Notat vedrørende kommunens myndighedsbehandling i forhold til: I forbindelse med anlæggelse af oplevelsessti fra Helligdommen til Gudhjem.

Transkript

1 NATUR OG MILJØ Skovløkken 4 Tejn 3770 Allinge Robert Kure Vejmyndighed Teknik og Miljø Bornholms Regionskommune Tlf.: Fax: naturogmiljoe@brk.dk CVR: P-enhed: juni 2014 Notat vedrørende kommunens myndighedsbehandling i forhold til: Fortidsmindebeskyttelseslinje Stendiger Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 I forbindelse med anlæggelse af oplevelsessti fra Helligdommen til Gudhjem. Stiprojektet Formålet med oplevelsesstien er at give en bedre mulighed for adgang til den mangfoldige og varierede kystnatur, der findes på denne del af Bornholm. Der opnås adgang til mange smukke naturområder, udsigter og oplevelser, som ikke opnås langs kyststien med dets kystlandskab eller langs landevejen. Fra oplevelsesstien er der i dag en række stier og mindre markveje, der giver adgang til både kyststi og landevej. Anlæg af stien vil medvirke til at fastholde og udvikle Bornholm som en førende cykeldestination i Europa, hvilket vil være til glæde for øens mange turistgæster og forskellige aktive grupper. Oplevelsesstien vil blive anlagt som en dobbeltrettet sti i asfalt med en grusoverflade i bredde på 3 meter på mark og langs landevej og i en bredde på 2,5 meter i skovstrækninger. 3 mindre sprækkedale, vil blive passeret vha. træbroer. På strækningen ved Salene Bugt vil stien føres langs landevejen bag nuværende grøfter, pga. terrænforholdene ved sprækkedalene og passage af Stevelen bro og Bobbe bro. Stien føres igennem Gudhjem og Melsted på eksisterende veje, hvor der udføres trafikløsninger, der tilgodeser de trafikale forhold, specielt med meget trafik i sommerperioden. De nuværende muligheder for gående er den kuperede kyststi, som er vanskelig at færdes på en del af strækningen. De cyklende er i dag henvist til at færdes på kantbaner i begge vejsider på landevejen, hvilket ikke er trafiksikkerhedsmæssigt optimalt. Under forundersøgelserne har kommunen haft kontakt med en række berørte lodsejere på strækningen og interessenter, herunder Naturstyrelsen, DN og Friluftsrådet, som har bidraget til stiens linjeføring. Bornholms Museum har også været orienteret om projektet. J.nr P

2 Side 2/21 Teknik- og Miljøudvalget træffer ekspropriationsbeslutning d med efterfølgende klageperiode på 4 uger. Fortidsmindebeskyttelseslinje Tilkendegivelse Bornholms Regionskommune kan hermed tilkendegive, at det kan forventes, at der kan meddeles dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til anlæg af ovennævnte sti. Fortidsmindebeskyttelse Oplevelsesstien bliver omfattet af fortidsmindebeskyttelseslinjen 3 steder. Det vil sige, at projektet på tre delstrækninger ligger inden for 100 m fra fredede fortidsminder, hvor der i henhold til Naturbeskyttelseslovens 18 ikke må placeres bebyggelse, plantes eller udføres andre anlægsarbejder uden dispensation fra kommunalbestyrelsen. Det drejer sig om: en bautasten i Gudhjem Plantage. Stenen ligger ca. 5m fra stien Hestestenene, som er 4 bautasten, der ligger ud til kysten ved Gudhjem Plantage, stenene ligger mellem m fra stien en skanse nær Sæne Forstrand, som ligger ca. 67m fra stien Oversigtskort. Stien er indtegnet med rød streg. Fortidsminderne med cyklamefarvet prik og fortidsmindebeskyttelseslinjen med cyklamefarvet ring. 2

3 Side 3/21 Bautasten i Gudhjem Plantage Hestestenene Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer, sikre arkæologiske lag og sikre udsigten fra og indsigten til fortidsminderne. Det vurderes at påvirkningen af oplevelsen af fortidsminderne som landskabselement ikke vil være væsentlig, og at udsigten fra og indsigten til fortidsminderne ikke forringes ved etablering af stien. Vurderingen begrundes bl.a. i nedenstående forhold: Skansen ligger forholdsvis langt fra stien og nede ved havet en del lavere i terrænet. Samtidig er der skovbevoksede kystskrænter mellem stien og skansen, så skansen opleves ikke i sammenhæng med stien. Hestestenene ligger ligeledes noget lavere i terrænet end stien så stien ikke ses nede fra Hestestenene. Også her er der vegetation mellem stien og bautastenene. Den enlige bautasten i skoven ligger tæt på stien. Stien ligger på dette sted på et eksisterende ældre skovvejstracé. Der er derfor ikke på denne strækning tale om en helt ny linjeføring, som ved de to øvrige fortidsmindebeskyttelseslinjer. Muligheden for at opleve Bautastenen forbedres ved projektet. 3

4 Side 4/21 Tilkendegivelse Bornholms Regionskommune skal hermed tilkendegive, at kommunen vil være sindet at meddele dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til anlæg af stien som beskrevet under forudsætning af, at der gennemføres ekspropriationen. Det skal understreges, at der ud over den sagsbehandlingstid, der er forbundet med behandling af en sådan sag, også skal tages højde for, at der er en klagefrist på 4 uger. Med venlig hilsen Ilsebil Hansen Landskabsarkitekt Direkte tlf.: Ilsebil.Hansen@brk.dk 4

5 Side 5/21 Stendiger Det planlagte forløb for oplevelsesstien vil fire steder berøre stendiger. Tre steder vil etableringen af stiforløbet betyde, at stendiger må afkortes med nogle meter, og et sted må et stendige gennembrydes på en strækning på ca. 3,5 m. Stendiger er beskyttede i henhold til Museumslovens 29a, og de nævnte ændringer kræver derfor dispensation fra loven. Teknik & Miljø har besigtiget de fire lokaliteter. Oversigtskort og beskrivelser ses herunder. Oversigtskort over stendiger, som berøres af oplevelsesstien. De fire lokaliteter er benævnt A, B, C og D. 5

6 Side 6/21 Lokalitet A: Stendige beliggende i skel mellem matrikel 72d og 73a Rø. Stendiget er en række store sten, og omkring stendiget er der træbevoksning. Stendiget er ca. 80 m langt og strækker sig fra tæt på Helligdomsvej og ned mellem to marker til skoven langs kysten. Det vurderes, at de første 4-4,5 m af stendiget fra Helligdomsveje skal fjernes for at kunne etablere oplevelsesstien. Lokalitet A stendige i træbevoksning i mark- og matrikelskel. 6

7 Side 7/21 Lokalitet B: Stendige beliggende i skel mellem matrikel 73a og 74a Rø. Stendiget er en række store sten, og omkring stendiget er der træ- og kratbevoksning. Stendiget er ca. 175 m langt og strækker sig fra tæt på Helligdomsvej mellem mark og have-/skovareal og et stykke ind i skoven langs kysten. Det vurderes, at stendiget ikke berøres, dog vil muligvis den første ca. 1 m fra Helligdomsvej skulle fjernes. Lokalitet B - stendige i træbevoksning i mark- og matrikelskel. 7

8 Side 8/21 Lokalitet C: Stendige beliggende i skel mellem matrikel 71f, -b og -d (Rø) 66f og 124h (Rø) på den anden side. Den del, der berøres, ligger på matrikel 71f. Stendiget er en række store sten, og omkring stendiget er der træ- og kratbevoksning. Stendiget er på denne strækning ca. 80 m langt. Herefter knækker det og går yderligere ca. 100 m mod vest. Stendiget strækker sig fra tæt på Helligdomsvej mellem mark mod vest og en mindre skov- og kratbevoksning mod øst. Det vurderes, at stendiget ikke berøres, dog vil muligvis den første ca. 1 m fra Helligdomsvej skulle fjernes. Lokalitet C stendige i træbevoksning i mark- og matrikelskel. 8

