Hvad er på spil i klassen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er på spil i klassen?"

Transkript

1 Hvad er på spil i klassen? Følgeforskning til PISA-København 2010 (LEKS 3) Sammenfatning, konklusion og anbefalinger Kvalitative del Vibeke Hetmar Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet 2016 Under medvirken af cand. pæd. Claus Detlef

2 1 Dette er et sammendrag af e-udgaven af Hvad er på spil i klassen? Følgeforskning til PISA-København 2010 (LEKS 3) Kvalitative del Forfatter: Vibeke Hetmar Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Tuborgvej København NV 2016 DPU og forfatteren Den fulde e-udgave er tilgængelig på ISBN (E-UDGAVE)

3 2 Sammenfatning, konklusion og anbefalinger Sammenfatning Den kvalitative del af LEKS 3, som præsenteres i denne rapport, har til formål at belyse, hvad der er på spil i forskellige klassesituationer. Da der er en kommunal interesse i at få belyst, hvad der karakteriserer klasser, der scorer højt henholdsvis lavt i forhold til, hvad der over flere år har været normen på skolen, er de 16 medvirkende niendeklasser i Københavns kommune udvalgt på en sådan måde, at cirka 1/3 ligger lavt i forhold til normen på skolen, ca. 1/3 ligge højt og resten midt i mellem. Scoringen ved de nationale test i læsning og fysik/kemi i foråret 2015 er lagt til grund. Forskningsprojektets genstandsfelt definerer vi som klassesituationen, beskrevet ved samspillet mellem aktører på de fire niveauer: 1) samlingen af elever, 2) den fortælling, som eleverne giver om deres klasse, 3) de lærere, som klassens elever er i rum med, samt 4) institutionen skole med dens kultur, praksisformer og kommunikationsformer. Klassesituationens dynamik opstår og næres af de projekter, den rummer. Vi skelner mellem Skoleprojekter, karakteriseret ved dels at være rammesat af de politisk besluttede mål for undervisningen og underlagt dens kommunikationsformer og institutionelle roller, dels at være farvet af den enkelte lærers personlighed og tilgang til undervisningen samt naturligvis af den konkrete undervisningsopgave, som læreren er forpligtet på Elevprojekter, der har som forudsætning, at eleverne inden for skoleprojekternes rammer er i stand til at initiere, udvikle og realisere projekter, der giver mening for dem. En væsentlig forudsætning for elevernes læring i forhold til skoleprojekterne er, at eleverne omsætter lærerens projekter til egne elevprojekter. Det forudsætter, 1) at lærerens forventninger er tydelige for eleverne, 2) at de giver mening for eleverne og er til at forstå på måder, der kan omsættes til handling, og 3) at eleverne har en forestilling om, hvad det vil sige selv at etablere et projekt, der matcher skoleprojektet, og som alligevel fungerer som et elevforankret projekt. På den baggrund kan man sige, at undervisningens succes beror på et samspil mellem lærerens invitationer og elevernes evne og vilje til at tage imod dem. På ovenstående grundlag forfølger vi i forskningsprojektet tre spor: 1) Et forsøg på at identificere de træk i materialet, der peger på henholdsvis elevprojekter, skoleprojekter og på fravær af projekter. Materialet omfatter elevernes udsagn fra interviews med dem samt deres og lærernes besvarelse af to spørgeskemaer. 2) En aggregering af de fundne træk fra elevniveau til klasseniveau med henblik på at karakterisere de 16 klasser på en måde, der beskriver, i hvilket omfang klassens udsagn besidder træk, der kan knyttes til elevprojekter. Fra dette antal trækkes omfanget af træk, der kan knyttes til fravær af projekter. Resultatet udgør klassens score, og den opgøres i to dimensioner: en indholdsorienteret og en relationel dimension. 3) En række klassebeskrivelser, der inddrager såvel klasserumsobservationer som interviews med lærere og med alle klassernes elever. På denne brede baggrund belyses nogle af de forhold, der er dominante i klasserummet: elevernes forhold til de positioneringsmuligheder, de får tilbudt i undervisningen, de kommunikationsformer, der optræder i klasserummet, elevernes refleksioner over

4 3 undervisning og læring. I mindre omfang følges et fjerde spor, der handler om klassens historik sammenlægninger, lærerskift etc. samt de konflikter, der i kortere eller længere tid sætter deres præg på klassesituationen. Det er resultater og erfaringer fra det tredje spor, der har styret opmærksomheden i forhold til formuleringen af træk i det første spor. Det første spor: karakteristiske træk ved klassesituationer Vi har identificeret 18 træk i materialet, som vi antager karakteriserer en klassesituation, der har potentialet til at udvikle klassen i retning af bedre vilkår for etablering af elevprojekter. De bringes her, opdelt i elevprojekternes indholdsorienterede og dets relationelle dimension. Indholdet i listens korte beskrivelser kan bedst konkretiseres gennem klip fra elevernes udsagn. Derfor har hvert træk en henvisning til det sted i bilag 2, hvor klippene findes Træk ved klassesituationer, der antages at understøtte elevprojekters indholdsorienterede dimension 1. Eleverne taler indholdsorienteret om undervisningen på en fagligt engageret måde (side Fejl! Bogmærke er ikke defineret.) 2. Eleverne oplever undervisningen meningsfuld i forhold til eget liv eller i forhold til uddannelse, arbejdsliv eller i sig selv (side Fejl! Bogmærke er ikke defineret.) 3. Eleverne ved, hvorfor de beskæftiger sig med det de gør, og kender evt. rationalet bag (side Fejl! Bogmærke er ikke defineret.) 4. Eleverne ønsker, eventuelt opsøger, udfordringer til egen viden og tænkning (side Fejl! Bogmærke er ikke defineret.) 5. Eleverne foretrækker, at læreren er entusiastisk og energisk i sin formidling og med fagligt overskud (side Fejl! Bogmærke er ikke defineret.) 6. Eleverne oplever, at deres klasse har et højt fagligt ambitionsniveau (side Fejl! Bogmærke er ikke defineret.) 7. Eleverne ser sig selv som ambitiøse ud over i skoleprojektets forstand (side Fejl! Bogmærke er ikke defineret.) 8. Eleverne ser sig selv som elever med bredt fagligt overskud (side Fejl! Bogmærke er ikke defineret.) 9. Eleverne ser sig selv som aktive i flere sammenhænge (side Fejl! Bogmærke er ikke defineret.) 10. Eleverne er proaktive i forhold til deres positioneringsmuligheder (side Fejl! Bogmærke er ikke defineret.) 11. Eleverne har den opfattelse, at man kan lære gennem de fejl, man begår, og at fejl ligefrem kan udvikle ny tænkning Fejl! Bogmærke er ikke defineret.) 12. Eleverne oplever tydelighed i lærernes faglige forventninger, tilbagemelding og vurderinger (side Fejl! Bogmærke er ikke defineret.) 13. Eleverne vurderes aktive af deres lærere og af klassekammerater Træk ved klassesituationer, der antages at understøtte elevprojekters relationelle dimension 14. Eleverne udfordrer og inspirerer hinanden og diskuterer gerne (side Fejl! Bogmærke er ikke defineret.) 15. Eleverne hjælper hinanden, fagligt og socialt (side Fejl! Bogmærke er ikke defineret.)

