Bilag 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer:
|
|
- Randi Kristiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 26. juni Nr Fortegnelse over erhvervssygdomme Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer: Bilag 1 Eksempler på typiske risikoområder evt. med angivelse af et inden for området ofte anvendt kemisk stof: 1. Arsen og visse af dets forbindelser: Hudkræft, nervebetændelse (perifer polyneuropati), skrumpelever (cirrhosis hepatis), lungekræft. 2. Beryllium og visse af dets forbindelser: Berylliumlunge. 3. Kulilte, fosgen, blåsyre, cyansalte, cyanforbindelser og cyanater: Kulilte: Organisk hjerneskade efter svære forgiftningstilfælde med bevidstløshed. Acrylonitril: Leverbetændelse (hepatitis toxica). Isocyanater: Lungesygdom med nedsat lungefunktion af obstruktiv type. 4. Kadmium og visse af dets forbindelser: Nyreskade forenelig med kadmiumforgiftning. 5. Krom og visse af dets forbindelser: Allergisk eksem, astma bronchiale, betændelser i slimhinder i øjne og øvre luftveje, perforation af næseskillevæg, lungekræft efter mangeårig betydelig påvirkning. 6. Kviksølv og visse forbindelser heraf: Organisk hjerneskade forenelig med kronisk kviksølvforgiftning, nyreskade (nephrotisk syndrom). 7. Mangan og visse forbindelser heraf: Rystelammelse (paralysis agitans) efter svær manganeksposition. 8. Salpetersyre, kvælstofilter, ammoniak og dets forbindelser: Varig lungeskade efter svær akut udsættelse. Kemisk og metallurgisk industri. Medicinalindustri. Fremstilling af syrer og træimprægneringsmidler. Porcelæns- og keramikindustri, elektronisk og nuklear (atom-) industri. Rum, hvor der forekommer ufuldstændig forbrænding. Iltning af klorholdige affedtningsmidler inden for metalindustrien. Galvanisering, stålhærdning samt guld- og sølvarbejde. Galvaniserings- og farveindustri. Metal- og farveindustri. Cementstøbning og anvendelse af kromgarvede produkter. Elektrokemisk og elektromekanisk industri. Laboratoriearbejde. Fremstilling af måleinstrumenter. Fremstilling af tørelementer samt lakker og farver. Fremstilling af kunstgødning, sprængstoffer, farver og lakker. Metalætsning, gelbbrænding. Ved salpetersyreanvendelse og ved forbræn-
2 26. juni Nr ding af kvælstofholdige produkter (kunstgødning), køleanlæg. 9. Nikkel og kobolt samt visse forbindelser heraf: Nikkel: Allergisk eksem og lungekræft efter mangeårig betydelig påvirkning. Kobolt: Astma bronchiale, hård metallunge. 10. Fosfor og visse forbindelser heraf: Polyneuropati, lungeødem med varig lungeskade til følge. 11. Bly: Tidlig åndssvækkelse (toksisk hjerneskade), nervebetændelse (perifer polyneuropati), nyreskade (kronisk interstitiel nephritis). 12. Svovldioxid, svovlsyre, svovlbrinte: Svovlbrinte: Hjerneskade efter svær akut udsættelse. Svovldioxid og svovlsyre: Lungeskade efter svær akut udsættelse. 13. Tallium og dets forbindelser: Talliumforgiftning (hårtab, nervebetændelse og synsforstyrrelser). 14. Vanadium og dets forbindelser: Lungebetændelse. 15. Klor, brom og jod samt deres uorganiske forbindelser, fluor og dets forbindelser: Fluorose, varig lungeskade efter svær akut udsættelse. 16. Kulbrinter og deres derivater: Organiske opløsningsmidler: Tidlig åndssvækkelse (toksisk hjerneskade), nyreskade (glomerulonephritis). a) Klorede opløsningsmidler: Leverbetændelse (hepatitis toxica). b) Benzen: Blodmangel (aplastisk anæmi), blodkræft (myeloid leukæmi). c) Hexan, metylbutylketon: Nervebetændelse (perifer polyneuropati). Specialstål, mønter, smykker. Fremstilling af bekæmpelsesmidler. Akkumulator-, farve- og plastindustri. Skrotning. Fremstilling af svovlsyre. Papir-, akkumulator-, sæbe- og kunstsilkeindustri. Fremstilling af fyrværkeri og rottegift. Fremstilling af specialstål, farver og lakker. Disse stoffer (halogenerne) og deres forbindelser forekommer alle i vid udstrækning inden for mange industrigrene, f.eks. som blegemidler. Kemiske produkter med indhold af organiske opløsningsmidler (farver, lakker, rensemidler, råstoffer fra den kemiske industri og plastindustrien m.m.).
3 26. juni Nr Organiske kvælstof (nitrogen) forbindelser: 2-naphtylamin: Blærekræft. Benzidin: Blærekræft. Dimetylformamid: Leverbetændelse (hepatitis toxica). Kemiske produkter med indhold af aminer, nitroaminer m.m. Eksempelvis inden for levnedsmiddel-, farvestof- og sprængstofindustrien. Gruppe B Hudsygdomme forårsaget af stoffer og påvirkninger, der ikke er nævnt Bemærkninger: andetsteds: 1. Hudkræft og præcancerøse hudsygdomme, der skyldes påvirkning af sod, tjære, tjæreholdig asfalt, beg, antracen, mineralske olier, råparaffin og disse stoffers forbindelser, produkter og affald. 2. Hudsygdomme (allergisk eksem) forårsaget på arbejdspladsen af stoffer, der ikke er nævnt andetsteds, når overfølsomheden over for stoffet er sikkert påvist. Eksempelvis: Overfølsomhed over for konserveringsmidler, gummitilsætningsstoffer, latex, fødevarer m.m. 3. Andre hudsygdomme (f.eks. toksiske eksemer), forårsaget af stoffer eller påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds, når der er sikker sammenhæng mellem sygdommens fremkomst og beståen og et eller flere irritationsstoffers eller fysiske faktorers tilstedeværelse i arbejdsmiljøet. Gruppe C Sygdomme fremkaldt ved indånding af stoffer, Risikoområder: der ikke er nævnt andetsteds: 1. Silikose. Sandblæsning, jernstøbning, stenhugning o.l. 2. Sygdomme fremkaldt af asbest: a) Lungeasbestose. b) Udbredt bindevævsdannelse i lungehinden med påvirket lungefunktion. c) Kræft i lunge- og bughinde (malignt mesotheliom). d) Kræft i lunger (bronchogent carcinom) og strube (larynx-cancer). e) Pleurale plaques uden lungeasbestose 3. Lungefibrose forårsaget af andre silicium-forbindelser. Arbejde med isoleringsmaterialer af asbest, asbestcement (eternit), bremsebelægninger o.l. Arbejde med kaolin, talkum o.l.
4 26. juni Nr Bronchopulmonale sygdomme forårsaget af støv eller dampe fra aluminium eller dets forbindelser samt af støv fra hårde metaller. 5. Astma (allergisk og ikke-allergisk) og rhinitis/ conjunktivitis allergica, forårsaget på arbejdspladsen, ved indånding af støv eller dampe fra: a) planter eller planteprodukter, b) dyr eller dyriske produkter, c) enzymer, farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks eller medikamenter og forstadier til disse, d) isocyanater og visse anhydrider i epoxyresiner. 6. Lungesygdom forårsaget af visse organiske materialer (svampesporer, dyrisk protein o.l.): Allergisk alveolitis, luftfugtersyge, byssinosis. Lungesygdomme forårsaget af støv og/eller dampe fra de nævnte stoffer. Det er en forudsætning for anerkendelse, at det sandsynliggøres, at den arbejdsmæssige påvirkning er årsag til sygdommen. Udløsning af symptomer hos en astmatiker efter udsættelse for uspecifikke luftvejsirritanter er ikke omfattet af punktet, medmindre sygdommen varigt forværres. Sygdommens art:»farmer s lung«,»mushroom worker s lung«o.l. og»bird breeder s lung«. 7. Kronisk bronkitis/kol forårsaget af mange års massiv udsættelse for dampe/gasser/støv (organisk/uorganisk) og/eller røg, herunder støv fra isoleringsmaterialer, støv fra korn- og foderstoffer, støv fra træforarbejdning og røg fra svejsning og flammehøvling. Hos rygere kan kronisk bronkitis normalt kun anerkendes, hvis tobaksforbruget har været beskedent. Infektiøse og parasitære sygdomme: Gruppe D Sygdommens art: 1. Infektiøse og parasitære sygdomme overført til mennesker fra dyr eller dyrisk materiale. Samme sygdomme forårsaget af arbejde i renovationsanlæg, ledningsnet hertil o. l. 2. Infektionssygdomme hos personer, der som led i deres arbejde har haft kontakt med blod, væv, vævsvæsker eller andet biologisk materiale fra patienter/personer med samme type infektion. Eksempelvis: stivkrampe, ornitose, Q-feber, kalvekastningsfeber, miltbrand, Weil's syge, tuberkuløs smitte fra dyr. Eksempelvis: hepatitis, stafylokokker, tuberkulose, AIDS. 3. Tropesygdomme som f.eks. malaria, amøbiasis, trypanosomiasis, denguefeber, pappatacifeber, maltafeber, tilbagefaldsfeber, gul feber, pest, leishmaniose, framboesi, lepra, plettyfus og andre febersygdomme fremkaldt af richettsia. Gruppe E
5 26. juni Nr Sygdomme forårsaget af fysiske påvirkninger: 1. Ioniserende stråling (for eksempel røntgen- og gammastråling). Bemærkninger/sygdommens art: Leukæmi, kræft i skjoldbruskkirtel, brystkræft 2. Grå stær forårsaget af stråleenergi. 3. Døvhed eller generende tunghørighed forårsaget af støj. 4. Sygdomme forårsaget af arbejde i komprimeret luft. 5. Knogle- og ledsygdomme samt sygdomme i kar og nerver forårsaget af vedvarende vibrationer. 6. Følgende sygdomme, når der ikke har været tale om varieret arbejde med kvalitativt forskellige arbejdsfunktioner: a) Seneskedehindebetændelse (tendovaginitis) og betændelse i sener og i vævet umiddelbart omkring senerne (tendinitis og peritendinitis) på underarme og hænder, forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde, når sygdommen opstår inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse. b) Tennisalbue (epicondylitis lateralis) Enten i) Forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde, når sygdommen opstår inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse, Eller ii) Forårsaget af hurtigt gentagne og betydeligt kraftbetonede arbejdsbevægelser. c) Rotator cuff syndrom/ impingementsyndrom eller symptomer fra eller forandringer i den lange biceps-sene (tendinitis caput longum muskulus bicipitis brachii) Enten i) opstået efter længere tids statisk belastning med armene hævet over skulderhøjde Eller ii) opstået efter flere års kraftbetonet og skulder-belastende arbejde. 7. Kroniske nakke-skuldersmerter, når følgende betingelser er opfyldt: Eksempelvis:»hvide fingre«, neuropati og karpaltunnelsyndrom. Punktet omfatter ikke digitus saltans (springfinger). Eksempelvis: filetskærere og slagteriarbejdere, der udfører udskæringsarbejde. Eksempelvis: rotator cuff syndrom/ impingementsyndrom, skuldertendinit og biceps-tendinit. Normalt lægges der vægt på 6-8 års kraftbetonet og skulderbelastende arbejde. Eksempelvis: rheumatoid arthrit, visse former for gigtiske forandringer i halshvirvelsøjlen.
6 26. juni Nr a) Der skal have været tale om repetitivt, monotont præcisionsarbejde med statisk belastning af skulderåget og fiksering af nakken. Som eksempel kan nævnes industrielt syarbejde. b) Der skal have været tale om en arbejdsperiode på 108 måneder inden for 12 år eller af en samlet varighed på 18 år med 9 måneders arbejde om året. Som udgangspunkt lægges der vægt på 30 timers ugentligt arbejde. c) Sygdommen må ikke være forværret efter et eventuelt arbejdsophør eller kvalitativt jobskifte. d) Der må ikke være væsentlige konkurrerende årsager, dvs. sygdomme, der på anden måde kan forklare symptomerne. 8. Sygdomme i ledkapslernes slimsække forårsaget af vedvarende tryk. 9. a) Menisksygdomme opstået ved arbejde i hugsiddende stilling under trange arbejdsforhold. b) Slidgigt i knæled (arthrosis genus) efter knæliggende og/eller hugsiddende arbejde i mange år. Eksempelvis: betændelse i slimsæk foran knæskal efter knæliggende arbejde. Belastningsperioden skal som udgangspunkt være mindst år 10. Nervelammelser som følge af udefra kommende tryk. 11. Kroniske lænderygsygdomme med smerter, når følgende betingelser er opfyldt: Enten a) At der har været tale om rygbelastende løftearbejde gennem 8-10 år med løft af genstande. Der skal som udgangspunkt have været tale om en samlet daglig løftemængde på 8-10 tons eller derover, hvor den enkelte genstand har været tung. Træk opad sidestilles med løft. Eksempelvis lumbago/ischias, lumbal(e) discusprolaps(er) eller degenerative forandringer med daglige eller hyppige smerter. Som udgangspunkt skal den enkelte byrde have vejet: 50 kg for mænd eller 35 kg for kvinder. Kravet til vægten af den enkelte byrde nedsættes, hvis der har været tale om 1) løft over skulderhøjde, 2) mere end ét løft i minuttet, 3) løft under vrid, 4) løft i foroverbøjet stilling, 5) løft i mere end en halv arms afstand fra kroppen. Det enkelte løft skal dog udgøre mindst 8 kg for mænd og 5 kg for kvinder.
7 26. juni Nr Eller b) at der har været tale om regelmæssigt løftearbejde gennem mindst 8 år, hvor ekstremt tunge enkeltløft udført under akavede omstændigheder har været en almindelig del af arbejdet, når der samtidig har været tale om en samlet daglig løftemængde på ikke under 3-3½ tons. Eller c) at der har været tale om mindst 10 års rygbelastende arbejde med pleje af voksne eller større handicappede børn. Kravene til den tidsmæssige udstrækning (8-10 år) vil afhænge af den samlede daglige løftemængde. Tidskravet kan nedsættes, hvis der har været tale om en belastning på væsentlig over 10 tons dagligt, dog aldrig til mindre end 3-4 år. Kravene til den samlede daglige løftemængde (8-10 tons) kan nedsættes, hvis der har været tale om en usædvanligt lang belastningsperiode, særlige belastningsforhold eller en kombination af belastninger. Som eksempler på særlige belastningsforhold eller kombination af belastningsforhold kan nævnes: Arbejde inden for fiskerierhvervet, løftearbejde under trange pladsforhold, kombination af løftearbejde og jernbinding i foroverbøjet stilling i forbindelse med løftearbejde. Den samlede daglige løftemængde kan dog ikke nedsættes til mindre end 4-6 tons alt efter arten af belastningsforholdene. Som udgangspunkt skal den enkelte genstand have vejet 100 kg eller derover. Kravet til vægten af den enkelte genstand kan nedsættes til: kg for mænd og kg for kvinder ved 1 af de under punkt 1)-5) nævnte faktorer, kg for mænd og kg for kvinder ved 2 af de under 1)-5) nævnte faktorer, 50 kg for mænd og 35 kg for kvinder ved 3 af de under punkt 1)-5) nævnte faktorer. Som udgangspunkt skal der have været tale om rygbelastende plejearbejde i forbindelse med f.eks. sengeliggende, plejekrævende kørestolsbrugere eller andre plejekrævende patient-/ beboergrupper og rygbelastende plejearbejde svarende til mindst 20 daglige personløft/håndteringer/forflytninger. Kravene til det daglige antal personløft/håndteringer/forflytninger kan nedsættes, hvis der har været tale om væsentlig mere end 10 år med rygbelastende arbejde, eller hvis omstændighederne ved plejearbejdet har været usædvanligt belastende.
8 26. juni Nr Eller d) at der har været tale om udsættelse for helkropsvibrationer gennem 8-10 år. 12. Karpaltunnelsyndrom opstået efter længerevarende, repetitivt, ikke varieret, kraftbetonet, håndleds-belastende arbejde. 13. Slidgigt i begge hofteled (arthrosis coxae primaria bilateralis) Kravene til det daglige antal personløft/håndteringer/forflytninger kan dog ikke nedsættes til under 10. Som udgangspunkt skal der have været tale om daglig udsættelse for helkropsvibrationer i form af kørsel på ujævnt underlag med kraftigt vibrerende køretøjer som f.eks. bæltekøretøjer, entreprenørmaskiner, kraner, traktorer og andre landbrugsmaskiner, trucks eller skovbrugsmaskiner. Kravet til den tidsmæssige udstrækning kan nedsættes, hvis der har været tale om særligt kraftig udsættelse eller manglende affjedring/ støddæmpning. Tidskravet kan dog ikke nedsættes til mindre end 3-4 år. F.eks. udskæringsarbejde, hvor specielt håndled og/eller underarm belastes med vridebevægelser under samtidig anvendelse af betydelig muskelstyrke. Hoftebelastende løftearbejde med mange tunge enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en lang årrække. Gruppe F Kræftsygdomme, som ikke er nævnt andetsteds: Kræftsygdomme forårsaget af et stof eller en påvirkning, der er optaget på IARC's liste over kræftfremkaldende stoffer og påvirkninger under kategori 1 og 2a, når der er en veldokumenteret sammenhæng mellem en erhvervsmæssig udsættelse og en øget risiko for den pågældende kræftsygdom hos mennesker, jf. bilag 2. Det betyder, at for kategori 1's vedkommende er de stoffer og påvirkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er tale om en erhvervsmæssig udsættelse. I kategori 2a er de stoffer og påvirkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er en erhvervsmæssig udsættelse, samt de stoffer og påvirkninger, hvor der heller ikke er en veldokumenteret sammenhæng mellem en erhvervsmæssig udsættelse og en øget risiko for den pågældende kræftsygdom hos mennesker.
9 26. juni Nr Sygdomme i tænder og tandkød: 1. Sukker- og melcaries lokaliseret især på fortændernes facialflader (forflader). Denne caries skal være udviklet efter mindst 5 års samlet arbejde i sukker- og melbranchen inden for en periode på højst 7 år. Derudover skal sygdommen være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen. Gruppe G Risikoområder: Mel- og brødfabrikker, kiks- og vaffelfabrikker, chokoladefabrikker, bagerier o. l. 2. Tandslid (abrasion) af tredje eller fjerde grad af adskillige tænder i det permanente tandsæt lokaliseret til tændernes tyggeflader og/eller fortændernes skærekant. Tandsliddet skal være udviklet efter mindst 5 års samlet produktionsarbejde i et arbejdsmiljø med påvist slibemiddel i luften inden for en periode på højst 7 år. Derudover skal sygdommen være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen. Klinke- og lervareindustrien, isolationsmaterialeindustrien, stenbrud og granitvareindustrien, beton- og cementstøberier, beskæftigelse ved metalslibning. Gruppe H Fosterskader: Sygdommens art: Nedennævnte fosterskader anerkendes med barnet som erstatningsberettiget efter lovens 10, stk. 1, nr. 1, under forudsætning af, at det dokumenteres, at moderen i sit arbejde under graviditeten har pådraget sig en infektion som nævnt under 1) eller har været udsat for en påvirkning som nævnt under 2), 3) og 4), når tillige de i bekendtgørelsens 1 nævnte generelle betingelser er opfyldt: 1. Infektioner: a) Cytomegalo-virus. Kongenit cytomegalvirusinfektion. b) Hepatitis B-virus. Neonatal hepatitis B virusinfektion medførende kronisk bærertilstand. c) Herpes simpleks-virus. Neonatal herpes. d) Human immundefekt-virus (HIV). Kongenit eller neonatal HIV-infektion. e) Listeria. Hjernebetændelse. f) Parvo-virus B-19. Kongenitinfektion. g) Kongenit rubellasyndrom (røde hunde-virus). Kongenit rubellasyndrom. h) Toxoplasmose (haresyge). Microcephali, hydrocephalus, nethindebetændelse, leverbetændelse. i) Varicella zoster-virus (skoldkopvirus). Kongenit varicellasyndrom eller neonatalvaricella. 2. Kemiske stoffer:
10 26. juni Nr a) Methylkviksølv. Microcephali, mental retardering. b) Bly. Hjernebetændelse, retarderet udvikling. c) PCB (polyklorerede bifenyler) Lav fødselsvægt, hudforandringer. 3. Andre skadelige påvirkninger: a) Stråling (radioaktivitet). Microcephali, maligne sygdomme. b) Ekstrem fysisk arbejdsbelastning. For tidlig fødsel og komplikationer hertil. 4. Fysiske traumer (ulykker og vold). For tidlig fødsel og komplikationer hertil. Gruppe I Psykisk sygdom: Påvirkning: 1. Posttraumatisk belastningsreaktion. Traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur.
26. juni 2012. 15 Nr. 689. Stikordsregister
26. juni 2012. 15 Nr. 689. Stikordsregister Bilag 3 Stikordsregistret indeholder sygdomme, påvirkninger og begreber, der er nævnt i bilag 1 og 2, jf. bekendtgørelsens 1. Selvom sygdommen og/eller påvirkningen
Læs mereBekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2005
BEK nr 18 af 13/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2014-0036127 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBilag 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005
Bilag 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer: Eksempler på typiske risikoområder
Læs mereBekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005
BEK nr 12 af 13/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2014-0036127 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBILAG 1. Fortegnelse over erhvervssygdomme. Gruppe A. Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer:
BILAG 1 Fortegnelse over erhvervssygdomme Gruppe A Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer: 1. Arsen og visse af dets forbindelser: Hudkræft, nervebetændelse
Læs mereKroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer)
8GYLNOLQJHQ Sn HUKYHUYVV\JGRPVRPUnGHW VRPI OJHDIDUEHMGVVNDGHUHIRUPHQ I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose
Uoplyst 73 51 75 54 45 298 Smitsomme mave tarmsygdommme 1 2... 3 Diarré 1 3. 1 2 7 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer. 4. 1 6 11 Lungetuberkulose 7 12 8 2 23 52 Svingfeber 3 2... 5 Weils sygdom 1....
Læs mereTABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden opgjort på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose
Erhvervssygdomme tilkendt i perioden 2002-2006 opgjort på år for første tilkendelse af og slutdiagnose Slutdiagnose Uoplyst 139 171 82 84 67 543 Musetyphus 1.... 1 Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning..
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose
Slutdiagnose Uoplyst 203 134 82 80 66 565 Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning. 4... 4 Smitsomme mave tarmsygdommme 3 2 4 1. 10 Diarré 1. 2 3 1 7 Lungetuberkulose 2 2 2 3. 9 Svinerosen Leptospirose
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose
Uoplyst 83 79 58 67 66 353 Smitsomme mave tarmsygdommme 4 1. 1 1 7 Diarré 2 3 1.. 6 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer.... 1 1 Lungetuberkulose 2 3. 7 4 16 Svingfeber.... 1 1 Weils sygdom.... 1 1 Rosen..
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose
I alt Slutdiagnose Uoplyst 149 203 134 82 77 Musetyphus 1.... Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning.. 4.. Smitsomme mave tarmsygdommme 1 3 2 4 1 Diarré 3 1. 2 3 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer 1....
Læs mereI foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden fordelt på år for anerkendelse og slutdiagnose
I alt Slutdiagnose Uoplyst 146 147 199 132 77 Musetyphus. 1... Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning... 3. Smitsomme mave tarmsygdommme 1 1 3 2 4 Diarré 1 3 1. 2 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer.
Læs mereTABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden fordelt på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose
Erhvervssygdomme tilkendt i perioden 2000-2004 fordelt på år for første tilkendelse af og slutdiagnose I alt Slutdiagnose Uoplyst 113 126 136 169 82 Musetyphus.. 1.. Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning
Læs mereTABEL 4 Erhvervssygdomme tilkendt erstatning i perioden 2001-2005 opgjort på år for første tilkendelse af erstatning og slutdiagnose
Erhvervssygdomme tilkendt i perioden 2001-2005 opgjort på år for første tilkendelse af og slutdiagnose I alt Slutdiagnose Uoplyst 126 139 171 83 83 Musetyphus Akut bakteriel levnedsmiddelforgiftning...
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden 2011-2015 opgjort på år for anerkendelse og slutdiagnose
Uoplyst 57 32 208 55 38 390 Musetyphus... 1. 1 Smitsomme mave tarmsygdommme... 2 1 3 Diarré. 1 2.. 3 Anden tuberkulose i åndedrætsorganer. 1 6 1 1 9 Lungetuberkulose 8 2 23 2 8 43 Weils sygdom.... 1 1
Læs mereVejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven
Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning Både astma og kronisk bronchitis er meget almindelige
Læs mereSundhedsproblemer ved støvudsættelse
Sundhedsproblemer ved støvudsættelse, Læge Harald Meyer, Overlæge Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling 1 Dagsorden Hvem er vi? Støv typer, grænseværdier og eksponeringer Hvilke sygdomme ser vi hyppigst?
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort p r for anerkendelse og slutdiagnose
TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden 2005-2010 opgjort p og slutdiagnose Uoplyst 57 67 66 74 49 313 Smitsomme mave tarmsygdommme. 1 1 1 2 5 Diarr 1.. 1 3 5 Anden tuberkulose i ndedrtsorganer..
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort p r for anerkendelse og slutdiagnose
TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden 2005-2009 opgjort p og slutdiagnose Uoplyst 79 58 67 66 74 344 Smitsomme mave tarmsygdommme 1. 1 1 1 4 Diarr 3 1.. 1 5 Anden tuberkulose i ndedrtsorganer...
Læs mereTABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden opgjort p r for anerkendelse og slutdiagnose
TABEL 3 Erhvervssygdomme anerkendt i perioden 2007-2011 opgjort p og slutdiagnose Uoplyst 67 66 74 50 75 332 Smitsomme mave tarmsygdommme 1 1 1 2. 5 Diarr.. 1 3. 4 Anden tuberkulose i ndedrtsorganer. 1.
Læs mereSygdom Eksponering Erhverv Bevægeapparat Hurtige gentagne bevægelser, nakken foroverbøjet gennem 8-10 år
Cervicobrachialt syndrom (kroniske smerter) Rotator cuff syndrom Lateral/medial epicondylit (hhv. tennis- /golf- albue) Sygdom Eksponering Erhverv Bevægeapparat Hurtige gentagne bevægelser, nakken foroverbøjet
Læs mereAnerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer
Anerkendelse som erhvervssygdom ved forudbestående sygdom disposition til sygdom konkurrerende risikofaktorer De sygdomme, der er nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan skyldes andre forhold end
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005
Arbejdsskadestyrelsen Juli 2012, 8. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse: 1. Generelle betingelser...7 1.1. Lovgrundlag...8 1.2. Medicinsk dokumentation...9
Læs mereAsbestrelaterede sygdomme
Asbestrelaterede sygdomme Charlotte Brauer, overlæge (AMED) 1 Asbestrelaterede sygdomme Kort om asbest Gennemgang af de asbestrelaterede sygdomme og anerkendelser i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
Læs mereHvor farlig er asbest?
Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008
Læs mereArbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis. Sundhedsjura november Vibeke Röhling
Arbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis Sundhedsjura - 22. november 2017 - Vibeke Röhling Om arbejdsskadesystemet i Danmark Anmeldelse af arbejdsskader Hvem skal anmelde? Hvordan skal
Læs mereHelbredsskader ved svejsning
Overlæge David Sherson Arbejds- og miljømedicinsk afd. Sygehus Lillebælt, Vejle david.sherson@slb.regionsyddanmark.dk 1 Nye teknologi har altid forårsaget nye arbejdsmiljø problemer! 2 Sundhedsrisici Bronkitis,
Læs mereARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME
ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2011-2016 Bilag B: Supplerende tabeller og figurer Dette bilag indeholder tabeller og figurer, der supplerer indholdet i Arbejdstilsynets årsopgørelse
Læs mereNår en arbejdsskadesag bliver anmeldt
Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme 12. udgave af vejledningen gælder fra 1. juli 2018.
Vejledning om erhvervssygdomme 12. udgave af vejledningen gælder fra 1. juli 2018. 2. Enkelte kræftsygdomme 2.1. Lungekræft (K. 4.1.) Krav til diagnosen For at sygdommen lungekræft kan anerkendes efter
Læs mereGraviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik
Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde
Læs mereARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME
ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2012-2017 Bilag B: Supplerende tabeller og figurer Dette bilag indeholder tabeller og figurer, der supplerer indholdet i Arbejdstilsynets årsopgørelse
Læs mereDyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005
Arbejdsskadestyrelsen Juli 2013, 9. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse: 1. Generelle betingelser...6 1.1. Lovgrundlag... 7 1.2. Medicinsk dokumentation...
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereDansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 2018
Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 2018 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Lars Brandt ledende overlæge ph.d Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Odense Universitetshospital Arbejdsmedicinske klinikker
Læs mereJordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord.
Arsen Arsen er et metallignende grundstof, som i små mængder findes naturligt i jorden. Jordforurening med arsen kan bl.a. skyldes træimprægnering, glasforarbejdning og medicinproduktion. Uorganisk arsen
Læs mereNyt fra Erhvervssygdomsudvalget 2017
Nyt fra Erhvervssygdomsudvalget 2017 Indhold 1. Ny viden om svejsere og kræftsygdomme... 1 2. Brandfolk og udvikling af sygdomme... 2 3. Kontakteksem... 2 4. Den nyeste forskning om partikelforurening
Læs mereDagens program. Korsør 11 sep. 2012 1
Dagens program Hvad er en arbejdsskade Hvem er omfattet/ og hvornår Anmeldelse Ydelser En sags vej gennem systemet Genoptagelse/ anke Hvad skal I være opmærksomme på Korsør 11 sep. 2012 1 Hvor mange arbejdsskader
Læs mereVejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven
Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning I Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme er de sygdomme
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereReparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereArbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg
Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Oplæg af: Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i sundhedsfremme og forebyggelse Definitionerne afslører perspektivet.
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005
Arbejdsskadestyrelsen April 2007, 5. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse DEL 1 (VEJLEDNING)...5 Generelle betingelser...5 1. Indledning...5 1.1. Lovgrundlag...
Læs mereArbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008
Arbejde og skuldersygdomme Klinisk diagnose Afklemningslidelse i skulderen Ca. 2%-5% har langvarige skuldersmerter og tegn til afklemningslidelse i skulderen Lokaliseret til skulderrunding Smerter ved
Læs mereArbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter.
NOTAT 26. januar 2012 Notat om ændring af erhvervssygdomsfortegnelsens punkt C.5 om skuldersygdomme J.nr. FC/mcr Indledning Arbejdsskadestyrelsen har for nylig modtaget 2 udtalelser fra Retslægerådet og
Læs mereSundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem
Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk A/B Steenstrups Allé 13 m.fl.,
Læs mereInuussutissarsiornermi nappaatigilikkat allattorsimaffiat
Inuussutissarsiornermi nappaatigilikkat allattorsimaffiat Inuussutissarsiuummit nappaataalersut 1. januar 2005-imi nalunaarutigineqartut allattorsimaffiat pillugu nalunaarut Sulinermi ajoqusernerit kingunerisassaannut
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse Arbejdsskade - om varigt mén - KOL - fradrag - konkurrerende årsager
KEN nr 9977 af 12/10/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. oktober 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5015-04741 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereUniversiteter og forskning
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme Sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere
Arbejdsskadestyrelsen December 2004, 1. udgave Vejledning om erhvervssygdomme Sygdomme, der anmeldes 1. januar 2005 eller senere Indholdsfortegnelse Generel vejledning om erhvervssygdomssager...4 1. Indledning...4
Læs mereRetningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold
Retningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold 1. Baggrund og formål Gravide medarbejdere skal have sikre og gode arbejdsforhold på KU. Universitetet lægger vægt på at skabe et arbejdsmiljø med
Læs mereVejledning om arbejdsbetingede armlidelser
Vejledning om arbejdsbetingede armlidelser 26. februar 2003 1. Indledning I Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, som er optaget som bilag 1 i bekendtgørelsen om fortegnelse over erhvervssygdomme,
Læs mereArbejds- og Miljømedicin
Arbejds- og Miljømedicin Overlæge, klinisk lektor Jesper Bælum Arbejds- og miljømedicinsk Klinik Odense Universitetshospital 1-11-2018 De gamle dage 2 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik -og et berømt (berygtet)
Læs mereEKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.
Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.
Læs mereVirksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden
Læs mereUdviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2006
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 129 Offentligt s. 1/23 FC/LVP Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2006 Årsredegørelse fra Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget 1. Indledning
Læs mereTransport af passagerer - taxi
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereArbejdsmedicin Præsentation
Arbejdsmedicin Præsentation Gert Thomsen Arbejdet med arbejdsmedicin siden 91 Overlæge her i Esbjerg siden 2001 Særlige interesser: Allergi og Astma Skulder-, arm-, håndbesvær Dagens emner Andre arbejdsbetingede
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme 12. udgave anmeldt fra 1. januar 2005
Indholdsfortegnelse Vejledning om erhvervssygdomme 12. udgave anmeldt fra 1. januar 2005 Kapitel 1. Generelle betingelser og sygdomme uden for fortegnelsen... 6 1. Generelle betingelser... 7 2. Sygdomme
Læs mereAPV for HoptrupBrandstation
Navn:Fælles Hoptrup PSYKISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMÆNGDE OG TIDSPRES Har du konstant en stor arbejdsmængde, eller udsættes du for stort tidspres? Bringer arbejdet brandmændene i følelsesmæssigt belastende
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs merePujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden
Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa Pujortarneq ammip utoqqalisarneranut peqqutaasarpoq amerlanerusunillu eqingasuliisarluni pujortartanngitsunut naleqqiullugu. Tamanna pissuteqarpoq, ilaatigut pujortartarnerup
Læs mereTransport af gods - generelt
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af gods - generelt Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereDialogmateriale om forebyggelse muskel- og skeletbesvær. Løft og bæring af tunge byrder
Løft og bæring af tunge byrder Film om tunge løft og bæring Vi har her samlet fem instruktionsfilm, der sætter fokus på løft og bæring af tunge byrder. Filmene giver gode råd om løfteteknik og brug af
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereIntermediate Report: Danish Labour Force Survey 2007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems
Copenhagen, February 007 Statistics Denmark, Labour Force Survey MIF Intermediate Report: Danish Labour Force Survey 007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems Regarding grant
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mere6 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME
ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2012-2017 Antallet af anmeldte erhvervssygdomme er faldet med 6 pct. mellem 2016 og 2017, fra ca. 20.000 i 2016 til lidt færre end 19.000 i 2017.
Læs mereTABEL 1 Erhvervssygdomme oprettet i perioden opgjort på anmeldediagnose
2004 2005 2006 2007 2008 Hudsygdomme 1.249 1.337 1.488 2.144 1.907 8.125 Høresygdomme 1.719 1.704 1.785 1.679 1.888 8.775 Vibrationssygdomme 178 177 139 115 118 727 Øjensygdomme 17 15 28 21 26 107 Tandsygdomme
Læs mereVÆGTGRÆNSER. Løft. Optimale forhold VÆGTGRÆNSER
VÆGTGRÆNSER Løft Generelt kan man sige, at belastningen på kroppen ved løft stiger jo tungere byrden er, og jo større rækkeafstanden mellem rygsøjlen og grebspunkt på varen er. Tunge løft med lange rækkeafstande,
Læs mereTunge løft og bæring Vi har her samlet seks instruktionsfilm, der sætter fokus på løft og bæring af tunge byrder.
Forsvar, politi, fængsler og vagt Instruktionsfilm om MSB Forebyggelse af muskel- og skeletbesvær Instruktionsfilm om MSB Instruktionsfilm og dialogmateriale om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær
Læs mereSkema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende
Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte
Læs mereRESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M.
Checkliste til RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte,
Læs mereReligiøse institutioner og begravelsesvæsen
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereSkovarbejder! Pas på din krop! Stig Holm Fysioterapeut T: Mail:
Skovarbejder! Pas på din krop! Stig Holm Fysioterapeut T: 26 300 544 Mail: sh@amcentret.dk Dagen i dag Ryggens opbygning Kroppens reaktioner på slid eller løft Hvornår er det sundhedsskadeligt at løfte?
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Elektronik Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder
Læs mereTransport af gods - post - kurer
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af gods - post - kurer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereArbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet
Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.
Læs mereArbejdsrelateret KOL. Lars Skadhauge Arbejdsmedicinsk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Arbejdsrelateret KOL Lars Skadhauge Arbejdsmedicinsk Afdeling Sydvestjysk Sygehus Esbjerg It s all about Vapours Gases Dusts Fumes Case 64 årig førtidspensionist henvist mhp. vurdering af arbejdsmæssig
Læs mereERGONOMISK ARBEJDSMILJØ
ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande
Læs mereHvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads?
Hvor gammel er du? år Er du kvinde...1 mand...2 Hvad er navnet på din nuværende arbejdsplads? Hvornår blev du ansat på din nuværende arbejdsplads? Måned år Hvad er din stillingsbetegnelse? Hvor mange timer
Læs mereTransport af passagerer - taxi
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereQ1 Er temperaturen i arbejdsrummet højere end 25 grader eller lavere end 18 grader ved normal udetemperatur?
Q1 Er temperaturen i arbejdsrummet højere end 25 grader eller lavere end 18 grader ved normal udetemperatur? Besvaret: 16 Sprunget over: 0 6,25% 1 93,75% 15 I alt 16 1 / 81 Q2 Er der gener på grund af
Læs mereKlassisk Arbejdsmiljø
Klassisk Arbejdsmiljø Forum nr. 1 28. NOVEMBER 2017 Hvor er vi henne i industrien Set fra min stol: 30 år i BST og variationer af det der nu er Niras. Eksponeringer, støj røg og møj: Opløsningsmidler:
Læs mereArbejdsmiljø i landbruget
Arbejdsmiljø i landbruget 2010 vfl.dk Det Europæiske Et Fællesskab løft til dine og Ministeriet led for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Et_løft_til_dine_led.indd
Læs mereRENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering
Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereAPV Hoptrup Frivillige brandværn
Navn:Fælles APV, 24 mand + Shorty PSYKISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMÆNGDE OG TIDSPRES Ja Nej Eventuel uddybende svar Har du konstant en stor arbejdsmængde, eller som udsættes du for stort tidspres? x Bringer
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereDet tager ca. 10 minutter at svare på spørgsmålene - du kan til hver en tid genoptage din
Velkommen til Norddjurs Kommunes standard APV Skema Det tager ca. 10 minutter at svare på spørgsmålene - du kan til hver en tid genoptage din besvarelse ved at klikke på linket i den mail, du har modtaget.
Læs mereARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET
ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk
Læs mereTABEL 1 Erhvervssygdomme oprettet i perioden opgjort på anmeldediagnose
I alt Anmeldediagnose Hudsygdomme 1.303 1.233 1.245 1.309 1.425 6.515 Høresygdomme 1.798 1.571 1.717 1.695 1.770 8.551 Vibrationssygdomme 173 204 178 178 139 872 Øjensygdomme 21 20 17 14 26 98 Tandsygdomme
Læs mere2014 Forsvar. APV-spørgeskema
Side 1 APV-spørgeskema 2014 Forsvar Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 11:04 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.
Læs mereAPV undersøgelse 2014
APV undersøgelse Roskilde Handelsskole Datarapportering Roskilde Handelsskole APV undersøgelse APV undersøgelse på Roskilde Handelsskole Der har deltaget i alt 9 medarbejdere ud af mulige. Det giver en
Læs mereVejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del Bilag 8 Offentligt Arbejdsskadestyrelsen Februar 2015, 10. udgave Vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 1.1. Generelle betingelser
Læs mere