Grønt Flag Grøn Gymnasieskole Konceptet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Flag Grøn Gymnasieskole Konceptet"

Transkript

1 Grønt Flag Grøn Gymnasieskole Konceptet STX, HTX, HHX, HF, VUC

2 2 Indhold indhold Grønt Flag Grøn Gymnasieskole Konceptet Friluftsrådet, Grønt Flag Grøn Gymnasieskole 2013 Læs mere om Grønt Flag Grøn Gymnasieskole på Design og layout: Meyer & Bukdahl Fotografer: Forside og bagside: Rune Hansen Side 2, 5, 6, 7, 9, 15, 21, 26, 27, 29, 31, 35: Rune Hansen Side 19, 23, 25, 33: Colourbox Side 37: schmidt hammer lassen architects Side 38, 39: Friluftsrådet Printed in Denmark 2013, 1. udgave, 1. oplag 1. Indledning Hvad er en Grønt Gymnasieskole? Hvad er et Grønt Flag - Hold? Hvad er Det Grønne Flag? Eco- schools En ressource til undervisning for bæredygtig udvikling Uddannelse for bæredygtig udvikling og miljøundervisning Grønt Flag styrker undervisningen i Gymnasieskolen Rammer og organisering Internationale kriterier Nedsættelse af miljøråd Miljørådets ansvarsopgaver Deltagelse Undervisningskriterier Fagenes samspil Flaghejsning Kontakt Temaerne Grønt Flag Grøn Gymnasieskole Scandiagade 13 DK-2450 København SV Tel (10-15/10-14) Fax Grønt Flag Grøn Gymnasieskole er et samarbejde mellem NTS- centrene, Biologforbundet, Geografforbundet, Ministeriet for Børn og Undervisning, Miljøministeriet og Friluftsrådet. Støttet af Tips og Lottomidler til friluftsliv

3 indledning 3 1. Indledning Grønt Flag Grøn Gymnasieskole (GFGG) er et af Friluftsrådets programmer, som er støttet og udviklet i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning, Miljøministeriet, Tips- og Lottomidler til Friluftslivet samt Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed (NTS). GFGG er et miljøundervisningsprogram for bæredygtig udvikling, og er samtidig en certificeringsordning for gymnasieskoler, der arbejder mod en større bæredygtighed på institutionen både gennem undervisning og reelle handlinger. Dette hæfte er en beskrivelse af Grønt Flag Grøn Gymnasieskoles koncept, og det er vores håb, at det vil give dig inspiration til at sætte spørgsmål om miljø og bæredygtighed på dagsordenen både i din undervisning og generelt på din gymnasieskole på en mere systematisk måde. Du kan finde yderligere og uddybende information om programmet på vores hjemmeside GFGG-konceptet dækker flere forskellige ungdomsuddannelser. For at lette læsevenligheden, anvendes skole som et fælles ord for samtlige ungdomsuddannelser. Ligeledes anvendes udtrykket elever om alle typer kursister, studerende mm., og hold betegner grupper, klasser mm. GFGG er et koncept, der inddrager: Elevindflydelse, demokrati, medborgerskab, innovation, faglig og tværfaglig viden, perspektivering, fordybelse, grøn profil, synlighed, autenticitet, almen dannelse, praksisorientering, engagement, udvikling, handling, perspektivering. Du kan hente yderligere information og baggrundsmateriale på Du er også velkommen til at kontakte sekretariatet.

4 4 Hvad er en Grøn Gymnasieskole? 2. Hvad er en Grøn Gymnasieskole? En Grøn Gymnasieskole er en skole, der sætter miljøundervisning og uddannelse for bæredygtig udvikling højt på dagsordenen gennem programmet GFGG. som skole selv tager vare på miljøet og hele tiden arbejder frem mod at være mere bæredygtig. Det betyder, at skolen, ud over at afsætte et mindre globalt fodaftryk på grund af mindre ressource forbrug, reelt også vil kunne spare penge. ønsker synlighed og en grøn profil. Grønt Flag og institutionen Når en Grønt Flag-skole arbejder for en mere bæredygtig institution betyder det, at skolen hvert år tager nye skridt til at mindske skolens globale fodaftryk, fx ved at nedsætte forbruget af vand og energi, nedbringe CO 2 -udledningen, reducere mængden af affald osv. Eleverne deltager i arbejdet med at sætte mål og gennemføre indsatserne i samarbejde med skolens lærere og tekniske personale. På skolen kan eleverne være drivkraften bag events, som sætter fokus på miljø og bæredygtighed. For at få Det Grønne Flag, skal disse to tiltag iværksættes på skolen 1. Nedsættelse af et miljøråd 2. Gennemførelse af undervisning om bæredygtighed, hvor mindst 15 % af eleverne deltager

5 Hvad er et Grønt Flag-hold? 5 3. Hvad er et Grønt Flag-hold? Grønt Flag-hold er et koncept, der henvender sig til det enkelte hold i gymnasieskolen. Konceptet er et tilbud til de hold, som gerne vil inddrage miljø og bæredygtighed i undervisningen, men ikke ser sig i stand til at inddrage hele skolen. Grønt Flag-hold bygger på undervisningsdelen i GFGG. Det vil sige, at man skal gennemføre et undervisningsforløb med miljø- og bæredygtighedsspørgsmål, der indeholder de fem elementer: Undersøgelse, Ud af gymnasieskolen, Miljøvisioner, Gør en forskel, Informer og involver. (Læs mere om undervisningskriterierne på side 14). Ved tilmelding til Grønt Flag-hold får man adgang til en lang række ressourcer til undervisning om miljø og bæredygtighed, og efter gennemførelsen af undervisningen modtager holdet et diplom.

6 6 Hvad er Det Grønne Flag? 4. Hvad er Det Grønne Flag? GFGG bygger på det danske undervisningsprogram Grønt Flag Grøn Skole, der henvender sig til grundskolerne. Ideen blev udviklet i starten af 1990 erne til det internationale miljøundervisningsprojekt Eco-Schools. GFGG er altså den danske udgave af Eco-Schools på gymnasialt niveau. Siden 1992 har mere end 300 danske grundskoler modtaget Det Grønne Flag, og flere gymnasieskoler er fulgt efter med et Grønt Flag i flagstangen. Det Grønne Flag er et synligt symbol for skolens grønne arbejde, og for at skolen har gennemført et undervisningsprojekt på et højt fagligt niveau. Skolen modtager Det Grønne Flag, når der er blevet gennemført et undervisningsprojekt.

7 Eco-Schools 7 5. Eco-Schools Eco-schools er et af Foundation for Environmental Educations (FEE) programmer. Foruden Eco-Schools ejer FEE bl.a. også programmerne Blå Flag til havne og strande og Den Grønne Nøgle til hoteller. Eco-Schools findes nu i mere end 50 lande. Mere end skoler med mere end 11 mio. elever arbejder med spørgsmål om miljø og bæredygtighed i Eco-Schools programmet. På kan man kan læse mere om både Eco-Schools og om alle de lande, der er med i programmet. Som medlem af Grønt Flag får man mulighed for at samarbejde med gymnasieskoler i de øvrige 50 Eco-Schools lande.

8 8 Grønt Flag Grøn Gymnasieskole - En ressource til undervisning for bæredygtig udvikling 6. Grønt Flag Grøn Gymnasieskole - En ressource til undervisning for bæredygtig udvikling GFGG er en ressource til skoler, der vil arbejde med bæredygtig udvikling. GFGG tilbyder: Nettjenesten Grønt Flags nettjeneste er en gratis ressourcebank til medlemmer af GFGG. I nettjenesten er der samlet materiale, som kan være med til at lette arbejdet med miljø og bæredygtighed, og som samtidig kan inspirere skolerne til at udvikle nye, spændende forløb. Nettjenestens indhold er konstant under udvikling, og nye materialer m.m. vil blive uploadet løbende. Artikler I nettjenesten kan du også finde artikler, som sætter fokus på miljø og bæredygtighed, og som kan bruges i undervisningen. Artikelsamlingen vil løbende blive suppleret med nye relevante artikler samt ideer til, hvorledes man kan inddrage disse i undervisningen. Linksamling I nettjenesten kan du finde relevante links til materiale om miljø og bæredygtighed på gymnasialt niveau. Erfaringssamling Erfaringer fra arbejdet med konceptet GFGG findes på hjemmesiden. Der er fx artikler om miljøråd, hvordan man kan starte rådet op, og hvilke opgaver miljørådet kan løfte. Der er eksempler på undervisningsforløb, som Grønt Flag-skoler har gennemført og meget mere. Nationalt og globalt netværk GFGG giver mulighed for at arbejde sammen med andre Grønt Flag-skoler i Danmark, eller at miljørådet fx besøger en af de nærmeste skoler. Desuden giver Eco-Schools adgang til kontakt med over skoler i mere end 50 lande. Det er spændende at opleve, hvordan børn i andre lande lever og arbejder med bæredygtighed. Kurser Flere gange hvert år har Grønt Flag-skolerne mulighed for at møde kolleger fra andre Grønt Flag-skoler og lære nyt om natur, miljø, bæredygtighed og GFGG. Konkurrencer og projekter GFGG tilbyder løbende konkurrencer og projekter, som både kan inspirere og være et godt supplement til undervisningen.

9 Uddannelse for bæredygtig udvikling og miljøundervisning 9 7. Uddannelse for bæredygtig udvikling og miljøundervisning I arbejdet med GFGG vil eleverne erfare, at der er interessekonflikter i forhold til brugen af naturen og naturens ressourcer, og at løsningerne ikke er enkle, men tværtimod er dilemmaer, som har forskellige konsekvenser alt efter valg af løsning. handler også om, hvordan vi bedst kan få vand fra naturen, hvordan vi anvender det tilgængelige vand mest hensigtsmæssigt, og hvordan vi på den bedste måde renser vores spildevand uden at skade mennesker og miljø. Miljøundervisning er undervisning om miljøproblemer dvs. den måde, som vi mennesker bruger naturens ressourcer på, de problemer det skaber, og hvordan vi kan løse det. Det betyder, at undervisning om fx vand handler om andet end vand og vands kemiske egenskaber. Det I undervisning om bæredygtig udvikling ser vi både på, hvilken betydning vores beslutninger har for vores børn og børnebørn, og på de konsekvenser, vores forbrug har for mennesker andre steder på jorden.

10 10 Grønt Flag styrker undervisningen i gymnasieskolen 8. Grønt Flag styrker undervisningen i gymnasieskolen Undervisningsprogrammet GFGG bidrager både til at udvikle gymnasieskolens undervisning og til at gøre institutionen mere bæredygtig, men målet er desuden at række ud over institutionen og gøre samfundet mere bæredygtigt. Faglighed GFGG bidrager med temaer, der er oplagte at arbejde med i de enkelte naturvidenskabelige fag samt i fagsamarbejdet i NF og NV. Mange af temaerne er samtidig meget velegnede til tværfaglige forløb i såvel AT, SSO, SRP og ikke mindst til toning af naturvidenskabelige studieretninger (se afsnittet: Fagenes samspil samt under de enkelte emner). Endvidere vil elevernes arbejde med bæredygtighed være et væsentligt fundament i deres arbejde med udviklingen af personlige og faglige kompetencer, og med en løsningsorienteret tilgang til undervisningen kan elevernes engagement øges. Innovation og autenticitet GFGG handler om autentiske og vedkommende problemstillinger både i det nære og det globale miljø. Problemstillingerne åbner for en løsningsorienteret undervisning. Temaerne er særdeles velegnede til innovative forløb, og netop den løsningsorienterede tilgang og den personlige tilknytning til problemstillingen er en særlig kvalitet i GFGG konceptet, som kan medvirke til at få eleverne til at engagere sig. GFGG er med til at fremme elevernes evne til at generere egne ideer og forslag både i arbejdsprocessen og i forbindelse med de tekniske løsninger. Viden og indsigt Eleverne opnår stor indsigt og alsidig viden både omkring spørgsmål om miljø og bæredygtighed, og hvordan problemer og konflikter kan løses lokalt, nationalt og globalt. Engagement GFGG bidrager til at engagere eleverne i undervisningen, idet de kommer til at arbejde med aktuelle problemstillinger med udfordringer både personligt og samfundsmæssigt. Engagementet stimuleres yderligere af, at der tages udgangspunkt i elevernes viden og indsigt, og at de faglige bidrag vil blive værdsat både på institutionen og i samfundet. Kompetencer, dannelse og handling Når eleverne arbejder med bæredygtighed gennem GFGG, vil der naturligt indgå en række problemstillinger, der er med til at udvikle elevernes almene og faglige kompetencer. Gennem arbejdet øges elevernes evne til at erhverve sig viden, udføre analyser og styrke deres menneskelige kompetencer, hvilket er en del af gymnasiets overordnede formål. Elevernes udvikling af personlig myndighed og almene menneskelige kompetencer styrkes, samtidig med at deres refleksion omkring ansvar for deres medmennesker, fælles natur og fælles samfund stimuleres. Elevernes arbejde med GFGG vil dermed bidrage til et generelt dannelsesperspektiv med fokus på elevernes handlekompetencer. Deltagelse og medborgerskab Elevernes aktive deltagelse i beslutninger og handlinger samt deres kontakt til lokalsamfundet er med til at udvikle aktivt medborgerskab, så eleverne bliver i stand til at tage

