KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Transkript

1 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2000) 751 endelig 2000/0297 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EØF) Nr. 881/92 om adgang til markedet for vejgodstransport i Fællesskabet, som udføres fra eller til en medlemsstats område eller gennem en eller flere medlemsstaters områder, hvad angår en ensartet førerattest (forelagt af Kommissionen)

2 BEGRUNDELSE A Indledning 1. Dette forslag ændrer forordning (EØF) nr. 881/92 (herefter kaldet "forordningen") for at skabe et ensartet dokument som attesterer, at føreren af et køretøj, der foretager international godstransport har ret til at føre dette køretøj på transportvirksomhedens vegne. Kommissionen nævnte allerede dette ændringsforslag i meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, "Udvikling hen imod en mere sikker og konkurrencedygtig vejtransport i Fællesskabet" Forordningen fastsætter på nuværende tidspunkt ensartet tilladelse på fællesskabsniveau, som beviser, at indehaveren har ret til at udføre international transport af gods ad vej i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning og lovgivningen i den medlemsstat, som skal give tilladelse til erhvervet godstransport ad landevej. International transport er i henhold til denne forordning afhængig af indehavelse af denne fællesskabstilladelse, som skal medføres i køretøjet og fremvises, når en inspektør forlanger det. Medlemsstaternes inspektører kan ved hjælp af denne EF-dækkende ensartede tilladelse nemt og effektivt håndhæve bestemmelserne når de kontrollerer, om en transportvirksomhed rent faktisk har ret til at udføre international transport. 3. Da der ikke foreligger et lignende ensartet dokument, som attesterer, at føreren (af det køretøj, der er omfattet af fællesskabstilladelse) rent faktisk har ret til at føre dette køretøj under international transport forekommer der alvorlige håndhævelsesproblemer, hvilket betyder, at der i stort omfang anvendes ureglementerede førere. B Høring 4. Kommissionen foretog - for at undersøge størrelsesordenen af problemet forbundet med beskæftigelse af ureglementerede førere og håndhævelsesproblemerne - en undersøgelse i medlemsstaterne i august 1999, og resultaterne blev drøftet på møder med medlemsstaternes eksperter og arbejdsmarkedets parter inden for vejtransport. Arbejdsmarkedets parter er organiseret i sektorudvalget vedrørende dialog om vejtransport. 5. Denne undersøgelse viste, at et stigende antal ureglementeret ansatte førere, ofte fra lande uden for EF, anvendes på EF-køretøjer, der foretager transport inden for Fællesskabets grænser. Den reglementerede, nationale, fører erstattes ofte ved grænsen til sin medlemsstat af en ureglementeret fører, som så fortsætter kørslen gennem hele Fællesskabet. Disse førere modtager lave sortbørslønninger, og deres arbejdsbetingelser ligger uden for medlemsstaternes kontrol. Medlemsstaterne mener generelt, at anvendelsen af sådanne førere på EF-køretøjer udgør et alvorligt problem og er betænkelige vedrørende den fordrejende virkning af dette på transportmarkedet. 1 KOM (2000) 364 endelig udg. 2

3 6. Denne praksis er mulig, fordi effektiv kontrol med, hvorvidt førerens ansættelsesforhold er lovlige kun er mulig i transportvirksomhedens etableringsstat. Medlemsstaterne er i høj grad klar over, at de - når de kun er i stand til at håndhæve nationale bestemmelser på nationalt territorium - ikke kan kontrollere deres nationale køretøjer på tilfredsstillende måde, når de kører uden for deres eget territorium af ureglementerede førere i andre EU-medlemsstater. Medlemsstaterne påpeger også, at når der ikke foreligger et ensartet dokument, der attesterer, at ansættelsen er lovlig, er det næsten umuligt for inspektørerne at fastslå, om føreren af et køretøj fra en anden medlemsstat har ret til at føre køretøjet i henhold til lovene i transportvirksomhedens etableringsstat. Uvidenhed om de relevante love og bestemmelser i andre medlemsstater på dette område, og de store forskelligheder inden for dokumenter og de sprog de er udfærdiget på, hindrer effektiv kontrol på nuværende tidspunkt. Medlemsstaterne er, oftest på grund af manglende håndhævelsesmuligheder, ude af stand til at skride til handling over for overtrædelser, som begås af deres egne transportvirksomheder i udlandet og også over for førere, som kører på deres eget territorium i modstrid med lovgivningen i en anden medlemsstat. 7. Undersøgelsen og de følgende samtaler med medlemsstaternes eksperter viste, at medlemsstaterne ville være glade for at have beføjelse til at kontrollere, om chaufføren har ret til at føre køretøjet på fragtmandens vegne i henhold til fragtmandens etableringsmedlemsstat. 8. Arbejdsmarkedets parter er også enige om, at håndhævelse skal være mere effektiv, da de mener at den nuværende situation fører til konkurrenceforvridning mellem transportvirksomheder, som har ressourcer til at bruge ureglementerede chauffører og transportvirksomheder, som ikke kan gøre dette. De virksomheder, der har ressourcer til at beskæftige sådanne chauffører er oftest ret store transportvirksomheder, som regelmæssigt driver international transport, mens transportvirksomheder, der driver national kørsel eller mindre transportvirksomheder vanskeligt kan gøre dette. 9. Medlemsstaterne påpeger også, at dette ikke alene kan føre til konkurrenceforvridning mellem transportvirksomheder (og måske endog mellem transportmåder), men at ansættelsesforholdene for ureglementerede chauffører har en tendens til at være meget utilstrækkelige, så disse chauffører f.eks. i lange perioder bor under dårlige arbejdsbetingelser i køretøjets kabine. Dette giver anledning til betænkeligheder vedrørende færdselssikkerhed. 10. Medlemsstaterne synes for størstedelen at være glade for en løsning omfattende hele Fællesskabet, som giver deres kompetente myndighed mulighed for effektivt at bekæmpe anvendelsen af ureglementerede chauffører ved hjælp af en simpel, men afgørende håndhævelsesaktion, f.eks. udstedelse af førerattest. C Retsgrundlag Retsgrundlaget fremgår klart af artikel 71 i traktaten (fælles beslutningstagning). D Formål og anvendelsesområde 11. Forslaget sigter på at sikre, at inspektører i alle medlemsstater kan kontrollere, om en chauffør på et EF-køretøj, der foretager international transport i henhold til en 3

4 fællesskabstilladelse har lovlige ansættelsesforhold ved at indføre et ensartet dokument, en førerattest, på EF-niveau. 12. I henhold til forordningen skal international vejtransport ske i henhold til en fællesskabstilladelse. Den foreslåede ændring kræver, at føreren af det køretøj, der foretager international transport, skal være i besiddelse af en førerattest i tilgift til fællesskabstilladelsen. Hvis føreren er identisk med indehaveren af fællesskabstilladelsen, "ejer-fører", er fællesskabstilladelsen dog tilstrækkelig. Anvendelsesområdet for førerattesten defineres således klart og utvetydigt. Håndhævelse er simpel, da kontrol med international transport, hvad angår overholdelse af forordningen, er veletableret. 13. Førerattest udstedes af medlemsstaternes kompetente myndigheder til enhver transportvirksomhed med fællesskabstilladelse til hver enkelt fører (som foretager international transport) som er lovligt ansat af transportvirksomheden eller lovligt stillet til vedkommendes rådighed, f.eks. af en arbejdshenvisning (hvis dette er tilladt af etableringsmedlemsstaten). I sådanne tilfælde, når en fører arbejder for mange forskellige transportvirksomheder, som har forskellige fællesskabstilladelser, skal hver enkelt transportvirksomhed indsende særskilt anmodning til myndighederne om en førerattest. En førerattest kræves kun for førere, som udfører international transport, der omfattes af en fællesskabstilladelse. Hverken førere, der foretager national transport eller førere, der foretager international transport, der ikke er omfattet af fællesskabstilladelsen, behøver en førerattest. 14. For at få et indtryk af, hvor mange førerattester, der skal udstedes i fremtiden, bemærkes det, at 14 medlemsstater i henhold til forordning 1998 i 1998 havde udstedt fællesskabstilladelser 2. I henhold til forordningen skal fællesskabstilladelsen opbevares på virksomhedens kontor, men en attesteret genpart af fællesskabstilladelsen medføres om bord på hvert enkelt køretøj, der udfører international transport. I 1998 blev der udstedt attesterede genparter. Dette er blot et omtrentligt skøn over det antal førerattester, der eventuelt skal udstedes, da en "ejer-fører" ikke behøver en førerattest. En række medlemsstater udsteder heller ikke længere særlige godkendelser om adgang til det nationale marked. Disse medlemsstater udsteder i stedet for internationale fællesskabstilladelser til deres transportvirksomheder, selv om disse transportvirksomheder kun foretager national transport (og derfor ikke har behov for førerattester til deres førere). 15. Førerattesten attesterer simpelthen, at medlemsstatens relevante lovgivning og bestemmelser vedrørende beskæftigelse af førere er blevet overholdt, således at fortolkningsdetaljerne i høj grad overlades til den enkelte medlemsstat. Indførelse af førerattest på EF-niveau kan således ske hurtigt, da der ikke er behov for harmonisering af social lovgivning eller af bestemmelserne vedrørende beskæftigelse af statsborgere fra tredjelande. Den enkelte medlemsstat kan selv vælge den gennemførelsesmetode, der medfører de mindste administrative byrder. Medlemsstaterne kan f.eks. vælge at "følge" allerede eksisterende nationale bestemmelser. Førerattest kan f.eks. udstedes automatisk, hvis føreren allerede er 2 I henhold til artikel 10 i forordningen skal medlemsstaterne informere Kommissionen om antallet af transportvirksomheder med Fællesskabstilladelser og antallet af attesterede kopier for køretøjer i cirkulation den 31. december hvert år. Kun Frankrig indsendte ikke de relevante oplysninger i

5 indehaver af et hensigtsmæssigt nationalt dokument, f.eks. et socialsikkerhedskort eller en eksisterende national førerattest. E Særlige bestemmelser 16. Følgende ændringer foreslås til forordning (EØF) nr. 881/92 (et sammenlignende skema vedlægges). 17. Artikel 1 fastsætter ændringerne til forordning 881/92/EF: - Stykke 1, ændring til artikel 2, definerer "fører" som ordet anvendes i den ændrede forordning. - Stykke 2a, ændring til artikel 3, fastsætter, at international transport ikke blot kræver fællesskabstilladelse, men endvidere en køreattest i tilfælde, hvor indehaveren af fællesskabstilladelsen og føreren ikke er samme person. - Stykke 2 b, ændring til artikel 3, fastsætter, at førerattesten skal udstedes til den transportvirksomhed, som har fællesskabstilladelsen. Det kræver, at myndighederne kun udsteder førerattester til virksomhederne for førere, der rent faktisk er beskæftiget af virksomheden i den medlemsstat eller som lovligt stilles til rådighed i den medlemsstat. Den anden bestemmelse dækker forskellige tilfælde, som når førere ansættes af transportvirksomheden gennem arbejdsbureauer i henhold til en midlertidig arbejdskontrakt, eller førere midlertidigt stilles til rådighed for andre transportvirksomheder. Den enkelte medlemsstat kan dog selv gennemføre forordningen med henblik på at definere hvad "stillet lovligt til rådighed" dækker, da den relevante lovgivning og de administrative bestemmelser er forskellige i de forskellige medlemsstater. Nogle medlemsstater tillader f.eks. anvendelse af førere i henhold til midlertidige kontrakter, mens andre ikke tillader dette. - Stykke 3, ændring til artikel 4, fastsætter, at førerattesten simpelthen bekræfter, at føreren har ret til at køre det køretøj, der er omfattet af fællesskabstilladelsen i den medlemsstat, som udsteder førerattesten. Dette betyder, at førerattesten som sådan ikke skaber eller overfører rettigheder til føreren, hvis vedkommende kører i andre medlemsstater. - Stykke 4 a, ændring til artikel 5, flytter indholdet af nuværende artikel 6 i forordningen og gør den til et nyt afsnit 5 i artikel 5 for at tydeliggøre teksten. - Stykke 5, ændring til artikel 6, fastlægger detaljerede bestemmelser for medlemsstaternes udstedelse af førerattester. Bl.a.: 1. Førerattester udstedes af de kompetente myndigheder i transportvirksomhedens etableringsmedlemsstat. 2. Førerattesten udstedes på transportvirksomhedens anmodning for hver enkelt fører, der fører køretøjer for den pågældende transportvirksomhed. Medlemsstaterne kan kun udstede førerattester for førere, der er lovligt beskæftiget eller stillet til rådighed af transportvirksomheden i henhold til den pågældende medlemsstats nationale bestemmelser. Medlemsstaten kan kun udstede en førerattest, hvis føreren har ret til at føre køretøj for transportvirksomheden på medlemsstatens territorium i overensstemmelse med de relevante love og administrative bestemmelser. Medlemsstaterne må f.eks. ikke udstede førerattester, som betinger, at føreren kun kører i udlandet. 5

