BILAG 4.2 EVALUERINGSRAPPORT - UDKAST. Evaluering af Vækstforum Hovedstadens arbejde og resultater

Transkript

1 BILAG 4.2 EVALUERINGSRAPPORT - UDKAST Evaluering af Vækstforum Hovedstadens arbejde og resultater

2 Vækstforum Hovedstaden består af 20 medlemmer: Formandskabet: Medlem af Regionsrådet Jørgen Christensen (V), (formand) Rektor Finn Junge-Jensen, Copenhagen Business School, Handelshøjskolen Dansk Erhverv: Adm. direktør Arne Bang Mikkelsen, Bella Center A/S (Dansk Erhverv) Øvrige medlemmer: Formand for Regionsrådet Vibeke Storm Rasmussen (A), Medlem af Regionsrådet, borgmester Per Tærsbøl (C), Helsingør Kommune Overborgmester Ritt Bjerregaard (A), Københavns Kommune Borgmester Klaus Bondam (B), Københavns Kommune Byrådsmedlem Niels Borre (F), Ishøj Kommune Borgmester Kirsten Jensen (A), Hillerød Kommune Borgmester Olav Aaen (V), Fredensborg Kommune Borgmester Rolf Aagaard-Svendsen (C), Lyngby-Taarbæk Kommune Divisionsdirektør Ole Breinholt, ISS-Rengøring Øst (DI Dansk Industri) Direktør Niels Svenningsen, Svenningsens Maskinforretning A/S (Håndværksrådet) Direktør Jørgen Simonsen, Nordtag A/S (Dansk Byggeri, Praktiserende Arkitekters Råd, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og TEKNIQ) Rektor Ralf Hemmingsen, Københavns Universitet Rektor Lars Pallesen, Danmarks Tekniske Universitet Formand Eva Arnhild, HK Hovedstaden (LO Landsorganisationen i Danmark) Vice President Jørn Henrik Levy Rasmussen, Terma A/S (DA - Dansk Arbejdsgiverforening) Direktør Annette Saust Estø, Fleye Aps (DI Dansk Industri) Direktør Anne-Marie Levy Rasmussen, GlaxoSmithKline Pharma A/S (LiF - Lægemiddelindustriforeningen): Dertil kommer seks observatører: Landbrugsrådet: Formand Herdis Dam, Nordsjællands Landboforening IT-Branchen: Adm. Direktør Birgitte Haas, Forsikringens Datacenter Producentforeningen: Direktør Nina Crone, Crone Film A/S Finansrådet: Privatdirektør Lone Schjødt, Danske Bank Det Regionale Beskæftigelsesråd for Hovedstaden & Sjælland: Afdelingsformand John Westhausen, 3F AC og FTF: Kundeservicechef Lene Haulrik, Nordea Bank A/S 2

3 Evaluering af Vækstforum Hovedstadens arbejde og resultater Indledning Vækstforum Hovedstaden tager nu hul på de sidste møder, inden der i 2010 skal udpeges et nyt vækstforum. Afslutningen på ca. 3 års arbejde nærmer sig, og det er tid til at evaluere indsats og resultater og dermed give stafetten videre til et nyt vækstforum, der kan bruge evalueringen som input i sit arbejde. Som ny spiller i den regionale erhvervsudvikling har læringskurven for Vækstforum Hovedstaden været stejl. Erfaringerne vil derfor være et stærkt afsæt for arbejdet i 2010 og frem. Målet med evalueringsrapporten er at lægge et kvalificeret grundlag for en debat i Vækstforum, der munder ud i anbefalinger til det kommende forum. I analyse-kapitlerne 3 og 4 sammenholdes de mål, der blev sat i 2006, med den efterfølgende indsats. Kapitel 3 analyserer det strategiske niveau, dvs. Vækstforums helt overordnede, styrende prioriteter i erhvervsudviklingsstrategien, og det praktisk-organisatoriske niveau, dvs. vækstforums mødeform og arbejdsmetode. Kapitel 4 dykker ned i omfanget af de igangsatte projekter, erhvervsudviklingsstrategiens indsatsområder, ikke mindst i form af case-bokse over centrale initiativer. Som bilag til rapporten er vedlagt en komplet projektoversigt. Vækstforum Hovedstaden har været med til at sætte en lang række projekter i søen. Langt de fleste er nu i god gænge, men af gode grunde endnu ikke ved vejs ende. Det er derfor for tidligt at foretage tværgående projektevalueringer af projektnære resultater og af deres bredere betydning for den regionale udvikling. Basis for evalueringen er derfor helt primært formandskabets og sekretariatets erfaringer og analyser af Vækstforums arbejde. 2. Sammenfatning af formandskabets vurderinger På baggrund af evalueringen samt erfaringerne fra Vækstforum Hovedstadens arbejde fremhæver formandskabet følgende centrale vurderinger og anbefalinger: Vækstforum Hovedstaden gør en forskel! Fyrtårne med bred finansierings- og partnerskabskreds er søsat - de vil markant forbedre de regionale erhvervsbetingelser: o CIBIT Accelerace - et vækstmiljø i verdensklasse med udviklingsforløb for IT-klyngens vækstiværksættere. o Copenhagen Cleantech Cluster fremmer i samarbejde med Region Sjælland den spirende klyngedannelse i et erhverv i vækst. o ICPH, Innovation Center Copenhagen tester modeller for offentlig-private alliancer om innovation i velfærdssektorer, og er basisorganisation for nye initiativer og har på kort tid fået stor opmærksomhed i statsadministration, regionalt og lokalt. o Begivenhedsstrategien for Hovedstadsregionen har sat retning på tiltrækning af verdensbegivenheder. VIBE - Videncenter for Begivenheder, der skal sikre systematik i arbejdet, kompetenceudvikle, samle regionens arrangører og rådgive om event-management. Endvidere har Region Hovedstaden igangsat et udbud om udviklingsmidler til internationale begivenheder i en multiarena. De to nøgleorganisationer Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity er styrket og tættere koblet til erhvervsstrategien organisationerne er via resultatkontrakt udførende på vækstforums erhvervsudvik- 3

4 lingsstrategi. Kontrakterne sikrer sammenhæng mellem strategier og konkret indsats endvidere er der indlagt et vækstperspektiv med fokus på øget medfinansiering fra andre parter: o Wonderful Copenhagen har fokus på tiltrækning af kongresser (26 i 2008), markedsføring (København kåret som verdens bedste krydstogtby), netværksarbejde (f.eks. Storbyferie, Green City Tourism, Meet Denmark, Cruise Baltic), strategiudvikling (f.eks. benchmark ift. Stockholm). o Copenhagen Capacity har medvirket til 32 investeringer i regionen i Copenhagen Capacity er af Verdensbanken kåret som verdens bedste, regionale investeringsfremmeorganisation. Turbo på projekt-generering i brede partnerskaber i alt 65 initiativer har opnået bevilling. De 65 projekter har fået tildelt 1,3 mia. kr., hvoraf knap 50 pct. er partnernes egen medfinansiering. 34 projekter har et budget på mere end 10 mio. kr. - de fem største ligger samlet over en halv mia. kr. Udfordringen er nu at holde momentum i et nyt Vækstforum. Succesen med at igangsætte mange initiativer betyder, at der pt. er relativt færre midler til rådighed for et nyt Vækstforum. Der er således behov for, at bl.a. staten skaffer flere projekt-midler til Vækstforums arbejde i perioden f.eks. ved at løfte Region Hovedstadens andel i EU-fondsmidler. Hovedstadsregionen er kommet højere op på statens dagsorden - partnerskabsprocessen har sikret tættere relationer til ministerier og regering, hvor forhandlingen med Økonomi- og erhvervsministeren har øget forståelsen for Hovedstadsregionens særlige udfordringer og betydning. Selve partnerskabsaftalen har over årene fået stigende regionalt fokus og balancen mellem statsligt og regionalt initierede initiativer er blevet bedre. I kølvandet på den formelle partnerskabsproces har sekretariatet opnået tætte samarbejdsrelationer bredt i staten om statslige, regionale og fælles initiativer, ikke mindst med Rådet for Teknologi og Innovation (RTI), senest RTI s satsning Innovative samfundsløsninger i strategiske partnerskaber. Solidt analysearbejde har lagt vægt bag Vækstforums påpegning af regionens muligheder og udfordringer: o Virksomheders kapitaladgang på opfordring fra erhvervsorganisationer har det intensive udredningsarbejde bidraget til at skabe statslig opmærksomhed og handling. Med finanskrisens gennemslag tog Vækstforum bestik af situationen og lagde yderligere et spor til sin indsats for den strukturelle, langsigtede indsats. Konkret vil Vækstforum bl.a. arbejde for at etablere en regional kapitalfond for venturekapital på op til 300 mio. kr. samt en national fond for mezzaninkapital på mio. kr. Der er begrundede forventninger om, at Vækstforums udredninger og drøftelser med ministerier derom, bidrager til at sikre virksomheder bedre adgang til kapital. o Internationale benchmarks af regionen, fx FORA s Internationale Benchmark Analyse, OECD s Territorial Review Copenhagen og sektoranalyser på Biotech og Videnservice ny indsigt i Hovedstadens store, nationale betydning som metropol og de internationale udfordringer møder stigende forståelse i regering og ministerier. Plads til forbedring anbefalinger til næste Vækstforum Vækstforums indsats har spredt sig over meget måske for meget. På det strategiske niveau ville Vækstforum fra starten for meget, og det aflæses af den meget bredt favnende vision, indsatsområder og bærende principper. Visionen om at Region Hovedstaden i år 2015 er Nordeuropas mest attraktive metropol at bo, uddanne sig, arbejde, drive virksomhed i og besøge har på den ene side et passende, højt, internationalt ambitionsniveau, men visionen er ambitiøs på alle rammebetingelser med risiko for at fjerne fokus fra de mest centrale vækstkilder: o Allerede, da strategien blev lanceret, var der kritik af manglende fokus. Den næste erhvervsudviklingsstrategi bør således være mere fokuseret. 4

5 o o Det internationale fokus kan yderligere styrkes herunder mulighederne i Øresundsregionen. OECD har også påpeget behovet og anbefaler fokus på tre nøgleområder: Mangel på kvalificeret arbejdskraft. Hovedstadsregionens mangel på kompetencer er et altoverskyggende problem, som blandt andet skyldes høje frafaldsprocenter på uddannelserne, at studerende kommer sent ud på arbejdsmarkedet, utilstrækkelig udnyttelse af indvandreres kvalifikationer og vanskeligheder ved at tiltrække højtuddannede nøglemedarbejdere, studerende og forskere fra andre lande. Gennemsnitlig innovationsevne. Hovedstadsregionens klarer sig kun middelmådigt på evnen til teknologi- og forskningsbaseret innovation. Forskningen, forskningsinfrastrukturen og koblingerne mellem forskning og erhverv bør styrkes. Haltende attraktionsværdi. Hovedstadens har status som en mindre udkantsby i europæisk sammenhæng. Den trafikale infrastruktur til regionen ikke mindst med fly og tog bør i højere grad kompencere for dette. Dertil kommer, at hovedstadsregionen kun kan tilbyde et arbejdsmarked med ret begrænsede muligheder for udenlandske nøglemedarbejdere og forskere, der søger en international arbejdsplads. Et større, integreret arbejdsmarked i hele Øresundsregionen kan råde bod på dette. Integration over Øresund kan også skabe grundlag for investeringer i kulturelle faciliteter og events og dermed højne regionens attraktionsværdi overfor turister. Styrke synligheden og målbarheden af Vækstforums arbejde. Med et overordnet mål om at være samlende platform i regionen og talerør udadtil er det afgørende at Vækstforum bliver mere synligt og kendt i offentligheden. Dette kan ske på flere områder: o Generelt arbejde med at forbedre kommunikationen om Vækstforums arbejde og resultater o Følge op med analyser af resultater og effekter af den igangværende strategi, når flere projekter er afsluttede. o I den kommende erhvervsudviklingsstrategi bør der opstilles flere kvantificerbare mål, hvor indsatsen kan dokumenteres og betydningen for regionens erhvervsudvikling bedre kan formidles. Vækstforum er en nødvendig platform for tværgående dialog, alliancer og fælles retning på erhvervsudviklingen: o Vækstforum har i både strategi, kvalificerede temadrøftelser og initiativer været konsekvent i sit fokus på hele regionen som metropol i en international konkurrencesituation. En vigtig forudsætning for at løse hovedstadsregionens udfordringer er at arbejde for langt stærkere alliancer dels med staten, dels med kommunerne. o Gennemslagskraften for et aktivt formandskab kan udvikles ved en mere bred sammensætning eksempelvis 2 medlemmer fra erhvervslivet, 1 fra kommunerne, 1 fra universiteterne og 1 fra regionen. o De lovgivningsmæssige rammer for vækstforums arbejde, sammensætning og øvrige vilkår bør gøres mere fleksible herunder bringes i overensstemmelse med fusionerne blandt erhvervsorganisationerne samt give rum til, at de enkelte vækstfora i højere grad kan nedsættes i overensstemmelse med regionens erhvervsstruktur. 5

