Christianshavns Gymnasium. Kvalitetssystem, evalueringsstrategi og evalueringsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Christianshavns Gymnasium. Kvalitetssystem, evalueringsstrategi og evalueringsplan"

Transkript

1 Christianshavns Gymnasium Kvalitetssystem, evalueringsstrategi og evalueringsplan Christianshavns Gymnasium

2 Indhold 1. Lovgrundlaget 4 I dette kapitel fremlægges lovgrundlaget for Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem og evalueringsstrategi og den dermed sammenhørende evalueringsplan. System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Evalueringsstrategi og ansvarsfordeling Kvalitetssystem og evalueringsstrategi anno 2011 Sammenfatning 2. for kvalitetsarbejdet på Christianshavns Gymnasium 6 Dette kapitel beskriver hvordan skolens værdigrundlag, visioner og mål, herunder vores idealer om faglighed og demokrati, spiller sammen med skolens opfattelse af og arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling under et kaldet kvalitetsarbejde. Skolesyn, værdigrundlag og kvalitetsarbejdet 3. Hvordan sikres kvaliteten? 7 I dette kapitel forklares kvalitetscirklen og det beskrives hvordan skolens ledelse er organiseret til at varetage det faglige og pædagogiske ansvar for uddannelsen og for kvalitetsarbejdet. Desuden præsenteres Kvalitetsbekendtgørelsens opfattelse af selvevaluering og sammenhængen mellem skolens værdigrundlag og den valgte evalueringsstrategi. Kvalitetscirklen Ledelsens organisering i forhold til kvalitetsarbejdet Selvevaluering, evalueringsmetoder og skolesyn Opfølgning 4. Kvalitetsplan 9 Kvalitetsplanen er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering, resultatvurdering og kvalitetsudvikling for hele institutionen foregår. Disse aktiviteter kan gennemføres på skoleniveau (hele skolen), på årgangsniveau (en del af skolen) eller på fagniveau. I kapitlet præsenteres mål og procedurer for evaluering af nøgleområde, brugen af informationer om skolens elevers resultater, ajourføringen af lærernes pædagogiske og faglige kvalifikationer o.a. Nøgleområder Proceduren Informationer om elevers og studenters resultater Eksterne evalueringer Skolens kontakt med de videregående uddannelser Pædagogisk og faglig ajourføring af lærernes kvalifikationer for skolens personalepolitik og udvikling af lærerkvalifikationer 2

3 Midler Ansvar og opfølgning 5. Evalueringsstrategi og evalueringsplan 10 Kapitlet præsenterer de former for evaluering der finder sted hvert skoleår en eller flere gange afhængig af evalueringens fokus og genstandområde. Udover at leve op til de kriterier der er omtalt i afsnittet Evalueringsstrategi bruges evalueringerne i forbindelse med udarbejdelsen af årsplanen for det kommende skoleår, herunder Planlægningsheftet. Evaluering af grundforløbet Evaluering, dokumentation og opfølgning Evaluering af studieretningen og gymnasieforløbet Standpunktsbedømmelser Løbende evaluering af den enkelte elev, af undervisningen og af større projekter Nøgleområde Progression i elevernes skriftlige kompetenceudvikling Evalueringer i skoleåret Andre undersøgelser i skoleåret

4 1. Lovgrundlaget I dette kapitel fremlægges lovgrundlaget for Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem, evalueringsstrategi og evalueringsplan. 1 System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering er et overordnet system, der vha. en række procedurer beskriver, hvordan skolen som helhed/på organisationsniveau vil sikre kvalitetsudviklingen og gennemføre resultatvurderinger. Kvalitetssystemet skal omfatte systematiske og regelmæssige selvevalueringer. Selvudvikling forudsættes at foregå løbende, men skal foretages mindst hvert 3. år og skal dække alle de af skolen valgte nøgleområder. Ved selvevaluering forstås i denne bekendtgørelse: En proces der består i at indsamle information og implementere procedurer, der muliggør kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold i sammenhæng med institutionens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen. På grundlag af selvevalueringen udarbejder skolen som minimum hvert 3. år skriftlige opfølgningsplaner, som kan realiseres inden for den gymnasiale lovgivning og skolens økonomiske rammer. Selvevalueringen skal hvile på den dokumentation, der er fremkommet ifm selvevalueringen, og skal indeholde ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål. Det skal fremgå af opfølgningsplanen, hvilke handlinger skolen iværksætter som led i opfølgningen og inden for hvilken tidsplan, handlingerne vil blive iværksat. De seneste to opfølgningsplaner skal være tilgængelig på skolen og på skolens hjemmeside. Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering skal til stadighed kunne belyse 1) hvordan skolens ledelse er organiseret til at varetage det faglige og pædagogiske ansvar for uddannelsen, 2) sammenhængen mellem institutionens værdgrundlag og den valgte strategi for selvevaluering, 3) sammenhængen mellem den valgte strategi for selvevaluering og procedurer for implementering af selvevaluering, 4) hvordan institutionen gennemfører selvevalueringen på de af institutionen valgte nøgleområder, 5) selvevalueringens virkning på nøgleområder og 6) hvilke handlinger institutionen iværksætter som led i opfølgningen. Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering skal sikre en procedure for inddragelse af elever og aftagere i den løbende selvevaluering, kvalitetsudvikling og resultatvurdering af den enkelte uddannelse. Kvalitetsbekendtgørelsen angiver en række områder som alle skoler skal kunne belyse gennem de procedurer skolen vælger at anvende. Det er 1) hvordan undervisnings-og arbejdsformer understøtter overgangen fra grundskolen og den faglige progression i uddannelsesforløbet, 2) hvordan undervisnings-og arbejdsformerne understøtter uddannelses formål, 3) hvordan undervisnings- og arbejdsformer har sammenhæng med aktuelle behov og erfaringer i de 1 Bek.nr 23 om kvalitetsudvikling og resultatvurdering indenfor de gymnasiale uddannelser, januar STXbekendtgørelsen, Bek. nr. 692 juni

5 videregående uddannelser og 4) hvordan der sker en faglig og pædagogisk ajourføring af lærernes kvalifikationer. Proceduren skal tillige belyse 1) hvordan institutionen indhenter elevernes vurdering af tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet og hvordan vurderingen inddrages, 2) hvordan indberetninger fra censorer samt resultatet af eventuelle eksterne evalueringer inddrages og 3) hvordan erfaringer med de uddannedes overgang til og fordeling på de videregående uddannelser inddrages. Skolen skal altid kunne dokumentere kvalitetssystemet og brugen heraf over for undervisningsministeriet. Ministeriet kan indhente oplysninger om systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering og ministeriet kan give konkrete påbud om evaluering af andre nøgleområder end de af skolen valgte og om opfølgning heraf. Evalueringsstrategi og ansvarsfordeling Skolens leder beslutter efter drøftelse med lærere og elever, hvordan strategien omsættes til en evalueringsproces, der omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet for uddannelsen som helhed, og ud fra de mål og bedømmelseskriterier, der er opstillet for fagene m.v. Evalueringsprocessen skal tilrettelægges, således at 1) eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i, og hvordan de fremadrettet kan forbedre sig, 2) den enkelte lærer er orienteret om klassens eller holdets elevers faglige standpunkt, og hvordan eleverne udvikler sig i lærerens og klassens andre fag og forløb, 3) undervisningen regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og planlægge kommende forløb, og 4) skolens leder holder sig orienteret om resultatet af gennemførte evalueringer. Strategien skal lægges på skolens hjemmeside. Skolens leder fastlægger ansvarsfordeligen mellem elever, lærere, lærerteam og ledelse for skolens konkret, løbende evaluering af undervisningen og den enkelte elev. Skolens leder fastlægger herunder, hvornår og hvordan der skal anvendes fælles evalueringsemner og metoder på skolen. Alle større projekter, som eleverne deltager i udarbejdelsen af, skal evalueres særskilt, og resultatet forelægges skolens leder. I STX-bekendtgørelsens kap. 12 omhandler også andre sider ved evaluering end ovennævnte, nemlig evalueringen af den enkelte elevs faglige standpunkt ved brug af standpunktskarakterer, interne prøvekarakterer og eventuelle udtalelser. Kvalitetssystem og evalueringsstrategi anno 2011 Skolen beslutter, hvordan evalueringsstrategien og evaluering af særlige faglige og pædagogiske indsatsområder indgår i skolens kvalitetssystem. Skolen beslutter i overensstemmelse med lov om gennemsigtighed og åbenhed, hvilke dele af de gennemførte evalueringer der offentliggøres. 5

6 Sammenfatning Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering skal udformes sådan, at det både kan bruges til at udvikle skolen som helhed og undervisningen og til at vurdere resultaterne af det arbejde der foregår, mens evalueringsstrategien indeholder en beskrivelse af de procedurer der anvendes for at evaluere den enkelte elevs faglige niveau og udvikling set i relation til de faglige mål og undervisningen. Evalueringsstrategien udgør derfor et centralt element i det samlede kvalitetssystem. For at gøre både systemet og arbejdet med det overskueligt og håndterbart opdeles kvalitetssystemet som følger: Kvalitetsplanen indeholder en beskrivelse af de procedurer, der anvendes for at sikre, at den evaluering og resultatvurdering af uddannelsen og undervisningen, der foretages er målrettet og dermed giver mulighed for kvalitetsudvikling Evalueringsstrategien er en beskrivelse af procedurerne for evaluering af den enkelte elevs faglige udbytte set i relation til de faglige mål og evaluering af undervisningens tilrettelæggelse og niveau. 2. for kvalitetsarbejdet på Christianshavns Gymnasium Dette kapitel beskriver hvordan skolens værdigrundlag, visioner og mål, herunder vores idealer om faglighed og demokrati, spiller sammen med skolens opfattelse af og arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling under et kaldet kvalitetsarbejde. Skolesyn, værdigrundlag og kvalitetsarbejdet et for kvalitetsarbejdet er udvikling af undervisningen og af skolen som helhed samt kompetenceudvikling af elever, medarbejdere og ledelse. Kvalitetssystemet er et middel til at nå eller nærme sig disse mål. Det stiller følgende krav til kvalitetssystemet, nemlig at det skal være præget af og sigte mod helhedsorientering, dvs. mulighed for at forstå det vi gør i en større sammenhæng dialog, herunder videndeling og diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold opfølgning og udvikling, dvs. at dialog og evalueringer skal skabe grundlag for handling. For at dette kan ske på en kvalificeret måde skal procedurer og evalueringer dokumenteres og være præget af kontinuitet og systematik. Forudsætningerne herfor er klarhed, gennemsigtighed, gensidig tillid og fordomsfrihed samt mulighed for deltagelse og indflydelse, kort sagt demokrati og medejerskab. De interesserede parter er først og fremmest skolens elever, medarbejdere, ledelse og skolens bestyrelse, men der er også eksterne interessenter fx Undervisningsministeriet og diverse samarbejdspartnere herunder de videregående uddannelser. Kvalitetssystemet har to aspekter, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Set i forhold til skolens værdigrundlag, mål og strategi betyder det at procedurer og evalueringer udgør et vigtigt led i sikringen og udviklingen af skolens kerneydelse elevernes kompetenceudvikling og undervisningen. Samtidig er det målet at kvalitetssystemet får/har betydning for demokratiet på skolen i form af kvalificerede dialoger og forskellige typer af deltagelse - fra viden og forståelse, over loyalitet og involvering, til deltagelse og engagement. 6

7 3. Hvordan sikres kvaliteten? I dette kapitel forklares kvalitetscirklen og det beskrives hvordan skolens ledelse er organiseret til at varetage det faglige og pædagogiske ansvar for uddannelsen og for kvalitetsarbejdet. Desuden præsenteres Kvalitetsbekendtgørelsens opfattelse af selvevaluering og sammenhængen mellem skolens værdigrundlag og den valgte evalueringsstrategi. Kvalitetscirklen Undersøgelse og vurdering af kvalitet og resultater danner basis for at overveje om der er grund til ændringer set i forhold til tidligere praksis. Det kan være i form af justeringer eller mere grundlæggende i form af ændringer i de opstillede mål og strategier. 2 Det er imidlertid vigtigt at anskue kvalitetsudviklingen som en proces, der i princippet ikke stopper som en cyklus eller spiral. Kvalitetscirklen kan illustrere princippet: Figur: Kvalitetscirklen (fra B. Hansen et al.: Kvalitetsudvikling i det almene gymnasium, 2006, Marie Kruse Gymnasium, Rysensteen Gymnasium og Greve Gymnasium). Ledelsens organisering i forhold til kvalitetsarbejdet Ledelsen på Christianshavns Gymnasium består af rektor, vicerektor, administrativ inspektor, elevinspektor, eksamensinspektor og teknisk ejendomsleder. Rektor har det øverste ansvar for 2 Skolens planlægningshefte der udkommer ca hvert år er en konsekvens af denne proces. 7

8 skolens ledelse herunder også for kvalitetsarbejdet og den pædagogiske ledelse af skolen. I praksis fungerer ledelsen som en teamledelse, hvor rektors ansvar i en række tilfælde varetages af ledelsesteamet i fællesskab eller er delegeret ud til en eller flere personer. Vicerektor har i mange henseender det overordnede pædagogiske ansvar. Vicerektor leder årgangsmøderne for teamkoordinatorerne og holder kontakt til NV- og AP-tovholderne samt sidder som ledelsesrepræsentant i Pædagogisk Udvalg, AT-udvalget og Studieretningsudvalget. Elevinspektor har ansvaret for at følge eleverne i forbindelse med sygdom, fravær og elevernes valg af studieretning og valgfag. Elevinspektor leder skolens lærerforsamlinger i samarbejde med rektor/vicerektor og er ledelsens kontakt til studievejledergruppen. Rektor og vicerektor samarbejder med skolens evaluator omkring udvikling af kvalitetsarbejdet. En nærmere beskrivelse af organisationsdiagram og arbejdsbeskrivelse for de enkelte personer i skolens ledelse findes på skolens hjemmeside. Selvevaluering, evalueringsmetoder og skolesyn Skolens kvalitetssystem skal omfatte systematiske, løbende og regelmæssige selvevalueringer mindst hvert 3. år. Selvevaluering kan gennemføres på mange måder, men uanset metoder er der nogle krav til selvevalueringen (jf. Kvalitetsbekendtgørelsen): En proces der består i at indsamle information og implementere procedurer, der muliggør kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold i sammenhæng med institutionens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelse. Denne definition af selvevaluering er hensigtsmæssig ikke blot fordi den indebærer kontinuitet, systematik og dokumentation, men først og fremmest fordi den lægger vægt på de ovennævnte principper om helhedsorientering, dialog og opfølgning. Selvevalueringsmetoden passer godt til vores skolesyn og værdigrundlag faglighed og demokrati og den anvendes derfor på kvalitetsarbejdet som helhed. Konkret viser det sig i de mål, midler og procedurer der anvendes i hhv. kvalitetsplanen og evalueringsstrategien. For at sikre kvalitetssystemet og kvalitetsudviklingen gennemføres der for alle typer af kvalitetssikring, resultatvurdering og evaluering, herunder selvevaluering af nøgleområder, en målbeskrivelse, der forholder sig eksplicit til skolens værdier og gymnasieuddannelses mål, således at der kan evalueres i forhold til eksplicitte mål. For at sikre og udvikle kvalitetsarbejdet anvender skolen forskellige typer af evaluering og selvevaluering. Der anvendes evalueringer med fokus på processen og på effekten/resultaterne, dvs. formativ og summativ evaluering kvantitative og kvalitative metoder fx spørgeskemaundersøgelser, interviews og dialog mellem lærer og elev og skriftlig og mundtlig evaluering. Variationen og kombinationen af metoder sikrer en alsidig og præcis erfaringsopsamling og dokumentation som grundlag for de forhold, der skal evalueres og udvikles. Hertil kommer, at evalueringerne gennemføres i en turnus, som gør arbejdet overskueligt og lettere at gennemføre. Jf. kvalitetscirklen. 8

9 Opfølgning Et afgørende aspekt ved en hvilken som helst evaluering, herunder selvevaluering, er opfølgningen, dvs. de aktiviteter der igangsættes på baggrund af evalueringens resultater og anbefalinger. Opfølgningen består i at informere og inddrage elever, lærere og evt. andre i den fortsatte proces. For lærernes vedkommende sker det primært via PR. For elevernes vedkommende sker det via deltagelse i skolens forskellige udvalg, herunder FU og semestervise møder mellem skolens ledelse og elevrådet. Afhængig af evalueringernes karakter anvendes skolens informationsplatforme, Lectio og/eller hjemmesiden. 4. Kvalitetsplan Kvalitetsplanen er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering, resultatvurdering og kvalitetsudvikling for hele institutionen foregår. Disse aktiviteter kan gennemføres på skoleniveau (hele skolen), på årgangsniveau (en del af skolen) eller på fagniveau. Kapitlet præsenterer mål og procedurer for evaluering af nøgleområder, brugen af informationer om skolens elevers resultater, ajourføringen af lærernes pædagogiske og faglige kvalifikationer o.a. Nøgleområder Som anført skal man på den enkelte skole selv udvælge de nøgleområder, som man ønsker at have et særligt fokus på af hensyn til skolens kvalitetsudvikling. Nøgleområder kan være forskellige med hensyn til varighed, kompleksitet, ressourceforbrug og evaluering. Proceduren for selvevaluering er udformet med den hensigt både at leve op til Kvalitetsbekendtgørelsens betoning af ledelsens ansvar for kvalitetsudvikling, STXbekendtgørelsens 1 og til skolens centrale værdier. Det viser sig i deltagerkredsens involvering i udvælgelsen, gennemførelsen og opfølgningen af evalueringen af de udvalgte nøgleområder. Hensigten hermed er tillige, at der over nogle år udvikles en evalueringsprofessionalisme på skolen. Proceduren Udvælgelse af nøgleområder og nedsættelse af en evalueringsgruppe Tilrettelæggelse af selvevaluering og indsamling af dokumentation Analyse Konklusioner Opfølgning Informationer om elevers og studenters resultater Få et klart og kontinuerligt billede af elevernes eksamensresultater og af hvilke former for videregående uddannelse de efterfølgende vælger. Gennemføre statistiske undersøgelser af eksamensresultater og fordeling på videregående uddannelser samt om muligt at undersøge, hvordan de klarer sig på disse mht. frafald, gennemførsel mv. Kan suppleres med fokusgruppeinterview. Opfølgning ved skolens ledelse og drøftelse i relevante fora. Eksterne evalueringer 9

10 At bruge påførte (fx fra EVA/Danmarks Evalueringsinstitut) og andre eksterne evalueringer, herunder censorindberetninger, aktivt og fremadrettet med henblik på at udvikle undervisningen, fagene, skolen og/eller uddannelsen som sådan afhængig af evalueringernes sigte. afhænger af den konkrete eksterne evaluering. Skolens kontakt med de videregående uddannelser Deltage aktivt i broprojekter og andre former for samarbejde initieret af de videregående uddannelser og vedligeholde og udbygge skolens kontakter med de videregående uddannelser fx institutter på Københavns Universitet og Arkitektskolen med henblik på bl.a. at få belyst gymnasiets undervisnings- og arbejdsformer set i relation til de videregående uddannelsers behov og erfaringer og deres oplevelse af studenternes indgangskompetencer. afhænger af de konkrete projekter. Pædagogisk og faglig ajourføring af lærernes kvalifikationer for skolens personalepolitik og udvikling af lærerkvalifikationer I overensstemmelse med Christianshavns Gymnasiums værdier, mål, strategi og personalepolitik skal alle ansatte have mulighed for at efter- og videreuddanne sig fagligt, pædagogisk og administrativt. MUS gennemføres hvert år og har bl.a. til formål at sikre en løbende udvikling af medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer under hensyntagen til den enkelte lærers forudsætninger og behov på den ene side og skolens udviklingsplaner på den anden side. Jf. dokumenterne personalepolitik og MUS på skolens intranet/lectio. Midler På baggrund af personalepolitikken, MUS og medarbejdernes interesser og behov sikres der en faglig og pædagogisk ajourføring og udvikling fx gennem deltagelse i pædagogiske arrangementer (møder, kurser m.v.) internt/eksternt eller kollegasupervision. Der produceres i Samarbejdsudvalgets regi hvert 3. år en oversigt over behovet for at gennemføre efteruddannelsesaktiviteter og de faktisk gennemførte efteruddannelsesaktiviteter. Ledelsen udmelder en årlig ressourceramme til dette formål, som forelægges og drøftes i Samarbejdsudvalget og evt. i PR. Ansvar og opfølgning Skolens ledelse er ansvarlig for at udarbejde en 3-årig plan for lærernes efter- og videreuddannelse at afholde MUS at sikre at de aftalte efteruddannelsesaktiviteter gennemføres at samle data om efteruddannelsesaktiviteter samt at udforme en årlig opfølgningsplan, der kan føre til nødvendige eller ønskelige ændringer i 3-årsplanen. 5. Evalueringsstrategi og evalueringsplan Dette kapitel præsenterer de former for evaluering der finder sted hvert skoleår en eller flere gange afhængig af evalueringens fokus og genstandområde. Udover at leve op til de kriterier der er omtalt i afsnittet Evalueringsstrategi bruges evalueringerne i forbindelse med udarbejdelsen af årsplanen for det kommende skoleår, herunder Planlægningsheftet. 10

11 Evaluering af grundforløbet At få et præcist og nuanceret billede af 1) den enkelte elevs udvikling fra skoleelev til gymnasieelev fagligt og personligt 2) indhold og arbejdsformer i AP, NV og AT, 3) undervisningens faglige og metodiske progression, 4) klasserumskultur, arbejdsdisciplin o.a. 5) elevens valg af studieretning kan relateres til undervisningen i grundforløbet, Evaluering, dokumentation og opfølgning Evalueringen gennemføres af 1g-klasserne i samarbejde med teamkoordinatorerne i januar måned. Det er en selvevaluering med kvalitativ dokumentation. Klassernes dokumentation sammenskrives til en samlet evaluering, der lægges på hjemmesiden. Evalueringen bruges i det følgende skoleårs planlægning og indgår i planlægningsmøder for lærerteam og teamkoordinatorer. Evaluering af studieretningen og gymnasieforløbet At få et konkret og nuanceret billede af klassers og enkelt elevers opfattelse af deres studieretning og gymnasietiden på CG generelt. Fokuspunkter: Fagene, progression, AT, SRO, SRP, studieturen, sammenhængen i forløbet, klassens liv. Klassernes dokumentation sammenskrives til en samlet evaluering, der lægges på hjemmesiden. Den bruges i det følgende skoleårs planlægning og indgår desuden i Studieretningsudvalgets arbejde vedr. udvikling af studieretninger og andre fagtilbud.. Standpunktsbedømmelser Standpunktskarakterer udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor karakteren gives. Interne prøvekarakterer udtrykker graden af opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i forhold til den stillede opgave. 3 Eleverne får 1) standpunktskarakterer som led i den løbende evaluering to gange årligt (efterår og forår), 2) standpunktskarakterer ved skoleårets afslutning i fag, der ikke afsluttes, 3) afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) ved afslutningen af de enkelte fag. I forbindelse med standspunktskaraktergivningen og ved årets afslutning holdes lærerforsamlingsmøder om den enkelte klasse og den enkelte elev. Hver enkelt lærer indskriver sine karakterer i lectio. De offentliggøres efterfølgende for eleverne. Løbende evaluering af den enkelte elev, af undervisningen og af større projekter 3 STX-bek 2010 kapitel 12/intern evaluering, skolens evalueringsstrategi, 134 og følgende paragraffer. 11

12 For at få et praksisnært billede af evalueringen på skolen har klasserne i efteråret 2010 i en teamtime diskuteret følgende spørgsmål: hvorfor evaluere, erfaringer med evaluering og måder at evaluere på. Efterfølgende har teamkoordinatorerne sendt et referat af klassesamtalen til evaluator. I flg. STX-bek. af august 2010 skal evalueringsstrategien- og planen indeholde følgende: 1) eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i, og hvordan de fremadrettet kan forbedre sig, 2) den enkelte lærer er orienteret om klassens eller holdets elevers faglige standpunkt, og hvordan eleverne udvikler sig i lærerens og klassens andre fag og forløb, 3) undervisningen regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og planlægge kommende forløb, og 4) skolens leder holder sig orienteret om resultatet af gennemførte evalueringer. Nedenstående konkretiseringer til punkt 1 og 3 tager afsæt fra disse referater, mens pkt. 2 og 4 ikke er blevet berørt i de nævnte klassesamtaler. Der er stor enighed om, hvorfor både den enkelte elev og undervisningen skal evalueres og selvom elevernes ordvalg er anderledes end bekendtgørelsens svarer det indholdsmæssigt til hinanden. Punkt 1 I forbindelse med karaktergivningen gennemføres en formativ evaluering af den enkelte elevs faglige standpunkt og af elevens udviklingsmuligheder i faget. De formative evaluerende karakter-og udviklingssamtaler foregår 2-3 gange årligt og er placeret før karaktergivningen. Det kan foregå lige op til karaktergivningen eller fx en måned før, sådan at eleven kan påbegynde en faglig udvikling frem mod karaktergivningen. Den enkelte samtale foregår mellem den enkelte elev og den enkelte faglærer. Samtalen indeholder to hovedpunkter: begrundelser for standpunktskarakteren, herunder den udviklingsproces eleven er i, og overvejelser over elevens fremtidige udviklingsmuligheder i faget. Inden karaktersamtalerne forklarer læreren klassen/holdet hvilke kriterier der er anvendt ved karaktergivningen. Kriterierne skal baseres på de faglige mål for faget der er indgået i den periode karaktergivningen omhandler. Hvis karakteren er 00 eller -3 skal læreren begrunde karakteren skriftligt i kommentarfeltet i Lectio i forbindelse med karakterindskrivningen. Punkt 2 Vedr. den enkelte lærers forpligtelse til at være orienteret om klassens eller holdets elevers faglige standpunkt, og hvordan eleverne udvikler sig i lærerens og klassens andre fag og forløb sker dette som følger: Lærerne deltager i lærerforsamlingerne og orienterer sig om klassens/holdets elevers faglige standpunkt som forberedelse hertil. 12

13 Teamkoordinatorerne indsamler før lærerforsamlingerne informationer fra deres lærerteam om enkelte elever og om klassen som helhed fra de lærere der har hele klassen. På lærerforsamlingen giver teamkoordinatorer et helhedsbillede af klassen, baseret på de indhentede informationer i kombination med elevernes fravær og karakterer. Punkt 3 I forhold til at evaluere undervisningen regelmæssigt med henblik på at vurdere valgte metoder og planlægge kommende forløb foregår dette som følger: Det enkelte undervisningsforløb afsluttes med en evaluering. Den kan være mere eller mindre omfattende afhængig af forløbets længde, hvor i fagets samlede undervisning den finder sted, hvordan der tidligere er blevet evalueret i faget o.l. En forudsætning for at evaluere undervisningsforløbet er at der ved forløbets start er opstillet nogle kortfattede faglige mål; dette gøres i Lectios notefunktion i forbindelse med oprettelsen af det enkelte forløb i studieplanen. For at skærpe elevernes opmærksomhed om det konkrete undervisningsforløb vil det være en god ide at præsentere mål og arbejdsformer for dem, når forløbet starter. Evalueringen afsluttes med nogle sigtepunkter der er anvendbare i forhold til kommende forløb. Udover en summativ evaluering af det enkelte undervisningsforløb foregår der en formativ evaluering af undervisningen. Den er af uformel karakter, og initiativet til den kan komme både fra elever og læreren. Den kan fx foregå i forbindelse med tilbagelevering af skriftlige arbejder, vurdering af mundtlige oplæg, gruppearbejdets tilrettelæggelse og gennemførelse. Evaluering kan være mundtlig eller skriftlig eller en kombination ofte vil det være hensigtsmæssigt med et antal skriftlige evalueringsspørgsmål, som læreren sammenfatter og efterbehandler mundtligt med klassen. Spørgeskemaer med lukkede spørgsmål kan ikke anbefales, derimod kan det anbefales at evalueringspunkterne er kendt på forhånd, sådan at både elever og lærer kan forberede sig herpå. Alle større projekter, som eleverne deltager i udarbejdelsen af, skal evalueres særskilt, og resultatet forelægges skolens leder. Konkret drejer det sig om dansk-historieopgaven og SRO, men andre større projekter kan på given foranledning evalueres særskilt. Evalueringen af Dansk/historieopgaven og SRO gennemføres i et samarbejde mellem klassen og de deltagende lærere; de kan foregå skriftligt eller mundtligt, være formative eller summative alt afhængig af målet med evalueringen. Uanset evalueringsmåden udformes en skriftlig afrapportering af typisk ½- 1 sides længde. Dokumentets titel er projektets titel (fx da/hi opgave, SRO) plus dato for evalueringen. Afrapporteringen sendes til TA og BT. Adressen er I forbindelse med MUS medbringes en kort skriftlig evaluering; den indeholder et referat af det evaluerede undervisningsforløbs sigtepunkter og resultater fra den gennemførte evaluering. Punkt 4 Skolens leder holder sig orienteret om resultatet af gennemførte undervisningsevalueringer via de evalueringer der medbringes til og tages op på MUS. 13

14 Alle større projekter, som eleverne deltager i udarbejdelsen af, skal evalueres særskilt, og resultatet forelægges skolens leder. Hvordan det konkret foregår er beskrevet ovenfor. Nøgleområder Progression i elevernes skriftlige kompetenceudvikling Evaluering heraf sker på grundlag af den progressionsplan som PU har udarbejdet og som efterfølgende er forelagt PR. Projektet startede i efteråret 2010 og kører til og med skoleåret Pædagogisk udvalg gennemfører en formativ selvevaluering af projektet i foråret Den øvrige evaluering af og afrapportering af projektet er pt. (september 2011) ikke besluttet. Evalueringer i skoleåret Evaluering af AT4 (det første tværfakultære AT-forløb) gennemføres i uge 39 og 40 af skolens evaluator i samarbejde med AT-udvalget. Evaluering af grundforløbet gennemføres i januar af de enkelte studieretningsklasser i samarbejde med klassernes teamkoordinatorer. Evaluering af SRO gennemføres i uge 12 af 2g-klasserne i samarbejde med de involverede faglærere. Evaluering af gymnasieforløbet gennemføres i april af 3g-årgangens studieretningsklasser i samarbejde med klassernes teamkoordinatorer Evaluering af dansk-historieopgaven gennemføres i juni med de enkelte studieretningsklasser og deres dansk-historielærere. Andre undersøgelser i skoleåret Iflg. Kvalitetsbekendtgørelsen (jf. s. 9 i nærværende plan) skal skolen søge at danne sig et billede af studenternes videre færdig i uddannelsessystemet. I efteråret 2011 vil der derfor blive gennemført en kvantitativ undersøgelse af studenterårgang 2010 med henblik på at få et billede af de former for videregående uddannelse studenterne efterfølgende vælger; evt. set i relation til deres eksamensresultater. Den kvantitative undersøgelse vil evt. blive suppleret med en kvalitativ undersøgelse i form af fokusgruppeinterview. Opfølgning ved skolens ledelse og drøftelse i relevante fora. Afdækning af fænomenet vejledning Ifm med AT, dansk-historieopgaven, SRO, SRP og projektarbejde i fagene udgør vejledning en væsentlig del af elevernes uddannelsestid og af lærernes arbejde. Afdækningens fokus vil være erfaringer med og holdninger til vejledning. 14

Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem

Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem Plan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering og de dertilhørende procedurer og evalueringer Christianshavns Gymnasium 2007 Side 1 af 22 Præsentation af kvalitetsplanen

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling

Evaluering og kvalitetsudvikling Evaluering og kvalitetsudvikling I henhold til gymnasie og HF bekendtgørelsen skal alle gymnasier have et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Vi benytter følgende evalueringssystem. Indhold

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2012-13 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Kvalitet. Aabenraa Statsskole

Kvalitet. Aabenraa Statsskole Kvalitet på Aabenraa Statsskole 5.8.2013 1 Kvalitet på Aabenraa Statsskole På Aabenraa Statsskole udvikler og tilpasser medarbejdere og ledelse løbende STX og HFuddannelserne til gavn for elever og kursister.

Læs mere

Evaluering på Vestfyns Gymnasium

Evaluering på Vestfyns Gymnasium Evaluering på Vestfyns Gymnasium Udkast til kvalitetssikringssystem og evalueringsplan (revideret version) Præsentation af systemet Sammenhæng mellem Kvalitetssikringssystemet og evalueringsplanen Den

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser

Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser Januar 2006 Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Evalueringsstrategi Indhold 1. Evalueringer generelt... 1 2. Procesevaluering... 1 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 4 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM Indhold 1. Evalueringer generelt... 2 2. Procesevaluering... 2 3. Elevtrivselsundersøgelsen... 6 4. Evaluering af enkeltstående begivenheder/arrangementer...

Læs mere

System for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole

System for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole Indhold 1. Overordnet beskrivelse... 2 Kvalitetssystemet... 2 Gymnasiets organisering... 2 Sammenhæng mellem skolens værdigrundlag og den valgte strategi for selvevaluering... 2 Strategi for selvevaluering

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

Kvalitetssikring. Indledning

Kvalitetssikring. Indledning 9-9-2015 Kvalitetssikring Indledning Kvalitetssystemet skal sikre og løfte kvaliteten af undervisning og dannelse på på Grenaa Gymnasium. Systemet indeholder de metoder og procedurer, som Grenaa Gymnasium

Læs mere

Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling

Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling December 2016 / opr. maj 2015 Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling Evalueringsplanen for Borupgaard Gymnasium beskriver de evalueringer, der udføres på

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder fra kvalitetssystemet, der løbende belyses, samt nøgleområder, der

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Kvalitets- og evalueringsplan for Herlev Gymnasium og HF 2007-2010

Kvalitets- og evalueringsplan for Herlev Gymnasium og HF 2007-2010 Kvalitets- og evalueringsplan for Herlev Gymnasium og HF 2007-2010 Organisation (obligatoriske områder) Værdier, skole- og ledelsesorganisering Skolens værdigrundlag (og sammenhængen med selvevalueringen)

Læs mere

Odder Gymnasiums system til kvalitetsudvikling

Odder Gymnasiums system til kvalitetsudvikling 1 Odder Gymnasiums system til kvalitetsudvikling April 2006 2 Indholdsfortegnelse I Præsentation af systemet Skolens udgangspunkt for kvalitetsudvikling side 1 1.a Kvalitetssystemet skema 1 side 2 Bemærkninger

Læs mere

TG S KVALITETSSYSTEM Evaluering af nøgleområder og procedurer

TG S KVALITETSSYSTEM Evaluering af nøgleområder og procedurer Tårnby Gymnasium & HF Sidst redigeret: 29-10-12 TG S KVALITETSSYSTEM Evaluering af nøgleområder og procedurer TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder bekendtgørelsens krav 1 om kvalitetsudvikling

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet. Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet. Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på handelsgymnasiet (hhx) Roskilde Handelsskole 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Kapitel. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Kvalitetsarbejdet i relation til RHS

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet

Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet Kvalitetsarbejdet på Handelsgymnasiet HHX Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Kapitel. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Kvalitetsarbejdet i relation til RHS som helhed... 4

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Alssundgymnasiets system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Alssundgymnasiets system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Indholdsfortegnelse Kvalitetssystemet og evalueringsplanen... 2 AGS Værdigrundlag/vision... 2 Ledelsens organisering og samarbejde med lærere, elever og administrativt personale... 3 Evalueringsplanen/regelmæssige

Læs mere

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,

Læs mere

Kvalitetsplan. Elevtrivselsundersøgelser. Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium

Kvalitetsplan. Elevtrivselsundersøgelser. Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Kvalitetsplan Elevtrivselsundersøgelser Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium September 2010 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Handelsskole & Handelsgymnasiums

Læs mere

Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet.

Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet. Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet. 1. niveau: Elevernes udbytte mål hvilken Elevernes faglige standpunkt (summativt) Centralt stillede mål for Lærerne Ved opgaver, tests, prøver, karaktergivning,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC Grundlag Det formelle, lovmæssige grundlag for skolens kvalitetssikringssystem findes her: 1) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de

Læs mere

Kvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt

Kvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt Kvalitetsudvikling Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt Henriette Knudsen Fredericia Gym 1 Historien om de 5 s samarbejde

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Indstilling I henhold til Undervisningsministeriets brev af 10. juni 2010 (bilag 3.3.1) bemyndiges bestyrelsen til at indgå en resultatlønskontrakt

Læs mere

Kvalitetsplan. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008

Kvalitetsplan. Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008 Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF (NGG) Juni 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. NGG - profil... 4 2.1 Organisering af skolen...7 3. Fokusområder... 8 3.1. Gennemgående aktiviteter

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2011 2012 Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Nøgleområde 3/11 12: Bygninger

Læs mere

Kvalitetssystemet for Rysensteen Gymnasium - en rapport udfærdiget af kvalitetsgruppen og rektor

Kvalitetssystemet for Rysensteen Gymnasium - en rapport udfærdiget af kvalitetsgruppen og rektor Kvalitetssystemet for Rysensteen Gymnasium - en rapport udfærdiget af kvalitetsgruppen og rektor 1 1. LOVGRUNDLAGET 3 2. SAMMENHÆNG MELLEM SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG OG DEN VALGTE STRATEGI FOR SELVEVALUERING

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Fredericia Gymnasium

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Fredericia Gymnasium Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Fredericia Gymnasium Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Fredericia Gymnasium 2007 Den naturvidenskabelige faggruppe

Læs mere

Esbjerg Gymnasium og HF-kursus: System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. kvalitetssystem[1].doc 1. 1, stk. 4

Esbjerg Gymnasium og HF-kursus: System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. kvalitetssystem[1].doc 1. 1, stk. 4 kvalitetssystem[1].doc 1 Esbjerg Gymnasium og HF-kursus: System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Kvalitetsbekendtgørelsen 1, En institution, der udbyder en eller flere gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Selvevaluering KVU/MVU leder Revideret version juni 2009 Overblik over udsagn leder og lærer Udsagnene til ledere og til lærere omhandler i vidt omfang

Læs mere

System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Frem til 2020

System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Frem til 2020 System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Frem til 2020 1 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Sammenhæng mellem værdigrundlaget og den valgte strategi for selvevaluering... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget

Kvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Vedtaget Marts 2010 Kvalitetsarbejde Baggrund I bekendtgørelse nr. 1518 af 31.12.2007 kap.2 er beskrevet de regler, som skoler der udbyder erhvervsuddannelse

Læs mere

Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Opfølgningsplan for selvevaluering af Masterplaner for undervisningen på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Oktober 2015 Social og sundhedsskolen Esbjerg har i perioden maj-september 2015 gennemført en

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2013 2014

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2013 2014 2. oktober 2013 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2013 2014 Formål med og gyldighedsperiode for aftalen Der indgås en resultatlønsaftale mellem bestyrelsen for Ordrup

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013.

Pædagogisk ledelse. - et diffust begreb en konkret opgave. UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013. Pædagogisk ledelse - et diffust begreb en konkret opgave UddannelsesBenchmark og ESB-netværket Den 28. august 2013 Oplæg ved EVA Slagplan Præsentation og slagplan Om EVA s kommende evaluering af pædagogisk

Læs mere

Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret

Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret Rektor Tønder den 11. august 2016 Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret 2016 2017 Formål med resultatlønskontrakten (ifølge Undervisningsministeriet) De primære formål med resultatlønskontrakten for

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kapital 1. Principper for kvalitetsarbejdet 1.1 Sammenhæng mellem

Læs mere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er

Læs mere

Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle. Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole

Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle. Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Vi handler Vi er ordentlige Vi er professionelle Kvalitetsarbejdet på EUX/EUD Business, Skive Handelsskole Forår 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet...

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Helhedsskolen Målet er fortsat at manifestere IJG som en helhedsskole og en økonomisk

Læs mere

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Thisted Gymnasium og HF-Kursus Thisted Gymnasium og HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted, tlf. 97 92 34 88, e-mail: ugtly@vibamt.dk, skolenr. 787023, ean-nr. 5798003038605 Elev Undervisning Ny elev Studiecenter Tidligere elever Praktisk

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole

Vejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering INDHOLD Baggrund for selvevaluering Side 3 Værdigrundlag for Flemming Efterskole

Læs mere

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet Kvalitetskriterium 5.1 de studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Opstiller en skriftlig

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Brønderslev Gymnasium og HF-Kursus 2007 Den naturvidenskabelige

Læs mere

TG S KVALITETSSYSTEM

TG S KVALITETSSYSTEM Tårnby Gymnasium & HF September 2014 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder bekendtgørelsens krav 1 om kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsen og undervisningen.

Læs mere

Christianshavns Gymnasium

Christianshavns Gymnasium Christianshavns Gymnasium Evaluering af årgang 2013 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 3.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med deres tre gymnasieår til brug for det

Læs mere

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Rammer for lokal evalueringspraksis:

Rammer for lokal evalueringspraksis: Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3). Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept Skive Tekniske Skole arbejder systematisk med evaluering og kvalitetsudvikling, og det er målet, at det kan bidrage konstruktiv til de fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Skolens kvalitetsarbejde

Læs mere

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Kolding Gymnasium, HF-kursus, IB World School

Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf. Kolding Gymnasium, HF-kursus, IB World School Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Kolding Gymnasium, HF-kursus, IB World School Den naturvidenskabelige faggruppe og kvalitetsarbejde på hf Kolding Gymnasium, HF-kursus, IB World

Læs mere

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014. a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse. Lærerteams MUS.

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014. a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse. Lærerteams MUS. Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde, vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur og arbejdsfordeling

Læs mere

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Organiseringsplan for Borupgaard Gymnasium fra 30. marts 2011

Organiseringsplan for Borupgaard Gymnasium fra 30. marts 2011 Organiseringsplan for Borupgaard Gymnasium fra 30. marts 2011 Formålet med organiseringsplanen Gymnasiet organiseres på nedenstående vis med henblik på effektivt at løse den opgave, der formuleres i lov

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere