STUDIEORDNING for. Fysik og. Filosofi & Videnskabsteori. CAfD.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING for. Fysik og. Filosofi & Videnskabsteori. CAfD.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET"

Transkript

1 STUDIEORDNING for Fysik og Filosofi & skabsteori CAfD.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Stud ienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen 5.1 Formål og uddannelseselementer 5.2 Uddanne[sesaktiviteter i hele uddannelsen semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige provevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskritenier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning at uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemme[ser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddanne[ser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen candscient. i Fysik og Filosofi & skabsteori er en tværfaglig uddannelse, som består at studier at to selvstændige fag, hvoraf Fysik udgør fag i og Filosofi Et skabsteori udgør fag Formåt Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Filosofi Et skabsteori er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for væsentlige emneområder i fysik og filosofi. Teoretiske og praktiske færdigheder til Løsning at problemstillinger under anvendelse af begreber, ræsonnementer og metoder, der er karakteristiske for tagene, samt kvalifikationer til præsentation af resultater på et videnskabeligt niveau. Gennem det problemorienterede projektarbejde vil den studerende desuden tå kvalifikationer til selvstændigt at kunne anvende fagene i komplekse sammenhænge. De studerendes projektarbejde giver herudover ndsigter i filosofiske og videnskabsteoretiske perspektiver på faget fysik samt evner i at anvende og udvikle fysiske og filosofiske begreber og metoder og kritisk diskutere deres gyldighed. Kandidatuddannelsen er i særlig grad målrettet erhvervsfunktioner, hvor fagene kan bringes i samspil i anvendelsesmæssige, videnskabelige og uddannelsesmæssige sammenhænge, og giver særlige forudsætninger for arbejdsopgaver, der indebærer anatytiske, formidlende og kritisk diskuterende perspektiver på fysiks fagområde med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for uddannelses- og formidlingssektoren, generelt i virksomheder og institutioner der enten udfører formidlings, produktions-, modetlerings-, programmerings- eller rådgivningsopgaver, især sådanne hvor forståelse at fysikkens videnskabelige grundlag er relevant. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en to rs keru d danne [se. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil. Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i kompetencer: Fysik og Filosofi Et skabsteori giver den studerende følgende : Om mekanik, relativitetsteori, astrofysik, faststoffysik, kvantemekanik, elektrodynamik samt termodynamik og statistisk mekanik Om fagterminotogi, teorier, diskussioner og problemstillinger indenfor filosofisk og viden-skabsteoretisk forskning Om vilkår og problemsti[linger knyttet til fagtraditionerne på fysik og filosofi Om videregående metoder og fremgangsmåder i forskningen inden for udvalgte områder i fysik, filosofi og videnskabsteori Om nye videnskabelige landvindinger inden for udvalgte områder i fysik, filosofi eller vi-denskabsteori Om hvad der konstituerer fysik og filosofi som fag mht. vidensområder, erkende[sesformer, fokuspunkter og udvikling Om begrebsverden, tankegange, ræsonnementer og repræsentations- og anskuelsesmåder der er karakteristiske for fagene : I at analysere, formulere og diskutere fysiske og filosofiske prob[emstillinger i fagenes terminologi I at afgrænse og definere fysiske og filosofiske problemstillinger og opstille testbare, fysiske hypoteser på videnskabeligt grundlag at udvælge, gennemføre og evaluere eksperimentelle/teoretiske/analytiske undersøgelser i fysik og filosofi I at kunne opstille og argumentere for filosofiske og videnskabsteoretiske tøser I at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur 3

4 såvel at udarbejde og præsentere redegørelser efter fysik og filosofis professionelle standarder I at bidrage med central fysik- og filosofividen til samarbejdsprojekter af tværfaglig karakter I at formidle forskningsbaseret viden inden for fysik og filosofi med klarhed og præcision til både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer: Til at identificere, formulere, analysere, og løse fysik-og filosofifaglige såvel som tværvidenskabetige problemstillinger selvstændigt eller sammen med andre Til at forfine, udvikle, udføre og vurdere eksperimentelle/teoretiske/analytiske undersøgelser og simuleringer (i fysik) Til selvstændigt at vurdere filosofiske og videnskabsteoretiske problemstiltinger og positioner Til at forstå, opstille, anvende og vurdere kvalitative og/eller kvantitative modeller i fagene Til at forholde sig reflekterende og perspektiverende til måder fysik og filosofi anvendes på Til selvstændigt at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for særlige områder af fagene Til at formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster skriftligt som muncitligt 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Filosofi Et skabsteori hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Fysik og Filosofi Et skabsteori er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS-point. 1.5 Titel cand.scient. i Fysik og Filosofi Et skabsteori Master of Science (MSc) in Physics and Philosophy 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser. 1.7 Censorkorpstil.knytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fysik og astronomi. Uddannelseselementer for Filosofi Et skabsteori hører under censorkorpset for filosofi. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelsesetementer i henhold til uddannelsesbekendtgerelsen. 4

5 Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannetseselementer på kandidatniveau, jf. KandidatadgangsbekendtgøreLsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmenit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentation en. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer feks. ikke udbydes at værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmenitten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og speciatet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering at et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene, 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektonienterede praktikforløb, som bl.a. omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikfon[øb opnàr faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende 5

6 skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Start efterår Studerende, som starter på kandidatuddannelsen i efteråret, anbefales fig. studieforløb Speciale 3OECTS FAG1 FAG2 15 ECTS 15 ECTS FAG1 3OECTS FAG2 30 ECTS 1. semester Filosofi og skabsteori (efterår) Valgkursus, Breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de bredde- og dybdekurser, der udbydes i et semester VaLgkursus, Dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de bredde- og dybdekurser, der udbydes i et semester Projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) 2. semester Fysik (forår) Kursus i Kvantemekanik* (10 ECTS) Valgkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Fysiske Undervisningsforsøg (5 ECTS) Projekt i fysik (15 ECTS) *Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik, skal tage kurset Videregående fysik A (10 ECTS) 3. semester Fysik og filosofi(efterår) Filosofi Valkursus, breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de bredde- og dybdekurser, der udbydes i et semester. Vatgkursus, dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de bredde- og dybdekurser, der udbydes i et semester. Alternativt kan den studerende søge studienævnet for kultur og identitet om: Et praktikorienteret projektforløb (15 ECTS). Alternativt: Et projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS). 6

7 i Fysik Kursus i Fysisk prob em løsning 11(10 ECTS) Kursus i Videregående fysik (5 ECTS) 4. semester Fysik(forår) Speciale (30 ECTS) Start forår Studerende som starter pà kandidatuddannelsen i foråret anbefales fig. studieforløb Speciale 3OECTS FAG1 FAG2 15 ECTS 15 ECTS FAG2 30 ECTS 1. semester Filosofi (forår) Valgkursus, breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de bredde- og dybdekurser, der udbydes i et semester. Valgkursus, dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de bredde- og dybdekurser, der udbydes i et semester. Projekt i fi[osofi og videnskabsteori (15 ECTS). 2. semester Fysik (efterår) Kursus i Videregående fysik (5 ECTS) Kursus i Fysisk problemtøsning 11(10 ECTS) Projekt i fysik (15 ECTS) 3. semester fysik og filosofi(forår) Filosofi Vatgkursus, breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de bredde- og dybdekurser, der udbydes i et semester. Valgkursus, dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de bredde- og dybdekurser, der udbydes et semester. Alternativt kan den studerende søge studienævnet for kultur og identitet om: Et praktikorienteret projektforløb (15 ECTS). Alternativt: Et projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS). Fysik Kursus i Kvantemekanik (10 ECTS) Valgkursus i Fysisk Teknik (5 ECTS) eller Fysiske Undervisningsforsøg (5 ECTS) 4. semester Fysik (efterår) Speciale (30 ECTS) FAG1 30 ECTS 7

8 5. Uddannelsen 5.1 Formål og uddannelseselementer Formål Start efterår Formål 1. semester (filosofi) Semesteret har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i filosofi og videnskabsteori på bachelorniveau, samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst. Semesteret omfatter Valgkursus (10 ECTS) Breddekursus i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi Valgkursus (5 ECTS) Dybdekursus i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi Projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) Formål 2. semester (fysik) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for fysik, give en dybtgående forståelse for teoribygningen Kvantemekanik, samt færdigheder i en række metoder der er relevante for undervisning eller forskning. Semesteret omfatter Kursus (10 ECTS) i Kvantemekanik *Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i kvantemekanik skal tage kurset Videregående fysik A Valgkursus i (5 ECTS) Fysisk Teknik eller fysiske undervisningsforsøg (5 ECTS) Projekt i fysik (15 ECTS), eller projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) Formål 3. semester (fysik og filosofi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for fysik, og træne den studerende i at tænke som en fysiker. Derudover videreudvikles og styrkes den studerendes indsigt i fitosofien og videnskabsteorien, hvor den studerendes selvstændige arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstitlinger i en aktuel eller historisk kontekst uddybes og kvatificeres. Semesteret omfatter Start forår Kursus (10 ECTS) i Fysisk problemløsning II kursus (5 ECTS) i Videregående fysik Valgkursus (10 ECTS) breddekursus, som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester. VaLgkursus (5 ECTS), dybdekursus, som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester. Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC-fag end Filosofi og skabsteori, hvis dette kursus fremgår af studienævnets liste over godkendte vaigkurser for Filosofi og skabsteori (listen er tilgængelig på SN for Kultur og dentitets intranetside). Alternativt kan den studerende søge studienævnet om et projektorienteret praktiktorløb (15 ECTS) eller et projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS), det projektorienteret praktikforløb kan kun vælges, hvis den studerende ikke har valgt dette i 2. semester 8

9 Formål 1. semester (filosofi) Semesteret har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i filosofi og videnskabsteori pà bachetorniveau, samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstitlinger i en aktuel eller historisk kontekst. Semesteret omfatter Valgkursus (10 ECTS) Breddekursus i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi Valgkursus (5 ECTS) Dybdekursus i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi Projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) Formål 2. semester (fysik) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for fysik, og træne den studerende i at tænke som en fysiker. Semesteret omfatter Kursus (10 ECTS) Fysisk problemløsning I Kursus (5 ECTS) Videregående fysik Projekt i fysik (15 ECTS) eller projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) Formål 3. semester (fysik og filosofi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for fysik, give en dybtgående forståelse for teoribygningen Kvantemekanik, samt færdigheder i en række metoder der er relevante for undervisning eller forskning. Derudover videreudviktes og styrkes den studerendes indsigt i filosofien og videnskabsteorien, hvor den studerendes selvstændige arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst uddybes og kvalificeres. Semesteret omfatter Kursus (10 ECTS) i Kvantemekanik *Studerende der på deres bacheloruddannetse har bestået et kursus i kvantemekanik skal tage kurset Videregående fysik A Valgkursus (5 ECTS) i Fysisk Teknik eller fysiske undervisningsforsøg (5 ECTS) Valgkursus (10 ECTS) breddekursus, som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester. Valgkursus (5 ECTS), dybdekursus, som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester. Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC-fag end Filosofi og skabsteori, hvis dette kursus fremgår af studienævnets liste over godkendte valgkurser for Filosofi og skabsteori (listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside). Alternativt kan den studerende søge studienævnet om et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) eller et projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS), det projektorienteret praktikforløb kan kun vælges, hvis den studerende ikke har valgt dette i 2. semester 5.2 Uddannelsesaktiviteter hele uddannelsen Formål Aktiviteterne er listet således at der først er uddannelsesaktiviteter for Fysik og så Filosofi h skabsteori Tite Fysisk teknik (Fysik) Valgkursus 9

10 5 ECTS Indsigt i en række eksperimentell.e metoder til bestemmelse at faststoffysiske egenskaber. Indsigt i en række simuleringsmetoder til bestemmelse af faststoffysiske egenskaber. Færdighed i anvende de introducerende metoder til bestemmelse af Læringsudbytte/ faststoffysiske egenskaber. bedømmelseskriterier Færdighed i at analysere og præsentere de opnåede resultater. Kompetencer Kompetence til i at forholde sig kritisk til de anvendte metoders styrker og svagheder. Kompetence til at vælge relevant(e) eksperimentel(le) metode(r) til undersøgelse af en given problemstilling. Kompetence til at vælge relevant(e) simuleringsmetode(r) til undersøgelse af en given problemstilling. Kurset har til formål at give den studerende fortrolighed med en række metoder der benyttes i fysikforskningen. Det gælder såvel eksperimentelle metoder som Overordnet indhold. computerbaserede simuleringsmetoder til bestemmelse af forskellige faststoffysiske egenskaber. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform En række metoder introduceres for de studerende, og øvelser udføres i små grupper. De studerende udarbejder skriftlige øvelsesrapporter, der beskriver de anvendte metoder, de opnåede resultater og fortolkningen af disse. Studienævnet udmelder en afleveringsdato for øvelsesrapporter samt antallet at disse forud for kurset. Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i en af de udførte øvelser og der eksamineres dels i den relevante rapport, og dels i de til øvelsen udleveret noter/angivne opgaver. Den øvelse der eksamineres i findes ved lodtrækning og eksaminationen sker uden forberedelsestid. Varighed: 30 min. inklusiv votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Den studerendes egen øvelsesrapporter. Intern Tite[ Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Fysiske undervisningsforsøg (Fysik) Dansk Valgkursus 5 ECTS Kendskab til et bredt udsnit af forsøgsapparatur samt eksperimenter, der anvendes til fysikundervisningen i de gymnasiale ungdomsuddannelser Indsigt i didaktiske overvejelser relaterede til brugen af eksperimenter i... fysikundervisningen i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Indsigt i sikkerhed ved laboratoriearbejde i de gymnasiale ungdomsuddannelser herunder el-sikkerhed. 10

11 Færdighed i at bruge de redskaber og metoder, der anvendes i fysik i de gymnasiate ungdomsuddannelser herunder dataopsamting ved hjælp at lommeregner og pc. Færdighed i at skrive øvetsesvejledninger og forholde sig til indholdet at etevrapporter i de gymnasiale ungdomsuddannelser. Kompetencer Kompetence til at udvælge, opstille og udføre eksperimenter der illustrerer et givet emne eller område af fysikken. Kompetence til at analysere eksperimentelt udstyr: Vurdere hvordan et givent udstyr kan anvendes i forskellige sammenhænge, samt vurdere risikomomenter i forhold til, gældende bestemmelser på området. Overordnet indhold Kurset Fysiske Undervisningsforsøg har til formål at give den studerende fortrolighed med den eksperimentelle side at fysikundervisning. Kurset giver færdigheder i selvstændigt at tilrettelægge et undervisningsfortøb med et eksperimentelt indhold, herunder forløb med eleveksperimenter. Kurset vil under normale omstændigheder være en forudsætning for at få undervisningskompetence tit at undervise i fysik i gymnasiet. Kurset består at oplæg, gruppedrøftelser, deltageroplæg og demonstrationer og tab o ra to ri ea rbej de. Der udføres et antal eksperimenter hvortil der skrives og afleveres rapporter. Yderligere en afsluttende eksamensrapport skrives på baggrund af et selvvalgt Undervisnings- og arbejdsform. eksperimentelt emne. Rapporten skal indeholde overvejelser over malgruppe, det valgte niveau samt progression i de valgte eksperimenter. Desuden skat sikkerhedsaspekter ved de valgte eksperimenter beskrives. Studienævnet udmelder en afleveringsdato for rapporterne forud for kurset. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Rapporter skal være afleveret og godkendt. Kurset afsluttes med en mundtlig eksamen over et selvvalgt eksperimentelt emne, beskrevet i en skriftlig eksamensrapport, der danner udgangspunkt for eksamen. Eksamen består at: 1. Demonstration af et eller flere at eksperimenterne fra eksamensrapporten Prøveform 2. Samtale med censor og eksaminator om de fremviste eksperimenter og resultaterne af disse 3. Samtale med censor og eksaminator om indholdet at eksamensrapporten. Varighed: 30 min. inklusiv votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler tit eksamen Den studerendes egen eksamensrapport. Ekstern Tite Videregående fysik (Fysik) Kursus 5 ECTS Læringsudbytte? Dybdegående viden om et udvalgt område af fysikken. bedømmelseskriterier som er relevante for det udvalgte område at fysikken.

12 Kompetencer Kompetencer som er relevante for det udvalgte område af fysikken. Kompetence til selvstændigt at kunne sætte sig ind i et (for den studerende) nyt område af fysikken. Overordnet indhold Kurset omhandler et udvalgt område af fysikken, som der gås i dybden med. Området kan være teoretisk, eksperimentelt eller en blanding at teoretisk og eksperimentelt. For hvert studieår udmeldes kursets udvalgte område på forhånd af studienævnet. Undervisnings- og arbejdsform Den tilknyttede underviser angiver relevant litteratur og/eller online materiale som udgør pensum for kurset. De studerende gennemgår dette under vejledning og assistance af underviseren. De studerende udarbejder et antal mini-projekter/ afleveringsopgaver inden for det udvalgte område af fysikken. Studienævnet udmelder en afleveringsdato for mini-projekter/afleveringsopgaver samt antallet af disse forud for kurset. Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i et centralt emne, der belyses i en eller flere af de mini-projekter/afleveringsopgaver som de studerende har udarbejdet i løbet af kurset. Det emne der eksamineres i findes Provetorm. ved lodtrækning og eksaminationen sker uden forberedelsestid. Varighed: 30 min. inklusiv votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Hjælpemidler: Den studerendes egne mini-projekter. Intern Titel. Temakursus i fysik (Fysik) Undervisningssprog Engelsk Valgkursus 5 ECTS Dybdegàende viden om et udvalgt område at fysikken. Læringsudbytte/ som er relevante for det udvalgte område af fysikken. bedømmelseskriterier Kompetencer Kompetencer som er relevante for det udvalgte område af fysikken. Kompetence til selvstændigt at kunne sætte sig ind i et (for den studerende) nyt område af fysikken. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset omhandler et udvalgt teoretisk område i fysikken, som der gås i dybden med. For hvert studieår udmeldes kursets udvalgte område på forhånd at studienævnet. Relevant litteratur og/eller online materiale udgør pensum for kurset. De studerende gennemgår dette. De studerende udarbejder et antal mini-projekter/ afleveringsopgaver inden for det udvalgte område af fysikken. Studienævnet udmelder en afleveringsdato for mini-projekter/afleveringsopgaver samt antallet at disse forud for kurset. Prøveform Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i et centralt emne, der belyses i en eller flere at de 12

13 mini-projekter/afleveringsopgaver som de studerende har udarbejdet i løbet af kurset. Det emne der eksamineres i findes ved lodtrækning og eksaminationen sker uden forberedelsestid. Varighed: 30 min. inklusivvotering. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Individuel Den studerendes egne mini-projekter Intern Tite[ Læringsudbytte!. bedømmelseskriterier Ove o dnet indh Undervisnings- og arbejdsform. Id Kvantemekanik (Fysik) Kursus 10 ECTS Dybtgående viden om og forståelse af kvantemekanik, anskuet som en selv-konsistent fysisk teoribygning. om forskellige fortolkninger af kvantemekanikken. Færdighed i Løse problemer og opgaver relevante i kvantemekanikken. i at anvende en række matematiske metoder ofte brugt i kvantemekanikken. Kompetencer Kompetence til at vurdere relevansen af at anvende kvantemekanik i en given fysisk problemstilling. Kompetence til at vurdere hvilke(n) metode(r) der kan bringes i anvendelse i løsningen af en given problemstilling i kvantemekanikken. Kvantemekanikken behandles som en selv-konsistent fysisk teoribygning. Der lægges vægt på at den studerende opnår en dybtgående forståelse af og træning i problemløsning inden for kvantemekanikken, samt et indblik i forskellige fortolkninger af kvantemekanikken. Pensum gennemgås og diskuteres på kurset. Stor vægt lægges på at diskutere losning af opgaver og problemer. Maks. 5 mini-projekter/afleveringsopgaver udarbejdes af de studerende i løbet af kurset. Studienævnet udmelder en. afleveringsdato for mini-projekter/afleveringsopgaver samt antallet af disse forud for kurset. Kurset bedømmes ved en 4 timers skriftlig stedprøve. Dele af prøven vil afspejle Prøveform... indholdet af de udførte mini-projekter/afleveringsopgaver. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Besluttes forud for kurset af studienævnet Ekstern Titel Videregående fysik A (Fysik) Kursus 10 ECTS 13

14 om forskellige problemløsningstilgange som anvendes i fysikken. Færdighed i at kunne afgøre og argumentere for hvilken fysikder er i spil i et åbent formuleret problem. Læringsudbytte/ Færdighed i at kunne formalisere et åbent formuleret problem i fysiske bedømmelseskriterier og matematiske termer, løse problemet og undersøge gyldigheden af løsningen. Kompetencer Til at tænke som en fysiker i forhold til, åbent formulerede problemstillinger inden for klassisk mekanik, hydrodynamik, termodynamik, statistisk mekanik og relativitetsteori Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset udvikler den studerendes færdigheder og kompetencer i at tænke som en fysiker ved formalisering af problemer, løsning at disse og evaluering af Løsningerne ved nddragelse af fysikkens teorier og metoder. Kurset er centreret om problemløsning/opgaveregning suppleret med forelæsninger. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve IndividueL Kurset bedømmes ved en 4 timers skriftlig stedprøve. I vurderingen af besvarelsen af de enkelte spørgsmål i det skriftlige opgavesæt indgår ikke kun, hvorvidt det angivne resultat er korrekt, men også den studerendes analyse at problemstillingen og angivelse afveje til en løsning, også selvom det ikke har været muligt for den studerende, at gennemfører analysen. Hjælpemidler til eksamen En formelsamling på maksimalt 2 A4-sider, produceret af den studerende. Ekstern Titel Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Fysisk problemløsning II (Fysik) ObLigatorisk kursus 10 ECTS om elektrodynamik. om optik. om kvantefysik. om statistisk fysik. om atom-, kerne-, partikel- og faststoffysik.. Færdighed i at kunne afgøre og argumentere for hvilken fysik der er i spil i et åbent formuleret problem. Færdighed i at kunne konkretisere et åbent formuleret problem i fysiske og matematiske termer, løse problemet og evatuere løsningen. Kompetence Kompetence til at tænke som en fysiker. Kurset Fysisk problemløsning II skal udvikle den studerendes færdigheder og kompetencer i formalisering at fysiske problemer, løsning at disse og evaluering af Løsningerne. Dette sker ved eksemplarisk arbejde inden for fysikkens teori bygninger. Undervisnings- og arbejdsform 14

15 Kurset er centreret om problemlosning/opgaveregning, hvor åbent formulerede problemer hentes fra fysikkens teoribygninger, samt atom-, kerne-, partikel- og faststoffysi k. Kurset bedømmes ved en 4 timers individuel skriftlig stedprøve. I vurderingen at besvarelsen at de enkelte spørgsmål i det skriftlige opgavesæt indgår ikke kun, hvorvidt det angivne resultat er korrekt, men også den Prøveform. studerendes analyse at problemstillingen og angivelse at veje til en løsning, ogsa selvom det ikke har været muligt tor den studerende at gennemføre analysen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen ndividuel En formelsamling på maksimalt 2 A4-sider produceret på forhånd at den studerende selv. Ekstern TiteL Undervisningssprog Projekt (Fysik) Dansk Projekt 15 ECTS om de dele at fysikken der er relevante for den valgte problemstilling Overblik over eksperimentelle/teoretiske/analytiske metoder som er relevante for den valgte problemstilling om og forståelse for de i projektet anvendte eksperimentel-le/ teoretiske/analytiske metoder. Færdighed i at planlægge og udføre et eksperimentelt/teoretisk/ analytisk arbejde inden for fysikken. Færdighed i at analysere og præsentere de opnåede resultater. Færdighed i at forholde sig kritisk til anvendte metoders styrker og Læringsudbytte/ svagheder. bedømmelseskriterier Færdighed i at formidle de opnåede resultater til en udvalgt målgruppe Kompetencer Kompetence til at formulere en ikke-triviel repræsentativ problemstilling inden for fysikken, der kan belyses med til rådighed stående midler. Kompetence til at sætte sig ind i et fagområde ved studie af lærebøger og videnskabelig litteratur. Kompetence til kritisk at kunne diskutere betydningen at de opnåede resultater og sætte resultaterne i relation til udvalgt videnskabelig litteratur på området. Kompetence til at kunne reflektere over faget fysiks funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, tormidlingsmæssig eller undervisningsmæssig aktivitet. Overordnet indhold. Behandling at en relevant eksemplarisk problemstilling i fysikken. De studerende formulerer den aktuelle problemstilling under vejledning at den tilknyttede underviser. ProblemstiLlingen skat udvælges med en realistisk ambition om i løbet,... at projektet at kunne na frem til forskningsfrenten med et selvstændigt bidrag fra de studerende.

16 Projektet skal indeholde et væsentligt element at refleksion over faget fysiks funktion som samfundsmæssig, kulturel, videnskabelig, formidlingsmæssig eller undervisningsmæssig aktivitet. Dette kan eksempelvis ske ved et egentligt videnskabsteoretisk, videnskabshistorisk eller didaktisk projekt. Eller det kan ske ved et projekt indeholdende et konkret eksperimentelt eller teoretisk arbejde, hvortil der knyttes et væsentligt element af refleksion over projektet og/eiler de studerendes arbejde med dette i et videnskabsteoretisk, videnskabshistorisk eller didaktisk perspektiv. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig projektrapport. Undervisnings- og arbejdsform Projektet udarbejdes i grupper under vejledning at den tilknyttede underviser. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamenen tages der udgangspunkt i den udarbejdede projektrapport. Eksamen indledes med individuelle oplæg fra de studerende på baggrund at på forhånd udleverede spørgsmål. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) og censor(erne) på en måde så det sikres at individuel bedømmelse er mulig. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, herunder især det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men herudover også inden for projektmodulets faglige område. Prøveform. Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en., Litteraturhste. Rapporten skal være pa mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive litteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporten skal skrives med letlæselig font. En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende, inkl. votering. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprave 7-trinsskalaen Ekstern Titel Dybdekursus i videnskabshistorie (FiI.osofi & skabsteori) Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabshistorisk problemstilling. 16

17 Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret videnskabshistorisk emneområde. Forhotde sig kritisk og setvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabshistorisk emneområde. Kompetence Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabshistorie i relation til konkrete problemstillinger. Kurset skat give et indgående kendskab til et bestemt videnskabshistorisk emne, eksempelvis et videnskabshistorisk hovedværk. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien. Et dybdekursus i videnskabshistorie fokuserer normalt på nærlæsning af enkelte værker, eksempelvis væsentlige bidrag tit forskningen eller væsentlige historiske kilder, eller et afgrænset tema i en bestemt tidsperiode, eksempelvis konflikten imellem religion og videnskab i 1800-tallet eller betydningen af eksperimenter for 1600-tatlets naturvidenskab. Undervisn ings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter... normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Individuel prøve. Alle. Ingen Tite[ Dybdekursus i videnskabsteori (FiLosof i a skabsteori) Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabsteoretisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden Læringsudbytte/. for et konkret videnskabsteoretisk emneomrade. bedømmetseskriterier..... Forholde sig kritisk og selvstændigt til fly viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabsteoretisk emneområde. Kompetencer Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabsteori i relation til konkrete problemstillinger. Overordnet indhold. skabsteori omhandler systematiske undersøgelser af grundlæggende forhold vedrørende videnskaben. Det drejer sig eksempelvis om videnskabelig. argumentation og begrundelse; om den logiske struktur af teorier og generelt om den videnskabelige erkendelses udvikling. Forholdet imellem videnskab og 17

18 teknologi, og mere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesom spørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige. Endelig er det også et væsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabelige metoder og spørge til, om der er særlige forhold, som gør sig gældende i forhold til at give den videnskabelige erkendelse en særlig robust karakter, som den synes at have. Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgående kendskab til et mere specifikt emne eller problem inden for videnskabsteorien. Dette kan eksempelvis bestå i at afdække centrale elementer i en bestemt videnskabsteoretisk teori eller en bestemt videnskabsteoretikers arbejde. Men det kan også være et specialiseret studie af grundlagsproblemer inden for særlige videnskaber, såsom eksempelvis fysik, matematik eller psykologi. Et dybdekursus kan også se på forholdet imellem tekniske landvindinger, de problemer de søger at løse, og den indflydelse sådanne teknologier har på de samfund, de udvikles indenfor. Sådanne måder at spørge mere grundlæggende til videnskabens og teknologiens betydning for det moderne samfund hører til den del af videnskabsteorien, som kaldes science and technology studies. Et dybdekursus søger således at give en fokuseret introduktion til et mere specifikt emne eller en mere specifik problemstilling inden for videnskabsteorien, således at den studerende erhverver sig et dybt kendskab til et mere specialiseret område. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/a bstract, samt evt, bilag). Individuel prøve. Alle. Ingen Titel Dybdekursus i teoretisk filosofi (Filosofi Et skabsteori) Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt teoretisk filosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden. for et konkret teoretisk filosofisk emneomrade..... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt teoretisk filosofisk emneområde. Kompetence Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for teoretisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger. Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi. 18

19 Undervisnings- og arbejdsform. Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab til et mere specifikt emne inden for den teoretiske filosofi. Dette kunne eksempelvis være spørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; eller sprogets grundlæggende byggesten og betydningen heraf for erkendelsen; eller spørgsmålet om muligheden af en fri vilje og betydningen en sådan frihed eller mangel herpå for muligheden af en moral Således kan også metaetiske spørgsmål vedrørende moralens og viljens metafysik tages op på et dybdekursus. Et dybdekursus i teoretisk filosofi kunne også tage nyere tendenser inden for fænomenlogisk eller post-strukturalistisk fransk filosofi op. Dybdekurset omhandler således bestemte problemstillinger inden for den teoretiske filosofi og giver derved en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger og de debatter, der føres herindenfor. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Alle. Ingen Titel Dybdekursus i filosofihistorie (Filosofi & skabsteori) Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. Valgkursus 5 ECTS omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt filosofihistorisk problemstilling analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter... indenfor et konkret filosofihistorisk emneomrade.... forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater indenfor et bestemt filosofihistorisk emneområde Kompetencer selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for filosofihistorie i relation til konkrete problemstillinger Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt filosofihistorisk emne, eksempelvis et filosofihistorisk hovedværk. Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien.. Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie på Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et dybdekursus i filosofihistorie giver mulighed for en fokuseret værklæsning af filosofiske hovedværker af filosofihistoriens store skikkelser. I et dybdekursus kan 19

20 man også studere en særug filosofisk strømnings historiske udvikling eller receptionen af en bestemt tænker. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbeidsformer, feks. seminardiskussioner, læsekredse etc. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Utteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Alle Ingen Titel Dybdekursus i praktisk filosofi (FiLosofi Et skabsteori) Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt praktisk filosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter.. indenfor et konkret praktisk fi[osofisk emneomrade..... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt praktisk filosofisk emneområde. Kompetencer Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for praktisk filosofi i relation til konkrete problemstillinger. Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt emne inden for praktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmål. Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert, Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstilunger (anvendt etik). Et dybdekursus i praktisk filosofi kan således omhandle bestemte problemstillinger inden for fx anvendt etik (fx brug af nye teknologier) eller teoretiske problemstillinger (fx bestemte kritikker af en given etisk teori). Dybdekurset giver en grundig diskussion af sådanne afgrænsede.,. problemstillinger eller debatter, med fokus pa udredning og kritik diskussion af de centrale begreber og argumenter, evt, med henblik på argumenter for, hvordan man på den baggrund bør handle i den konkrete problemstilling. * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studieordningen, som ikke har haft kurset Etik og Politisk Filosofi, skal tage Dybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi. Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for etik og politisk filosofi. Kurset behandler eksempelvis spørgsmål om, hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkerte handlinger (normativ etik), hvordan samfundet bør indrettes (retfærdighedsteori), hvordan retssystemet bør (retsfilosofi), og hvordan man bør forholde sig til konkrete politikker og 20

21 samfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kan diskutere denne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodologi/metaetik) Undervisnings- og arbejdsform. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Alle. Ingen Titel. Breddekursus i fitosofihistorie (FiLosofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et filosofihistorisk forskningsfe[t. Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter.. inden for et filosofihistorisk forskningsfe(t.. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et filosofihistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstitlinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. Kompetencer Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et filosofihistorisk forskningsfelt. Kurset skal give en oversigt over et filosofihistorisk forskningsfelt, eksempelvis en filosofihistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan tilosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie på Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien og videnskabshistorien. Et breddekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studie af en filosofihistorisk problemstilling som fx en filosofisk kontrovers, udviklingen at en 21

22 bestemt type filosofisk tænkning over tid eller undersøgelser af, hvordan forskellige filosofiske strømninger, argumenter og begreber opstår historisk. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om Prøveform. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres tit kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler. Intern Titel Breddekursus i praktisk filosofi (Filosofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter.. inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt... Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger. Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kompetencer Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et praktisk filosofisk forskningsfelt. Kurset skal give en oversigt over et forskningsfelt inden for praktisk filosofi, eksempelvis et overordnet etisk eller politisk filosofisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette. Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger Overordnet indhold,.. om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og darligt, rigtigt og forkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik). 22

23 Et breddekursus praktisk filosofi kan således omhandle overordnede teorier om retfærdighed eller normativ etik, fx liberalisme eller konsekventialisme, eller bestemte diskussioner, fx straffesystemet eller multikulturalisme. I forhold til sådanne problemstillinger vil breddekurset give en oversigt over problemstillingerne på det givne problemfelt, de filosofiske positioner i forhold til feltet, samt de centrale begreber og argumenter. Fokus vil være på at afklare, hvori de filosofiske problemstillinger består, samt i at analysere begreber og argumenter, med henblik på kritisk diskussion af disse ud fra filosofiske metoder (fx reflekteret Ligevægt). Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler. 7-trins-skaLaen Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. Breddekursus i videnskabshistorie (Filosofi h skabsteori) Dansk eller EngeLsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter.. indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabshistorisk forskningsfett Kompetencer Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabshistorisk forskningsfelt Kurset skal give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfelt, eksempelvis en videnskabshistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til.. flere forskellige problemsti[linger indenfor dette. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, 23

24 Undervisnings- og arbejdsform og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spergsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien. Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerende en overblik over den nyere videnskabshistoriske forskning, en længere periode i videnskabshistorien, eksempelvis antikkens og middetalderens videnskab eller moderne videnskab, eller et væsentligt og centralt tema går igennem hele eller store dele af videnskabshistorien, eksempelvis forholdet i mellem i religion og videnskab eller betydningen af eksperimenter for videnskaben. Som forberedelse til hver kursusgang Læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normatsider at 2400 enheder udarbejdet om Prøveform. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Titel. Breddekursus i videnskabsteori (FiLosofi & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfett Læringsudbytte/ Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter bedømmelseskriterier indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt Kompetencer Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et videnskabsteoretisk forskningsfe[t Overordnet indhold 24

25 Kurset skal give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfe[t, eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk problemfelt, og introducere de studerende til flere forskellige probtemstillinger indenfor dette. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om Prøveform. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve HjæLpemidler til eksamen Individuel prøve Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Titel Breddekursus i teoretisk filosofi (Fi osof i & skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterrer. Overordnet indhold. Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter.. indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfelt. Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et teoretisk fitosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle problemstillinger Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et teoretisk fitosofisk forskningsfelt Kompetencer Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige faglige tilgange til et teoretisk filosofisk forskningsfelt Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle at de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden CentraLe discipliner i den teoretiske filosofi er erkendetsesteori, metafysik, sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi. Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion til væsentlige og centrale problemstillinger inden for den teoretiske filosofi. Et breddekursus kan omhandle en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fx sprogfilosofien og dennes 25

26 forankring i både de erkendelsesteoretiske og de metafysiske discipliner. Centrale spørgsmål kan så fx angå sprogets forhold til virkeligheden. Et breddekursus kan også beskæftige sig med et generelt problemfelt, fx den metafysiske diskussion om, hvad der kendetegner den menneskelige bevidsthed. Centrale spørgsmål kan så fx angå vores forståelse af bevidstheden som subjektiv og hvilken plads i verden, det subjektive har. Sådanne og andre teoretiske begreber og problemstillinger kan på en bred måde blive behandlet på kurset gennem forskellige tekster og metodiske tilgange til sådanne grundlæggende problemstiltinger inden for metafysikken, erkendelsesteorien, sprogfilosofien og bevidsthedsfilosofien. Undervisnings- og arbejdsform * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 studieordningen, som ikke har haft kurset Metafysik og Erkendelsesteori, skat tage Breddekurset teoretisk filosofi med Metafysik og Erkendelsesteori. Kurset introducerer grundlæggende problemstitlinger, positioner og teorier inden for den teoretiske fitosofis discipliner metafysik og erkendetsesteori. Centralt står fundamentale spørgsmål vedrørende menneskets og tingenes eksistens, samt spørgsmål omkring hvad erkendelse er, og hvordan erkendelse opstår og begrundes. Disse spørgsmål diskuteres på forskellig vis i kursets tekster, og teksternes forskellige standpunkter vil blive sammenlignet. På denne led diskuteres også forskellige metodiske tilgange til de grundlæggende problemstillinger inden for metafysikken og erkendelsesteorien. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte andre u ndervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc. Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om. Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til dette. 30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om Prøveform. emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Projekt (Filosofi Et skabsteori) Dansk Projekt. 15 ECTS Detaljeret indsigt i filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, teorier, begreber og argumenter i forhold til et udvalgt filosofisk eller videnskabsteoretisk emne Formidle filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, teorier, begreber og argumenter. Analysere og reflektere over filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger, begreber og argumenter. 26

27 specia Anvende filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og begreber på konkrete problemstillinger. Kritisk diskutere filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og argumenter i lyset at relevante filosofiske eller videnskabsteoretiske metoder. Kompetence Selvstændigt formulere en kvalificeret problemformulering i forhold til et afgrænset filosofisk eller videnskabsteoretisk emne samt planlægge og gennemføre en fagligt funderet diskussion heraf. Indgå konstruktivt i fagligt samarbejde gennem opstilling og overholdelse af deadtines, levering og modtagelse af feedback på fagfællers og egne faglige præstationer, projektstyre og tilrettelægge længerevarende arbejdsforløb, herunder fordele roller og arbejdsopgaver. Projektarbejdet behandler problemstillinger inden for filosofi eller Overordnet indhold videnskabsteori. Projektopgaven udarbejdes i grupper under vejledning. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende. Emnet skal godkendes af studielederen. Undervisnings- og arbejdsform Projekter skrives i grupper under vejledning af en tildelt vejleder. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve. Hjælpemidler til eksamen Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projektrapport. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksamen tager udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) og censor(erne). De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også herudover inden for projektets faglige emneområde. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Omfanget at projektet må max udgøre 25 sider af 2400 enheder (eller samlet enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Overskrides det maksimale sidetat, afvises projektet. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: Ved 2 eksaminander 60 minutter Ved 3 eksaminander 75 minutter Ved 4 eksaminander 90 minutter Ved 5 eksaminander 105 minutter Ved 6 eksaminander 120 minutter Ingen elektroniske hjælpemidler. Ekstern semester - let Specialet er normeret til 30 ECTS-point. Specialet skrives med udgangspunkt i Fysik og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Fysiks undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget at et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog 27

28 medmindre dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må lgru p pe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Undervisnings- og arbejdsform - Specialet er et selvstændigt problemorienteret projektarbejde under vejledning. For specialerapporter er sidetalsangivelsen sider, idet det grænserne for sidetal for specialerapporter med flere deltagere kan hæves med 50 %. Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedammelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømme[sesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. Bedømmetsesformen kan gøres afhængig af, om speciatet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter med ekstern censur. 28

29 fastsættes 6. Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, og konsekvenser af ikke at have overholdt eksamensregler, mv. findes på universitetets hjemmeside Tilmelding/framelding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. titmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - og evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktiorisnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 6.3 Faglige udvælgel.seskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser til, benyttes følgende faglige udvægelseskriterier: Da kurserne kan have forskellige faglige udvælgelseskriterier, er den konkrete procedure beskrevet under hvert kursuselement i kapitel 5. I de tilfælde, hvor der ikke er beskrevet en procedure i kursusbeskrivelsen, trækkes der lod. 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 29

30 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse at retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmel.ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregler Godkendt i Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser d. 17. februar 2015 Godkendt at Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Fysik og Filosofi Et skabsteori, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Fysik og Filosofi Et skabsteori (cand.scient. i Fysik og Filosofi Et skabsteori). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Fysikog Filosofi Et skabsteori, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse at din bacheloruddanne[se. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 30

31 9.2 Andre adgangsgivende bachetoruddannelser fra RUC Humanistiske bachetoruddannetser Ingen adgangsgivende bacheoruddanneser, se dog punkt 5. Humanistisk-teknoogiske bachetoruddannetser Ingen adgangsgivende bache[oruddanneser, se dog punkt 5. Naturvidenskabetige bachetoruddannetser Ingen adgangsgivende bachetoruddanneser, se dog punkt 5. Samfundsvidenskabetige bachetoruddannetser Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt Adgangsgivende bachetoruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business Schoot (CBS) ngen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. tt-universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Ingen adgangsgivende bacheloruddanne[ser, se dog punkt 5. Syddansk Universitet (SDU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Aarhus Universitet (AU) Ingen adgangsgivende bachel.oruddanne[ser, se dog punkt 5. Aalborg Universitet (AAU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoter for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheoruddannetser, se dog punkt 5. Arkitektskoten Århus Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Designskoten Kotding Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskote Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Fréôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bache[oruddanneser, se dog punkt 5. 31

32 9.4 Adgangsgivende professionsbache[oruddannelser For at blive optaget med en professionsbachelor skat du bestå 10 ECTS-point sommersupptering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannetsen i fag i og fag 2. For at blive optaget, skat du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer tit en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skat gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser Har du ikke en bacheloruddannetse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skat have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skat være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 32

STUDIEORDNING for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi

STUDIEORDNING for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi STUDIEORDNING for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Filosofi og videnskabsteori... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

STUDIEORDNING for Fysik og Historie

STUDIEORDNING for Fysik og Historie STUDIEORDNING for Fysik og Historie CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Fysik

FAGMODULBESKRIVELSE for Fysik 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Fysik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Fysik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning... 2 Anbefalede

Læs mere

STUDIEORDNING for Fysik og Kemi

STUDIEORDNING for Fysik og Kemi STUDIEORDNING for Fysik og Kemi CAND.SCIENT. SEPTEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016

Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016 ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Fysik Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1235 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen

Læs mere

Fagmodul i Fysik. Ændringer af 1. september 2015, 1. september 2016 og 1. september 2017, fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Fysik. Ændringer af 1. september 2015, 1. september 2016 og 1. september 2017, fremgår sidst i dokumentet. Formål Roskilde Universitet Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser Fagmodul i Fysik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2017 2012-1235 Ændringer af 1. september 2015, 1. september 2016 og 1. september

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

STUDIEORDN ING for. Filosofi & Videnskabsteori. Geografi CÅN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

STUDIEORDN ING for. Filosofi & Videnskabsteori. Geografi CÅN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET ROSKILDE UNIVERSITET p CÅN D.MAG. og skabsteori Geografi Filosofi & STUDIEORDN ING for Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

STUDIEORDNING for Fysik og Datalogi

STUDIEORDNING for Fysik og Datalogi STUDIEORDNING for Fysik og Datalogi CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

STUDIEORDNING for. Filosofi & Videnskabsteori. Socialviden CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

STUDIEORDNING for. Filosofi & Videnskabsteori. Socialviden CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET og skabsteori Socialviden Filosofi & STUDIEORDNING for Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bache1or og kandidatuddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING for Fysik og Miljøbiologi

STUDIEORDNING for Fysik og Miljøbiologi STUDIEORDNING for Fysik og Miljøbiologi CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved

Læs mere

STUDIEORDN ING for. Informatik. Filosofi& Videnskabsteciri CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET

STUDIEORDN ING for. Informatik. Filosofi& Videnskabsteciri CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET STUDIEORDN ING for Informatik og Filosofi& skabsteciri CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Filosofi & Videnskabsteori

Filosofi & Videnskabsteori STUDIEORDNING for Filosofi & skabsteori og Psykologi CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET Denne studieordning udstedes henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Filosofi & Videnskabs?eori

Filosofi & Videnskabs?eori STUDIEORDN ING for Filosofi & skabs?eori og Historie CÅi D.MAG. r ROSKILDE UNIVERSITET Denne studieordning udstedes i henhold tit bekendtgørelse nr. 1520 at 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

FiIosfi & Videnskabsteori

FiIosfi & Videnskabsteori STUDIEORDN ING for FiIosfi & skabsteori og Pædagogikfr Uddannelsesstudier CAN D.MAG. I ROSKILDE UiIIVERSITET Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor-

Læs mere

STUDIEORDN ING for. Historie. Filosofi & Videnskabstedii CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

STUDIEORDN ING for. Historie. Filosofi & Videnskabstedii CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET STUDIEORDN ING for Historie og Filosofi & skabstedii -A CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for Fysik

Studieordning for Fysik Studieordning for Fysik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995 om uddannelser på Roskilde Universitetscenter og Konsistoriums fællesregler

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Historie

FAGMODULBESKRIVELSE for Historie 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Historie ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Historie... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Filosofi kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens

Læs mere

STUDIEORDN ING for. FiIosfi & Videnskabsteori. Kultur- og. sprogmod Jer. CAN D.MAG. r ROSKILDE UNIVERSITET

STUDIEORDN ING for. FiIosfi & Videnskabsteori. Kultur- og. sprogmod Jer. CAN D.MAG. r ROSKILDE UNIVERSITET ROSKILDE UNIVERSITET CAN DMAG r Kultur- og og skabsteori sprogmod Jer FiIosfi & STUDIEORDN ING for Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr 1520 at 16 december 2013 om bachelor- og

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik

FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Journalistik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

FiIosfi & Videnskabsteori

FiIosfi & Videnskabsteori STUDIEÖRDN ING for FiIosfi & skabsteori og Dansk D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET I- Denne studieordning udstedes i henhow tll bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachewr- og kandidatuddannetser

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik

FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Matematik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik

STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik 35 ECTS Version: 5 Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til reglerne i den bachelorstudieordning

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi FAGMODULBESKRIVELSE for Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 1. februar 2019 0 Indhold Fagmodulet i Psykologi... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet

Læs mere

STUDIEORDNING for. Engelsk. Filosofi & Videnskabste CAN D.MAG. ROSKILDE U[. TET

STUDIEORDNING for. Engelsk. Filosofi & Videnskabste CAN D.MAG. ROSKILDE U[. TET STUDIEORDNING for Engelsk og Filosofi & skabste CAN D.MAG. ROSKILDE U[. TET Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 at 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

STUDIEORDNING for. Fysik. Kommunikation CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UN!VERSITET

STUDIEORDNING for. Fysik. Kommunikation CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UN!VERSITET STUDIEORDNING for Fysik og Kommunikation CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UN!VERSITET Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

STUDIEÖRDNIN. Matematik. Filosofi & Videnskabsteori CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET T

STUDIEÖRDNIN. Matematik. Filosofi & Videnskabsteori CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET T STUDIEÖRDNIN Matematik og Filosofi & skabsteori i CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET T Denne studieordning udstedes henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachel.or- og kandidatuddannelser

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Filosofi i Verden Verden i Filosofien Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Filosofi kandidatkursus dansk / engelsk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Fagmodul i Dansk. Formål

Fagmodul i Dansk. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Side 1 Fagmodul i Dansk DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-908 Ændringer af 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet Bestemmelserne

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Filosofi & Videnskabsteori

Filosofi & Videnskabsteori STUDIEORDNING for Filosofi & skabsteori og Kommunikation CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 at 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Obligatorisk kursus: Filosofi i verden verden i filosofien Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Filosofi kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Arbejdslivet et mellem deltagelse, magt og styring (1. og 2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus Dansk Der sker løbende opdatering

Læs mere

STUDIEORDNING for Kemi og Matematik

STUDIEORDNING for Kemi og Matematik STUDIEORDNING for Kemi og Matematik CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Fagmodul i Dansk. Formål

Fagmodul i Dansk. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Dansk Fagmodul i Dansk DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. sep. 2013 2012-908 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Faglig udvikling i praksis

Faglig udvikling i praksis Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i machine learning og datavidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Projekt Empiriske studier af forandring af arbejdslivet et i institutionel kontekst (1. og 2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Tilmelding sker via STADS Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via STADS Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Informationsteknologi og web-udvikling (1-fags kandidat i Kommunikation) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Kommunikation kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS Selvbetjening

Læs mere

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier Studieordning for kandidatuddannelsen cand.soc i Globale Studier Roskilde Universitet 1. september 2015 Med ændringer af 1. september 2016 Side 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011

Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011 Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011 Rettelsen vedrørende antal eksaminatorer samt nr. 1 og 8 træder i kraft pr. 1. september 2012 og gælder for alle studerende på alle

Læs mere

Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2016

Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2016 ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kemi Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1220 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Speciale (ny studieordning) dning) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Psykologi speciale Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Tilmelding sker via STADS Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via STADS Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Informationsteknologi og web-udvikling (1-fags kandidat i Kommunikation) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Kommunikation kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS Selvbetjening

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier Studieordning for kandidatuddannelsen cand.soc i Globale Studier Roskilde Universitet 1. september 2015 med ændringer fra 1. september 2017 Side 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt. 2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2012 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst 2019-ordningen Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation Fagmodul i Kommunikation Side 1 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-68 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016, 1. september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse

Læs mere

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab

Forvaltning / Politik og Administration / Socialvidenskab Videregående egående metodekursus: Grundkursus i kvantitativ ativ metode (Praktisk Statistik) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Forvaltning

Læs mere