Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: H:S Hvidovre Hospital Klinisk mikrobiologisk afd. Speciale/specialer: Klinisk mikrobiologi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 5/5 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: 1 Center-/afdelingsledelsen: 2 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 3 Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 2I/1s/2R Andre relevante personalegrupper: Hygejnesygeplejerske (1) Bioanalytikere (2) B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Det skriftlige introduktionsprogram udsendes før tiltrædelsen sammen med et omfattende materiale, der beskriver afdelingens antibiotikapolitik, behandlingsinstrukser og information om afdelingen og hospitalet. Dette betyder, at de uddannelsessøgende føler sig velkomne, velinformerede og godt rustede før tiltrædelsen. Introduktionsperioden er på 3 uger (fase-1) hhv. 2 uger (fase-3). Herefter følger en glidende overgang til rutinearbejdet på 2 hhv. 1 uge. Introduktionsprogrammet er opdateret og giver en god indføring i faget og i afdelingen. Checklisten for introduktionsperioden er detaljeret med et afkrydsningsskema, som sikrer, at emnerne gennemføres, når bortses fra to dages ophold i sektionerne "virologi" og "tarmpatogene bakterier/parasitologi", hvor de uddannelsessøgende læger selv skal organisere deres ophold. Dette fungerer imidlertid kun delvis, hvorfor opholdene i disse to sektioner bør skemalægges, som det er tilfældet for de øvrige sektioner i afdelingen. Checklisten for opholdene i de to sektioner kan med fordel detaljeres vedrørende opgaver og opnåede kompetancer. Checklisten for introduktionsperioden er identisk for fase-1 og fase-3 stillingen, men bør tilpasses for fase-3 stillingens vedkommende. I introduktionsprogrammet bør indføjes en gennemgang af afdelingens sikkerhedsinstruks for arbejdet i et mikrobiologisk laboratorium. Denne instruks bør gennemgås og udleveres til den uddannelsessøgende ved ansættelsens start. Det giver en god indføring i laboratoriet, at introduktionsprogrammet ud over den rent faglige oplæring også omfatter introduktionssamtaler med alle kommende samarbejdspartnere. 1

3 De første 3 hhv. 2 uger er vagtfri for fase-1 hhv. fase-3 læger, og der gives mulighed for følgevagter. Denne varighed er passende. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Der foreligger uddannelsesprogrammer og checklister for alle stillingskategorier. Disse programmer tilpasses individuelt. Den bakteriologiske del er grundig og absolut fyldestgørende, mens den virologiske og molekylærbiologiske del kun er sporadisk beskrevet. Checklisten omfatter emner, bl.a. under "Hospitalshygiejne" og "Vejledning til udlandsrejsende", som der p.t. ikke gives undervisning i. B 3.3. Evalueringssystemet De obligatoriske samtaler gennemføres efter forskrifterne, men checklisterne gennemgås ikke systematisk og kunne anvendes mere. I samtalerne deltager såvel vejlederen som den uddannelsesansvarlige overlæge. Samarbejdet mellem disse to fungerer godt. Udover de obligatoriske samtaler afholdes to måneder efter tiltrædelsen en opfølgningssamtale med afdelingsledelsen. B 3.4. Vejledning Alle uddannelsesøgende tildeles en vejleder. Den ene af afdelingens afdelingslæger er den formelle vejleder for samtlige uddannelsessøgende. Den formelle vejlederrolle burde nok fordeles på flere personer, bl.a. også på fase-3 læger som et led i deres uddannelse, men i praksis modtager de uddannelsessøgende læger en udstrakt vejledning og supervision fra alle seniore læger i afdelingen, også i vagten. Der foreligger detaljerede funktionsbeskrivelser for såvel uddannelsesansvarlig overlæge som for vejledere. Den uddannelsesansvalige overlæge har gennemgået vejlederkursus, og også de kliniske vejledere bør gennemgå dette. B 3.5. Konferencer 1. Eksterne konferencer: Fase-3 læger afholder selvstændigt eksterne konferencer efter oplæring. Fase-1 læger deltager i en vis udstrækning i de eksterne konferencer især på Hvidovre Hospital. Denne deltagelse er dog ikke skemalagt og bliver derfor ofte glemt. 2. Interne konferencer: Der afholdes dagligt bloddyrkningskonference af uddannelsesmæssig høj værdi med deltagelse af speciallæge. De uddannelsessøgende er knyttet skemalagt til denne funktion. Herudover er der dagligt en lægekonference, hvori alle afdelingens læger deltager, og hvor problempatienter fremlægges og diskuteres. De uddannelsessøgende deltager aktivt i denne konference, som ligeledes har stor uddannelsesværdi. B 3.6. Undervisning Uddannelsen af de yngre læger bygger i høj grad på mesterlære-princippet, og afdelingen bestræber sig meget på at udnytte den store uddannelsesværdi, som ligger i det daglige rutinearbejde. Således fungerer den daglige interne konference for alle læger i afdelingen i vid udstrækning som egentlig undervisning, hvor også den uddannelsessøgende inddrages aktivt i diskussionen af problempatienter og øvrige mikrobiologiske og hygiejniske problemstillinger. Afdelingen har hver fredag morgen en "Journal Club", hvor alle afdelingens yngre læger på skift fremlægger en relevant artikel med efterfølgende diskussion og feed back fra afdelingens speciallæger. 2

4 Alle uddannelsessøgende deltager i et 1-dags teoretisk kursus i kvalitetssikring. Hospitalet har "staff-meetings" en gang om måneden. Det kræver dog en omlægning af arbejdsplanen de pågældende dage, hvis alle yngre læger skal kunne deltage hver gang i disse undervisningsseancer. De uddannelsessøgende deltager alle i afdelingens bestræbelser på at oprette en "Power-Point- Bank" med præsentationer af relevante mikrobiologiske og infektionsmedicinske emner. Disse emner fremlægges i lægeplenum med diskussion og feed back, og "banken" tjener efterfølgende til selvstudium. Som det fremgår sker der i det daglige en udstrakt ad-hoc undervisning. Alligevel var der fra alle uddannelsesøgende et ønske om at få mere skemalagt teoretisk undervisning, også omfattende infektionshygiejniske problemstillinger. Medens der således på de fleste områder modtages en absolut fyldestgørende uddannelse såvel praktisk som teoretisk, lever uddannelsen i infektionshygiejne ikke op til målene i checklisten, og også den praktiske uddannelse i serologi, virologi og molekylærbiologiske teknikker kunne forbedres. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Forsknings- udviklings- og kvalitetssikringsarbejde har høj prioritet i afdelingen, og der gøres en aktiv indsats for at inddrage de uddannelsessøgende, som alle er i gang med selvstændige forskningsprojekter under supervision og støtte fra den forskningsansvarlige overlæge. Afdelingen har en stor videnskabelig produktion, og adskillige projekter har ført til ph.d.-studier. De uddannelsessøgende gennemgår i lighed med det øvrige personale kvalitetssikringskursus af 1 dags varighed, og alle involveres ved implementering af kvalitet i laboratoriet. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse De uddannelsessøgende har dagarbejdstid fra 8.30 til 15.30/ Den vagthavende har arbejdstid fra med efterfølgende tilkaldevagt fra bolig til Vagten er 7-skiftet. Der er en opdeling af yngre lægers arbejde på 7 lægefunktioner, som varetages efter rulleskema. Denne arbejdstilrettelæggelse sikrer deltagelse og oplæring i alle afdelingens laboratoriefunktioner. Ved fravær i laboratoriet beskæres imidlertid altid den lægefunktion, der varetager Chlamydia og virus laboratoriet, hvilket medfører, at opholdet i disse sektioner i praksis er sporadisk og oplæringen derfor meget begrænset. Uddannelsen på dette område bør opprioriteres, ikke mindst fordi den fremtidige udvikling i specialet i meget høj grad vil komme til at ligge her. Samarbejdet med bioanalytikerne fungerer forbilledligt især i de sektioner, der varetager bloddyrkning og aflæsning af udvalgte prøver som ekspektorater, væv og vævsvæsker. Dette kan i stor udstrækning tilskrives det store engagement hos sektionernes specialistbioanalytikere. De uddannelsesøgende gav udtryk for ønske om mere struktur på uddannelsesprogrammet efter introduktionsperioden og mere tid i urin, fæces og parasitlaboratoriet. Men bortset fra hygiejne, virologi, serologi, molekylærbiologiske teknikker og vaccination opnås de målbeskrevne kompetancer. B 3.9. Uddannelsesmiljø Man har under besøget klart indtryk af en afdeling med god trivsel og et godt samarbejde personalegrupperne imellem. Der er ingen tvivl om, at afdelingsledelsen prioriterer uddannelse særdeles højt, og at det er lykkedes afdelingen at skabe et fremragende og stimulerende uddannelsesmiljø, der resulterer i en uddannelse af yngre læger af meget høj standard. Det er vores klare indtryk, at også centerledelsen har forståelse for betydningen heraf og støtter uddannelsesmiljøet. De fysiske rammer for de uddannelsessøgende læger er snævre, men faciliteterne er i øvrigt i orden. Bl.a. har alle uddannelsessøgende egen PC med direkte adgang til afdelingens laboratorie-edbsystem. 3

5 Der gives gode muligheder for deltagelse i kurser og kongresser. B Andet B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Se aftaleskema B 5. Konklusion Grundlæggende er den uddannelse, der gives i afdelingen, af høj kvalitet. Der er enkelte mangler: - Der bør ske en styrkelse af uddannelsen i infektionshygiejne - Der bør ske en styrkelse af den praktiske uddannelse i serologiske og molekylærbiologiske teknikker. - Checklisten bør ajourføres for enkelte områders vedkommende. Herudover har vi enkelte forslag til forbedringer: - Etablering af systematisk teoretisk undervisning, f. eks. 1-2 gange månedligt, hvor også de ud dannelsessøgende selv fungerer som undervisere med supervision og feed-back fra afdelingens speciallæger. - Den daglige arbejdstilrettelæggelse skal tilgodese, at der også sikres mere tid til opholdene i de "mindre " sektioner, som urin, fæces, parasitter. - Fase-1-lægernes deltagelse i eksterne konferencer bør sikres ved skemalægning heraf. - Formel undervisning i sikkerhedsinstruks for arbejde i et klinisk mikrobiologisk laboratorium bør lægges ind i introduktionsperioden. - For at leve op til checklistens punkt om rejsemedicin og vaccination bør gives en kort, teoretisk undervisning i disse emner - Vejlederrollen fordeles på flere, og vejlederne skal gennemgå vejlederkursus B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 4

6 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt 5

7 med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? 6

8 Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 7