5 4 16. Klassen er præget af selvdisciplinering uden eksplicit ydre disciplinering (side Fejl! Bogmærke er ikke defineret.) 17. Eleverne oplever, at man lytter til hinanden, og at det er en rummelig klasse (side Fejl! Bogmærke er ikke defineret.) 18. Eleverne oplever, at de støtter hinanden i det faglige, fx i forbindelse med lektier, og at klassen er et trygt sted at være (side Fejl! Bogmærke er ikke defineret.). Disse træk er analyseret frem af elevernes udsagn og svar på spørgeskemaer som beskrevet i rapporten. Nogle forekommer relativt hyppigt i nogle klassesituationer, andre sjældent eller i eksplicit form endda kun i enkelte tilfælde (træk 6 og 11). Træk 13 er ikke baseret på udsagn men på spørgeskemasvar. Det andet spor: gruppering af de 16 klasser Omfanget af trækkene hos de enkelte elever er aggregeret til klasseniveau og herefter brugt til at karakterisere de enkelte klasser i relation til de to dimensioner. I en todimensionel fremstilling falder de 16 klasser i tre grupper. En lille gruppe klasser karakteriseret ved høj grad af indholdsorientering i elevernes udsagn kombineret med en moderat grad af relationel styrke (den grønne sky) En større gruppe af klasser, der udviser en middel grad af indholdsorientering og af relationel styrke (den gule sky) En næsten lige så stor gruppe af klasser med en lav grad af indholdsorientering. Her er det karakteristisk, at jo lavere grad af indholdsorientering, vi har fundet, desto lavere grad af relationel styrke fulgte med (den røde sky). Resultatet tyder på, at det er indholdsorienteringen, der først og fremmest skiller grupperne og i øvrigt også har størst sammenhæng med klassernes karaktergennemsnit ved niendeklasseprøven. I de klasser, hvor der er lavest indholdsorientering, følges dette af lav relationel orientering uden at vi kan vide, hvad der er årsag til hvad. For de klasser, der er registreret med den højeste grad af indholdsorientering, synes den relationelle dimension at være af meget mindre betydning; alene det forhold, at klassekammeraterne inspirerer og udfordrer hinanden, synes at være et fællestræk for denne gruppe. Grupperingen er illustreret således:

6 5 To klasser falder uden for denne gruppering. Eksistensen af sådanne atypiske klasser viser nok, at selv med et så nuanceret beskrivelsessystem, som det anvendte, kan man ikke altid ved optællinger og aggregeringer til klasseniveau registrere, hvad der er på spil i en klasse. Af samme grund er det billede, ovenstående resultater tegner, suppleret med nogle bredere beskrivelser af klassesituationer, hvor også observationer og udsagn fra klassernes lærere indgår. Det tredje spor: fire klassebeskrivelser med fokus på skolens kommunikationsformer Klassen K01 fra den grønne sky, K12 og K03 fra den gule og K10 fra den røde sky er mere indgående beskrevet. I beskrivelserne indgår et undervisningsforløb i dansk i hver af de fire klasser. I klassebeskrivelserne har vi sat fokus på de kommunikationsformer, der anvendes, og på de måder hvorpå eleverne positioneres, og elevernes reaktioner herpå, herunder på spørgsmålet om, hvordan elevprojekter vægtes i undervisningen. I alle fire klasser er det IRE-formen, der anvendes, når læreren kommunikerer med hele klassen, men den administreres forskelligt fra klasse til klasse. 1 I den ene klasse (K01) inviterer dansklæreren eleverne til fælles refleksioner over det fælles emne, og hun overlader en del af initiativerne til dem. Eleverne underviser hinanden gennem små oplæg, og de deltager i klassediskussionerne med forholdsvis lange indlæg og refleksioner, opmuntret af læreren og bakket op af mange elever pigerne især. Drengene kommer dog også med, fordi læreren udfordrer dem og sørger for, at de i gruppearbejderne bliver fordelt i pigegrupperne. Hovedindtrykket er, at eleverne lytter til hinandens input, kommenterer dem og bygger videre på dem i en afslappet og engageret atmosfære. Karakteristisk for denne klasse er, at elevgruppen kender hinanden gennem mange år, at de har mange skolerelevante ressourcer at trække på og en forældregruppe, der har arbejdet for at klassen forblev samlet på trods af en 1 IRE er som flere steder nævnt i rapporten en forkortelse for Initiation-Response-Evaluation og henviser til den kommunikationsform, hvor læreren stiller et spørgsmål, en af læreren udpeget elev svarer, og læreren evaluerer svaret.

7 6 skoleflytning. Det er da også den klasse i det samlede materiale, der har klaret sig bedst i dansk ved niendeklasseprøven målt på et gennemsnit af de fire danskdiscipliner. 29 % af eleverne er ifølge klasselisten tosprogede, men flere af dem har ikke noget stabilt fremmøde eller er gået ud. Fire tosprogede elever er registreret som fraværende ved niendeklasseprøven. Klassen illustrerer dermed et af de markante resultater i den kvantitative del af LEKS 3: at jo højere en elevs socio-økonomi er i forhold til klassekammeraternes, desto bedre klarer eleven sig i PISA-undersøgelserne og i ungdomsuddannelserne og omvendt. Vi kender ikke elevernes socio-økonomi, men vi ved, at socio-økonomi og sprog følges tæt. I K12 fungerer kommunikationen i danskundervisningen en del mere lærerstyret. Danskforløbet er stramt komponeret, indholdsmæssigt og organisatorisk, og forventningerne til eleverne er klart formuleret fra begyndelsen. Tempoet er højt, og læreren fremtræder entusiastisk og dynamisk et aspekt, som de fleste eleverne omtaler i meget positive vendinger, og som kun én elev tager klart afstand fra. Makkerpar- og gruppearbejder er lagt ind i forløbet, og læreren går hele tiden rundt og snakker med grupperne undervejs. Opsamlingerne i klassen er præget af en lærerstyring, der kan karakteriseres ved høj værdsætning og interesse for elevernes udsagn, som bl.a. på grund af tempoet er forholdsvis korte. Flere elever udtaler sig indholdsorienteret i interviewene, og det er da også dem, der har fået de højeste karakterer i klassen i dansk ved niendeklasseprøven, hvor klassens gennemsnit ligger pænt sammenlignet med de øvrige klasser i materialet. 43 % af eleverne er tosprogede. Danskundervisningen i K03 er præget af lærerens bestræbelser på at hjælpe eleverne til at udvikle deres sprog og almenviden. Det gør hun gennem en IRE-form, som blev gennemført i to lektioner i træk kun afbrudt af nogle korte walk-and-talk-ture uden for klasseværelset. Det er læreren, der stiller spørgsmålene, men hun sørger for, at alle elever bliver hørt (og det sætter de pris på). Indimellem lægger hun nogle små improviserede monologer ind, som har til formål at støtte elevernes almenviden. Hun lægger desuden stor vægt på, at de skal definere begreber, uddybe og præcisere, og på den måde kan man sige, at hun demonstrerer en tro på, at de er i stand til at reflektere på et vist niveau. Samtalerne i klassen er ofte oplæg til elevernes skriftlige formidlingsopgaver, som de ifølge dem selv får flere af end eleverne i parallelklassen. Læreren er dog selv opmærksom på, at eleverne på denne måde er vænnet til at blive ført ved hånden i forbindelse med skriftlige fremstillinger, og at de har svært ved det uden en sådan forberedelse. Klassens gennemsnit ved niendeklasseprøven er lavt et resultat, der klart skuffede lærerens forventninger. 85 % af eleverne er tosprogede, hvoraf mange ifølge læreren er udfordret pga. af forhold i hjemmet. Kommunikationen i K10 er præget af en vis opgivenhed. Læreren siger i interviewet, at hun ikke forventer, at eleverne bidrager aktivt, og at hun må trække svarene ud af dem. I klasseopsamlingen inviterer hun eleverne til at besvare spørgsmål til den tekst, de har læst i fællesskab, og som de har snakket om i grupper ud fra spørgsmål formuleret af læremidlet spørgsmål, som må være tænkt som optakt til refleksioner over teksten. Men der er ingen entusiasme at spore hverken hos læreren eller eleverne, og dermed kommer forløbet til at fremstå som en meningsløs gentagelse af tidligere tekstgennemgange en oplevelse, som mange elever giver udtryk for i interviewene. Klassen var, da vi besøgte den, præget af en længerevarende konflikt i pigegruppen. 40 % af eleverne er tosprogede. Klassens gennemsnit i dansk ved niendeklasseprøven er meget lavt. Det har undervejs slået os, at der er forhold i skolen, der ser ud til at give sig selv for skolens aktører og for os som interviewere og observatører. Når vi snakker med elever og lærere, og de fortæller om de specifikke forhold i deres klasser, er der et fælles forståelsesgrundlag, som vi alle tager for givet uden at have brug for at forklare os for hinanden. Dette forståelsesgrundlag betegner vi den skolespecifikke kulturform og henviser dermed til en praksis, som adskiller sig fra praksis i domæner uden for skolen. Inden for norsk

8 7 skrivepædagogik har man siden 1990 erne brugt betegnelsen skolsk 2 om teksttyper, som kun skrives i skolen. Pointen er, at hvis man tager en tekst, der er skrevet i skolen, og spørger folk uden for skolen, hvor de tror teksten er produceret, er der kun ét muligt svar, nemlig i skolen. På samme måde kan man karakterisere de mest anvendte kommunikationsformer, herunder IRE-formen. Der er ingen andre domæner end undervisningsdomænerne, hvor en sådan form anvendes. Et problem med at anvende den i skolen er, at den deler eleverne i aktive og passive, og at det kan være ganske vanskeligt for en elev at bryde dette mønster. Et andet problem er, at den signalerer til eleverne, at læring er en form for opgavebesvarelse, og at elevernes selvstændige omgang med stoffet ikke er værdsat på trods af lærernes markerede værdsætning af elevernes udsagn. Da de fleste lærere har den intention, at eleverne netop skal udvikle en selvstændig omgang med stoffet, er IRE-formen ikke den mest optimale form. Den vælges, antager vi, fordi den måde at undervise på er dybt indlejret i den skolespecifikke kulturform som en måde at gøre skole på, og derfor er en form, lærerne sjældent reflekterer over, når de tilrettelægger og gennemfører undervisning. Det fjerde spor: klassesituationernes historik Det fjerde spor har vi ikke kunnet forfølge med nogen form for systematik, men der er dog et træk i klassernes historik, som går igen på flere af de skoler, vi har besøgt, og som handler om fordelingen af elever på en given årgang. På tre af skolerne er der på årgangen en klar opdeling i en velfungerende og en ikke-velfungerende klasse. Forskellene på klasserne er italesat, og både lærere og elever ved det. Kommer der en ny elev til årgangen, vil skolen sørge for, at han kommer i den velfungerende klasse, hvis der overhovedet er plads. Ud over den skæve fordeling på de tre skoler er der en anden form for skæv fordeling på en skole, som italesætter parallelklasserne som henholdsvis drengeklassen og pigeklassen. I drengeklassen går der 2 piger og 14 drenge, i pigeklassen går der 12 piger og 10 drenge. Der er ingen, der fortæller, hvordan den skæve kønsfordeling er blevet til, men en pige i K05 fortæller, at hun var begyndt i K14, men havde det svært, fordi hun var ny og ikke havde en veninde derinde, så hun flyttede klasse. Det kan undre, at skolerne fordeler eleverne så asymmetrisk, og at det synes at være en bevidst politik på nogle af skolerne at fastholde fordelingen. Men hvorfor? Konklusion Vi har på skolerne mødt en række engagerede lærere og en blandet elevgruppe blandet fordi eleverne har forskellige baggrunde, forskellige forudsætninger og forskellige holdninger til skole. Men hovedindtrykket er, at de elever, som stillede op til interview, ud over at være gode informanter også har meget at byde på. Nogle af eleverne er skoletrætte. Flere peger på et forhold, som vi ikke er kommet ind på i rapporten, men som handler om lange skoledage med for lidt variation og for lidt motion. Mange af dem fortæller også om klasser, hvor nogle elever tager undervisningen seriøst, og derfor gerne vil have ro til at koncentrere sig, og hvor andre elever snakker og larmer, når de ser deres snit til det. Og så er der de elever, der nogle gange koncentrerer sig, nogle gange snakker det afhænger ifølge eleverne ganske ofte af samspillet mellem lærer og elever. Vores observationer tyder på, at forholdet mellem lærere og elever generelt er godt i de fag, vi har besøgt, og at eleverne som hovedregel respekterer deres lærere. Men det betyder ikke, at der har været engagement og koncentration i alle de timer, vi har observeret. Det er især i fysik/kemitimerne, at det indimellem 2 Ordet skolsk blev efter sigende brugt første gang i Moslet 1993.

9 8 kniber med koncentrationen, og det kan blandt andet hænge sammen med den måde, hvorpå fysiklokalerne er indrettet, og de gruppeaktiviteter, der foregår, som giver rige muligheder for at snakke og forstyrre for de elever, som finder fysik/kemi svært at forstå eller irrelevant. Hovedindtrykket, som bekræftes af analyserne af de mange data, er imidlertid, at langt de fleste elever har potentialer til omsætte skoleprojekter til elevprojekter, men at det forudsætter: 1. at eleverne ser en mening med det, de beskæftiger sig med 2. at eleverne ved, hvad der forventes af dem, og at der samtidig er plads til individuelle valg og ideer 3. at eleverne får mulighed for at formulere sig selvstændigt, udfolde deres meninger og refleksioner i interaktion med kammeraterne eller i selvstændige arbejder. Mange af vores informanter fremhæver netop som særligt meningsfulde de fag og timer, hvor meninger og refleksioner luftes og diskuteres. Andre peger på, at de lærer bedst ved selv at skulle formulere sig om stoffet (fx ved at skrive en fysikrapport eller stå for en fremlæggelse). Det er dog også klart, at de færreste klassesituationer inviterer til etablering af elevprojekter på baggrund af de skoleprojekter, de præsenteres for. Det er ligeledes klart, at mange elever i klassesituationen forholder sig til skolen på måder, som får lærere til at reagere med stram styring eller med opgivenhed over for disse elever, nogle gange over for en hel klasse. Dette kan, mener vi, forstås på baggrund af den skolespecifikke kulturform, hvor formidling af skoleprojekter er i fokus frem for interessen i at styrke eleverne i at se, hvordan et skoleprojekt kan give mening, og hvordan det kan omsættes til konkret handling. Vi ser imidlertid nogle muligheder, hvis klasserummet i højere grad opfattes som et sted, hvor skoleprojekter og elevprojekter er i konstant udveksling gennem anvendelsen af mange forskellige kommunikationsformer. I en sådan praksis må hovedsagen være, at de skoleprojekter, der introduceres, giver mening for de elever, der er i klassen, og at eleverne får mulighed for hver især at etablere selvstændige elevprojekter, der kan præsenteres og diskuteres i klassen i åben dialog mellem lærer og elever. Ud fra de erfaringer, LEKS 3 har givet os, antager vi, at der i de fleste klasser er potentialer for en udvikling, der vil kunne resultere i, at eleverne ser deres egne projekter blomstre inden for skoleprojekternes rammer. For at fremme en sådan udvikling, anbefaler vi, at praksis ændres på flere niveauer. Anbefalinger En væsentlig forudsætning for elevernes læring i forhold til skoleprojekterne er som nævnt, at eleverne i klassesituationen er i stand til og reelt får mulighed for at omsætte lærerens projekter til deres egne elevprojekter. Forskningsprojektets resultater peger på, at man på forskellige niveauer kan bidrage til at denne forudsætning tilvejebringes. I projektet har vi primært set på klassen som organisatorisk enhed, dels fordi det var opdraget, dels fordi det var den helt dominerende organisationsform. Men de fleste af nedenstående anbefalinger gælder også andre organisationsformer, fx hold inden for klassetrinnet eller inden for afdelingen eller linjeorienteret undervisning.

10 9 På centralt niveau kan man overveje At dæmpe fokus på karakterer og prøver. Det er en fokusering, som trækker skoleprojekterne i retning af en opgavekultur, hvor prøver og karakterer opfattes som det egentlige mål for skoleprojekterne. At undlade at anvende de nationale test som styringsinstrument. Resultaterne viser, at der i hvert fald for de 16 klasser kun er en meget svag sammenhæng mellem klassernes resultaterne ved de nationale test i læsning og fysik/kemi og deres resultater i samme fag/discipliner ved niendeklasseprøven året efter. At forvaltningen sammen med skolelederne arbejder på, at klassedannelse og den efterfølgende håndtering af fragang og tilgang af elever ikke indebærer så skæve elevfordelinger på en årgang, som vi i flere tilfælde har konstateret. På skolelederniveau kan man overveje At modarbejde den stigmatisering af klasser, som er resultatet af, at de italesættes som gode eller dårlige klasser. At igangsætte en målrettet indsats med fokus på kommunikationsformer i undervisningen på alle trin. Det kan blandt andet ske ved at opfordre til og støtte afprøvning af fagligt relevante kommunikationsformer, som inviterer eleverne til at positionere sig meningsfuldt i forhold til det faglige indhold. At tilbyde struktur og ressourcer til indholdsorienterede erfaringsudveksling lærere imellem At støtte forvaltningen i at mindske fokus på karakterer og prøver. På lærerniveau kan man overveje Overordnet set: Hvordan man kan invitere eleverne til at positionere sig som selvstændigt lærende med fag- eller indholdsrelevante projekter, og hvordan man kan støtte eleverne i at omsætte skoleprojekter til elevprojekter. Det vil kunne støttes af, At læreren tager fat på at udvikle andre kommunikationsformer i undervisningen end de traditionelle, IRE-baserede. Det kan være former, der giver plads til og tager afsæt i fagligt relevante elevprojekter. Her vil der være inspiration at hente i klasser som K01, hvor eleverne inddrages som deltagere i forskellige former for projekter, der er forankret i et skoleprojekt, men som samtidig understøtter etablering af elevprojekter. At læreren lægger mindre vægt på egentlige opgavebesvarelser, og at hun i stedet lægger op til, at eleverne selv formulerer sig om stoffet og stiller spørgsmål til læreren og til deres kammerater og at læreren stiller færre spørgsmål. At læreren udnytter mulighederne for at lade eleverne komme med flere oplæg og undervise hinanden, gerne på tværs af årgangen, klassetrin eller hold, gennem selvstændige oplæg med individuelle vinklinger. I et samarbejde mellem skoleledelse og lærergruppen kan man mere generelt drøfte Hvilke tiltag er nødvendige for at udvikle de potentialer, der findes i klassesituationen? Hvordan iværksættes sådanne tiltag, og hvilke forudsætninger skal være til stede (kompetenceudvikling af lærere, brug af undervisningsmidler, organisering på skole- og klasseniveau)?

11 10 Hvordan vil man kunne udnytte de muligheder, der ligger i at samarbejde med skolens eksterne samarbejdspartnere, ikke blot som en variation i undervisningen, men som en mulighed for elever og lærere til at få erfaringer med nye positioneringsmuligheder og udvikle andre kommunikationsformer forhold, der kunne give bedre vilkår for udvikling af elevprojekter i skolens dagligdag?vilkår for udvikling af elevprojekter i skolens dagligdag?

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

Antimobbestrategi for Glyngøre skole

Antimobbestrategi for Glyngøre skole Antimobbestrategi for Glyngøre skole Baggrund: Formål: Målsætning: På Glyngøre skole har vi fokus på trivsel og ønsker fortsat at fremme denne. Det betyder for os, at alle børn skal trives og opholde sig

Læs mere

Guide til klasseobservationer

Guide til klasseobservationer Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Elevers vurdering af deres trivsel og undervisningsmiljø

Elevers vurdering af deres trivsel og undervisningsmiljø Elevers vurdering af deres trivsel og undervisningsmiljø Rapport ud fra undersøgelse forår 2017 Metode I tillæg til de løbende trivselsundersøgelser er skolen iflg. loven forpligtet til hvert 3. år at

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Hvad er på spil i klassen?

Hvad er på spil i klassen? Hvad er på spil i klassen? Følgeforskning til PISA-København 2010 (LEKS 3) Kvalitative del Vibeke Hetmar Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet 2016 Under medvirken af cand.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Slår fundamentet revner? Nye vilkår for folkekirkens konfirmationsforberedelse efter folkeskolereformen

Slår fundamentet revner? Nye vilkår for folkekirkens konfirmationsforberedelse efter folkeskolereformen En pixi-udgave Slår fundamentet revner? Nye vilkår for folkekirkens konfirmationsforberedelse efter folkeskolereformen Forfattere: Kirsten Donskov Felter og Steen Marqvard Ramussen Omslagsdesign: D-GRAFISK

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning er ved & observation vurdering Observation og vurdering I det seneste OECD-Review fra 3. maj 2011 anbefales Danmark at integrere lærervurderinger i evalueringssystemet. Skolelederne skal overvære lærernes

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning er ved & observation vurdering af undervisning Inspirationsmateriale til observation og vurdering af undervisning Lærervurdering er en naturlig del af skoleledelsens ansvarsområde, og Skolelederforeningen

Læs mere

Anti-mobbestrategi for Risingskolen

Anti-mobbestrategi for Risingskolen Anti-mobbestrategi for Risingskolen Skolens kerneopgave Alle elever skal opleve personlig optimisme, og udvikle sig i fællesskaber Kerneværdier - skolens værdigrundlag som tager sit udgangspunkt i skolens

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne

Læs mere

KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL

KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL Vibeke Hetmar NNMF5, Vasa 03.12.15 DEN ÅBNE SKOLE Børneteater ZEBU arrangerer workshops hvor en dukkefører demonstrerer hvordan man skaber liv i en hånddukke. http://www.zebu.nu/skole/scenekunst-i-den-aabne-skole/

Læs mere

Ideer til undervisningsmetoder

Ideer til undervisningsmetoder Ideer til undervisningsmetoder Udvælgelsen af undervisningsmetode skal understøtte opnåelsen af læringsmålene for kurset bedst muligt. Generelt anbefales en kombination af forskellige metoder, og at disse

Læs mere

3. Glostrups skoleelever skal trives National trivselsmåling

3. Glostrups skoleelever skal trives National trivselsmåling 1. behandlet i Børne- og Skoleudvalget den 22. september 2016 HOVEDMÅL 1. Glostrups skoleelever skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen HOVEDINDIKATOR Afgangskarakterer DELMÅL 1.

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Trivselsfolder Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Fællesskabet og den enkeltes trivsel er afhængig af hinanden for at skabe et optimalt læringsmiljø. Det

Læs mere

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige

Læs mere

Strategiske pejlemærker

Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger dagens samling med fokus på børnenes mulighed for at fremstå tydeligt for gruppen. Samlinger på alle stuer, hver dag, med gentagelser og præsentation af alle børn. Børnene søger

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

1. Danskforløb om argumenterende tekster

1. Danskforløb om argumenterende tekster 1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet

Læs mere

Udkast til Ungdomspolitik

Udkast til Ungdomspolitik Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Søndag den 16. marts 2014 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 12-13 I efteråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X

Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X Spørgeskema til deltagere og deres leder Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x X Metoden - kort fortalt Spørgeskema til deltagere og deres ledere er en skriftligt,

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Empowerment eller differentieret inddragelse. Ph.d. lektor KSA, AAU. Maja Lundemark Andersen

Empowerment eller differentieret inddragelse. Ph.d. lektor KSA, AAU. Maja Lundemark Andersen Empowerment eller differentieret inddragelse Ph.d. lektor KSA, AAU. Maja Lundemark Andersen Præsentation og pointer Maja underviser på KSA,AAU forsker i praksisforskning og brugerperspektiver med et særligt

Læs mere

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min. FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning

Læs mere

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre

Læs mere

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater 6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for

Læs mere

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN

MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN MENTAL SUNDHEDSPÆDAGOGIK I SKOLEN Mini-symposium den 21. maj i IUP/AU Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere