Gennembrud for partsaftaler i EU
|
|
- Frode Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 27. JUNI EU Den markerer en ny fase i europæisk arbejdsmarkedspolitik, siger EU-kommissærens talsmand om den nye aftale mellem lønmodtagere og arbejdsgivere på europæisk niveau. Gennembrud for partsaftaler i EU For første gang nogensinde har arbejdsmarkedets parter på EU-niveau indgået en frivillig aftale, der skal stå i stedet for et nyt EU-direktiv. Aftalen gælder telearbejde, og arbejdsmarkedets parter i medlemslandene tager nu ansvaret for, at retningslinjerne bliver efterlevet. Den nye aftale, der underskrives ved en ceremoni 16. juli, er et gennembrud for en ny forhandlingsform i EU, hvor retningslinjer på arbejdsmarkedet aftales direkte mellem lønmodtagere og arbejdsgivere på europæisk niveau og træder i stedet for lovgivning eller direktiver - ligesom i den danske model. Og den nye aftale er bare første skridt. I går udgav Kommissionen et samlet forslag til, hvordan forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau (den sociale dialog ) kan udvikles til flere områder og gøres mere struktureret og fortløbende. Parterne har på forhånd taget handsken op ved at love EU-formandskabet en julegave til december i form af en flerårig arbejdsplan for den sociale dialog. Aftale om Telework Telearbejde vil sige arbejde, der via IT udføres tilbagevendende og på afstand af arbejdsgiveren, fx hjemmefra, efter aftale mellem arbejdsgiver og -tager. Telearbejdere har samme rettigheder som sammenlignelige ansatte i virksomhederne, men den nye aftale præciserer bl.a., at arbejdstageren skal beskytte data, han får adgang til, at arbejdstagerens privatliv skal respekteres, at arbejdsgiveren stiller nødvendigt udstyr til rådighed, og at arbejdgiveren er ansvarlig for sundhed og sikkerhed under arbejdet. Kommissionen: Starten på en ny fase Den nye aftale træder reelt i stedet for Kommissionens såvel som Ministerrådets og Parlamentets rolle som lovgivere. Alligevel er man i Kommissionen meget glad for den nye aftale. Andrew Fielding, der er talsmand for kommissæren for arbejdsmarkedsforhold, siger til ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda: Den nye aftale markerer starten på en ny fase i europæisk arbejdsmarkedspolitik - og Kommissionen er meget tilfreds med den nye aftale. Med Kommissionens nye forslag til udvidelse af den sociale dialog ønsker man netop at styrke denne udvikling, hvor direkte aftaler mellem parterne træder i stedet for direktiver vedtaget af Ministerrådet. Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due, der er leder af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, ser også aftalen som et gennembrud: Det er det første gennembrud for aftaleregulering på det europæiske arbejdsmarked, og det bliver meget spændende at følge, hvordan aftalen bliver fulgt op. Det er jo en meget blød form for regulering, og det store gennembrud kommer først, når parterne leverer konkrete resultater. Så kan parterne for alvor få fremtidig indflydelse gennem aftaler og undgå at blive styret gennem direktiver. Står man omvendt om fem år uden konkrete forbedringer for telearbejdere, så er den her vej jo bombet væk igen, siger Due. Hver tiende lønmodtager var ikke syg i forbindelse med sin seneste sygemelding. Side 3 Københavnernes korte sygefravær er over 30 pct. højere end i resten af landet. Side 4 MOBILITET Ledige kvinder lever ikke op til kravene for at få arbejdsløshedsunderstøttelse. Side 5
