RYGSMERTER OG MODIC. På tærsklen til en ny rygrevolution. Af professor, overlæge, dr. med. Claus Manniche og journalist Connie Mikkelsen

Transkript

1 RYGSMERTER OG MODIC På tærsklen til en ny rygrevolution Af professor, overlæge, dr. med. Claus Manniche og journalist Connie Mikkelsen

2 Forfattere: Claus Manniche Overlæge, professor, dr.med. og cand.jur. og Connie Mikkelsen Freelancejournalist Fotografer: PF Heidi Lundsgaard og PF Lars Skaaning Rentegning: Enggaard Grafik - Tina Valbjørn Bogen er sat med Signa og trykt hos LaserTryk.dk A/S, Århus 1. oplag udgivet december 2013 Printed in Denmark ISBN nr

3 Claus Manniche Overlæge, professor, dr.med. og cand. jur. Connie Mikkelsen Freelancejournalist Som mangeårig ledende overlæge og forskningsleder på Rygcenter Fyn i Ringe, senere Rygcenter Syddanmark i Middelfart, har Claus Manniche haft ansvaret for størstedelen af de tværfaglige forskningsprojekter, der har bidraget med ny viden om ryglidelsen Modic-forandringer. En viden som i dag anerkendes af rygbehandlere verden over. Det er ikke første gang, Claus Manniche står bag epokegørende nyt på rygfronten. Det samme skete i 1988, da han som den første dokumenterede effekten af rygtræning fremfor sengeleje. Dengang var det en kontroversiel behandlingsmetode, der satte nye standarder for behandlingen af rygpatienter, ligesom den aktuelle viden om Modicforandringer og deres behandling formentlig kommer til at gøre i årene frem. Claus Manniche har været med hele vejen og er derfor en selvskreven formidler af det ryghistoriske perspektiv i de nye videnskabelige landvindinger. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole Har leveret sundhedsfagligt stof til dagblade, fagblade og magasiner i en årrække og arbejdet som freelance kommunikationskonsulent for Rygcenter Fyn i Ringe og Rygcenter Syddanmark i Middelfart. Connie Mikkelsen har således arbejdet med formidlingen af rygcentrenes forskningsresultater bl.a. på Modicfeltet siden

4 Et længe ventet gennembrud For 25 år siden var vi et par rygforskere, som efter flere års ihærdig forskning fik trykt en artikel i The Lancet, der beviste, at rygtræning er til stor nytte for patienter med kroniske rygsmerter. I starten en svær erkendelse for mange af mine daværende kolleger, men siden 1988 har træningsmetoden gået sin sejrsgang verden over, og rygtræning - i forskellige afskygninger - er i dag en helt selvfølgelig behandling til patienter med rygsmerter. Siden har det knebet med de forskningsmæssige landvindinger på rygområdet, men i dag er vi endelig nået et stort skridt videre med opdagelsen af den nye rygdiagnose, Modic-forandringer. Over de kommende år vil tusindvis af rygpatienter, som vi ikke før har kunnet hjælpe, endsige give en eksakt diagnose, nu have et begrundet håb om at blive smertefri. Med denne bog gives for første gang et bredt indblik i den nye viden om Modic-forandringer, som en dansk forskergruppe har gravet frem efter ti års ihærdig søgen. Bogen giver et rids af, hvad den nye viden betyder konkret for dig som rygpatient, ligesom du her finder svar på spørgsmål som, hvordan Modic-forandringer opstår, hvordan tilstanden udvikler sig, og hvordan det er gået til, at vi i dag kan tilbyde en behandling, som er effektiv for 50% af dem, der får konstateret Modic Type 1. Du får også et unikt indblik i den proces, der ledte frem mod det videnskabelige gennembrud i sommeren 2013: de tilfældigheder, der spillede ind, modstanden der skulle overvindes og det lange, seje træk, der ledte til, at brikkerne endelig faldt på plads. Claus Manniche overlæge og professor 5

5 Indholdsfortegnelse Forord: Et længe ventet gennembrud side 5 Kapitel 1: For dig der har Modic-forandringer side 8 Sådan opstår Modic-forandringer side 9 En uskadelig bakterie på et helt forkert sted side 12 Nattesmerter og andre symptomer side 16 Prognosen er typeafhængig side 19 Antibiotikakur: Virkninger og bivirkninger side 22 Behov for medicinsk syndsforladelse side 31 Kapitel 2: Patientfortællinger side 34 Den dag Dorthe hejste flaget side 35 Længe efter forsvandt Arnes smerter side 41 Kapitel 3: De første skridt mod en ny diagnose side 46 Da rygpatienterne stod ud af sengene side 47 Michael Modics opdagelse side 50 Dr. Stirlings bakterie side 53 Billige løsninger på Midtfyn side 55 Kapitel 4: Mystiske hvide plamager side 60 Skyggen af en sygdom side 61 Forbundet med smerte; hvordan og hvorfor? side 63 Når træning ikke er løsningen side 68 Kapitel 5: Gennembruddet side 70 Et lovende pilotstudie side 71 Jagten på den bakteriologiske forbindelse side 74 Ingen tvivl: Antibiotika virker! side 76 Fire år i et behandlingsmæssigt limbo side 78 På forsiden med Dronning Elizabeth side 82 6

6 Kapitel 6: Et spadestik dybere side 84 Hvad vi stadig ikke ved (og hvad vi ved) side 85 Derfor en specialistopgave side 90 Behandlingsmuligheder i en overgangsfase side 92 Paradigmeskifte på vej - en udgangsreplik side 93 Kapitel 7: Den medicinske tidslinje side 96 Modic-forskningens kronologi side 97 Betegnelsen Modic-forandringer skyldes, at de hvide plamager i lænderyghvirvlerne blev opdaget i 1980 erne af en amerikansk røntgenlæge, Dr. Michael Modic. 7

7 Kapitel 1 For dig der har Modic-forandringer Sådan opstår Modic-forandringer side 9 Det hele starter inde i ryggens støddæmpere, bruskskiverne. Når de bliver slidt, kan det bane vej for Modic-forandringer - særligt hvis man også rammes af discusprolaps. En uskadelig bakterie på et helt forkert sted.. side 12 Der findes skadelige og uskadelige bakterier. Propionibacterium Acnes hører normalt til de uskadelige, men ikke, når den findes inde i ryggen på folk. Nattesmerter og andre symptomer... side 15 Der skal en MR-scanning til for at fastslå, om man har Modic-forandringer, men rygspecialisten tager også bestik af de fysiske symptomer. Prognosen er typeafhængig side 18 Som Modicpatient gør man klogt i at acceptere, at smerterne vil tvinge én ned i tempo i en rum tid, især hvis man har Type 1-forandringer. Antibiotikakur: Virkninger og bivirkninger.... side 21 En tre måneders antibiotikakur er skrap kost for organismen, og som patient skal man være forberedt på, at der kan komme bivirkninger. Behov for medicinsk syndsforladelse side 29 Det er altid en lettelse at få en præcis diagnose, og for nogle Modicpatienter kan det også være en velsignelse at få at vide, at træning ikke er et must. 8

8 Sådan opstår Modic-forandringer En ryg består helt basalt af tre dele: hals-, bryst- og lænderygsøjlen. I denne sammenhæng er det lænderygsøjlen, vi interesserer os for, da det er her, de smertegivende Modic-forandringer opstår. Lænderyggen defineres som de nederste fem ryghvirvler, der efterfølges af korsben, haleben og bækkenparti. Hver ryghvirvel er udstyret med et facetled, en tværtap og en torntap. Facetleddene styrer ryggens bevægelser og er desuden med til at bære kroppens vægt, imens torn- og tværtapper er hæftepunkter for muskler og sener. Jo stærkere rygmuskler man har, jo større er chancen for, at rygsøjlen som helhed kan modstå alle de påvirkninger, man udsætter den for i løbet af et liv. Ryghvirvel Facetled Discus 9

9 I midten af lænderyghvirvlerne løber rygmarven i en kanal, der strækker sig igennem hele rygsøjlen. Rygmarven er et tykt kabel af nerveforbindelser, der transporterer livsvigtige beskeder imellem hjernen og det meste af kroppen. Ischiasnerven er en af disse forbindelser, der udgår fra den nederste del af lænderyggen og ender i fødderne. Imellem ryghvirvlerne er der bruskskiver, såkaldte disci (flertal af discus). Bruskskiverne er ryggens støddæmpere, der hver især består af en bindevævsring som værn for den geleagtig kerne - discuskernen - der fungerer som knoglens kugleleje. Hvis man for eksempel bøjer sig forover, vil discuskernen smutte bagud for at udligne trykændringen i ryghvirvlerne. Med alderen kan kuglelejet blive slidt, og der kommer små sprækker i den ellers ret slidstærke afgrænsning mellem discus og rygknogle kaldet endepladen. For så vidt et naturligt aldringstegn, som vi alle rammes af. Vi kalder det discus-degeneration. Tilstanden er harmløs så længe sprækkerne er så små, at de ikke når ud i de lag af endepladen, der støder direkte op imod rygknoglen (vertebra), hvor nerverne findes. Sker det, er man i farezonen for bl.a. at blive ramt at det, vi kalder Modic-forandringer. Irritationen af knoglevæv og nerveender kan nemlig medføre væskeansamlinger i knoglevævet, også kaldet ødemer. Hvis man har prøvet at forstuve en ankel, ved man, hvor smertefuldt sådan et ødem kan være. Ved Modicforandringer mærkes en tilsvarende smerte i lænderyggen. Modic-forandringer opstår hyppigt i kølvandet på en discusprolaps, typisk tre - seks måneder efter, at prolapsen har manifesteret sig. Almindelig slitage af brusk og hvirvler kan også være årsag til Modic-forandringer. Dette ses især hos patienter i alderen år. 10

10 En discusprolaps i lænderyggen er en anden og mere alvorlig tilstand, hvor der ikke bare er tale om sprækker i bruskskivens bindevævsring, men hvor der simpelthen er gået hul på ringen, så den geleagtige kerne flyder ud. Hvis udposningen kommer til at trykke på nerverødderne i rygmarven, herunder ischiasnerven, der har forbindelser til benene, er det som oftest smertefuldt, men en discusprolaps kan også i visse tilfælde være symptomfri, når udposningen ikke når ud og trykker på nervebanerne. At man er smertefri og muligvis slet ikke opdager, at man har en discusprolaps, er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan blive ramt af Modic-forandringer i kølvandet på prolapsen. Cirka halvdelen af alle med discusprolaps vil opleve, at de i løbet af det efterfølgende år får fornyede smerter i lænderyggen; i nogle tilfælde stærke, vedvarende smerter der opstår som følge af en kædereaktion af uheldige fysiologiske omstændigheder. For at forstå denne kædereaktion, skal du nu læse lidt om bakterier. 11

11 En uskadelig bakterie på et helt forkert sted Som mennesker har vi altid forsøgt på fredelig vis at leve sammen med bakterier og vira i naturen. Somme tider lever vi i fin balance med disse små organismer, andre gange kan vi blive alvorligt syge af dem. Nogle af de fredelige bakterier bærer vi alle sammen rundt på til daglig på huden, i mundhulen og i fordøjelsessystemet, hvor de såkaldt apatogene bakterier - altså ikke-sygdomsfremkaldende - beskyt- ter os imod angreb fra skadelige bakterier. Beskyttelsen sker ved at de fredelige bakterier er i overtal, og derfor som regel har styrke til at neutralisere de farlige bakteriers forsøg på at invadere og skade kroppen. Også de hvide blodlegemer, som patruljerer i blodbanen, beskytter os imod farlige bakterier, der måtte forvilde sig herind. Discuskiverne i rygsøjlen - altså ryggens støddæmpere - udgør normalt også en barriere mod bakteriers indtrængen. Men når der går hul på skiven, som der gør ved en discusprolaps, opstår der en sprække i forsvarsværket. Organismen går i alarmberedskab og en masse små blodkar vokser frem i det angrebne område for at beskytte det. Uheldigvis for ryggens ejer- mand virker hjælpeaktionen dog stik modsat i cirka 50 % af tilfældene. I stedet for at beskytte det svækkede område, skaber de nye blodkar en adgangsvej for bakterier. Hos rigtig mange Modicpatienter er det en bakterie ved navn Propioni- bacterium Acnes, der herefter laver ravage. I lægevidenskaben regner vi ellers denne bakterie som uskadelig, fordi den befinder sig på huden og i mundhulen hos os alle sammen livet igennem. Når vi er unge, er bakterien en upopulær årsag til hudsygdommen acne, og en sjælden gang imellem giver den også sin ejermand tandbylder, men ellers er den en fredelig følgesvend. Blot ikke når den forvilder sig ind i folks rygge. Hvordan, den bærer sig ad med det, er ikke præcist kortlagt, men en teori er, at den muligvis kan smutte over i blodbanen under tandbørstning, og så ligge på lur der, indtil den ser sit snit til at snige sig ind i en beskadiget discusskive. Et attraktivt gemmested for en anaerob bakterie som denne, der trives bedst i et iltfattigt miljø i modsætning til de aerobe bakterier, der kun klarer sig godt med ilttilførsel. 12