Forandringskompas Børn med særligt svære funktionsnedsættelser

Transkript

1 Forandringskompas Børn med særligt svære funktionsnedsættelser

2 Indhold Indledning... Opbygning... Vejledning... KKnet.... Motorisk udvikling...0. Kognitiv udvikling.... Kommunikativ udvikling.... Følelseshåndtering.... Struktur.... Relation/samvær mellem barn og forældre/netværk.... Trivsel i daginstitutionen/dagtilbud.... Sundhed.... Sociale kompetencer Livskvalitet... Side

3 Indledning Forandringskompasset i Socialforvaltningen Forandringskompasset er Socialforvaltningens redskab til at skabe viden om, hvilken effekt barnet/den unge får af at være i forvaltningens tilbud. Det skal bidrage til at skabe viden, som gør medarbejdere, ledere og forvaltningen i stand til systematisk at følge med i barnets/den unges trivsel og udvikling. Formålet med forandringskompasset er derfor dobbeltsigtet: Det er et praksisorienteret dialogværktøj til medarbejderne, som gennem fælles sprog og en fælles systematik får mulighed for at tale om og fokusere på barnets/den unges trivsel og udvikling over tid. Det er et redskab, som skal generere ledelsesinformation og dermed understøtte ledelsesdialogen i forhold til, hvordan Socialforvaltningen kan skabe bedre resultater for børnene/de unge. Forandringskompasset er en integreret del af 0-undersøgelsen, alle opfølgninger på foranstaltningen og handleplanen samt barnets pædagogiske udviklingsplaner. Det betyder, at: forandringskompasset skal bruges sammen med familien og barnet/den unge og sammen med de øvrige dokumenter forandringskompasset skal ligesom de øvrige relevante dokumenter i sagen fremsendes til familien og barnet/den unge i forbindelse med undersøgelsen, opfølgningen og det løbende udviklingsarbejde med barnet/den unge. Der er udviklet kompasser for alle forvaltningens målgrupper. De består alle af 0 dimensioner, som tager udgangspunkt i, hvad der er relevant for den konkrete målgruppes livssituation. Resultatet af arbejdet med kompasset synliggøres i et visuelt billede, som viser hvilke forandringer, der skabes for borgerne over tid. Forandringskompasset på handicapområdet På handicapområdet er de overordnede mål, at barnet/den unge oplever øget livskvalitet og selvhjulpenhed. Forandringskompasset skal hjælpe til at sætte fokus på, hvilke indsatser der giver barnet/den unge livskvalitet og muligheder for at blive mere selvhjulpen. Derudover har forandringskompasset tre mål: at være et redskab til at understøtte den faglige dialog og dokumentationen af virkningen af den pædagogiske indsats at skabe ledelsesinformation om effekten af indsatsen både på afdelingsniveau, tilbudsniveau og centerniveau, samt på handicapområdet som helhed at være et integreret redskab til styring og evaluering af den faglige indsats sammen med den pædagogiske plan og baggrundsbeskrivelsen Forandringskompasset er et redskab til en struktureret og systematisk dialog om, hvilken virkning barnet/den unge får af den givne støtte og af at være i tilbuddet. Dialogen skal skabe et fælles sprog omkring indsatsen for barnet/den unge og skal bidrage til at prioritere i ressourcerne og vurdere, om der eventuelt er noget, vi skal gøre anderledes. Samtidig bidrager kompasset til at formidle og dele viden om barnet/den unge både blandt medarbejderne omkring barnet/den unge og i samarbejdet med andre tilbud og handicapcentret. Der er udviklet kompas til voksne med handicap, kompas til borgere med multiple funktionsnedsættelser, kompas til børn med handicap, og kompas til børn med særligt svære funktionsnedsættelser. Dette er kompasset til børn med særligt svære funktionsnedsættelser. Side

4 Hvornår vælges kompasset for børn med særligt svære funktionsnedsættelser? Forandringskompasset for børn med særligt svære funktionsnedsættelser er udviklet for de børn, hvor det ikke er muligt at vise effekten af indsatsen på kompasset for børn med handicap. I forandringskompasset for børn med særligt svære funktionsnedsættelser er fem dimensioner tilpasset særligt til denne målgruppe, mens de øvrige fem dimensioner svarer til kompasset for børn med handicap. De fem særligt tilpassede dimensioner er: Kognitiv udvikling Kommunikativ udvikling Følelseshåndtering Struktur Sociale kompetencer Forandringskompasset for børn med særligt svære funktionsnedsættelser kan anvendes, hvis følgende kriterier er opfyldt: a) Barnet har laveste funktionsniveau på de områder, som berører de fem dimensioner b) Arbejdet med at skabe eller vedligeholde effekt for barnet på de fem dimensioner vægter højt i den samlede indsats for barnet. c) Barnet er på de fem dimensioner i overvejende grad karakteriseret ved meget begrænsede handlemuligheder og kan ikke agere selvstændigt d) Barnet har generelt på de fem dimensioner funktionsnedsættelser i et omfang, som gør at det ikke vurderes realistisk at opnå en effekt af indsatsen, som overstiger skalaen i forandringskompas for børn med særligt svære funktionsnedsættelser. Side

5 Opbygning Dimensioner Forandringskompasset er bygget op af 0 dimensioner, som hver har en skala fra -0. De 0 dimensioner udgør områder, hvor der i praksis arbejdes på at opnå en effekt for barnet/den unge. Effekten er den virkning, som barnet/den unge får af at være i Socialforvaltningens tilbud. Det vil sige den virkning, barnet/den unge opnår på baggrund af den pædagogiske støtte og ved at være i de rammer og den kontekst, tilbuddet skaber. Målet kan for eksempel være at udvikle barnets/den unges kompetencer, at få mere ud af den særligt givne støtte og kontekst, at arbejde med særlige vanskeligheder hos barnet/den unge eller i omgivelserne, der blokerer for at barnet/ den unge kan udnytte sine potentialer fuldt ud eller understøtte barnets/den unges naturlige udviklingsforløb. Dimensionerne er ikke udtømmende for arbejdet med barnet, men udgør en række relevante områder for børn og unge med handicap i bo- og aflastningstilbud. Hver dimension rummer tre indikatorer. ne er områder, som alene eller sammen kan være relevante at forholde sig til i vurderingen af barnet/den unge inden for dimensionen. ne er ikke udtømmende for arbejdet med barnet/den unge, men en del af det som guider til at foretage scoringen. I skal forholde jer til relevansen af alle tre indikatorer. I skal vælge indikatorer ud fra, hvor det er relevant at skabe viden om udvikling af barnets/den unges kompetencer fremover. Det vil være meget forskelligt, hvor mange indikatorer, der vil være relevante. I CSC Social skal I markere, hvilke indikatorer der er relevante for barnet/den unge under den enkelte dimension. Valg af relevante indikatorer ligger som udgangspunkt fast og skal kun ændres, såfremt særlige forhold taler herfor fx hvis barnets/den unges funktionsniveau ændrer sig markant. Det er afgørende for den viden og det billede, som skabes af barnets/den unges forandring over tid, at det er samme indikatorer, der ligger til grund for vurderingen af barnet/den unge. Barnet/den unge kan placere sig forskelligt på skalaen, alt efter hvilken indikator der er i fokus. Den endelige scoring er ikke et gennemsnit, men en faglig vurdering og vægtning blandt de valgte indikatorer på baggrund af den aktuelle situation. Det anbefales, at I dokumenterer begrundelsen for valg af indikator(er) samt for vægtningen i den aktuelle scoring til brug for fremtidige scoringer. Dette kan fx kort noteres i notatark/formular til kompasset eller hvor, det forekommer relevant i den pædagogiske udviklingsplan. Notatarket/formularen vil udelukkende være til jeres eget interne brug. Guidende eksempler Under hver indikator er en række guidende eksempler. De guidende eksempler tjener to formål: De bidrager til at definere skalaen fra -0, og de hjælper til at åbne for refleksion og perspektiver i dialogen om barnet/den unge. De guidende eksempler er guidende. Man vil i dialogen ofte opleve, at eksemplerne ikke passer helt, men at der skal flere eller andre ord på. Det er netop disse ord, som skal bidrage til et fælles og nuanceret billede af barnet/den unge. Disse indføres i notat-formular til forandringskompasset. Det anbefales, at I under dialogprocessen noterer det, som præciserer vurderingerne af det enkelte barn/den unge. Noterne kan anvendes til at kvalificere og præcisere beskrivelsen af barnet/den unge i beskrivelsen af og målsætningen for barnet/den unge i den pædagogiske udviklingsplan. Side

6 Skala / graduering Sammen med de guidende eksempler er to farveskalaer. Skalaernes formål er at guide frem til scoringen sammen med indikatorer og guidende eksempler. Skalaerne kan give en pejling på, hvor på -0-skalaen barnet/den unge befinder sig, og om vurderingen vægter hhv. den ene eller den anden vej i forhold til beskrivelsen i de guidende eksempler. I kan anvende skalaerne i det omfang, det er meningsfuldt. Den røde skala omhandler, i hvor høj grad barnet/den unge udtrykker indsigt i egne ressourcer og forhold af relevans for dimensionen. Skalaen er et kontinuum fra ikke at udtrykke indsigt til i stigende grad at udtrykke indsigt. Den gule skala omhandler barnets/den unges evne til at udtrykke egne behov eller ønsker inden for dimensionen, og i hvor høj grad han/hun selvstændigt kan handle på at opfylde dem. Skalaen er et kontinuum fra at udtrykke behov mere og mere specifikt/abstrakt til at have kompetence til i stigende grad at kunne handle selvstændigt på dem. De to skalaer anvendes sammen. Det betyder fx, at et barn/ung, som handler selvstændigt på egne behov, men ikke udtrykker eller udviser indsigt, kan score højt, men ikke score 0. Rød skala Gul skala indsigt ikke indsigt selvstændighed givne valg Barnet/den unge udtrykker ingen eller meget begrænset indsigt i egne ressourcer og relevante forhold for dimensionen. Barnet/den unge udtrykker tiltagende indsigt i egne ressourcer og relevante forhold for dimensionen. Barnet/den unge udtrykker i høj grad indsigt i egne ressourcer og relevante forhold for dimensionen. Barnet/den unge forholder sig til konkret givne valg eller giver i begrænset omfang udtryk for behov. Barnet/den unge giver udtryk for specifikke behov og kan i tiltagende grad handle selvstændigt på opfyldelse heraf. Barnet/den unge klarer sig tiltagende selvstændigt og er i høj grad selvhjulpen. Side

7 I de fem dimensioner, der er tilpasset børn med særligt svære funktionsnedsættelser, omhandler den røde skala, i hvor høj grad barnet/den unge har handlemuligheder. Skalaen er et kontinuum fra at udvise ingen eller meget begrænsede handlemuligheder til at have flere handlemuligheder. Den gule skala omhandler, i hvor høj grad barnet/den unge er i stand til at variere sin adfærd og sine udtryk. Her er skalaen et kontinuum fra at være overvejende ensidig til at være mere varieret og nuanceret i sin adfærd og sine udtryk. Rød skala Gul skala handlemuligheder ingen handlemuligheder varieret ensidig Barnet/den unge udviser ingen eller meget begrænsede handlemuligheder. Barnet/den unge har enkelte handlemuligheder, som er relevante for dimensionen. Barnet/den unge har flere handlemuligheder, som er relevante for dimensionen. Barnet/den unge er overvejende ensidig i sin adfærd og sine udtryk. Barnet/den unge er begyndende varieret og nuanceret i sin adfærd og sine udtryk Barnet/den unge er i tiltagende grad varieret eller nuanceret i sin adfærd og sine udtryk angående forhold af relevans for dimensionen. Den røde og den gule skala anvendes sammen. Det betyder fx, at et barn/ung, som har handlemuligheder, men kun ensidige handlemuligheder, kan score højt, men ikke score Side

8 Vejledning Vejledning til selve scoringen i kompasset I skal foretage scoringen på baggrund af dialog mellem to eller flere medarbejdere med kendskab til barnet/den unge. Det vil være relevant at foretage revurderingerne i forbindelse med de mål- og statusopfølgninger, der foretages hver. måned. Barnet/den unge og dets forældre kan deltage i dialogen om kompasset i det omfang, I vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt for barnet/den unge. Dette kan fx være i forbindelse med fastlæggelse af mål i den pædagogiske udviklingsplan og i de løbende evalueringer af målene. en består af et tal pr. dimension. I dialogen skal I forholde jer til relevante indikatorer, de guidende eksempler og farveskalaerne, som tilsammen har til formål at guide jer til at foretage scoringen. Valg af indikator I skal vælge relevante indikatorer for barnet/den unge. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at forandringskompasset ikke kan eller skal være et billede på barnets/den unges samlede funktionsniveau. Det bliver et udtryk for barnets/den unges aktuelle funktionsniveau på udvalgte indikatorer på udvalgte områder af barnets/den unges liv. I nogle tilfælde vil barnet/den unge score højt på én indikator og lavt på de to øvrige eller omvendt. Udgangspunktet for valg af indikator(er) bør være, om der er en forventet forandring på baggrund af en målrettet pædagogisk indsats. Enten fordi der allerede arbejdes med problemstillingen på baggrund af den pædagogiske udviklingsplan, eller fordi man ved arbejdet med kompasset bliver opmærksom på, at der bør arbejdes med en bestemt problemstilling. Man skal således forsøge at undgå indikatorer, der alene vil afspejle barnets/den unges spontane udvikling, og fokusere på indikatorer, der har en sammenhæng med en særlig pædagogisk indsats. I scoringen skal I forholde jer til barnet/den unges aktuelle situation. Hvad kan barnet/den unge på nuværende tidspunkt i den kontekst, han eller hun er i, med den givne støtte, og i de relationer han eller hun indgår i? en skal altid afspejle, hvad barnet/den unge kan med den forhåndenværende støtte. Skalaen afspejler både i sin helhed og indenfor de enkelte trin, barnets bevægelse fra at være helt afhængig af støtte til at væe helt uafhængig af støtte. I skal tage noter under dialogen i notatformular til forandringskompasset. Notaterne kan både bruges til revurdering af scoringerne og til den pædagogiske udviklingsplan. I kan på KKnet finde hjælperedskaber og guides til forskellige dialogformer. Materialet kan anvendes efter behov og ønske både i dialogen mellem personalet og i arbejdet med barnet/den unge. Der skal laves et kompas for alle børn/unge i en døgnforanstaltning i Center for Børn med Handicap, samt for de børn og unge, der har mere end 0 døgn i et aflastningstilbud i Center for Børn med Handicap. I skal indtaste selve scoringen i CSC Social. Det vil herefter være muligt at se et visuelt billede af barnet/den unges status, samt hvilke bevægelser der har været fra revurdering til revurdering. Side

9 KKnet Hjælperedskaber på KKnet Der er udviklet en række hjælperedskaber til formidlingen af og arbejdet med forandringskompasset, som kan hentes på KKnet. Du finder blandt andet: Selve forandringskompasset Forskellige guides til dialogen om kompasset Notatark til brug for kompasdialogen Notatskabelon til brug for arbejdet med mål i den pædagogiske plan Retningslinjer for samarbejdet mellem døgn- og dagtilbud om kompasset Retningslinjer for anvendelse af kompasset i aflastning for voksne Retningslinjer for anvendelse af kompas til voksne med særligt svære funktionsnedsættelser (FK ) Slides fra oplæg, workshops mv., som har været afholdt om og i forbindelse med kompasset FAQ ofte stillede spørgsmål og svar Udsendte nyhedsbreve Du finder siden her: socialforvaltningen > opgaveportalen > handicap >politik, strategier og rammer > forandringskompasset Siden udbygges løbende Side

10 . Motorisk udvikling Dimensionen beskriver barnets/den unges motoriske udvikling og selvindsigt i egen fysiske formåen, samt motivationen for at udnytte fysiske evner. Dimensionen handler om evnen til at udnytte de fysiske færdigheder og kompensere for manglende fysiske færdigheder. Det handler også om interessen for at komme omkring og kunne færdes selvstændigt i og uden for institutionen. Skala / graduering Kropskontrol Komme omkring Fysisk aktivitet Har barnet/den unge indsigt i egen fysiske formåen, og er han/hun motiveret for at udnytte fysiske evner? Har barnet/den unge interesse i at komme omkring, og kan han/hun færdes selvstændigt? I hvilket omfang udfører barnet fysisk aktivitet? udtrykker ikke indsigt udtrykker indsigt selvstændigt mindre selvstændigt udtrykker behov givne valg Udviser ingen indsigt i egen fysiske formåen. Er ikke motiveret for at udnytte fysiske evner. Udviser begrænset indsigt i egen fysiske formåen. Er ikke motiveret for at udnytte fysiske evner. Udviser begrænset indsigt i egen fysiske formåen. Er delvist motiveret for at udnytte fysiske evner. Udviser delvis indsigt i egen fysiske formåen og er delvist motiveret for at udnytte fysiske evner. Udviser indsigt i egen fysiske formåen og er delvist motiveret for at udnytte fysiske evner. Har indsigt i egen fysiske formåen og er motiveret for at udnytte fysiske evner. Kan ikke eller viser ikke interesse for at komme omkring. Udviser ønske om eller behov for at færdes og komme omkring. Færdes selvstændigt indendørs på kendte ruter/i vante omgivelser. Færdes selvstændigt indendørs og på kortere kendte ruter udendørs. Færdes selvstændigt på planlagte ruter. Anvender selvstændigt offentlige transportmidler eller spørger ved behov. Færdes selvstændigt hjemme og ude - også på ikke planlagte ruter. Udfører ikke fysisk aktivitet og udviser ingen interesse for fysisk aktivitet. Udfører fysisk aktivitet på opfordring og efter planer/ aftaler, men udviser ingen interesse. Er ikke opmærksom på kroppens signaler. Oplever forskel på aktivitet og hvile. Viser genkendelse af og evt. velbefindende ved enkelte fysiske aktiviteter. Udviser begrænset interesse. Udfører gerne fysisk aktivitet og tager i begrænset omfang initiativ. Er delvist opmærksom på kroppens signaler. Tager delvist selv initiativ til fysisk aktivitet. Er opmærksom på kroppens signaler. Vælger relevant fysisk aktivitet. Udfører fysisk aktivitet på eget initiativ. Er opmærksom på kroppens signaler og handler derpå. 0 Relevante indikatorer (kryds) (kryds) (kryds) Side 0

11 . Kognitiv udvikling Den kognitive udvikling handler om evnen til abstrakt tænkning set i forhold til barnets biologiske modenhed. Den kognitive udvikling afspejler sig eksempelvis ved barnets/den unges forståelse af tal og mængde og forståelse af begreber. Det kan også være barnet/den unges evne til at orientere sig i forhold til steder, genkende personer, eller at orientere sig i forhold til tid og sted. Den kognitive udvikling kommer også til udtryk gennem barnets/den unges evne til at aflæse mimik uafhængig af tale. Når barnet aflæser mimik, er der ikke blot tale om en spejling, men at barnet/den unge kan reagere/handle på mimik. Den kognitive udvikling skal vurderes i forhold til barnets biologiske udvikling, handicap og aktuelle udviklingsniveau. Skala / graduering Tal og mængdeforståelse Orienteringsevne Mimik og tale/tegn I hvor høj grad har barnet kendskab til tal og mængde? I hvor høj grad er barnet i stand til at orientere sig i forhold til rum/retning og/eller tid/sted? I hvor høj grad er barnet i stand til at aflæse mimik uafhængig af tale? handlemuligheder ingen handlemuligheder varieret mindre varieret mindre ensidig ensidig Barnet har ikke fornemmelse for mængde. Barnet har i meget begrænset omfang fornemmelse for mængde. Barnet har i meget begrænset omfang fornemmelse for mængdebegreber. Barnet har i meget begrænset omfang fornemmelse for mængdebegreber og en begyndende fornemmelse for tal. Barnet har i begrænset omfang kendskab til tal og mængdebegreber. Barnet har i nogen grad kendskab til tal og mængdebegreber. Barnet orienterer sig ikke i forhold til rum/retning og/eller tid/sted. Barnet orienterer sig i meget begrænset omfang i forhold til rum/retning og/eller tid/sted. Barnet reagerer ofte på forhold, der vedrører rum/ retning og/eller tid/sted Barnet reagerer konsekvent på forhold, der vedrører rum/ retning og/eller tid/sted Barnet har en begyndende generel orientering i forhold til rum/retning og/eller tid/sted Barnet er i nogen grad i stand til at orientere sig. Barnet er ikke i stand til at aflæse mimik Barnet er i meget begrænset omfang i stand til at aflæse mimik, hvis denne er suppleret med tale/tegn. Barnet er i begrænset omfang i stand til at aflæse mimik, hvis denne er suppleret med tale/tegn. Barnet er i meget begrænset omfang i stand til at aflæse mimik, selv om denne ikke er suppleret med tale/tegn. Barnet er i begrænset omfang i stand til at aflæse mimik, selv om denne ikke er suppleret med tale/tegn. Barnet er i nogen grad i stand til at aflæse mimik, selvom denne ikke er suppleret med tale/tegn. 0 Relevante indikatorer (kryds) (kryds) (kryds) Side

12 . Kommunikativ udvikling Dimensionen handler om, i hvilket omfang barnet/den unge er i stand til at gøre sig forståelig ved hjælp af sin kommunikationsform og forstå andres kommunikation, samt deltage i et kommunikativt samspil med andre mennesker. Skala / graduering Udtryk og adfærd (Ekspressive færdigheder) I hvor høj grad er barnet i stand til at gøre sig forståelig ved hjælp af sin kommunikationsform? Forståelse (Impressive færdigheder) I hvor høj grad er barnet i stand til at forstå andres kommunikation? Samspil I hvor høj grad deltager barnet aktivt i det kommunikative samspil? handlemuligheder ingen handlemuligheder varieret mindre varieret mindre ensidig ensidig Kommunikerer udelukkende via mimik og/eller kropssprog. Kommunikerer udelukkende via mimik og/eller kropssprog og anvender få tydelige gestus. Kommunikerer primært via sit kropssprog, men kan i meget begrænset omfang gøre brug af tegn eller signalord. Kommunikerer primært via sit kropssprog, men kan i begrænset omfang gøre brug af tegn eller signalord. Kommunikere primært via sit kropssprog, men kan i meget begrænset omfang kommunikere ved hjælp af enkelte genkendelige vendinger. Kommunikerer ved hjælp af enkelte genkendelige vendinger. Udviser ikke forståelse for kommunikative beskeder. Udviser i meget begrænset omfang forståelse for kommunikative beskeder inden for velkendte emner (fx den daglige rutine). Udviser delvis forståelse for kommunikative beskeder inden for velkendte emner (fx den daglige rutine). Udviser i overvejende grad forståelse for simple beskeder inden for velkendte emner. Udviser fuld forståelse for simple beskeder inden for velkendte emner. Udviser delvis forståelse for beskeder med flere budskaber inden for velkendte emner. Er ikke i stand til at deltage i kommunikative samspil. Er i meget begrænset omfang i stand til at deltage i kommunikative samspil. Er i begrænset omfang i stand til at deltage i kommunikative samspil. Er delvis i stand til at deltage i kommunikative samspil og forsøger i meget begrænset omfang at gøre brug af sine kommunikative kompetencer i forhold til velkendte emner (Indgår ikke i dialog). Er i stand til at deltage i kommunikative samspil og forsøger i begrænset omfang at gøre brug af sine kommunikative kompetencer i forhold til velkendte emner (har svært ved dialog). Er opsøgende ift. at deltage i kommunikative samspil. Er delvist i stand til at bruge kommunikative kompetencer ift. velkendte emner. 0 Relevante indikatorer (kryds) (kryds) (kryds) Side

13 . Følelseshåndtering Dimensionen beskriver, i hvor høj grad barnet/den unge har indsigt i egne følelser og kan give udtryk for sine behov. Det handler om at have indsigt i forhold, der har betydning for den psykiske trivsel og kunne handle på baggrund af denne indsigt. Følelseshåndtering handler om evnen til affektregulering, og i hvilken grad barnet/den unge kan regulere eller har strategier til at regulere adfærden. Kan barnet/den unge deltage i sociale sammenhænge på en hensigtsmæssig måde? Skala / graduering Følelser Adfærd/strategi Omverden I hvor høj grad har barnet/den unge indsigt i egne følelser? I hvor høj grad har barnet/den unge indsigt i egen adfærd og strategier relateret hertil? I hvor høj grad er barnet/ den unge i stand til at deltage og indordne sig under de sociale spilleregler? handlemuligheder ingen handlemuligheder varieret mindre varieret mindre ensidig ensidig Har ikke indsigt i egne følelser og er ikke i stand til at give udtryk for egne behov. Har ikke indsigt i egne følelser. Er i meget begrænset omfang i stand til at give nuanceret udtryk for egne behov. Har ikke indsigt i egne følelser. Er i begrænset omfang i stand til at give nuanceret udtryk for egne behov. Har i meget begrænset omfang indsigt i egne følelser. Er i begrænset omfang i stand til at give nuanceret udtryk for egne behov. Har i begrænset omfang indsigt i egne følelser. Har en tiltagende nuancering i forhold til at give udtryk for egne behov. Har i begrænset omfang indsigt i egne følelser. Har i meget begrænset omfang indsigt i forhold, der indvirker på psykisk trivsel. Er ikke i stand til at regulere egen adfærd Er i meget begrænset omfang i stand til at regulere egen adfærd. Er i begrænset omfang i stand til at regulere egen adfærd. Er delvist i stand til at regulere egen adfærd, men har ikke indsigt i strategier relateret hertil. Er i overvejende grad i stand til at regulere egen adfærd, men har i meget begrænset omfang indsigt i strategier relateret hertil. Kan regulere egen adfærd. Har meget begrænset indsigt i strategier relateret hertil. Reagerer ikke positivt på kontakt fra andre. Reagerer i overvejende grad positivt på kontakt med andre. Reagerer positivt på kontakt med andre. Er i meget begrænset omfang i stand til at deltage i sociale sammenhænge. Er i begrænset omfang i stand til at deltage i sociale sammenhænge. Kan i overvejende deltage i sociale sammenhænge. Kan i meget begrænset omfang indordne sig under sociale spilleregler. 0 Relevante indikatorer (kryds) (kryds) (kryds) Side

14 . Struktur Dimensionen handler om, hvorvidt barnet/den unge forstår, følger og/eller planlægger en struktur for hverdagen. Kan barnet planlægge et handlingsforløb, følge rutiner og holde aftaler, samt håndtere skift i dagligdagen? Skala / graduering Planlægning Rutiner Dagsstruktur I hvilket omfang kan barnet/ den unge forstå betydningen af planer og aftaler? I hvilket omfang kan barnet/den unge genkende og følge rutiner? I hvilket omfang kan barnet/den unge genkende og følge dagstruktur? handlemuligheder ingen handlemuligheder varieret mindre varieret mindre ensidig ensidig Udviser ikke kendskab til eller forståelse for planlægning af aftaler. Udviser i meget begrænset omfang kendskab til, men ikke forståelse for planlægning af aftaler. Er ikke i stand til at deltage i planlægning. Udviser kendskab til, men ikke forståelse for planlægning af aftaler. Er ikke i stand til at deltage i planlægning. Udviser i meget begrænset omfang forståelse for aftaler. Er i meget begrænset omfang i stand til at deltage i planlægning. Udviser delvis forståelse for aftaler. Er i begrænset omfang i stand til at deltage i planlægning. Udviser i overvejende grad forståelse for aftaler. Er delvis i stand til at deltage i planlægning. Udviser ingen genkendelse vedrørende egne rutiner. Udviser i meget begrænset omfang genkendelse vedrørende egne rutiner. Udviser i begrænset omfang genkendelse vedrørende egne rutiner. Udviser delvis genkendelse vedrørende egne rutiner. Er i meget begrænset omfang i stand til på eget initiativ at handle på dem. Udviser genkendelse vedrørende egne rutiner. Er i begrænset omfang i stand til på eget initiativ at handle på dem. Følger i overvejende grad rutiner. Er delvis i stand til på eget initiativ at handle på dem. Udviser ikke forståelse for egen dagsstruktur. Udviser i meget begrænset omfang forståelse for egen dagsstruktur. Udviser i begrænset omfang forståelse for egen dagsstruktur. Udviser i meget begrænset omfang overblik over egen dagsstruktur. Er i begrænset omfang i stand til at fortælle om få nært forestående aktiviteter/ elementer (max. næste dag). Udviser delvis overblik over egen dagsstruktur. Er i begrænset omfang i stand til at fortælle om få nært forestående aktiviteter/elementer (max. næste dag). Udviser i overvejende grad overblik over dagsstruktur. Kan fortælle om egen dagsstruktur for periode på - dage. 0 Relevante indikatorer (kryds) (kryds) (kryds) Side

15 . Relation/samvær mellem barn og forældre/netværk Dimensionen handler om, i hvilket omfang barnet/den unges forhold til forældre bidrager til barnet/den unges trivsel og udvikling. Det handler også om barnets forhold til andre mennesker i det private netværk, forstået som fx en moster, søskende, fætter/kusine eller venner. Endelig handler dimensionen om barnets relationelle kompetencer. Det vil sige, i hvilken grad barnet/den unge er i stand til at skabe/og eller vedligeholde relationer. Skala / graduering Forhold til forældre I hvilken grad bidrager barnets relation til forældrene til barnets trivsel og udvikling? Forhold til private netværk I hvilken grad bidrager barnets private netværk til barnets trivsel og udvikling? Relationelle kompetencer I hvilken grad er barnet i stand til at skabe og/eller vedligeholde relationer? udtrykker indsigt udtrykker ikke indsigt selvstændigt mindre selvstændigt udtrykker behov givne valg Barnets relation til og samvær med forældrene bidrager ikke positivt til barnets trivsel og udvikling. Barnets relation til og samvær med forældrene bidrager i meget begrænset omfang positivt til barnets trivsel og udvikling. Barnets relation til og samvær med forældrene bidrager i begrænset omfang positivt til barnets trivsel og udvikling. Barnets relation til og samvær med forældrene bidrager i nogen grad positivt til barnets trivsel og udvikling. Barnets relation til og samvær med forældrene bidrager i overvejende grad positivt til barnets trivsel og udvikling. Barnets relation til og samvær med forældrene bidrager i høj grad positivt til barnets trivsel og udvikling. Barnets relation til og samvær med private netværk bidrager ikke til barnets trivsel og udvikling. Barnets relation til og samvær med private netværk bidrager i meget begrænset omfang positivt til barnets trivsel og udvikling. Barnets relation til og samvær med private netværk bidrager i begrænset omfang positivt til barnets trivsel og udvikling. Barnets relation til og samvær med private netværk bidrager i nogen grad positivt til barnets trivsel og udvikling. Barnets relation til og samvær med private netværk bidrager i overvejende grad positivt til barnets trivsel og udvikling. Barnets relation til og samvær med private netværk bidrager i høj grad positivt til barnets trivsel og udvikling. Barnet er ikke i stand til at skabe og/eller vedligeholde relationer. Barnet er i meget begrænset omfang i stand til at skabe og/ eller vedligeholde relationer. Barnet er i begrænset omfang i stand til at skabe og/ eller vedligeholde relationer. Barnet er i nogen grad i stand til at skabe og/eller vedligeholde relationer. Barnet er i overvejende grad i stand til at skabe og/eller vedligeholde relationer. Barnet er i høj grad i stand til at skabe og/eller vedligeholde relationer. 0 Relevante indikatorer (kryds) (kryds) (kryds) Side

16 . Trivsel i daginstitution/dagtilbud Dimensionen handler om personalets vurdering af barnets/den unges trivsel i daginstitutionen/dagtilbuddet. Det handler om personalets vurdering af i hvilket omfang, barnet/den unge synes at udvikle sig fagligt, og om barnet/den unge giver udtryk for at trives og er aktivt deltagende i dagtilbuddet. Skala / graduering Faglig udvikling Trivsel Aktiv deltagelse I hvor høj grad vurderes det, at barnet/den unge udvikles fagligt? I hvor høj grad trives barnet i sit dagtilbud? I hvor høj grad er barnet aktivt deltagende i sit dagtilbud? udtrykker ikke indsigt udtrykker indsigt selvstændigt mindre selvstændigt udtrykker behov givne valg Barnet synes ikke at udvikle sig "fagligt". Barnet vurderes i meget begrænset omfang at udvikle sig "fagligt". Barnet vurderes i begrænset omfang at udvikle sig "fagligt". Barnet vurderes i nogen grad at udvikle sig "fagligt". Barnet vurderes i overvejende grad at udvikle sig "fagligt". Barnet vurderes i høj grad at udvikle sig "fagligt". Barnet giver udtryk for ikke at trives i sit dagtilbud. Barnet giver i meget begrænset omfang udtryk for at trives i sit dagtilbud. Barnet giver i begrænset omfang udtryk for at trives i sit dagtilbud. Barnet giver i nogen grad udtryk for at trives i sit dagtilbud. Barnet giver i overvejende grad udtryk for at trives i sit dagtilbud. Barnet giver i høj grad udtryk for at trives i sit dagtilbud. Barnet er ikke aktivt deltagende i sit dagtilbud. Barnet er i meget begrænset omfang aktivt deltagende i sit dagtilbud. Barnet er i begrænset omfang aktivt deltagende i sit dagtilbud. Barnet er i nogen grad aktivt deltagende i sit dagtilbud. Barnet er i overvejende grad aktivt deltagende i sit dagtilbud. Barnet er i høj grad aktivt deltagende i sit dagtilbud. 0 Relevante indikatorer (kryds) (kryds) (kryds) Side

17 . Sundhed Dimensionen handler om, i hvilket omfang barnet/den unge formår at tage vare på sig selv fysisk og psykisk, at pleje og vedligeholde sin fysiske trivsel, og om kost-, drikke- og motionsvaner. Sundhed omhandler her både om barnets/den unges forståelse for sundhed og sundhedsfremmende vaner, men også om muligheder for at handle hensigtsmæssigt via tillærte rammer og strukturer. Skala / graduering Kost Personlig pleje Søvn / døgnrytme I hvor høj grad udviser barnet interesse for kost? I hvilket omfang har barnet/ den unge forståelse for behovet for personlig pleje? I hvilket omfang har barnet en sund døgnrytme? udtrykker ikke indsigt udtrykker indsigt selvstændigt mindre selvstændigt udtrykker behov givne valg Har ingen interesse for kost. Vælger ikke selv. Vælger kost ud fra enkelte givne muligheder. Udtrykker ønske om bestemt/ specifik kost. Vælger sjældent den kost, der er hensigtsmæssig for egen sundhed. Ved hvad der er hensigtsmæssige kostvaner i forhold til egen sundhed, men kan ikke selvstændigt efterleve dem. Sammensætter kost med hjælp fra struktur efter forskrifter. Oplever betydning af kost for fysisk velbefindende. Sammensætter sin kost hensigtsmæssigt i forhold til egen sundhed. Har ingen fornemmelse for behovet for personlig pleje. Har delvis fornemmelse/forståelse for behovet for personlig pleje. Har forståelse for behovet for personlig pleje, men kan ikke varetage personlig pleje. Har forståelse for behovet for personlig pleje og kan delvist motiveres til selv at deltage i personlig pleje. Har forståelse for behovet for personlig pleje og kan motiveres til at deltage i personlig pleje. Ønsker selv personlig pleje og kan udføre personlig pleje selvstændigt. Ingen døgnrytme. Behov for fast struktur for at opretholde døgnrytme. Følger ikke strukturen selvstændigt. Udtrykker træthed, men handler ikke selvstændigt på søvnbehov og opretholdelse af døgnrytme. Kender forskel på nat og dag. Accepterer døgnrytme som struktur. Sikrer ikke selv sammenhængende søvn. Giver udtryk for søvnbehov. Følger struktur for at opretholde døgnrytme. Svært ved at handle på eget søvnbehov. Skal mindes om at gå i seng. Er opmærksom på søvnbehov og døgnrytme og handler ofte selvstændigt derpå. Oplever væsentligheden af søvn. Opretholder hensigtsmæssig døgnrytme. Ingen søvnproblemer. Almindelig og fleksibel døgnrytme. 0 Relevante indikatorer (kryds) (kryds) (kryds) Side

18 . Sociale kompetencer Dimensionen handler om barnets/den unges relationer og reaktioner i forhold til venner, kæreste, pårørende og personer i og omkring hjemmet - herunder medarbejdere i dag- og botilbud, samt omgivelser generelt (fremmede). Der sættes fokus på, hvordan barnet/den unge er i stand til at skabe, indgå i og vedligeholde relationer på en hensigtsmæssig og balanceret måde - både hvad angår andres og egne behov, samt hvordan barnet/den unge forstår at agere i forhold til sociale normer. Det indebærer også en vurdering af barnet/den unges evne til at sige til og fra. Skala / graduering Reaktion Relation Fællesskaber I hvor høj grad er barnet/den unge med sit reaktionsmønster i stand til at gøre brug af sine sociale kompetencer? I hvor høj grad er barnet/den unge i stand til at gøre brug af sine relationelle kompetencer? I hvor høj grad er barnet/ den unge i stand til at indgå i fællesskaber og gøre brug af sine sociale kompetencer? ingen handlemuligheder handlemuligheder varieret mindre varieret mindre ensidig ensidig Udviser ingen synlig reaktion ved deltagelse i sociale sammenhænge Udviser meget begrænset reaktion eller meget uhensigtsmæssig reaktion ved deltagelse i sociale sammenhænge Udviser begrænset eller uhensigtsmæssig reaktion ved deltagelse i sociale sammenhænge. Udviser begrænset eller uhensigtsmæssig reaktion ved deltagelse i sociale sammenhænge. Er delvis i stand til at forstå andres reaktion. Er delvis i stand til at forstå andres reaktioner, og er ikke i stand til at handle på andres reaktion. Er i begrænset omfang i stand til at aflæse og handle på andres reaktioner i sociale sammenhænge. Udviser ingen interesse i at indgå i relationer til velkendte eller nærtstående personer. Udviser i meget begrænset omfang interesse for at indgå i relation med velkendte eller nærtstående personer. Udviser i begrænset omfang interesse for at indgå i relation med velkendte eller nærtstående personer. Udviser delvis interesse for at indgå i relation til velkendte eller nærtstående personer. Udviser interesse for at indgå i relation til velkendte eller nærtstående personer. Kan i begrænset omfang indgå i og bidrage til relationer til velkendte eller nærtstående personer. Er ikke i stand til at deltage i sociale fællesskaber. Er i meget begrænset omfang i stand til at deltage i sociale fællesskaber. Er i begrænset omfang i stand til at deltage i sociale fællesskaber. Er delvis i stand til at deltage i sociale fællesskaber. Er i overvejende grad i stand til at deltage i sociale fællesskaber. Er i begrænset omfang i stand til at indgå i og bidrage til sociale fællesskaber. 0 Relevante indikatorer (kryds) (kryds) (kryds) Side

19 0. Livskvalitet Dimensionen handler om, i hvilket omfang barnets selvværd bidrager positivt til barnets livskvalitet, og om barnet generelt føler sig tryg. Dimensionen handler også om barnets oplevelse af tilfredshed med livet, og om i hvilket omfang barnet er engageret i aktiviteter, der opleves som meningsfulde af barnet selv. Også graden af selvstændighed kan bidrage til livskvaliteten i positiv retning. Skala / graduering Selvværd Tryghed Selvstændighed I hvilket omfang bidrager barnets selvværd til livskvalitet? I hvilket omfang bidrager barnets generelle følelse af tryghed til barnets livskvalitet? I hvilket omfang bidrager barnets følelse af selvstændighed til barnets livskvalitet? udtrykker ikke indsigt udtrykker indsigt selvstændigt mindre selvstændigt udtrykker behov givne valg Barnets manglende selvværd bidrager ikke positivt til barnets livskvalitet. Barnets selvværd bidrager i meget begrænset omfang positivt til barnets livskvalitet. Barnets selvværd bidrager i begrænset omfang positivt til barnets livskvalitet. Barnets selvværd bidrager i nogen grad positivt til barnets livskvalitet. Barnets selvværd bidrager i overvejende grad positivt til barnets livskvalitet. Barnets selvværd bidrager i høj grad positivt til barnets livskvalitet. Barnets manglende tryghedsfølelse bidrager ikke positivt til barnets livskvalitet Barnets generelle følelse af tryghed bidrager i meget begrænset omfang til barnets livskvalitet. Barnets generelle følelse af tryghed bidrager i begrænset omfang til barnets livskvalitet. Barnets generelle følelse af tryghed bidrager i nogen grad til barnets livskvalitet. Barnets generelle følelse af tryghed bidrager i overvejende grad til barnets livskvalitet. Barnets generelle følelse af tryghed bidrager i høj grad til barnets livskvalitet. Barnets manglende selvstændighed bidrager ikke positivt til barnets livskvalitet. Barnets selvstændighed bidrager i meget begrænset omfang til barnets livskvalitet. Barnets selvstændighed bidrager i begrænset omfang til barnets livskvalitet. Barnets selvstændighed bidrager i nogen grad til barnets livskvalitet. Barnets selvstændighed bidrager i overvejende grad til barnets livskvalitet. Barnets selvstændighed bidrager i høj grad til barnets livskvalitet. 0 Relevante indikatorer (kryds) (kryds) (kryds) Side

20 Københavns Kommune Socialforvaltningen December 0