Pædagogisk læreplan for børnehaven i Samdriften Søvind

Transkript

1 Pædagogisk læreplan for børnehaven i Samdriften Søvind

2 Indholdsfortegnelse Vision for børns læring 3 Overordnede mål 3 Hvad siger loven 5 Indsatsområder i Horsens Kommune 6 Pædagogisk tilgang 8 Overordnede læringsmål 12 Lokalt for daginstitutioner 14 Udvidet SMTTE- skabelon 31 Evalueringsskema 33 Appendix 38 2

3 Fælles for Horsens kommune Vision for børns læring Vi vil have et dagtilbud hvor børns lyst og motivation til at lære og til at indgå i sociale fællesskaber udfoldes optimalt af professionelle medarbejdere, der kontinuerligt anvender ny og reflekteret viden om læring, samt om differentierede og dynamiske læringsmetoder og læringsmiljøer. Overordnede mål børnehaven i Samdriften Søvind: 1. At børn i dagtilbud er i kontinuerlig udvikling i forhold til deres alder og kompetencer med henblik på at udvikle deres almene dannelse, relationelle kompetencer, viden og kunnen. 2. At der er sammenhæng mellem den pædagogiske praksis og læring. At arbejdet med læring i dagtilbuddet sker på baggrund af en dynamisk læreplan, som er videns- og evidensbaseret og kommer til udtryk i en reflekteret pædagogisk praksis i eksperimenterende, dynamiske læringsmiljøer. 3. At det pædagogiske arbejde udføres af veluddannede medarbejdere, der besidder og kontinuerligt udvikler på deres relationelle, pædagogiske og didaktiske kompetencer, samt evnen til at lede læringsprocesser. 4. At dagtilbuddet i samarbejde med de enkelte forældrebestyrelser har udviklet en strategi for, hvordan det enkelte dagtilbud arbejder med forældreinddragelse som en metode til at understøtte det enkelte barns læring og udvikling. 5. At dagtilbuddet har udviklet en evalueringskultur, der bygger på systematik og videndeling, med henblik på at udvikle den pædagogiske praksis. 3

4 Hvad siger loven Dagtilbudsloven stiller krav om, at alle dagtilbud, offentlige såvel som private, skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. En læreplan, der giver rum for leg, læring og udvikling og som tager højde for børnegruppens sammensætning. For dagplejen udarbejdes en pædagogisk læreplan, der gælder for alle dagplejehjem, og legestuegrupper. (Efterfølgende bruges det samlede begreb, dagtilbud.) Læreplanen skal beskrive dagtilbuddets mål for børns læring inden for følgende seks temaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplanen skal endvidere tage højde for Relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes i forhold til arbejdet med inklusion. Herunder hvordan der tages højde for børnegruppens forskellighed. Indsatsområder besluttet i Børne- og Skoleudvalget skal indarbejdes, ligesom de fire værdier, Helhed, Resultat, Respekt og Kvalitet skal være mærkbare. 4

5 Børnemiljø Det er et krav i dagtilbudsloven, at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der fremmer deres trivsel, sundhed, læring og udvikling. Børnemiljøarbejdet skal: Ses som en del af og integreres i det pædagogiske arbejde, hvor det er relevant. Vurderes i et børneperspektiv med hensyntagen til børnenes alder og modenhed. 5

6 Indsatsområder i Horsens Kommune Inklusion Inklusion er et fagligt perspektiv i bestræbelserne på at skabe et inkluderende lærings- og udviklingsmiljø, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere. Alle er født inde og fokusområdet i inklusion er fællesskabet. At der skabes rammer for differentierede fællesskaber i hverdagen, hvor det enkelte barn kan bidrage og deltage aktivt. Det sociale samspil er ikke kun befordrende, men en forudsætning for udvikling og læring. At arbejde inkluderende er et grundlæggende menneskesyn ikke bare en metode. Forskningen (Bent Madsen, Bente Jensen, Bjørg Kjær m.fl.) siger om fællesskabets betydning for børns udvikling og trivsel Fællesskaber har stor betydning for børns trivsel, udvikling og læring. Selvværd og læringslyst kommer af at deltage, bidrage og øve indflydelse i fællesskaber. Børn lærer, når de deltager i sociale sammenhænge, inddrages i fælles aktiviteter, bidrager i fællesskabet og opnår indflydelse på det, der er en del af deres livsbetingelser og udviklingsmuligheder. Derfor er det vigtigt, at have øje for barnets / børnegruppens motivation og engagement som afgørende faktorer for læringen. De voksne skal derfor være opmærksomme på barnets interesser og ressourcer samt det sociale samspil og læringsmiljøet i dagtilbuddet. Udelivspolitik Dagtilbud i Horsens Kommune skal gennem ophold i naturen i nærområderne 6

7 fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser og leg. Dagtilbuddene skal tilrettelægge pædagogiske aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring i naturen. I Horsens Kommune færdes alle børn i dagtilbud i natur- og udelivs faciliteter i dagtilbuddets nærområde hver dag. Alle børn skal have fortrolighed med og respekt for naturen. I Horsens Kommune udvikler børn deres sanser, relationer og koncentration gennem udeliv, samt får læring om livsforhold gennem udforskning af naturen i nærområderne. Sprogpolitik Horsens Kommunes vision med den sprogpolitiske handleplan er, at alle børn udvikler fleksible sproglige og skriftsproglige færdigheder. At børn i dagtilbud har optimal mulighed for at udvikle et nuanceret ord kendskab som forudsætning for læring. At pædagoger og lærere samarbejder omkring børnenes overgange mellem de forskellige dagtilbud og skoleformer. At alle pædagoger og lærere opnår grundlæggende viden om, hvordan sproglige og skriftsproglige kompetencer udvikles, og dermed tager medansvar for børnenes sproglige og skriftsproglige udvikling i samarbejde med forældrene. Dokumentation og evaluering Af loven fremgår det, at lederen er ansvarlig for at: Udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Den pædagogiske læreplan evalueres minimum hvert andet år. Der arbejdes løbende med at udvikle gode og brugbare evalueringsredskaber. Hver dagtilbud arbejder lokalt med meningsfyldte evalueringsværktøjer, der 7

8 understøtter fagligheden og læringssynet. Pædagogisk tilgang Inklusion Fra moderne læringsteori ved vi, at deltagelse i leg, samvær og aktiviteter er afgørende for udvikling og læring. Med fokus på barnets ressourcer og handlekompetencer, og ved vejledt deltagelse, vil vi sikre at der i den pædagogiske praksis skabes muligheder og fjernes barrierer for børns deltagelse i fællesskaber, herunder leg, samvær og aktiviteter. Alle pædagoger og medhjælpere og dagplejere har i løbet af taget uddannelse i social inklusion. De professionelle er rollemodeller for børnene. De professionelle har kompetencer, så de kan give børnene udfordringer afstemt til deres alderstrin og handlekompetencer. De organiserer sig, så hver enkelt bruger sin faglighed og sikrer trivsel og udviklings/læringsforløb for børnene. Ressource syn Den seneste dagtilbudsforskning, og den nyeste udviklingspsykologi viser et gennemgående resultat. Det er grundlæggende for børns udvikling af en positiv identitet med selvværd og selvtillid samt udvikling af empati og forståelse for andre, at de mødes med et ressource syn. Det betyder, at de professionelle voksne der er omkring barnet, møder barnet anerkendende og arbejder bevidst på, at møde barnet på dets hensigter. At de professionelle er opmærksomme på konteksten, og kommunikationen med og om de enkelte børn. At vi gennem historiefortællingen er med til at skabe virkeligheden. 8

9 Børns relationer Fra Bente Jensens forskning ved vi, at en pædagogisk praksis med fokus på barnets ressourcer og potentialer er det, der skal til for at gøre en forskel. Fra Pernille Hvid, Bent Madsen m.f. ved vi, at det vigtigste set fra et børneperspektiv handler om, at føle sig som en del af fællesskabet. Derfor er det vigtigt, at det pædagogiske personale skaber rammer for børnenes relationer i differentierede fællesskaber. Legen som læringsrum Vi har stor respekt for, at legen er barnets dominerende virksomhed. Den pædagogiske opgave i forhold til børns leg handler især om at værne om børns muligheder og betingelser for at lege, tilbyde inspiration og støtte når der er brug for det, og være bevidste om, at tilbyde et inspirerende og udfordrende fysisk, psykisk og æstetisk legemiljø. Samarbejdet med forældrene Nyere forskning (Sir Edward Melhuish) viser at forædlrene har signifikant betydning for børns læring. Vi vægter derfor samarbejdet med forældrene højt, og vi inddrager dem som aktive samarbejdspartnere i forhold til børnenes trivsel, udvikling og læring. Vi arbejder med forståelse for, og accept af, at alle børn er noget særligt, og at vi alle har et ansvar for fællesskabets børn. Der arbejdes lokalt med inddragelse af forældre i forhold til læring. Sammenhæng i barnets liv Alle skal opleve en faglig og kvalitativ kontinuitet og sammenhæng i de kommunale tilbud, fra sundhedsplejen til dagtilbud og skole. I et samarbejde sikrer vi gode overgange for børnene. 9

10 Det er beskrevet lokalt i hvert enkelt distrikt, hvordan man arbejder med gode overgange. Læringssyn Læring kan defineres som en proces, der resulterer i adfærds-, holdnings- eller værdiændring i et menneske. (Hermansen 1996). Dvs. børn har lært noget, når de kan noget, de ikke kunne tidligere, når de har fået ny viden, eller når de har fået flere handlemuligheder, og kan forstå deres verden på nye måder. I Horsens kommune har vi et dynamisk læringssyn der bærer præg af at læring kan foregå på mange måder. Fx gennem leg, gennem selv at erfare, gennem oplevelser, ved tilfældigheder, gennem samtale med andre, gennem deltagelse i det almindelige hverdagsliv og gennem at blive undervist. Forudsætningen for at der kan foregå læring er, at barnet trives. Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. Hvert dagtilbud skal beskrive deres læringsgrundlag indeholdende: En klar pædagogisk målsætning Beskrivelse af en pædagogisk praksis, der er målsat, reflekteret og veltilrettelagt En aktiv pædagogisk læreplan, som er dynamisk og meningsgivende En evalueringskultur, der bygger på systematik og på at skabe udvikling af den pædagogiske praksis. 3 forhold der har betydning for læring: (iflg. Steen Larsen, den ultimative formel 1998.) 10

11 Barnets skal være aktiv, fordi man lærer noget, når man arbejder selv. Fra passiv til aktiv læring(bente Jensen). Barnet lærer noget, når det er engageret og følelsesmæssig optaget af noget. Barnet befinder sig i en flow-tilstand (Hans Henrik Knoop) Det, der skal læres, skal være tilpasset til det, som barnet kan i forvejen. NUZO(vigotsky) I dagtilbuddet, vil der typisk være følgende læringsmiljø: Planlagte pædagogiske aktiviteter; fx samling, ture ud af huset, tema og emneperioder, fælleslege m.m. Hverdagsrutiner; fx spisning, garderobe, modtagelse af børn, sovebørn, badeværelsesrutiner m.m. Børnekulturen i det enkelte dagtilbud, fx børns egne lege, sprogbrug m.m. Det faglige Personalets rolle i en læreproces er: At tilrettelægge positive læreprocesser på et reflekteret, videns- og evidensbaseret grundlag. At være lyttende, afventende og positive i barn/voksenrelationen. At anvende et ressourcesyn med den hensigt at hjælpe børnene til at positionere sig i fællesskaberne. At eksperimentere. At gå i børnenes fodspor ved at fange det, der optager børnene og herigennem gøre dem foretagsomme og nysgerrige. Kan følge børnenes spor. At være bevidste om arbejdet med læringsrummet, at læring foregår igennem leg og i samspillet, at læring foregår, når de voksne læringsmæssigt går foran, går ved siden af, går bagved barnet. 11

12 At guider og bekræfter børnenes handlinger, er anerkendende og skubber på i nærmeste udviklingszone.(nuzo) Overordnede læringsmål Alsidige personlige udvikling. De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. Viden, fantasi og kreativitet, initiativ. Kompetence til at forstå og håndtere følelser. Robusthed til at modstå forandringer. Sociale kompetencer. De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At møde andre anerkendende og respektfuldt. At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber. At udvikler kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber. Sproglig udvikling. De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle sprog og skriftsprog gennem nærværende kommunikative voksne. At udvikle sprog gennem leg og samvær 12

13 At have lyst til og mod på at bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med omverdenen. Krop og bevægelse De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikler glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen. At videreudvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. At have fokus på fysiske sundhed, hygiejne og bevægelse. Natur og naturfænomener De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikler glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen. At være nysgerrige på og få læring om livsforhold i naturen. At opnå selvtillid og koncentrationsevne. At udvikler respekt for naturen. Kulturelle udtryksformer og værdier De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At børnene eksperimenterer med, øver sig i og afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer. At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familieformer. 13

14 Pædagogisk læreplan for børnehaven i Samdriften Søvind 2012 Lokalt for børnehaven i Samdriften Søvind 14

15 Indledning: Børnehaven er en del af en samdrevet ordning. Det betyder, at børnehaven hører under skolen sammen med SFO. I børnehaven har vi ca. 55 børn fordelt på 3 stuer. De 2 af stuerne er aldersintegreret og den sidste stue er for de børn som er på vej i skole, altså for alle førskolebørn. Måden hvorpå vores læreplan er bygget op, er ud fra hvorledes vi løbende kan arbejde med de 6 læreplanstemaer. Hele denne læreplan skal ses som et uddrag af hverdagens pædagogiske praksis. Den pædagogiske læreplan rummer ikke alt hvad vi laver. Arbejdsmetoden for denne læreplan er, at hver stue løbende udarbejder praksisbeskrivelser og SMTTE-modeller, således at der kan delevalueres hvert halve år. Evalueringsmetoden er nærmere beskrevet på side 31. Ledelsesteamet i børnehaven indhenter den nødvendige dokumentation med henblik på slut evaluering til skolebestyrelsen og i forhold til kvalitetsrapport. Den løbende evaluering har til formål at have fokus på det der virker og lykkedes, samt hvad der ikke virker, og hvad vi skal holde op med eller gøre anderledes. 15

16 Til generel information om dagens gang og læreplaner anvendes børneintra, hvor hver stue beskriver noget af dagen for på den måde at informere og inddrage forældregruppen. I 2009 startede vi et tæt samarbejde med skolen og især børnehaveklasselederen. Dette samarbejde har haft betydning for vores læreplan og styrket vores fokus på kommende førskolebørn. I 2009 udarbejdede vi en definition på hvad fællesskab betød i vores hus. Dette ud fra en opfattelse af, at vores børn med fordel kunne profilere af, at vi havde/har dette fokus i hele deres børnehavetid. Vi har efterfølgende været så heldige, at det politiske har haft fokus på inklusion og fællesskab, og at der samtidig er sket et kompetenceløft i form af efteruddannelse. Hvad mener vi fællesskab betyder for os i børnehaven: Barnet får opfyldt et basalt behov Barnet føler sig som en del af en gruppe Barnet får mulighed for relationer Barnet lærer at indgå i sociale spilleregler Barnet får forståelse for hinandens forskelligheder Barnet får respekt for hinanden Barnet udvikler ansvarsfølelse overfor fællesskabet Barnet udvikler venskaber Barnet lærer at drage omsorg 16

17 Barnet udvikler en almen dannelse for alle i fællesskabet Barnet udvikler empati Definition af fællesskab : At barnet indgår, som en del af en gruppe, i forpligtende relationer mellem barn/voksne. Derigennem lærer barnet at udvikle empati, respekt, ansvar og medansvar, og forståelse for forskelligheder. Barnet lærer at drage omsorg for sig selv og andre. Det at være en del af et fællesskab, er med til at skabe rammerne for at danne relationer og venskaber. 17

18 Hvad er Sociale kompetencer og hvordan vil vi arbejde med det? Definition For at opnå sociale kompetencer skal barnet øve sig i at indgå i samspil og have relationer til andre både børn og voksne. Barnet skal lære at lege, løse konflikter, mærke fællesskab og hvad barnet kan betyde for andre og sig selv i fællesskabet. Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At møde andre anerkendende og respektfuldt. At udvikle kompetencer til at indgå i og bidrage til forpligtende fællesskaber. At udvikler kompetencer til at etablere, indgå i og vedligeholde venskaber. Sammenhæng Vi har fokus på at barnet oplever sig som en del af et fællesskab, og derigennem udvikler sine socialekompetencer. 18

19 Tiltag Vi vil arbejde med børnenes sociale kompetencer ud fra en anerkendende vinkel med respekt for det enkelte barn. Vi vil inspirere børnene til gode omgangsformer i sociale relationer. Vi vil give barnet tid og rum til at udvikle sig i eget tempo. At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser. Vi vil etablere og støtte op om børnenes venskaber, og opfordre forældrene til at lave legeaftaler. Inspiration/idekatalog tiltag. Tegn: At børnene viser omsorg og hjælper hinanden. At børnene er hensynsfulde. At børnene har et socialt acceptabelt sprog, og viser respekt for hinanden. 19

20 At børnene hviler i sig selv. At børnene formår at sige til og fra på en hensigtsmæssig og empatisk måde. At børnene giver plads til hinanden, og påtager sig ansvar for fællesskabet. At glæden ved at børnene leger sammen, rækker ud over børnehave tiden. Hvad er Alsidig personlig udvikling og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Barnet er på vej til at udvikle sin identitet. Barnet øver sig i at finde ud af hvem det er, og hvilken virkning barnet kan have på andre. Barnet lærer om sig selv, om sine kompetencer og evner. Barnet lærer om hvilken betydning og sammenhæng barnets omgivelser har. Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid. Viden, fantasi og kreativitet, initiativ. Kompetence til at forstå og håndtere følelser. 20

21 Sammenhæng Børnehaven spiller en større rolle nu ift. opdragelsen end førhen, hvilket betyder at vi har fået større ansvar for barnets udvikling og trivsel. Det er derfor vigtigt, at vi bedst muligt i samarbejde med forældrene støtter op omkring barnets nærmeste udviklingszone. Skolen i vores område har givet udtryk for, at børnene mangler fællesskabsfølelse og ikke magter at tilsidesætte egne behov, men har brug for øjeblikkelig behovstilfredsstillelse. Tiltag Til samling og spisning vil vi gå ud i små grupper så stille børn får mulighed for at sige noget og højtråbende at tie stille. Vi vil bruge forskellige fælleslege til at lære børnene om at tage hensyn og vise empati. Vi vil på Ørnestuen have fokus på de sociale spilleregler og føre dialog om de krav/forventninger der venter børnene i skolen. Tegn Børnene taler pænt til hinanden og de voksne. Børnene siger fra, kan trøste, mægle og kommunikere Børnene tør at være sig selv Børnene bliver bedre rustet til skole. 21

22 Hvad er sproglig udvikling og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Sproget er en meget vigtig del af barnets udvikling, da barnet igennem sproget kan lære om sin omverden, og kan derigennem sætte ord på sin virkelighed. Barnet udvikler sproget i samvær med andre, og udvikler derigennem andre områder herunder legen. Barnet begriber med sine begreber. Mål At udvikle sprog og skriftsprog gennem nærværende kommunikative voksne At udvikle deres sprog og skriftsprog gennem leg At børnene har lyst til og mod på at bruge sproget og skriftsproget kreativt og eksperimenterende i dialogen og kontakten med deres omverden At børnene aktivt deltager i sprogstimulerende aktiviteter herunder legelæsning og legeskrivning 22

23 Sammenhæng I en verden hvor børn også lære sproget gennem blandt andet tv, playstationspil og pc-spil, som typisk er envejskommunikation, vil vi gerne bidrage med andre udviklingsmuligheder. Den gode omgangstone giver en positiv omgangsform, og den vil vi gerne have i fokus. Tiltag At lave en pjece med råd og forslag til sprogstimulerende aktiviteter. Pjecen udleveres til forældrene, når deres barn starter i børnehaven. Personalet kan også bruge pjecen som opslagsværk og til inspiration. At øge børnenes interesse for læsning ved at præsentere dem for forskellige genrer af litteratur. Bruge vores lokale bibliotek løbende til at holde os opdateret med nye bøger. Børnene skiftedes til at have bøger med hjemmefra, så der er en naturlig sammenhæng mellem hjemmet og institution. Lege og øvelser med fokus på rim og remser, ordkendskab, hukommelse. Bogstaver osv. De enkelte stuepædagoger er ansvarlige for de sprogstimulende aktiviteter. De kan foregå om formiddagen, til samling eller til frugt. 23

24 Tegn Børnene viser en øget interesse for læsning, bogstaver, sange, rim og remser. Børnene begynder at eksperimentere med sproget, fx ved at de afprøver nye ord og sammensætninger, finder på deres egne sange. Hvad er krop og bevægelse og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Gennem fysiske aktiviteter lære barnet om sin krop og sine sanser. De grov motoriske og finmotoriske færdigheder udvikles og barnet lærer om sig selv og sine evner. Via fysisk aktivitet og viden om sundhed vil der derigennem blive dannet et grundlag for en sund livsstil. Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen. At videre udvikle motoriske færdigheder i leg og tilrettelagte aktiviteter. 24

25 At have fokus på fysiske sundhed, hygiejne og bevægelse. Sammenhæng Der er i dagens samfund fokusering på sund kost og motion, som forudsætning for børns udvikling og trivsel. Denne fokusering i børnehavelivet er med til at give mulighed for sunde vaner for ernæring og motion. Samtidig er det vigtigt at børnene lærer at kunne indgå i teams/fællesskab hvor de lærer at tilsidesætte/udskyde egne behov, og at de får en forståelse for regler, ansvarsfølelse, forskellighed, respekt og empati. Tiltag Vi vil i de pædagogiske processer tage udgangspunkt i børnene alder og udvikling og tilrettelægge aktiviteterne derefter. Vi vil tilstræbe at inddrage børnene, så de er fysisk deltagende. Beskrivelse af planlagt pædagogisk praksis Vi vil lave maddage med sund kost Vi vil se på kroppen og de forskellige kropsdele Vi vil planlægge forskellige aktiviteter og leg. Tegn At børnene viser interesse for sundhed ved at i talesætte det. 25

26 At vi hører der bliver snakket om kroppen børnene imellem At børnene viser interesse for fysisk aktivitet, og at de selv sætter fysiske aktiviteter i gang. Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Barnet får mulighed for at stifte bekendtskab med naturen og hvordan den kan bruges i legen. Barnet kan blive nysgerrigt og lære om livsforhold i naturen herunder årstider. Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At udvikle glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen. At være nysgerrige på og få læring om livsforhold i naturen. At opnå selvtillid og koncentrationsevne. At udvikle respekt for naturen. 26

27 Sammenhæng Næsten alle aktiviteter kan forgå ude og i naturen. Der er højt til loftet i uderummet, hvorfor dette byder på andre muligheder hvor kroppen og sanser kan stimuleres. Tiltag At tage på tur i nærmiljøet. Dialog omkring det at passe på naturen Dialog om naturens forandringsprocesser Vi vil lave mad over bål. Vi vil præsentere forskellige lege for børnene i naturen, med udgangspunkt i projektet leg i bevægelse Dialog om de forskellige årstider Vi vil lave små forsøg med henblik på fysikkens love 27

28 Tegn At børnene lærer at passe på naturen, og rydde op efter sig når vi er ude i naturen At børnene selv tager initiativ til fælleslege på legepladsen. At børnene deltager aktivt i vores båldage. At børnene bliver nysgerrige, og selv stiller spørgsmål ift. naturen At børnene igennem øget viden om naturen, opnår selvtillid. 28

29 Hvad er kulturelle udtryksformer og hvordan vil vi arbejde med det? Definition Barnet lærer at man kan udtrykke sig på forskellige måder f.eks. via musik eller drama. Barnet tilegner sig viden om, at der findes anden verden og livsformer en den de selv befinder sig i herunder traditioner. Mål De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At børnene eksperimenterer med, øver sig i og afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer. At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familieformer. Sammenhæng I en verden med højteknologisk fart stilles der krav til kreativitet og fantasi og i dagtilbuddet har det betydning, hvor meget vi vægter skabende kulturelle aktiviteter og teknologi. 29

30 Tiltag Vi vil præsentere børnene for forskellige æstetiske udtryksformer, såsom musik, drama og kunst. Via litteratur læse om forskellige familieformer /strukturer. Ørnestuen tager på museum Vi præsenterer børnene for traditioner, og afholder aktiviteter i forbindelse med dette. Tegn At børnene ved eget initiativ, udtrykker sig igennem: Sanglege Rollelege Tegne og male Fortælle historie Udtrykker viden om kendskab til traditioner. 30

31 Beskrivelse af lokal arbejdsmetode Ledelsen sikre at medarbejderne har gode betingelser i forhold til at arbejde med læreplaner. Ledelsen samler dokumentation og ligger det på børneintra således forældrene har mulighed for at følge med. Det pædagogiske personale vil løbende hænge dokumentation op på tavler med mere i huset. Udvidet SMTTE- skabelon Overordnet tema: Hvilket overordnet tema peger læringsmålet på Lokal sammenhæng Hvorfor har vi valgt at arbejde med netop dette læringsmål set i forhold til vores børnegruppe Vores læringsmål er: Her beskrives de lokale læringsmål for perioden Tiltag: Hvordan er inklusion, ressourcesyn og anerkendelse indtænkt i tiltagene? Hvordan indtænker vi aktiv læring hos børnene? Hvilken teori vil vi arbejde ud fra i forhold til vores læringsmål? Hvilket Læringsmiljø skal understøtte målet? Hvordan vil vi organisere og strukturere os? 31

32 Hvordan skal rollefordeling være blandt personalet? Hvad er Børnenes rolle og hvordan indtænkes børnenes egne spor? Hvilke pædagogiske tiltag vil vi anvende? Hvilke fokusord vil vi have i perioden? Hvordan vil vi involvere forældrene? Tegn: Hvilke tegn forventer vi at se når der er sket læring hos børnene? Dokumentation kvalitiativ Hvilke kvalitative dokumentationsformer vil vi anvende? Fx praksisfortællinger, observationer, foto, video. Kvantiativ Hvilken kvantitativ dokumentationsform vil vi anvende? Fx optælling af om de har lært fokusordene. Dokumentationen bruges til evalueringen. Evaluering Hvornår skal der evalueres? Peger evalueringen på et nyt mål? 32

33 Evalueringsskema: Voksenperspektiv: Holdt vi de aftaler vi havde lavet med hinanden? Hvordan udfyldte vi vores roller og ansvar? Hvordan lykkedes de fællesskaber/grupperinger vi havde lavet med børnene? Hvordan lykkedes de tiltag vi har afprøvet? Hvad betyder det for vores fremtidige arbejde? Hvordan vil vi bruge det i andre sammenhænge? Hvad vil vi ændre på? Hvordan vil vi ændre det? 33

34 Hvordan vil vi fastholde en ændring? Hvordan stimulerede I via jeres tiltag fællesskabsrettede aktiviteter? Hvilken betydning har VIDA eksperimentet haft for jeres læring og udvikling og hvorfor? Andre ting vi har fået øje på? 34

35 Børneperspektiv: Hvordan blev børnene bragt i situationer der fremmede deres trivsel? Hvordan vil vi fastholde det? Hvordan fik børnene nye muligheder som de ikke havde før? Hvordan vil vi arbejde videre med at skabe de muligheder for børnene? Hvordan var børnene forberedt på aktiviteten? Kendte børnene deres roller og ansvar og hvordan kom det til udtryk? Hvordan blev børnenes adfærd ændret ved jeres tiltag? 35

36 Hvordan stimulerede jeres tiltag børnenes selvværd og sociale kompetencer? Har i inddraget børnene i evalueringen af jeres tiltag? Hvordan? fx gennem børneinterview: Hvad var det sjoveste? Bedste? Hvad har du lært? Hvad kunne du også have gjort? Har du fået nye venner? mm. Tegninger? Overordnet: 36

37 Hvilket forhold er kommet til at betyder mere i jeres professionelle liv? Hvad har I først og fremmest fået ud af evalueringen? 37

38 Appendix Litteraturhenvisninger, links, m.m. til relevant litteratur, forskningsresultater, politikker, m.m. 38