A. Tutorordning. Tutorordning og studiebog toårigt hf Vejledning/ Råd og vink August 2010
|
|
- Bertram Leif Ludvigsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tutorordning og studiebog toårigt hf Vejledning/ Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne vejledning/råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration. Citater fra bekendtgørelsen er anført i kursiv. A. Tutorordning 1. Formål Tutorordningen skal medvirke til at udvikle den enkelte kursists selvstændighed og selvforvaltning i forhold til undervisningen og understøtte kursistens fastholdelse i uddannelsen. Tutorordningen skal være med til at: styrke den enkelte kursists studiekompetencer fastholde fokus på den enkelte kursists læringsproces styrke den enkelte kursists faglige motivation, samlede studiemotivation og dermed fastholdelse i uddannelsen støtte kursisten i bestræbelserne på at udvikle evnen til at gøre studiemæssig status over for sig selv med hensyn til: ambitionsniveau studiemæssigt stærke og svage sider progression i undervisningen justering af læreprocessen selvevaluering. Tutorordningen og studiebogen skal ses i sammenhæng med introduktionskurset og værkstedsundervisningen og har til formål at støtte den enkelte kursist i at udvikle studiemæssig selvstændighed. Ordningen er led i et systematisk arbejde med at tilegne sig ny viden og nye kompetencer. Tutoren fungerer som en sparrings- og/eller støtteperson for den enkelte kursist, og tutoren bidrager til, at kursisten bliver bevidst om egne faglige og studiemæssige standpunkter og udviklingen heri. Tutoren bidrager til, at kursisten skaber sig overblik og sammenhæng i det lærte. Kursisten kan drøfte faglig usikkerhed med tutoren, som giver råd om, hvordan kursisten kan håndtere usikkerheden, og kommer med forslag til, hvordan kursisten kan drøfte behovet for faglig støtte med faglæreren. Tutorens rolle i forhold til faglæreren og studievejlederen fastlægges og tydeliggøres, så kursisten kender tutorens, henholdsvis faglærerens og studievejlederens, opgaver og ansvarsområder. Hvor faglæreren er orienteret mod undervisningen og de faglige forhold, der knytter sig til faget, tager studievejlederen sig af kursistens personlige og sociale forhold, som har relevans for udbyttet af
2 undervisningen og for gennemførslen. 2. Indhold Tutoren har til opgave at: - deltage i planlægning og gennemførelse af introduktionskurset, jf. bilag 3, herunder give introduktion til tutorens opgaver - planlægge og gennemføre individuelle samtaler med de tilknyttede kursister: samtalerne fokuseres på kursistens studiemæssige og -faglige udvikling, og resumé af samtalerne indføres i studiebogen - rådgive den enkelte kursist om, hvordan kursisten kan arbejde hen mod sine mål, bl.a. ved at arbejde med og ajourføre studiebogen - efter behov formidle information om kursisternes studiemæssige progression til de øvrige lærere. Der udpeges en tutor til normalt 6-8 kursister. Det vil ofte være hensigtsmæssigt, at tutorerne samtidig udgør klassens team, og at den samme tutor følger kursisten gennem hele det toårige hf-forløb,også selvom tutoren måske ikke længere er faglærer for kursisten i 2. hf. Fordelingen af kursister blandt klassens tutorer bør ske efter klare og gennemsigtige principper, f.eks. ved at bruge klasselisten. Fordelingen bør være foretaget, inden tutorerne møder kursisterne første gang. Det er tutorens opgave at: - deltage i planlægning og gennemførelse af introduktionskurset, jf. bilag 3, herunder give introduktion til tutorens opgaver. Tutorerne skal deltage i planlægning og gennemførelse af introduktionskurset. Her skal tutorerne præsentere tutorordningen og studiebogen, herunder fortælle om formålet med ordningen og om, hvordan den tilrettelægges på skolen. For at sikre sammenhæng mellem introduktionskurset, værkstedsundervisningen, tutorordningen og studiebogen anbefales det, at så mange af klassens lærere som muligt deltager i gennemførelsen af introduktionskurset. - planlægge og gennemføre individuelle samtaler med de tilknyttede kursister; samtalerne fokuseres på kursistens studiemæssige og faglige udvikling, og resumé af samtalerne indføres i studiebogen Tutoren er en personlig, faglig vejleder, der tager udgangspunkt i den enkelte kursists studiemæssige niveau. Det er tutorens opgave at føre kursisten ind på det faglige og at holde dette fokus. Dette kan med fordel ske ud fra på forhånd udfærdigede samtaleark, jf. de paradigmatiske eksempler. Det anbefales, at kursisterne skriftligt får besked om, hvornår tutorsamtalen afholdes, og hvor den foregår. Kursisternes udbytte af tutorsamtalerne øges betydeligt, hvis kursisterne får hjælp til at forberede sig til samtalerne, for eksempel ved hjælp af et spørgeark, som gør det klart, hvad kursisten skal have overvejet inden samtalen. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, hvis der på hver enkelt skole foregår et samarbejde om udvikling af spørge- og samtaleark til brug ved kursistsamtalerne. Hvis en kursist udebliver fra samtalen, vil det være en fordel, hvis kurset har fastsat principper for, om der kan aftales et nyt tidspunkt for samtalen. Det kan være praktisk allerede i skemalægningen at afsætte tid til samtalerne for at forhindre, at de kommer til at finde sted efter skoletid eller i frikvartererne, hvilket ikke giver optimale betingelser. Ofte kan løsningen være en fast ugentlig skemaposition, f.eks. tirsdage kl , som lægges, så den kan bruges enten til værkstedsundervisning eller til tutorsamtaler. En anden mulighed er at indføre blokdage, som bruges til tutorsamtaler og til specifikke forløb, f.eks. i forbindelse med projektforløb.
3 - rådgive den enkelte kursist om, hvordan kursisten kan arbejde hen mod sine mål, bl.a. ved at arbejde med og ajourføre studiebogen Ved den enkelte tutorsamtale taler tutoren med kursisten om, hvad der er dennes aktuelle studiemæssige stærke og svage sider samt om udviklingen i kursistens studiemæssige situation. Dermed fremmes kursistens selvrefleksion i forhold til læringsprocessen. Det er vigtigt, at det er klart for kursisterne, at samtalerne både gør status og er fremadrettede, således at progressionen sikres. Således kan tutoren ved den enkelte samtale både rådgive kursisten og hjælpe med at konkludere med hensyn til problemer og fremskridt og med at sætte nye mål for det videre arbejde. - efter behov formidle information om kursisternes studiemæssige progression til de øvrige lærere Det anbefales, at tutorerne over for klassens lærere gør generel status over klassens læringsmæssige progression. Ved henvendelser fra studievejleder eller øvrige lærere informerer tutoren om den enkelte kursists studiemæssige situation. 3. Tilrettelæggelse og organisering Kursets leder udpeger tutorerne, således at hver kursist har en af sine lærere som tutor. Tutoren skal gennem et passende antal samtaler have tæt kontakt med den enkelte kursist og følge kursistens læringsmæssige progression i samarbejde med klassens øvrige lærere med henblik på faglig og metodisk vejledning af kursisten. Centralt for tutorens arbejde er dels samtalerne med kursisten, dels samarbejdet med kursisten om studiebogen med fokus på progression i læring og tilegnelse af studiekompetencer. Tutoren skal i et omfang, der fastsættes af kursets leder stå til rådighed for individuelle, studiemæssigt relaterede henvendelser fra kursisterne. Tutorsamtalerne kan placeres i forlængelse af væsentlige undervisningsbegivenheder eller ved semesterstart, jf. vejledninger om introduktionsforløb og værkstedsundervisning. I forbindelse med den første samtale arbejder kursisten videre med sin studieprofil (jf. bilag 3). Det anbefales, at denne samtale finder sted i tilknytning til introduktionsforløbet, dog senest omkring efterårsferien. Placeres tutorsamtalerne i forbindelse med væsentlige undervisningsbegivenheder, kan samtalen tage udgangspunkt i et konkret forløb. F.eks. kan der afholdes en samtale ved afslutningen af et projektarbejde og i forbindelse med større skriftlig opgave. Dermed kan der skabes en tæt sammenhæng mellem undervisningen og samtalen, som således kan bidrage til at støtte den progression, der er planlagt i undervisningen. Tutorsamtaler ved semesterstart kan tjene til, at kursisten genkalder sig tidligere trænede kompetencer. En sådan bred indgang til tutorsamtaler vil skabe rum for, at succeser og vanskeligheder for den enkelte kursist vil være i fokus i samtalerne. Således vil en tutorsamtale i begyndelsen af anden hf naturligt komme til at dreje sig om kursistens oplevelse af og faglige og studiemæssige erfaringer fra de første prøver i første hf. Det er afgørende for kursisternes oplevelse og udbytte af tutorsamtalerne, at kursisten får lejlighed til at reflektere over de fokuspunkter, der er i centrum for samtalen, og for de muligheder for udvikling, der ligger heri. Tutor har således en vigtig opgave i ikke at give kursisten svarene på spørgsmålene og løsningerne på problemerne, men i at stille de rigtige spørgsmål. Kursisten får hjælp fra tutoren til at konkludere på samtalen og skriver, evt. med hjælp fra tutoren,
4 et resumé af samtalen ind i studiebogen. For at samtalen kan få det rette fokus anbefales det, at den første del anvendes til samtale, den anden del til at udarbejde referat. Man må forvente, at den første tutorsamtale tager længere tid end de efterfølgende. Desuden må man være indstillet på, at der er forskel på, hvad tutorsamtalerne kommer til at dreje sig om fra den ene kursist til den anden. Både den fagligt svage og den fagligt dygtige kursist skal tilbydes kvalificerede tutorsamtaler. Det er således vigtigt som tutor, uanset samtaleark, at være indstillet på at differentiere, idet nogle uddannelsesfremmede kursister, specielt i begyndelsen af uddannelsesforløbet, vil have helt enkle og konkrete studiemæssige problemer, som de har behov for at få bragt i orden, før det giver mening at indlede en faglig samtale, hvorimod andre vil være langt mere skolede og umiddelbart klar til samtaler orienterede mod læreprocesser og progression mv. For nogle kursisttyper, f.eks. de ressourcestærke kursister, kan det vise sig at være udbytterigt at lade én af de individuelle samtaler udskifte med en kollektiv samtale, idet kursisterne aktivt kan dele gode erfaringer, lægge lektielæsningsstrategier, hjælpe hinanden til at fastholde motivationen mv. Til gengæld kan andre, mindre ressourcestærke kursister, have brug for ekstra tid til tutorsamtaler. Samarbejdet med kursistens øvrige lærere sikres gennem arbejdet med studiebogen og kan udbygges gennem møder for klassens lærere i forbindelse med tutorsamtalerne, jf. forløbsoversigten i de paradigmatiske eksempler. B. Studiebog 1. Formål Arbejdet med kursistens personlige studiebog har til formål at skærpe kursistens bevidsthed om, hvorfor og hvordan der skal arbejdes med den faglige og personlige læringsprogression. Studiebogen skal tjene som redskab til, at kursisten i samarbejde med tutoren opstiller realistiske mål og succeskriterier for videreudvikling af sine faglige og studiemæssige kompetencer og løbende evaluerer processen og progressionen. Således skal studiebogen være med til at fastholde kursistens fokus gennem hele uddannelsesforløbet og tjene som dokumentation for arbejdet frem mod de opstillede faglige mål. Studiebogen er kursistens redskab i dennes bestræbelser på at udvikle selvrefleksion og studiemæssig selvstændighed, idet tutors og faglæreres kommentarer i studiebogen er med til at give kursisten faglig støtte i hf-forløbet. 2. Indhold Studiebogen fungerer som et samlende arbejdsredskab i kursistens uddannelsesforløb og indeholder følgende elementer: 1) Relevante oplysninger om kursistens tidligere uddannelse og kvalifikationer, om det igangværende hf-forløb (fag og niveau, merit etc.), samt om særlige forhold, der er relevante for uddannelsesforløbet, som f.eks. formål med uddannelsesforløbet, eller eventuelle læsevanskeligheder. 2) Oplysninger om kursistens faglige og studiemæssige kompetencer og om de mål, som kursisten har sat sig. 3) Oplysninger om og vurderinger af, i hvor høj grad de opstillede mål er nået. 4) Aftaler om, hvordan kursisten kan arbejde med sin faglige progression og kompetenceudvikling. 5) Samtaleskemaer til og korte referater og konklusioner fra tutorsamtalerne.