11 Grønt Flag styrker undervisningen i gymnasieskolen 11 hånd om vores fælles natur og miljø. Eleverne kan derfor yde et vigtigt bidrag til skolens miljøråd og dermed til institutionens udvikling. Synlighed og fællesskab i lokalsamfundet Gennem undervisningen samarbejder eleverne med virksomheder, lokale myndigheder, institutioner m.m. og bidrager samtidig med ideer og projekter i lokalsamfundet. Når Det Grønne Flag vajer over gymnasieskolen bidrager det til fællesskabet, og når eleverne har arbejdet hen imod de samme mål, vil det ud over fællesskab også skabe synlighed for gymnasieskolens arbejde og værdier. Aktuelle problemstillinger og anvendelsesorienterede evalueringer Det er et væsentligt element af GFGG, at arbejdet gøres anvendelsesorienteret og målrettes mod aktuelle problemstillinger. Elevernes arbejde skal derfor kombineres med aktiviteter ud af huset, hvor de personligt stilles overfor lokale problemstillinger, opsøger historier eller søger indsigt i lokale virksomheders udfordringer. Elevernes arbejde kan afsluttes med udvikling af korte undervisningsforløb til brug for andre uddannelsesinstitutioner, eller med læserbreve og artikler til lokalaviser, så deres undervisningsforløb også opleves som værende til gavn for deres medborgere. Globale perspektiver Ved hjælp af et globalt perspektiv vil eleverne opnå indsigt i, hvordan vores handlinger i Danmark kan påvirke naturen, miljøet og befolkningen i andre lande. Ligeledes vil det i flere temaer være oplagt at arbejde med globale dilemmaer mellem hensynet til naturressourcer, teknologi, økonomi og sundhed. Betydningen af at få konkret indsigt i levevilkårene i andre lande og sætte denne indsigt i perspektiv til egne problemstillinger er en væsentlig del af formålet med undervisningen i mange gymnasiale fag og for den samlede gymnasiale uddannelse. Brobygning og progression GFGG bestræber sig på, at temaerne er identiske med de temaer, der tilbydes grundskolen, og at eleverne således vil kunne bygge videre på den viden, de tidligere har tilegnet sig, og på den måde opnå en progression mellem indlæringen i grundskolen og i ungdomsuddannelsen. Arbejdet med bæredygtighed kan vise sig at være en blødere indføring til gymnasieskolens fokus på faglig dybde, idet temaerne delvist er genkendelige fra grundskolen. Skolen sparer penge og gavner miljøet Når skolen reducerer vand- og energiforbruget, nedsætter CO 2 -udledningen og reducerer mængden af affald, mindskes skolens globale fodaftryk. Ofte fører dette samtidig til besparelser på skolernes omkostninger til fx vand og energi.

12 12 Grønt Flag Grøn Gymnasieskole - rammer og organisering 9. Grønt Flag Grøn Gymnasieskole - rammer og organisering GFGG er en ramme, som kan udfyldes, sådan som det passer bedst til den enkelte institution. Rammerne tager udgangspunkt i både de internationale kriterier og de undervisningskriterier, som skal opfyldes (se afsnit 9.1 og 9.5). Kriterierne skal ses som udfordringer, der kan være med til at udvikle skolens undervisning og fremme skolens grønne profil, men på mange skoler opfyldes flere af kriterierne i den daglige undervisning. 9.1 Internationale kriterier De internationale kriterier betegner det arbejde, der skal igangsætte gymnasieskolens projekt, og er den ramme, der handler om institutionen. Arbejdet afpasses efter de ressourcer, som det er muligt at afsætte på skolen. Målsætning overordnede kriterier kriterier for undervisningsforløbene og miljørådet Miljørevision Miljøråd Miljøhandleplan Miljøvision Rapport Grønt Gymnasium Undersøgelser og eksperimenter Ud af skolen Undervisningskriterier Miljøvision Indsats Informer og involver

13 Grønt Flag Grøn Gymnasieskole - rammer og organisering Nedsættelse af miljøråd Allerførst nedsætter gymnasieskolen et miljøråd bestående af både elever (minimum 1/3 af rådets deltagere) og lærere. Det er ikke et krav, at skolens ledelse og teknisk personale deltager, men det er en klar fordel, fordi det skaber en direkte kontakt både til skolens beslutningstagere og til det personale, der kender de tekniske muligheder. Lokale grønne guider, forældre m.fl. kan også deltage i gymnasieskolens miljøråd. eller strømforbrug. Miljørådets væsentligste ansvarsområde er at udarbejde skolens: miljørevision miljøhandleplan miljøvision afsluttende rapport Læs mere om de enkelte punkter i de følgende afsnit. Miljørådet kan vælges på mange forskellige måder, fx: Repræsentanter valgt af elevrådet Valg blandt alle skolens elever Headhunting blandt særlig interesserede elever eller enkelte hold Det er op til skolen selv at fastsætte, hvor lang en periode, man vælges for. Det kan være en fordel, hvis eleverne vælges for to år ad gangen, og at de tilhører forskellige årgange, så der altid vil være elever i rådet med erfaringer inden for miljøarbejdet. Miljørådet er den drivende kraft i Grønt Flag-arbejdet. Det er bl.a. her, at eleverne opnår indflydelse og ejerskab til de projekter, som gymnasieskolen sætter i værk. Eleverne kan ud fra deres erfaringer ofte komme med gode synspunkter og ideer til, hvordan forskellige opgaver kan løses. Miljørådet kan udarbejde vedtægter, der skitserer, hvilke opgaver og beføjelser miljørådet har, miljørådets formål, forretningsorden, styring og ledelse, mødehyppighed m.m., men kan naturligvis også iværksætte kampagner og større initiativer i samarbejde med skolens ledelse eller de tekniske medarbejdere. Det kunne fx være tiltag, der reducerer mængden af skolens affald, vandforbrug 9.3 Miljørådets ansvarsopgaver Miljørevisionen Miljørevisionen gennemføres en gang om året. Miljørevisionen er en oversigt over miljøets og naturens tilstand på og omkring skolen. Miljørevisionen kan bruges til at vælge temaer og beslutte, hvilke miljøspørgsmål miljørådet og skolen særlig vil lægge vægt på i løbet af det kommende år. Måske viser målingerne, at energiforbruget er steget det sidste års tid, og at det derfor er en indsats for at nedsætte energiforbruget, der skal iværksættes. I skolens elektroniske rapport skal der indskrives et nøgletal for hvert af temaerne, som GFGG tilbyder. Nøgletallet er fx skolens energiforbrug, vandforbrug etc. Arbejdet kan gennemføres af miljørådet med hjælp fra den tekniske serviceleder eller de enkelte hold, der i forvejen arbejder med de forskellige temaer. Miljørådet samler informationerne. Som en del af skolens profil, kan oplysninger fx om skolens energiforbrug, vandforbrug, affaldsmængde osv. offentliggøres på skolens hjemmeside og/eller på skolens opslagstavle.

