Det moderne gennembrud

Transkript

1 Det moderne gennembrud - De fattiges vilkår

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering:... 4 Analyse af Et Grundskud... 5 Historisk- og samfundsudvikling fra tallet... 9 Politiske rettigheder: Perspektivering Konklusion Litteraturliste:

3 Indledning Det moderne gennembrud er en tidsperiode i Danmark fra år Denne periode har haft stor indflydelse på mange forskellige ting, især den danske litteratur og det danske samfund. Man gik fra at idyllisere verden, til at vise den skræmmende virkelighed. Georg Brandes ( ), som var litteraturforsker og dansk kritiker, regnes for at være teoretikeren bag det moderne gennembrud. Et af Brandes principper går ud på at sætte problemer under debat. Dette princip tager Henrik Pontoppidan i brug, og dette gælder igennem de fleste af hans tekster. Alle mennesker, især de fattige, har gennemgået en kæmpe udvikling i deres arbejdsvilkår og borgerlige rettigheder. Stor mangel på arbejdskraft, dårlige lønninger, ekstremt lange arbejdsdage og ingen krav på noget som helst hvad angår arbejdsvilkår. Det er nogle af de ting, arbejderne måtte leve med under denne periode, og som Henrik Pontoppidan og andre gjorde oprør imod. Senere forandrer forholdene sig, i takt med der bliver store omvæltninger i landbrugsproduktionerne og der opstår nye erhverv. Arbejderne får pludselig bedre vilkår og flere penge mellem hænderne. De fattiges vilkår var ufattelige dårlige, og de fleste levede på sultegrænsen. De levede under de kummerligste forhold, og mange familiers eksistens afhang af et enkelt dyr, som skulle supplere dem med mad hele året rundt. I disse familier var dyret vigtigere end selve børnene, og det fortæller virkelig, hvor desperate og fattige denne befolkningsgruppe var. En af de største forfattere indenfor det moderne gennembrud, var Henrik Pontoppidan. Han var meget kritisk, men skrev samtidig med et ironisk syn på begivenhederne og personerne i sine noveller og romaner. Pontoppidan viser meget stor solidaritet og sympati med de fattige i sine tekster. Han havde erfaring fra sit eget liv. Da Pontoppidan, sammen med sine børn og hustru, flyttede til sin hustrus 3

4 fødeby, Østby, oplevede Pontoppidan hvordan det var at være blandt de undertrykte og fattigste i samfundet. I 1885 døde deres ældste datter af hjernebetændelse, hvilket skyldtes de kummerlige forhold de levede under. Derved havde han nemt ved at sætte sig i de fattiges sted, og han bruger virkelig Georg Brandes princip til at sætte problemer under debat. Hovedemne: Det moderne gennembrud Underemne: De fattiges vilkår Problemformulering: Jeg vil indlede med en redegørelse for de fattiges vilkår i tallet. Derefter vil jeg analysere og fortolke "Et Grundskud" af Henrik Pontoppidan fra novellesamlingen Fra Hytterne, med fokus på forfatterens holdning til emnet, og hvordan de fattiges vilkår afspejler sig i litteraturen. Til sidst vil jeg diskutere udviklingen i de fattiges vilkår fra et politisk og historisk synspunkt, med særligt henblik på de fattiges rettigheder. 4

5 Analyse af Et Grundskud Resumé: Novellen "Et Grundskud", skrevet af Henrik Pontoppidan, handler om en fattig families levevilkår i slutningen af 1800-tallet. Kresten Jacob Hansen er husmand og væver af familien "Doller", og hvert år d. 2. februar, anskaffer han sig en gris til familien. Hele familiens eksistens og økonomi afhænger af denne gris, og hele året rundt feder de den op, så de kan slagte den til november. Så en dag går grisen hen og bliver syg, og familien kommer til at skylde en masse penge for et dyrlægebesøg. Konen, som hedder Sidse-Marie, er ved at gå i hundene, og Kresten bliver så desperat, at han ønsker, at et af børnene skulle dø i stedet for grisen. Men det viser sig så, at grisen dør til sidst, og hele familiens fremtid er ødelagt. Forfatteren er Henrik Pontoppidan og han var en dansk forfatter, der blev født i Fredericia i Pontoppidan lægger meget vægt på, hvordan et menneskes liv bør formes, og han stiller spørgsmål til dette med indsigt i både den menneskelige og den politiske natur. Hans skrivestil er meget præget af realismen, og i 1881 debuterede han med en række almuefortællinger. I denne fortællingen er Pontoppidan meget sympatisk og solidarisk i sin skildring af familiens vilkår. Det er tydeligt at han tager parti med familien, og får det til at lyde, som om han virkelig kæmper for, de skal få det bedre. Han går helt ned på familiens og generelt de fattiges niveau. I denne tekst tager Pontoppidan Georg Brandes' på ordet, og bruger hans princip ved at sætte problemer til debat. Tiden i novellen er det moderne gennembrud ( ). Fortællingen er fortalt over kort tid, men selve handlingen strækker sig over et år. 5

