EVALUERINGSCENTER FOR SYGEHUSE. Rapport nr. 10. Diabetes. - hvordan efterleves faglige og organisatoriske anbefalinger.
|
|
- Mathias Gregers Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EVALUERINGSCENTER FOR SYGEHUSE Rapport nr. 10 Diabetes - hvordan efterleves faglige og organisatoriske anbefalinger Af Bent Christensen
2 EVALUERINGSCENTER FOR SYGEHUSE Marts 2001 Diabetes - hvordan efterleves faglige og organisatoriske anbefalinger Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefon Hjemmeside: eller hentes hos: Schultz Erhvervsboghandel Vognmagergade København V Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: EvalueringsCenter for Sygehuse Niels Juelsgade 13, 4.sal 1059 København K Telefon Telefax ecs@ecs.dk Omslag: Resenbro+ Partners Tryk: Schultz Grafisk A/S Oplag: 2000 Pris: 25 kr. inkl. moms ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: InBizz ISBN: Publikationen kan hentes på EvalueringsCenter for Sygehuses web-server
3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Konklusioner og anbefalinger Indledning Undersøgelsen Metode Spørgeskemaet Resultater Diskussion... 17
4 Forord Hvis faglige anbefalinger, fremsat af anerkendte specialister og udarbejdet på grundlag af videnskabelig evidens, skal have gennemslagskraft, er det afgørende at sundhedssystemets ledelsessystem har evnen til at sikre implementeringen. EvalueringsCenter for Sygehuse (ECS) finder det derfor interessant og relevant at undersøge, i hvilket omfang en række anbefalinger vedrørende undersøgelse, behandling, pleje af og omsorg for patienter bliver fulgt op og ført ud i livet af de ansvarlige sundhedsmyndigheder og ledere i sundhedsvæsenet. Evalueringscentret har valgt diabetes som analyseområde, fordi det er en folkesygdom, hvor manglende kvalitet både kan udgøre et væsentligt menneskeligt og et samfundsøkonomisk problem. Sundhedsstyrelsen nedsatte i 1991 en arbejdsgruppe med den opgave at revurdere behandlingen af patienter med sukkersyge. Arbejdsgruppens rapport blev udgivet i 1994 og udsendt af Sundhedsstyrelsen med en bemærkning om, at styrelsen kan tilslutte sig arbejdsgruppens overordnede anbefalinger. Med disse bemærkninger kan det derfor med rimelighed antages, at rapporten bør være det fælles og formelle arbejdsgrundlag for alle relevante parter i arbejdet med at tilrettelægge de rigtige og relevante tilbud til patienter med sukkersyge. Rapporten er selvfølgelig ikke et statisk værktøj. Ny viden fremkommer løbende og det er derfor også vigtigt, at de generelle holdninger og antagelser i rapporten tilgodeser løbende tilpasning af indsatsen i forhold til den fortsatte faglige udvikling. Den ideelle ledelsesmæssige indsats skal derfor som udgangspunkt både honorere rapportens anbefalinger og give rum for relevant udvikling. Denne evaluering kan ikke bruges til at vurdere kvaliteten af den sundhedsfaglige indsats overfor den enkelte patient. Det ville kræve en langt mere detaljeret gennemgang af kliniske resultater. Alle de organisatoriske standarder, som i nærværende undersøgelse har dannet grundlag for de udsendte spørgs- 5
5 mål, er taget direkte fra de anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen udsendte i Når rapporten viser, at en række amter svarer nej til mange af de stillede spørgsmål og dermed stadig er meget langt fra at leve op til de udsendte anbefalinger, er der derfor god grund til, at centrale myndigheder og ledelser over afdelings- og klinikniveauet ransager egen indsats. Anbefalingerne har trods alt eksisteret i nu 7 år. Hvorfor er anbefalingerne ikke alle steder fulgt op og efterlevet? Disse meget kritiske overvejelser gælder ikke Roskilde Amt, Fyns Amt, Nordjyllands Amt, Frederiksborg Amt, H:S og Københavns Amt, som alle i rimeligt omfang lever op til de fleste af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. I disse amter bør der dog stadig sikres en fortsat udvikling af kvaliteten. Flere amter fremhæver i supplerende bemærkninger, at den kliniske database DADIVOX stadig ikke er brugbar. Processen omkring udviklingen og brugen af databasen bør derfor underkastes en nærmere vurdering. Vi har også vurderet Sundhedsstyrelsens egen indsats for at følge op på de udsendte anbefalinger. Det er ECS vurdering, at der er ydet en betydelig indsats for at sikre den anbefalede udvikling. Bent Christensen Centerchef 6
6 Konklusioner og anbefalinger Fem amter og H:S lever i rimelig grad op til undersøgelsens standarder, der er beskrevet i nøje overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Det drejer sig om Roskilde, Fyns, Nordjyllands, Frederiksborg og Københavns amter og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Tilrettelæggelsen af undersøgelse, behandling og undervisning af patienter med diabetes varierer stærkt mellem amterne. Kvalitetssikring af indsatsen for diabetespatienter er ikke systematisk gennemført. Seks amter har ikke indført screeningsprogrammer for risikopatienter, f.eks. regelmæssig øjenundersøgelse. Næsten alle amter har nedsat diabetesudvalg. Næsten alle amter har centraliseret behandling og kontrol af diabetiske mødre. Sundhedsstyrelsen har varetaget den koordinerende rolle i overensstemmelse med de fremsatte anbefalinger. Det anbefales at arbejdet med udviklingen af den kliniske database DADIVOX opprioriteres, at alle amter iværksætter en øget indsats for kvalitetsudvikling på diabetesområdet, at spørgsmålet om diabetesambulatoriernes befolkningsunderlag fortsat indgår i de samlede overvejelser om den fremtidige kvalitet, at der iværksættes drøftelser af og overvejelser om, hvordan implementering af og opfølgning på centralt udsendte faglige anbefalinger fremover generelt bør varetages, at arbejdet i det enkelte amt med implementering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fremmes mest muligt. 7
7 8
8 1 Indledning EvalueringsCenter for Sygehuse har antaget, at de anbefalinger, som fremsættes af faglige ekspertgrupper og herefter af Sundhedsstyrelsen, med accept af de fremsatte anbefalinger, udsendes til landets sundhedsmyndigheder m.fl., kan betragtes som standarder for det fortsatte arbejde på det pågældende område. Ved gennemgang af de fremsatte anbefalinger i rapporten DIABETESBE- HANDLING I DANMARK - fremtidig organisation fra 1994 kan det derfor antages, at følgende standarder er gældende for indsats for diabetikere i Danmark: Amtet/H:S har et amtsligt diabetesudvalg. Det amtslige diabetesudvalg har repræsentanter fra almen medicinere, læger og sygeplejersker fra diabetesambulatorierne samt administratorer. Amterne/H:S ansætter på forsøgsbasis praksiskonsulenter ved diabetesambulatorierne. Befolkningsunderlaget for et diabetesambulatorium er indbyggere, idet dog lokale og geografiske forhold og dokumenteret høj faglig kvalitet i en række mindre ambulatorier kan begrunde afvigelser herfra. Amtet/H:S gennemfører systematiseret undervisning af diabetikere. Diabetikere har adgang til at modtage behovsorienteret instruktion og undervisning på diabetesambulatoriet. Amterne/H:S tilbyder screeningsprogrammer med henblik på tidlig opsporing og behandling af risikopatienter. Behandlingen af diabetiske mødre før, under og efter fødslen er centraliseret og gennemføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens landsog landsdelsvejledning. Amtet/H:S tilbyder uddannelser med præciserede uddannelseskrav til alle personalegrupper i diabetesteamet. Amtet/H:S har opstillet specificerede mål for behandlingen generelt og af den enkelte patient. 9
9 Amtet/H:S gennemfører kvalitetsvurderinger af undersøgelse, behandling, pleje og undervisning af diabetikerne. 10
10 2 Undersøgelsen 2.1 Metode Undersøgelsen er gennemført som spørgeskemaundersøgelse, hvor hvert af amterne og H:S har svaret på i alt 15 spørgsmål udarbejdet i overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger og med det stærkest muligt sproglige sammenhæng med ovennævnte standarder. Undersøgelsen er en af flere screeninger af afgrænsede forhold i sygehussektoren på linje med den rapport, der tidligere af ECS er udgivet om den ledelsesmæssige varetagelse af ansvaret for sygehushygiejnen. Denne type undersøgelse er og vil aldrig blive sandheden om den samlede indsats på et givet område, men er velegnet til at skabe et konkret udgangspunkt for en fortsat drøftelse af den omhandlede problemstilling. 2.2 Spørgeskemaet Spørgeskema vedrørende tilrettelæggelsen af undersøgelse, behandling, pleje og uddannelse af patienter med diabetes. (Januar 2001) Ved ja/nej-spørgsmål, Sæt kryds 1. Har amtet/h:s oprettet et diabetesudvalg ja..nej.. Er følgende personalekategorier repræsenteret I udvalget. -almen medicinere (praktiserende læge) ja..nej. -læge fra et diabetesambulatorium ja..nej. -sygeplejerske fra et diabetesambulatorium -mindst en leder/administrator 11
11 2. Har (eller har haft i en 2-årig periode) amtet/h:s som forsøgsordning ansat en praksiskonsulent ved diabetesambulatorierne 3. Hvis amtet/h:s har gennemført den foreslåede forsøgsordning, er der da ved afslutningen af forsøgsperioden gennemført en evaluering heraf (vedlæg venligst eventuel evalueringsrapport) Hvis nej i spm. 3, begrund da venligst 4. Hvor mange diabetesambulatorier har amtet/h:s antal.. 5. Hvor stort er befolkningsgrundlaget for hvert af disse diabetes ambulatorier Ambulatorium 1.. Ambulatorium 2.. Ambulatorium 3.. Ambulatorium 4 Etc. 6. Har amtet/h:s indført systematisk undervisning af diabetikere 7. Har diabetikere adgang til at modtage behovsorienteret instruktion og undervisning på diabetescenter 8. Har amtet/h:s iværksat systematiserede screeningsprogrammer med henblik på tidlig opsporing og behandling af risikopatienter 9. Har amtet/h:s gennemført en centralisering af diabetiske mødre før, under og efter fødslen 10. Findes der præciserede uddannelser for alt personale i diabetes-teamet 11. Har amtet/h:s opstillet specificerede mål i behandlingen generelt (Hvis ja, vedlæg målene) 12. Har amtet retningslinier for hvorledes der skal opstilles specificerede mål for behandlingen af den enkelte patient (Hvis ja, vedlæg retningslinierne) 13. Har amtet/h:s indført systematisk kvalitetssikring for indsatsen for diabetespatienterne (Hvis ja, vedlæg program eller lign.) 12
12 14. Har amtet fastsat, hvilke parametre, der systematisk skal monitoreres for at følge kvaliteten af undersøgelse, behandling, pleje og uddannelse af patienter med diabetes (Vedlæg evt. instruks eller vejledning) 15. Indberetter amtet/h:s systematisk data til de eksisterende landsdækkende kliniske databaser for diabetespatienter (f.eks. DADIVOX) Nævn navnene på databaser, der indberettes til I rapporten fra diabetes-arbejdsgruppen fremgår det af diskussionen, at arbejdsgruppen har vurderet, at Sundhedsstyrelsen bør anbefales en række initiativer og opgaver som led i den samlede indsats på diabetesområdet. Med den generelle tiltrædelse af anbefalingerne, som styrelsen udtalte i forbindelse med udsendelsen af rapporten, har styrelsen samtidig, direkte eller indirekte overfor det øvrige sundhedsvæsen, accepteret denne rolle. Sundhedsstyrelsen blev derfor som led i denne evaluering anmodet om at besvare spørgsmål, som det fremgår af følgende uddrag af brev: Uddrag af brev til Sundhedsstyrelsen: har Sundhedsstyrelsen etableret et screeningsprogram eller aftalt med tredjepart om etablering af et sådant vedrørende screening af de tidlige stadier af sendiabetiske komplikationer? har Sundhedsstyrelsen gennemført eller ladet gennemføre undersøgelser af, i hvilket omfang anbefalingerne i redegørelsen er fulgt? Er der hvert 3. år udarbejdet redegørelser for den organisatoriske udvikling på diabetesområdet? har Sundhedsstyrelsen iværksat en systematisk evaluering af erfaringerne fra de enkelte amter? har Sundhedsstyrelsen etableret eller aftalt med tredjepart at etablere et samarbejde mellem landets diabetes-ambulatorier vedrørende systematisering af af de registrerede data på de til ambulatorierne tilknyttede diabetespatienter har Sundhedsstyrelsen etableret en følgegruppe med opgave at følge udviklingen på diabetesområdet i relation til redegørelsens forskellige tiltag 13
13 2.3 Resultater Spørgeskemaundersøgelsen blev besvaret af 13 amter og H:S. Tabel 1. Fordeling af ja- og nej-svar på amter og spørgsmålsnummer/standarder. Spørgsmålene 4 og 5, der handler om antal og størrelse af diabetesambulatorier, er ikke medtaget i denne tabel, men omtales særskilt Spørgsmål nr. (spørgsmålenes ordlyd fremgår af skema 1), J=ja, N=nej AMT Sum ja 1 N J N N N N J N J N N N N 3 2 J J N J J J J J J J J J J 12 3 J J N J J N J N J N N J N 7 4 J N N N J J N N N N J J J 6 5 J N N J J N J N N N N N J 5 6 J N N N N N J N J J N N N 4 7 J J N N J N J N J N N J N 6 8 J J N J J J J J J J J N N 10 9 J N N J J J J N N N J N N 6 10 J J N N N N J N N N N N J 4 11 J J J J J J J J J J N J N J J J N J J J N J J J J J J J J J N j J N J J N J J J J N J J J J J J J N N N 9 Tabel 1 viser, at der er meget stor forskel på, i hvilket omfang amterne lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Roskilde Amt lever op til de 12 af 13 standarder i tabellen. Fyns Amt og Nordjyllands Amt lever op til 11 af de formulerede standarder. Københavns Amt og Frederiksborg Amt lever op til 10 af 13 standarder. H:S lever op til 9 af 13 standarder. Denne gruppe af amter/h:s har altså i rimeligt omfang fulgt op på Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Alle øvrige amter mangler i større eller mindre udstrækning at implementere anbefalingerne. Der er, som det ses af tabel 1 og af figur 1, forskel på, hvilke standarder der efterleves. Fyns Amt og H:S er for eksempel de sygehusorganisationer, hvor samlingen af diabetespatienterne i egentlige diabetesambulatorier synes at være gennemført mest konsekvent, hvorved man har etableret et særdeles solidt grundlag for den fortsatte kvalitetsudvikling. Tabel 2 viser, hvordan de opstillede standarder efterleves på landsplan. Kun et amt har ikke etableret et diabetesudvalg. Kun et amt har ikke centraliseret behandlingen af diabetiske mødre. Ti af 14 amter/h:s har gennemført for- 14
14 søgsordning med eller permanent indført praksiskonsulentordning på diabetesområdet. Af de medsendte bemærkninger fremgår det, at flere amter har integreret denne ordning i den praksiskonsulentorganisation, der i øvrigt anvendes på det intern medicinske område. Ti af 14 amter har formuleret specifikke mål for behandlingen på det generelle niveau, mens kun syv amter har formuleret retningslinier for, hvordan der skal opstilles specificerede mål for behandlingen af den enkelte patient. Ti af 14 amter/h:s har behovsorienteret undervisning af diabetespatienterne. Otte ud af 14 amter/h:s tilbyder systematisk undervisning af diabetikere. De øvrige standarder efterleves af halvdelen eller færre amter. Tabel 2. Fordeling af indkomne svar på standarder. Første kolonne angiver navnet på standarden/spørgsmålet, anden kolonne antallet af amter, der har svaret på det pågældende spørgsmål og de sidste to kolonner antallet af ja- og nej-svar. Antal Ja Nej Diabetesudvalg i amtet Praksiskonsulent forsøgsordning Evaluering af praksiskonsulentordning Systematisk undervisning af diabetikere Behovsorienteret undervisning af diabetikere Screeningsprogrammer Centralisering af diabetiske mødre Præciserede uddannelser for personale Specifikke mål for behandling generelt Retningslinier for individuelle mål Systematisk kvalitetssikring Fastsatte parametre, der monitoreres Indberetning til databaser
15 Figur 1. Fordeling af diabetesambulatorier efter befolkningsunderlagets størrelse. Største ambulatorium har et underlag på borgere, det mindste et underlag på borgere. Det mediane befolkningsunderlag er på borgere, øvre kvartil , nedre kvartil I alt 23 ambulatorier ud af i alt 51 har et befolkningsunderlag større end , som er den størrelse, som blev anbefalet af Sundhedsstyrelsens faglige arbejdsgruppe Serie1 Serie Figur 1 viser antal diabetesambulatorier og deres fordeling på befolkningsunderlagets størrelse. Den faglige arbejdsgruppe anbefalede i 1994 Sundhedsstyrelsen, at et diabetesambulatorium bør have et befolkningsunderlag på minimum borgere. Ved udsendelsen af rapporten modificerede Sundhedsstyrelsen anbefalingen, idet det blev bemærket, at der kunne tages hensyn til lokale og geografiske forhold og dokumenteret høj klinisk kvalitet. Amter, som ikke har valgt at samle ambulatorieaktiviteten i overensstemmelse med den oprindelige faglige anbefaling, bør derfor i særlig grad kunne leve op til kravet om dokumentation af den kliniske kvalitet og hermed kunne svare ja til denne undersøgelses spørgsmål 13, 14 og 15, der alle omhandler forskellige aspekter af kvalitetssikring, nemlig indførelsen af et systematisk kvalitetssikringsprogram, fastsættelse af hvilke parametre, der løbende skal monitoreres for at følge kvaliteten og systematisk indberetning af data til kliniske databaser. Da en landsdækkende klinisk database for diabetes endnu ikke er færdig udviklet, har vi ikke lagt særlig vægt på det sidste spørgsmål. Syv henholdsvis otte af 14 amter/h:s lever ikke op til begge de øvrige standarder. De to amter, som har spredt aktiviteten på flest ambulatorier, hvoraf flere har et be- 16
16 folkningsunderlag på mindre end , har svaret nej til alle tre spørgsmål og lever derfor hverken op til kravet om ambulatoriestørrelse eller til kravet om dokumentation af den kliniske kvalitet, såfremt ambulatorierne ikke har den anbefalede størrelse. Som nævnt har ECS også undersøgt Sundhedsstyrelsens rolle siden udsendelsen af anbefalingerne i Af besvarelserne på de stillede spørgsmål fremgår det: At der er etableret en følgegruppe i Sundhedsstyrelsens regi med opgave at følge udviklingen på diabetesområdet i relation til redegørelsens forskellige tiltag. Denne følgegruppe kan karakteriseres som velfungerende. At Styrelsen løbende har fulgt og økonomisk støttet udviklingen af den kliniske database DADIVOX, og at denne base fortsat er i en implementeringsfase. At Styrelsen har iværksat en systematisk evaluering af erfaringerne fra de enkelte amter gennem en årlig enquette og opfølgende skrivelse til amterne om tendenserne i udviklingen. 2.4 Diskussion I Danmark varetages driftsansvaret for sygehusvæsenet af amterne/h:s. Ansvaret for at implementere faglige anbefalinger er således entydigt placeret på dette niveau, idet udviklingen bl.a. sker gennem den løbende prioritering, der er grundlaget for ressourcetilførsel til de enkelte afdelinger og klinikker. Faglige anbefalinger udsendes sædvanligvis af Sundhedsstyrelsen efter forudgående indhentning og vurdering af viden gennem nedsatte faglige arbejdsgrupper og ekspertgrupper, normalt i samarbejde med de faglige og videnskabelige selskaber. Denne organisatoriske opdeling af opgaverne er selvfølgelig forbundet med såvel fordele som ulemper. Såfremt danske patienter skal have andel i den internationale sundhedsfaglige udvikling, er det bl.a. en forudsætning, at samspillet mellem niveauerne og mellem de faglige og de driftmæssige ansvarlige ledere fungerer. I modsat fald gennemføres fagligt velbegrundede anbefalinger ikke eller de gennemføres uensartet, således at patienter og borgere har svært ved at vurdere, hvor de optimale undersøgelses- og behandlingstilbud findes. 17
17 Denne afgrænsede undersøgelse viser, at amternes tilbud til danske diabetespatienter er stærkt uensartet og på en lang række områder ikke lever op til de nu syv år gamle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Denne status skal ses i lyset af, at diabetes er en folkesygdom, der udvikler sig med foruroligende hast. I alt danskere har type-2 diabetes, og lige så mange skønnes at have sygdommen uden at vide det. Hertil kommer i størrelsesordenen danskere med type-1 diabetes. Der er altså tale om en af Danmarks mest betydelige og omkostningskrævende sygdomme. Sygdommen er forbundet med alvorlige komplikationer som synsvækkelse eller blindhed, koldbrand med risiko for amputation og kronisk nyresvigt førende til dialyse eller transplantation. Det er videnskabeligt vist, at optimal behandling, undervisning af diabetikere og systematisk periodisk screening for risikopatienter (f.eks. for øjenforandringer) kan nedsætte risikoen for amputation, blindhed og nyresvigt. Det er derfor muligt gennem en optimal indsats at bibringe diabetikeren et normalt eller stort set normalt liv. Der er altså tale om en folkesygdom med risiko for svære og livstruende komplikationer og samtidig med udsigt til betydelige menneskelige og økonomiske gevinster ved optimal indsats. Der foreligger bl.a. med Sundhedsstyrelsens anbefalinger ydermere klare retningslinier for, hvordan opgaven kan og bør gribes an. Ved tilrettelæggelsen af denne undersøgelse havde ECS derfor forventet at se et betydeligt mere positivt billede af den ledelsesmæssige og organisatoriske indsats på området. Vi har vist, at kun seks amter/h:s i rimeligt omfang lever op til de nævnte standarder. Det drejer sig om Hovedstadens Sygehusfællesskab, Roskilde, Fyns, Nordjyllands, Frederiksborg og Københavns amter med Roskilde Amt som den absolutte topscorer. Og selv i disse amter er der områder, der stadig kan forbedres og udvikles. Vi har ikke undersøgt årsagerne til de konstaterede forskelle, og hermed om forskellene mellem amterne er udtryk for en bevidst prioritering. Undersøgelsen tegner også et billede, som har været karakteristisk i andre af ECS' undersøgelser. Indsatsen for en systematisk kvalitetssikring og udvikling er begrænset. Det bør undersøges, hvilke barrierer der findes for udviklingen af den kliniske database DADIVOX og flere amter kan med fordel drøfte, hvilke parametre, der løbende skal registreres for at kunne følge udviklingen på området. 18
18 Undersøgelsens resultater må give anledning til at drøfte, hvordan man sikrer en bedre opfølgning på udsendte faglige anbefalinger. Vi vurderer på basis af de modtagne besvarelser, at Sundhedsstyrelsen har gennemført den forventede koordinerende indsats i overensstemmelse med de udsendte anbefalinger. Det er altså en opgave, som primært påhviler lederne af de amtslige sygehusvæsener. 19
Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund
Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005 Baggrund Der har nu gennem flere år været fokus på diabetesindsatsen i Danmark. Dels fordi der bliver flere og flere diabetikere, dels fordi behandlingstilbuddene
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereSamarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.
8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele
Læs mereEvaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende
Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
Læs mereForberedelsesudvalget. UNDERUDVALG VEDR. SUNDHED Tirsdag den 29. august 2006 Kl Amtsgården i Hillerød, mødelokale 23 Møde nr. 4.
B E S L U T N I N G E R REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALG VEDR. SUNDHED Tirsdag den 29. august 2006 Kl. 17.00 Amtsgården i Hillerød, mødelokale 23 Møde nr. 4 Medlemmer: Vibeke Rosdahl
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereKære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som
Læs mereMonitorering af hjertepakker 1. kvartal 2016
N O T A T Monitorering af hjertepakker 1. kvartal 10-06- e Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale monitorering af hjerteområdet for 1. kvartal. Monitoreringen
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereDenne handleplan er dog ikke alene rettet mod Albertshøj, men de skitserede tiltag vil blive gennemført både på Albertshøj og i Humlehusene.
Handleplan for anførte krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed ved tilsyn på Albertshøj d. 14. juni 2016 Indledning: Styrelsen for Patientsikkerhed har gennemført besøg på Albertshøj 14. juni 2016 hvilket
Læs mereDanske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:
N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt
Læs mereALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.
ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium
Læs mereStatus på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011
April 2011 Region Hovedstaden Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 Baselineanalyse April 2011 Udarbejdet af projektleder Line Sønderby
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereDiabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation
Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder
Læs mereSundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014
N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal Dette notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale moni. kvartal. Monitoreringen gør det
Læs mereDecember Rigsrevisionens notat om beretning om. indsatsen over for patienter med hjerneskade
December 2018 Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om indsatsen over for patienter med hjerneskade
Læs mereDiskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier
Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket
Læs mereMonitorering af hjertepakker 4. kvartal 2016
N O T A T Monitorering af hjertepakker 4. kvartal Task Force for Patientforløb for Kræft- og Hjerteområdet har besluttet at nedlægge eksisterende pakkeforløb for hjerteområdet inklusiv tilhørende registrerings-
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereDET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)
DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereRammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland
Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk
Læs mereProces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen
Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland
Læs mereMonitorering af hjertepakker 4. kvartal 2015
N O T A T Monitorering af hjertepakker 4. kvartal 10-03-2016 e Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale monitorering af hjerteområdet for 4. kvartal. Monitoreringen
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs merePOLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE
POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereKliniske ekspertsygeplejersker
Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?
Læs mereStrategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Læs mereretsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006
Side 1 af 5 Den fulde tekst Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 2, 3, stk. 1 og 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 900 af 10. november 2003
Læs mereCARDIOTOCOGRAFI. En spørgeskemaundersøgelse på landets fødeafdelinger
CARDIOTOCOGRAFI En spørgeskemaundersøgelse på landets fødeafdelinger 2008 Cardiotocografi en spørgeskemaundersøgelse på landets fødeafdelinger Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL:
Læs mereBilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb
Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte
Læs mereForebyggelse AF indlæggelser synlige resultater
Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og
Læs mereSpørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine Februar 2009
Spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine Februar 2009 1 Faglig vurdering af en række udvalgte forløb i Map of Medicine (MoM) Der skal udfyldes et skema pr. forløb/pathway (I MoM anvendes begrebet
Læs mereCancer i Praksis Årsrapport for 2010
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde
Læs mereSundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2013
N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2013 Monitoreringen gør det muligt at sammenligne mellem de enkelte pakkeforløb og de enkelte regioner. 13. marts 2014
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014
Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008
Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Læs mereVedr. udkast til praksisplan for fodterapi i Region Nordjylland
Høringsnotat Vedr. udkast til praksisplan for fodterapi i Region Nordjylland 2013-2016 Udkast til Praksisplan har været i høring i perioden 21. november 2012 til 12. februar 2013. Der er indkommet 5 høringssvar.
Læs mere1 Indledning. 2 Shared care
1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008
Læs mereTilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp
Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 17. april 2015 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling.
Læs mereKvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse
Kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse 100118_RAPPORT[1] Samarbejde om medicingennemgang i tre kommuner i Region Syddanmark FORORD I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2008, besluttede regionsrådet
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats
Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om regionernes præhospitale indsats (beretning nr. 7/2013) 7. juni
Læs mereSpørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt
Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Herning Sygehus 7400 Herning Tlf: 9927 6322 Email: kvalitet@ringamt.dk Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing
Læs mereRedegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereSUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version. Kommunalt tilsyn Plejegruppen Bygaden 15. juni 2015
NOTAT SUOC - Team Udvikling 11. marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj 2016 Kommunalt tilsyn 2015 Plejegruppen Bygaden 15. juni 2015 Rapportens opbygning Rapporten indeholder resultaterne
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Februar 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Februar 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 11/2010
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereDen fynske model for diabetesbehandling
Den fynske model for diabetesbehandling Jan Erik Henriksen Overlæge, Klinisk lektor, PhD Formand for Fyns Diabetes Udvalg Endokrinologisk Afdeling M Odense Universitetshospital Den fynske model - Idégrundlag
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereStatus for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010
N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver
Læs mereFunktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje Dansk Sygeplejeråd 2005 Dansk Sygeplejeråd 2005 Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereKommunal genoptræning - 2015
Kommunal genoptræning - 2015 Danske Fysioterapeuter/Danske Handicaporganisationer/Ældre Sagen November 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen. 3 Lovgivning 4 Hovedkonklusioner.... 5 Genoptræningsplaner
Læs mereOpgavebeskrivelse for samarbejdet
Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye
Læs mereVærktøj 4 Omgangstone Evaluering
Værktøj 4 Omgangstone Evaluering Udarbejdet af Plambech & Bøgedal November 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Konklusion... 3 Forslag til tilpasninger af værktøj 4... 3
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereI dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner.
Dato: 6. december 2017 Brevid: 3439158 Orientering om ny overenskomst for almen praksis I dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner. Program
Læs mereINITIATIV FORMÅL ØKONOMI AKTØR INDSATS I REBILD KOMMUNE Forbyggende initiativer, der kan reducere antallet af (gen)indlæggelser
I nedenstående er udmøntningsplanen for den ældre medicinske patient præsenteret skematisk. Ønskesuddybet viden om udmøntningsplanen henvises til Fælles udmøntningsplan for den ældre medicinske patient
Læs mereEVALUERINGSRAPPORT. CoLab Odense
CoLab Odense EVALUERINGSRAPPORT Test af Mit Diabetesforløb På Tværs i samarbejde med H.C. Andersen Børnehospital og Svendborg Kommune. September 2016 november 2018 Evalueringsrapport til test af Mit Diabetesforløb
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereIntroduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet
Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mere8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation
Læs mereLøbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning
Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Et sundhedsvæsen i verdensklasse Region Hovedstaden har en vision om et sundhedsvæsen i verdensklasse Et sundhedsvæsen
Læs mereSystematisk hjerterehabilitering
PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Hørsholm Kommune
J. nr. 4-17-256/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hørsholm Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74 20
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret. Februar 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret Februar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Cancerregisteret (beretning nr. 3/2007) 2. februar 2010
Læs merePatienterne har ordet
Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland
Læs mereÅrlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING
Årlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING 2017 Årlig opfølgning på specialeplanen Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereEn sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereSpecialuddannelsen i borgernær sygepleje. Irmgard Birkegaard, leder af Sygeplejen Kerteminde Kommune
DSR Fagdag 2018: Specialuddannelsen i borgernær sygepleje Irmgard Birkegaard, leder af Sygeplejen Kerteminde Kommune Medlem af skrivegruppen og medlem af KL uddannelsesrådet & Kirsten Honoré, ledende sundhedsfaglig
Læs mereStyrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne
Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord
Læs mereAnsøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen
Læs mereBrøndby Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Park Alle Brøndby.
Brøndby Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Park Alle 160 2605 Brøndby E-mail: social@brondby.dk j.nr. 4-17-239/1/VIBR Vedr.: Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder i 2006. Embedslægeinstitutionen
Læs mereResumé af Sundhedsaftalerne
Resumé af Sundhedsaftalerne Følgende resumé er et sammendrag af regionernes sundhedsaftaler med kommunerne med henblik på at skabe et overblik over, hvorvidt og hvordan Sundhedsplanerne inkluderer palliation.
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej 12 2800 Lyngby social@ltk.dk
Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej 12 2800 Lyngby social@ltk.dk Vedr.: Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder i 2006. Embedslægeinstitutionen
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereNotat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse
Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mere