9 Side 9/21 Lokalitet D: Stendige beliggende i skel mellem matrikel 76d, Østerlarsker og 183a, Gudhjem Fiskerleje. Stendiget er bygget af flere større sten på hinanden i skellet mellem mark og skov eller anden natur. Stendiget har en længde på ca. 210 m på nordsiden af vejen og ca. 180 m på sydsiden af vejen. På den strækning, hvor gennembruddet ønskes, ligger stendiget i kanten mellem en dyrket mark og skovbrynet. Stendiget er mange steder næsten skjult af krat og træer. Det vurderes, at der skal laves et gennembrud i stendiget på 3,5 m for, at oplevelsesstien kan passere. Lokalitet D - stendige, hvor der ønskes et gennembrud. 9

10 Side 10/21 Teknik & Miljøs vurdering Teknik & Miljø vurderer, at der kan gives dispensation til de ønskede ændringer i stendigerne i henhold til museumslovens 29 j, stk. 2. For lokalitet A, B og C, hvor stendigerne ønskes afkortet med maks. henholdsvis 1 m, 1 m og 4,5 m, vurderer Teknik & Miljø, at dispensationen kan gives. Afkortningen af stendigerne vurderes at være et beskedent indgreb, som vil muliggøre passage af en offentlig cykelsti, uden at dette vil have væsentlig betydning for digets landskabelige, kulturhistoriske eller biologiske betydning. For lokalitet D, hvor der ønskes en åbning på 3,5 m, vurderer Teknik & Miljø, at dispensationen kan gives, idet: 1. der er tale om en forholdsvis begrænset ændring af stendiget 2. der som hovedregel kan dispenseres til åbninger til gennemkørsler, hvor formålet vurderes at være relevant. Et digegennembrud vil altid reducere digets funktion som spredningsvej og ledelinje for dyr og planter. Det vurderes imidlertid, at effekten i dette tilfælde vil være begrænset, da diget ikke er et enkeltstående element i landskabet men en integreret del af skovbrynet i skov, som grænser op til diget. Dyr og planter spredes således ikke kun langs diget men i lige så høj grad i resten af skovvegetationen omkring. Et digegennembrud vurderes ikke at påvirke den landskabelige oplevelse af diget væsentligt, idet træ- og kratbevoksning i forvejen slører konturerne af diget. Endvidere vurderes stendigets kulturhistoriske værdi ikke at blive påvirket væsentligt, idet digets hovedstruktur i landskabet stadig tydeligt kan erkendes, selv om der laves et digegennembrud. Teknik & Miljø vurderer på ovenstående baggrund, at der kan dispenseres til de ønskede ændringer i stendigerne, når nedenstående forholdsregler samtidig tages under anlægsaktiviteterne: - gennembrud af diger skal ske så skånsomt som muligt, dvs. med så smal en åbning som muligt og med retablering af dige-enderne, hvis disse berøres - arbejdsarealer-/vej må ikke etableres, så de berører diget. Tilkendegivelse Bornholms Regionskommune skal hermed tilkendegive, at kommunen vil være sindet at meddele dispensation fra museumslovens 29a til anlæg af stien som beskrevet under forudsætning af, at givne vilkår opfyldes, og at ekspropriationen gennemføres. Det skal understreges, at der ud over den sagsbehandlingstid, der er forbundet med behandling af en sådan sag, også skal tages højde for, at der er en klagefrist på 4 uger. 10

11 Side 11/21 Med venlig hilsen Katrine Høst Landskabsforvalter Telefon: Vandløb Tilkendegivelse Sagsbeskrivelse I forbindelse med anlæg af oplevelsessti - cykelsti berøres fire vandløb. Stien krydser tre sprækkedale, hvor der i bunden af dalene er vandløb. De tre af de fire vandløb krydses med en bro. Det sidste vandløb Vasebæk krydses med en rørunderføring. De tre planlagte broer krydser over Vårbæk (matr.nr. 34h og 50b, Rø) og over to mindre, unavngivne vandløb tæt på Helligdomsklipperne (hhv. på mat.nr. 7000q og 14l, Rø). Rørunderføring etableres på ældre markvej, som anvendes til etablering af cykelstien på den strækning, hvor stien vil krydse Vasebæk. Teknik & Miljø har besigtiget vandløbene den 29. april Vurdering af etablering af broer Vandløbsloven De tre broer forventes etableret og forankret udenfor de respektive vandløbs profil og brinker. Etablering af broerne kræver ikke sagsbehandling efter vandløbsloven 47 under forudsætning af, at broen ikke kommer i kontakt med vandløbet i anlægsfasen, under brug og efter nedrivning. Derfor vurderer Teknik & Miljø ud fra de foreliggende beskrivelser af de tre broer, at etablering af broerne ikke kræver sagsbehandling efter vandløbsloven 47. Når færdige tegninger og beskrivelser af de tre broer foreligger, skal de sendes til Teknik & Miljø, vandløbsmyndigheden for endelig afgørelse. Naturbeskyttelsesloven Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er beskyttede mod tilstandsændringer. Alle ændringer, der kan påvirke plante- eller dyrelivet i vandløbet kræver en forudgående dispensation. 11

12 Side 12/21 Teknik & Miljø vurderer, at der ikke skal gives dispensation fra Naturbeskyttelsesloven 3 til etablering af bro over Vårbæk. Broen kommer ikke i kontakt med vandløbet og etablering af bro over sprækkedalen forandrer eller påvirker ikke tilstanden i vandløbet. Der henvises i øvrigt til VVM-screening af Oplevelsessti på Bornholm. Vurdering af etablering af rørunderføring Vandløbsloven Bygning af rørunderføring betragtes som regulering af vandløbet. Anlæg af rørunderføring ved cykelstiens krydsning af Vasebæk kræver derfor tilladelse fra vandløbsmyndigheden jf. vandløbsloven 47, der er indeholdt i vandløbslovens kapitel 10. Rørunderføring forventes anlagt på samme sted, som der i dag er et vad på markvejen, der krydser vandløbet. Se billede til højre. Længden af den rørlagte strækning vil være ca. 3,00 meter bred. Stien bliver på det sted ca. 2,50 meter bred. Teknik & Miljø vurderer, at der kan gives tilladelse til en rørunderføring efter vandløbsloven 47 under forudsætning af: at afstrømningsforholdene ikke forringes, dvs. at bundbredden og profil ikke indsnævres i forhold til vandløbets nuværende vandføring at mindste diameter på røret under overkørslen tilpasses vandløbets profil/dimensioner at rørbund graves 1/3 1/4 diameter ned under vandløbsbunden. Røret skal lægges, så bunden af vandløbet i røret befinder sig i vandløbets naturlige dybde at der fyldes op i røret med sten/grus til vandløbsbunden fortsætter med jævnt fald at vandløbets sider og bund sikres mod erosion (f.eks. med sten) at vandføring og faunapassage sikres under anlægsarbejdet. Naturbeskyttelsesloven Vasebæk er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og dermed beskyttet mod tilstandsændringer. Alle ændringer, der kan påvirke plante- eller dyrelivet i vandløbet, kræver en forudgående dispensation. Teknik & Miljø vurderer, at 12

13 Side 13/21 påvirkningen af det beskyttede vandløb vil være begrænsede, hvis følgende forholdsregler tages: krydsning af Vasebæk skal ske, så rørunderføring ikke forhindrer vandets frie løb, også i tilfælde med høj vandstand under anlægsfasen skal det så vidt muligt sikres, at man ikke kommer i nærheden af at ødelægge brinker samt fauna/flora omkring vandløbet, fx. med køreplader, hvis det skønnes nødvendigt vandløbets tracé (inkl. brinker) skal, hvis det påvirkes, retableres til naturlig tilstand. Teknik & Miljø vurderer, at der kan gives dispensation fra Naturbeskyttelsesloven 3 til etablering af røroverkørsel ved Vasebæk under forudsætning af: at der sikres passage for både fisk og smådyr at vandløbets bundkote og bundbredde ikke ændres at der under anlægsarbejdet ikke sker negativ påvirkning af planter og dyreliv, fx. med tilrettelæggelse af arbejdsarealer og køreplader. Miljømæssige forhold Vårbæk og Vasebæk er omfattet af Naturbeskyttelsesloven 3 og har begge basismålsætning (B) i Kommuneplan Teknik & Miljø, Vandløbsmyndigheden skønner, at etablering af broer over de tre sprækkedale ikke vil have væsentlig indflydelse på vandløbenes afstrømnings- eller miljømæssige forhold, idet broer etableres over sprækkedalene uden for vandløbets profil og brinker. Der henvises i øvrigt til notat til VVM-screening af Oplevelsessti på Bornholm. Rørunderføringer kan hindre fri passage for både fisk og smådyr. Der kan på grund af terrænforhold ikke vandre fisk op i Vasebæk. Der har indtil erne været en udsat bestand af ørreder højere oppe i vandløbet. Ved at lægge sten i røret og udligne niveauforskelle ved rørets udmunding, kan man forbedre passagen for smådyr og evt. smolt betydeligt. Det væsentlige er, at røret graves godt ned, så vandløbsbunden fortsætter uforstyrret igennem røret i fuld bredde og uden højdespring. Tilkendegivelse Bornholms Regionskommune skal hermed tilkendegive, at kommunen vil være sindet at meddele tilladelse til anlæg af rørunderføring ved Vasebæk, som beskrevet ovenfor og under forudsætning af, at givne vilkår opfyldes og ekspropriationen gennemføres. 13

14 Side 14/21 Det skal understreges, at sagsbehandlingstiden for den type reguleringssager er minimum tre måneder, hvilket inkluderer 4 ugers høring og en klagefrist på 4 uger. Med venlig hilsen Janne Sommer Nielsen Biolog Telefon: Janne.Sommer.Nielsen@brk.dk 14

15 Side 15/21 Naturbeskyttelseslovens 3 Udover de ovenfor nævnte 3-beskyttede vandløb, er der på strækningen for oplevelsesstien udpeget yderligere to arealer som beskyttet af 3. Det drejer sig om to arealer, der er vejledende udpeget, som beskyttede overdrev. Oversigtskort over udpegede overdrev, som berøres af oplevelsesstien. Areal beliggende ved Vasebæk (lokalitet BN003200)Arealet er beliggende på matrikel 40c Rø. Arealet er på Danmarks Miljøportal og Bornholms Regionskommunes geografiske kort vejledende udpeget som beskyttet overdrev. Der er imidlertid tale om en fejludpegning. Naturstyrelsen har i deres 3-registreringsprojekt (2013) konstateret, at der ikke har været tegn på overdrev i perioden (luftfotoanalyse). Arealet fremstår da også i dag som dyrket mark. Arealet er således ikke beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, og udpegningen vil ved næste opdatering af Danmarks Miljøportal blive slettet. Areal beliggende ved Sølvklippen (lokalitet BN003194) Arealet er beliggende på matrikel 73a, Rø. Arealet er indhegnet og afgræsses af får. Ifølge ejer er der i de 30 år, han har ejet det, ikke blevet sprøjtet eller gødsket på arealet. 15

16 Side 16/21 Luftfotos fra 1961 og 1971 viser, at arealet dengang var dyrket mark. På luftfoto fra 1986 ser arealet også dyrket ud, men der kan dog muligvis være græs på arealet. På luftfotos fra 1992 og senere ligger arealet tydeligt med græs. Besigtigelse Teknik & Miljø har besigtiget arealet kort den 29. april og mere udførligt den 4. juni Arealet er en jævn skrånende flade uden klipper, hvilket stemmer godt overens med, at det har været dyrket. Der var små tuer med gul engmyre i den sydligste del af arealet. Uden for indhegningen er der en bred vejrabat med en skrånende bagkant, en grøft og en forkant. Grøftekantsvegetationen fortsætter i en smal stribe mellem indhegningen og ejendommens indkørsel. Det indhegnede areal er klart domineret af græsser. Vegetationen er af varieret højde fra helt nedbidt til blomstrende græsser på omkring en halv meter, hvilket vidner om, at græsningstrykket er relativt lavt. De dominerende græsser er især draphavre, hunde-græs, rød svingel og fløjlsgræs, men der blev også fundet eng-svingel, eng-rapgræs, almindelig hvene, blød hejre og vellugtende gulaks. Urtevegetationen er ikke så veludviklet og består i overvejende grad af almindelige arter. Der blev fundet almindelig kællingetand, gul fladbælg, bidende ranunkel, lancetvejbred, kruset skræppe, almindelig hønsetarm, vild gulerod, tveskægget ærenpris, hvid-kløver, rød-kløver, snerle sp., mælkebøtte, agertidsel, vild kørvel, røllike, stor nælde, fodervikke og fin kløver. Ifølge ejer er der også tyndakset gøgeurt på arealet, som dog bliver spist af fårene. I et hjørne af folden er der et mindre slåenkrat. På skråningen og i grøftekanten uden for indhegningen er en mere artsrig vegetation præget af flere urter. Her blev fundet en del af de samme arter som inde i indhegningen og herudover tyndakset gøgeurt, hulkravet kodriver, hvid snerre, gåsepotentil, bellis, cikorie, hvid okseøje, skovløg, stor fladstjerne, tofrøet vikke, krybende potentil, en del skovstilkaks og almindelig rapgræs, knopsiv, almindelig mjødurt, lodden dueurt, ager-padderok, brombær, fuglekirsebær, rose sp. og på det yderste stykke mod vejen spidskapslet star. Den smalle bræmme vegetation mellem indhegningen og indkørslen er også artsrig. Her blev yderligere fundet hejrenæb, almindelig syre, febernellikerod, taghøgeskæg, gul snerre, horse-tidsel og kamgræs. I Vejledning om registrering af beskyttede naturtyper er en liste over typiske overdrevsarter. Af denne liste på 42 arter er to fundet på dette overdrev nemlig hulkravet kodriver og gul snerre og begge er fundet i grøftevegetationen uden for indhegningen. 16

17 Side 17/21 Til Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 mv. hører et feltregistreringsskema for overdrev, hvor der er fortrykt 173 plantearter med både problemarter, positiv arter, særligt værdifulde positivarter, indikatorarter, arter på kalkholdig og sur bund. Indikatorarter er, ifølge den tekniske anvisning, arter, der næsten udelukkende forekommer på arealer med høj eller god artsindeks. På lokaliteten er der fundet i alt 34 af arterne på listen, heraf 24 i selve indhegningen. Af disse er der én positivart i indhegningen (alm. kællingetand) og tre uden for (hulkravet kodriver, gul snerre og kamgræs) samt seks problemarter i indhegningen og én uden for. Der er ikke fundet nogen indikatorarter. Flere af arterne indikerer fortrinsvis kalkholdig bund. DANVEG er en videnskabelig database udviklet af DMU. Databasen bygger på plantelister fra naturtyperne klit, hede, overdrev, enge og kær, højmoser, strandenge og skove, som er yderligere underopdelt i 130 plantesamfund. Indtastning af plantelisten i DANVEG-databasen giver som resultat, at artslisten er væsentlig forskellig fra databasens artslister, men at den overvejende ligner plantesamfundet almindelig hundegræs/draphavre-græsland, som er en undertype under kalkgræsland. Samlet kan det konkluderes, at lokaliteten i nogen grad har karakter af overdrev, men vegetationen er domineret af græsser og indeholder meget få positivarter og flere problemarter. Arealet har været dyrket, og dyrkning ser ud til at være opgivet for ikke mere end 30 år siden. Måske mindre. Det er derfor tvivlsomt, om lokaliteten overhovedet kan betegnes overdrev i naturbeskyttelseslovens forstand. Der er i så fald tale om et overdrev, eller en overdrevslignende opgiven ager eller græsmark, med en lav naturtilstand. 17

18 Side 18/21 Skråning og grøftekant i april her ses tyndakset gøgeurt og hulkravet kodriver Ligeledes i april oplevelsesstien er planlagt etableret umiddelbart på indersiden af hegnet. 18

19 Side 19/21 Samme sted i starten af juni. Vegetation langs indkørslen i juni. Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Det følger af naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2, nr. 3, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af overdrev og andre beskyttede naturtyper, når sådanne naturtyper enkeltvis eller sammen med andre naturtyper er større end m2. 19

20 Side 20/21 Efter naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, kan der i særlige tilfælde meddeles dispensation fra forbuddet i 3. Ifølge lovbemærkningerne til naturbeskyttelsesloven skal der foreligge særlige omstændigheder, før der kan meddeles dispensation til foranstaltninger, der ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper. Reglerne er udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes. En almindelig økonomisk eller privat interesse er således ikke i sig selv tilstrækkelig til at begrunde en dispensation. Der må, for at et indgreb i områdets tilstand eventuelt kan accepteres, tillige være tale om et område, som ud fra naturbeskyttelseshensyn vurderes som værende uden særlig interesse. Eller være tale om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes at medføre nogen afgørende forandring af tilstanden i området. Derudover forudsættes det, at en dispensation ikke vil skabe en uheldig og uønsket præcedens for den fremtidige administration af 3-beskyttelsen i området. Oplevelsesstien er planlagt til at skulle etableres i selve grøftekanten, hvor den eksisterende skåning er i dag. Dette kræver, at skråningsanlægget rykkes tilbage fra vejen og 3-4 m ind i det indhegnede område. Teknik & Miljø vurderer, at etableringen af en offentlig cykelsti falder ind under særlige omstændigheder, og at det derfor er muligt at dispensere fra forbuddet i 3 i dette tilfælde. Teknik & Miljø vurderer endvidere, at stien ikke vil medføre, at der sker en afgørende ændring af tilstanden i området. Der er herved navnlig lagt vægt på, at stien vil beslaglægge en meget begrænset del af overdrevets areal samt, at stien følger afgræsningen af 3-området og dermed ligger helt i udkanten af området. Endvidere vurderes overdrevsvegetationen på lokaliteten at have en lav naturværdi. Endelig finder Teknik & Miljø ikke, at en dispensation vil skabe en uønsket præcedens i fremtidige lignende sager. Dog er der på skråningen mod grøftekanten en mere artsrig vegetation med bl.a. tyndakset gøgeurt og hulkravet kodriver, som ønskes bevaret. Med henblik på at bevare grøftekantsfloraen bedst muligt, tages de øverste 20 cm muldlag af og lægges på marken, mens stien og det nye skråningsanlæg etableres, hvorefter mulden lægges på det nye skråningsanlæg. Da tyndakset gøgeurt er fredet, vil der hos Naturstyrelsen blive søgt dispensation fra artsfredningsbekendtgørelsen til på denne måde at flytte gøgeurternes levested. Der vil ved en dispensation blive stillet vilkår om, at arbejdet tilrettelægges, så arealet ikke påvirkes unødvendigt under etableringsfasen (f.eks. med udlægning af køreplader). Tilkendegivelse 20

21 Side 21/21 Bornholms Regionskommune skal hermed tilkendegive, at kommunen vil være sindet at meddele dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til anlæg af stien, som beskrevet under forudsætning af, at givne vilkår opfyldes, og at ekspropriationen gennemføres. Det skal understreges, at der ud over den sagsbehandlingstid, der er forbundet med behandling af en sådan sag, også skal tages højde for, at der er en klagefrist på 4 uger. Med venlig hilsen Katrine Høst Landskabsforvalter Telefon: Katrine.Hoest@brk.dk Miljøbeskyttelsesloven, afvanding af stien På størstedelen af strækningen anlægges stien sådan, at belægningen ligger i niveau med terrænet. Regnvand, der strømmer ned mod stien fra de højere beliggende arealer, vil passere over stien og fortsætte mod havet. Der er således ikke tale om, at stien ændrer på de eksisterende afstrømningsforhold. Der samles ikke vand op, der skal afledes, og der kræves derfor ikke nogen særskilt miljøtilladelse til afledning af regnvand fra denne del af stien. En strækning af stien på ca. 2,3 km forløber langs Helligdomsvej fra ca.km 0,87 til ca. km 3,19, jfr. projektbeskrivelsens kilometrering.. Regnvand fra denne del af stien er planlagt afledt til den eksisterende vejgrøft. Der gives særskilt tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven til denne afledning. Tilkendegivelse Bornholms Regionskommune skal hermed tilkendegive, at kommunen vil være sindet at meddele tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 28 til afledning af regnvand fra den del af stien, der forløber langs Helligdomsvej. Med venlig hilsen Henrik Jespersen Biolog Henrik.Jespersen@brk.dk 21