6 Genre: Teksten er en novelle, da den kun har et handlingsforløb. Derudover er det en episk fortælling. Temaet i novellen er de fattiges vilkår i det moderne gennembrud. Man ser hvordan hele familiens liv afhænger af en enkelt gris, og at deres eksistens vil ophøre, hvis denne gris dør. Miljøet i teksten er et fattigt hjem, og familien har ikke råd til mange fornøjelser. Hele deres tilstedeværelse går ud på at fede grisen op, med alt det mad de overhovedet kan finde. Som husmanden siger til lægen: "Saa har hun jo faaet saadan Affaldet fra Huset, forstaar sig, og saa saadan, hvad Børnene har kunnet samle af grønt og et og andet og saadanne og paa den Maade". Synsvinklen er skrevet i 3. person, og fortælleren er alvidende. Hele teksten er fortalt i flashback, og derfor ved vi, at familien har overlevet på den ene eller anden måde, da handlingen er en tidligere begivenhed i familiens liv. Personkarakteristik: Kresten er meget flittig og en god husmand. Han kæmper virkelig for familiens overlevelse, og som der bliver skrevet i starten af teksten: "Der gaves ikke mange Fest- og Hviledage for Husmand og Væver Kresten Jakob Hansen" Kresten har altså meget sjældent fri. Det er meget tydeligt, at det kun er familiens eksistens, der betyder noget for ham. Det viser sig ud fra hans tankegang, om hellere et barn mindre end en gris mindre. Årets højdepunkt i familiens liv er, hver gang Kresten skal på markedet og købe en ny gris. Sidse-Marie hjælper ham med at gøre sig klar om morgenen, så han er i den fineste stand. 6

7 Sidse-Marie har oplevet en masse barske ting i sit liv, og derved er hun blevet udslidt og bekymringsfuld. Men selv hun fatter håb, og som Pontoppidan skriver: "Og da den hen paa Efteraaret for Alvor fik Lov at tage for sig af Kartoflerne og Høstlønnens Sæd, svulmede den i den Grad op, at Byens Folk, som kom for at se den, enstemmig maatte erklære, at de aldrig havde set Magen." Det lader altså til, at grisen i år bliver virkelig stor, og den vil sandsynligvis vinde den årlige kappestrid. Men ligeså hurtig som hun får håb, mister hun det igen. Da grisens bylder begynder at komme frem for alvor, bryder hun øjeblikkeligt sammen i håbløshed. Familien har flere børn, der fortælles ikke hvor mange. Den ældste af pigerne navngiver hvert år den gris, de køber. I år kalder hun den for "Sif", da hun går i aftenskole hos præsten, og har lært, at "Sif" er navnet på Thors kone i den nordiske mytologi. Det henviser til at grisen har en slags" gudestatus" for dem, at den er det allervigtigste i deres liv. Sproget i teksten er skrevet i datid. Det er tydeligt, at det er gammelt sprog, og der findes mange ord, som sikkert ikke er med i det danske sprog mere. Derudover er handlingen rimelig nem at forstå. Budskabet er få politikernes øjne op for, hvor dårlige de fattiges vilkår er. Pontoppidan lægger virkelig op til, at der skal ske forandringer. Derudover er episoden med dyrlægen meget provokerende. Dyrlægen gider ikke hjælpe familien i starten, fordi han synes han er for god til at hjælpe noget så simpelt som en gris. Han anser sig selv, som værende en rigtig læge, og han er meget rig, hvilket ses på hans beklædning. Det ses fra citatet: "Denne, som boede en Mils Vej derfra, var en ganske ung, høj og videnskabelig udseende Mand med Næseklemmer og hvidt Slips, der gjærne vilde give sig saa meget som muligt af en Menneskedoktors Anseelse" 7

8 Da grisen så alligevel dør, uanset om det var medikamentets skyld eller ej, har lægens hjælp i hvert fald ikke virket. Det viser, hvor dårlig lægen faktisk er, selvom han synes, han er så god. Dette er der meget ironi i og viser Pontoppidans mening mht. til, at de rige faktisk ikke er bedre end de fattige, og selv de kan tage fejl. Sammenligning i teksten kunne være en fattig familie, i et hvilket som helst fattigt land i verden. Her kunne en lignende situation, sagtens udspille sig på samme måde, og der sikkert mange millioner familier i verden, der er mindst lige så fattig. Litterært kan man sammenligne teksten med "Naadsensbrød" skrevet af Pontoppidan, som fortæller om en dame, der kommer på en fattiggård. Begge historier omhandler de fattiges vilkår, og der er ironi i begge dog mest i "Naadsensbrød". "Udslidt" - Af Hans Andersen Brendekilde Fortvivlelse og vrede i kvindens ansigt. Dette billede kunne sagtens illustrere Sidse-Marie fra "Et Grundskud" 8

9 Historisk- og samfundsudvikling fra tallet Familien fra "Et Grundskud" var som sagt meget fattige. Nu vil jeg komme ind på baggrunden på, hvorfor så mange familier i hele Danmark var blevet så fattige. I slutningen af 1700 tallet skete der en fredelig udvikling i Danmark. Der var stor eksport af landbrugsvarer, og husmændene og fæstebønderne havde rigtige dårlige vilkår. De skulle betale afgift for deres gård, betale skat, yde pligtarbejde og var stavnsbundet. Da landboreformerne så kommer frem, bliver vilkårene straks bedre. Bønderne får flere rettigheder, og stavnsbåndet bliver ophævet. Efter Napoleonskrigene stoppede denne udvikling, og Danmark mister sit kornmarked. Efter dette sker der en kæmpe befolkningseksplosion. Derfor bliver der et kæmpe overskud af arbejdskraft, og derved bliver det svært, at stille betingelser med hensyn til løn og arbejdskraft. Hvis man kunne få et job, var det bare med at slå til. Folk var taknemmelige for overhovedet at få et job. Nu blev forskellen mellem rig og fattig endnu større, og de fattiges vilkår blev dårligere og dårligere. Herefter blev der ikke gjort noget ved de fattiges problemer før afskaffelsen af enevælden i Der herskede en håbløshed og afmagt blandt de fattige, som århundredes fattigdom havde aflejret i de nederste samfundslag. Især var denne fattigdom slem for de gamle, da de ikke længere var arbejdsduelige. Forholdene for arbejderne ændrede sig først efter lang tid, hvor der begyndte, at blive større efterspørgsel på arbejdskraft. Det skete i takt med nye andelsforetagender, og der skete en produktionsomlægning til husdyrhold, hvorefter arbejdsgiverne og godsejerne måtte konkurrere, ved at tilbyde bedre vilkår. 9

10 Politiske rettigheder: Der står i junigrundloven 1849, 89: "Den, som ikke selv kan ernære Sig eller Sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen anden, er berettiget til at erholde Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyder" Dette kunne betyde, at blive sendt på en fattiggård. Forholdene på disse fattiggårde var så primitive og dårlige, at folk kæmpede til det sidste, for at undgå at komme derhen. Derfor begik mange selvmord, når de blev gamle og svagelige. I novellen "Naadsensbrød", kæmper Stine Bødkers, en fattig husmor, for at forsørge sin familie. Hun bliver en dag invalid og bliver smidt på fattiggården, imod sin egen vilje. Der var heller ikke megen sympati eller solidaritet for dem, der kom på fattiggård. Kun nogle få i novellen prøver at hjælpe hende, og som slutningen viser, er der meget stor ligegyldighed overfor denne befolkningsgruppe: "Det var bare Stine Bødkers, der kom paa Kassen!" Her refereres "Kassen" til en fattiggård. En anden mulighed for denne grundlov, var at man simpelthen tog de forældreløse børn eller fattiglemsbørn, og samlede dem til offentlig skue. Herefter solgte man dem så til de folk, som bød mindst, for at sognet kunne løse sine forsorgsopgaver på den billigste måde. Derudover mistede alle dem, der havde modtaget ikke-tilbagebetalt-fattighjælp, alle deres borgerlige rettigheder såsom valgretten. 10

11 Her er et uddrag fra den socialdemokratiske avis, "Demokraten", fra Kilde: Kühle side 104. "Da Moder og Fader stod over for de 5 Barnelig kunde vi have ønsket alle Landets Velhavere og fyrstelige Personer og Præster nærværende. Mon de da ikke havde faaet en knugende Følelse af den ganske exempelløse Armod, som raader blandt vort Lands flittigste Klasse. Her har vi et Hjem, der knuges til Jorden af Sorg, fordi den udbyttende Klasse opløser Familjelivet ved at tage Mand og Kone fra Hjemmet og lader Børnene skøtte sig selv. Medens i disse Dage Tusinder af Mødre er optaget af at pusle og hygge i Hjemmet til Julehøjtiden, maa Røgter Lars Svendsen og Hustru begge gaa fra Hjemmet for at slide de Penge sammen, som der skal til for at Julegrøden kan komme på Bordet." Her fortælles om den såkaldte Skejby-ulykke, hvor 5 børn dør mellem kl. 3 og 7.30 om morgenen, fordi forældrene var på arbejde. Denne familie er meget fattig, og derfor bliver forældrene nødt til at arbejde hele tiden. Børnene, der ikke er mere end mellem 3-8 år, bliver altså nødt til at passe sig selv, og dette resulterer i, at de bliver kvalt af kulos fra en kakkelovn. Dette var en voldsom kritik af de eksisterende vilkår for de fattige. Ulykker ligesom denne, var ikke unormale i denne tidsperiode. Mange af dem blev ikke omtalt nogen steder og gik ligesom i glemmebogen med det samme. Denne gang skulle det dog vise sig at være anderledes. Ved begravelsen af disse 5 børn mødte flere tusinde arbejdere op med røde faner. Der blev en masse debat, mht. til Demokratens artikel, men det var alligevel ikke noget, der fik større indflydelse på lovgivningen eller arbejdsgivernes holdning. Dog banede det vej for en ny tankegang for den næste generation. De begyndte nemlig at stemme på de partier, der talte for de lavere sociallags sag. Nu var de fattiges vilkår på vej i en bedre retning. Deres skæbne var ikke længere forudbestemt for dem, og de havde nu muligheden for i fællesskab eller individuelt, at gøre noget ved deres egne vilkår. 11

12 Perspektivering Hvad angår de fattiges vilkår, så ændrede de sig virkelig meget i denne tidsperiode Ikke alene var Henrik Pontoppidan med til at få politikernes øjne op for fattigdommen. Han var en af de vigtigste personer, der medvirkede til, at litteraturen ændrede sig i det moderne gennembrud, fra at være et opråb, til at være et krav om politisk handling. Denne tidsperiode har spillet en meget vigtig rolle i hele Danmarks historie, da den har været årsag til en større udligning mellem fattige og rige frem til i dag. Det er sket ved, de fattige ikke længere behøvede at finde sig i alt. De kunne så småt begynde at stille krav til deres arbejdsgiver, mht. til løn og arbejdstider. Derudover kunne de rige heller ikke bare gør som det passede dem, og generelt fik folk et anderledes syn på de fattige. Størstedelen begyndte at betragte dem som ligestillede mennesker. Tidsperioden har været årsag til, at landboarbejdere, industriarbejdere osv. har fået flere rettigheder. Den har også dannet baggrund for mange partiers opstandelse. Partier som ville kæmpe for de fattiges vilkår og rettigheder. Konklusion Henrik Pontoppidan har haft den hensigt, at vække opsigt omkring problematikken vedrørende de fattiges rettigheder. Det er tydeligt, at han har taget parti med de fattige og har været meget subjektiv, da dette emne også omhandlede ham selv. Ud fra det moderne gennembrud kan man konkludere, at de fattiges vilkår udviklede sig meget, og uden denne tidsperiode ville tingene højst sandsynligt se meget anderledes ud i dag. Det er derfor vigtigt, at folk ligesom Georg Brandes og Henrik Pontoppidan gør oprør, så retfærdigheden kan ske fyldest. 12

13 Litteraturliste: Danmark Historie Samfund Ebbe Kühle - Side perbeskat_id=period#a2.7 Info om Henrik Pontoppidan - Henrik Pontoppidan Fra Hytterne "Et grundskud" - info om Pontoppidan Billede henvisninger: - Udslidt - Billede af demonstranter - billede af Pontoppidan - Fattiggård hvor der flettes sivsko 13