Christianshavns Gymnasium. Kvalitetssystem, evalueringsstrategi og evalueringsplan

Transkript

1 Christianshavns Gymnasium Kvalitetssystem, evalueringsstrategi og evalueringsplan Christianshavns Gymnasium

2 Indhold 1. Lovgrundlaget 4 I dette kapitel fremlægges lovgrundlaget for Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem og evalueringsstrategi og den dermed sammenhørende evalueringsplan. System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Evalueringsstrategi og ansvarsfordeling Kvalitetssystem og evalueringsstrategi anno 2011 Sammenfatning 2. for kvalitetsarbejdet på Christianshavns Gymnasium 6 Dette kapitel beskriver hvordan skolens værdigrundlag, visioner og mål, herunder vores idealer om faglighed og demokrati, spiller sammen med skolens opfattelse af og arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling under et kaldet kvalitetsarbejde. Skolesyn, værdigrundlag og kvalitetsarbejdet 3. Hvordan sikres kvaliteten? 7 I dette kapitel forklares kvalitetscirklen og det beskrives hvordan skolens ledelse er organiseret til at varetage det faglige og pædagogiske ansvar for uddannelsen og for kvalitetsarbejdet. Desuden præsenteres Kvalitetsbekendtgørelsens opfattelse af selvevaluering og sammenhængen mellem skolens værdigrundlag og den valgte evalueringsstrategi. Kvalitetscirklen Ledelsens organisering i forhold til kvalitetsarbejdet Selvevaluering, evalueringsmetoder og skolesyn Opfølgning 4. Kvalitetsplan 9 Kvalitetsplanen er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering, resultatvurdering og kvalitetsudvikling for hele institutionen foregår. Disse aktiviteter kan gennemføres på skoleniveau (hele skolen), på årgangsniveau (en del af skolen) eller på fagniveau. I kapitlet præsenteres mål og procedurer for evaluering af nøgleområde, brugen af informationer om skolens elevers resultater, ajourføringen af lærernes pædagogiske og faglige kvalifikationer o.a. Nøgleområder Proceduren Informationer om elevers og studenters resultater Eksterne evalueringer Skolens kontakt med de videregående uddannelser Pædagogisk og faglig ajourføring af lærernes kvalifikationer for skolens personalepolitik og udvikling af lærerkvalifikationer 2

3 Midler Ansvar og opfølgning 5. Evalueringsstrategi og evalueringsplan 10 Kapitlet præsenterer de former for evaluering der finder sted hvert skoleår en eller flere gange afhængig af evalueringens fokus og genstandområde. Udover at leve op til de kriterier der er omtalt i afsnittet Evalueringsstrategi bruges evalueringerne i forbindelse med udarbejdelsen af årsplanen for det kommende skoleår, herunder Planlægningsheftet. Evaluering af grundforløbet Evaluering, dokumentation og opfølgning Evaluering af studieretningen og gymnasieforløbet Standpunktsbedømmelser Løbende evaluering af den enkelte elev, af undervisningen og af større projekter Nøgleområde Progression i elevernes skriftlige kompetenceudvikling Evalueringer i skoleåret Andre undersøgelser i skoleåret

4 1. Lovgrundlaget I dette kapitel fremlægges lovgrundlaget for Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem, evalueringsstrategi og evalueringsplan. 1 System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering er et overordnet system, der vha. en række procedurer beskriver, hvordan skolen som helhed/på organisationsniveau vil sikre kvalitetsudviklingen og gennemføre resultatvurderinger. Kvalitetssystemet skal omfatte systematiske og regelmæssige selvevalueringer. Selvudvikling forudsættes at foregå løbende, men skal foretages mindst hvert 3. år og skal dække alle de af skolen valgte nøgleområder. Ved selvevaluering forstås i denne bekendtgørelse: En proces der består i at indsamle information og implementere procedurer, der muliggør kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold i sammenhæng med institutionens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen. På grundlag af selvevalueringen udarbejder skolen som minimum hvert 3. år skriftlige opfølgningsplaner, som kan realiseres inden for den gymnasiale lovgivning og skolens økonomiske rammer. Selvevalueringen skal hvile på den dokumentation, der er fremkommet ifm selvevalueringen, og skal indeholde ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål. Det skal fremgå af opfølgningsplanen, hvilke handlinger skolen iværksætter som led i opfølgningen og inden for hvilken tidsplan, handlingerne vil blive iværksat. De seneste to opfølgningsplaner skal være tilgængelig på skolen og på skolens hjemmeside. Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering skal til stadighed kunne belyse 1) hvordan skolens ledelse er organiseret til at varetage det faglige og pædagogiske ansvar for uddannelsen, 2) sammenhængen mellem institutionens værdgrundlag og den valgte strategi for selvevaluering, 3) sammenhængen mellem den valgte strategi for selvevaluering og procedurer for implementering af selvevaluering, 4) hvordan institutionen gennemfører selvevalueringen på de af institutionen valgte nøgleområder, 5) selvevalueringens virkning på nøgleområder og 6) hvilke handlinger institutionen iværksætter som led i opfølgningen. Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering skal sikre en procedure for inddragelse af elever og aftagere i den løbende selvevaluering, kvalitetsudvikling og resultatvurdering af den enkelte uddannelse. Kvalitetsbekendtgørelsen angiver en række områder som alle skoler skal kunne belyse gennem de procedurer skolen vælger at anvende. Det er 1) hvordan undervisnings-og arbejdsformer understøtter overgangen fra grundskolen og den faglige progression i uddannelsesforløbet, 2) hvordan undervisnings-og arbejdsformerne understøtter uddannelses formål, 3) hvordan undervisnings- og arbejdsformer har sammenhæng med aktuelle behov og erfaringer i de 1 Bek.nr 23 om kvalitetsudvikling og resultatvurdering indenfor de gymnasiale uddannelser, januar STXbekendtgørelsen, Bek. nr. 692 juni

5 videregående uddannelser og 4) hvordan der sker en faglig og pædagogisk ajourføring af lærernes kvalifikationer. Proceduren skal tillige belyse 1) hvordan institutionen indhenter elevernes vurdering af tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet og hvordan vurderingen inddrages, 2) hvordan indberetninger fra censorer samt resultatet af eventuelle eksterne evalueringer inddrages og 3) hvordan erfaringer med de uddannedes overgang til og fordeling på de videregående uddannelser inddrages. Skolen skal altid kunne dokumentere kvalitetssystemet og brugen heraf over for undervisningsministeriet. Ministeriet kan indhente oplysninger om systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering og ministeriet kan give konkrete påbud om evaluering af andre nøgleområder end de af skolen valgte og om opfølgning heraf. Evalueringsstrategi og ansvarsfordeling Skolens leder beslutter efter drøftelse med lærere og elever, hvordan strategien omsættes til en evalueringsproces, der omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet for uddannelsen som helhed, og ud fra de mål og bedømmelseskriterier, der er opstillet for fagene m.v. Evalueringsprocessen skal tilrettelægges, således at 1) eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i, og hvordan de fremadrettet kan forbedre sig, 2) den enkelte lærer er orienteret om klassens eller holdets elevers faglige standpunkt, og hvordan eleverne udvikler sig i lærerens og klassens andre fag og forløb, 3) undervisningen regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og planlægge kommende forløb, og 4) skolens leder holder sig orienteret om resultatet af gennemførte evalueringer. Strategien skal lægges på skolens hjemmeside. Skolens leder fastlægger ansvarsfordeligen mellem elever, lærere, lærerteam og ledelse for skolens konkret, løbende evaluering af undervisningen og den enkelte elev. Skolens leder fastlægger herunder, hvornår og hvordan der skal anvendes fælles evalueringsemner og metoder på skolen. Alle større projekter, som eleverne deltager i udarbejdelsen af, skal evalueres særskilt, og resultatet forelægges skolens leder. I STX-bekendtgørelsens kap. 12 omhandler også andre sider ved evaluering end ovennævnte, nemlig evalueringen af den enkelte elevs faglige standpunkt ved brug af standpunktskarakterer, interne prøvekarakterer og eventuelle udtalelser. Kvalitetssystem og evalueringsstrategi anno 2011 Skolen beslutter, hvordan evalueringsstrategien og evaluering af særlige faglige og pædagogiske indsatsområder indgår i skolens kvalitetssystem. Skolen beslutter i overensstemmelse med lov om gennemsigtighed og åbenhed, hvilke dele af de gennemførte evalueringer der offentliggøres. 5

6 Sammenfatning Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering skal udformes sådan, at det både kan bruges til at udvikle skolen som helhed og undervisningen og til at vurdere resultaterne af det arbejde der foregår, mens evalueringsstrategien indeholder en beskrivelse af de procedurer der anvendes for at evaluere den enkelte elevs faglige niveau og udvikling set i relation til de faglige mål og undervisningen. Evalueringsstrategien udgør derfor et centralt element i det samlede kvalitetssystem. For at gøre både systemet og arbejdet med det overskueligt og håndterbart opdeles kvalitetssystemet som følger: Kvalitetsplanen indeholder en beskrivelse af de procedurer, der anvendes for at sikre, at den evaluering og resultatvurdering af uddannelsen og undervisningen, der foretages er målrettet og dermed giver mulighed for kvalitetsudvikling Evalueringsstrategien er en beskrivelse af procedurerne for evaluering af den enkelte elevs faglige udbytte set i relation til de faglige mål og evaluering af undervisningens tilrettelæggelse og niveau. 2. for kvalitetsarbejdet på Christianshavns Gymnasium Dette kapitel beskriver hvordan skolens værdigrundlag, visioner og mål, herunder vores idealer om faglighed og demokrati, spiller sammen med skolens opfattelse af og arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling under et kaldet kvalitetsarbejde. Skolesyn, værdigrundlag og kvalitetsarbejdet et for kvalitetsarbejdet er udvikling af undervisningen og af skolen som helhed samt kompetenceudvikling af elever, medarbejdere og ledelse. Kvalitetssystemet er et middel til at nå eller nærme sig disse mål. Det stiller følgende krav til kvalitetssystemet, nemlig at det skal være præget af og sigte mod helhedsorientering, dvs. mulighed for at forstå det vi gør i en større sammenhæng dialog, herunder videndeling og diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold opfølgning og udvikling, dvs. at dialog og evalueringer skal skabe grundlag for handling. For at dette kan ske på en kvalificeret måde skal procedurer og evalueringer dokumenteres og være præget af kontinuitet og systematik. Forudsætningerne herfor er klarhed, gennemsigtighed, gensidig tillid og fordomsfrihed samt mulighed for deltagelse og indflydelse, kort sagt demokrati og medejerskab. De interesserede parter er først og fremmest skolens elever, medarbejdere, ledelse og skolens bestyrelse, men der er også eksterne interessenter fx Undervisningsministeriet og diverse samarbejdspartnere herunder de videregående uddannelser. Kvalitetssystemet har to aspekter, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Set i forhold til skolens værdigrundlag, mål og strategi betyder det at procedurer og evalueringer udgør et vigtigt led i sikringen og udviklingen af skolens kerneydelse elevernes kompetenceudvikling og undervisningen. Samtidig er det målet at kvalitetssystemet får/har betydning for demokratiet på skolen i form af kvalificerede dialoger og forskellige typer af deltagelse - fra viden og forståelse, over loyalitet og involvering, til deltagelse og engagement. 6

7 3. Hvordan sikres kvaliteten? I dette kapitel forklares kvalitetscirklen og det beskrives hvordan skolens ledelse er organiseret til at varetage det faglige og pædagogiske ansvar for uddannelsen og for kvalitetsarbejdet. Desuden præsenteres Kvalitetsbekendtgørelsens opfattelse af selvevaluering og sammenhængen mellem skolens værdigrundlag og den valgte evalueringsstrategi. Kvalitetscirklen Undersøgelse og vurdering af kvalitet og resultater danner basis for at overveje om der er grund til ændringer set i forhold til tidligere praksis. Det kan være i form af justeringer eller mere grundlæggende i form af ændringer i de opstillede mål og strategier. 2 Det er imidlertid vigtigt at anskue kvalitetsudviklingen som en proces, der i princippet ikke stopper som en cyklus eller spiral. Kvalitetscirklen kan illustrere princippet: Figur: Kvalitetscirklen (fra B. Hansen et al.: Kvalitetsudvikling i det almene gymnasium, 2006, Marie Kruse Gymnasium, Rysensteen Gymnasium og Greve Gymnasium). Ledelsens organisering i forhold til kvalitetsarbejdet Ledelsen på Christianshavns Gymnasium består af rektor, vicerektor, administrativ inspektor, elevinspektor, eksamensinspektor og teknisk ejendomsleder. Rektor har det øverste ansvar for 2 Skolens planlægningshefte der udkommer ca hvert år er en konsekvens af denne proces. 7

8 skolens ledelse herunder også for kvalitetsarbejdet og den pædagogiske ledelse af skolen. I praksis fungerer ledelsen som en teamledelse, hvor rektors ansvar i en række tilfælde varetages af ledelsesteamet i fællesskab eller er delegeret ud til en eller flere personer. Vicerektor har i mange henseender det overordnede pædagogiske ansvar. Vicerektor leder årgangsmøderne for teamkoordinatorerne og holder kontakt til NV- og AP-tovholderne samt sidder som ledelsesrepræsentant i Pædagogisk Udvalg, AT-udvalget og Studieretningsudvalget. Elevinspektor har ansvaret for at følge eleverne i forbindelse med sygdom, fravær og elevernes valg af studieretning og valgfag. Elevinspektor leder skolens lærerforsamlinger i samarbejde med rektor/vicerektor og er ledelsens kontakt til studievejledergruppen. Rektor og vicerektor samarbejder med skolens evaluator omkring udvikling af kvalitetsarbejdet. En nærmere beskrivelse af organisationsdiagram og arbejdsbeskrivelse for de enkelte personer i skolens ledelse findes på skolens hjemmeside. Selvevaluering, evalueringsmetoder og skolesyn Skolens kvalitetssystem skal omfatte systematiske, løbende og regelmæssige selvevalueringer mindst hvert 3. år. Selvevaluering kan gennemføres på mange måder, men uanset metoder er der nogle krav til selvevalueringen (jf. Kvalitetsbekendtgørelsen): En proces der består i at indsamle information og implementere procedurer, der muliggør kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold i sammenhæng med institutionens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelse. Denne definition af selvevaluering er hensigtsmæssig ikke blot fordi den indebærer kontinuitet, systematik og dokumentation, men først og fremmest fordi den lægger vægt på de ovennævnte principper om helhedsorientering, dialog og opfølgning. Selvevalueringsmetoden passer godt til vores skolesyn og værdigrundlag faglighed og demokrati og den anvendes derfor på kvalitetsarbejdet som helhed. Konkret viser det sig i de mål, midler og procedurer der anvendes i hhv. kvalitetsplanen og evalueringsstrategien. For at sikre kvalitetssystemet og kvalitetsudviklingen gennemføres der for alle typer af kvalitetssikring, resultatvurdering og evaluering, herunder selvevaluering af nøgleområder, en målbeskrivelse, der forholder sig eksplicit til skolens værdier og gymnasieuddannelses mål, således at der kan evalueres i forhold til eksplicitte mål. For at sikre og udvikle kvalitetsarbejdet anvender skolen forskellige typer af evaluering og selvevaluering. Der anvendes evalueringer med fokus på processen og på effekten/resultaterne, dvs. formativ og summativ evaluering kvantitative og kvalitative metoder fx spørgeskemaundersøgelser, interviews og dialog mellem lærer og elev og skriftlig og mundtlig evaluering. Variationen og kombinationen af metoder sikrer en alsidig og præcis erfaringsopsamling og dokumentation som grundlag for de forhold, der skal evalueres og udvikles. Hertil kommer, at evalueringerne gennemføres i en turnus, som gør arbejdet overskueligt og lettere at gennemføre. Jf. kvalitetscirklen. 8

9 Opfølgning Et afgørende aspekt ved en hvilken som helst evaluering, herunder selvevaluering, er opfølgningen, dvs. de aktiviteter der igangsættes på baggrund af evalueringens resultater og anbefalinger. Opfølgningen består i at informere og inddrage elever, lærere og evt. andre i den fortsatte proces. For lærernes vedkommende sker det primært via PR. For elevernes vedkommende sker det via deltagelse i skolens forskellige udvalg, herunder FU og semestervise møder mellem skolens ledelse og elevrådet. Afhængig af evalueringernes karakter anvendes skolens informationsplatforme, Lectio og/eller hjemmesiden. 4. Kvalitetsplan Kvalitetsplanen er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering, resultatvurdering og kvalitetsudvikling for hele institutionen foregår. Disse aktiviteter kan gennemføres på skoleniveau (hele skolen), på årgangsniveau (en del af skolen) eller på fagniveau. Kapitlet præsenterer mål og procedurer for evaluering af nøgleområder, brugen af informationer om skolens elevers resultater, ajourføringen af lærernes pædagogiske og faglige kvalifikationer o.a. Nøgleområder Som anført skal man på den enkelte skole selv udvælge de nøgleområder, som man ønsker at have et særligt fokus på af hensyn til skolens kvalitetsudvikling. Nøgleområder kan være forskellige med hensyn til varighed, kompleksitet, ressourceforbrug og evaluering. Proceduren for selvevaluering er udformet med den hensigt både at leve op til Kvalitetsbekendtgørelsens betoning af ledelsens ansvar for kvalitetsudvikling, STXbekendtgørelsens 1 og til skolens centrale værdier. Det viser sig i deltagerkredsens involvering i udvælgelsen, gennemførelsen og opfølgningen af evalueringen af de udvalgte nøgleområder. Hensigten hermed er tillige, at der over nogle år udvikles en evalueringsprofessionalisme på skolen. Proceduren Udvælgelse af nøgleområder og nedsættelse af en evalueringsgruppe Tilrettelæggelse af selvevaluering og indsamling af dokumentation Analyse Konklusioner Opfølgning Informationer om elevers og studenters resultater Få et klart og kontinuerligt billede af elevernes eksamensresultater og af hvilke former for videregående uddannelse de efterfølgende vælger. Gennemføre statistiske undersøgelser af eksamensresultater og fordeling på videregående uddannelser samt om muligt at undersøge, hvordan de klarer sig på disse mht. frafald, gennemførsel mv. Kan suppleres med fokusgruppeinterview. Opfølgning ved skolens ledelse og drøftelse i relevante fora. Eksterne evalueringer 9

10 At bruge påførte (fx fra EVA/Danmarks Evalueringsinstitut) og andre eksterne evalueringer, herunder censorindberetninger, aktivt og fremadrettet med henblik på at udvikle undervisningen, fagene, skolen og/eller uddannelsen som sådan afhængig af evalueringernes sigte. afhænger af den konkrete eksterne evaluering. Skolens kontakt med de videregående uddannelser Deltage aktivt i broprojekter og andre former for samarbejde initieret af de videregående uddannelser og vedligeholde og udbygge skolens kontakter med de videregående uddannelser fx institutter på Københavns Universitet og Arkitektskolen med henblik på bl.a. at få belyst gymnasiets undervisnings- og arbejdsformer set i relation til de videregående uddannelsers behov og erfaringer og deres oplevelse af studenternes indgangskompetencer. afhænger af de konkrete projekter. Pædagogisk og faglig ajourføring af lærernes kvalifikationer for skolens personalepolitik og udvikling af lærerkvalifikationer I overensstemmelse med Christianshavns Gymnasiums værdier, mål, strategi og personalepolitik skal alle ansatte have mulighed for at efter- og videreuddanne sig fagligt, pædagogisk og administrativt. MUS gennemføres hvert år og har bl.a. til formål at sikre en løbende udvikling af medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer under hensyntagen til den enkelte lærers forudsætninger og behov på den ene side og skolens udviklingsplaner på den anden side. Jf. dokumenterne personalepolitik og MUS på skolens intranet/lectio. Midler På baggrund af personalepolitikken, MUS og medarbejdernes interesser og behov sikres der en faglig og pædagogisk ajourføring og udvikling fx gennem deltagelse i pædagogiske arrangementer (møder, kurser m.v.) internt/eksternt eller kollegasupervision. Der produceres i Samarbejdsudvalgets regi hvert 3. år en oversigt over behovet for at gennemføre efteruddannelsesaktiviteter og de faktisk gennemførte efteruddannelsesaktiviteter. Ledelsen udmelder en årlig ressourceramme til dette formål, som forelægges og drøftes i Samarbejdsudvalget og evt. i PR. Ansvar og opfølgning Skolens ledelse er ansvarlig for at udarbejde en 3-årig plan for lærernes efter- og videreuddannelse at afholde MUS at sikre at de aftalte efteruddannelsesaktiviteter gennemføres at samle data om efteruddannelsesaktiviteter samt at udforme en årlig opfølgningsplan, der kan føre til nødvendige eller ønskelige ændringer i 3-årsplanen. 5. Evalueringsstrategi og evalueringsplan Dette kapitel præsenterer de former for evaluering der finder sted hvert skoleår en eller flere gange afhængig af evalueringens fokus og genstandområde. Udover at leve op til de kriterier der er omtalt i afsnittet Evalueringsstrategi bruges evalueringerne i forbindelse med udarbejdelsen af årsplanen for det kommende skoleår, herunder Planlægningsheftet. 10

11 Evaluering af grundforløbet At få et præcist og nuanceret billede af 1) den enkelte elevs udvikling fra skoleelev til gymnasieelev fagligt og personligt 2) indhold og arbejdsformer i AP, NV og AT, 3) undervisningens faglige og metodiske progression, 4) klasserumskultur, arbejdsdisciplin o.a. 5) elevens valg af studieretning kan relateres til undervisningen i grundforløbet, Evaluering, dokumentation og opfølgning Evalueringen gennemføres af 1g-klasserne i samarbejde med teamkoordinatorerne i januar måned. Det er en selvevaluering med kvalitativ dokumentation. Klassernes dokumentation sammenskrives til en samlet evaluering, der lægges på hjemmesiden. Evalueringen bruges i det følgende skoleårs planlægning og indgår i planlægningsmøder for lærerteam og teamkoordinatorer. Evaluering af studieretningen og gymnasieforløbet At få et konkret og nuanceret billede af klassers og enkelt elevers opfattelse af deres studieretning og gymnasietiden på CG generelt. Fokuspunkter: Fagene, progression, AT, SRO, SRP, studieturen, sammenhængen i forløbet, klassens liv. Klassernes dokumentation sammenskrives til en samlet evaluering, der lægges på hjemmesiden. Den bruges i det følgende skoleårs planlægning og indgår desuden i Studieretningsudvalgets arbejde vedr. udvikling af studieretninger og andre fagtilbud.. Standpunktsbedømmelser Standpunktskarakterer udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor karakteren gives. Interne prøvekarakterer udtrykker graden af opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i forhold til den stillede opgave. 3 Eleverne får 1) standpunktskarakterer som led i den løbende evaluering to gange årligt (efterår og forår), 2) standpunktskarakterer ved skoleårets afslutning i fag, der ikke afsluttes, 3) afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) ved afslutningen af de enkelte fag. I forbindelse med standspunktskaraktergivningen og ved årets afslutning holdes lærerforsamlingsmøder om den enkelte klasse og den enkelte elev. Hver enkelt lærer indskriver sine karakterer i lectio. De offentliggøres efterfølgende for eleverne. Løbende evaluering af den enkelte elev, af undervisningen og af større projekter 3 STX-bek 2010 kapitel 12/intern evaluering, skolens evalueringsstrategi, 134 og følgende paragraffer. 11

12 For at få et praksisnært billede af evalueringen på skolen har klasserne i efteråret 2010 i en teamtime diskuteret følgende spørgsmål: hvorfor evaluere, erfaringer med evaluering og måder at evaluere på. Efterfølgende har teamkoordinatorerne sendt et referat af klassesamtalen til evaluator. I flg. STX-bek. af august 2010 skal evalueringsstrategien- og planen indeholde følgende: 1) eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i, og hvordan de fremadrettet kan forbedre sig, 2) den enkelte lærer er orienteret om klassens eller holdets elevers faglige standpunkt, og hvordan eleverne udvikler sig i lærerens og klassens andre fag og forløb, 3) undervisningen regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og planlægge kommende forløb, og 4) skolens leder holder sig orienteret om resultatet af gennemførte evalueringer. Nedenstående konkretiseringer til punkt 1 og 3 tager afsæt fra disse referater, mens pkt. 2 og 4 ikke er blevet berørt i de nævnte klassesamtaler. Der er stor enighed om, hvorfor både den enkelte elev og undervisningen skal evalueres og selvom elevernes ordvalg er anderledes end bekendtgørelsens svarer det indholdsmæssigt til hinanden. Punkt 1 I forbindelse med karaktergivningen gennemføres en formativ evaluering af den enkelte elevs faglige standpunkt og af elevens udviklingsmuligheder i faget. De formative evaluerende karakter-og udviklingssamtaler foregår 2-3 gange årligt og er placeret før karaktergivningen. Det kan foregå lige op til karaktergivningen eller fx en måned før, sådan at eleven kan påbegynde en faglig udvikling frem mod karaktergivningen. Den enkelte samtale foregår mellem den enkelte elev og den enkelte faglærer. Samtalen indeholder to hovedpunkter: begrundelser for standpunktskarakteren, herunder den udviklingsproces eleven er i, og overvejelser over elevens fremtidige udviklingsmuligheder i faget. Inden karaktersamtalerne forklarer læreren klassen/holdet hvilke kriterier der er anvendt ved karaktergivningen. Kriterierne skal baseres på de faglige mål for faget der er indgået i den periode karaktergivningen omhandler. Hvis karakteren er 00 eller -3 skal læreren begrunde karakteren skriftligt i kommentarfeltet i Lectio i forbindelse med karakterindskrivningen. Punkt 2 Vedr. den enkelte lærers forpligtelse til at være orienteret om klassens eller holdets elevers faglige standpunkt, og hvordan eleverne udvikler sig i lærerens og klassens andre fag og forløb sker dette som følger: Lærerne deltager i lærerforsamlingerne og orienterer sig om klassens/holdets elevers faglige standpunkt som forberedelse hertil. 12

13 Teamkoordinatorerne indsamler før lærerforsamlingerne informationer fra deres lærerteam om enkelte elever og om klassen som helhed fra de lærere der har hele klassen. På lærerforsamlingen giver teamkoordinatorer et helhedsbillede af klassen, baseret på de indhentede informationer i kombination med elevernes fravær og karakterer. Punkt 3 I forhold til at evaluere undervisningen regelmæssigt med henblik på at vurdere valgte metoder og planlægge kommende forløb foregår dette som følger: Det enkelte undervisningsforløb afsluttes med en evaluering. Den kan være mere eller mindre omfattende afhængig af forløbets længde, hvor i fagets samlede undervisning den finder sted, hvordan der tidligere er blevet evalueret i faget o.l. En forudsætning for at evaluere undervisningsforløbet er at der ved forløbets start er opstillet nogle kortfattede faglige mål; dette gøres i Lectios notefunktion i forbindelse med oprettelsen af det enkelte forløb i studieplanen. For at skærpe elevernes opmærksomhed om det konkrete undervisningsforløb vil det være en god ide at præsentere mål og arbejdsformer for dem, når forløbet starter. Evalueringen afsluttes med nogle sigtepunkter der er anvendbare i forhold til kommende forløb. Udover en summativ evaluering af det enkelte undervisningsforløb foregår der en formativ evaluering af undervisningen. Den er af uformel karakter, og initiativet til den kan komme både fra elever og læreren. Den kan fx foregå i forbindelse med tilbagelevering af skriftlige arbejder, vurdering af mundtlige oplæg, gruppearbejdets tilrettelæggelse og gennemførelse. Evaluering kan være mundtlig eller skriftlig eller en kombination ofte vil det være hensigtsmæssigt med et antal skriftlige evalueringsspørgsmål, som læreren sammenfatter og efterbehandler mundtligt med klassen. Spørgeskemaer med lukkede spørgsmål kan ikke anbefales, derimod kan det anbefales at evalueringspunkterne er kendt på forhånd, sådan at både elever og lærer kan forberede sig herpå. Alle større projekter, som eleverne deltager i udarbejdelsen af, skal evalueres særskilt, og resultatet forelægges skolens leder. Konkret drejer det sig om dansk-historieopgaven og SRO, men andre større projekter kan på given foranledning evalueres særskilt. Evalueringen af Dansk/historieopgaven og SRO gennemføres i et samarbejde mellem klassen og de deltagende lærere; de kan foregå skriftligt eller mundtligt, være formative eller summative alt afhængig af målet med evalueringen. Uanset evalueringsmåden udformes en skriftlig afrapportering af typisk ½- 1 sides længde. Dokumentets titel er projektets titel (fx da/hi opgave, SRO) plus dato for evalueringen. Afrapporteringen sendes til TA og BT. Adressen er evaluering@cg-gym.dk. I forbindelse med MUS medbringes en kort skriftlig evaluering; den indeholder et referat af det evaluerede undervisningsforløbs sigtepunkter og resultater fra den gennemførte evaluering. Punkt 4 Skolens leder holder sig orienteret om resultatet af gennemførte undervisningsevalueringer via de evalueringer der medbringes til og tages op på MUS. 13

14 Alle større projekter, som eleverne deltager i udarbejdelsen af, skal evalueres særskilt, og resultatet forelægges skolens leder. Hvordan det konkret foregår er beskrevet ovenfor. Nøgleområder Progression i elevernes skriftlige kompetenceudvikling Evaluering heraf sker på grundlag af den progressionsplan som PU har udarbejdet og som efterfølgende er forelagt PR. Projektet startede i efteråret 2010 og kører til og med skoleåret Pædagogisk udvalg gennemfører en formativ selvevaluering af projektet i foråret Den øvrige evaluering af og afrapportering af projektet er pt. (september 2011) ikke besluttet. Evalueringer i skoleåret Evaluering af AT4 (det første tværfakultære AT-forløb) gennemføres i uge 39 og 40 af skolens evaluator i samarbejde med AT-udvalget. Evaluering af grundforløbet gennemføres i januar af de enkelte studieretningsklasser i samarbejde med klassernes teamkoordinatorer. Evaluering af SRO gennemføres i uge 12 af 2g-klasserne i samarbejde med de involverede faglærere. Evaluering af gymnasieforløbet gennemføres i april af 3g-årgangens studieretningsklasser i samarbejde med klassernes teamkoordinatorer Evaluering af dansk-historieopgaven gennemføres i juni med de enkelte studieretningsklasser og deres dansk-historielærere. Andre undersøgelser i skoleåret Iflg. Kvalitetsbekendtgørelsen (jf. s. 9 i nærværende plan) skal skolen søge at danne sig et billede af studenternes videre færdig i uddannelsessystemet. I efteråret 2011 vil der derfor blive gennemført en kvantitativ undersøgelse af studenterårgang 2010 med henblik på at få et billede af de former for videregående uddannelse studenterne efterfølgende vælger; evt. set i relation til deres eksamensresultater. Den kvantitative undersøgelse vil evt. blive suppleret med en kvalitativ undersøgelse i form af fokusgruppeinterview. Opfølgning ved skolens ledelse og drøftelse i relevante fora. Afdækning af fænomenet vejledning Ifm med AT, dansk-historieopgaven, SRO, SRP og projektarbejde i fagene udgør vejledning en væsentlig del af elevernes uddannelsestid og af lærernes arbejde. Afdækningens fokus vil være erfaringer med og holdninger til vejledning. 14