2 27. JUNI 2002 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: (under gruppen Presse ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles på agenda@da.dk Oplag: ISSN: De europæiske arbejdsgivere i UNICE og CEEP (offentlige) har før indgået aftaler med den europæiske lønmodtagerorganisation EFS, men i alle tidligere tilfælde er den praktiske indførelse efterfølgende sket ved, at Kommissionen og Ministerrådet efter anmodning fra parterne har gjort aftalen gældende som et EU-direktiv. Det sker ikke nu. Ad frivillighedens vej Den nye aftale skal iværksættes ad frivillighedens vej, hvor det er arbejdsmarkedets parter på EU- og nationalt niveau, der skal sikre resultatet. Den frivillige iværksættelse kan dermed også ske forskelligt i de enkelte medlemslande. I Danmark vil det oplagt være en sag, der skal nås enighed om mellem overenskomstparterne, mens andre medlemslande, der har en stærkere tradition for lovgivning om arbejdsmarkedsforhold, kan udmønte aftalen i en ny lov. Aftalen rummer ikke sanktionsmuligheder, men det er aftalt, at den kan genforhandles om fem år. Og er resultaterne ikke tilfredsstillende til den tid, vil en af Medansvaret for velfærden Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Flere skal i arbejde. Skiftende regeringer har længe haft et godt øje til arbejdsmarkedet og beskæftigelsespolitikken. Af gode grunde. Uanset regeringsfarve er det fortsat en af de største politiske udfordringer at få flere væk fra passiv forsørgelse og i ordinært arbejde. Det skal altid kunne betale sig at arbejde og være selvforsørgende. Ud fra det handler regeringens udspil Flere i Arbejder også om, hvordan velfærdssamfundet indrettes. Regeringens mål flere skal i arbejde inden er der ingen, der stiller spørgsmål ved.det er forudsætningen for, at bevare det velfærdssamfund vi kender. Men det er under pres. I dag forsørger 100 beskæftigede 90 personer. Om 40 år skal 100 beskæftigede forsørge 120 personer, der f.eks. er på efterløn, førtidspension eller kontanthjælp hvis altså den nuværende udvikling fortsætter. Ændres det ikke, skal skatten stige med cirka 6 procentpoint, hvis vi alene vil fastholde det nuværende velfærdsniveau. Det i sig selv viser, at beskæftigelsespolitikken - og arbejdsmarkedets parter - spiller en parterne givet kræve en mere forpligtende aftale, fx i form af et direktiv. Parterne har således fem år til at vise, at den nye forhandlingsform har en fortsat berettigelse på EU s arbejdsmarked. Udløber af nærhedsprincippet Kommissionen er allerede i dag forpligtet til at afprøve den sociale dialog som vej til en aftale, før der tages konkrete initiativer til et nyt direktiv. Det var også Kommissionen, der pegede på emnet telearbejde, men for første gang kom parterene ikke tilbage til Kommissionen med ansvaret. Proceduren med den sociale dialog er en udløber af det såkaldte nærhedsprincip om, at al ny regulering skal aftales så tæt på de berørte parter som muligt. Aftaleregulering i stedet for direktiver er derfor også en sejr for nærhedsprincippet i EU, der altid har været en mærkesag for Danmark - og vil i praksis betyde, at detailregulering fra EU erstattes af regulering, der er aftalt i og derfor bedre tilpasset til det enkelte land. - fla central rolle i velfærdsdiskussionen i forhold til at tage medansvar for udviklingen af velfærdssamfundet. Skal flere i arbejde, så skal der ske noget nu. Jo tættere næste folketingsvalg kommer, jo sværere bliver det for alle at tage det nødvendige medansvar. Småjusteringer rækker ikke til at udvide arbejdsstyrken og løse de opgaver, der presser sig på for at skabe en mere hensigtsmæssig beskæftigelsespolitik. Derfor er politikerne såvel som arbejdsmarkedets parter tvunget til nu at tage de besværlige diskussioner herunder også om de økonomiske incitamenter til at søge arbejde. Besværligheder, der vokser, hvis ikke der gøres noget i meget overskuelig fremtid. Sagens alvor fremgår også af Finansministeriets nylige rapport Fordeling og Incitamenter. Her er en af konklusionerne bl.a., at en gunstig udvikling i arbejdsudbuddet er et afgørende element til at sikre forbedringer i den offentlige sektor, afviklingen af den offentlige gæld samt nedbringelse af skattetrykket. Det handler Flere i Arbejde også om.
3 27. JUNI 2002 SIDE 3 En ud af 10 lønmodtagere indrømmer, at de ikke var syge, da de senest meldte sig syge fra jobbet. Næsten halvdelen af de lønmodtagere, der ikke var syge i forbindelse med deres seneste sygemelding, havde slet ingen grund til fraværet eller havde brug for at slappe af. En ud af 10 melder sig syg uden at være det En ud af 10 lønmodtagere, der tager sig én enkeltstående sygedag, svarer, at de ikke var syge i forbindelse med deres seneste sygemelding. Det viser en ny interviewundersøgelse foretaget for DA af analyseinstituttet Megafon (se boks). Undersøgelsen giver for første gang et repræsentativt billede af det uforklarede korte sygefravær på de danske arbejdspladser. Resultatet er en del af DA s ArbejdsMarkedsRapport 2002, der udkommer senere i år. Sygemeldinger af én dags varighed udgør næsten halvdelen af alle sygemeldinger på landsplan. Ni ud af 10 er syge Ni ud af ti lønmodtagere i undersøgelsen angiver ikke overraskende sygdom som årsagen til deres seneste sygemelding af én enkelt dags varighed. Årsag til fravær uden grund Selvvurderet årsag til at være syg, pct. Dårligt arbejdsmiljø, 2 pct. Skulle ordne Sygt barn, 38 pct. vigtige ting, 8 pct. Havde brug for at slappe af, 17 pct. Fraværsundersøgelsen Interviewundersøgelsen er baseret på en repræsentativ stikprøveanalyse blandt personer over 18 år, som har været lønmodtagere inden for de seneste 12 måneder telefoninterview er blevet gennemført, og resultatet dækker hele landet. slappe af, eller at de havde vigtige ting, som skulle ordnes. En lille andel af lønmodtagerne begrunder fraværet med et dårligt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø på jobbet. Den resterende del af fraværet - 50 pct. - er ifølge svarpersonerne begrundet i syge børn eller sygdom/dødsfald i den nærmeste familie. Der er imidlertid ikke nogen grund til at melde sig syg i forbindelse med barns første sygedag eller i forbindelse med alvorlig sygdom eller dødsfald i familien. Som følge af et EU-direktiv har alle lønmodtagere nemlig ret til frihed fra jobbet uden løn, når tvingende familiemæssige omstændigheder gør sig gældende. Derudover har flertallet af lønmodtagere ret til barns første sygedag, som derfor heller ikke er medregnet i sygefraværet. Sygdom eller dødsfald i familien, 12 pct. Ingen årsag, 23 pct. Note: Der er tale om 48 respondenter, der angiver, at de meldte sig syge uden egentlig at være det. Underopdelingen skal derfor tages med forbehold. Kilde: Megafon, Mere overraskende er det imidlertid, at godt 10 pct. af alle lønmodtagerne svarer, at de ikke var syge i forbindelse med deres seneste sygemelding. Ved sygemeldinger er der fx i sygedagpengeloven et krav om, at en person skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom for at melde sig syg. Ikke desto mindre svarer næsten halvdelen - 48 pct. - af de lønmodtagere, der havde meldt sig syge uden at være det, at de enten overhovedet ikke havde nogen grund til deres fravær, eller at de havde brug for at Afslappet indstilling til at melde sig syg En undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet bekræfter, at nogle lønmodtagere har en meget afslappet indstilling til at sygemelde sig fra jobbet. 16 pct. af lønmodtagerne i undersøgelsen svarede fx at de ville melde sig syge for at holde fri, hvis deres børn havde fri dagen efter Kristi Himmelfartsdag, og de samtidig ikke havde travlt på jobbet. Andre 10 pct. ville melde sig syge på grund af tømmermænd, selv om de havde et vigtigt møde på jobbet. Undersøgelsen viser desuden, at indstillingen varierer for forskellige stillingstyper. Arbejdere ville således i højere grad end funktionærer melde sig syge i forbindelse med Kristi Himmelfartsdag eller i tilfælde af tømmermænd. - anl
4 27. JUNI 2002 SIDE 4 Lønmodtagere i hovedstadsområdet har generelt mere sygefravær end i resten af landet. Københavnere melder sig mere syge Københavnere melder sig mere syge end lønmodtagere i resten af landet. Det korte sygefravær i hovedstadsområdet er over 30 pct. højere end i det øvrige Danmark. Det korte sygefravær er den del af sygefraværet, der afsluttes inden to uger. Det viser nye beregninger på baggrund af tal fra DA s FraværStatistik. Tallene siger ikke noget om årsagerne til københavnernes højere fravær. En del af forklaringen skal dog formentlig findes i, at hovedstadsområdet er mere socialt belastet end resten af Danmark, samt at københavnere og jyder har en forskellig tærskel for, hvornår de melder sige syge, vurderer forsker. Kvinder er mest fraværende Sygefraværets omfang varierer i høj grad efter, hvor i landet lønmodtagerne bor, samt efter deres køn og stillingstype. Uanset hvilken af de fire grupper i figuren man vælger at se på, er det korte sygefravær fx højere i hovedstadsregionen end alle andre dele af landet. Også når tallene renses for en række andre forhold, der kan påvirke sygefraværet, såsom alder, børn, brancher mv., er det korte sygefravær omkring 50 pct. højere i hovedstaden end i resten af landet. Sygefraværet er klart højest blandt kvindelige arbejdere i hovedstadsregionen. Og kvinders sygefravær er generelt højere end mænds. Sygefraværet blandt Store regionale skævheder i det korte sygefravær Fraværsdage pr. ansat, Hovedstadsregionen 9 Øvrige Sjælland og Bornholm 8 Østjylland og Fyn 7 Vestjylland Mandlige Kvindelige Mandlige funktionærer funktionærer arbejdere Note: Tallene i figuren er korrigerede for forhold som alder, børn, brancher mv. Kilde: DA s FraværsStatistik og StrukturStatistik, Kvindelige arbejdere Det korte sygefravær er markant højere i hovedstadsregionen end i resten af landet. Og tendensen slår igennem for både arbejdere og funktionærer. Kvindelige arbejdere i hovedstadsområdet havde det højeste antal fraværsdage i Sjællandsk syge At have sjællandsk syge er, ifølge Dansk synonymordbog 7. udgave fra Schultz, det samme som at skulke eller pjække. Ordbog over det danske sprog fra 1940 omtaler desuden den sjællandske syge som et spøgefuldt udtryk for dovenskab eller ugidelighed. kvindelige arbejdere i hovedstaden er fx omkring 50 pct. højere end blandt mandlige arbejdere i samme område (se figur). Tallene viser også, at funktionærer har noget mindre sygefravær end arbejdere, men også blandt funktionærerne genfinder man de geografiske og kønsmæssige forskelle. Kvindelige funktionærer i hovedstaden havde fx i gennemsnit omkring 50 pct. mere fravær end kvindelige funktionærer i Vestjylland. Fravær stiger nær Rådhuspladsen Forsker Martin Nielsen fra Arbejdsmiljøinstituttet er ikke overrasket over de regionale skævheder: Det er velkendt at sygefraværet er omvendt proportionalt med afstanden til Rådhuspladsen. Jo længere væk man kommer fra København, jo kortere vil sygefraværet typisk være, siger han. Når københavnerne er mere syge, hænger det ifølge Martin Nielsen blandt andet sammen med, at hovedstadsområdet er mere socialt belastet end resten af landet. Hovedstadsområdet har generelt flere personer med sociale problemer og problemer, der hænger sammen med alkoholmisbrug, rygning og lignende. Hvorvidt københavnerne også lider mere af sjællandsk syge (se boks) end det øvrige Danmark, tør Martin Nielsen ikke vurdere på denne baggrund. Jeg tror imidlertid, at man kan sige, at der er en betydelige forskel på tærsklen for, hvornår man lægger sig syg i henholdsvis København og i en lille jysk provinsby, siger han. - anl
5 27. JUNI 2002 SIDE 5 MOBILITET Ledige kvinder er så lidt mobile, at de ikke opfylder de lovpligtige krav. Det kan lade sig gøre, fordi myndighederne ikke samarbejder om sagerne, vurderer forsker. Ledige kvinder opfylder ikke mobilitetskrav Mange ledige kvinder er så lidt mobile både fagligt og geografisk, at de ikke lever op til de mobilitetskrav, de skal opfylde for at modtage arbejdsløshedsdagpenge. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet, SFI, Ringe vilje til at være mobil, hvor 560 ledige kvinder i Sønderjyllands Amt er blevet interviewet. 65 pct. af de adspurgte kvinder i undersøgelsen ønsker ikke en daglig transporttid på over én time sammenlagt, selvom ledige skal acceptere mellem tre og fire timers daglig transporttid. Derudover ønsker næsten 75 pct. ikke at flytte, ligegyldig hvad de får tilbudt i forbindelse med et nyt job. Dertil kommer, at majoriteten af de interviewede kvinder kun ønsker at blive beskæftiget i én af de i alt 19 brancher, de kunne vælge mellem i undersøgelsen. Dette til trods for, at ledige efter tre måneders arbejdsløshed skal acceptere job inden for andre områder end deres eget. Meget lav jobsøgningsaktivitet Undersøgelsen konkluderer desuden, at kvinderne, ud over ikke at være specielt mobile, heller ikke søger særlig intensivt efter arbejde. 