6 3. Vækstforums opgaver, prioriteter og arbejdsform Vækstforums evne til at løse sine opgaver er i høj grad forbundet med, hvordan Vækstforum har valgt at prioritere sine opgaver, sit strategiske fokus og den måde, som Vækstforum har organiseret sig på, både internt og i forhold til eksterne parter. 3.1 Overordnet strategi med vision, indsatsområder og bærende principper Vækstforums opgave er fastlagt i Lov om erhvervsfremme: Erhvervsudviklingsstrategi. Hvert vækstforum udarbejder en regional erhvervsudviklingsstrategi for innovation, videnopbygning, ny teknologi, nye virksomheder og turisme. Analyser. Hvert vækstforum overvåger de regionale og lokale vækstvilkår. Medfinansiering af projekter. Hvert vækstforum udvikler erhvervsudviklingsaktiviteter og anbefaler dels regionsråd dels Erhvervs- og Byggestyrelsen at medfinansiere dem. På den baggrund var Vækstforum Hovedstadens første, store opgave at formulere en langsigtet strategi for vækst og erhvervsudvikling i hovedstadsregionen. En langtidsholdbar strategi, der kunne sætte dagsordenen for, hvor regionen skal bevæge sig hen, og hvordan de regionale aktører bedst bidrager til at nå målet. Vækstforum Hovedstaden lagde sit fokus på, at hovedstadsregionen er Danmarks eneste storbyregion, der kan konkurrere med udenlandske metropoler og er vækstdynamo for det øvrige Danmark. Det er formuleret i visionen, jf. figuren Stærke kompetenceklynger Øresund og internationalt udsyn 6 mål 4 initiativer Markedsføring events - kultur 3 mål 3 initiativer 5 mål 15 initiativer Vision: Region Hovedstaden anno 2015 er Nordeuropas mest attraktive metropol at bo, uddanne sig, arbejde, drive virksomhed i og besøge Nye virksomheder ny viden 6 mål 4 initiativer Metropolregionens udvikling 4 mål 5 initiativer Øge og udvikle arbejdsstyrken 6 mål 7 initiativer Forskning og innovation 6 mål 5 initiativer 6

7 Visionen er et ambitiøst pejlemærke, der gør det klart, at: ambitionsniveauet er højt i international målestok, ambitionerne er høje over en bred front, hvor regionen vil kunne tilbyde de bedste rammer. Men visionen er samtidig så bred, at den kunne suppleres med en prioritering mellem de syv indsatsområder ud fra deres betydning for vækst og produktivitet. Ambitionsniveauet bør ligge højt, når man ser på de globale metropol-benchmarks, som jævnligt offentliggøres. Det engelske magasin Monocle placerer København helt i top som den by i verden, der giver højest prioritet til beboernes joy and well-being målt på blandt andet kulturliv, iværksætteri, internationale transportmuligheder, kriminalitet, arkitektur og offentligt velfærdssystem. Lignende analyser fra konsulentvirksomheden Mercer s Quality of Living og fra Forbes placerer ligeledes København i Top 10. På landeniveau når The Economist s analyseenhed frem til, at Danmark er verdens bedste sted at drive virksomhed i. Blandt indikatorerne er infrastruktur, makroøkonomisk stabilitet, iværksætteri og arbejdsmarked. Vækstforum prioriterede ud fra analyser af regionens særkender syv indsatsområder, hvor man ville sætte ind med konkrete initiativer. Initiativerne skulle understøtte arbejdet med at nå visionen og opfyldelsen af de i alt 35 delmål under indsatsområderne. Således prioriterede Vækstforum i sin strategi 33 initiativer, som skulle søges søsat. Listen blev suppleret med yderligere 10 initiativer fra det katalog, som Vækstforum vedtog december Vækstforum Hovedstaden udstak tillige en række bærende principper, hvor ud fra projekter, midler og dagligt arbejde prioriteres i udmøntningen af erhvervsudviklingsstrategien: Internationalt udsyn - samspil med udlandet om f. eks. investeringer og viden. Styrkepositioner - fremme regionens stærke erhverv, særligt omkring forskning og videnopbygning. Viden er vigtigste vækstkilde - fremme udvikling og effektiv og kreativ anvendelse af viden på alle niveauer. Ansvar for at skabe den fælles vej - Vækstforum er den platform, der er forpligtet til at sikre opbakning blandt regionens mange aktører til at arbejde for fælles mål. Samarbejde hen over Øresund og mellem regionerne. Markante initiativer - frem for mange små prioriteres få, store initiativer, hvor mange aktører deltager. Indsatsområder og bærende principper har således tilsammen udgjort det filter, der skulle sikre målrettethed i Vækstforums strategiske fokus, daglige arbejde og i initiativ-porteføljen. 3.2 Erhvervsstrategiens operationelle niveau arbejdet med at generere initiativer I kapitel 4 gennemgås aktiviteter på de enkelte indsatsområder, mens dette afsnit overordnet evaluerer strategiens operationelle niveau og uddyber, hvordan der i det daglige er blevet arbejdet med at udvikle initiativer. Eksempler på de 35 delmål og 43 initiativer i erhvervsudviklingsstrategien Delmål: Øge samspillet mellem erhvervsklynger og forskning, øge antallet af vækst- og videnbaserede iværksættere, styrke samarbejdet med Region Skåne, øge antallet af højtuddannede i virksomhederne og at styrke regionens internationale profil og tiltrækningskraft via Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Konkrete, prioriterede initiativer: Etablering af Copenhagen Cleantech Cluster og af ICPH Innovation Center Copenhagen, at lave et kompetenceregnskab for Øresundsregionen, at udvikle Øresund Entrepreneurship Academy og at udarbejde benchmarkinganalyser af regionen i forhold til andre metropoler. 7

8 Strategiens operationelle niveau har bestået af 35 delmål og 43 initiativer på de syv indsatsområder, som Vækstforum i udgangspunktet ville prioritere højt at få søsat. Hvert af det 35 delmål har isoleret set været relevante for den regionale udvikling og et udtryk for lyst og ambitioner til at yde en indsats. Men samlet set har 35 mål været for bred en vifte at styre efter. Der er også enkelte mål, som vanskeligt lader sig efterprøve, f.eks. øget samspil mellem erhvervsklynger og forskning. Det må også erkendes, at de 35 delmål kun har spillet en mindre rolle i styringen erhvervspolitikken i perioden. Der har været for mange delmål, og de har ikke været målbare nok. Metodisk tilgang til udvikling af initiativer I initiativarbejdet har Vækstforum på den ene side fulgt strategien men har på den anden side også ved flere lejligheder justeret sit fokus. Således foranledigede Vækstforums metropolanalyse fra 2007 et ønske om en styrket indsats for erhvervsklynger, klima og vækstiværksættere. I sommeren 2008 gjorde Vækstforum status og vurderede, at en stor del af de 33 initiativer i strategiens initiativkatalog var i god udvikling, idet de 33 initiativer havde ført til 39 projekter, og under 21 af initiativerne havde et samlet budget på 900 mio. kr. På den baggrund indledte Vækstforum en proces med regionale aktører, der førte til udvikling og prioritering af yderligere 10 konkrete initiativforslag. I perioden godkendte Vækstforum 63 initiativer, hvoraf langt de fleste havde budgetter på over 10 mio. kr. og 13 havde et samlet budget på over 25 mio. kr. Det er således lykkedes at få genereret de markante initiativer med brede partnerskaber og en markant medfinansiering (se mere om dette i kapitel 4). Vækstforum Hovedstaden har kunnet konstatere, at satsningen på store initiativer med mange deltagende parter havde som konsekvens, at projektudviklingsfasen før egentlig projektopstart kunne være lang. Derudover har Vækstforum kun i begrænset omfang ønsket at medfinansiere forprojekter, hvilket har resulteret i lidt længere opstartsfase af hovedprojektet. Initiativgenereringen er foregået fortløbende. Alternativt kunne Vækstforum eksempelvis vælge en model, hvor man i højere grad indkaldte ansøgninger i udbudsrunder ud fra eksempelvis indsatsområder. Vækstforum Hovedstadens erfaringer med udbud har dog ikke været ubetinget gode. Vækstforum udbød i sommeren 2008 en Vækstpakke på i alt 40 mio. kr. for at bidrage til flere vækstvirksomheder. Udbuddet resulterede i blot to ansøgninger, hvoraf det ene kunne godkendes. Således blev Vækstpakkens fulde potentiale ikke udnyttet. 3.3 Vækstforums møder, arbejdsform og organisering Vækstforums 20 medlemmer repræsenterer centrale organisationer for den regionale erhvervsudvikling: 9 folkevalgte 3 fra Region Hovedstaden og 6 fra kommuner i regionen. 6 fra erhvervslivets interesseorganisationer. 2 fra arbejdsmarkedets parter. 3 fra uddannelses- og videninstitutioner. Derudover har Vækstforum Hovedstaden udvidet kredsen med 6 observatører. For det første for at underbygge dialogen med aktører på arbejdsmarkedet og i klyngedannelserne i regionen, og for det andet for at imødekomme centrale og interesserede organisationers ønsker om at deltage i Vækstforums arbejde. 8

9 Medlemmerne er blevet rekrutteret fra topledelsen i respektive organisationer: Rektorer, direktører/virksomhedsledere, borgmestre/byrådsmedlemmer og formænd. De 26 medlemmer og observatører er fordelt sig på 15 mænd og 11 kvinder. Siden Lov om ligestilling blev ændret til også at gælde vækstforum, har organisationer ved nyudpegninger skullet indstille både en mand og en kvinde. Hvor der har været stor kontinuitet blandt medlemmer fra regionsråd, kommuner og vidensinstitutioner har der specielt hos visse erhvervsorganisationer været meget stor udskiftning af repræsentanterne. Vækstforum har holdt seks årlige møder af typisk to timers varighed. Møderne er blevet afholdt på skift hos medlemskredsens organisationer, der har indledt med en kort introduktion. Målet med det roterende værtskab har været at øge den tværgående indsigt og at opnå et fælles ejerskab til Vækstforums arbejde. På hvert møde er lagt en fyldig temadrøftelse af strategisk og ideudviklende karakter, ofte indledt af en ekstern oplægsholder med udspring i f.eks. en aktuel klynge- eller metropolanalyse eller konjunktursituationen. Vækstforum har i øvrigt afholdt to velbesøgte konferencer i foråret 2007 og foråret 2008 og arrangeret en studietur til Stockholm i januar Der har været afholdt i alt 21 møder i Vækstforum frem til sommeren I 2006 blev der afholdt 6 møder i et meget intensivt forløb over 9 måneder, mens erhvervsudviklingsstrategien blev udviklet. I har været afholdt 15 møder, hvor der dels er blevet Mødetemaer: Internationale Life Science Klynger Region Hovedstaden i den internationale storbykonkurrence gennemført strategisk/tematiske diskussioner, drøftet udvikling af nye initiativer og taget stilling til projekter og bevillinger. Mødedeltagelsen Mangel på arbejdskraft Udvikling af klynger har været meget svingende, visse møder med meget Energi & Klima stor deltagelse og i 1-2 tilfælde har det været nødvendigt at sende Finanskrisen effekt & udfordringer beslutningerne i høring, idet Vækstforum ikke var beslutningsdygtigt. Også blandt de individuelle medlemmer har der været meget OECD: Territorial review Copenhagen stor forskel. Enkelte medlemmer har været meget fraværende (med en deltagelse på ca. 1/3 af møderne), andre har haft en mødedeltagelse på næsten 100 %. For mødedeltagelsen over årene kan man sige, at i 2006, hvor strategien blev udviklet, var mødedeltagelsen Den aktuelle udvikling i Hovedstadsregionens økonomi og beskæftigelse Udvikling af klimaerhvervene over 70 %. I 2007 dykkede den under 60 %, og i det seneste år (siden sommeren 2008) er den steget igen til ca. 65 %. For de 15 møder i (juni) er der lavet følgende mødestatistik: Mødestatistik for Vækstforum i (juni) Gruppering i Vækstforum Mødedeltagelse i procent (15 møder) Regionsrådet 69 % Kommuner 55 % Erhvervsorganisationer/DA/LO 65 % Videninstitutioner 56 % Observatører 68 % I alt 62 % Formandskabet 85 % 9

10 Vækstforum Hovedstadens arbejde er understøttet af Vækstforums Formandskab, Følgegruppen, det Sagkyndige panel og Sekretariatet. Formandskabet har bestået af formanden og 2 yderligere medlemmer (3 indtil januar 2009, hvor et medlem af formandskabet udtrådte af Vækstforum), der har afholdt formandskabsmøde ca. 1 måned før Vækstforum samles. Formandskabet har drøftet den kommende dagsorden og tegnet Vækstforum i en række sammenhænge, f.eks. i pressen, i eksterne forhandlinger såsom partnerskabsforhandlinger med regeringen, som medlemmer af forskellige råd og bestyrelser, som oplægsholdere på konferencer og i hastende sager, hvor formandskabet har måttet træffe beslutninger på vegne af Vækstforum. Vækstforums møder er blevet forberedt på embedsmandsniveau i: Følgegruppen, der har bestået af repræsentanter fra medlemsorganisationerne i Vækstforum samt Kommunekontaktrådet (KKR) Hovedstaden, Danske Regioner og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Gruppen har vejledt Vækstforumsekretariatet i betjeningen af Vækstforum, specielt om udvikling af strategi og nye initiativer. På møderne i følgegruppen er der taget hul på nogle af de drøftelser som også er blevet gennemført i Vækstforum og dagsordenen for næste møde i Vækstforum gennemgås. Det Sagkyndige panel, som har bestået af repræsentanter fra 2 kommuner for Kommunekontaktrådet, 2 erhvervsorganisationer, LO, DA samt 1 fra universiteterne. Det sagkyndige panel har gennemgået og drøftet de indkomne strukturfondsansøgninger og givet Vækstforums sekretariat input og vejledning til indstillingerne om tilsagn eller afslag. Medlemmerne af disse grupper har derudover betjent deres Vækstforumrepræsentanter op til møderne og desuden fungeret som kontaktpunkter i Vækstforumsekretariatets daglige arbejde med udvikling af nye initiativer mv. Sekretariatsbetjeningen af Vækstforum, Formandskab, Følgegruppe og Det sagkyndige panel er blevet varetaget af Region Hovedstadens Koncern Regional Udvikling. Opsummerende kan det om Vækstforums møder, arbejdsform og organisering konstateres: Stabilitet i formandskabet. Stor stabilitet i Formandskabet har udviklet det til det centrale organ for forberedelse af beslutninger i Vækstforum. Dog har formandskabet siden det blev reduceret til 3 medlemmer haft et lidt for snæver repræsentativitet. Stor udskiftning. Der har været mange nyudpegninger af især medlemmer fra erhvervsorganisationerne det har svækket kontinuiteten. Kønssammensætning. Der er ved at være en acceptabel kønsbalance i Vækstforum. Fokuserede møder har styrket mødedeltagelsen. I perioder har mødedeltagelsen været alt for lav. Fokuserede dagsordener med strategiske drøftelser styrker interessen. Følgegruppe og sagkyndigt panel, udgør gode kontaktpunkter til medlemmerne af Vækstforum 4. Status på indsatser og initiativer 4.1 Fordelingen af støttemidler Overordnet gennemgang af prioriteringen af støttemidler Vækstforum Hovedstaden har siden starten af 2007 haft erhvervsudviklingsstrategien for hovedstadsregionen: Partnerskaber for viden, vækst og velfærd, som sit grundlag for det fremadrettede arbejde, med den 10

11 overordnede vision, at hovedstadsregionen anno 2015 er Nordeuropas mest attraktive metropol, at bo, uddanne sig, arbejde, drive virksomhed i og besøge. Bevillinger fordelt på Indsatsområder i mio. kr. og i antal Indsatsområder Total Region-H Strukturfonde Øvrige Antal Projekter Total Stærke Perspektivrige klynger Nye Virksomheder Metropolregionens udvikling Forskning og innovation Øge og udvikle arbejdsstyrken Markedsføring Øresund Tabel 4.1 Opgørelsen viser antal bevillinger fordelt på indsatsområder frem til og med september Komplet Økonomioversigt se bilag A. Som virkemiddel har Vækstforum anvendt sin indstillingsret til midlerne fra EU s strukturfonde der udgør 520 mio. kr. fordelt over en 7-årig periode fra Dertil kommer de regionale erhvervsudviklingsmidler, der fra et lavt niveau i 2007 har udviklet sig til at udgøre ca. 120 mio. kr. om året i budgetårene Fordelingen mellem EU-midler og regionale erhvervsudviklingsmidler er gengivet i figur 4.1. Udover de regionale erhvervsudviklingsmidler og EU strukturfondsmidler har det været en forudsætning for at opnå støtte til igangsættelse af de konkrete initiativer, at de har udgjort brede partnerskaber, som også har bakket op med markant medfinansiering. Såfremt der ikke har været en tilstrækkelig markant medfinansiering fra partnerne, har de statslige midler været en anden kilde til at sikre tilstrækkelige midler (Globaliseringspuljen, Oplevelseszonerne, Puljen til Brugerdreven Innovation, Højteknologifonden, Rådet for Teknologi og innovation m.fl.) På samme måde har der været fokus på internationale midler fra Interreg., 7. rammeprogram, m.fl. For at styrke markedsføringen og udviklingen af særlige områder er særligt to organisationer Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity - støttet med regionale erhvervsudviklingsmidler. Begge organisationer yder en stor indsats på deres specifikke områder og har medvirket til udviklingen samt gennemførelsen af flere betydende initiativer. Der er indgået aftaler med Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity for perioden , og de støttes i 2009 med henholdsvis ca. 41 mio. kr. og 26 mio. kr. Status på strategiens overordnede mål og principper i forhold til midler Der er pr. september 2009 disponeret mio. kr. til 65 initiativer, herunder driftstilskud til Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Regionens erhvervsudviklingsmidler udgjorde ca. 29 % af midlerne. 11

12 Strukturfondene har bidraget med ca. 22 % af midlerne. Medfinansieringen fra partnere m.fl. (øvrige midler) har været på samlet 49 %. I perioden er der alene til projektaktiviteter disponeret med mio. kr., når der ses der bort fra driftstilskuddene til henholdsvis Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Fordelt i procent har regionens egne midler til erhvervsudvikling udgjort 12 %, strukturfondsmidlerne 27 % og medfinansieringen fra de øvrige partnere og bidragsydere 61 %. Den projektrelaterede finansiering viser dermed, at der har været en markant finansiel opbakning fra eksterne partnere m.fl. og dermed bred gearing af strategien, hvilket var ønsket i forbindelse med dens udmøntning. Antallet af øvrige deltagere og bidragsydere, viser tillige, at opbakningen er fordelt på mange aktører, og der er således skabt decentralt ejerskab af de igangsatte projekter hos såvel virksomheder, organisationer, institutioner, andre regioner, kommuner og staten (styrelser, puljer, råd, m.fl.),. Regionen Hovedstadens midler til kultur og uddannelse har også bidraget til medfinansiering af projekterne. Endvidere har en række af Øresundsprojekterne været medfinansieret af EU s Interreg-program. Fordeling af midler i mio. kr. efter finansieringskilder Regionsrådet Øvrige Socialfonden Regionalfonden 665 Figur 4.1 Midlerne er fordelingen af de samlede mio. kr. som Vækstforum Hovedstaden har bevilliget i hele sin periode frem til september Det har været en målsætning, at initiativer skulle være markante og medvirke et langsigtet strategisk træk for regionen. Derfor har langt de fleste initiativer fokuseret på strukturel opbygning og forankring og det har typisk krævet tid at løbe den slags projekter i gang. Selv om der er bevilget midler til 65 projekter, er kun 10 projekter afsluttet. De fleste er forsat i gang og enkelte er under igangsætning. 12

13 Over halvdelen af initiativerne har et budget på mere end 10 mio. kr. og af de få initiativer ca. 10 stk., der har budgetter på under 2 mio. kr., er mange analyser eller forprojekter, som har skullet danne baggrund for større og flere tiltag. Samlet national finansiering fordelt på finansieringskilder 21 % 30 % Regionsrådet Øvrige Strukturfondene 49 % Figur 4.2 Grundlaget for den samlede fordeling af finansieringskilder, er indsamlede data samlet af Danske Regioner for periode frem til Den brede opbakning til strategien ses også i antallet af leadpartnere og af deltagere i initiativerne, hvor der således tilsammen er mere end 300 forskellige deltagere, heraf er der mere end 35 forskellige leadpartnere/ hovedansøgere og gengangerne blandt deltagere skal især findes blandt vidensmiljøerne. Vækstforums prioritering af gennemførelsen af strategi og initiativer i et bredt partnerskab ser ud til at have virket, fordi mange af erhvervsudviklingsstrategiens initiativer er blevet startet op med brede invitationer til alle interesserede parter og det har været op til parterne at drive projekterne videre frem til Vækstforum, men med tæt dialog og bistand fra vækstforumsekretariatet. Der har været stor villighed hos virksomheder, organisationer, institutioner m.fl. til at ville deltage i vækst- og udviklingsprojekter for regionen. På samme vis har det også været en succes at tiltrække medfinansiering fra de statslige puljer og støtteordninger, der er således statslig medfinansiering i mere end 3 ud af 4 projekter, enten direkte fra statslige puljer eller indirekte via statslige aktører, herunder især videns- og uddannelsesinstitutioner. Den direkte dialog om partnerskab mellem Vækstforum og staten har dermed båret frugt og spillet en vigtig rolle i tilvejebringelsen af midler til gennemførelsen af projekter. 13

14 100% Samlet finansiering fordelt på kilder i % - Alle regioner Region Strukturfonde Øvrige 90% 28 80% 70% % 31 50% 40% 30% % 41 10% % Sjælland Syddanmark Nordjylland Hovedstaden Midtjylland Bornholm Samlet Figur 4.3 Grundlaget for den samlede fordeling af finansieringskilder for de enkelte regioner, er indsamlede data samlet af Danske Regioner for året 2008 Ses der på, hvordan investeringerne i de fem regionale vækstfora fordeler sig på regionale midler, EU-midler og øvrige kilder for 2008, så er Hovedstaden det sted, hvor langt den største andel af finansieringen til projekter er kommet fra øvrige midler. Det er hermed tydeliggjort, at det er lykkedes med målet om, at en så stor andel som muligt af projekternes finansiering skal komme fra eksterne kilder og gerne involvere så mange partnere som muligt Status på indsatsområder Erhvervsudviklingsstrategiens stærke fokus på viden og klare budskab om at styrke regionens internationale vækst og konkurrenceevne er afspejlet i fordelingen af initiativer på indsatsområder. I indsatsområdet Stærke og perspektivrige klynger er der mange initiativer, som vil fremme udveksling af viden mellem vidensmiljøer og virksomheder. Indsatsområderne Nye virksomheder ny viden og Øge og udvikle arbejdsstyrken har flere initiativer haft fokus på at sikre det rette miljø for entrepreneurskab, herunder de nye iværksættermiljøer bl.a. for studerende. 14

15 Antal godkendte projekter på indsatsområder : Stærke og perspektivrige klynger 2: Nye virksomheder ny viden 13 3: Metropolregionens udvikling 4: Forskning og innovation 5: Øge og udvikle arbejdsstyrken 5 6: Markedsføring, events, kultur og værdier : Øresund og det internationale udsyn Figur 4.4 Opgørelsen over bevilliger til projekter fordelt på indsatsområder er gennemført pr. september 2009 For indsatsområdet Markedsføring og events har aktiviteter knyttet til både Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity udgjort en stor tyngde, da de er spydspidser for regionens internationale markedsføring, som har en væsentlig betydning i forhold til erhvervsudviklingsstrategien. Endelig har indsatsområdet Øresund og det internationale udsyn fortrinsvis drejet sig om at understøtte en række af de erhvervsorienterede Øresundsorganisationer. Fordeling af midler på indsatsområder i mio. kr : Stærke og perspektivrige klynger 2: Nye virksomheder ny viden 3: Metropolregionens udvikling 4: Forskning og innovation 5: Øge og udvikle arbejdsstyrken : Markedsføring, events, kultur og værdier 7: Øresund og det internationale udsyn Figur 4.5 Opgørelsen over fordelingen af midler til projekter fordelt på indsatsområder er gennemført pr. september

16 Stærke perspektivrige klynger Udfordringen for de initiativer, der er igangsat under indsatsområdet Stærke og perspektivrige klynger, har bl.a. været at skabe og understøtte de rette rammebetingelser for netværk og samarbejde på tværs af virksomhedernes værdikæde, herunder også inddragelsen af de offentlige vidensmiljøer som medspiller. CIBIT Accelerator CIBIT Accelerator - Et vækstmiljø, som kan yde et substantielt bidrag til at styrke IT-klyngen i regionen. Med et budget på 111 mio. kr. vil CIBIT skulle udvikles i samspil med IT-væksthuset 5 te på ITU i Ørestad Nord. Symbion er i spidsen for CIBIT. CIBIT vil over de næste 5 år gennemføre og implementere kundetilpassede og internationalt orienterede udviklingsforløb, der vil give mere end 150 projekter og opstartsvirksomheder mulighed for tidlig indsigt og produktafprøvning i forhold til kunder, markeder og konkurrenter samt adgang til rådgivning og kapital (via Vækstfonden). Projektet er i gang og modeller samt værktøjer er under udvikling med henblik på konkret anvendelse i forhold til de omkring 150 virksomheder som vil skulle indgå i projektet. CIBIT samler nøgleaktørerne på IT iværksætterområdet om en fælles indsats. CIBIT initiativet er udviklet i dialog med bl.a. de centrale erhvervsorganisationer på IT-området i Hovedstadsregionen. Initiativet løber over fem år og har et budget på 111 mio. kr., hvoraf ca. 50 mio. kr. kommer fra Regionalfonden og erhvervsudviklingsmidlerne. Det karakteriserer flere af initiativerne, at Hovedstadsregionen skal bringes i front på globalt niveau som f.eks. Copenhagen Cleantech Cluster og CIBIT Accelerator, der med de store satsninger vil kunne give erhvervenes udviklingsmuligheder et markant løft. Men også projekter som Sund Vækst, Nordeuropas Logistik og Handelshub, Medicon Valley Alliance Life Science Ambassador Programme, Knudepunkt for mobil og trådløs kommunikation samt Modezonen understøtter eksisterende potentialer, og som kan styrke Hovedstaden klynger i europæisk eller nordeuropæisk sammenhæng. 16

17 Copenhagen Entertainment Copenhagen Entertainment skal sikre vækst og beskæftigelse inden for film- og spilbranchen. Projektet opbygger rammerne til en stærk kompetenceklynge, således at hovedstadsregionen står markant stærkere i den internationale konkurrence om at tiltrække ressourcestærke virksomheder inden for film- og spilområdet. Projektet fokuserer på udvikling af ledelseskompetencer for at imødekomme mangler, som viden om nye forretnings- og finansieringsmodeller; dialog mellem investor- og produktionsmiljøer; viden om udnyttelsen af intellektuelle ophavsrettigheder; sammenhæng i regionens tiltag på film- og spilområdet. Copenhagen Entertainment skal realisere en række mål. I 2018 er branchen suppleret med 4-6 nye virksomheder med mere end 50 medarbejdere. Branchen skal skabe 3000 nye arbejdspladser, således at det samlede antal beskæftigede når mennesker. Copenhagen Capacity er leadpartner på projektet, der løber over en 4-årig periode med en samlet beløb på 13,5 mio. kr. Nye virksomheder ny viden Hovedstadsregionen har den udfordring, at der ikke skabes nok vækstvirksomheder. Derfor er der behov for en udbygning af de miljøer, som kan skabe de rette rammer for vækstiværksætterne. Væksthus Niels Brock Niels Brock har åbnet et iværksætterhus der samler unikke uddannelsestilbud til såvel htx-elever, erhvervsskoleelever og studerende på erhvervsakademiet. Målet er 500 elever, der gennemfører et uddannelsesforløb, start af 100 nye virksomheder i et nyt inkubationsmiljø, kompetenceløft til underviserne. Aktiviteterne i det 5000 m 2 store hus skal fremme selvstændighedskultur og højne succesraten for nystartede virksomheder. I dag har allerede 17 studerende etableret egen virksomhed i iværksætterhusets inkubationsmiljø. De igangsatte aktiviteter er: Konkrete uddannelsesforløb indenfor markedsføring og marketing; Kompetenceudviklingsforløb for undervisere; Inkubationsmiljø for studerende der starter virksomhed; Netværk for virksomheder, studerende og undervisere; Videncenter for iværksætteri. Projektet løber over en 3-årig periode med en samlet finansiering på 20 mio. kr. Det vurderes, at de igangsatte initiativer har imødekommet målene for indsatsområdet (øget iværksætteri gennem spin-off, fælles indgang for iværksættere og udbygning af iværksættermiljøerne). Initiativerne fokuserer stærkt på koblingen mellem vidensmiljøer og potentielle iværksættere i bred forstand: VIKK Vækst i Klynger og Kompetencer, Væksthuset Niels Brock og Studentervæksthuset katapult. Derudover er Væksthus Hovedstadsregionen kommet på plads i løbet af de seneste 3 år. Vækstforum finansierer ikke Væksthu- 17

18 sets drift, men udpeger 2 medlemmer til bestyrelsen, ligesom der er etableret et tæt samarbejde om en række vigtige projekter med Væksthuset som leadpartner eller partner. Metropolregionens udvikling De initiativer som er realiseret i sammenhæng med indsatsområdet Metropolregionens udvikling har næsten alle haft fokus på synliggørelse og markedsføring af regionen, og indsatsområdet overlapper på denne måde indsatsområdet om Markedsføring, kultur og events, jf. nedenfor. I den sammenhæng har projekter som Copenhagen Redefined - Copenhagen Open for you Initiativet Copenhagen Redefined til 4 mio. kr. har udviklet en fælles brandidentitet, der kan bruges af samtlige hovedstadsregionens aktører. Brandet har international gennemslagskraft og fremstiller hovedstadsregionen som en enhed, hvor samtlige aktører står bag brandet. Derfor er det målet, at brandet får en profil, som regionens aktører har ønsket at tage ejerskab til. Initiativet er gennemført i regi af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity. Copenhagen Redefined, har resulteret i udviklingen af et design (Logo mv.) og oprettelsen af en forening Brand Copenhagen - med tilknyttet sekretariat, hvis formål er at videreudvikle brandet; gennemføre aktiviteter der regional, national og international markedsfører af brandet, samt samle aktører der med deres brug af brandet medvirker til tiltrækning af turister, internationale investeringer og arbejdskraft til hovedstaden. Foreningen har allerede mere end 20 af de toneangivende aktører i hovedstadsregionen som medlemmer.vækstforum har bidraget med 2 mio. kr. til brandets opstart, men derefter skal det kunne drives i regi af foreningen Brand Copenhagen. Endvidere er brand og logo ved at blive rullet ud i forbindelse med de store begivenheder i efteråret 2009 bl.a. IOC Kongres og COP15 Klimatopmøde. Copenhagen Redefined og MeetDenmark begge medvirket til dette. Forskning og Innovation Indsatsområdet Forskning og Innovation fokuserer på vækstbetingelser, enten via øget samarbejde mellem virksomheder og forskningsmiljøer, eller også ved at styrke de konkrete forskningsmiljøer. Regionen har den største andel af såvel den offentlige som den private forskning i Danmark i kraft af de største universiteter og de største videnstunge virksomheder. 18

19 Derfor er der i regi af Region Hovedstadens Politik for sundhedsforskning på hospitalerne også en lang række initiativer som bidrager og supplerer Vækstforums initiativer og dermed medvirker til at styrke den internationale konkurrenceevne. ICPH Innovation Center Copenhagen ICPH er platform for udvikling af kommunale velfærdsydelser og dertil relaterede produkter og serviceydelser med udgangspunkt i brugerdreven innovation. Det offentlig-private samarbejde om udviklingsplatformen bygger på to søjler: Innovation af kommunernes velfærdsydelser med henblik på øget brugertilfredshed, bedre service, højere produktivitet, øget medarbejdertilfredshed og loyalitet. Udvikling af nye produkter og serviceydelser med henblik på kommercialisering og global succes. Det er et væsentligt delformål med initiativet at udvikle en basismodel for offentlig-privat innovation om offentlige velfærdsydelser og dertil knyttede produkter og tjenesteydelser inden for børne-, skole- og ældreområdet. Modellen som består af fire faser (platform, spor, alliancer og effekter) som et kommunalt innovationsprojekt skal gennemgå. Et væsentligt omdrejningspunkt er innovationsalliancer mellem virksomheder og kommuner, hvor fokus er på dialog om udvikling og brugerinddragelse i udviklingsprocesserne. Eksempel på resultater: Projekt 'Velfærdsteknologisk Bydel' er gennemført med deltagelse af ældre borgere, hjemmehjælpere og forvaltning i Københavns Kommune samt private virksomheder. Virksomhederne har udviklet og afprøvet velfærdsteknologier (rengøringsrobotter og elektroniske låsesystemer) i private hjem med henblik på at højne borgernes selvhjulpenhed, forbedre medarbejdernes arbejdsforhold og frigøre tid. Visionen for ICPH er at opnå international anerkendelse og at få brugere fra hele verden, det være sig virksomheder, kommuner, politikere og forskere. Projektet løber over 3 år og har et samlet budget på 15 mio. kr. Forøgelse af forskning, mere vidensoverførsel, flere offentlig-private partnerskaber og regionale netværk, samt øget fokus på brugerdreven innovation er fundamentale for hovedstadsregionens internationale konkurrenceevne. Det er både Innovation Center Copenhagen og Center for Sundhedsinnovation gode eksempler på, fordi de netop fremmer den brugerdrevne innovation og skaber bindeleddet mellem erhverv og forskning. Men også en række af initiativerne under Indsatsområdet Stærke og perspektivrige kompetenceklynger har et markant fokus på forskning og innovation og medvirker dermed til, at Forskning og Innovations mål bliver realiseret. Der er således ikke en tilstrækkelig klar skillelinje mellem indsatsområderne Forskning og Innovation og Stærke og perspektivrige kompetenceklynger. Øge og udvikle arbejdsstyrken på alle niveauer OECD har i sin analyse fra 2009 af Hovedstadsregionens konkurrenceevne peget på, at der mangler kvalificeret arbejdskraft, herunder at er der behov for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, at flere skal tage en 19

20 Innovationskraft og entreprenørskab på gymnasier i Region Hovedstaden Uddannelse og innovation er afgørende faktorer for fremtidens medarbejdere, og projektet skal skabe en ny strategi for, hvordan regionens gymnasier kan honorere arbejdsmarkedets og erhvervslivets efterspørgsel efter ideskabende medarbejdere. Visionen er, at regionens gymnasier bliver nationale forgangsgymnasier inden for innovation og entreprenørskab. Projektets mål er at udvikle og videreformidle undervisningskoncepter og nyt undervisningsmateriale, der understøtter innovativ og entreprenant undervisning på de gymnasiale uddannelser. I projektet deltager 26 gymnasier aktivt - både almene, tekniske og merkantile gymnasier. Mindst 500 elever vil deltage i aktiviteter og pilotforløb på skolerne. I projektet vil op til 220 lærere og 42 ledere deltage i kompetenceudviklingsforløb og forskellige pilotprojekter på skolerne. Projektet vil bredt formidle konferencer, lærerworkshops og elevaktiviteter for samtlige gymnasier i regionen. Projektets aktiviteter vil blive gennemført i samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervsorganisationer. Projektet løber over en 3-årig periode med en samlet finansiering på 27,5 mio. kr. videregående uddannelse samt behov for en bedre udnyttelse af indvandrernes kompetencer. OECD pointerer at det er væsentlig for regionens internationale konkurrencekraft at fokusere på dette. De initiativer, der er igangsat i relation til indsatsområdet har næsten alle haft særligt fokus på at udvide arbejdskraftudbuddet. På denne måde har de også levet op til indsatsområdets mål om at øge antallet af højtuddannede i det private og offentlige, sikre bedre integrering af ledige og flere elever på ungdomsuddannelserne samt styrke mulighederne for kontinuerlig opkvalificering. For eksempel imødekommer følgende initiativer disse mål: I arbejde igen, Detailakademi, Internationalt Students International Carerer (ISIC). Kvinder på vej Med Sprogcenter Nordsjælland i spidsen for et bredt partnerskab gennemføres dette projekt, som vil bringe familieforsørgede kvinder med anden etnisk baggrund i beskæftigelse. EU Socialfond medfinansierer med 6,3 millioner kroner, og projektet gennemføres i perioden Beskæftigelsesindsatsen sker gennem fleksible kombinationsforløb med fokus på danskundervisning, praktik og udvikling af faglige og personlige kompetencer. Der er tale om en målgruppe, som dels ikke er en del af arbejdsstyrken, dels ikke i særlig udstrækning tilbydes en aktiv indsats for at blive integreret på arbejdsmarkedet. Der anvendes i projektet en helhedsorienteret tilgang til deltagerne og deres kompetencer/barrierer, som giver en individuel og fleksibel tilgang til tilrettelæggelsen af forløbet for hver enkelt deltager i forhold til indholdet i opkvalificeringen, længde og antal praktikophold mv. 20

21 Markedsføring, Events, Kultur og Værdier Markedsføring er et centralt omdrejningspunkt i den internationale konkurrence om vækst og udvikling. Indsatsområdet: Markedsføring, events, kultur og værdier har som mål at styrke regionens internationale profil, øge attraktionsværdien, herunder tiltrække flere events samt lave en samlet eventstrategi. Satsning på turisme, et righoldigt kulturudbud, samt gode kvalitetsoplevelser er vigtigt som fundament for at tiltrække attraktive virksomheder og højtuddannede medarbejdere. Ligeledes vil satsningen kunne være betydningsfuld i forhold til at understøtte innovation og dynamik i de kreative miljøer. Nogle af projekter er direkte fokuseret på specifikke internationale begivenheder. Det gælder for eksempel: IOC.kongres, Bike City , Expo Andre projekter som Metropolis Lys og Lyd er rettet mod byrummet, arkitektur og design. Endelig er der udviklet en Begivenhedsstrategi for Hovedstadsregionen for at skabe en fokuseret ramme om indsatsen. Begivenhedsstrategi og Videnscenter for begivenheder Begivenheder skaber vækst, opmærksomhed. Begivenheder bidrager således både til jobskabelse, erhvervsudvikling, styrkelse af markedsføring og virker som samlingspunkt for regional identitet. Med begivenhedsstrategien har Vækstforum sammen med kommunerne og Wonderful Copenhagen skabt rammerne for en systematisk tilgang til at tiltrække verdensbegivenheder (internationale sports-, videns- og kulturbegivenheder) der udbredes til hele regionen ved at tage udgangspunkt i kompetencer, således der skabes mere varige effekter. Målet er at skabe mere end 1000 nye stillinger, tre årlige spydspidsbegivenheder og øge omsætning til 1 mia. kr. En lang række initiativer vil blive igangsat inden Herunder er med støtte fra erhvervsudviklingsmidlerne igangsat : Bike City, Støtte til IOC-kongres. Ligeledes er der givet støtte til en række events og projekter via bl.a. Region Hovedstadens kulturmidler. Et vigtigt delprojekt er etableringen af et begivenhedscenter Videncenter for Begivenheder - VIBE. Centeret skal være katalysator for kompetenceudvikling og samle regionens mange arrangører i et fælles netværk, samt tilbyde regionens kommuner og private eventarrangører rådgivning om eventmanagement, finansiering og kommunikation. Der er over den treårige periode for Begivenhedsstrategien en forventet samlet budgetramme på ca. 60 mio. kr.. Til VIBE er der bevilget 17 mio. kr., hvor EUmidlerne finansierer 50 % og regionen og øvrige partnere hver 25 %. Udover bidrag til de internationale begivenheder enten via Vækstforums midler eller Region Hovedstadens kulturmidler har Vækstforum besluttet at støtte indsatsen for at sikre en multiarena i Hovedstadsregionen. Da lovgivningen på erhvervsområdet ikke gjorde dette muligt, har Vækstforum anbefalet, at 25 mio. kr. overføres fra regionens erhvervsmidler i 2009 til regionens kulturmidler. Efterfølgende er der igangsat et endnu ikke afsluttet udbud om støtte med risikovillige udviklings- og aktivitetsmidler til store internationale begivenheder i en multiarena. Midlerne forventes udbetalt med 5 mio. kr. om året i perioden