14 14 Grønt Flag Grøn Gymnasieskole - rammer og organisering Miljøhandleplan Miljøhandleplanen skal indeholde en beskrivelse af: hvilke miljøtiltag skolen forventer at gennemføre hvilke miljøvisioner skolen arbejder efter Det er miljørådets ansvar at sørge for, at rapporten bliver udfyldt og indsendt. Når rapporten er indsendt, får skolen et link, som viser rapporten. Linket kan man lægge på skolens hjemmeside, så interesserede kan læse om miljøarbejdet. Det er op til skolen at udforme selve miljøhandleplanen, som skal fungere som styringsredskab for miljøtiltagene på skolen. Miljøhandleplanen kan også indeholde et over - blik over den undervisning, som bliver gennemført, og som indeholder elementer vedrørende bæredygtighed Miljøvision Skolen formulerer nogle visioner for miljøarbejdet på institutionen. Miljøvisionerne er elever og medarbejderes programerklæring om: de værdier, de stræber efter de værdier, de gerne vil arbejde for hvordan de vil nå målene 9.4 Deltagelse Reelt set vil alle skolens elever og personale blive inddraget på en eller anden måde. Men det er et kriterium, at mindst 15 % af eleverne er specielt aktive dvs. deltager i et undervisningsforløb og på den måde er med til at opfylde alle undervisningskriterierne. På skoler med enkeltfagsstuderende kan opgørelsen tage udgangspunkt i de faste klasser og hold. Der er ikke noget kriterium for, hvor lang en periode et undervisningsforløb skal strække sig over, men problemstillingen skal være belyst alsidigt. Miljøvisionerne er fælles for hele skolen og skal derfor være realistiske. Miljøvisionerne skal ikke kun omhandle tekniske løsninger, men også handlinger fra elever og personale. Da det er et fælles projekt for skolen, skal oversigten over miljøvisionerne have en fremtrædende placering (fx på fællesarealer, klasseværelser, lærerværelser m.m.) og/eller på skolens hjemmeside Rapport GFGG er en international certificeringsordning. Derfor skal Friluftsrådets sekretariat have dokumentation på GFGG-arbejdet, før de kan uddele Det Grønne Flag. Miljøarbejdet på skolen skal dokumenteres via en elektronisk rapport, der indsendes til Friluftsrådet. Den endelige rapport skal udfærdiges af miljørådet, men dokumentationen kan forestås af lærerne undervejs, da undervisningsforløbene registreres elektronisk via Grønt Flags hjemmeside. Skolen tildeles et password, når den tilmelder sig GFGG. 9.5 Undervisningskriterier Når der arbejdes med et undervisningsforløb i GFGG, skal det ske ud fra nogle fastsatte undervisningskriterier. Undervisningskriterierne er med til at løfte og udvikle miljøundervisning og uddannelse for bæredygtig udvikling. Undervisningskriterierne skal opfattes som en udfordring til at gennemføre en spændende undervisning på et højt fagligt og pædagogisk niveau. Under de enkelte temaer findes ideer til, hvordan man kan arbejde med undervisningskriterierne Undersøgelse Undersøgelserne skal tilrettelægges, så de giver eleverne en anselig og alsidig faglig viden om miljøproblemerne og en forståelse for menneskers brug af naturen og naturens ressourcer. Undersøgelserne skal samtidig give eleverne svar på årsager til miljøproblemer, og hvilken betydning det har for os her og nu, men også i fremtiden.

15 Grønt Flag Grøn Gymnasieskole - rammer og organisering 15 Undersøgelserne kan både rumme naturfaglige, humanistiske og samfundsfaglige aspekter og kan på den måde inddrage mange forskellige fag Ud af skolen Undersøgelser uden for skolen er med til at understrege, at GFGG handler om virkelige problemstillinger, der er vigtige for virksomheder, offentlige værker, institutioner, borgere m.fl. Der findes særlige læringsmuligheder i ikke formelle læringsmiljøer, ligesom skolen og eleverne får gode kontakter til virksomheder og lokale myndigheder. Derfor henlægges en del af undersøgelserne til lokalsamfundet. Kontakten ud af huset er desuden med til at synliggøre skolens miljøarbejde, og skolen vil skabe sig en profil som aktiv medspiller i forbindelse med miljøarbejde og lokalsamfund. handle ud fra problemstillinger vedrørende miljø- og bæredygtighed fx gennem nedsættelse af vand- og energiforbrug eller ved at indføre en ny indkøbspolitik på skolen. Undervisningen skal have til hensigt, at elevernes nye viden udmønter sig i konkrete handlinger, der har en afsmittende virkning enten på dem selv, institutionen eller på lokale virksomheder. Handlingerne kan være af praktisk karakter, men kan også omfatte udfærdigelse af handlingsplaner til virksomheder eller institutioner. De aktuelle handlinger virkeliggør miljøarbejdet for eleverne og er med til at skabe anerkendelse bl.a. hos politikere, forældre og i lokalsamfundet Miljøvision Miljøvisioner er elevernes løsningsforslag til de valgte problemstillinger og skal perspektiveres i forhold til enten nationale eller globale konsekvenser. Miljøvisionen er således de værdier, som eleverne stræber efter og gerne vil arbejde for Gør en indsats GFGG giver eleverne mulighed for få erfaring med at skabe forandringer. Det kan ske i arbejdet i miljørådet, men også på de enkelte hold. Eleverne arbejder med at Informer og involver At informere og involvere giver mulighed for at anvende den erhvervede viden og indsigt og synliggøre skolens arbejde. Elevernes arbejde skal således føre til fremstilling af informationsmateriale, der kan anvendes af andre end ens eget hold. Materialet kan fx målrettes til andre institutioner, som fx lokale folkeskoler, butikker eller virksomheder, men det kan også målrettes til forældre, facebook-grupper eller youtube. Materialet kan fx tage form af læserbreve, oplæg, plakater, animationer eller film.

16 16 Fagenes samspil 10. Fagenes samspil For at give eleverne et bredt indblik i, hvorledes bæredygtighed kan involvere mange genrer af videnskab, gives her en række overordnede eksempler på, hvordan forskellige fag kan indgå i undervisningen (en mere detaljeret gennemgang findes under de enkelte temaer): 1) De naturvidenskabelige fag (biologi, fysik, naturgeografi og kemi) De naturvidenskabelige fag rummer alle en lang række faglige dimensioner, indenfor fagets kernestof, der er velegnede til tværfaglige temaer om bæredygtighed. I fagene kan man desuden anvende temaerne som en del af den daglige undervisning (se nærmere under de enkelte temaer). Med de naturvidenskabelige fags nysgerrige og undersøgende tilgang, er det oplagt at arbejde med forløb, der tager udgangspunkt i innovation og problemløsning. 2) Naturvidenskabeligt Grundforløb, NV Faget er skabt til at lægge kimen for forståelsen af naturvidenskabelige problematikker og kan indgå i alle GFGG temaer. Der kan fx udføres eksperimenter, som forklarer den naturvidenskabelige metode, samtidig med at de illustrerer udvalgte processer, der indvirker på det globale miljø. NV-forløbets relativt frie rammer kan fx udmønte sig i et længerevarende innovativt forløb, eller det kan inddrage elevernes erhvervede viden og færdigheder i et selvdesignet eksamensprojekt. 3) Naturvidenskabelig faggruppe i hf I fælles projekter i den naturvidenskabelige faggruppe kan eleverne opnå en særdeles god ballast, når det gælder forståelsen af komplekse sammenhænge i naturen, idet geografi, kemi og biologi alle indgår med hver deres vinkel. 4) Almen Studieforberedelse, AT GFGGs temaer kan belyses ved hjælp af en bred vifte af fag. Temaerne kan med stor fordel indgå i AT-forløb, hvor en del af opgaven beror på naturvidenskabelige forklaringer og løsninger, men hvor problemstillingerne kun kan besvares på baggrund af en bredere forståelse af problemfeltet, fx gennem en indsigt i komplekse samfundsforhold, retoriske finter eller etiske dilemmaer. 5) Tværfaglige forløb og toning af studieretninger Som en del af studieretningsgymnasiet kan en lang række fag med fordel indgå i samarbejde med de naturvidenskabelige fag, eller man kan inddrage nogle af GFGG temaerne i korte såvel som lange elementer af den daglige undervisning. Følgende er eksempler på, hvad nogle af de ikke-naturvidenskabelige fag kan arbejde med: a. Dansk og sprogfagene kan bidrage med retoriske-, kommunikations- og argumentationsanalyser i miljødebatten via NGO-materiale og tekster fra regeringer, nyhedsmedier og dokumentarprogrammer. Dansk kan også arbejde med forskellige typer skriftlighed (fx videnskabsartikler, avisartikler, pamfletter eller graffiti, rap og street art) samt billedanalyser. b. Matematik kan danne basis for elevernes udregninger, statistiske analyser og grafiske fremstillinger af deres resultater i forbindelse med et fællesfagligt forløb. Matematik kan desuden eksemplificere deres kernestof via opgaver, der tager udgangspunkt i miljø-problematikker. c. Samfundsfag kan inddrages ved fx at analysere taler og artikler, hvor kunstnere, debattører, massemedier og politikere fremstår som betydningsfulde meningsdannere med en klar politisk agenda. Faget kan også

17 Fagenes samspil 17 indgå ved, at eleverne analyserer, hvordan blandt andet miljømæssige konsekvenser har haft betydning for risikosamfundet. Altså hvordan individ, industri og samfund handler og styrer for at optimere sit virke med en minimeret risiko. Miljøpolitik samt økonomiske og politiske forviklinger i forbindelse med fx udnyttelse af naturressourcer kan være overordnede emner, der blandt andet illustrerer økonomiske styringsprincipper og samfundsudvikling på globalt plan. d. Historie kan blandt andet indgå i forbindelse med en undersøgelse af landbrugets udvikling, såvel i en politisk kontekst (fx EUs landbrugsstøtte) som ud fra en synsvinkel om den teknologiske udvikling, hvor industrialisering presser landbruget som produktionsform. Også afkolonisering og stormagternes indflydelse på udvindingen af naturressourcer i tidligere kolonier kan være sammenkædende temaer. e. Mediefag kan bidrage med analyser af film fra forskellige interesseorganisationer og politiske institutioner, fx med fokus på sammenhængen mellem mediets udformning og målgruppen. Mediefag kan desuden indgå ved produktion af film, hvor der arbejdes med betydningen af forskellige udtryksmuligheder og fortællegenrer. Dette kan evt. ske i samarbejde med lokale tv-stationer. f. Musik kan inddrages i analyser af musik og tekster med samfundsmæssig betydning, herunder miljømæssige protestsange, der udtrykker et samfundsmæssigt og/eller ideologisk forhold på kompositionstidspunktet. I den forbindelse kan man drøfte musikkens betydning som kommunikationsmiddel, herunder blandt andet valget af musikalsk udtryk. g. Religion kan indgå i elevernes arbejde med forskellige etiske genrers synlighed i politiske beslutninger eller i enkelte individers handlinger. Dette kan kombineres med undersøgelser af, hvorledes religion kan præge politiske og økonomiske beslutningsprocesser. 6) Temadag for hele eller dele af skolen Mange af temaerne i GFGG favner så mange vinkler og faglige dybder, at der kan være basis for at holde en fælles temadag på skolen. Temadagen kan fx være et forhandlingsspil, der munder ud i en afsluttende parlament-debat med deltagelse af politikere og NGO ere fra forskellige lande. Hvert land/organisation skal bestå af debattører/politikere, tolke, naturfaglige rådmænd, spindoktorer og journalister, for at eleverne fuldt ud kan engagere sig i forhandlingsspillet og dække problematikken.

18 18 flaghejsning og kontakt 11. Flaghejsning Når rapporten er evalueret og godkendt, sender Friluftsrådets sekretariat Det Grønne Flag sammen med et brev om skolens godkendelse til borgmesteren og et brev på godkendelsen til skolen. Skolen kontakter borgmesteren for at aftale dato og tid for flaghejsningen. Godkendelsen betyder, at skolen har ret til at flage med Det Grønne Flag i et år. 12. kontakt Tilmelding til Grønt Flag Grøn Gymnasieskole Udfyld den elektroniske tilmelding på Spørgsmål Hvis du har spørgsmål til konceptet eller generelt til arbejdet omkring Grønt Flag, er du velkommen til at kontakte Friluftsrådets sekretariat. Tlf ( ) Du kan desuden hente yderligere informationer og baggrundsmateriale på

19 temaerne temaerne Presset på jordens energi- og fødevareressourcer øges i takt med, at befolkningstallet på jorden stiger, og flere og flere får økonomisk og praktisk adgang til teknologiske produkter, motoriseret transport og CO 2 krævende fødevarer. Med fremskrivninger, der forventer en verdensbefolkning på 9 milliarder i år 2050, er det nødvendigt at gennemtænke og undersøge, hvilke muligheder der er for at begrænse presset på de tilgængelige naturressourcer. Dels ved at minimere det enkelte individs forbrug, og dels ved at nye teknologier reducerer nødvendigheden og sænker presset på eksisterende naturressourcer. I de følgende afsnit introduceres GFGG s temaer om bæredygtighed sammen med et bud på, hvordan man kan arbejde med temaerne. Efter introduktionen følger eksempler på cases med konkrete ideer til, hvordan man kan arbejde med temaet.

20 20 TEMA / energi Energi I vores dagligdag præsenteres vi løbende for teknologiske løsninger, der stiller krav om energi i form af strøm og benzin. Hidtil har den primære produktion af energi bygget på et forbrug af fossile brændstoffer, som skaber konsekvenser for såvel lokale som globale naturområder. For at ændre på forbruget af fossile brændstoffer er det nødvendigt at henlede produktionsapparatets fokus og ekspertise på anvendelsen af fx biomasse, affald, vind og solenergi. Det kræver en betydelig teknologisk udvikling af produktionsapparatet, en forbedret distribution samt know how om lagring af den producerede energi og om mulighederne for at reducere forbruget. Eksempler på overordnede problemstillinger Krigen om energien Fossile brændstoffer og klimaforandringer Produktion og lagring af varme og el Energi Alternative energikilder Energivenlig arkitektur Transport

21 TEMA / energi 21 Eksempler på cases Krigen om de fossile brændstoffer: Italienske interesser i Libyens olie Angrebet på vestligt gasanlæg i Algeriet Amerikansk interesse for vedvarende energi for at reducere afhængigheden af mellemøsten Økoturister rejser til Grønland for at se effekten af klimaforandringer Design af energivenlige huse Klimaforandringers betydning for valg af produktionsform baseret på vedvarende energi. GMO-popler uden lignin øger produktionen af bioethanol markant Undersøgelser Tungmetallers indvirkning på proteiner Energiforbrug ved forskellige lyskilder Betydningen af vinklen imellem solceller og lyskilde Beregning af elforbruget i hjemmet og omregning til kg CO 2 eller antal vindmøller i haven Produktion af bioethanol ved forskellige kulhydrater Pris på opvarmning af 1 liter vand ved forskellige teknikker (mikroovn, elkedel, gasblus) Hastigheden og vindmodstandens betydning for energiforbruget Interview med transportvirksomheder har de en handleplan?

22 22 TEMA / klimaforandringer Klimaforandringer ges med tanke på varens transport og produktion. Bilproducenterne anstrenger sig for at producere biler, der kører langt pr. liter benzin. Politikernes villighed til at bevilge midler til grøn forskning er øget, og med god grund. For konsekvenserne af klimaforandringerne kan bl.a. betyde uddøende racer, ændrede migrationer og fødekæder, og ikke mindst et enormt ressourceforbrug på at omlægge infrastrukturen. Eksempler på overordnede problemstillinger energiproduktion Plantevækst og abiotiske faktorer Gennem det sidste årti har fokus på klimaforandringer bevæget sig fra at være noget, som forskerne talte om internt til at være et emne, der bliver diskuteret ved spisebordet. Og interessen for at modvirke de store konsekvenser, som fx øget gennemsnitstemperatur, forsurede havområder og ændrede nedbørsmønstre kan medføre, vil langsomt kunne spores både i befolkningens vaner og i producenternes indsatsområder. Indkøb udvælisolering og varmestråling klimaforandringer Miljøflygtninge C-kredsløb og biodiversitet livsstil

23 TEMA / klimaforandringer 23 Eksempler på cases Isbjørnenes levesteder forsvinder Koen prutter - men det lugter af penge Kan man sætte en pris på de østater, der drukner, når havvandet stiger? Langt til den næste vandpost - Afrika udtørrer Klimaforandringer de fattiges kamp Sure have truer koraller og bløddyr Undersøgelser Drivhusgas og opvarmning Albedo og opvarmning Simple modeller for klimaforandringer Akvariemodel af grønlandspumpen Undersøgelse af insekters præference for biotoper Produktion af bioethanol ph-ændringers betydning på skallers (fra skaldyr) rigiditet. CO 2 koncentrationens betydning for planters vækstrate

24 24 TEMA / bæredygtigt forbrug Bæredygtigt forbrug Motiverne for at vælge et bæredygtigt forbrug kan være mange, men forhold som miljø, sundhed og dyrevelfærd er hyppigt anvendte argumenter. Men selv om mange udtrykker ønske om at leve bæredygtigt, kan det være svært at gennemskue, hvordan man mest effektivt kan begrænse ens globale fodaftryk. Er en solmodnet tomat fra Spanien mere bæredygtig end en drivhustomat fra Holland, og skal det stramme madbudget gå til økologisk mælk, kød eller æg? Også i modebranchen ser man en stigende tendens til at rette fokus mod bæredygtighed. Secondhand-butikker skyder op, og flere modehuse ønsker en synlig profil, der viser brug af færre kemikalier og mindre vand ved fremstilling af stofferne. Endvidere er mange unge begyndt at fokusere på affaldssortering, reduktion af emballage og ikke mindst på indsamling af fødevarer, der ellers skulle smides ud (de såkaldte skraldere). Eksempler på overordnede problemstillinger affaldssortering og emballage tøj og mode hormonforstyrende stoffer bæredygtigt forbrug minedrift produktion af fødevarer

25 TEMA / bæredygtigt forbrug 25 Eksempler på cases Minedrift i Grønland - miljø eller økonomi Genbrugsmode - design og livsstil Hvor mange hektar bruger din bøf og har din krop behov for den? Undersøgelser Undersøgelse og beregning af tab af biomasse gennem en fødekæde

26 26 TEMA / transport transport Eksempler på overordnede problemstillinger alternative transportmidler nye veje i naturen teknisk udvikling transport globale fodaftryk partikel forurening Siden 2000 er antallet af biler på de danske veje steget med Ligeledes er pendler afstanden øget. Flere rejser bort i ferien eller benytter sig af en forbedret infrastruktur, når familien i den anden ende af landet skal besøges. Og de mange ekstra kilometer, der årligt bliver kørt, kræver et stadigt stigende behov for fossilt brændstof og nyanlæggelse af veje. For at reducere miljøpåvirkningen er der derfor behov for nytænkning i forhold til vores transportformer og transportvaner. Eksempler på cases Fra madaffald til biodiesel GMO-popler øger udbyttet af bioethanol Økoturister rejser til Grønland for at se effekten af klimaforandringer En cykeltur i København kan måles i blodet antallet af skadelige partikler stiger Vil en hærvejsmotorvej ødelægge naturperler?

27 TEMA / affald 27 affald Eksempler på overordnede problemstillinger brug af råstoffer genbrug affaldshåndtering affald miljøfremmende stoffer affald som ressource I Danmark er luksus blevet alment tilgængeligt, og vejen til at blive en del af det materielle fællesskab, for herigennem at opnå status er blevet kortere. For hvem vil ikke gerne leve som konger og baroner. Men det øgede forbrug medfører også enorme affaldsmængder bl.a. fra teknologiske produkter og emballage. Ligeledes kræves der udvinding af råstoffer til produktionen, og produkterne skal pakkes og sendes ofte til fjerne modtagere. I takt med et øget globalt befolkningstal, hvoraf stadig flere opnår og stræber efter middelklassens muligheder, vil kravet til bortskaffelse og genbrug af affald stige betydeligt. Det er derfor essentielt at finde løsninger på, hvorledes levestandarden kan øges, uden at vores fælles natur tager varigt skade. Eksempler på cases Genbrugsmode - design og livsstil Skraldere spiser din mad er sidste salgsdato også sidste anvendelsesdag? Risiko for arsen-forgiftning af Esrum Sø Grønlandsk minedrift kan fremme økonomien, men det kan samtidig øge ophobningen af metaller gennem hele fødekæden Dioxin i fisk fra Østersøen er fisk sundt?

28 28 TEMA / hverdagens kemi Hverdagens kemi Vi udsættes dagligt for et væld af forskellige kemikalier bl.a. via plejeprodukter, rengøringsmidler og medicin. Naturen belastes af restprodukter fra industri og transport. Den brede anvendelse af kemiske løsninger kan i mange tilfælde gøre hverdagen lettere og fremme den industrielle produktion, men det kan også medføre enormt stress, såvel for det enkelte individ som for hele fødekæder. For at reducere forbruget af problematiske kemikalier er det nødvendigt med en øget viden om kemikaliernes skadelige effekter, såvel enkeltvis som i kemikaliecocktails. Der er også behov for frembringelse af knowhow om teknologier, der kan reducere forbruget af kemikalier. Mulige løsninger kan fx være at finde erstatningskemikalier, der er let nedbrydelige, og som kan produceres på baggrund af biologiske materialer, eller at fremme den bioteknologiske fremstilling af enzymer, der kan erstatte kemikalierne. Eksempler på overordnede problemstillinger isomeri epigenetik enzymer og bioteknologi Hverdagens kemi syrer og baser hormonforstyrende stoffer Stoffers opløselighed

29 TEMA / hverdagens kemi 29 Eksempler på cases Enzymer til garvning af læder reducerer kemikalieforbruget Olieudslip fra offshore-boringer omfang og økonomiske interesser Ulykker med A-kraft (fx Fukushima) Udslip af insektgift (Bhopal-ulykken) Udslip af dioxin (Seveso-ulykken) Agent orange plantegift førte til misdannede børn efter Vietnam krigen Undersøgelser Undersøgelse af enzymaktivitet Syrer, baser og tungmetallers indvirkning på proteiner (æggehvide) Stoffers opløselighed og påvirkning af cellemembraner LC50 på artemia

30 30 TEMA / økologisk produktion Økologisk produktion I løbet af de sidste 10 år er der sket en tredobling af salget af økologiske produkter, primært i Nordamerika og Europa. Det øgede fokus på økologiske produktionsformer og interessen for at medvirke til at fremme miljøet, øge biodiversiteten og forbedre dyrevelfærden, er et hint om, at et stadigt stigende antal mennesker ser bæredygtige løsninger i landbruget som et væsentligt tiltag, hvis vi skal bibeholde vores naturressourcer. Imidlertid vil jordens hastigt voksende befolkningstal stille betydelige arealmæssige krav til fødevareproduktionen, såfremt den skal afvikles økologisk. Derfor vil det også være nødvendigt at skabe forbedringer indenfor den økologiske produktion. Eksempler på overordnede problemstillinger sprøjtemidler og grundvand biodivercitet optimering af produktion økologisk produktion beregninger på global produktion i 2050 Dyrevelfærd

31 TEMA / økologisk produktion 31 Eksempler på cases Pesticider i vandboringer Etik - Dyrevelfærd eller billig mad Etik - Sult og overskudslagre Frihandel - Økonomi og økologiske mærkningsordninger Kost og ernæring Globale fodaftryk og sund kost - Skal man spise tomater fra Spanien eller Danmark? Hvornår er det en fordel at spise lokale råvarer? Undersøgelser Tungmetallers indvirkning på proteiner Biodiversitet på økologisk mark kontra konventionel mark samt beregning af tørstofudbytte Undersøgelse af markedet for økologisk produktion og beregning af fx dyrkningsareal ved fremskrivninger samt reduktionen af sprøjtemidler Stoffers gennemtrængelighed i forskellige jordtyper Nitratforurening og algevækst Hvilke organismer producerer den største mængde biomasse pr. areal? Beregning af, hvad afgrøder koster, hvis der ikke gives EU-tilskud Gødningstypers effekt på planters vækst Spørgeskema om dyrevelfærd kontra pris

32 32 TEMA / vand vand Vand er et essentielt element for tilstedeværelsen af liv, og tilgængeligheden af rent vand er en af de primære udfordringer, der skal løses for at fremme livsvilkårene i mange u-lande. Men det er ikke blot i u-landene, at rent vand er en begrænset ressource. Selv i Danmark, hvor vi er vant til blot at kunne åbne for hanen, kan der i fremtiden opstå udfordringer med at skaffe drikkevand. Flere boringer lukkes på grund af forurening, og lokalt storforbrug medfører, at drikkevandet må hentes længere og længere væk fra forbrugsstederne. Eksempler på overordnede problemstillinger kunstvanding Geologi og grundvand vandets kredsløb rent vand REGNVAND SOM RESSOURCE tungmetaller i drikkevand produktion af drikkevand

33 TEMA / vand 33 Eksempler på cases Krigen om vand - Stormagtspolitik i tørre egne, fx Israel Kunstvanding: Vandmangel i Aralsøen pga. vanding af bomuldsmarker GAP-projektet i Tyrkiet Kunstvanding langs Indusfloden har medført tilsaltede marker Lifestraw rent vand til jordskælvsofre i Haiti 2010 Drikkevandsforurening fra gamle benzinstationer Risiko for arsen-forgiftning af Esrum Sø Dioxin i fisk fra Østersøen og tungmetaller i ferskvandsfisk Undersøgelser Tungmetallers indvirkning på proteiner Jordtypers gennemtrængelighed og indflydelse på ionbytning Bakterier i vandprøver (herunder rensning af drikkevandsressourcer med fx UV-lys eller pasteurisering) Fra saltvand til drikkevand (omvendt osmose, kunstige membraner, fordampning og fortætning) Vandforbrug - Beregning af klassens, familiens eller skolens vandforbrug - Undersøgelse af hvilke toiletter der står i elevernes hjem og beregning på vandforbruget Spørgeskemaundersøgelse om forskellige befolkningsgruppers vandforbrug Analyse af nødhjælps reklamer Udvikling af teknikker til rensning af vand Innovative løsningsforslag til reduktion af vandforbruget

34 34 TEMA / natur Natur Naturen omkring os danner rammen for opretholdelsen af biotoper med en samlet høj biodiversitet. Organismers minutiøse krav til forskellige biotoper, bevarelsen af fødekæder og en reduktion af bioakkumulerede toksiske stoffer er derfor nogle af nøgleordene, hvis biodiversiteten skal bevares. Klimaforandringer og forurening er væsentlige faktorer, og vores færden og fælles lovgivning har derfor stor indflydelse på den fremtidige udvikling af biodiversiteten. Men det handler ikke blot om sikring af en bred mangfoldighed for mangfoldighedens skyld. Vores daglige tilgang til naturen kan forbedre vores mentale balance. Dagligt finder forskere nye løsninger på teknologiske og industrielle problemstillinger netop i naturen. Eksempler på overordnede problemstillinger Nedbrydning af affald Biodiversitet klimaforandringer natur Natur og Sundhed Forurening og forbrug Biomagnifikation

35 TEMA / natur 35 Eksempler på cases Grønlandsk minedrift kan fremme økonomien, men det kan samtidig øge ophobningen af metaller gennem hele fødekæden Dioxin i fisk fra Østersøen er fisk sundt? Hormonforstyrrende stoffer hos isbjørne Undersøgelser Tungmetallers indvirkning på proteiner Makroindeks i vandløb Bioakkumulering hos dafnier LC50 på artemia En undersøgelse af befolkningens anvendelse af henholdsvis byrum, park og natur og den subjektive oplevelse af lykke Interview med transportvirksomheder har de en handleplan?

36 36 TEMA / Bæredygtigt byudvikling Bæredygtigt byudvikling Gennem de seneste 100 år har den gradvise afvikling af landbefolkningen medført, at omfanget af bymæssig bebyggelse har været stadigt stigende, og byens betydning som en del af det globale system er derfor også tiltagende. I mange byer oplever man fald i biodiversitet, problemer med overskudsvand fra husholdning og skybrud, luftforurening, lange bilkøer og urban heating på grund af dårligt isolerede huse samt overflader af sten og asfalt. Enorme mængder vand, mad og teknologi skal transporteres til byerne, og affald og spildevand skal bortskaffes. For at begrænse de problemstillinger der påvirker byøkologien, er det nødvendigt med nytænkning omkring byområderne. Der skal skabes flere grønne korridorer til dyr og planter, varmestrålingen fra husene skal reduceres, og overskudsvandet skal forsøges genbrugt eller afviklet forsvarligt. Disse udfordringer stiller store krav til både arkitekter, ingeniører, politikere og forbrugere. Eksempler på overordnede problemstillinger overskudsvand affaldshåndtering urban heating bæredygtigt byudvikling biodiversitet arkitektur isolering

37 TEMA / Bæredygtigt byudvikling 37 Undersøgelser Beregning af elforbrug, hvis man skifter alle husets pærer ud med lavenergipærer Måle temperatur, luftfugtighed og vindhastighed i forskellige områder af byen (fx asfalt, park) Undersøge forskellige typer isolerings betydning for rumtemperaturen Undersøgelse af albedo Eksempler på cases Kviksølv i sparepærer forurening eller fornuftigt forbrug? Græstage i Berlin UFA fabrik Biodiversitet på udvalgte lokaliteter i byen (parken, torvet osv.) Udvikle modeller til beregning af vandforbrug og vandføring i ledningsnettet Bæredygtig arkitektur Skybrud: Blotlæg Ladegårdsåen, Frederiksberg Udgravning ved Himmelev Bæk betyder både regnvandsbassin og mere natur

38 38 TEMA / friluftsliv Friluftsliv Fra omkring 1970 øgedes interessen for naturen og miljøet i Danmark, og interessen for at bruge naturen er stadigt stigende. I dag sker stigningen specielt for antallet af løbere, havsvømmere og mountainbikere. Udøvernes behov for at søge ud i naturen handler primært om øget velbefindende og bedre sundhed. Idræt og friluftsliv kan bidrage til at forebygge moderne problemstillinger, som fx livsstilssygdomme og stress. Her er det politikernes ønske at øge tilgængeligheden til naturen afgørende, så alle vil få gode muligheder for at dyrke idræt i grønne omgivelser. Eksempler på cases Grønne områder bekæmper stress Undersøgelse Spørgeskema om brug af eller ønsker om grønne områder Uanset om man er udøver af ekstremsport eller mindre ekspressive former for sport, kræver brugen af naturen naturligvis, at man viser omtanke over for naturen, men også over for andre brugere, og dem der ejer arealerne. Naturen er en ressource, der skal sikres og styrkes, så også fremtidige generationer får mulighed for et aktivt friluftsliv.

39 TEMA / aktuelt miljødilemma 39 Aktuelt miljødilemma Rundt omkring på jorden, og også i netop dit lokalområde, dukker der jævnligt nye problemstillinger op, der påvirker miljøet, og som stiller krav til analyser og nye løsninger. Politiske dilemmaer og interessekonflikter mellem lokale brugere skaber ofte udfordringer i behandlingen af disse problemstillinger. Muligheden for at påvirke beslutningerne og forholdene lokalt er til stede, og oplevelsen af at være med til skabe forandring i en bæredygtig retning er betydelig. Eksempler på cases USA har netop fundet store forekomster af skiffergas, og denne produktion sænker markedsprisen på gas. Hvordan påvirker fundet den politiske magtbalance? Og hvordan påvirker afbrændingen af overskudsgas det globale CO 2 regnskab? Gadevang Vandværk i Hillerød søger om tilladelse til at oprette en ny vandboring i Gribskov, da de gamle lejlighedsvis er plaget af pesticider. Hvordan vil en ny boring påvirke vandspejlet? Og forbedrer det forsyningssikkerheden? Find den problemstilling, du finder mest interessant

40 Grønt Flag Grøn Gymnasieskole Scandiagade 13 DK-2450 København SV Tel (10-15/10-14) Fax

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

GRØNT FLAG GRØN ERHVERVSSKOLE. Et undervisningsprogram i miljø og bæredygtighed. Grønt Flag Grøn Erhvervsskole

GRØNT FLAG GRØN ERHVERVSSKOLE. Et undervisningsprogram i miljø og bæredygtighed. Grønt Flag Grøn Erhvervsskole GRØNT FLAG GRØN ERHVERVSSKOLE Et undervisningsprogram i miljø og bæredygtighed Grønt Flag Grøn Erhvervsskole 2 INDHOLD Grønt Flag Grøn Erhvervsskole Et undervisningsprogram i miljø og bæredygtighed INDHOLD

Læs mere

Grønt Flag Grøn Erhvervsskole. Et undervisningsprogram i miljø og bæredygtighed

Grønt Flag Grøn Erhvervsskole. Et undervisningsprogram i miljø og bæredygtighed Grønt Flag Grøn Erhvervsskole Et undervisningsprogram i miljø og bæredygtighed 1.0 Indledning Grønt Flag Grøn Erhvervsskole (GFGE) er et af Friluftsrådets programmer, som er støttet af Undervisningsministeriet

Læs mere

Grønt Flag Grøn Erhvervsskole. Et undervisningsprogram i miljø og bæredygtighed

Grønt Flag Grøn Erhvervsskole. Et undervisningsprogram i miljø og bæredygtighed Grønt Flag Grøn Erhvervsskole Et undervisningsprogram i miljø og bæredygtighed 1.0 Indledning Grønt Flag Grøn Erhvervsskole (GFGE) er et af Friluftsrådets programmer, som er støttet af Undervisningsministeriet

Læs mere

Grønt Flag Grøn Skole Konceptet

Grønt Flag Grøn Skole Konceptet Grønt Flag Grøn Skole Konceptet Grønt Flag Grøn Skole Konceptet Friluftsrådet, Grønt Flag Grøn Skole 2012 Læs mere om Grønt Glag Grøn Skole på www.groentflag.dk Tryk og layout: Grafisk Produktion Odense

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil Biologi i fagligt samspil 1 Biologi i fagligt samspil STX: Toning af studieretningen NV AT SRP HF: NF SSO HTX: Toning af studieretningen SO SRP Teknologi og teknikfag 2 Fagsamarbejde? Om indhold? Om mål?

Læs mere

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium Velkommen til HF på Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse. Hf-uddannelsen

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m

HF Elev. S o l r ø d G y m n a s i u m HF Elev 2011 S o l r ø d G y m n a s i u m Velkommen til HF PÅ Solrød Gymnasium Hf er for dig, der over to år ønsker at arbejde frem mod en kort, en mellemlang eller en længerevarende videregående uddannelse.

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

Tilmelding til skoleåret 2010/2011

Tilmelding til skoleåret 2010/2011 Nyhedsbrev, august 2010 Velkommen tilbage til 2010/2011 Læs om: Tilmelding til skoleåret Grønt Flag går online Tønder kommune - Alle folkeskoler er Grønt Flag skoler Grønt Flag kurser på Økolariet og Science

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER SOLFANGER - MILJØ I år har Danmarks Naturfredningsforening lavet en top 10 liste over affald fundet I naturen Dåser

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Bæredygtighed - fra strategi til undervisning Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Disposition - Organisering - Strategier og mål - Initiativer - Resultater Organisation

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik.

Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik. Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik. Om innovation: Uddrag fra innovationsopgaven af AT, UVM, 2014 Ved et forslag til en innovativ løsning forstås, at forslaget tilfører den konkrete

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM STUDIESTART 2017 BORUPGAARD GYMNASIUM HVORFOR BOAG? HVORFOR STX? Det, der for dig er opgaven lige nu, er at vælge gymnasium. Når du vælger Borupgaard, kommer du til et stort gymnasium med mange muligheder.

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Fællesfaglige fokusområder

Fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

vucstor.dk 2-årig hf

vucstor.dk 2-årig hf vucstor.dk 2-årig hf www.vucstor.dk Gode muligheder for at sammensætte din hf efter interesse Nye hf-toninger på VUC Storstrøm fra august 2016 Velkommen Den 2-årige hf er en kompetencegivende ungdomsuddannelse,

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan

Læs mere

Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation

