Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet
|
|
- Kurt Hansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet Disposition: 0. Kort sagt! 1. Indledning 1.1 Virksomheder og bykvalitet 1.2 Byplanlægning der fremmer erhvervsudvikling 1.3 Kommunens rolle er helt central 1.4 Hvorfor er denne opgave meget vigtig? 2. Den urbane virksomhed 2.1 Den urbane dynamik 2.2 Urban erhvervspolitik 2.3 Hvad er urbane virksomheder - og hvad er bykvalitet? Urbane virksomheder Bykvalitet Et bykvalitetskatalog 3. Masterclassen - hjemmearbejde 3.1 Masterclassens 5 trin 3.2 Hjemmearbejdet - de 3 opgaver Første opgave: Kortlægning Anden opgave: Samtaler Tredje opgave: Strategi 3.3 Hvordan gennemføres samtaler med virksomheder om bykvalitet 4. Debatoplæg til Politisk debat 0. Kort sagt! Londonrejsen i september 2016 handlede om urbane virksomheder i London. Master Classen skal følge op på det, vi lærte, og som vi kan bruge i udviklingen af vore egne virksomheder og bymiljøer. (Se Henrik Poulsens tankevækkende rejserapport/hvidbog, der er vedlagt i udkast). Formålet med masterclassen Formålet er at sætte fokus på denne nye udvikling, der foregår i de fleste NCN byer, og som vil være afgørende for byernes og borgernes økonomiske livsgrundlag. Det er en udvikling, der vil forandre byerne og stille nye og større krav til byplanlægningen. Til vores arbejde! For at sige det mere offensivt: vores arbejde med byudvikling og byplanlægning er helt afgørende for, hvor byernes økonomiske vækst vil forløbe. Vores ambition er derfor, at alle NCN byer tager denne udfordring op til gavn for alle borgere og virksomheder. Og derfor ønsker vi, at alle NCN byer så vidt muligt deltager i Master Classsen. Master Classen afholdes den november 2016 i Malmø og 1-2.februar 2017 i Eskilstuna. Deltagerne skal gennemføre 3 hjemmeopgaver som led i Master Classen. Se nedenfor. 1. Indledning
2 1.1 Virksomheder og bykvalitet Temaet handler dermed om samspillet mellem 1) udviklingen af de nye urbane virksomheder (institutioner og andre arbejdspladser), der i stigende grad er placeret i centrale attraktive byområder (eller andre byområder med bykvalitet) og 2) byplanlægning der udvikler attraktive og innovative bymiljøer. 1.2 Byplanlægning der fremmer erhvervsudvikling Temaet og udfordringen handler altså om vores arbejde og om hvordan vi skal udføre det. Udgangspunktet er som sagt, at byplanlægningen kan påvirke og fremme erhvervsudviklingen, og derfor bidrage til det, som vi skal leve af i fremtiden. Det kan ske ved, at udvikle attraktive og innovative byer og byrum, der understøtter virksomhedernes i deres arbejde og aktivitet. Og denne byudvikling må foregå i en tæt dialog og samarbejde med erhvervslivet - og borgerne. Skal det urbane miljø bare sådan tilrettelægges til virksomhedernes fordel? Det interessante er, at der i dag faktisk er stor overensstemmelse mellem det som virksomheder og borgere ønsker sig af bykvalitet. Vi 'er i samme båd', og det er politisk smart. 1.3 Kommunens rolle er helt central De nye urbane virksomheder (se nedenfor for en mere udtømmende beskrivelse) er blandt andet karakteriseret ved, at virksomheder og medarbejdere anvender det omgivende byrum, byliv og de forskellige urbane faciliteter som virkerum og ressourcer for deres arbejde. Virksomheden udvikler og udvider sig dels ved at inddrage byrummet som arbejdsplads og dels ved at åbne deres egen organisation og bygninger overfor det omgivende samfund. Der er altså et dialektisk forhold mellem virksomheder og det omgivende byrum, der er helt afgørende, og her er den nye opgave. Mange virksomheder opfatter det som en barriere, at byrummmet ejes og udvikles af det offentlige, dvs af en anden organisation end dem selv. Selvom de har behov for et samspil i forhold til det offentlige byrum, har de ikke midlerne til at gennemføre det. Men det har kommunerne, og derfor er kommunernes rolle at lukke op for samspillet og invitere virksomhederne ud i byens rum. Kommunerne kan tage dette initiativ og gennemføre en byplanlægning i dialog med virksomhederne, der vil åbne byrummet og, så at sige, skabe The Missing Link. 1.4 Hvorfor er denne opgave meget vigtig? Opgaven gennem byplanlægning - vores arbejde - at forbedre virksomhedernes forhold kan ikke overvurderes. Denne opgave er uhyre vigtig for vort bysamfund, for virksomhederne, for borgerne og for fællesskabet. Det drejer sig om, det "vi skal leve af i fremtiden". Det er det økonomiske, innovative og kreative grundlag for samfundets bæredygtige videreudvikling. Og byudvikling og byplanlægning er væsentlige redskaber for denne samfundsopbygning.
3 Byudvikling og byplanlægning (bykultur) er dermed blevet til et nyt og stærkt instrument i erhvervsudviklingen. Det er - så at sige - den 5.vækstdriver i den regionale erhvervsudvikling ved siden af OECDs 4 'gamle' vækstdrivere: human kapital, IKT, innovation og iværksætteri. 2. Den urbane virksomhed 2.1 Den urbane dynamik Når en urban virksomhed (eller institution) er lokaliseret i et givet attraktivet, urbant bymiljø vil den gennem sin praktiske virksomhed og gennem medarbejdernes nye arbejdskultur anvende det omgivende bymiljø og de forskellige ressourcer, herunder bylivet, på forskellig måde og i forskelligt omfang. Derved påvirker virksomheden bymiljøet og vil gradvist forandre dette. I denne proces forandrer virksomheder også egne organisationer, bygninger og arealer, fx ved at åbne dem for omgivelserne og borgere. Omvendt vil et åbent, attraktivt og anvendeligt bymiljø påvirke virksomhedernes, arbejdskultur, vækst, beskæftigelse og deres forretningsmodel. Der er tale om et dialektisk forhold mellem bymiljø og virksomhed, hvorved de begge forandres og tilpasser sig hinanden. Det er et udtryk for den urbane dynamik. 2.2 Urban erhvervspolitik Byplanlægning bliver dermed et strategisk erhvervspolitik redskab. Det omfatter både erhvervsudvikling og byudvikling og kan derfor betegnes som urban erhvervspolitik. 2.3 Hvad er urbane virksomheder - og hvad er bykvalitet? Der foregår en ny udvikling i samfundets virksomheder og andre arbejdspladser. Før placerede virksomheder sig i traditionelle erhvervs- og havneområder - i industrisamfundet. I dag lokaliserer virksomhederne sig i stigende grad i områder med høj bykvalitet, dynamisk byliv og diverse urbane faciliteter og forhold, som virksomhederne betjener sig af i deres virke. Det skyldes, at virksomhederne forandrer karakter, organisation, produktionsforhold, kultur, netværk osv. Et led i denne virksomhedsudvikling er, at virksomheder og medarbejdere udnytter faciliteter, forhold og kvaliteter udenfor virksomhedens traditionelle domæne i det omgivende bymiljø og samfund. Denne udvikling forandrer samtidig både selve virksomheden og det omgivende bymiljø. Virksomhederne bliver til urbane organisationer, der åbner sig mod det omgivende bysamfund i bred forstand, og inddrager de urbane ressourcer på mange måder. Mantraet er: åbenhed, åbenhed, åbenhed! Der er mange eksempler på denne udvikling, i det store som i det små. Verdens største IT-virksomheder (Goggle, Facebook...) har næsten alle købt sig i centrale byområder i Washington, New York, San Fransisco. Skoproducenten: Zappos, har købt det gamle rådhus i Las Vegas og investeret millioner af dollars i udvikling af bymidte. The Line i Malmø er et andet aktuelt eksempel. Her er dannet en erhvervsforening, der vil udvikle det urbane miljø for virksomhederne.
4 HelseCampus i Trondheim er et eksempel på, at institutioner og virksomheder i sundhedssektoren skaber et fælles bymiljø. I Skedsmo har man netop gennemført samtaler med virksomheder og udarbejdet et katalog over bykvalitet, der fremmer virksomheders udvikling Urbane virksomheder (uddybning) Mange nye virksomheder (institutioner og andre arbejdspladser) lokaliseres i urbane miljøer med høj bykvalitet og et levende byliv, fordi det fremmer deres kreative og innovative virksomhed og medarbejdernes evne til at få nye ideer, der kan bruges til produktudvikling. Temaet om urbane virksomheder og bykvalitet handler således om det samspil, der er mellem kreative virksomheder og det omgivende miljø, der på mange måder inspirerer medarbejderne og anvendes som et eksternt arbejdsrum, cafeer, torve, kollektiv trafik, biblioteker og andre mødesteder. Det er ikke alle virksomheder, der tænker i disse baner, men mange og stadig flere gør. Det gælder ikke blot de nye videnbaserede virksomheder. Mange traditionelle virksomheder foretrækker i dag lokaliteter med høj bykvalitet og byliv, fordi det fremmer deres synlighed, service og kontakt med borgere og kunder, og fordi mange medarbejdere ønsker at arbejde på arbejdspladser, der ligger i byen. Den amerikanske videnskabsjournalist Jonah Lehrer, siger i sin bog 'Imagine', at innovation i virksomheder har 3 kilder: 1) Tværfaglighed, dvs dialog og samarbejde på tværs af faggrænser og virksomheder, og det fører ofte til clusterdannelse mellem mange virksomheder, der 'lever af hinanden', 2) Almindelige mennesker, dvs at møde 'manden og kvinden på gaden', den fremtidige kunde, der ikke er professionelle, men som har ønsker til produkter og service. Mange virksomheder inddrager almindelige borgere i deres ideudvikling, innovation, blandt andet ved at invitere dem indenfor, holde åbent hus, have åbne bygninger og organisationer, og det kræver en central beliggenhed, 3) The urban buzz, dvs at bylivet og dets mødesteder og faciliteter i bred forstand kan levere inspiration for medarbejdere til at få nye indtryk, ideer og større engagement. Også dette kræver en beliggenhed midt i byen og bylivet. Alle tre punkter forudsætter således en samlet og urban placering, hvor virksomhederne kan udnytte de urbane ressourcer, hvis økonomiske værdi er urban kapital Bykvalitet (uddybning) Hvilke former for bykvalitet er interessante for virksomheder og medarbejdere? Undersøgelser viser, at der er tale om en bred vifte af bymæssige kvaliteter. Lige fre de simple som nærhed til effektiv kollektiv trafik, eller til indkøbsmuligheder, som medarbejderen kan benytte på vej hjem Tydelige og effektive fysiske sammenhænge mellem det sted virksomheden ligger og hele det omgivende bysamfund og regionale opland er vigtige. Gode forhold for fodgængere og cyklister ønsker af mange virksomheder, ligesom opholds-, legemuligheder og grønne anlæg prioriteres højt.
5 Dernæst kommer nærhed til samarbejdspartnere, andre virksomheder, fx i form af clustre med attraktiv indretning og som en del af selve byen som helhed. Erfaringer viser, at de urbane kvaliteter som virksomheder og medarbejdere ønsker sig, meget ofte svarer til de kvaliteter, borgerne efterspørger for at gode livsforhold pg livskvalitet Et bykvalitetskatalog. Opgaven er at oprette en omfattende liste over de typer af bykvalitet, der vil fremme den urbane erhvervsudvikling. Dette katalog udarbejdes sammen med erhvervsliv og borgere. 3. Masterclassen - hjemmearbejde 3.1 Masterclassens 5 trin Masterclassen består af i alt 5 trin: - første hjemmeopgave, - masterclass 1 i Malmø, - anden hjemmeopgave, - masterclass 2 i Eskilstuna, - tredje hjemmeopgave. Se det udsendte masterclass program. 3.2 Hjemmearbejde - de 3 opgaver Første opgave. Forud for masterclass 1 består hjemmeopgaven i 1) at kortlægge nogle urbane virksomheder, det vil sige, virksomheder, der ligger i centrale byområder eller andre områder med udprægede urbane kvaliteter og et attraktivt bymiljø. Hjemmeopgaven består desuden i 2) at beskrives også de byområder, hvor virksomheden ligger. Derved får man et billede af samspillet mellem virksomheden og det urbane rum, som ligger i og udnytter på forskellig måde i sit virke. Opgaven skal ikke være for omfattende. Vi foreslår derfor, at man udpeger 3 interessante byområder og de 3 - eller flere - urbane virksomheder, der ligger her. Vi foreslår følgende enkelte metode til at kortlægge urbane virksomheder og det omgivende bymiljø. Man udvælger fx 3 urbane virksomheder, som ligger i 3 attraktive bymiljøer. For hver enkelt virksomhed givet en kort og foreløbig karakteristisk dels af virksomheden, og dels af det bymiljø, hvor den ligger. Det vil fx sige tre små bykort med indtegning af virksomheden og de bykvaliteter, der er de vigtige efter Jeres opfattelse (samtalerne med virksomheder i anden opgave vil uddybe begge dele).
6 Måske vil I kortlægge flere virksomheder. Hvis fx et attraktivt byområde indeholder flere mindre urbane virksomheder, kan dette være relevant. Opgaven præsenteres ved masterclass 1 som grundlag for en fælles dialog med de andre deltagende byer. 3.2 Hjemmearbejde - de 3 opgaver Første opgave: Kortlægning. Forud for masterclass 1 består hjemmeopgaven i 1) at kortlægge nogle urbane virksomheder, det vil sige, virksomheder, der ligger i centrale byområder eller andre områder med udprægede urbane kvaliteter og et attraktivt bymiljø. Hjemmeopgaven består desuden i 2) at beskrives også de byområder, hvor virksomheden ligger. Derved får man et billede af samspillet mellem virksomheden og det urbane rum, som ligger i og udnytter på forskellig måde i sit virke. Opgaven skal ikke være for omfattende. Vi foreslår derfor, at man udpeger 3 interessante byområder og de 3 - eller flere - urbane virksomheder, der ligger her. Vi foreslår følgende enkelte metode til at kortlægge urbane virksomheder og det omgivende bymiljø. Man udvælger fx 3 urbane virksomheder, som ligger i 3 attraktive bymiljøer. For hver enkelt virksomhed givet en kort og foreløbig karakteristisk dels af virksomheden, og dels af det bymiljø, hvor den ligger. Det vil fx sige tre små bykort med indtegning af virksomheden og de bykvaliteter, der er de vigtige efter Jeres opfattelse (samtalerne med virksomheder i anden opgave vil uddybe begge dele). Måske vil I kortlægge flere virksomheder. Hvis fx et attraktivt byområde indeholder flere mindre urbane virksomheder, kan dette være relevant. Opgaven præsenteres ved masterclass 1 som grundlag for en fælles dialog med de andre deltagende byer Anden opgave: Samtaler. Som forberedelse til masterclass 2 gennemføres en række samtaler med de kortlagte virksomheder (eller nogle af dem) for at høre, 1) hvordan de ser på det byområde, de ligger i, 2) på de bykvaliteter (bredt forstået) som de betjener sig af i deres arbejde, eller 3) ikke bruger, samt 4) nye bykvaliteter, som de synes mangler i byområdet. Med hensyn til samtalemetoder henvises til det tidligere afsnit i dette notat Tredje opgave: Strategi. Efter masterclassen gennemføres den 3. hjemmeopgave. Den går ud på, at udarbejde en strategi og handlingsplan med projekter og initiativer for en bypolitik/byudvikling/byplanlægning, der kan fremme virksomhedernes virke, innovation, vækst osv. Nogle projekter og initiativer kan handle om direkte fysiske urbane forhold og kvaliteter, andre kan handle om at skabe netværk og nye samarbejdsrelationer, mødesteder og andet, der kan fremme virksomhedernes udvikling.
7 Hvilke ideer har virksomhederne til sådanne initiativer og projekter, og hvordan kan man samarbejde om gennemførelsen af disse, og inddrage borgerne i debatten. 3.3 Hvordan gennemføres samtaler med virksomheder om bykvalitet Ved at tale med dem. Ved at skabe en indbyrdes tillid. Samtaler med virksomheder foregår hen over et kulturskel mellem den offentlige og private sektor. Det er ofte præget af mistillid, misforståelser og bebrejdelser, og det kan være vanskeligt at komme igennem. Men det er naturligvis nødvendigt, hvis der skal skabes et nyttigt samarbejde om byudvikling og erhvervsudvikling. Det handler om at forstå, hvordan man gør. Samtalerne handler om pædagogik og psykologisk sans. Man skal fx ikke indlede disse samtaler med virksomhederne med at tale om byplanlægning og bykvalitet. Og slet ikke om hvordan virksomhederne kan bidrage til et bedre bymiljø. Samtalerne skal slet ikke handle om det, ihvertfald ikke i begyndelsen. Derimod kan samtalerne indledningsvis handle om den konkrete virksomhed og dennes hverdag og arbejde. Mission, mål, resultater og udvikling? Om hvad den laver og fungerer? Hvordan den udvikler nye ideer og produkter? Hvordan den tiltrækker kvalificeret arbejdskraft? Hvordan deres kultur virker? Hvordan medarbejdernes arbejdskultur er? Hvordan de indretter deres virksomhed både organisatorisk og fysik for at fremme deres mål og medarbejdernes arbejde og evne til at få ideer? Og så videre. De fleste virksomheder gør faktisk meget ud af indrette deres bygninger og lokaler på en måde, der understøtter deres virksomhed og medarbejdernes evne til at være innovative. Det kan være en inspiration for byplanlægningens indretning af bymiljøet. På et eller andet tidspunkt i løbet af samtalen med virksomheden kan man derefter komme ind på deres fysiske beliggenhed. På hvordan virksomheden vurderer betydningen af deres lokalisering i bymidten? Hvorfor de ligger her og eventuelt vil blive der? Hvilke lokaliseringsfordele der er forbundet med dette sted? Og hvilke bymæssige forhold, faciliteter, kvaliteter, værdier osv., som de lægger vægt på i deres byområde? Efterhånden kan man bringe selve bykvaliteten på bane som samtale-tema. Hvilke eksisterende bykvaliteter - i bred forstand - lægger de vægt på i deres byområde, og hvilke bykvaliteter mangler? Det afgørende er, at man ser spørgsmålet om bykvalitet fra virksomhedens synsvinkel - indefra og ud. Bykvalitet som en strategisk resource for virksomheden. 4. Debatoplæg til politisk debat Resultaterne af Master Classen og de tre hjemmeopgaver vil blive samlet til et debatoplæg, der forelægges kommunernes politikere, som grundlag for en ny urbane erhvervspolitik.
Masterclass november 2016 Urbane virksomheder. (Den regionale by)
Masterclass november 2016 Urbane virksomheder (Den regionale by) Den nordiske kontorarbejdsplads Prolog De nye urbane virksomheder er nye arbejdsfællesskaber. Medarbejderne er omdrejningspunktet. En ny
Læs mereUrbane arbejdspladser og innovative byrum Masterclass, Eskilstuna, februar Budolfi Plads i Aalborg et forbillede
Urbane arbejdspladser og innovative byrum Masterclass, Eskilstuna, februar 2017 Budolfi Plads i Aalborg et forbillede Prolog Urbanisering Urbane virksomheder Åbne bygninger Innovative byer Arbejdets forandringer
Læs mereThe Line. Connecting People!
The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer
Læs mereVelkommen til virkeligheden: Den regionale by! Begreberne
Velkommen til virkeligheden: Den regionale by! Begreberne Per Riisom, Bymekaniker Direktør og stifter af Nordic City Network i 2003 Arkitekt, urbanist og erhvervsrådgiver gennem 50 år Arbejdet som konsulent
Læs mereNordic City Lab og byudstilling Nordens største fælles byprojekt nogensinde
Nordic City Lab og byudstilling 2018-2020 Nordens største fælles byprojekt nogensinde Prolog Nordens største fælles byprojekt! Og fordi det handler om vores arbejde Hvorfor gør vi det? Fordi vi må gøre
Læs mereNETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket
Læs mereERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Læs merePROGRAMFORKLARING. 2 dages lab den 11/12.juni (ankomst den 10.juni aften)
PROGRAMFORKLARING 2 dages lab den 11/12.juni (ankomst den 10.juni aften) ÖVERSIKT A. Temaet: at skabe by - partnerskab og bykvalitet B. Bemærkninger til programmet C. NCN arbejdsprogram for 2018-2020 A.
Læs mereKommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt
Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsudvikling Kort fortalt 1 Cortex Park er et af Odenses nye byomdannelsesområder. Et område med et stærkt idéskabende miljø og plads til videnserhverv tæt på Odense centrum,
Læs mereByplanlægning og erhvervsudvikling
Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden
Læs mereInternationale principper. for Aalborg Kommune
Internationale principper for Aalborg Kommune 2018-2021 De internationale principper for Aalborg Kommune sætter dagsordenen for, at vi kan blive bedre og opnå mere ved aktivt at inddrage internationale
Læs merePlan09 og den nye planstrategi! Svend Erik Rolandsen Sekretariatsleder, Plan09. Temamøde i Fredensborg Kommune 18. juni 2007
Plan09 og den nye planstrategi! Svend Erik Rolandsen Sekretariatsleder, Plan09 Temamøde i Fredensborg Kommune 18. juni 2007 Plan09: Fornyelse af plankulturen Vision - at udvikle plankulturen fokus på værdifulde
Læs mereStrategi og FN s 17 verdensmål
Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mereNye former for bymidtesamarbejde. Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16
Nye former for bymidtesamarbejde Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16 Julie Holck Cand.mag., Ph.D.: Butikkerne og de levende byer Indehaver
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs meregladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereVISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG
VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereRammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune
Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereVision Greve - hvor livet er grønt
Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet
Læs mereDen regionale by nu og i fremtiden!
Den regionale by nu og i fremtiden! Haugesund-regionen Vores dejlige region Vi glæder os over vor fælles byregion som vi vil udvikle mere! 2018 2025 Udarbejdet af det regionale Byforum, 2018 Intro Husk
Læs mereMenneskevenlige, bæredygtige g byer
Menneskevenlige, bæredygtige g byer Veksø Taulov 19.maj 2010 Lars Gemzøe Arkitekt M.A.A. Lektor i Urban Design Associeret partner, GEHL Architects ApS Urban Quality Consultants Nye udfordringer Sundhed
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereUDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for
Læs mereContainerbyen på FredericiaC - Mark (til højre på billedet) har været med til at lave den INDLEDNING
H A N D L I N G S P L A N U R B A N E F Æ L L E S S K A B E R I F R E D E R I C I A 2 INDLEDNING Byrådet og borgerne har formuleret en vision for Fredericia Kommune. Visionen optegner de store linjer for
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereFællesskab, sammenhæng og forenkling
Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren
Læs mereVIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD
VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen
Læs mereInnovativ planstrategi -samskabelse og vækst
Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst Niels Ågesen, Kommunaldirektør i Vejle, 25.09.2014 Men hvad skaber samskabelse og vækst? Men hvad skaber samskabelse og vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereSyddjurs Kommune vi gør det sammen
Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs meregladsaxe.dk HR-strategi
gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,
Læs mereInternational Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020
International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske
Læs mereRingbysamarbejdets arbejdsprogram
Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Med arbejdsprogrammet igangsætter vi mange nye projekter Som tilsammen skal realisere by- og erhvervsudviklingspotentialet Hovedtemaerne Internationalt demonstrationsprojekt
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs mereAt tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen
At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed
Læs mereBæredygtig erhvervsudvikling
Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles
Læs mereLIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING
LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle
Læs mereTil Økonomiudvalget. Sagsnr Notat vedr. indkomne høringssvar på Erhvervs og vækstpolitikken. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til Økonomiudvalget Notat vedr. indkomne høringssvar på Erhvervs og vækstpolitikken Om høringen Udkastet til Københavns Kommunes erhvervs-
Læs mereRUP Regional Udviklingsplan. Opsamling. Den indledende fase
Opsamling Den indledende fase Opsamling Den indledende fase Arbejdet med den regionale udviklingsplan for Region Sjælland er i gang En samlet plan for, hvordan Region Sjælland skal udvikle sig, er ved
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereBystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag
Bystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag Nina Kampmann Chef for Plan og Udvikling, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane Maria Wass-Danielsen, Founding Partner, Urban
Læs mereByudviklingskonference i Trondheim 2016 Trondheim Byudviklingskonference 2016
Byudviklingskonference i Trondheim 2016 Trondheim Byudviklingskonference 2016 Per Riisom, Direktør i Nordic City Network Per Riisom, direktør i Nordic City Network Før jeg siger noget er der noget jeg
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereKICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT
KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereKultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:
Referat Mødetidspunkt: 21:40 Mødested: Udvalgsværelse 2 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 30. Fortsat udvikling under Bispeengbuen Åbent - 01.11.20-P20-6-17
Læs mereByliv i Vejle, fra tanke til handling en kreativ metode. Teknisk direktør Erik Dahl-Rasmussen, Vejle Kommune
Byliv i Vejle, fra tanke til handling en kreativ metode Teknisk direktør Erik Dahl-Rasmussen, Vejle Kommune VI VIL SES FRA MÅNEN Innovation og udvikling kræver at man er villig til forandring Vi vil gøre
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs merePartnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken
Partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune, Fonden Den ny Maltfabrik og Komitéen Ny Malt vedrørende drift og udvikling af Maltfabrikken 0. Aftalens parter Partnerskabsaftalens parter udgør følgende Syddjurs
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereFremtidens Legeplads
Fremtidens Legeplads Godkendt af Billund Byråd den 21. maj 2019 Den legende kommune Billund Kommune er Fremtidens Legeplads fordi... Vi er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Hos os er leg, læring og kreativitet
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes styrkepositioner
Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner Trafikalt knudepunkt i Hovedstadsregionen Høje-Taastrup Kommune er placeret lige dér, hvor hovedstadsområdet åbner sig mod resten af landet. Kommunen er et knudepunkt
Læs mereErhvervspolitik for Fanø Kommune
Erhvervspolitik for Fanø Kommune 2015-2020 Vedtaget i Fanø Byråd den 16.02.2015 Vision Fanø kommunes vision er at være mødested for et mangfoldigt, kvalitetsbevidst og bæredygtigt erhvervsliv. Udviklingen
Læs mereUdkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune
Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune 2019 2022 Strategiens afsæt Udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt i disse år, ledigheden er faldende og flere bliver en del af arbejdsmarkedet.
Læs mereUDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion
UDBUD OG INNOVATION Ved bordene om udbud og innovation blev der drøftet, hvordan kommunen kan gøre det mere attraktivt og nemmere for SMV er at byde på offentlige udbud. Grundlæggende ønskes en tættere
Læs mereDagsorden til møde i Økonomiudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Økonomiudvalget Mødetidspunkt 17-12-2018 17:00 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Økonomiudvalget 17-12-2018 17:00 1 (Åben) Godkendelse af forslag til kommissorium
Læs mereGrønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereTromsö centrum for arktisk udvikling og førende kundskabsby i Norden
Tromsö centrum for arktisk udvikling og førende kundskabsby i Norden UniverCity Byen som universitet Universitetet som by PER RIISOM/Gehl Architects/NordicCityNetwork Kommuneplan Planstrategi Bypolitik
Læs mereErhvervspolitik for Syddjurs Kommune
1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereIntroduktion for byrådet
Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt
Læs mereUDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK
UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller
Læs mereKøge vender ansigtet mod vandet
Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig
Læs mereKKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet
KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet S Y D D A N M A R K S Y D D A N M A R K KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet Layout: KL s Trykkeri
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereBilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018
ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,
Læs mereDagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Mødetidspunkt 17-12-2018 17:20 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Læs mereINDLEDNING. For en ting er sikkert, skaber vi ikke selv vores fremtid, vil andre gøre det for os... Lars Hartvig Andersen, Formand for bestyrelsen.
te sted at bo ds be t de re væ al sk g or eb ilk S og virke i Aarhus INDLEDNING Vi skal tænke langsigtet, synliggøre betydningen af vores succesfulde erhvervsliv og sikre de allerbedste muligheder for
Læs mereBæredygtig erhvervsudvikling
Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles
Læs mereDEBAT- OPLÆG REVISION AF ROSKILDES KOMMUNEPLAN ROSKILDE KOMMUNE INVITERER TIL DEBAT
DEBAT- OPLÆG REVISION AF ROSKILDES KOMMUNEPLAN ROSKILDE KOMMUNE INVITERER TIL DEBAT HVAD MENER DU? Byrådet har i januar 2019 besluttet at sende planstrategien 'Fælles Takter' i offentlig høring. Planstrategien
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereRY ØST AMBITIØS MARKEDSRETTET UDVIKLINGSPLAN. Udviklingsplan - Ry Øst for Ry-Hallerne Ellemosen, Industrivej 7 og Parallelvej
RY ØST AMBITIØS MARKEDSRETTET UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplan - Ry Øst for Ry-Hallerne Ellemosen, Industrivej 7 og Parallelvej INITIATIVGRUPPEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING AF RY Ry Øst Forslag til ændret proces
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs mereUrban Innovation Aarhus
Urban Innovation Aarhus Innovationsbarometer 2018 Nordmænd er bedst til at kopiere Danskere vil tilpasse - med risiko for effekttab Offentlige innovationer i Norge bliver i højere grad end i Danmark igangsat
Læs mereALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden
ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Tæt Tæt på hinanden på hinanden Tæt Tæt på naturen på naturen 1 Høringsoplæg VISIONEN 2031 Fordi vi kan mere i fællesskaber Tæt på hinanden Tæt på naturen Fordi vi ønsker en
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs merePartnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt
Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt 1. Aftalens parter Denne aftale er den første af sin art i Odense. Aftalens parter
Læs mereBilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN
KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt
Læs mereRegional Vækst- & Udviklingsstrategi
[UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at
Læs mereerhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION
KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord
Læs mereI n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b
I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser Fremtidens konkurrenceparameter i turisme-erhvervet Mange taler om kundeoplevelsen som et
Læs mereNorge/Gehl. Per Riisom Direktør i Nordic City Network Tidligere konsulent for Trekantområdet: Fælles planstrategi Fælles Erhvervsudviklingsprogram
Norge/Gehl Per Riisom Direktør i Nordic City Network Tidligere konsulent for Trekantområdet: Fælles planstrategi Fælles Erhvervsudviklingsprogram Før jeg siger noget er der lige noget jeg vil sige! Det
Læs mereDIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING
DIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING OPLÆG VED TEKNOLOGIRÅDETS KONFERENCE BORGERINDDRAGELSE OG NÆRDEMOKRATI Teamleder Peder Lind Pedersen, Realdania By Nyborg, 4. september 2014 Dialog
Læs mereErhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed
Erhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed Jakob Høj, Tetraplan A/S Svend Otto Ott, Naturstyrelsen Yderområder Mellemstore byregioner Trekantsområdet Omegnskommuner Aalborg Odense
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereRegional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015
Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi
Læs merePolitik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft
Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Indledning Regionalt projekt Silkeborg Kommune er via erhvervsilkeborg involveret i det regionale projekt Modtagelse og fastholdelse af
Læs mere