsmæssigt og praktisk begrundet behov for mere projektledelsesnær forskning. Cicmil m.fl. ser sammenfattende et stort, udækket forskningsbehov: on praxis, on content-dependant judgement, on situational ethics and on reflexivity which enables social actors to see how power actually functions in context. (Cicmil et al s. 675). 2.7 Opsamling Projektledelseskompetencer og dynamisk kapabilitet Forskning internationalt peger samlet set hverken på at opløfte internationale standarder for projektledelse a la IPMCA, PMBoK m.v. til det videregående uddannelsessystem eller gøre specifikke projektlederprofiler til universelt grundlag for projektledelsesuddannelse 8. International og dansk forskning peger på at sikre bedre forankring i almene faglige organisations- og ledelsesdiscipliner, at integrere såkaldte soft skills mere i projektledelse generelt, og fremfor alt opøve kontekst-forankrede realkompetencer via systematisk afprøvning i specifikke professionelle miljøer i praksis. En første del af kompetenceporteføljen er teoretisk, faglig viden, der, jf. Crawford, Müller & Turner m.fl., har betydelig fællesmængde med anden ledelsesuddannelse (typisk økonomi, organisation, ledelse, kommunikation, projekter og samarbejde, marked, afsætning, teknologi og innovation, internationalisering m.m.). En anden del er professionelle arbejdsfærdigheder som er nødvendige for dels at beherske professionelle metoder (analysemetode og -modeller, kalkulationer, præsentationer, agen- 8 Forskningsfeltet IQ, EQ, MQ kompetencer bør analyseres yderligere, herunder gerne via praksis-studier. 6

7 daer, værktøjer m.v.), som har vist deres kvalitet inden for praktisk organisations- og ledelsesarbejde, og som kan anvendes i en bred vifte af situationer og organisationer; og dvs. forholdsvis kontekstuafhængigt. Heri indgår såvel såkaldte hard skills (MQ-relaterede) som soft skills (EQ-relaterede). En tredje og i forhold til erhvervsvalg og karriere helt afgørende del af projektlederkompetenceudviklingen er dernæst den afgørende konkrete branche-medie- og konteksttilpassede del af uddannelsen, jf. Cicmil et al. Denne vil både være vidensbaseret og i en hvis udtrækning færdighedsbaseret; hvad er de særlige omverdens-, organisations-, ledelses- og samarbejdsformer, der præger særligt den sektor/industri/branche som projektlederprofilen skal udøve sit virke i? Opsamlende tegner der sig et behov for en flerdimensionel og gradvis kvalificering til de nødvendige projektledelseskompetencer. Projektledelseskvalitet kan aktivt fremmes af opmærksomhed på bl.a. projektledelsestræning i praksis og yderligere understøttes af kvalitetssikring via refleksion, afprøvning af egne kapabiliteter, og gerne via nye former for eksaminering 9 og transparent akkreditering. Så vidt forskning og teori om og i praksis for projektledelse. Det følgende afsnit skitserer kort markedet for udbud af projektledelsesuddannelse herhjemme, som aftagere og konkret reklamevirksomheder orienterer sig i. 3 Udbud af projektlederuddannelse Alment og ift. projektledelse på reklamebureauer 3.1 Projektlederuddannelser i Danmark svingende transparens og kvalitet Markedet for projektledelse er i Danmark som internationalt en del af det samlede marked for lederudddannelse og lederudvikling - og er paradoksalt underbelyst økonomisk set. Totalmarkedet for ledelsesuddannelse er ekspanderet i takt med, at stat og kommuner siden 2007 har fået allokeret midler til lederuddannelse på diplom- og masterniveau 10. Stigningen i kursusdage og årsstuderende for specielt projekt-/procesledelse i forhold til øvrige ledelsesdiscipliner på tilsvarende uddannelsestyper er illustreret i tabellen herunder 11. Tabel 1: Efter- og videreuddannelse, Danmarks Statistik, 2012 (egen tabel) Kursister Uddannelsesemne Vækst (pct.) Diplom Projektledelse ,3% Master Projektledelse og procesforbedring Fra 0 til 108 på 4 år Anden ledelse Ledelse, AMU hand/adm % Ledelse, diplomudd. Årselever Diplom Projektledelse ,5% Master Projektledelse og procesforbedring 0 15 Fra 0 til 15 på 4 år Anden ledelse Ledelse, AMU hand./adm. - Ledelse, diplomudd ,0% Udover udbydere i eller under internationale certificeringsbureauer, jf. afsnit 1, er et stort antal danske private rådgiver- og konsulentfirmaer leverandører af projektlederkurser, - seminarer mv. i egen tilvirkning. I tillæg udbyder offentlige handels-, samt mellem- og lange 9 Herunder med metoder kendt fra den almindelige voksenuddannelse og videregående uddannelsessektor, jf. Wahlgren 2002, Wahlgren og Aakrog 2012, samt Andersen og Tofteskov Som led i trepartsforhandlingerne i 2007 afsattes 200 mio. over fire år til uddannelse af kommunale og regionale lederes (http://www.eva.dk/presse/pressemeddelelse/2012/ lederuddannelse-giver-bedre-ledere). 11 Danmarks Statistik:

