Litteratur Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Kapitel 4. Satellitbilleder af danske havområder. Havforskning fra Miljøstyrelsen nr. 42.
|
|
- Gabriel Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 122 MILJØBIBLIOTEKET Litteratur Kapitel 1 Referencer Miljøstyrelsen og fiskedød i Omfang og årsager. Aarup, T Satellitbilleder af danske havområder. Havforskning fra Miljøstyrelsen nr. 42. Kapitel 2 Anbefalet videre læsning Jørgensen, B.B Seasonal oxygen depletion in the bottom waters of a Danish fjord and its effect on the benthic community. OIKOS 34: Rabalais, N.N. & Turner, R.E. (Eds.) Coastal hypoxia. Consequences for living resources and ecosystems. American Geophysical Union. Coastal and Estuarine Studies No. 58. Kapitel 3 Referencer Glob, E Dyreliv på havbunden nu og for 100 år siden. Vand og Jord 2, 2002: Greve, T.M., Borum, J. & Pedersen, O Meristimatic oxygen variability in eelgrass (Zostera marina). Limnol. Oceanogr. 48: *Hansen, J.L.S., Josefson, A.B. & Carstensen, J Opgørelse af skadevirkninger på bundfaunaen efter iltsvindet i 2002 i de indre danske farvande. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr Holmer, M. & Bondgaard E.J Photosynthetic and growth response of eelgrass to low oxygen and high sulfide concentrations during hypoxic events. Aquatic Botany 70: *Teilmann, J., Dietz, R., Larsen, F., Desportes, G., Geertsen, B.M., Andersen, L., Aastrup, P., Hansen, J.R. & Buholzer, L Satellitsporing af marsvin i danske og tilstødende farvande. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr Anbefalet videre læsning Lomstein, B.Aa. (red.) Havmiljøet ved årtusindskiftet. Olsen & Olsen, Fredensborg. Plus, M., Deslous-Paoli, J.M. & Dagault, F Seagrass (Zostera marina L.) bed recolonisation after anoxia-induced full mortality. Aquatic Botany 77: Kapitel 4 Referencer *Bøgestrand, J. (red.) Vandløb NOVA Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr *Ellermann, T., Hertel, O., Skjøth, C.A., Kemp, K. & Monies, C Atmosfærisk deposition NOVA Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr *Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Pedersen, M.L., Jensen, P.G., Pedersen, M. & Rasmussen, P Landovervågningsoplande NOVA Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr. 468.
2 MILJØBIBLIOTEKET 123 Markager, S. & Christensen, P. B og kvælstof i Kattegat. Aktuel Naturvidenskab nr. 4: *Rasmussen, M.B. (red.) Marine områder 2002 Miljøtilstand og udvikling. NOVA Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr Anbefalet videre læsning *Christensen, P.B., Dalsgaard, T., Fossing, H., Rysgaard, S. & Sloth, N Stofomsætning i havbunden. TEMA-rapport fra DMU, 42/2002. Dalgaard, T. & Kyllingsbæk, A Developments in the nitrogen surplus and the fossil energy use in Danish Agriculture during the 20th century. In: Usó, J.L., Patten, B.C. & Brebbia, C.A. (eds.) Advances in Ecological Sciences 18: *HELCOM The 2002 oxygen depletion event in the Kattegat, Belt Sea and western Baltic. Balt. Sea Environ. Proc. No. 90. *Ærtebjerg, G. (Red.) Marine områder 2001 Miljøtilstand og udvikling. NOVA Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr *Ærtebjerg, G., Andersen, J.H. & Hansen, O.S. (Red.) Nutrients and eutrophication in Danish marine waters. A challenge for science and management. Danmarks Miljøundersøgelser. Kapitel 5 Referencer *Grant, R., Paulsen, I., Jørgensen, V. & Kyllingsbæk, A Vandmiljøplan II baggrund og udvikling. Jordbrug & Miljø, 2. Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning. Grant, R. & Waagepetersen, J Vandmiljøplan II slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser. MacKenzie, B.R., Visser, A.W., Fenger, J. & Holm, P Udvalget om miljøpåvirkninger og fiskeriressourcer. Delrapport vedr. klimaændringer. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Kgs. Lyngby. Markager, S. & Storm, L Miljøeffektvurdering for havmiljøet del 1: empirisk modellering af miljøtilstanden i de åbne indre farvande. Rapport fra Institut for Miljøvurdering. Miljøstyrelsen Vandmiljø Status og perspektiver for indsatsen for et renere vandmiljø. Redegørelse fra Miljøstyrelsen nr. 7/2000. Møhlenberg, F Effect of meteorology and nutrient load on oxygen depletion in a Danish micro-tidal estuary. Aquatic Ecology 33: Anbefalet videre læsning Andersen, J., Munk, L.M. & Pedersen, S. 2001: Vandrammedirektivet, indhold og perspektiver (1). Vand & Jord 1/2001: Christensen, O.B Drivhuseffekten og regionale klimaændringer. Danmarks Klimacenter, Rapport *Fenger, J. & Frich, P Dansk tilpasning til et ændret klima. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr HELCOM The Baltic marine environment Balt. Sea Environ. Proc. No. 87.
3 124 MILJØBIBLIOTEKET Jørgensen, A.M.K., Halsnæs, K. & Fenger, J Den globale opvarmning - bekæmpelse og tilpasning. Gads Forlag, København. *Nielsen, K. (Red.) Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet. Modeltyper og deres anvendelse illustreret ved eksempler. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr OSPAR Quality status report 2000, Region II Greater North Sea. OSPAR Commission, London. Pedersen, S., Andersen, J., Dannisøe, J.G., Kaas, H. & Møhlenberg, F. 2002: Vandrammedirektivet, konkretisering af miljømål (2). - Vand & Jord 1/2002: Kapitel 6 Referencer Finansministeriet Miljøvurdering af finanslovsforslaget for København. Hansen, L.G Modelling the effects of complex regulatory constraints the case of Danish nitrogen regulation. SØM publication nr. 45, AKF forlaget, København. Leggett, C.G. & Bockstael, N.E Evidence on the Effects of Water Quality on Residential Land Prices. Journal of Environmental Economics and Management 39: Soutukorva, Å The Value of Improved Water Quality - A Random Utility Model of Recreation in the Stockholm Archipelago. Beijer Discussion Paper Series no Beijer Institute of Ecological Economics, Stockholm. Toivonen, A.L., Tuunainen, P., Navrud, S., Roth, E., Bengtsson, B., Gudbergsson, G. & Appelblad, H Economic valuation of recreational fishery in the Nordic countries. Tema- Nord 2000: 604. Turner, R.K. (et al.) Managing nutrient fluxes and pollution in the Baltic: an interdisciplinary simulation study. Ecological Economics 30: Anbefalet videre læsning Navrud, S. (Ed.) Pricing the European Environment, Oxford: Scandinavian University Press. Pedersen, A.B Økonomisk værdisætning af spildevandsemissioner af nitrogen, fosfor og organisk stof et litteraturstudie. Miljøstyrelsen. Miljøprojekt nr Kapitel 7 Anbefalet videre læsning De døde vande. Jord og Viden. Temanummer nr. 23, Hansen, K Der er et yndigt land. Gads Forlag, København. Hjemmesider *Alle DMU publikationer kan findes på DMU s hjemmeside:
4 MILJØBIBLIOTEKET 125 Stikordsregister A Afstrømningskorrigerede tal 90 Algeproduktion, historiske målinger 92 Alger 12 kvælstofbehov 76 næringsstofbehov 62 Ammoniak 73 Ammoniakfordampning af 64 Ammonium 69, 73 Arkona-bassinet 45 B Baggrundsbidrag 65 Bakterier 68 Betalingsvilje 107 Biologisk aktivt kvælstof 77, 78 Blishøne 53, 55, 56 Bløddyr 45 Blåmuslinger 44 Brisling 47, 51, 52 Brugsværdi 106 Bunddyr genkomst efter iltsvind 43 iltforbrug 40 iltkrav 33 iltsvind 40 tilpasninger til lavt iltindhold 41 Bunddyrlarver 44 Bunddyrsamfund Langelandssund 45 iltsvind 44 Bundvand, iltindhold 20 Bundvending 26, 27 fiskedød 49 Byspildevandsdirektivet 88 Bælthavet iltmålinger i 12 kvælstoftilførsel til 74 Børsteorme 25, 42, 44, 45 C Cariaco-renden 11 Chesapeake Bay 14, 15 model for 97 D Denitrifikation 69 Diffuse kilder 63, 64 Dybdeforhold i danske farvande 17 Dybet, i Mariager Fjord 11 Dybt område, Dykkende vandfugle 57 Døde Zone, den 13 E Ebeltoft vig 15 Ederfugl 57 Eksistensværdi 107 EU-direktiver 88 F Farvande dybdeforhold 17 indre 16 saltindhold i 21 temperatur i 22 vandstrømme i 21 åbne 16 Femern Bælt 46 Ferri-jern 70 Ferro-jern 71 Fisk 26 bundlevende 47 fritsvømmende 47 genkomst efter iltsvind 51 iltsvind 47 iltkrav 33 tilpasninger til lavt iltindhold 47 tolerance over for lavt iltindhold 52 Fiskebestande iltsvind 50 ålegræs 50 Fiskedød 15, 27, 28, Ålborg Bugt 48 Fladfisk 47, 49 Flensborg Fjord 58, 114 Forårsopblomstring 23, 63 Fosfat 70 Fosfor 62, 64 frigivelse 72 kredsløb 70 omsætning i havbunden 70 Fosforkilder 65 Fosforoverskud 91 Fosfortilførsel afstrømningskorrigeret 90 internationale begrænsninger 86 Fosforudledning 63 Fotosyntese 20, 23 Fralandsvind 28 Fyrskibe 92 Føderester 23 G Gotlandsdyb 11 Gråand 56 Gødningskvoter 105 Gårdbidrag 86
5 126 MILJØBIBLIOTEKET H Habitatdirektivet 88 Handelsgødning se også kvælstof, fosfor og næringsstoffer forbrug 12 iltsvind 12 Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget 85 Handlingsplaner 84, 102 omkostninger ved 102 Harmonikrav 103 Havbund iltindhold i 41 som næringsstofkilde 67 Havbundsdyr, iltsvind 25 Havlit 57 Havmiljømålinger, historiske 92 Havområder, åbne 16 Havstrømme 29 som kvælstofkilde 77 Havørred 51 Hjelm Bugt 46 Humusstoffer 77 Husholdninger 67 Husprismetode 107 Hvide svovlbakterier 26 Hvilling 50 Hvinand 57 I Ikke-brugsværdi 107 Ilt forbrug af 20 produktion af 20 Iltindhold, vandets faktorer af betydning for 33 havbundens 41 historiske målinger 92 målinger af 12 årlig variation i vandet 23 Iltmætning episoden episoden 15, 28, 45, 63, 79, 114 betydning for bunddyr 40 betydning for fisk 47 betydning for marsvin 58 betydning for planter 36 betydning for vandfugle 53 definition 25 dyrs reaktion på 26 første i åbne farvande 10 i Flensborg Fjord 114 i Limfjorden 23, 95 naturligt 10 næringsstoffrigivelse 72 opståen 20 Indre farvande iltindholdets udvikling 13 kvælstofbudget 77 springlag i 21 Industri, miljøomkostninger 103 Interviewundersøgelser 109 Isefjord 32 Ising 47, 50, 51 Isvinter 32 vandfugle 57 J Jernforbindelser 26, 70 Jomfruhummer 25, 42, 44 Jyllandsstrømmen 75 K Kalø Vig 15, 28 Kattegat fiskebestandsændringer i 50 iltmålinger i 12 jomfruhummere i 45 kvælstoftilførsel til 74 Kattegatkyst, fiskedød ved 28 Klimakorrigerede tal 90 Knopsvane 53, 55, 56 Knortegås 53 Kommuner, miljøomkostninger 103 Krabber 25 Krebsdyr 42, 44, 45 Krikand 53 Kulstof-14-metoden 92 Kutling 47, 48, 51 Kvalitetsmålsætning, opfyldelse af 116 Kvælstof 62 biologisk aktivt 77, 78 kredsløb 66, 68 omsætning i havbunden 68 tilgængelighed for alger 77 Kvælstofbudget, de indre farvandes 77 Kvælstoffrigivelse 72 Kvælstofgas 69 Kvælstofilter 73 Kvælstofkilder 64, 65 Kvælstofoverskud 12 Kvælstofregulering 105 Kvælstoftab 64, 65 Kvælstoftilførsel 64 afstrømningskorrigeret 90 dansk 67 fra andre lande 73 med havstrømme 77 Kvælstoftilførsel fra luften 72 internationale begrænsninger 86 til indre farvande 74 til Limfjorden 94 Kvælstofudledning 63 begrænsning af 86 Kystområder, iltforhold i 29 Kystvand miljøtilstand 88 L Landbrug kvælstoftab fra 65 fosforoverskud 91 fosfortab fra 67
6 MILJØBIBLIOTEKET 127 miljøomkostninger 102 Langelandssund 45 Lappedykkere 57 Lattergas 69 Lavvandede områder næringsstofbelastning 29 Liglagen 26 Lillebælt 10, 72 bunddyr i 46 iltsvindenes udvikling i 13 Limfjorden 12 iltsvinds udbredelse i 23 kvælstoftilførsel 94 lagdeling i 22 næringsstofbelastning 13 udbredelse af kritiske iltsvind 95 ålegræs i 37 Lommer 57 Luft, som næringsstofkilde 72 Lysbuget knortegås 56 M Makrel 47 Mariager Fjord 11, 20, 23, episoden 49, 51, 63 bunddyr i 45 fiskedød i 49 model for 97 ålegræs i 38 Marin sne 23, 24 Markbidrag 86 Marsvin 58 Matematiske modeller 72, 96 Metan 27 Mexicanske golf 13 Miljødebat 115 Miljøgevinst, værdi af 106 Miljøkvalitetsmål 87 Muslinger 25, 42, 44, 45 Måger 58 N NAO se Nordatlantiske oscillation Nedbrydning 24, 68 Nedbør og næringsstofudvaskning 62 tidspunktets betydning 63 Nedfald fra atmosfæren 73, se også lufttilførsel Nedgravede dyr 25, 26 Nissum Fjord lagdeling i 22 vandfugle i 56 ålegræs i 56 Nitrat 69, 75 Nitratdirektivet 88 Nitrifikation 69 Nitrit 69 Nordatlantiske oscillation 80 Nordlige Bælthav, Nordsøen nitratindhold 75 Normalår 63 Næringsstofbelastning 29, se også næringsstoffer nedbørens betydning 62 Næringsstoffer 62 diffuse kilder 64 forskellige områders belastning med 29 punktkilder til 64 udvaskning af 29 årlig variation i vandet 23 årsvariation i havets indhold 29 Næringsstofkilder 64, 65 Næringsstoftilførsel fra havbunden 67 fra land 63 fra luften 72 fra Østersøen og Skagerrak 74, 76 kilder 62 regulering af 62 Næringsstofudledning 63 Næringsstofudvaskning 62 O Odense Fjord ålegræs i 38, 39 Omrøring 29 Organisk stof 68 P Pantafgift 104 Pedersen, C. G. J. 10 Pibeand 53, 55, 56 Pighude 45 Planktonalger årscyklus 23 iltsvind 12 Planter 36 Punktkilder 64 R Recipientkvalitetsplaner 16 for Limfjorden 94 Reduktionsmål 84, 87 Rejer 25 Rejseomkostningsmetode 108 Renseanlæg 67 Ringkøbing Fjord 22 Roskilde Fjord 32 Rødspætte 47, 50, 52 S Saltholdighed 21, 33 Saltholdighedsspringlag 22 Secchi, A. 92 Secchi-skive 92 Sigtdybde 92 Sild 47, 51, 52 Skagerrak som næringsstofkilde 74 Skagerrakvand 21 Skalleslugere 57 Skarver 57
7 128 MILJØBIBLIOTEKET Skive Fjord bunddyr i 45 model for 96 Skovrejsning 103 Skrubbe 47, 50, 51, 52 Slangestjerner 44 Smålandsfarvand 46 Snegle 42, 44 Sortand 57 Sortehavet 11 Sortkutlinger 49 Spidsand 56 Springlag 21 processer over og under 25 saltholdigheds- 22 styrke 22 temperatur- 22 tykkelse 22 Steemann-Nielsen, E. 92 Stofomsætning, havets 70 Storebælt havmiljømålinger i 92 Svovlbakterier 26, se også hvide svovlbakterier Svovlbrinte 20, 26, 27, 36, 71 fiskedød 49 virkning på dyr 25 Sydfynske Øhav 37, 39 Sydlige Bælthav 16 Sømus 45 Søpindsvin 45 Søstjerner 41 T Temperatur 33 danske farvandes 22 Temperaturspringlag 22 Testamentarisk værdi 107 Tipper-grunden 54 Tipperne 55 Tobis 48 Torsk 47, 49, 50, 51 Trådregnorme 42 Tyske bugt 75 Tørdeposition 72 U Udledningsbegrænsninger 86 Udvaskning 62 Ulk 47, 51 V Vadefugle 53 Vandafstrømning 63 Vandfugle altædende 58 dykkende 57 græssende 53 fødemængde 55 iltsvind 53 isvintre 57 Vandmiljøplan I 15, 84 evaluering 89 evaluering af 86 målopfyldelse 89 opfyldelse af 86 Vandmiljøplan II 15, 85 Vandmiljøplaner 87 Vandrammedirektivet 16, 88, 96 Vandstrømme, danske farvandes 21 Vejle Fjord 15, 28, 45, 49 Vind betydning for iltsvind 79 iltsvind i limfjorden 23 springlag 22 Vinterstorme 29 Våddeposition 72 W Winkler, L. W. 92 Ø Økologisk jordbrug 103 Økonomiske virkemidler 104 Øresund 16 Ørred 52 Østersøen hydrologiske forhold i 14 iltsvindenes omfang i 14 kvælstofbelastning 76 kvælstofindhold 76 som næringsstofkilde 74, 76 Østersøvand 21 Å Åbne farvande iltforhold i 29 Åbne havområder 16 Ål 25, 50, 52 Ålborg Bugt 15, 28, 48 Ålegræs 26 dybdeudbredelse 38 genkomst efter iltsvind 39 og fiskebestande 50 og iltsvind 36 udbredelse 37, 56 Ålekvabbe 47, 49, 51 Århus Bugt bunddyr i 45 matematisk model for frigivelse af næringsstoffer i 72 ålegræs i 38
8 Bidragydere Jesper H. Andersen er overvågningskoordinator ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi. Er uddannet biolog og leder Miljøministeriets marine fagdatacenter, som står for overvågning og forvaltning af vandmiljøet, både nationalt og internationalt. Jonathan Carl er PhD fra Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi og Aarhus Universitet, Marin Biologisk Afdeling. Har speciale i miljøforholdenes betydning for opvækst af fiskeyngel. Jacob Carstensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdelingen for Marin Økologi. Har arbejdet med miljøstatistik igennem 15 år, herunder modellering af iltsvindsudbredelse og kobling til de afledte virkninger. Preben Clausen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet. Arbejder bl.a. med fødeøkologi hos planteædende vandfugle og trækkende vandfugle. Rune Dietz er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Arktisk Miljø. Har gennem 14 år arbejdet med satellitsporing af sæler og hvaler i Danmark, Grønland, Canada og Færøerne. Jes Fenger er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Atmosfærisk Miljø. Har de sidste 20 år arbejdet med luftforurening og klimaændringer. Forfatter og redaktør af en række bøger om emnet. Tina Maria Greve er PhD fra Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi og Københavns Universitet, Ferskvandsbiologisk Laboratorium. Arbejder med populationsdynamik hos ålegræs og andre havgræsser. Jørgen L. S. Hansen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi. Arbejder bl.a. med økologi hos marine bunddyr. Ole Hertel er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Atmosfærisk Miljø. Har arbejdet med matematiske modeller for luftkvalitet gennem 16 år, herunder modeller for atmosfærisk afsætning af kvælstof. Alf B. Josefson er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi. Har gennem 30 år arbejdet makrobundfauna, herunder virkningen af eutrofiering. Dorte Krause-Jensen er seniorforsker hos Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi. Arbejder med økologi hos havgræsser og makroalger og er ansvarlig for Vandmiljøplanens Overvågningsprogram om bundvegetation. Anders Branth Pedersen er PhD stipendiat ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Systemanalyse og Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab. Beskæftiger sig bl.a. med virkningerne af grønne afgifter og med beslutningsprocesser vedrørende regulering og genopretning af vådområder. Ib Krag Petersen er akademisk medarbejder ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet. Arbejder bl.a. med kortlægninger af vandfugle i danske farvande. John Fleng Steffensen er lektor ved Københavns Universitet, Marinbiologisk Laboratorium. Er uddannet som dyrefysiolog og har gennem 20 år bl.a. arbejdet med fisks fysiologiske tilpasninger til iltfattigt vand og lave temperaturer. Jonas Teilmann er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Arktisk Miljø. Er ph.d. i marsvins adfærd i relation til bifangst i fiskeriet og har gennem 8 år arbejdet med satellitsporing af sæler og hvaler.
9 Red. Peter Bondo Christensen, Ole Schou Hansen og Gunni Ærtebjerg Engang var iltvind et naturligt fænomen, der kun optrådte få steder i danske farvande. Men i løbet af 1980 erne kom der flere og flere iltsvind i områder, hvor der ikke normalt skal være det. Det har haft vidtrækkende konsekvenser for vore farvande. Næringsstoffer fra landbrug og spildevand, vejrforhold og de fysiske forhold i havet har alle betydning for, hvor omfattende et iltsvind bliver. Vi kan kun styre den ene faktor, nemlig hvor mange næringsstoffer, vi leder ud til havet. og ikke mindst betydningen af næringsstofferne fra land har været genstand for heftig debat igennem årene. I denne bog finder man de hidtil mest omfattende og ajourførte oplysninger om hvordan iltsvind opstår og udvikler sig hvordan iltsvind påvirker havets dyre- og planteliv hvilken rolle næringsstoffer fra landbrug og andre kilder spiller hvad der bliver gjort og kan gøres for at undgå iltsvind er skrevet for ikke-eksperter uden at slække på den faglige kvalitet og vil gøre det lettere at følge debatten. ISBN Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland
4 MiljøBiblioteket Iltsvind Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi.
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
82 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 83 5 Hvad bliver der gjort? Omfattende iltsvind begyndte at optræde i danske farvande i 1980 erne. Siden da har politikere gennemført en lang række nationale og internationale
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Læs mereVarmere klima giver mere iltsvind
Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
8 9 1 et naturfænomen løber løbsk er blevet et almindeligt ord i det danske sprog. Hver sommer hører vi nu om iltsvind i de danske farvande. Sådan har det ikke altid været. Der har godt nok været naturlige
Læs mereF O R M E G E T A F D E T G O D E
62 Dette kapitel handler om forureningen med næringssaltene, kvælstof og fosfor. Stofferne er ikke i sig selv giftige eller farlige, men tværtimod nødvendige for at planter kan vokse (se kapitel 2+4).
Læs mereMiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland
4 MiljøBiblioteket Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi. Er
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereDe undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet
Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.
Læs mereOpgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren
Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut for
Læs mereOpgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren
Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
34 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 35 3 Iltsvind påvirker planter og dyr Iltsvind ændrer livsbetingelserne for havbundens planter og dyr, så de forsvinder fra de ramte områder. Den biologiske mangfoldighed bliver
Læs mereUdvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereÅlegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen
Læs mereIltsvind og landbruget
Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet
Læs mereÅlegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Læs mereLimfjordens økosystem en fjord i balance
Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof
Læs mereØkosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?
Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det? Fra Vandmiljøplaner til Marine Strategier Jesper H. Andersen 1, 2 1: Department of BioScience, Aarhus University 2: National Center for Environment and Energy
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
6 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 61 4 Næringsstoffer, vejr og havstrømme Tilførslen af næringsstoffer har afgørende betydning for omfanget af iltsvind i havet omkring Danmark. Men vind- og vejrforhold samt
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport september Oversigtskort. Sammenfatning september 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2001 DMU's Afdeling for Marin Økologi udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereStenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder
Læs mere2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?
Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,
Læs mereHAV- OG FISKERIBIOLOGI
HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereÅlegræs før og nu årsager og sammenhænge
Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter
Læs mereNabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION
Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation 11.06.18 1 Rapportens formål og baggrund Overordnet formål Skabe indsigt og viden om andre EU-landes metoder
Læs mereForureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor
Sammenfatning Hovedkonklusionen af den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVA- 23) i 22 er, at der siden 19 er sket meget betydelige reduktioner i udledninger af næringssalte med spildevand og fra
Læs mereHavets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund
Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT
Læs mereUdvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet
Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks
Læs mere25 års jubilæum for Det store Bedrag
25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg
Læs merePoul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereVandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet
Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereEr miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå?
Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå? Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU Vandmiljøplanerne I, II og III Reduktionsmål i vandmiljøplanerne Kilder Kvælstof (tons) Fosfor (tons) Baseline
Læs mereHvad er status for iltsvind i 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi Disposition Iltsvindet i 2002 Årsager til iltsvind i de indre farvande Langtidsudvikling i iltkoncentrationer N-koncentrationer
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport september 2002. Sammenfatning august-september 2002
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2002 Kortet viser de stationer, hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af danske, svenske og tyske institutioner, og hvor der er observeret
Læs mereMiljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereTærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS ATV møde: Grundvand / overfladevand interaktion - Schäffergården, Gentofte, 27.1.2009 VRD og
Læs mereMiljøforholdene i havet. Miljøets fodspor nr. 1
Miljøforholdene i havet Miljøets fodspor nr. 1 December 2018 Redaktion: Af Bo Riemann, Forskningschef i DMU 1996-2011. Senere institutleder 2011-2013 og professor 2011- ved Aarhus Universitet. Ansvarsfraskrivelse:
Læs mereModelleret iltsvind i indre danske farvande
Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober
Læs mereIltsvind i de danske farvande i august-september 2015
Iltsvind i de danske farvande i august-september 2015 Rapporteringsperiode: 20. august 16. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 25. september 2015 Jens Würgler Hansen David Rytter
Læs mereVANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:
Læs mereHvad øger planternes produktion?
TEMA-rapport fra DMU 42/22 37 Det er næringsstofferne, der giver grundlaget for, at et iltsvind kan opstå. Men det er vejrforhold og havstrømme, der betinger, at det sker. Jo flere næringsstoffer der er
Læs mereHAV HAV. Havets miljøtilstand Iltsvind i havet Fiskebestande Miljøfarlige stoffer Olieudslip Case: Østersøens miljø REFERENCER [1]
HAV Foto: CDanmark. TEMA Havets miljøtilstand 4 Iltsvind i havet Fiskebestande Miljøfarlige stoffer Olieudslip Case: Østersøens miljø REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER, AARHUS
Læs mereIltsvind i de danske farvande i november 2011
Iltsvind i de danske farvande i november 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 25. november 2011 Morten Hjorth Lars M. Storm Ole Manscher Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereModtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.4. Klassifikation af biodiversitetstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering
Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.4 Klassifikation af biodiversitetstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering Jesper H. Andersen, Cordula Göke og Ciarán Murray Dato: August 2012
Læs mereHABITATER I FREMTIDENS
AARHUS UNIVERSITET UNIVERSITY 10 DECEMBER BIODIVERSITET OG HABITATER I FREMTIDENS ØSTERSØ KARSTEN DAHL SENIOR RÅDGIVER - SCENARIER OG MULIGE TILPASNINGER TIL KLIMAÆNDRINGER Af Karsten Dahl, Alf Josefson,
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober /11. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2003 Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Figur 1 Kortet viser de stationer, hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af danske,
Læs mereIltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense
INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli - 21. august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske
Læs mereHERBIVORE VANDFUGLES LEVESTEDER OG RESERVATFORVALTNING
TEMADAG OM LEVESTEDER 25. JANUAR 2017 HERBIVORE VANDFUGLES LEVESTEDER OG RESERVATFORVALTNING NÅR FUGLEBESKYTTELSES- OG VANDRAMMEDIREKTIVERNE SPILLER SAMMEN Preben Clausen, seniorforsker, PhD Institut for
Læs mereJustering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereTabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne
Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand
Læs mereF A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.
72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte
Læs mereNæringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000
Læs mereMålet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?
Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det? Målsætningen om et godt vandmiljø kan man ikke anfægte men - det er nødvendigt anvende andre indikatorer til at supplere erstatte Xxx? ålegræssets dybdegrænse
Læs mereTiårs tabeller / decennium statistics 193
Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereBRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER
AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereFølgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES)
Bilag 7.5 Att. Naturstyrelsen Marin arb gr 13. maj 2015 Udledningen af kvælstof i perioden omkring år 1900 Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES) Udledningen af kvælstof
Læs mereIltsvind i de danske farvande i september 2006
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 564 Offentligt Iltsvind i de danske farvande i september 2006 Danmarks Miljøundersøgelser 29. september 2006 Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU Denne
Læs mereLimfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?
Læs mereIltsvind i de danske farvande i oktober-november 2018
Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2018 Rapporteringsperiode: 25. oktober 21. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. november 2018 Jens Würgler Hansen David Rytter
Læs mereefter iltsvindet i 2002 i de indre danske farvande
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Opgørelse af skadevirkninger på bundfaunaen efter iltsvindet i 2002 i de indre danske farvande Faglig rapport fra DMU, nr. 456 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereUdfordringer og indsatser på havet
Udfordringer og indsatser på havet Mette Blæsbjerg WWF Verdensnaturfonden Natura 2000-debatmøde November 2014 21 January 2015-1 Natura 2000 i danske havområder 97 områder er helt eller delvis marine Stenrev
Læs mereTiårs tabeller / decennium statistics 165
Tiårs tabeller / decennium statistics 165 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks
Læs mereNatur og Landbrugskommissionen
Natur og Landbrugskommissionen Den 29. juni 2012 Kvælstofarbejdsgruppen Indholdsfortegnelse 1. Sammendrag... 2 2. Om Kvælstofarbejdsgruppen... 3 3. Hvad påvirker det marine miljø?... 5 4. Hvor kommer kvælstofudledningen
Læs mereImplementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport september /10. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2003 Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Figur 1 Kortet viser de stationer hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af
Læs mereStenrev som virkemiddel:
Stenrev som virkemiddel: Et supplement til de grundlæggende foranstaltninger? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef, Ph.D. 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU
Læs mere1. Problemstilling. 2. Retligt grundlag. Jura J.nr. MST Ref. liwgr Den 24. august Fredericia Kommune
Fredericia Kommune Jura J.nr. MST-088-00003 Ref. liwgr Den 24. august 2018 Bindende udtalelse vedr. udkast af 7. juni 2018 til afgørelse om miljøskade eller overhængende fare for miljøskade fra Fredericia
Læs mereNotat om mulige miljøeffekter i Lillebælt og tilstødende havområder
Modtager: Fredericia Kommune Notat Notat om mulige miljøeffekter i Lillebælt og tilstødende havområder Dette notat er udarbejdet for Fredericia Kommune, og giver en vurdering af de mulige effekter på havmiljøet,
Læs mereDokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med
Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs mere