25 pct. af de adspurgte har slet ikke taget initiativ til at finde arbejde inden for den sidste måned. Kun lidt over 30 pct. af de adspurgte kvinder vurderer, at aktiveringstilbud kan forbedre deres beskæftigelsessituation. Især ældre ufaglærte med en partner på permanent offentlig forsørgelse har ringe tiltro til, at uddannelse kan hjælpe dem til at komme i job, mens unge højtuddannede, som deltager eller har deltaget i aktiveringskurser, mener, at det øger deres muligheder for at få et nyt job. Undersøgelsen viser samtidig, at højtuddannede kvinder er væsentligt mere mobile end lavtuddannede. Manglende samarbejde Forskningsassistent fra SFI, Cecilie Lovpligtige mobilitetskrav Ifølge Bekendtgørelse om rådighed, 6, skal ledige kunne formidles passende arbejde, hvilket omfatter arbejde inden for den lediges eget område, med fuld sædvanlig arbejdstid. Ifølge 7 skal ledige efter tre måneder også kunne formidles rimeligt arbejde, hvilket omfatter alt arbejde uden for den lediges arbejdsområde, som den ledige kan varetage. Ifølge 8 skal ledige acceptere arbejde med en sammenlagt transporttid på tre timer og i særlige situationer fire timer. Dohlman, der har været med til at udarbejde undersøgelsen, vurderer, at kvindernes begrænsede mobilitet skyldes kvindernes økonomiske overvejelser og personlige værdier, og at de forskellige arbejdsmarkedsaktører som fx AF, kommunerne og andre ikke samarbejder med hinanden. Det er mit indtryk, at kvindernes incitamenter er meget små, og derfor er det nemt at komme med undskyldninger for at undgå eksempelvis en lang transporttid til arbejdet. Og det kan skyldes, at de forskellige myndigheder ofte ikke kender sagerne til bunds. Samtidig er myndighederne ikke gode nok til at oplyse om pligter i forbindelse med mobilitet. Derfor er kvinderne ofte slet ikke klar over de krav, de skal opfylde for at modtage understøttelse, siger hun. Ledige kunne være mere mobile Søren Nielsen, regionschef i AF-Sønderjylland, er enig i, at ledige kunne være mere mobile i Sønderjylland. Han mener dog, at AF som udgangspunkt altid informerer ledige om deres pligter i forbindelse med faglig og geografisk mobilitet. Hvis ledige skal flytte sig efter job, skal vi have skabt et bedre samarbejde mellem myndigheder og virksomheder. Søren Nielsen peger desuden på, at AF allerede er gået i gang med et mønsterbrydningsprojekt, der skal få ledige til se jobmuligheder i andre erhverv eller regioner end deres eget. -lil
6 27. JUNI 2002 SIDE 6 FLASKEHALSE Private virksomheder mangler folk til ledige job til ufaglærte, viser ny undersøgelse ufaglærte job er ubesatte De private virksomheder mangler godt medarbejdere til ledige ufaglærte job. Manglen er størst for chauffører og butiksassistenter i hovedstadsområdet, hvor af de godt ledige job til ufaglærte findes. Det fremgår af en ny undersøgelse om flaskehalse på det danske arbejdsmarked i 2001, der er udarbejdet af konsulentfirmaet COWI for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Flaskehalsundersøgelsen er den hidtil største af sin slags og omfatter private virksomheder og ca offentlige. - samtidig arbejdsløse Men hvordan kan man mangle ufaglært arbejdskraft, når Danmark samtidig har ledige (nov. 2001)? Ifølge rådighedsreglerne - der er afgørende for, om man har ret til dagpenge - skal man som ledig være parat til at tage ledige job, også uden for ens tidligere arbejdsfelt, når ledigheden har varet mere end tre måneder. I den forbindelse har ledige også pligt til at tage imod kurser, der kan give fx ufaglærte bestemte kvalifikationer, der kræves i et ledigt job. Samtidig er der krav om, at man selv skal være aktivt jobsøgende - og at man skal acceptere en daglig rejsetid på op til tre timer (og fire timer, hvis det er et flaskehalsområde). Andre tal fra Danmarks Statistik viser, at mange ledige efter eget udsagn ikke ledige job til ufaglærte og ledige Mangel på ufaglærte og gennemsnitligt antal ledige i november Mangel på ufaglærte Gennemsnitligt antal ledige Hovedstaden Øerne Jylland I alt Note: Hovedstaden omfatter Frederiksborg Amt, Roskilde Amt og hele Storkøbenhavn. Først efter tre måneder, har ledige pligt til at tage arbejde uden for deres eget felt, hvilket medfører, at det ikke er alle de ledige i november 2001, der kan påtage sig det ledige ufaglærte arbejde. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2001 og Danmarks Statistik. I november 2001 var der ubesatte job til ufaglærte og arbejdsløse, hvoraf nogen også har været ledige mere end tre måneder. lever op til alle disse krav. Blandt andet svarer 30 pct., at de ikke søger arbejde, ikke ønsker arbejde og ikke kan tiltræde et arbejde inden for to uger. En ufaglært er ikke bare en ufaglært Fuldmægtig Anne-Marie Sørensen fra AF i Frederiksborg Amt mener, at en forklaring på de ubesatte ufaglærte stillinger er, at den type ufaglærte, der konkret efterspørges i Frederiksborg Amt, forudsættes at have visse kvalifikationer i form af eksempelvis AMU-kurser, relativt høje karakterer, kendskab til edb osv. Der er derfor, mener hun, et mismatch mellem de ledige ufaglærte og den gruppe, som virksomhederne efterspørger. Hvad betyder mangel på arbejdskraft? Rapporten fra COWI peger på, at konsekvensen af flaskehalse ofte er lønpres og tab af produktion. Konkret har 28 pct. af de virksomheder, der uden held har søgt arbejdskraft, måttet opgive at løse opgaver eller igangsætte nye initiativer på grund af mangel på arbejdskraft, viser undersøgelsen. De resterende virksomheder har søgt at løse problemet ved for eksempel at ansætte arbejdskraft med andre kvalifikationer, ved at øge arbejdstiden eller gennem andre former for fleksibilitet. De private virksomheder udtrykker ifølge rapporten relativt stor villighed til at påtage sig et ansvar for at løse problemer med mangel på arbejdskraft. Knap 50 pct. bruger AF Ifølge COWI er det knap halvdelen af de private virksomheder, der forgæves har søgt arbejdskraft, der har henvendt sig til AF for at få løst rekrutteringsproblemet. Regionschef i AF-Storkøbenhavn, Birger Stein Christensen, mener, at rapportens opgørelse af antallet af ledige job til ufaglærte er stærkt overvurderet i rapporten, men lover, at virksomhederne bare kan annoncere igennem AF, så skal der nok kunne findes nogen, der kan besætte jobbet. -lil
7 27. JUNI 2002 SIDE 7 NOTA BENE Fortsat faldende ledighed forventes De regionale arbejdsmarkedsråd forventer fortsat faldende ledighed og høj beskæftigelse, oplyser Arbejdsmarkedsstyrelsen. Arbejdsmarkedsrådene forventer, at i gennemsnit personer vil være ledige i 1. kvartal Sammenlignet med samme kvartal i 2002 svarer det til et fald på personer eller 2,6 pct. Rådenes forventninger til beskæftigelsesudviklingen er generelt positive på både kort og langt sigt. Færrest selvstændige kvinder i DK Der er en mindre andel selvstændigt erhversdrivende kvinder i Danmark end i noget andet land i EU, viser nye tal fra Eurostat. I 2000 var kun 3,6 pct. af kvinderne i industrisektoren og servicesektoren selvstændige. Det tilsvarende tal for EU er 7,9 pct. De danske mænd ligger også under EU-gennemsnittet, idet 9,7 pct. af de danske mænd er selvstændige i industrisektoren og servicesektoren, mens det tilsvarende tal for EU er 15,8 pct. EU-borgerne klager som aldrig før Borgerne i EU er for alvor begyndt at klage, og EU s ombudsmand har modtaget flere klager fra EU-borgerne i 2001 end nogensinde tidligere. Den europæiske ombudsmand Jacob Söderman mener ikke, at forklaringen er, at folk er mere utilfredse med EU. Snarere mener han, at forklaringen er, at flere er har opdaget ombudsmandens tilstedeværelse og funktion og dermed er klar over, hvor en eventuel klage kan sendes hen, siger han til Nyhedsbrevet Europa tilkendelser af førtidspension Der blev i 2001 tilkendt knap førtidspensioner, og det svarer til en stigning på 7 pct., viser nye tal fra Den Sociale Ankestyrelse. Statistikken viser også, at en stigende andel af ansøgerne får tilkendt højeste eller mellemste førtidspension. Selvom antallet af tilkendelser er steget i flere år, er der dog endnu langt op til niveauet i 1992, hvor godt fik tilkendt førtidspension. Forskelsbeløb på under kr personer har under kr. ekstra om måneden ved at arbejde frem for at være passivt forsørgede. Det viser en ny publikation fra Finansministeriet, Fordeling og Incitamenter. Finansministeriet konkluderer blandt andet, at især personer, der er gift med en kontanthjælpsmodtager, har meget små incitamenter til at komme i beskæftigelse, og at en fjerdedel af de beskæftigede, der havde beskedne incitamenter i 1994, fortsat var i denne situation i lil
Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet
4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,
Læs mereHvad ville du gøre, hvis du mistede dit job i morgen?
ANALYSE Hvad ville du gøre, hvis du mistede dit job i morgen? Resumé Hvad ville du gøre, hvis du mistede dit job i morgen? Holdningerne er delte og mens nogle er parate til at pendle langt efter et hvilket
Læs mereDet er blevet sværere at rekruttere medarbejdere
29. november 216 ANALYSE Af Jørgen Bang-Petersen Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere Advarselslamperne på det danske arbejdsmarked blinker rødt med udsigten til stigende mangel på arbejdskraft.
Læs mereHver sjette ledig står ikke til rådighed
3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Læs mereLedige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede
7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter
Læs mereArbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K
Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov
Læs mere9.000 flere offentligt ansatte kunne være på job
30. MAJ 2002 10 SYGEFRAVÆR Offentligt ansatte har højere sygefravær end privatansatte. Det gælder også, når der tages højde for forskelle i personalets sammensætning. Sygedage pr. ansat, 2000. 14 12 10
Læs mereUdviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked
Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands
Læs mereNotat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM
Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereRINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med
Læs mereArbejdsstyrken falder mere end forventet
5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre
Læs mereFlere kronisk syge beholder deres job
9. NOVEMBER 2000 SOCIALPOLITIK Siden 1994 er antallet af 28-aftaler, som er med til at fastholde og integrere kronisk syge i beskæftigelse, steget med knap 2.500 eller 37 pct. Flere kronisk syge beholder
Læs mereArbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet
13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Virksomhedernes muligheder for omstilling og tilpasning af produktionen er afgørende for konkurrenceevnen. Arbejdsmarkedets fleksibilitet er centralt, da det bidrager til, at virksomhederne løbende har
Læs mereAf Mette Hørdum Larsen Økonom i LO
ANALYSE Der er IKKE generel mangel på hænder Torsdag den 14. juni 2018 Der er ikke tegn på, at vi er på vej ind i en situation med skrigende mangel på hænder. Intet tyder på at økonomien er ved at overophede,
Læs mereTema: Sygefravær RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Sammenfatning
ARBEJDS 2 2 MARKEDS Tema: Sygefravær RAPPORT Sammenfatning Arbejdsmarkedsrapport 22, Sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 15 arbejdsgiverorganisationer inden
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mereTusindvis af skjulte ledige
Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,
Læs mereNotat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA
Notat Danskernes arbejdsvillighed Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Man diskuterer meget, om der er for svage incitamenter til at tage et job i tilfælde af arbejdsløshed, blandt andet som følge af et dagpengesystem
Læs mereÆldre får lige så ofte arbejde som yngre
13. JUNI 2002 11 ARBEJDSMARKED Ældre ledige, der bliver henvist til en jobsamtale, har nøjagtigt de samme chancer for at komme i arbejde igen som yngre ledige. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2002. Ældre
Læs mereEuropa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen
15. APRIL 04 EFTERLØN EU-landene har netop givet hinanden håndslag på, at de vil efterleve henstillingerne fra den ekspertgruppe, der vil have fjernet de danske incitamenter til tidlig tilbagetrækning.
Læs mereHovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6
1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7
Læs mereEfterløn i vejen for privat jobvækst
2. FEBRUAR 23 3 BESKÆFTIGELSE Efterløn i vejen for privat jobvækst Hvis man i 1993 havde stoppet væksten i efterlønnen og den offentlige beskæftigelse, ville regeringen i dag stå med et økonomisk råderum
Læs mereTegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi
Notat Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Selvom dansk økonomi fortsat befinder sig under førkrise-niveauet, og det endnu er for tidligt at tale om et egentligt opsving, mærker
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab
Læs mereForslag om udvidet ungeindsats
Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereOvergangsydelsens død skabte jobboom
3. JUNI 25 11 BESKÆFTIGELSE Overgangsydelsens død skabte jobboom De ældre har båret hele væksten i den danske beskæftigelse de seneste syv år. Årsagen er til dels afskaffelsen af overgangsydelsen. 1 9
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereArbejdsløshed får ikke indvandrere til at rejse
12. JUNI 2003 11 Arbejdsløshed får ikke indvandrere til at rejse Ja, det er en ikkehistorie, men det bliver den næsten ikke dårligere af: Indvandrere med danske uddannelser flygter slet ikke fra arbejdsløshed
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...
Læs mereFORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri
Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien
Læs mereLBR NØGLETAL 3/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00
LBR NØGLETAL 3/2014 Aarhus hvordan går det sammenlignet med andre jobcentre? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 hvorfor NØGLETAL? indsats gør en forskel Jobcentret
Læs mereHvad ville du gøre, hvis du mistede dit job i morgen?
ANALYSE Hvad ville du gøre, hvis du mistede dit job i morgen? Resumé Hvad ville du gøre, hvis du mistede dit job i morgen? Holdningerne er delte og mens nogle er parate til at pendle langt efter et hvilket
Læs mereHver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Læs mereLBR NØGLETAL 2/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00
LBR NØGLETAL 2/2014 Ballerup hvordan går det sammenlignet med andre jobcentre? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 hvorfor NØGLETAL? indsats gør en forskel
Læs mereKontanthjælpsmodtagere dropper jobsøgning
24. OKTOBER 2002 RÅDIGHED Alle ledige er forpligtede til at søge aktivt efter job, men især blandt kontanthjælpsmodtagere er aktiviteten lav. 17 Kontanthjælpsmodtagere dropper jobsøgning Hovedparten af
Læs mereBESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004
KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets
Læs mereLedigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger
19. oktober 2007 Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger Forebyggelsesfonden er en tiltrængt fornyelse i indsatsen for at undgå, at så mange forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Ledigheden
Læs mereFleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...
2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid
Læs mereKvinder hæmmes af skatten
DI Den. november 8 Lsf Kvinder hæmmes af skatten Et flertal af danskere er enige i, at lavere skat på arbejde vil veksle husarbejde og gør-det-selv arbejde til flere timer på jobbet. Det viser en ny opinionsundersøgelse
Læs mereIndvandrere splittes i et A- og B-hold
24. JANUAR 2002 1 Danmark er bedre end EU-gennemsnittet til at få indvandrerne i job, når de først er kommet ud af passiv forsørgelse og ind i arbejdsstyrken. Kilde: Eurostat 2002. Indvandrere splittes
Læs mereRekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation
Læs mereDer er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.
NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken
Læs mereReglerne på det sociale område
Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til
Læs mereVirksomheder forventer ingen lønstigninger
Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige
Læs mereExecutive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009
Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1
Læs mereRekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation
Læs mereUdviklingen i forsørgelsesgrundlaget
Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen
Læs mereEuropas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde
16. november ANALYSE Af Jens Troldborg & Sune Holm Pedersen Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde Aldrig før har Europas virksomheder haft så svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereJobformidling mellem regioner halter
11. DECEMBER 2003 AF På trods af den støt stigende ledighed er der alligevel mangel på faglært arbejdskraft i visse dele af landet. Jobformidling mellem regioner halter Mens samlet set flere tusinde elektrikere,
Læs mereLønpresset stiger igen
Marts 2010 Lønpresset stiger igen Danskerne har sluppet kriseberedskabet Arbejdsgiverne forventer stigende lønpres Størst lønpres i den offentlige sektor Det fremgår af Ofir.dk s Jobbarometer De danske
Læs mere50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen
Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mereJobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger
Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende
Læs mereUdsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål
Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mere10. JUNI 1999. end 90 pct. af tiden. I alt er der nu 129.000 marginaliserede, nye tal.
10. JUNI 1999 10 MARGINALISERING Opsvinget er ikke kommet de mest ledige til gode. På et år er der blevet knap 10.000 flere dybt marginaliserede, der i tre år har været væk fra det ordinære arbejdsmarked
Læs mereAf Martin Laurberg Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening
ANALYSE DA: Drop forestillingen om en reserve af arbejdskraft blandt folk på deltid Torsdag den 11. oktober 2018 Manglen på arbejdskraft kan ikke afbødes ved, at folk på deltid går op i tid, sådan som
Læs mereDjøfs seniorarbejdsmarkedspolitik
Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereArbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde
Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både
Læs mereDanmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt
Læs mereNy konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...
Læs mere5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet
5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,5 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i 2005. Heraf udgjorde sygefraværet,0 pct.point.
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016
Læs mereSamrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse
Læs mereOverordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.
Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse
Læs mereNORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport
NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets
Læs mere3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst
4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres
Læs mereLBR NØGLETAL BILLUND JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?
LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 BILLUND JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk
Læs mereDet er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!
Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,
Læs mereTrængsel gør det svært at være pendler
Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den
Læs mereMange ældre ledige står ikke til rådighed
7. MARTS 02 4 RÅDIGHED Ældre dagpengemodtagere står generelt mindre til rådighed end de unge. De ældre foretrækker at gå på efterløn eller pension frem for at tiltræde i job. Mange ældre ledige står ikke
Læs mereREVALIDERING. Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse.
REVALIDERING Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse. Knap seks ud af ti kommer i job efter et revalideringsforløb, men
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereVi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen
1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere
Læs mereInformation til sygemeldte
Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.
Læs mereNy måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb
Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side
Læs mereAf Jørgen Bang-Petersen Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening
ANALYSE Hvor er de ledige rengøringsassistenter? Torsdag den 13. september 2018 Der er knap 110.000 fuldtidsledige i Danmark, og på papiret ser det ud til, at de gerne vil have mange typer af job. Alligevel
Læs mereRebild. Faktaark om langtidsledige
Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres
Læs mereAf Lena Larsen Økonom i LO
ANALYSE Manglen på arbejdskraft er blæst ud af proportioner Onsdag den 3. oktober 2018 Regeringen har lanceret et udspil til øget import af arbejdskraft. Det sker på baggrund af, at nogle mener, at manglen
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereFor det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft.
27. november 2008 Af Jes Vilhelmsen (tlf. 3355 7721) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) MYTER OG REALITETER OM UBESATTE STILLINGER Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse af rekrutteringsproblemerne på
Læs mereLBR NØGLETAL 3/2011 HADERSLEV JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?
LBR NØGLETAL 3/2011 HADERSLEV JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk
Læs mere