6 3. Model til førerattesten foreligger i bilag til dette forslag. Layout af førerattesten ligger nær op ad layout for fællesskabstilladelse i henhold til nærværende forordning. Dette skyldes, at man ønsker at understrege den nære forbindelse mellem disse to dokumenter. Førerattesten udstedes - som EF-attesten - på papir og ikke, f.eks., som et lille plastikkort. Dette har flere årsager. For det første tager det mindre tid at udstede en papirformular. Plastikkort udstedes normalt kun centralt (med en vis forsinkelse), mens papirformularer kan udstedes af myndighederne næsten øjeblikkeligt. Transportvirksomheder ønsker at sikre, at de kan ansætte førere med kort varsel, og de kompetente myndigheder skal derfor kunne reagere på dette behov ved hurtigt at udstede en førerattest. Førere ansættes endvidere sommetider kun i korte perioder eller førere skifter ofte arbejdsgivere, hvilket gør udstedelse af plastikkort for besværligt og for kostbart. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at undgå forfalskning af førerattester for at forebygge svig. 4. Førerattesten tilhører transportvirksomheden. Den stilles dog til førerens rådighed, så den kan forelægges inspektørerne. 5. Den udstedende medlemsstat kan fastsætte en gyldighedsperiode for førerattesten for at muliggøre fleksibel gennemførelse. Der kan f.eks. være tale om forskellig varighed af arbejdskontrakter eller medlemsstaterne kan ønske at forbinde førerattestens gyldighed med andre dokumenters gyldighed, f.eks. socialsikkerhedskort, når det drejer sig om ubegrænsede arbejdskontrakter. En førerattest kan maksimalt udstedes for en periode på fem år. Den kan dog fornys, men førerattesten er kun gyldig, hvis de betingelser hvorunder den er blevet udstedt, stadig er opfyldte og førerattesten skal øjeblikkelig returneres af virksomheden til den udstedende myndighed, hvis disse betingelser ikke længere er opfyldt. - Stykke 6, ændring til artikel 7, forpligter medlemsstaterne regelmæssigt at verificere, at udstedelsesbetingelserne for en førerattest stadig foreligger. Da medlemsstaterne har ret til at fastsætte gyldighedsperioden for en førerattest, kan man ikke fastsætte bestemte mellemrum for en sådan verificering af udstedelsesbetingelserne. Denne forpligtelse til regelmæssig kontrol af ansættelsesforholdene hindrer dog medlemsstaterne i at forlænge en køreattests gyldighed automatisk uden korrekt kontrol. - Stykke 7 ændrer den eksisterende artikel 8 om overtrædelser med henblik på indførelse af førerattest. - Stykke 8 ændrer den eksisterende artikel om transportvirksomhedens ankeret over for de kompetente myndigheders beslutninger med henblik på indførelse af førerattest. - Stykke 9 fastsætter, at den ensartede model for førerattest i bilaget til forslaget tilføjes som bilag III til nærværende forordning. 18. Artikel 2 anmoder medlemsstaterne om at meddele Kommissionen de relevante gennemførelsesforanstaltninger. 19. Artikel 3 fastlægger gennemførelsesdatoen for ændringerne. F Berettigelse for en handling på EF-niveau 20. Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet hvad angår de to kriterier, dvs. nødvendighed og proportionalitet som fastlagt i artikel 5 i Amsterdam-traktaten. 6

7 21. Nødvendigheden for en indsats på EF-niveau berettiges af, at den foreslåede foranstaltning berører et problem, der forekommer inden for den eksisterende EFretsramme, dvs. international godstransport ad vej i henhold til fællesskabstilladelse. Kun indførelse af et enkelt dokument, der gælder i hele Fællesskabet, i form af en førerattest gør det muligt for de nationale håndhævelsesorganer at udføre en effektiv kontrol med ansættelsesforholdene for førere af køretøjer, der foretager international transport i hele Fællesskabet. 22. Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetskravene, idet den førerattest, der hermed indføres, udstedes af en medlemsstat i overensstemmelse med de relevante love og administrative bestemmelser i den pågældende medlemsstat. 7

8 2000/0297 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EØF) Nr. 881/92 om adgang til markedet for vejgodstransport i Fællesskabet, som udføres fra eller til en medlemsstats område eller gennem en eller flere medlemsstaters områder, hvad angår en ensartet førerattest EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, 3 under henvisning til forslag fra Kommissionen, 4 under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, 5 under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 6 i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251, og ud fra følgende betragtninger: (1) I henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 881/92 af 26. marts 1992 om adgang til markedet for vejgodstransport i Fællesskabet, som udføres fra eller til en medlemsstats område eller gennem en eller flere medlemsstaters områder 7, fritages intern EFtransport fra kvantitative restriktioner bl.a. ved udstedelse af en EF-tilladelse, der er et ensartet dokument. (2) Der foreligger ikke et lignende dokument, som attesterer at førere har ret til at føre køretøjer, der foretager sådan international transport i henhold til fællesskabstilladelse, og dette har medført alvorlige kontrolvanskeligheder for håndhævelsesorganerne. (3) De nationale håndhævelsesorganer i medlemsstaterne mener, at det (uden ensartet førerattest) er umuligt at fastslå, om føreren af et køretøj, der foretager international transport i henhold til en fællesskabstilladelse, som er udstedt i en anden medlemsstat, har ret til at gøre dette i henhold til national lovgivning i udstedelsesmedlemsstaten. (4) På grund af disse kontrolvanskeligheder undersøges førerens ansættelsesforhold normalt kun i den medlemsstat, hvor den transportvirksomhed, der beskæftiger vedkommende, er etableret EFT C [ ], [ ], s. [ ]. EFT C [ ], [ ], s. [ ]. EFT C [ ], [ ], s. [ ]. EFT C [ ], [ ], s. [ ]. EFT L 95 af , s. 1; forordningen ændret ved tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige. 8

9 (5) Det forhold, at det er umuligt at kontrollere førerens ansættelsesforhold uden for etableringsmedlemsstaterne, har ført til en markedssituation, hvor førere ansættes ureglementeret og udelukkende til international transport uden for transportvirksomhedens etableringsmedlemsstat med det formål at overtræde den etableringsstats lovgivning, der har udstedt transportvirksomhedens fællesskabstilladelse. (6) Når sådanne ureglementerede førere ansættes, arbejder de ofte under ugunstige forhold og til ugunstige lønninger, hvilket fører til alvorlige betænkeligheder vedrørende færdselssikkerhed. (7) Denne systematiske overtrædelse af national lovgivning har medført alvorlig konkurrenceforvridning mellem transportvirksomheder, der anvender en sådan praksis, og transportvirksomheder, som stadig bruger lovligt ansatte førere. (8) Medlemsstaternes godkendte organer finder det umuligt at kontrollere arbejdsforholdene for ureglementeret ansatte førere. (9) Kun et ensartet dokument giver medlemsstaterne mulighed for at sikre, at førere er lovligt ansatte eller stillet lovligt til rådighed for den transportvirksomhed, der har ansvaret for den internationale transportoperation. (10) Denne forordning påvirker ikke medlemsstaternes og Fællesskabets love og administrative bestemmelser om en arbejdstagers bevægelighed, bopæl og adgang til aktivitet. (11) I overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne i traktatens artikel 5 kan målet med den foreslåede forordning, dvs. at indføre en enkelt, ensartet førerattest ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af denne forordnings omfang og virkninger bedre opfyldes af Fællesskabet. Denne forordning omfatter kun det, der er nødvendigt til at opnå dette mål og går ikke ud over dette. (12) Medlemsstaterne skal have tid til at trykke og omdele den nye førerattest, og denne forordning træder derfor først i kraft efter at medlemsstaterne har haft tilstrækkelig tid til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til dens implementation. (13) Det bør udtrykkeligt bekræftes, at medlemsstaterne har mulighed for at kræve, at et køretøj, for hvilket de udsteder en certificeret kopi af fællesskabsttilladelsen, er registreret på deres område. (14) Forordning (EØF) nr. 881/92 bør derfor ændres - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: 9

10 Artikel 1 I forordning (EØF) nr. 881/92 foretages følgende ændringer: 1. I artikel 2 tilføjes følgende tankestreg: - fører : den person, som fører et køretøj, eller som transporteres i dette køretøj for om nødvendigt, at kunne føre køretøjet 2. Artikel 3 ændres således: (a) Stk.1 erstattes med følgende: 1. International transport udføres på grundlag af en fællesskabstilladelse sammen med en førerattest, undtagen hvis fører og indehaver af Fællesskabstilladelse er en og samme person. (b) Som stk. 3 indsættes: 3. Førerattester udstedes af medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 6 til en transportvirksomhed, som: - har en fællesskabstilladelse - beskæftiger førere lovligt i den pågældende medlemsstat, eller anvender førere, der er stillet lovligt til virksomhedens rådighed i henhold til medlemsstatens relevante love og administrative bestemmelser." 3. Artikel 4 udskiftes med følgende: "Artikel 4 1. Den i artikel 3 omhandlede fællesskabstilladelse træder i stedet for det dokument, der er udstedt af de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten, og som attesterer, at transportvirksomheden har tilladelse til at udføre international vejgodstransport. For transport, der hører under denne forordnings anvendelsesområde, træder den ligeledes i stedet for dels fællesskabstilladelserne, dels de bilaterale tilladelser, som medlemsstaterne har udvekslet, og som er nødvendige, indtil denne forordning træder i kraft. 2. Den i artikel 3 nævnte førerattest attesterer, at føreren af det køretøj, der foretager international transport i medfør af en fællesskabstilladelse i henhold til etableringsmedlemsstatens relevante love og administrative bestemmelser har ret til at føre det pågældende køretøj i den pågældende medlemsstat. 4. Artikel 5 ændres således: (a) Som stk. 5 indsættes: "5. Fællesskabstilladelsen udstedes for en periode på fem år og kan fornyes. 10

11 5. Artikel 6 affattes således: "Artikel 6 1. Den i artikel 3 omhandlede fællesskabstilladelse udstedes af de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten. 2. Medlemsstaten udsteder på anmodning en førerattest til en indehaver af fællesskabstilladelsen for hver enkelt fører, der er lovligt ansat eller lovligt stillet til rådighed for indehaveren i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats relevante nationale love og administrative bestemmelser. Hver enkelt førerattest attesterer, at den deri nævnte fører har ret til at føre et køretøj i udstedelsesmedlemsstaten på vegne af den indehaver af fællesskabstilladelsen, som førerattesten er udstedt til. 3. Førerattesten skal være i overensstemmelse med modellen i bilag III. I dette bilag fastsættes endvidere betingelserne for anvendelsen af førerattesten. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at undgå risiko for, at førerattester forfalskes. 4. Førerattesten tilhører den transportvirksomhed, som stiller den til rådighed for den deri beskrevne fører, når føreren fører et køretøj, der foretager international transport i henhold til en fællesskabstilladelse, der er udstedt til den pågældende transportvirksomhed. En godkendt genpart af førerattesten opbevares i transportvirksomhedens lokaler. Tilladelsen skal på forlangende forevises kontrolpersonalet. 5. Førerattesten udstedes for en periode, der fastsættes af udstedelsesmedlemsstaten, med en gyldighed på højst fem år. Førerattesten er kun gyldig så længe de betingelser, i henhold til hvilke den blev udstedt, stadig er opfyldt. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at disse attester øjeblikkeligt returneres af transportvirksomheden til den udstedende myndighed, hvis disse betingelser ikke længere foreligger." 6. Artikel 7 udskiftes med følgende: "Artikel 7 1. I forbindelse med indgivelse af ansøgning om tilladelse og højst fem år efter udstedelse af tilladelsen, og herefter mindst hvert femte år kontrollerer de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten, om transportvirksomheden opfylder eller stadig opfylder betingelserne i artikel 3, stk De kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten kontrollerer regelmæssigt, om de i artikel 3, stk. 3, nævnte betingelser, i henhold til hvilke en førerattest er udstedt, stadig er opfyldt. 11

12 7. Artikel 8 udskiftes med følgende: "Artikel 8 1. Hvisbetingelserneiartikel3,stk.2,henholdsvisartikel3,stk.3,ikkeer opfyldt, giver etableringsmedlemsstatens kompetente myndigheder et begrundet afslag på udstedelse eller fornyelsen af fællesskabstilladelsen, henholdsvis førerattesten. 2. De kompetente myndigheder inddrager fællesskabstilladelsen, henholdsvis førerattesten, hvis indehaveren: - ikke længere opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 2, henholdsvis artikel 3, stk. 3, - har afgivet unøjagtige oplysninger vedrørende data, der var nødvendige for udstedelsen af fællesskabstilladelsen, henholdsvis førerattesten. 3. Hvis en transportvirksomhed begår alvorlige eller mindre og gentagne overtrædelser af forskrifterne vedrørende transport, kan de kompetente myndigheder i den pågældende etableringsmedlemsstat bl.a. midlertidigt og/eller delvis inddrage de bekræftede genparter af fællesskabstilladelsen og kan ophæve førerattester. Sanktionerne fastsættes ud fra, hvor alvorlig en overtrædelse indehaveren af fællesskabstilladelsen har begået, og ud fra, hvor mange bekræftede genparter vedkommende råder over i alt med henblik på sin internationale transport. 4. Hvis en transportvirksomhed begår alvorlige eller mindre og gentagne overtrædelser eller nogen form for misbrug af førerattester kan de kompetente myndigheder i den pågældende etableringsstat bl.a.: - suspendere udstedelse af førerattester - inddrage førerattester, - gøre udstedelse af førerattester betinget af yderligere forhold for at forebygge misbrug - midlertidigt eller delvis ophæve de bekræftede genparter af fællesskabstilladelsen. Sanktionerne fastsættes ud fra, hvor alvorlig en overtrædelse indehaveren af fællesskabstilladelsen har begået. 8. Artikel 9 udskiftes med følgende: "Artikel 9 1. Medlemsstaterne sikrer, at ansøgeren eller indehaveren af en fællesskabstilladelse har mulighed for at gøre indsigelse mod en beslutning, som etableringsmedlemsstatens kompetente myndigheder har truffet om at give afslag på eller inddrage en tilladelse. 2. Medlemsstaten garanterer, at indehaveren af en fællesskabstilladelse kan anke enhver beslutning af etableringsmedlemsstatens kompetente myndigheder om at afslå 12

13 eller inddrage en førerattest eller at gøre udstedelse af førerattest betinget af yderligere forhold. 9. Bilaget til denne forordning indsættes som bilag III. Artikel 2 Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de foranstaltninger, der træffes i forbindelse med anvendelsen af denne forordning. Artikel 3 Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er gældende [et år] efter ikrafttrædelsen. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den. På Europa-Parlamentets vegne Formand På Rådets vegne Formand 13

14 BILAG BILAG III DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB (a) (Lyserød - DIN A4) (Attestens side 1) (Teksten er affattet på det/de/et af de officielle sprog i den medlemsstat, der udsteder attesten) Stat, der udsteder attesten Nationalitetsbetegnelse (1) Den kompetente myndighed/det kompetente organ FØRERATTEST nr..... til international vejgodstransport for fremmed regning Hermed attesteres, at fører:... (2) i udstedelsesmedlemsstaten har ret til at føre (3)... et køretøj, der foretager international vejgodstransport på enhver vejstrækning inden for Fællesskabets grænser for fremmed regning som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 881/92 af 26. marts 1992 og i de almindelige bestemmelser i denne tilladelse. Særlige bemærkninger: Attestens gyldighed: fra...til..... Udstedt i:..., den (4) (1) Landets nationalitetsbetegnelse: (B) Belgien, (DK) Danmark, (D) Tyskland, (GR) Grækenland, (E) Spanien, (F) Frankrig, (IRL) Irland, (I) Italien, (L) Luxembourg, (NL) Nederlandene, (P) Portugal, (GB) Det Forenede Kongerige. (2) Førerens efternavn, fornavn(e), fødselsdato og -sted, nationalitet, pasnummer. (3) Transportvirksomhedens navn eller firmanavn og fuldstændige adresse. (4) Underskrift og stempel for den kompetente myndighed eller det kompetente organ, der udsteder tilladelsen. 14

15 (Tilladelsens side 2) (Teksten er affattet på det/de/et af de officielle sprog i den medlemsstat, der udsteder tilladelsen) GENERELLE BESTEMMELSER Denne tilladelse er udstedt i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 881/92 af 26. marts 1992 med ændringer om adgang til markedet for vejgodstransport i Fællesskabet, som udføres fra eller til en medlemsstats område eller gennem en eller flere medlemsstaters områder. Hermed attesteres at den nævnte fører i udstedelsesmedlemsstaten her ret til at føre et køretøj (1), der foretager international transport for den transportvirksomhed, som fællesskabstilladelsen er udstedt til i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 881/92 af 26. marts Førerattesten tilhører den transportvirksomhed, som stiller den til rådighed for den i attesten nævnte fører, når denne fører et køretøj, der foretager international transport i henhold til en fællesskabstilladelse, som er udstedt til den pågældende transportvirksomhed. Førerattesten kan ikke overføres. Førerattesten er kun gyldig, mens de betingelser i henhold til hvilken den er udstedt, er opfyldt, og skal øjeblikkelig returneres af transportvirksomheden til de udstedende myndigheder, hvis disse betingelser ikke længere foreligger. Den kan inddrages af den kompetente myndighed i den udstedelsesmedlemsstat, hvis transportvirksomheden f. eks.: har undladt at opfylde alle de betingelser, der er knyttet til benyttelsen af attesten har afgivet unøjagtige oplysninger vedrørende de data, der var nødvendige for udstedelsen eller forlængelsen af attesten. En attesteret genpart af attesten skal opbevares af transportvirksomheden. Originalattesten skal medføres i køretøjet og skal fremlægges af føreren på anmodning af en godkendt inspektør. (1) Ved "køretøj" forstås et motorkøretøj, som er indregistreret i en medlemsstat, eller et sammenkoblet vogntog, hvoraf i det mindste motorkøretøjet er indregistreret i en medlemsstat, og som udelukkende er beregnet til godstransport. 15

16 BILAG SAMMENLIGNENDE OVERSIGT Forslag til Europa-Parlamentets or Rådets forordning om ændring og fastsættelse af detaljerede gennemførelsesbestemmelser for Rådets forordning (EØF) nr. 881/92 af 26. marts 1992 om adgang til markedet til vejgodstransport i Fællesskabet, som udføres fra eller til en medlemsstats område eller gennem en eller flere medlemsstaters områder RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 881/92 af 26. marts 1992 om adgang til markedet for vejgodstransport i Fællesskabet, som udføres fra eller til en medlemsstats område eller gennem en eller flere medlemsstaters områder RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - [Betragtninger] UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 1. Denne forordning gælder for international vejgodstransport for fremmed regning på de strækninger, der tilbagelægges på Fællesskabets område. 2. I forbindelse med transport fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt finder denne forordning anvendelse på den strækning, der tilbagelægges på den medlemsstats område, hvor læsning eller aflæsning finder sted, så snart den nødvendige aftale mellem Fællesskabet og det pågældende tredjeland er indgået. 3. Indtil der er indgået aftaler mellem Fællesskabet og de pågældende tredjelande, berører denne forordning ikke: - bestemmelser vedrørende den i stk. 2 omhandlede transport, som henhører under bilaterale aftaler mellem en medlemsstat og de pågældende tredjelande; medlemsstaterne bestræber sig dog på at justere disse aftaler med henblik på overholdelse af princippet om, at der ikke må ske forskelsbehandling af transportvirksomheder i Fællesskabet - bestemmelser vedrørende den i stk. 2 omhandlede transport, som henhører under bilaterale aftaler mellem medlemsstater, og Løsningsforslag 16

17 som enten i form af bilaterale tilladelser eller i form af en ordning med fri erhvervsudøvelse tillader, at læsning og aflæsning i en medlemsstat foretages af transportvirksomheder, der ikke er etableret i den pågældende medlemsstat. Artikel 2 I denne forordning forstås ved: - køretøj: et motorkøretøj, som er indregistreret i en medlemsstat, eller et sammenkoblet vogntog, hvoraf i det mindste motorkøretøjet er indregistreret i en medlemsstat, og som udelukkende er beregnet til godstransport Skatte- og afgiftsbestemmelser - international transport: - kørsel med et køretøj, som kører fra en medlemsstat til en anden, med eller uden transit gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande - kørsel med et køretøj fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt, med eller uden transit gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande - kørsel med et køretøj mellem tredjelande med transit gennem en eller flere medlemsstaters område - kørsel uden last i forbindelse med denne transport. Artikel 3 1. International transport udføres på grundlag af en fællesskabstilladelse. - 'fører': den person, som fører et køretøj, eller som transporteres i dette køretøj for, om nødvendigt, at kunne føre køretøjet 1. International transport udføres på grundlag af en fællesskabstilladelse sammen med en førerattest, undtagen hvis fører og indehaver af fællesskabstilladelse er en og samme person. 2. Fællesskabstilladelsen udstedes i overensstemmelse med artikel 5 og 7 af en medlemsstat til enhver transportvirksomhed, der udfører vejgodstransport for fremmed regning, og som: -er etableret i en medlemsstat, i det følgende benævnt»etableringsmedlemsstat«, i overensstemmelse med denne stats lovgivning 17

18 - i overensstemmelse med Fællesskabets og medlemsstatens retsforskrifter om adgang til transporterhvervet har ret til at udføre international vejgodstransport. 3. Førerattester udstedes af medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 6 til en transportvirksomhed, som har en fællesskabstilladelse og som: - beskæftiger førere lovligt i den pågældende medlemsstat, eller anvender førere, der er stillet lovligt til virksomhedens rådighed i henhold til medlemsstatens relevante love og administrative bestemmelser. Artikel 4 Den i artikel 3 omhandlede fællesskabstilladelse træder i stedet for det dokument, der er udstedt af de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten, og som attesterer, at transportvirksomheden har tilladelse til at udføre international vejgodstransport. For transport, der hører under denne forordnings anvendelsesområde, træder den ligeledes i stedet for dels fællesskabstilladelserne, dels de bilaterale tilladelser, som medlemsstaterne har udvekslet, og som er nødvendige, indtil denne forordning træder i kraft. Artikel 4 1. Skatte- og afgiftsbestemmelser 2. Den i artikel 3 nævnte førerattest attesterer, at føreren af det køretøj, der foretager international transport i medfør af en fællesskabstilladelse i henhold til etableringsmedlemsstatens relevante love og administrative bestemmelser har ret til at føre det pågældende køretøj i den pågældende medlemsstat. 18

19 Artikel 5 Artikel 5 1. Den i artikel 3 omhandlede fællesskabstilladelse udstedes af de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten. 2. Medlemsstaterne overdrager indehaveren originaldokumentet med fællesskabstilladelsen, som opbevares af transportvirksomheden, samt et antal bekræftede genparter, der svarer til antallet af køretøjer, som indehaveren af fællesskabstilladelsen råder over i kraft af fuld ejendomsret eller på et andet grundlag, navnlig i kraft af en afbetalingsaftale eller en leje- eller leasingkontrakt. 3. Fællesskabstilladelsen skal være i overensstemmelse med modellen i bilag I. I dette bilag fastsættes endvidere betingelserne for anvendelsen af fællesskabstilladelsen. 4. Fællesskabstilladelsen udfærdiges i transportvirksomhedens navn. Transportvirksomheden må ikke overføre den til tredjemand. En bekræftet genpart af fællesskabstilladelsen skal opbevares i køretøjet og forevises kontrolpersonalet på forlangende. Artikel 6 Artikel 6 Fællesskabstilladelsen udstedes for en periode på fem år og kan fornyes. Skatte- og afgiftsbestemmelser Skatte- og afgiftsbestemmelser 5. Fællesskabstilladelsen udstedes for en periode på fem år og kan fornyes. Artikel 6 Udskiftes med følgende: 1. Den i artikel 3 omhandlede fællesskabstilladelse udstedes af de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten. 2. Medlemsstaten udsteder på anmodning en førerattest til en indehaver af fællesskabstilladelsen for hver enkelt fører, der er lovligt ansat eller lovligt stillet til rådighed for indehaveren i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats relevante nationale love og administrative bestemmelser. Hver enkelt førerattest attesterer, at den deri nævnte 19

20 fører har ret til at føre et køretøj i udstedelsesmedlemsstaten på vegne af den indehaver af fællesskabstilladelsen, som førerattesten er udstedt til. Artikel 7 Skatte- og afgiftsbestemmelser Skatte- og afgiftsbestemmelser Skatte- og afgiftsbestemmelser I forbindelse med indgivelse af ansøgning om tilladelse og højst fem år efter udstedelse af tilladelsen samt herefter mindst hvert femte år kontrollerer de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten, om transportvirksomheden opfylder eller stadig opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 2. Skatte- og afgiftsbestemmelser 3. Førerattesten skal være i overensstemmelse med modellen i bilag III. I dette bilag fastsættes endvidere betingelserne for anvendelsen af førerattesten. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at undgå risiko for, at førerattester forfalskes. 4. Førerattesten tilhører den transportvirksomhed, som stiller den til rådighed for den deri beskrevne fører, når føreren fører et køretøj, der foretager international transport i henhold til en fællesskabstilladelse, der er udstedt til den pågældende transportvirksomhed. En godkendt genpart af førerattesten opbevares i transportvirksomhedens lokaler. Tilladelsen skal på forlangende forevises kontrolpersonalet. 5. Førerattesten udstedes for en periode, der fastsættes af udstedelsesmedlemsstaten med en gyldighed på højst fem år. Førerattesten er kun gyldig, så længe de betingelser, i henhold til hvilke den blev udstedt, er opfyldt, og returneres øjeblikkeligt af transportvirksomheden til den udstedende myndighed, hvis disse betingelser ikke længere foreligger. Artikel De kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten kontrollerer regelmæssigt, om de i artikel 3, stk. 3, nævnte betingelser, i henhold til hvilken en førerattest er udstedt, stadig er opfyldt. 20

21 Artikel 8 1. Hvis betingelserne i artikel 3, stk. 2, ikke er opfyldt, giver etableringsmedlemsstatens kompetente myndigheder et begrundet afslag på udstedelse eller fornyelse af fællesskabstilladelsen. 2. De kompetente myndigheder inddrager fællesskabstilladelsen, hvis en transportvirksomhed: - ikke længere opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 2 - har afgivet unøjagtige oplysninger vedrørende data, der var nødvendige for udstedelsen af fællesskabstilladelsen. 3. Hvis en transportvirksomhed begår alvorlige eller mindre og gentagne overtrædelser af forskrifterne vedrørende transport, kan de kompetente myndigheder i den pågældende etableringsmedlemsstat bl.a. midlertidigt og/eller delvis inddrage de bekræftede genparter af fællesskabstilladelsen. Sanktionerne fastsættes ud fra, hvor alvorlig en overtrædelse indehaveren af fællesskabstilladelsen har begået, og ud fra, hvor mange bekræftede genparter vedkommende råder over i alt med henblik på sin internationale transport. Skatte- og afgiftsbestemmelser Artikel 8 1. Hvis betingelserne i artikel 3, stk. 2, henholdsvis artikel 3, stk. 3, ikke er opfyldt, giver etableringsmedlemsstatens kompetente myndigheder et begrundet afslag på udstedelse eller fornyelse af fællesskabstilladelsen, henholdsvis førerattesten. 2. De kompetente myndigheder inddrager fællesskabstilladelsen, henholdsvis førerattesten, hvis indehaveren: - ikke længere opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 2, henholdsvis artikel 3, stk. 3, - har afgivet unøjagtige oplysninger vedrørende data, der var nødvendige for udstedelsen af fællesskabstilladelsen, henholdsvis førerattest. 3. Hvis en transportvirksomhed begår alvorlige eller mindre og gentagne overtrædelser af forskrifterne vedrørende transport, kan de kompetente myndigheder i den pågældende etableringsmedlemsstat bl.a. midlertidigt og/eller delvis inddrage de bekræftede genparter af fællesskabstilladelsen og kan ophæve førerattester. Sanktionerne fastsættes ud fra, hvor alvorlig en overtrædelse indehaveren af fællesskabstilladelsen har begået, og ud fra, hvor mange bekræftede genparter vedkommende råder over i alt med henblik på sin internationale transport. 4. Hvis en transportvirksomhed begår alvorlige eller mindre og gentagne overtrædelser eller nogen form for misbrug af førerattester, kan de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat: - suspendere udstedelse af førerattester - inddrage førerattester - gøre udstedelse af førerattester betinget af yderligere forhold for at forebygge misbrug - midlertidigt eller delvist ophæve de bekræftede genparter af fællesskabstilladelsen. Sanktionerne fastsættes ud fra, hvor alvorlig en 21

22 overtrædelse indehaveren af fællesskabstilladelsen har begået. Artikel 9 Medlemsstaterne sikrer, at ansøgeren eller indehaveren af en fællesskabstilladelse har mulighed for at gøre indsigelse mod en beslutning, som etableringsmedlemsstatens kompetente myndigheder har truffet om at give afslag på eller inddrage en tilladelse. Artikel 10 Senest den 31. januar hvert år underretter medlemsstaterne Kommissionen om antallet af transportvirksomheder, der er indehavere af en fællesskabstilladelse pr. 31. december det foregående år, og om antallet af bekræftede genparter, der svarer til antallet af køretøjer, som er i brug på det pågældende tidspunkt. Artikel Medlemsstaterne yder hinanden bistand med henblik på gennemførelsen af denne forordning og kontrollen dermed. 2. Hvis de kompetente myndigheder i en medlemsstat har kendskab til, at en transportvirksomhed fra en anden medlemsstat har overtrådt denne forordning, underretter den medlemsstat, på hvis område overtrædelsen er konstateret, myndighederne i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, og kan anmode etableringsmedlemsstatens myndigheder om at iværksætte sanktioner i overensstemmelse med denne forordning. 3. I tilfælde af alvorlig overtrædelse eller af mindre og gentagne overtrædelser af forskrifterne vedrørende transport undersøger de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor transportvirksomheden er etableret, Artikel Medlemsstaten garanterer, at indehaveren af en fællesskabstilladelse kan anke enhver beslutning af etableringsmedlemsstatens kompetente myndigheder om at afslå eller inddrage en førerattest eller at gøre udstedelse af førerattest betinget af yderligere forhold. Artikel 10 Artikel 11 22

23 bestemmelserne for iværksættelse af sanktionerne i artikel 8, stk. 3, og underretter de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område overtrædelserne er konstateret, om deres afgørelse. Artikel 12 Følgende retsforskrifter ophæves: - Rådets forordning (EØF) nr. 3164/76 - artikel 4 i Rådets direktiv 75/130/EØF af 17. februar 1975 om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne 8 - Rådets direktiv 65/269/EØF af 13. Maj 1965 om gennemførelse af visse regler for tilladelse til godstransport ad landevej mellem medlemsstaterne 9 - Rådets beslutning 80/48/EØF af 20. december 1979 om tilpasning af kapaciteten for godstransport ad landevej for fremmed regning mellem medlemsstaterne 10. Artikel 13 I Rådets første direktiv af 23. juli 1962 foretages følgende ændringer: 1. Titlen affattes således:»rådets første direktiv af 23. juli 1962 om fælles regler for visse former for vejgodstransport«. 2. Artikel 1 affattes således:»artikel 1 1. Medlemsstaterne liberaliserer på de i stk. 2 nævnte betingelser de former for international vejgodstransport for tredjemands eller egen regning, som er anført i bilaget, og som udføres til eller fra deres område eller gennem deres område i transit. 2. Transport og kørsel uden last i forbindelse med de i bilaget anførte former for transport skal fritages for enhver ordning Artikel 12 Artikel EFT L 48, , side 31. Direktivet er senest ændret ved direktiv 94/15/EF (EFT L 103 af , s. 20). EFT 22 af , s. 369/65, specialudgave , s. 17. Direktivet er senest ændret ved direktiv 93/39/EØF (EFT L 214 af , s. 22). «Direktivet er senest ændret ved direktiv 92/115/EØF (EFT L 409 af , s. 31). EFT L 18, , side

24 med fællesskabstilladelse og andre former for transporttilladelse.«3. Bilag II udgår, og teksten i bilag I erstattes af teksten i bilag II til denne forordning. Artikel 14 Artikel 14 Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de foranstaltninger, der træffes i forbindelse med anvendelsen af denne forordning. Artikel 15 Artikel 15 Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes fra den 1. januar Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Bilag I: BILAG II Ingen bestemmelser Bilag III 24

25 FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE Denne tilladelse er udstedt i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 881/92 af 26. marts 1992 om adgang til markedet for vejgodstransport i Fællesskabet, som udføres fra eller til en medlemsstats område eller gennem en eller flere medlemsstaters områder. 2. BUDGETPOST 3. RETSGRUNDLAG Artikel BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN 4.1 Foranstaltningens generelle formål Indførelse af en ensartet attest, der gælder for hele Fællesskabet, og som gør det muligt for medlemsstaternes inspektører effektivt at kontrollere, om føreren af køretøjer, der foretager international godstransport, har reglementerede ansættelsesforhold. 4.2 Foranstaltningens varighed og nærmere bestemmelser for dens forlængelse/fornyelse Ubegrænset 5. KLASSIFIKATION AF UDGIFTERNE/INDTÆGTERNE 5.1 Obligatoriske/ikke-obligatoriske udgifter Ikke-obligatoriske udgifter 5.2 Opdelte/ikke-opdelte bevillinger 5.3 Indtægtstype Finder ikke anvendelse 6. UDGIFTERNES/INDTÆGTERNES ART UDGIFTER TIL ADMINISTRATION (DEL A I BUDGETTET) 25

26 7. FINANSIELLE VIRKNINGER 7.1 Beregningsmetode for de samlede omkostninger ved foranstaltningen (forholdet mellem gennemsnitsomkostningerne pr. enhed og de samlede omkostninger) Se punkt 10 - årlige administrationsudgifter 7.2 Omkostningernes fordeling på foranstaltningens elementer Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (løbende priser) Elementer År n n+1 n+2 n+3 n+4 n+5 og følgende år Ialt Ialt 7.3 Udgifter til undersøgelser, eksperter m.m. opført i budgettets del B Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (løbende priser) År n n+1 n+2 n+3 n+4 n+5 og følgende år Ialt Undersøgelser - Ekspertmøder 11 Information og kommunikation Ialt 11 Omkostningerne opfylder kriterierne i Kommissionens meddelelse af (SEK(1992) 769). 26

27 7.4 Forfaldsplan for forpligtelses-/betalingsbevillinger Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (løbende priser) År n n+1 n+2 n+3 n+4 n+5 og følgende år Ialt Forpligtelsesbevillinger Betalingsbevillinger År n n+1 n+2 n+3 n+4 n+5 og følgende år Ialt 8. FORHOLDSREGLER MOD SVIG Finder ikke anvendelse 9. OPLYSNINGER OM OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET 9.1 Specifikke og kvantificerbare mål, målgruppe målgruppe Finder ikke anvendelse 9.2 Begrundelse for foranstaltningen Finder ikke anvendelse 9.3 Overvågning og evaluering af foranstaltningen Finder ikke anvendelse 10. UDGIFTER TIL ADMINISTRATION (DET ALMINDELIGE BUDGETS SEKTION III, DEL A) Behovet for menneskelige og administrative ressourcer skal dækkes ved hjælp af de bevillinger, der er tildelt det forvaltende generaldirektorat. 27

28 10.1 Indvirkningen på antallet af stillinger Stillingstype Antal ansatte, der skal tilknyttes forvaltningen af foranstaltningen Heraf Varighed Faste stillinger Midlertidige stillinger Eksisterende ressourcer i det pågældende generaldirektor at eller den pågældende tjeneste Yderligere ressourcer Tjenestemænd eller midlertidig ansatte Andre ressourcer A B C uspecificeret Ialt De supplerende menneskelige ressourcers samlede finansielle indvirkning (EUR) Beløb Beregning Tjenestemænd ,1 x (pr. enhed), stillingsgruppe A1, A2, A4, A5 and A7 Midlertidigt ansatte Andre ressourcer (anfør budgetpost) I alt Beløbene afspejler de samlede omkostninger, hvad angår stillinger, for hele operationens varighed, hvis tidsrammen er fastsat og for 12 måneder, hvis der er tale om uspecificeret varighed Forøgelse af andre driftsudgifter som følge af foranstaltningen Budgetpost Beløb Beregning EUR Ialt Beløbene skal svare til de samlede udgifter til foranstaltningen, hvis denne er af bestemt varighed, og til udgifterne for 12 måneder, hvis foranstaltningen er af ubestemt varighed. 28