5 Desuden kan studiebogen indeholde særlige sider til aftaler, møder, daglige notater etc. Kursisten indlægger oplysningerne under punkt 1 i forbindelse med udarbejdelsen af studieprofilen, jf. pkt. 2 i bilag 3 om introduktionskursus. Punkt 2-4 udfyldes af kursist, faglærere og tutor. Punkt 5 udfyldes af kursisten. Studiebogens indhold punkt 1-4 Punkt 1 indeholder kursistens studieprofil. Studieprofilen udarbejdes som beskrevet i bilag 3 om introduktionskurset og indgår i den første tutorsamtale: Hvilke mål har kursisten sat i fagene, oplysninger om faglige kompetencer og mål for personlige kompetencer. Tutoren støtter kursisten, så studieprofilen bliver både brugbar og realistisk. Punkterne 2-4 er krav til processen, når kursisten fører studiebogen. Tutor og lærere giver kommentarer og råd om opfyldelse af de stillede mål. I forbindelse med de tutorsamtaler, der følger efter kursistens udarbejdelse af studieprofilen, foretages en vurdering af, om de opstillede mål er nået. Samtalen munder ud i, at kursisten vejledt af sin tutor sætter nye mål for den faglige progression og kompetenceudviklingen. Studiebogens indhold punkt 5 Der udarbejdes fælles samtaleskemaer, der tager højde for, hvor langt kursisten er i sin studiemæssige udvikling. Der skal være progression fra det ene samtaleskema til det andet. Spørgsmålene i samtaleskemaerne bør fokusere på følgende: I hvor høj grad er de opstillede mål, faglige såvel som studiemæssige, nået? Har der fundet videns- og kompetencetilvækst sted siden sidst? Hvilke nye mål sætter kursisten sig? Kursisten skriver korte referater af tutorsamtalerne, idet tutoren hjælper kursisten med at konkludere på samtalerne med henblik på et referat. Det anbefales, at kursisten straks efter samtalerne, evt. i samtalens sidste 5-10 minutter, får mulighed for at skrive referatet i studiebogen, jf. ovenfor. 3. Tilrettelæggelse og organisering Studiebogen er et led i den faglige og metodiske vejledning og føres af den enkelte kursist og dennes lærere og tutor. Studiebogen er elektronisk. Skabelon til studiebogens forskellige afsnit udformes af det enkelte kursus og gøres tilgængelig på nettet. Adgang til den enkelte kursists studiebog har kursisten, kursistens tutor og øvrige lærere samt kursets leder. Det forudsættes, at studiebogen ikke indeholder personfølsomme oplysninger. Studiebogskonceptet bygger på den opfattelse, at skrivning kan facilitere kursistens refleksion over sin egen læring. Det er først og fremmest kursisten, der skriver i studiebogen. Tutor og faglærere hjælper og kommenterer. I forbindelse med introduktion af studiebogen instrueres kursisten i at skrive, så personfølsomme oplysninger undgås. Hvis kursisten har brug for at skrive om private, personlige overvejelser bør kurset anbefale, at det foregår i en særlig mappe, som kun kursisten har adgang til. 4. Perspektiver og problemstillinger i forbindelse med studiebogen Studiebogskonceptet rummer - som det ses i nedenstående skitse - en række perspektiver med hensyn til at støtte den enkelte kursist i at nå et studiemæssigt højere niveau. Samtidigt rejser der sig nogle problemstillinger, som lærere og tutorer med fordel kan reflektere over og tage stilling til. Arbejdet med studiebogen bør være så enkelt og konkret som muligt og hænge tæt sammen med
6 tutorsamtalerne. Perspektiver Den enkelte kursist er i centrum. Udvikling af kursistens studiemæssige selvstændighed. Udvikling af kursistens egne læreprocesser. Kursisten skal være aktiv for at lære. Kursisten skal støttes for at lære. Formative aspekter i forbindelse med studiebog skal tilgodeses. Studiebogen skal ses som et led i systematisk træning i viden og kompetencer. Problemstillinger Arbejdet med studiebogen tager ressourcer væk fra den fag-faglige undervisning. Under- eller overvurdering af kursistens selvstændighed. For store krav til abstrakt tænkning i forbindelse med krav om udvikling af kursisters studiekompetencer. Ressourceproblemet Hos kursisten: Kursisten mangler tid. Hos læreren: Støtten bliver for sporadisk, fordi læreren mangler tid. For meget skriveri. C. Paradigmatiske eksempler 1. Eksempler på planer over tutorsamtaler i 1. og 2. hf Nedenstående er udkast til, hvordan arbejdet med tutorsamtaler, faglærerevalueringer og kursistselvevalueringer kan planlægges parallelt og organiseres på en skole i 1. og 2. hf. Eksempel A 1. og 2. hf efterår: Oktober: Ved introforløbets afslutning (omkring efterårsferien) indskrives studieprofilen i studiebogen (1.hf) Kursisten skal som afslutning på introduktionskurset udarbejde udkast til en studieprofil, der beskriver kursistens aktuelle studiemæssige status. Kursisten afstemmer studieprofilen (jf. samtaleark/studieprofil) med tutor og indfører den i studiebogen med henblik på fremadrettet anvendelse i samtaler med tutor og faglærere. Kursisterne udarbejder deres studieprofil i en værkstedstime, hvor tutorerne er til stede og kan vejlede. Tutorerne udleverer et udskrift af skemaet til studieprofilen før værkstedstimen. Tutoren beder kursisten om at reflektere over og tage stikord i studieprofilskemaet før værkstedstimen. November, uge 45: Faglærerne indskriver kursistevalueringer i studiebogen (1. og 2. hf)
7 Faglærerne giver deres første evaluering af kursisternes standpunkter. Faglærerne bedømmer kursistens faglige niveau og studiekompetence. November, uge 46-48: Kursist-selvevaluering efterfulgt af tutorsamtaler (1. og 2. hf) I 1. hf. er grundlaget for samtalen med tutor kursistens studieprofil, kursistens selvevaluering (jf. samtaleark/ selvevaluering 1. hf) samt faglærernes vurderinger af kursistens faglige og studiemæssige kompetencer. I 2. hf er grundlaget for samtalen med tutor den sidste nedskrevne konklusion på tutorsamtalen (aftaler og mål), kursistens selvevaluering samt faglærernes vurderinger af kursistens faglige og studiemæssige kompetencer. Tutoren anvender kursisternes svar på spørgsmålene i selvevalueringskemaet som udgangspunkt for samtalen. Kursisterne udfylder derfor selvevalueringsskemaet før tutorsamtalen. Som afslutning på samtalen udformer tutor og kursist en skriftlig kommentar til studiebogen, hvor mål og aftaler med kursisten kort formuleres. Primo december, uge 49: Klasselærermøde Teamkoordinatoren styrer mødet. Der sættes fokus på problematiske/svage kursister. Tutorerne til de pågældende kursister fremlægger konklusionerne på kursistsamtalerne. 1. og 2. hf forår: Januar, uge 2-3: Gruppesamtaler (1. hf) I løbet af de første uger i januar foretager tutorerne samtaler med kursisterne, inddelt i differentierede grupper, om deres studiekompetencer. Teamet/tutorerne inddeler grupperne. Februar, uge 8: Faglærerne indskriver kursistevalueringer i studiebogen (1. og 2. hf) Faglærerne giver deres anden evaluering af kursisternes standpunkt. Faglærerne bedømmer kursistens faglige niveau og studiekompetence. Ultimo februar og primo marts, uge 9-10: Kursist-selvevaluering efterfulgt af tutorsamtaler (1. og 2. hf) Tutorens konklusion fra efterårets tutorsamtale (aftaler og mål indgået med kursisten), kursistens selvevaluering og faglærernes vurderinger af kursisternes faglige og studiemæssige kompetencer udgør grundlaget for tutorens anden samtale med kursisten. Tutoren anvender kursisternes svar på spørgsmålene i selvevalueringsskemaet som udgangspunkt for samtalen. Kursisterne udfylder derfor selvevalueringsskemaet før tutorsamtalen. Som afslutning på samtalen udformer tutor og kursist en skriftlig kommentar til studiebogen, hvor mål og aftaler kort formuleres. Uge 11: Klasselærermøde (1. og 2. hf)
8 Teamkoordinatoren styrer mødet. Der sættes fokus på problematiske/svage kursister. Tutorerne til de pågældende kursister fremlægger deres skriftlige konklusioner på kursistsamtalerne. Eksempel B Samtale Lærerne Tutorer/team Kursist 1.hf 1. Uge 36 Om introkurset Forberedelse: Deltager i lærermøde om studieplan og plan over tutorsamtaler. Afholder lærermøde. Tutor udfylder skema: tutorsamtale 1 for hver kursist. Kursisten udfylder skema vedr. tutorsamtale. Afholdelse: Hjælper kursisten med indskrivningen i studiebogen. Under samtalen skrives konklusionerne i studiebogen. Opfølgning: Tutor og lærerteam følger op på studiekompetencer i egne fag. 2. December Om fagene og studiekomp etencerne Forberedelse: Afholdelse: Udfylder evalueringen af kursistens faglige standpunkt (jf.lærerskema). Afholder tutorsamtale om skemaet. Afholder efterfølgende klassemøde med klassens lærere og studievejledere. Udfylder skema vedr. tutorsamtale. Under tutorsamtalen udfylder kursisten rubrikken om målopfølgning. Opfølgning: Følger op på tutorernes tilbagemelding om, hvilke faglige tiltag der er behov for hos udvalgte kursister. Læser disse kursisters studiebøger. Deltager i lærermøde. Afholder lærermøde: studieplan og kursister med særlige behov. Tjekker, at studiebøgerne er skrevet ind. Umiddelbart efter samtalen skrives målene i studiebogen. 3. Marts Om Forberedelse: Udfylder skema: tutorsamtale 3 for Udfylder skema vedr. tutorsamtale.
9 studiekompetencer og eksamen Afholdelse: egne kursister. Under tutorsamtalen udfylder kursisten rubrikken om målopfølgning. Opfølgning Melder tilbage til faglærere om kursister med særlige behov. Tjekker at studiebøgerne er skrevet ind. Umiddelbart efter samtalen skrives målene i studiebogen. 2.hf 4. Uge 34 Om opfølgning på eksamen og studiekomp etencer og mål for 2.hf Forberedelse: Afholdelse: Afholde lærermøde om studieplan, studiekompetenceudvi kling og kursister med særlige behov. Udfylder skema: tutorsamtale 4. Afholder tutorsamtale om skemaet. Udfylder skema vedr. tutorsamtale. Opfølgning: Følger op på tutorernes tilbagemelding om, hvilke studiekompetencetiltag der er behov for. Melder tilbage til faglærere om kursister med særlige behov. Tjekker at studiebøgerne er skrevet ind. Under tutorsamtalen udfylder kursisten rubrikken om målopfølgning. 5. November uge 47 Om fagene Forberedelse: Udfylder evalueringen af kursistens faglige standpunkt. Afholde lærermøde uge 45. Afholder lærermøde om kursister med særlige behov. Læser lærernes evalueringer og forbereder samtalen herom. Udfylder evalueringen af sit eget faglige standpunkt. Afholdelse: Afholder tutorsamtale om evalueringerne. Opfølgning: Melder tilbage til relevante lærere om særlige kursister. Under tutorsamtalen udfylder kursisten rubrikken om målopfølgning.
10 6. Marts/ april Om eksamensprojekt og eksamen Forberedelse: Afholdelse: Opfølgning: Kommentar [h1]: Skal der ikke stå noget i disse kasser? 2. Progression for tutorsamtalerne For hver samtale gælder, at den: o er fagligt fokuseret o foregår i et trygt rum/miljø o skal sikre kontinuitet via studiebogen og samtalerækken o går til biddet Forberedelse: få, præcise spørgsmål som forberedelse til 1. samtale o Gør status over, hvad du har lært den første måned hvad vil du fremhæve? o Beskriv en aha-oplevelse (en situation, hvor du pludselig forstod noget!) o Hvori ser du dine egne styrker i forhold til at gå i skole? o Hvori ser du selv den største hurdle ift. at gå i skole? o Hvilke forventninger har du til dit uddannelsesforløb? 1. Samtale - kom godt i gang! a. Kursist og tutor fortæller lidt om sig selv, kursisten fortæller om sine skoleerfaringer ud fra studieprofilen, som indføres i studiebogen. b. Fokusfelter indkredses og skrives ind i studiebogen. For at lukke op inddrager tutor eksempler fra skabelonen i studiebogen c. Klar aftale om hvad man skal tage fat på at arbejde med ift. næste samtale og hvordan! d. Tutor gør grundigt rede for, hvad man kan bruge tutor til, og sørger for, at kursisten kan finde ud af at bruge studiebogen og kan bruge den proaktivt. 2. Samtale hold skruen i vandet! a. Inden samtalen har de øvrige lærere givet en faglig tilbagemelding b. Opsamle fokuspunkter fra 1. samtale. c. Feedback ift. lærerudmelding dialog om den (evt. svar fra kursisten) d. Formulering af nye fokuspunkter i forhold til skabelonen i studiebogen og ny strategi for det videre arbejde e. Ajourføring af studiebogen. 3. Samtale hvordan går det med studieaktiviteten? a. Opsamling fra sidst, inkl. faglærertilbagemelding. Dialog derom. b. Fokuspunkter defineres og føres ind i studiebogen, og strategi for arbejdet med disse udformes. c. Dialog om studieaktivitet og den forestående status d. Tanker om eksamen e. Tanker om næste år. f. Ajourføring af studiebog 4. Samtale klar til eksamen? a. Opsamling fra sidste samtale. b. Tilbageblik på studieaktivitets-status c. Tilbageblik på skoleåret (faglige forløb, tutorforløbet). d. Ny strategi for næste skoleår.
11 e. Evt. drøftelse af forhold vedr. eksamen. f. Ajourføring af studiebog 3. Samtaleark Nedenfor gives fem eksempler på samtaleark. Studieprofil (begyndelsen af skoleåret) Din læreproces - Gør status over, hvad du har lært de første tre måneder hvad vil du fremhæve? - Beskriv en aha-oplevelse (en situation, hvor du pludselig forstod noget!) - Hvad vil du evt. ændre på? Studiemæssige stærke og svage sider - Hvor aktiv er du i timerne? - Hvordan vurderer du dit faglige overblik? - Er det faglige overblik det samme i alle fag? Forberedelser - Skriver du noter eller lignende? - Har du orden i dine noter? - Arbejder du med at huske lektien? Ambitionsniveau - Hvilke karakterer vil du arbejde på at få til eksamen? Fremmøde - Har du fag, hvor du har problemer med fremmødet? Er du glad for at gå her? - Læser du lektier med nogen fra klassen? Succeskriterier - Opstil tre mål, som du vil nå inden jul. Selvevaluering 1. hf Succeskriterier - refleksion over læreproces Hvad var dine succeskriterier fra sidst? Se succeskriterier i din studieprofil og evt. sidste selvevaluering. Har du nået disse mål? Beskriv kort, hvorfor du nåede/ikke-nåede de opstillede kriterier. Hvad er årsagen? Studiemetode forberedelse Er der nogle ting i din studiemetode forberedelse, læsevaner, etc. som du synes fungerer godt, og som du gerne vil forbedre/bygge videre på? Hvor meget tid bruger du i gennemsnit på at læse lektier om dagen?
12 Skriver du noter? Har du orden i dine noter? Hvordan arbejder du med at huske din lektie? Er der noget, der ikke fungerer? Fremmøde, deltagelse og samarbejde Har du fag, hvor du har problemer med fremmødet? Hvor aktiv er du i timerne? Er du i stand til at lytte til andre og deltage i en diskussion? Hvordan vil du vurdere din evne til at arbejde selvstændigt? Hvordan vil du vurdere din evne til at beherske forskellige arbejdsformer f.eks. gruppe og projektarbejdsformen? Hvordan går det med historieopgaven? Hvor langt er I kommet med evalueringsopgaven i nf? Hvor langt er I kommet i arbejdet med synopsis (ks)? En synopsis skal bestå af en problemformulering. Beskriv kort hvad en problemformulering består af? It-kompetencer Er du i stand til at anvende it som et redskab i din forberedelse og undervisning? Er du fortrolig med at anvende Fronter? Er der noget it-mæssigt, du skal have ekstra træning i? Faglige kompetencer Hvordan vurderer du dit faglige niveau? Er dit faglige niveau det samme i alle fag? Er der fag, du har svært ved? Hvilken viden og færdigheder mener du, at du mangler for at kunne nå et bedre resultat? Ambitionsniveau: Hvilke karakterer vil du arbejde på at få til eksamenen? Nye succeskriterier Opstil tre mål som du vil nå inden næste tutorsamtale. Hvordan vil du sikre dig, at du når dine mål? Selvevaluering 1. samtale 2. hf Succeskriterier - refleksion over læreproces Hvordan gik dine eksamener, bl.a. evalueringsopgaven og prøven i nf? Opnåede du dine mål? Se succeskriterier i din sidste selvevaluering i 1.hf. Beskriv kort, hvorfor du nåede/ikke-nåede de opstillede kriterier. Hvad er årsagen? Studiemetode forberedelse Hvad vil du gøre for at forbedre dine resultater? Overvej: Er der nogle ting i din studiemetode forberedelse, læsevaner, etc. som du synes fungerer godt, og som du gerne vil forbedre/bygge videre på? Hvor meget tid bruger du ca. i gennemsnit på at læse lektier om dagen? Har du orden i dine noter? Hvordan arbejder du med at huske din lektie? Fremmøde, deltagelse og samarbejde Har du fag, hvor du har problemer med fremmødet? Hvor aktiv er du i timerne?
13 Er du i stand til at lytte til andre og deltage i en diskussion? Hvordan vil du vurdere din evne til at arbejde selvstændigt? Hvordan vil du vurdere din evne til at beherske forskellige arbejdsformer f.eks. gruppe og projektarbejdsformen? Hvor langt er I kommet i arbejdet med synopsis (synopsis anvendes i KS til foråret)? En synopsis skal bestå af en problemformulering. Hvad skal en problemformulering rumme? Hvorfor er det vigtigt at kunne lave en problemformulering? Hvad vil det sige at analysere? Hvad vil det sige at fortolke? Hvilken forbindelse er der mellem en problemformulering og analyse samt fortolkningen? Hvilke(t) fag kunne du på nuværende tidspunkt forestille dig at skrive større skriftlige opgave i? It-kompetencer Er der noget it-mæssigt, du skal have ekstra træning i? Faglige kompetencer Hvordan vurderer du dit faglige niveau? Er der nogle fag, du har svært ved? Hvilken viden og færdigheder mener du, at du mangler for at kunne nå et bedre resultat? Ambitionsniveau: Hvilke karakterer vil du arbejde på at få til eksamenen? Nye succeskriterier Opstil tre realistiske mål som du vil nå inden næste tutorsamtale. Hvordan vil du gøre for at opnå målene? Selvevaluering 2. samtale 2. hf Succeskriterier - refleksion over læreproces Hvad var dine succeskriterier fra sidst? Se succeskriterier i din sidste selvevaluering. Har du nået disse mål? Beskriv kort, hvorfor du nåede/ikke-nåede de opstillede kriterier. Hvad er årsagen? Studiemetode forberedelse Hvad vil du gøre for at forbedre dine resultater inden eksamenen? Overvej: Er der nogle ting i din daglige studiemetode forberedelse, læsevaner, etc. som du synes fungerer godt, og som du gerne vil forbedre/bygge videre på? Hvor meget tid bruger du ca. i gennemsnit på at læse lektier om dagen? Har du orden i dine noter? Hvordan arbejder du med at huske din lektie? Fremmøde, deltagelse og samarbejde Har du fag, hvor du har problemer med fremmødet? Hvor aktiv er du i timerne? Lytter du til andre og deltager i diskussioner? Hvordan vil du vurdere din evne til at arbejde selvstændigt evt. i en gruppe i forbindelse med den større skriftlige opgave? Hvordan forløb processen i tilknytning til den større skriftlige opgave? Kom du i gang med at indsamle og læse materiale til opgaven i god tid? Hvordan gik det med at skrive og strukturere opgaven? Hvor langt er I kommet i arbejdet med synopsis (synopsis anvendes i KS til foråret)?
14 En synopsis skal bestå af en problemformulering. Hvad skal en problemformulering rumme? Hvorfor er det vigtigt at kunne lave en problemformulering? Hvad vil det sige at analysere? Hvad vil det sige at fortolke? Hvilken forbindelse er der mellem en problemformulering og analyse samt fortolkningen? Hvilke erfaringer kan du bruge fra arbejdet med den større skriftlige opgave, når du skal lave eksamensprojektet i KS? Er der noget du ved, du/din gruppe særligt vil få behov for at blive vejledt i? It-kompetencer Er der noget it-mæssigt, du skal have ekstra træning i? Faglige kompetencer Hvordan vurderer du dit faglige niveau? Er der nogle fag, du har svært ved? Hvilken viden og færdigheder mener du, at du mangler for at kunne nå et bedre resultat? Ambitionsniveau: Hvilke karakterer vil du arbejde på at få til eksamenen? Efter hf: Hvad skal du efter hf? Hvilket studie planlægger du evt. at søge optagelse på? Hvilke optagelseskrav er der på studiet? Kan du indfri disse krav med dine nuværende karakterer? Studieprofil i forlængelse af en undervisningsbegivenhed her efter et flerfagligt projektarbejde Siden sidst.. Har du nået de mål, som du opstillede ved sidste tutorsamtale? Hvad er årsagen til, at du nåede dine mål/ikke nåede dine mål? Du har lige færdiggjort et tværfagligt projekt: Beskriv, hvad du forstår ved en problemformulering? Hvordan var problemformuleringsprocessen i din gruppe? Beskriv kort, hvad man skal gøre, når du skal "kravle op ad stigen" (beskrive, analysere og vurdere) Var din gruppe i stand til "at kravle op ad stigen"? Hvordan vil du karakterisere samarbejdet i din gruppe, herunder også din egen rolle? Hvad er grunden til, at det lykkedes/ikke lykkedes i din gruppe at: - Lave problemformulering? - "Kravle op ad stigen"? - Samarbejde? Hvordan er det sociale klima i din klasse, og hvordan fungerer du selv i klassen? Hvilke faglige mål vil du - med udgangspunkt i dine svar på ovenstående - sætte dig selv i den kommende periode? Hvordan vil du sikre dig, at du også når dine mål? 4. Eksempel på skabelon over studiebogens punkt 2-4 Fokuspunkt Hvad er der sket siden sidst? Nyt mål Hvordan kommer jeg videre?
15 Mere aktiv deltagelse i timerne. Ansvarlighed i gruppearbejde. Jeg synes selv, jeg er blevet meget mere aktiv, men min engelsklærer er ikke enig. Jeg har prøvet at lave lektier også til gruppearbejde; det er ikke lykkedes helt. Jeg skal tvinge mig selv til at række hånden op mindst fem gange i hver time. Jeg prøver igen. Jeg er nødt til at forberede mig lidt bedre, også med hensyn til de mundtlige lektier; ellers har jeg ikke noget at sige. Jeg skal lave en plan over, hvornår jeg laver hvilke lektier i løbet af en uge, måske sammen med Peter, så vi kan lave noget af det sammen. 5. Eksempel på et skema i studiebogen til faglærernes evalueringer Faglige kompetencer Udmærket Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Lærerens kommentar og råd: Kryds en rubrik af nedenfor Studiemæssige kompetencer Udmærket Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Lærerens kommentar og råd: Kryds en rubrik af nedenfor
Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007
Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog
Læs mereStudiebog Hf. Studiebogen. Indholdet. Om studiebogen. Dine informationer. Navn Navnesen
Studiebog Hf Navn Navnesen Kursistnummer: 99999 Om studiebogen jf. Hf-bekendtgørelsen d. 26/6-2013 Studiebogen er et arbejdsredskab i uddannelsesforløb. Den skal bidrage til, at du kan vurdere udviklingen
Læs mereTutorordning på HF på
Tutorordning på HF på 1 Alle HF-elever på Rosborg Gymnasium & HF har en tutor tilknyttet. Din tutor en af dine faglærere, som du skal have en række samtaler med i løbet af din skolegang. Formålet med at
Læs mereIntroduktionskursus - Hf Vejledning November 2007
Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens
Læs mereDet sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense
Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra
Læs mereVærkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning toårigt hf Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereEvalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF
Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereStudieplan hf. 1hf. Fag og timetal
Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereIntroduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010
Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,
Læs mereOverordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole
Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereOverordnet Studieplan
Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og
Læs mereEvalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g
hhx-uddannelsen 2017-2018 Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g Indhold Intern evalueringsstrategi... 3 1. Evaluering af den enkelte elev... 3 Faglige kompetencer... 3 Almene og personlige
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereStudieplan. HF enkeltfag og fagpakker 15-16, første år, fælles version
Studieplan. HF enkeltfag og fagpakker 15-16, første år, fælles version Studieplanen på HF-e udgør en fælles ramme for undervisningen på 1. årsholdene og valgfagsholdene, herunder fagpakker Studieplanens
Læs mere2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag. 2 studietimer om ugen enten morgen eller eftermiddag fredag.
HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2015-16. Ajourføres løbende af kerneteamet Studieplanen for HF2 2. år = rammen for klassernes faglige progression 2.A,B,C,D,E Studieplanens indhold på 2. år: Studietimer
Læs mereGLAD, GLOBAL, GRØN OG GENIAL
Nykøbing Katedralskole vil: være det synlige gymnasium, der samarbejder med lokale, nationale og globale partnere være det udviklingsorienterede gymnasium, der dyrker den enkelte elevs potentiale gennem
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereEksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010
Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mere1. år på HF-e = rammen for den faglige progression
Studieplanen på HF&VUC Nordsjælland 2015-2016, fælles version pr. 29.07.15 1. år på HF-e = rammen for den faglige progression Studieplanen på HF-e udgør en fælles ramme for undervisningen på 1. årsholdene
Læs mereHF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2015-2016. Ajourført 28.07.15 Studieplanen for HF2 1. år = rammen for den faglige progression på 1.
HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2015-2016. Ajourført 28.07.15 Studieplanen for HF2 1. år = rammen for den faglige progression på 1. år 1.HF August Mandag den 10.august kl. 9.00: Velkommen til alle
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mere1.HF Studieplanens indhold på 1. år, 1.A, 1.B, 1.D og 1.E Studietimer HF-vejledning/Studievalg Tutorordningen
HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2016-2017. Ajourført 02.08.16 Ændringer står med rød Studieplanen for HF2 1. år = rammen for den faglige progression på 1. år August Mandag den 8.august kl. 9.00:
Læs mereEvalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole
Nykøbing Katedralskoles evalueringsstrategi bygger på kravene i kapitel 11 i Lov om gymnasiale uddannelser (LOV nr 1716 af 27/12/2016) om kvalitetsudvikling samt på kravene i kapitel 1 i bekendtgørelsen
Læs mere1. år på HF-e = rammen for den faglige progression
Studieplanen på HF&VUC Nordsjælland 2016-17, fælles version pr. 20.06.16 1. år på HF-e = rammen for den faglige progression Studieplanen på HF-e udgør en fælles ramme for undervisningen på 1. årsholdene
Læs mereAt skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.
Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,
Læs mereThisted Gymnasium og HF-Kursus
Thisted Gymnasium og HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted, tlf. 97 92 34 88, e-mail: ugtly@vibamt.dk, skolenr. 787023, ean-nr. 5798003038605 Elev Undervisning Ny elev Studiecenter Tidligere elever Praktisk
Læs mereHF-introduktionskurset (Bekendtgørelse om introduktionskurset)bygger på følgende forudsætninger:
HF-INTRO 0/ Plan for introduktionskurset på HF.hf-klasserne involveres i skolens almindelige intro for. klasserne. HF-introduktionskurset (Bekendtgørelse om introduktionskurset)bygger på følgende forudsætninger:
Læs merestudietimer Forberedelse til studieturen. Du udfylder studiebogen Studievalg 6. september
HF&VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling 2016-17. Ajourføres løbende af kerneteamet Studieplanen for HF2 2. år = rammen for klassernes faglige progression 2. B,C,D,E Studieplanens indhold på 2. år: Studietimer
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereKompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer
1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereEleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.
AT på Aalborg Katedralskole 2017-18 (2.g og 3.g) Alle AT-forløb har som udgangspunkt deltagelse af to fag, som for enkelte forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde. I så tilfælde skal det sikres,
Læs mereSådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven
Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereProgressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes
Læs mereDe flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)
A A L B O R G K A T E D R A L S K O L E De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) Introduktion til flerfaglige forløb Verden er ikke skarpt opdelt i fag og ifølge læreplanen skal fagene i gymnasiet
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereOpfølgningsplan på EVA s rapport om den naturvidenskabelige faggruppe på Århus Akademi 2007
Opfølgningsplan på EVA s rapport om den naturvidenskabelige faggruppe på Århus Akademi 2007 Problemfelt iflg. EVA Planlægningsprocessen: Samarbejde: - en stor del af planlægningen er lagt ud til de enkelte
Læs mereDen nye hf-faglighed - samspil og samarbejde
Samspilskursus for hf d. 20.-22. januar 2014 Program, hjemmeopgaver og litteraturliste Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Kursussted: Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, DK-7190 Billund, Tel. + 45 7533
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereKlinisk periode Modul 4
Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereForudsætninger. Om evaluering, dec.2004
Skitse til evalueringsplan i det 2-årige forløb i kultur- og samfundsfagsgruppen på hf, udarbejdet af Anne Grethe Dumstrei, Middelfart Gymnasium, Morten Damsgaard-Madsen, Århus Akademi og Torben Spanget
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereEvalueringsstrategi
Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at
Læs mereProgressionsplan for skriftligheden på ÅSG
Progressionsplan for skriftligheden på ÅSG Siden sommeren 2010 har alle 1. g'ere afviklet en del af deres elevtid på skolen. Fra 2011 gælder det også 2. g'erne, og fra skoleåret 2012-2013 har alle skolens
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereStudieplan. HF2 2015-16.
Studieplan. HF2 2015-16. Studieplanen på HF2 udgør en fælles ramme for undervisningen på skolens 2-årige HF forløb Studieplanens indhold Værksted HF-vejledning/Studievalg Tutor August Velkomstdag mandag
Læs mereDen Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Stine Lema Videnscenter for fremmedsprog
Læs mereElevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau
System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereElevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14
Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mere1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.
Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereEvaluering kort og godt
Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereEvaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereHvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Læs mereGODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?
Læs mereBilag 2 Uddannelsesmappe - portfolio
Bilag 2 Uddannelsesmappe - portfolio 1.0 Præsentation og formål Uddannelsesmappen er et arbejdsredskab, der kan hjælpe dig til at holde fast i eventuelle problemstillinger, så du kan kombinere teori og
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2012-13 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereØvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis
1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre
Læs mereElevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område
Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereEgaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb
Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at
Læs mereOpfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx
Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og
Læs mereNAG Progressionsplan for flerfaglige forløb
NAG 2017-2020 Progressionsplan for flerfaglige forløb 1 Flerfaglige forløb pa NAG Indledende bemærkninger Alle fag er forpligtede på fagligt samspil dels i form af deltagelse i flerfaglige forløb, dels
Læs mereKvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014
Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs merePersonlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret august 2018 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs merePersonlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov
Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3C. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3C IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Undervisningsforløb 4 2. Pædagogiske fokuspunkter 5 3. Tilrettelæggelse af undervisningen 6 4. Løbende evaluering 6 2 Indledning
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereMEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE
MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,
Læs mereFremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på
Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på Udførerområderne Slides kan findes på: Praktik.via.dk Socialrådgiveruddannelsen Aarhus
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mere