8 videregående uddannelser de nævnte uddannelser på diplom- og masterniveau. Endelig tilbyder også enkeltpersonvirksomheder træning og coaching i projektlederskab mv. I 2011 betegner en repræsentant for selskab for Dansk Projektledelse, fra IPMAs formelle repræsentation i Danmark, situationen på det boomende marked for projektlederuddannelser med ordene: Uigennemskuelig.. Det er vældig uigennemskueligt. Situationen er den, at markedet nærmest er overfyldt med uddannelsestilbud, så behovet for at skabe en gennemsigtighed er blevet større. 12 Tværgående koordinering af certificering i de mange privatudbudte projektlederuddannelser i forhold til IPMA internationale standarder foreslås af samme talsperson 13. Måske som led i opretholdelsen af egne faglige professionsstandarder (jf. Whitley); måske som led i beskyttelse af egen (legitim) interesse i at beskytte økonomiske konkurrencefordele på et marked, man selv har været med til at udvikle 14. Andre standardiseringstiltag såsom ISO 21500, Dansk Standard, er også under udvikling. Fælles for disse er, at de er private, frivillige og dermed ikke omfatter det fulde markedsudbud. En lang række uddannelser og kurser opfylder endvidere andre standarder end IMPA (lignende) eller trækker på andre typer faglighed, såsom: Systemisk projektledelse, dynamisk projektledelse, projektledelse i staten osv. Her varierer kvalitetssikringen tilsvarende. Særligt for de videregående uddannelser gælder, at de i stigende grad vurderes ud fra løbende kvalitetsevalueringer og eksterne akkrediteringer. Foreløbige resultater fra vurderinger af en række nye lederuddannelser peger på forholdsvis væsentlige mangler til dato (Altinget 2012). ACE og EVA arbejder med en række kvalitetsfremmende tiltag både i form af skærpede kriterier for udbud af nye uddannelser (ACE 2012), og via akkrediteringer. For aftagere og kunder/brugere af projektledelsesuddannelse er det dog p.t. stadig et marked med mange valgmuligheder, mangelfuld gennemsigtighed og kvalitetssikring. 15 Den brede vifte af projektlederuddannelser er skitseret nedenfor, eksklusive nogen yderligere kobling til niveauer af formel uddannelsesgrad (opnået bevis, titel m.v.) samt kvalitet, akkreditering o.lgn. 16. Tabel 2: Oversigt over udbydere af projektlederuddannelse, DK 2012 (egen tabel) Udbydere af projektlederuddannelse, DK 2012 Specialiserede intern. standardiseringsinstitutioner Private Kursus- og uddannelsesvirksomheder Større konsulenthuse og rådgivervirksomheder Selvstændige enkeltmandskonsulenter, coaches mv. Andre private udbydere Universiteter, almene Offentlige Universiteter, m. fokus på erhvervsliv (CBS, AAU...) Universiteter m. speciale i projektarbejde (RUC, AAU) MVU er, CVU er m.v. Erhvervsakademier, handelsskoler m.fl. Andre offentlige indirekte formidlere og udbydere Niveauer/kvaliteter o Kursusbeviser o Certifikater jf. int. standarder o Diplom o Ba, professions-ba o Master o Kandidat o Ph.d. o Andet I det omfang reklamebranchen aktivt ønsker og søger uddannede projektledere er der således et righoldigt, varieret, men også uigennemskueligt markedsudbud at vælge imellem. 12 Ingeniøren Nævnes konkret af kilden bag interview i note 16; uddannelsesverifikatør i IPMA. 14 Nogle certificeringer er varige; andre skal generhverves regelmæssigt for at oppebære ret til fortsat brug af den certificerede titel; det gælder fx hvert 5. år for IPMA certificering niveau B, C og D. 15 En simpel googlesøgning viser projektlederuddannelse et-,to-dages- & weekendkurser til længerevarende moduler og med en bred vifte af mulige beviser, diplomer og certifikater som bevis for uddannelseskvalitet. 16 Kvaliteten i en række universitets-masteruddannelser kritiseres af ACE-DK 2012, som stiller skærpede krav fremover til nye masteruddannelser for at sikre tilstrækkelig høj kvalitet. Nov afvises i tråd hermed et større antal ansøgninger om uddannelsesgodkendelser end hidtil hos ACE-DK. 8

9 3.2 Kontekst for behov for projektledelse og -uddannelse i reklamevirksomheder i DK Reklamebranchen i Danmark omsatte i 2010 og 2011 tal for mere end 11 mia. kr. 17 Branchen har i en årrække oplevet udfordringer på både indtjening, forretningsplatforme og intern organisering. I årene blev reklamevirksomhederne konkret kritiseret for ikke at forstå betydningen af professionel ledelse af projekter for den samlede forretningsudvikling i virksomhederne. - Elendig planlægning i reklame- og PR-branchen, Børsen, på baggrund af omfattende Maconomy interviewundersøgelse, vil reklamebureauerne lave bedre løsninger, tjene flere penge og binde stærkere bånd til annoncørerne, er projektledelsen et af de områder, der skal opprioriteres (Bechman, Kommunikationsrådgiver og forfatter, 2008) Brancheanalyser viser nu, at omsætning nok er lavere end før den internationale finanskrise, men at bureauerne har fremgang på bruttofortjeneste (svag) samt god vækst på andre centrale nøgletal. 18 Den negative udviklingstrend er i høj grad vendt via rationaliseringer og besparelser. Gennemsnitligt faldt beskæftigelsen fra med 25% bureauer gik konkurs i Reklamebranchens virksomhedsledere må i disse år reformulere deres strategier for bærende forretningsideer i lyset af udbredt mediekonvergens, opbrud i ejer- og organisationsforhold samt en fundamental digitalisering af hele ydelselsfeltet inden for moderne reklame og kommunikation 21. Indholdssiden og forbrugernes betalingsvilje ændrer sig markant i de her år 22, og reklameindsatsen spejler dette 23. Historisk har reklame- og kommunikationsbranchen beskæftiget et mix af selvlærte talenter med stort drive ; en del med lange videregående uddannelser (humanister og djøf ere); mellemlangt uddannede journalister samt designere og andre såkaldt kreative. Bureauerne har internt organiseret disse forskellige talenter og professionelle profiler i alt fra full service divisionaliserede organisationer, over matrix-baserede fagbureaukratier til rene adhocratier med operationelle projektteam. Konsolideringen i disse år sker især på bekostning af de store, tunge organisationsformer og med en bevægelse hen imod smalle og projektbaserede virksomhedsformer (Whitley 2006, Mintzberg 1989): Hvor nogle store spillere i branchen har givet op, har andre omorganiseret og outsourcet for at matche ændrede markeds- og konkurrencevilkår....de nye bureauer, der er vokset frem i løbet af krisen. De er kendetegnet ved at være organiseret på en helt anden måde med få forskellige afdelinger og ansatte. Det er bureauer, der fokuserer på at finde den bedste strategi for kunden og efterfølgende finde de folk, der er bedst til at løse opgaven Siden ses fremgang på branchens nøgletal på driftsresultater, aktiver, egenkapital og - forrentning mv.; kun i soliditet noteres -2,1% jf. Berlingske Analyse Faqtum Brancheanalyse, samt Berlingske Business/Markedsføring (http://danskemedier.dk/nyhed/reklame-og-mediebureauers-omsaetning-steg-87-procent-i-2011/.) 21 Hvorvidt der med mediekonvergens og brancheglidninger stadigvæk er tale om en branche i klassisk forstand kan diskuteres. CEO i PeopleGroup, Bjarne Spellerberg har foreslået betegnelsen reklameindustrien i stedet, Hansen Paperet anser spørgsmålet for centralt men afstår for videre drøftelse af definition her. 22 Opbrud. Strømninger og bevægelser i markederne for film, tv, bøger, musik, spil og journalistik 2011 Kontrabande Reklamebranchen afspejler, hvad der sker i resten af samfundet, for i krisetider er det markedsføringsbudgettet, der bliver skåret i først, Henrik Dyring, DRRB, i Close-up på reklamebranchen, Berlingske Berlingske

10 Det er forventeligt, at brancheudviklingen betyder både øget behov for og øget erkendelse af behovet for professionel projekt- og procesledelse i alle bureauer udover den simple opstartsvirksomhed (jf. udvikling fra pionérvirksomhed til fagbureaukrati eller divisionaliseret form hos Mintzberg). Såvel brancheorganisationen DRRB som de enkelte bureauer har tradition for at medvirke aktivt til uddannelse, videre- og efteruddannelse af medarbejdere 25. Lukningen af branchens egen Reklameskolen i 2004, begrundet i økonomi, har formentlig påvirket ansættelsesmønstret noget. Bureauerne ansætter i dag gerne dimittender med lange uddannelser såsom cand.merc. fra CBS, samt bachelor- og professionsbacheloruddannelser inden for medier, afsætning, journalistisk, design fra det mellemlange uddannelsessystem. Heri indgår også projektlederuddannede fra professionsbacheloruddannelsen i Medieproduktion og Ledelse (MPL) ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Herfra har der i perioden i gennemsnit været afsat mellem 10 og 20% af en årlig årgang på ca. 35 til reklamebureauerne 26. Branchen har imidlertid fortsat egne interne uddannelsestiltag, herunder nogle målrettet kandidater fra de lange videregående uddannelser, hvilket indikerer fortsat udækkede behov Opsamling og delkonklusion Behovet for øget professionalisering i projektledelse er ikke blevet mindre interessant i forhold til den danske reklamebranche siden Outsourcing, kernefokusstrategi og opgaveløsning via netværk, fra opgave til opgave, vil alt andet lige øge organisationers koordinationsbehov og dermed øge behovet for større ledelsesmæssig styring, ledelse og optimering af projekter og processer i reklamebureauerne. Samtidig er markedet for projektlederuddannelse blevet væsentligt større men ikke nødvendigvis bedre eller mere transparent set med aftagerøjne. Det er på den baggrund forventeligt, at den empiriske analyse vil vise, at: Reklamebureauerne har et velerkendt behov for projektledelse og uddannelse, der afspejler ændringer i marked og egne branchekonsolidering Synet på typer af kompetencer og færdigheder hos dygtige projektledere i den kreative reklamebranche vil rumme nogle af de såkaldt almene lederkompetencer og soft skills, som analyse og diskussion i afsnit 2 viste var relevante uden for klassisk konstruktions- og ingeniørkontekster, samt at Bureauernes projektlederuddannelsesbehov formentlig fortsat ikke matches fuldt i markedet. 25 PeopleGroup A/S har eksempelvis siden 2008 haft eget såkaldt graduateprogram, et toårigt internt forløb, for intern uddannelse til projektleder pba. f.eks. cand.merc.eksamen. 26 Christensen, 2009, F.eks.: Efteruddannelse udbudt af bureauer selv på topniveau, projektleder og plannere/leder-in-spe. nu genopliver bureauernes brancheforening i princippet Reklameskolen ved at lancere et uddannelsesprogram, der er målrettet alle lag på bureauerne.. Brancheinitierede aftaler om mulighed for efteruddannelse ved The Institute of Practioners in Advertising (IPA) i London. Hvis vi vil have udvikling og vækst i branchen, bliver vi nødt til at investere i uddannelsen af vores medarbejdere også i en tid hvor der er pres på budgetterne. ; jf. adm. direktør Mona Juul. 10

11 4 Case: Projektlederuddannelse & danske reklamebureauer - Match og mismatch 4.1 Den videre analyse og databaggrund Analysen i det følgende trækker, udover på tilgængelige branche- og dimittendundersøgelsesdata jf. ovenfor, på resultater af en aktuel, egen undersøgelse. Undersøgelsen omhandler oplevet uddannelsesindhold, kompetencebehov generelt og i forhold til projektledelse blandt dels direktører og partnere i reklamevirksomheder, og blandt dels uddannede fra professionsbacheloruddannelsen medieproduktion og ledelse. Den egne undersøgelse består af en dels kvantitativ, dels en kvalitativ del; dataindsamling til dato er gennemført i oktober-november 2012; yderligere dataindsamling pågår fortsat 28. Der er gennemført interview med chefer på direktørniveau samt gennemført en kort spørgeskemaundersøgelse blandt disse og et yderligere antal direktører og partnere i reklamebureauer 29. I dette paper refereres og analyseres et udvalg af resultater. Analyse af resultaterne af undersøgelserne pågår stadig og vil blive publiceret samlet, når det fulde datasæt foreligger 30. Der må af denne grund ikke citeres fra empiren i paperet uden efter skriftlig aftale. 4.2 Branchebehov - og nye behov? Analysestrategisk ramme I det følgende analyseres og diskuteres projektlederkompetencer og projektlederuddannelsesbehov i forhold til danske reklamevirksomheder med afsæt i paperets afsnit 2 og 3 og særskilt fokus på professionsbacheloruddannelsen i medieproduktion og ledelse ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Uddannelsen i medieproduktion og ledelse er rettet mod medieproduktion og afsætning generelt og uddanner bachelorer, der skal kunne organisere, styre og bidrage til konkrete såvel som strategiske processer, der involverer medieproduktion, ledelse og kommunikation (jf. BEK lov. 735). Uddannelsen er således bredt og forholdsvis åbent designet på bekendtgørelsesplan. Samtidig rummer den eksplicitte nøgleelementer forbundet med kernen i ledelse og organisationsstyring: Intern koordinering og formålsretning af opgavevaretagelsen (Mintzberg 1989 og ). Jf. afsnit 3.2. ansætter reklamevirksomheder de facto en god del af de uddannede fra medieproduktion og ledelse (Christensen ). Der er samtidig tale om en uddannelse, som historisk har sit udspring i en klassisk teknisk trykkerikultur, og som dermed ikke nødvendigvis målretter sig eller er responsivt agerende i forhold til behov i eksempelvis moderne smarte reklamevirksomheder. I et rent afsætningsøkonomisk perspektiv vil det være forventeligt, at MPL-uddannelse og uddannede vil orientere sig mod nye behov i markedet i takt med, at deres hidtidige marked for ansatte i trykkerierne svinder ind. I et perspektiv, jf. dette papers afsnit 1, med vægt på tvetydighed (March & Olsson), løst koblede systemer (Christensen & Kreiner) og duality-ofstructure i samspillet mellem uddannelsesaktører og -strukturer (Giddens), kan dette ikke tages for givet. I de konkrete samspil mellem løstkoblede systemer er tvetydighed normen. 28 Undersøgelsens spørgeskemadel blandt MPL-uddannede omfatter alle nyuddannede på årgangene 2010, 2011 og Den er gennemført oktober-november 2012 i den samlede population på 106 dimittender. I tilknytning til dimittendundersøgelsen er der påbegyndt kortlægning af behov og synspunkter i min. 30 aftagervirksomheder. Der er gennemført fem kvalitative interview på direktørniveau i reklamebureauer samt e- survey blandt samme chefer og et yderligere antal respondenter valgt blandt Top-20 virksomheder i seneste brancheanalyse, Berlingske Business 2012, samt blandt virksomheder, der har haft MPL-studerende i praktik, som også alle har svaret. Caseanalysens data er opgjort kvantitativt, på et dog begrænset samlet datagrundlag, i og med at dataindhentning stadig pågår. Den kvantitative dimittendundersøgelse er fuldt afsluttet med en samlet svarandel på 61%. For undersøgelsens statistikdel står Marjun Thomsen, BA, stud.soc. i samfundsfag og matematik, KU 29 For yderligere om undersøgelsen, metode mv., Hansen og Thomsen Hansen og Thomsen

12 Teoretisk-metodisk arbejdes der i den følgende analyse, jf. afsnit 1, ud fra duality of structure-perspektivet, hvor uddannelsesinstitutionelle strukturer, in casu i de videregående uddannelser på såvel makro- som meso- og mikroniveau er both constraining and enabling (Giddens 1989 s. 25) for de praksisser, der udfolder sig i systemerne. Aktører i uddannelsesinstitutioner og aftagervirksomheder antages at være både interagerende og reflekterende medskabere af samme strukturer (Giddens 1989, Berger & Luckmann 1966). Aktørerne i uddannelsesinstitutioner indgår tillige i interessebaserede kampe om viden- og praksismagt i forskellige dele af de uddannelsesmæssige produktionskæder og agerer med forskellige påberåbelse af legitimitet i forhold til professionsidentitet og politiske agendaer (Thorslund 2012, Madsen 2003, EVA 2012). Vi kan med andre ord aflæse uddannelsespolitiske strategier og politikker på makroniveau, men vi kan ikke slutte til, at intentioner heri siver ubesværet (endsige lykkeligt og let ) videre via øvrige niveauer og ud i det enkelte undervisningslokale i pagt med alle planer. Strategisk arbejde i det moderne forretningsliv er i høj grad emergerende (Mintzberg 1989, Johnson m.fl. 2011); det er, antager dette paper, uddannelses- og uddannelsespolitisk strategi også. 4.3 Afsætningsbilledet for professionsbachelorer i medieproduktion og ledelse Professionsuddannelsen i medieproduktion og ledelse (MPL) er målrettet organisationer, der arbejder med medier eller medieteknologi (BEK 2008). Uddannelsen er fagligt koncentreret om I: medieproduktion, II: ledelse og kommunikation, samt III: valgfag og praktik. Bekendtgørelsen har ingen eksplicit målsætning om at uddanne projektledere. I de studieordninger, som de undersøgte årgange er dimitteret under, bruges benævnelsen øjensynligt ikke før 2009 og i denne kun en enkelt gang. Konkrete brancheaftagere som reklame- eller mediebureau indgår ikke i hverken bekendtgørelse eller studieordninger (SO ). Professionsbacheloruddannelsen i medieproduktion og ledelse udspringer af den traditionsrige og stolte lederuddannelse for den danske trykkeri- og mediebranche ved den tidligere Grafiske Højskole, stiftet af Aller og Thal-Jantzen i 1943, og fusioneret med Danmarks Journalisthøjskole i 2008 (Lov 113). Trykkerierne har i særlig grad haft faldende omsætning, marked og ansatte i en årrække 31. Dette har naturligt præget afsætning af MPL-dimittender hertil negativt. Uddannelsens særkende er stadig klassisk trykt og teknisk medieproduktion. Beskæftigelsesgraden for MPL dimittender har siden 2006 været vigende, men er på intet tidspunkt målt til under 83% og ledighedsprocenten ikke over 17 i løbende dimittendundersøgelser (Christensen ). Udviklingen for MPL-nyuddannede viser, jf. den følgende figur 1 ikke overraskende stigende ledighed siden krisen i finanssektoren og dermed reklamebranchen i Sammenholdes MPL ledigheden imidlertid med ledigheden for DJØF-nyuddannede, der tillige med job i stat, kommuner og rådgivningsfirmaer også indtager stillinger på reklamebureauer som ledere, specialister og projektledere, jf. afsnit 3.2, er den målte ledighed for MPL ere dog stadig lav. Figur 1 giver grundlag for at fremhæve en række iøjenfaldende forhold, som listes i det følgende

13 Figur 1: Ledighed blandt nyuddannede 32, (pct.), MPL-DJØFuddannelserne, 2012* - MPL-dimittendledighedskurven følger - om end på markbart lavere niveau - DJØFledighedskurven fra sommer 2005 til sommer Fra sommer 2010 går de to kurver markant og brat hver sin vej - MPL-ledighedskurven knækker - først i 2010, og nok engang sommer 12 - DJØFledighedskurven stiger i samme periode fortsat - til en situation sommer 2012 med mere end 4 ledige ud af hver 10 nyuddannede DJØF ere. Afsætningen af MPL-uddannede ligner i denne sammenhæng en åbenbar succes, der i et vanskeligt marked er i stand til at møde de kompetence- og uddannelsesmæssige behov, som primære aftagergrupper har. Studenteroptaget på MPL-uddannelsen har indtil 2010 været 40 studerende årligt, hvoraf er dimitteret. Sammenholdt med andre professionsuddannelser er MPL-optaget dermed lavt. Fra 2010 er optaget øget med 50%. Af 60 optagne i 2010 forventes ca. 56 at dimittere Uddannelsens dimittender ansættes, viser hidtidige såvel som den nu gennemførte dimittendundersøgelser i virksomheder, der arbejder med medieproduktion og ledelse og herunder i stigende grad med og indenfor reklame. Samtidig fastholder uddannelsen den faglige og historiske forankring i et fag og en branche, nemlig den trykkeritekniske også i uddannelsen (jf. studieordninger og målbeskrivelser for uddannelsen.) 32 Nyuddannede er hos DJØF defineret som kandidater fra det seneste år i forhold til opgørelsestidspunktet, der modtager dagpenge, er i aktivering eller jobtræning. *Delvist egne data jf. flg. figurer, alle egne data, jf. Hansen 2013, samt Hansen og Thomsen 2012, samt DJØFs statistik: dia/documents/djoef/b/beskftigelsessituationen%20for%20nyuddannede%20djfere%20oktober% ashx 33 Jf. Studieadministrationen, MPL, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, nov

14 Det er dermed interessant at vide i hvilken udstrækning de MPL-uddannede ses i stand til at imødekomme netop reklamebureauernes behov, samt også mere generelt i hvilken grad de ansatte selv oplever at have de kompetencer, som mødet med det praktiske arbejdsmarked har stillet dem overfor? Det første spørgsmål besvares via samlet blik på, hvor professionsbachelorerne i medieproduktion og ledelse bliver ansat, samt i hvilken grad, de kommer ud i projektledelsesfunktioner. 4.4 Hvilke virksomheder aftager uddannede i medieproduktion & ledelse og til hvad? MPL-uddannede bliver, jf. figur 2, i høj grad ansat i reklame-pr- og kommunikationsvirksomheder. Og de kommer, som det ses i figur 3, i høj grad til at fungere i job som projektledere, procesledere og produktionsledere. Baseret på de undersøgte tre årgange er billedet, at MPL-uddannede desværre - stort set ikke længere bliver ansat i trykkerier; hverken fullservice eller grafiske inhouse funktioner. Figur 2: MPL'eres ansættelse på virksomhedsområder (pct.), Hansen & Thomsen, 2012 Figur 3: Beskæftigelsesfordeling 34 for MPL'ere (pct.), Hansen & Thomsen, Metode: Udgangspunktet er spørgsmålet Hvad er din nuværende beskæftigelse? (fig. 3) For de, der er i job, herunder selvstændige, er der ud fra de frie svar sorteret på stillinger og derfra sorteret mellem dimittender i projektlederstilling og dimittender i anden stilling. Denne tilgang har den fordel, at den ikke påvirker respondenternes svarinklination markant i retning af social desirablility, bestående i at nogle MPL-dimittender i en undersøgelse om projektledelse og projektleder karrieren kunne blive fristet til at svare, at de er projektleder i højere grad, end det faktisk er tilfældet. 14

15 Afsætningsmønsteret for professionsbachelorer i medieproduktion og ledelse er aktuelt, at: Mere end hver 3. dimittend i årgangene har fået ansættelse i en reklame- PR- eller kommunikationsvirksomhed Ca. hver 3. i de tre årgange har fået job med titel eller daglig omtale af projektleder Korrigerer man for MPL ere, der i undersøgelsen svarer ledig eller under uddannelse, er det faktisk hver anden af samtlige MPL ere i job på de tre årgange, der bliver projektleder inden for et til tre år. MPL-uddannelsen ligner med andre ord, hvad enten det er nedfældet i bekendtgørelser eller studieordninger, i mærkbart omfang en projektlederuddannelse. Uddannelsen har et godt, fast aftagersegment i specielt reklame- PR- og kommunikationsvirksomheder (Hansen & Thomsen 2012, Christensen 2010). Herudover noteres i 2012-undersøgelsens tal to andre betydelige aftagersegmenter eller områder, nemlig: TV og film-virksomheder samt digitale/webløsninger. 35 Andelen af projektledere og andelen af ansatte i reklamevirksomheder blandt de, der dimitterede i årene frem til 2012, har i det store og hele været uændrede, jf. Christensen 2009 og 2010 samt Hansen & Thomsen Afsætningsbilledet er med andre ord relativt stabilt. Det gunstige afsætningsbillede til trods ér der grund til at undersøge, i hvilken udstrækning de MPL-uddannede opleves at være i stand til at imødekomme netop reklamebureauernes behov, set med aftagerøjne. I 2008 blev branchen, som det sås i afsnit 3.3 anklaget for ikke at kende sit eget projektlederbehov. Hvad tyder det på i 2012? 4.5 Reklamevirksomheder ser klart behov for mere professionaliseret projektledelse Både interview og elektronisk survey viser, at chefer i reklamevirksomheder ser et klart behov for projektledelse, som kan gavne deres virksomheders forretningsresultater og konkurrencekraft. I undersøgelsen spørges til, hvorvidt branchens virksomheder vurderes at kunne øge indtjening og konkurrencekraft via bedre projektledelse, samt hvorvidt nuværende videregående uddannelser (mellemlange og lange) vurderes at dække deres behov for projektlederkompetencer. Respondenterne i de undersøgte virksomheder ser oplagt et perspektiv i at forbedre deres forretning via mere professionel projektledelse. Men de samme adspurgte chefer ser ikke, at de nuværende videregående uddannelser i særlig høj grad imødekommer reklamevirksomhedens behov for projektlederuddannede dimittender 36. Svarene blandt de adspurgte direktører/chefer, som er afbilledet i jf. figur 4, peger med andre ord på et udviklingspotentiale i forhold til at dække behovet for projektlederuddannelse på videregående niveau. 35 Undersøgelsen afgrænser sig for nærværende i forhold hertil; fremadrettet er en fokuseret kortlægning af behov og muligheder her indenfor dog særdeles relevant. 36 Tal fsva. oplevet projektledelsesbehov har en svarfordeling, hvor 55% af chefrespondenterne svarer I meget høj grad, mens ingen svarer Slet ikke og kun 9% svarer I mindre grad. Svarfordeling mht. projektledelseskvalificering i videregående uddannelser i dag dækker over en fordeling af svar med hele 46% svarandel i kategorien I nogen grad. 15

16 Figur 4: Direktører/chefer i reklamevirksomheder, der svarer "I høj grad/i meget høj grad" ift. projektlederbehov (pct.), Hansen & Thomsen 2012 For de virksomheder, der kender og har eller har haft en MPL-uddannet ansat, stilles endvidere opfølgningsspørgsmålet: I hvilken grad møder MPL-uddannelsen jeres virksomheds kompetencebehov i forhold til projektledelse? Svarene fra disse medtages som indikator på, hvorledes denne uddannelse kan siges at imødekomme behov i præcis reklamebranchen 37. Svarbilledet er, at MPL-uddannelsen kun I nogen grad opleves at imødekomme de adspurgte virksomheders behov. Det er faktisk svaret hos fire ud af frem respondenter med konkret erfaring med MPL-uddannede ansatte. Dét svarbillede er overraskende også i lyset af flotte beskæftigelsestal jf. figur 1. Så en modsætningsfyldt konstatering er hér, at de adspurgte bureauchefer i høj grad er (blevet) opmærksomme på potentiale og behov for dygtig projektledelse. Generel kritik gående på, at branchen forstår ikke dens eget behov for bedre projektledelse, som Bechmann m.fl. rejste den i 2008, har ikke belæg i dag. Branchetalspersoner sér behovet. Men de adspurgte topchefer oplever ikke, at projektlederuddannelsesudbuddet på videregående niveauer matcher deres virksomheders behov. Til trods for MPL-uddannelsens solide afsætningstal og gode beskæftigelse i reklamevirksomhede svarer de adspurgte respondenter med relevant erfaringsbaggrund, at uddannelsen ikke i særlig stor grad møder deres projektledelsesmæssige kompetencebehov. Det indlysende næste spørgsmål er jo så: Hvad er de relevante og ønskede kompetencer hos dimittender der skal være projektledere her? Og hvordan stemmer opfattelser hos henholdsvis aftagere, in casu i reklamevirksomheder, og udbydere, her MPL, overens? Det handler næste afsnit om. 4.6 Kendetegn og kompetencer hos den dygtige projektleder Hvilke kompetencer værdsættes hvor meget af direktører i reklamebranchen, og hvilke overordnede kompetencer ser bureaudirektører helst, at projektledere besidder? Begge spørgsmål er stillet og besvaret af bureaudirektører i undersøgelsen og samme spørgsmål er 37 Chefer med erfaring fra ansættelse af MPL-uddannede udgør knap halvdelen af respondenterne, dvs.et begrænset antal i alt har bureauerfaring med MPL-uddannede, denne datadel øges p.t.,med svar fra chefer i TV- & film-industri, som i stigende grad ansætter MPL ere jf. senere afsnit

17 endvidere stillet til de uddannede fra medieproduktion og ledelse. De følgende figurer 5 og 6 viser såkaldte gab-billeder for de to gruppers svarsæt 38. Figur 5: Hvad kendetegner en god projektleder: Bureaudirektør/chef der ønsker mere projektledelse vs. MPL'ere under ét (pct.), Hansen & Thomsen 2012 Metode: De kendetegn, der er medtaget, har til fælles, at de enten inden for segmentet Virksomheder der ønsker PL eller segmentet Dimittender vurderes som vigtig af over 50% af respondenterne i det respektive segment. Figuren viser sammenfald i prioriteringer et godt stykke ad vejen i toppen af de prioriterede kendetegn. Mens der længere nede i prioriteringslisten tegner sig to lidt forskellige sæt af prioriteringer for henholdsvis bureaudirektører (som persona) og for MPL-uddannede. For førstnævnte scorer kendetegn, som er forbundet med klassisk forretningsindsigt og økonomisk resultatskabelse markant højere end såkaldte soft skills (god til mennesker) eller vocational skills (kommunikation til et kommunikationshus osv.) Forskning inden for projektledelse argumenterede, jf. afsnit 2, for prioritering af soft skills i forhold til ledelse af de særskilt succesfulde projekter. Men dette er måske et nice mere end need-perspektiv på projektledelse og ét som virksomheder i en branche mærket af massive afskedigelser og virksomhedskonkurser jf. 3.2 ikke finder, man kan tillade sig at prioritere? Hvilke erfaringer ansatte projektledere i bureauerne de facto har med krav og forventninger til dem som projektledere under ledelse af de selvsamme direktører, siger denne undersø- 38 Jf. afsnit 4.1 og metodebeskrivelse er datasættene - specielt når der foretages en underudskillelse, som i figur 5, på en i forvejen lille reklamepopulation - oplagt ujævnbyrdige. Tolkninger opgjort på underkategorier er fravalgt til fordel for afrapportering af de data (fra reklamechefrespondenterne), som gør en grafisk illustration nogenlunde rimelig. Reklamerespondenterne kan måske ses mere meningsfuldt som persona i reklamemæssig forstand; dvs. som repræsentant for billedet af bureauet frem for som statistisk population. 17

18 gelse ikke noget om; det vil fordre både kvalitative interview samt formentlig også observation i bureauerne. Figur 6 viser svarbillede med gab på de to målgrupper, nu for helt overordnede kompetenceelementer i professionsbacheloruddannelsen i medieproduktion og ledelse. Kompetenceelementerne er dels afledt af bekendtgørelsesteksten jf. lov 735, dels af input fra ansatte lektorer med fagligt moduludviklings- og underviseransvar på uddannelsen per oktober Figur 6: Vurdering af vigtighed af opstillede kompetencer: Bureaudirektør/chef vs. MPL'ere (pct. svar vigtigt/meget vigtigt 39 ), Hansen & Thomsen 2012 Figuren afspejler flere interessante træk i datamaterialet. For det første: Flertallet af bureaudirektører/chefer og MPL-uddannede er meget enige om den vigtigste almene kompetence, der kræves for at kunne udfylde arbejdsopgaver kompetent på fagområdet. 3 ud af fire respondenter i begge grupper svarer, at dét at kunne styre komplekse, kreative og dynamiske processer i forhold til mennesker, ressourcer og løsningsresultat har den største vigtighed af de fem angivne muligheder. For det andet: De dimitterede fra medieproduktion og ledelse ser ud til at undervurdere i betydelig grad, hvor stor vigtighed, det tillægges af direktører at kunne styre komplekse, praktiske og produktionstekniske problemstillinger i trykt medieproduktion og herunder bidrage aktivt til løsninger mv. 39 Metode: I begge grupper er der vedtaget de respondenter, der svarer 4 eller 5 på spørgsmålet: Hvor vigtige mener du, at følgende kompetencer er for at kunne varetage opgaver inden for dit fagområde? (1=Slet ikke vigtigt, Mindre vigtigt, Mellem, Vigtigt, 5=Meget vigtigt) 18

19 For det tredje: De dimitterede fra medieproduktion og ledelse ser ud til at overvurdere i nogen grad, hvor stor vigtighed, det tillægges af viksomhederne at kunne bidrage til strategiske løsninger i forbindelse med organisering af produktions- eller marketingssystemer i medieog kommunikationsvirksomhed. Der er helt overordnet et match på 1. prioriterede almene kompetence men samtidig også betydelige mangelfulde match mellem aftagere i reklamebureauerne og udbuddets, dvs. de MPL-uddannedes egen vurdering af vigtige kompetencer i forhold til fagets arbejdsområder. 4.7 Hvad kan ifølge aftagere og dimittender forøge MPL-erens markedsværdi? Den næstsidste del af nærværende datauddrag og analyse viser, hvilke konkrete typer af projektlederkunnen (færdigheder), som direktører i surveyet og MPL-studerende i undersøgelsen, vurderer ville kunne øge MPL-uddannedes attraktivitet i markedet yderligere. Figur 7: Chefers prioritering af projektleder-kunnen, der kan øge markedværdi (pct.), Hansen & Thomsen

20 Figur 2: MPL'ere: Kunnen, der ville øge min "markedsværdi" (pct.), Hansen & Thomsen, 2012 Figur 7 og 8 viser en række (og forventelige variationer de mange afkrydsningsmuligheder taget i betragtning 40 ) mellem de to grupper. I forhold til denne analyse er de vigtigste iagttagelser, at: De MPL-uddannede tillægger konkrete styringsværktøjer (jf. klassiske projektstyringselementer) endog meget stor betydning, og en god del større betydning end chefgruppen gør. Til gengæld tillægger adspurgte chefer kunnen inden for digitale løsninger allerstørst betydning, pænt fulgt af: Bedre kunnen inden for samarbejde og projektsamarbejde generelt vægtes højt. Dette sidste kan måske virke overraskende i lyset af svarbilledet i figur 5, hvor en dygtig projektleders allervigtigste kendetegn ikke slog ud på soft skills 41. Metodisk er en vis varsomhed ved denne type af spørgsmål og svar også på sin plads. Den operationelt anvisende værdi kan anfægtes; det er ikke givet, at respondenterne besvarer spørgsmålet, som det stilles (det gælder sådan set ikke mange spørgsmål, det ved alle, der har arbejdet med test af spørgeskemaer). Der kan f.eks. være risiko for, at bureaurespondenten svarer forholdsvis alment på sin ønskeliste i baner af, hvad har vi virkelig brug for lige nu. Mens MPLdimittenden svarer konkret, hvad han eller hun ved man behøver af uddannelse/kursus/eller lignende, nu hvor man har mødt arbejdsmarkedets krav. Som pejlemærke for, hvad denne reklamebureauernes ansættende nøgleaktører oplever af behov og mangler, vurderes disse svar som relevante og til at fæste tillid til. Det digitale område fylder i særlig grad stadig mere i hele medie- og kommunikationsverdenen, det afspejler sig ikke alene i bureauverdenen, jf. afsnit 3.2. Øgede uddannelsesmæssige svar herpå ér relevante og nødvendige, og dette tilkendegiver såvel tidligere uddannede på medieproduk- 40 Antallet er stort, da spørgsmålet som led i undersøgelsen senere ønskes bench market op imod andre professionsbacheloruddannelser dimittendundersøgelser, der medtager dette fulde spørgsmål 41 Det er ikke muligt på det foreliggende materiale klart at afgøre nuancer og forskelle i forventninger til spidskompetencer hos dygtige projektleder på bureauet versus samme forventninger til bureauets andre dygtige ansatte. Dette vil igen fordrer markant større datagrundlag eller, og bedre, en mere kvalitativ undersøgelse. 20

21 tion og ledelse som faktiske og potentielle aftagere. Heri ligger en indlysende udfordring for uddannelsen, dens unikke og stærke historik inden for trykt medieproduktion taget i betragtning. Undersøgelsesdata viser også, hvad uddannelsens dimittender vurderer i særlig grad, ville kunne ruste fremtidige studerende til bedre at honorere arbejdsmarkedets krav inden for medier/medieproduktion og ledelse. Her scorer Mere opgaveløsning i samarbejde med virksomheder samt Højere kvalitet i undervisningen henholdsvis højst og næsthøjst Komparative fordele og opprioritering af praksislæring via praktik Afslutningsvis adresseres en af de oplagte iagttagelser, som den empiriske analysedel blev indledt med: Det bemærkelsesværdige og positive knæk i ledighedskurven for professionsbachelorerne i medieproduktion og ledelse i henholdsvis 2010 og 2012, jf. figur 1, afsnit 4.3. Man kan argumentere for, at professionsbachelorernes lavere omkostning sammenlignet med DJØFere kunne betyde øget afsætning under krisen. I så fald ville der være stigende afsætning, men ikke per automatik de markante knæk på kurven. Denne forklaring ses derfor ikke som særlig relevant at forfølge nærmere i denne sammenhæng. En mere begrundet formodning er, at en mellemlang og professionsrettet MPL-uddannelse rummer kompetencer og kvaliteter, som har komparative fordele i forhold til langtuddannede DJØF ere rettet mod et langt bredere arbejdsmarked. Endnu en mulig formodning er, at profilerne fra MPL-uddannelsen forlods har nogle andre kvaliteter/kompetencer - eksempelvis med hensyn til forståelse af erhvervsmæssige forhold, praktisk mediehåndtering, produktions- proces- og projektledelse m.v. som er særlig attraktive i et moderne organisations- og medieunivers og hvorfor dimittenderne forholdsvis let selv navigerer sig videre ud fra uddannelses-, studiejob- og praktikerfaring og netværk. Af Højskolens dimittendundersøgelser tidligere sammenholdt med min egen fremgår, jf. følgende figur 9 således, at en pæn del af MPLs dimittender historisk har svaret, at de allerede havde et job på hånden, inden de dimitterede. Dette tal er endvidere stigende henover finanskrisen i Den voksende andel af dimittender, som allerede er i job, før afsluttende eksamen, ér en afsætningsmæssig succes. Det tyder på god tilpasningsevne i et marked, der ellers er præget af faldende efterspørgsel og markant stigende ledighed specielt for helt nyuddannede. Det kan antageligt også ses som udtryk for god strategisk kapabilitet, jf. afsnit 2.2 og 2.6, både hos studerende og i uddannelsen medieproduktion og ledelse. 42 Dette kalder også på en nærmere undersøgelse. Aktuelle benchmark mod data fra for eksempel CBSundersøgelse viser ikke samme mønster i svar fra CBS-dimittender. 21

22 Figur 9: Dimittender med job-aftale før endt uddannelse 43 (pct.), 2009, 2010, 2012, Christensen, 2010, samt Hansen & Thomsen 2012 Jeg vurderer afslutningsvis, at en stærk og velintegreret praksiskobling, som over tid til dels er tilpasset og indføjet i studieordningerne på professionsbacheloruddannelsen i medieproduktion og ledelse, har udviklet sig til en stærk komparativ fordel for uddannelsen. Både i 2008 og 2010 sker justeringer, der fremmer og styrker praksisdimensionen af uddannelsen. Praktikperioden rykkes tidligere frem i uddannelsen, sættes anderledes struktureret i system, og endelig tilknyttes coach til at understøtte en begyndende erhvervsafklaring hos de studerende. Dette er i god tråd med lov om professionshøjskoler og for den konkrete uddannelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Dette er også i god tråd med evidensbaseret forskning på undervisnings- og læringsområdet om udvikling af kompetencer i en professionel sammenhæng for unge og voksne: Når den studerende handler i praktikken som en del af uddannelsen vil de altid have lært noget. De er blevet mere erfarne. De har fået større indsigt i, hvordan tingene foregår. De har fået praksiskendskab. Det vil altid være en overføringsværdi af dette praksiskendskab. Der vil altid være en mulig transfer [min fremhævning] af det, man lærer i praksis. Men for at sikre, at denne transfer optimeres, kræver det, at man forholder sig til de gjorte erfaringer. Det forudsætter, at man tænker over hvad man har oplevet.... Det forudsætter refleksion. (Walhgren & Aarkrog 2012 s. 87) På medieproduktion og ledelse arbejdes der ikke systematisk med refleksionsværktøjer som logbog og portfoliometode (som f.eks. beskrevet og anbefalet af Krogh 2008). Men praktikarbejde har i stigende grad fået karakter af en reflekterende proces med vægt på erhvervsafklaring lige så meget som faglig kompetenceopbygning (jf. også Hansen 2008). Som led heri indgår undervisning og personlig kompetenceprofilbeskrivelser med en coach tilknyttet uddannelsen. Praktiksparring og erhvervsafklaring imødekommer, vil jeg antage, meget sandsynligt dét behov for personlig refleksion, selvrefleksion, sparring og støtte, som mange unge mennesker har i overgangen fra studieliv til fuldtids arbejdsliv i et sen-moderne samfund, hvor hvert enkelt menneskes liv endeliggyldigt er blevet et projekt (Beck, Giddens & Lasch 1994). Et projekt som hver enkelt ung i dag selv skal agere projektleder af. 43 Pct.tal angiver andel MPL ere, der har svaret jeg havde job inden endt uddannelse i dimittendundersøgelse 2009 ( ), Christensen NOV2010 ( ) og

23 Hele praktik-opprioriteringen på medieproduktion og ledelse er således formentlig en del af dén ære, der tilfalder uddannelsen. En anden og tilsvarende del af ære tilfalder formentlig de studerende selv med de talenter og den forudgående erfaring, de nu bringer med sig ind i uddannelsen, inklusive evner, som de vedligeholder og udvikler via erhvervsrelevante studiejobs. Belægget herfor finder jeg i figuren herunder. Figur 10 viser således, at hver anden i populationen af de tre årgange af dimittender, er gået ud i et job i en virksomhed, hvor de enten har været i praktik eller har haft studiejob. Dette tages som en stærk mellemkommende variabel. Det er ikke muligt at sammenligne konsekvent på disse tal bagud i tidligere undersøgelser. Men hypotesen vil oplagt kunne testes fremadrettet i følgende dimittendundersøgelser og eventuelle interview med praktik- og studiejob-virksomheder som led i den løbende udvikling af uddannelsesindhold og rammer. Figur 10: MPL'ere: Jeg fik job samme sted som: (pct.), Hansen & Thomsen, Afslutning og fortsat forskningsbehov Paperet har ført frem til konklusioner af væsentlig betydning for projektledelsesuddannelse og projektleder-kompetenceudvikling teoretisk og praktisk i Danmark. Tilsyneladende paradokser vedrørende projektledelse er blevet undersøgt nærmere og via analyse og diskussioner har der udfoldet sig tre overordnede resultater: Det første gælder forskning i projektlederkompetence og -praktik og dettes betydning for projektlederuddannelse i forskellige kompetencer og optræning af dynamiske kapabilitet. Hardskills versus soft-skills falder forskningsmæssigt og teoretisk ud til fordel for sidstnævnte. Den samme præference aflæses tydeligt hos de unge studerende i undersøgelsen men slet ikke i samme grad hos aftagere i de hårdt pressede reklamebureauer. Reklamebureaucheferne kender selvsagt deres aktuelle behov bedst. Men det kan på den anden side heller ikke afvises, at samme chefer er en tak bagud i forhold til de unge, når det gælder at aflæse fremtidige kompetencebehov med hensyn til at skabe ekstraordinære resultater i projekter, interaktion og samarbejde. Forskningsmæssigt belæg for prioriteringssættet hos undersøgelsens reklamebureaudirektører vedrørende projektlederprofilkendetegn findes der ikke. For det andet vises i forhold til udbydersiden i det konkrete uddannelsescase en række belæg for, at tæt teori-praksis-kobling virker i professionsuddannelsessammenhæng. Positive beskæftigelsestal og høje andele af dimittender, der har job, før de står med deres eksa- 23

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

IBC Kurser og kompetenceudvikling Lederuddannelser. Team Manager Program (TMP) Lederudviklingsprogram for både nye og erfarne teamledere.

IBC Kurser og kompetenceudvikling Lederuddannelser. Team Manager Program (TMP) Lederudviklingsprogram for både nye og erfarne teamledere. IBC Kurser og kompetenceudvikling Team Manager Program (TMP) Lederudviklingsprogram for både nye og erfarne teamledere. IBC Kurser og kompetenceudvikling Få udviklet dit teamlederskab og styrk din performance

Læs mere

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1 FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Mannaz date. Skab optimale projekter med de rigtige kompetencer. Kortere og længere udviklingsforløb for projektledere. www.mannaz.

Mannaz date. Skab optimale projekter med de rigtige kompetencer. Kortere og længere udviklingsforløb for projektledere. www.mannaz. Mannaz date up Skab optimale projekter med de rigtige kompetencer Kortere og længere udviklingsforløb for projektledere www.mannaz.com Den professionelle projektleder er nøglen til succesfulde projekter

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsaktive maskinmestre, februar 2013 DKMK WP 5 og WP 4

Spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsaktive maskinmestre, februar 2013 DKMK WP 5 og WP 4 Spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsaktive maskinmestre, februar 2013 DKMK WP 5 og WP 4 Baggrund Nedenstående undersøgelse og dens resultater er fremkommet på grundlag af en rundspørge blandt erhvervsaktive

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Forandring af virksomhedens forretningsmodel gennem samspil med kunder og leverandører i en branche under opbrud!

Forandring af virksomhedens forretningsmodel gennem samspil med kunder og leverandører i en branche under opbrud! Optimering af virksomheders forretningsmodeller Forandring af virksomhedens forretningsmodel gennem samspil med kunder og leverandører i en branche under opbrud! Professor Per V. Freytag Institut for Entreprenørskab

Læs mere

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009

Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland. Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Udbud af og efterspørgsel efter pædagoger i Region Sjælland Oplæg til møde i PPF-Sjælland den 31. marts 2009 Introduktion Capacent Epinion er blevet anmodet om at præsentere et forslag til gennemførelse

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Godkendt i Direktionen den 26. juni 2014 Indledning I Varde Kommune har vi veluddannede ledere og forventer, at kommunens ledere fortsat uddanner sig. Politik

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Whitepaper. Det virtuelle projektkontor PMO as a service. Damian Arguimbau & Mette Dal Pedersen

Whitepaper. Det virtuelle projektkontor PMO as a service. Damian Arguimbau & Mette Dal Pedersen Det virtuelle projektkontor PMO as a service AF Damian Arguimbau & 1 Introduktion PMO kontorer i virksomhederne i dag har fået en anden værdi, og der er ved at komme en anden tilgang til brugen af PMO

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Masteruddannelser i Projektledelse

Masteruddannelser i Projektledelse Masteruddannelser i Projektledelse Ekstern lektor Eva Riis Syddansk Universitet Master i projektledelse og procesforbedring, MPF Roskilde MPF giver teoretisk og metodisk ballast til at håndtere projekter

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

IBC Kurser og kompetenceudvikling Lederuddannelser. Team Manager Program (TMP) Lederudviklingsprogram for nye og erfarne teamledere

IBC Kurser og kompetenceudvikling Lederuddannelser. Team Manager Program (TMP) Lederudviklingsprogram for nye og erfarne teamledere IBC Kurser og kompetenceudvikling Team Manager Program (TMP) Lederudviklingsprogram for nye og erfarne teamledere IBC Kurser og kompetenceudvikling Få udviklet dit teamlederskab og styrk din performance

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 1, Aarhus, marts 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I takt

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen RailTech DTU Historie om BaneBranchen Tidligere stod DSB skole for uddannelse indenfor jernbanen. Situationen i slutningen af 2007: Spredning af kompetencer

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

LEDERUDDANNELSE 2014/15

LEDERUDDANNELSE 2014/15 UDDANNELSE LEDERUDDANNELSE 2014/15 Obligatoriske moduler i diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen har som målgruppe alle kommunale ledere med personaleansvar og som gennemfører PULS. Er i Albertslund Kommune

Læs mere

LEADERSHIP PIPELINE Et værktøj til konstant tilstrømning af god ledelse

LEADERSHIP PIPELINE Et værktøj til konstant tilstrømning af god ledelse LEADERSHIP PIPELINE Et værktøj til konstant tilstrømning af god ledelse Lederudviklingsteorien og værktøjerne bag Leadership Pipeline bliver stadigt mere udbredt blandt organisationer. Begrebet gør op

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Drømmer du om et job i reklamebranchen?

Drømmer du om et job i reklamebranchen? Drømmer du om et job i reklamebranchen? Reklamebranchen omfatter en lang række bureauer med forskellige funktioner hvoraf en del overlapper hinanden. Klassisk tænker man på et reklamebureau, når man taler

Læs mere

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis NVL Kvalitetskonference d. 13. november 2008 Jørgen Thorslund Prorektor Disposition 1. UC Lillebælts opgaver og kvalitetsforpligtelse 2. Nogle megatrends

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Opstillede kandidater til bestyrelsen

Opstillede kandidater til bestyrelsen EMCC Danmark Opstillede kandidater til bestyrelsen Bestyrelsesvalget 14 CA 01-10-2014 Opstilling som kandidat til bestyrelsen Navn Alice Juel Jacobsen Alder 60 Aalborg Universitet i København, Institut

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere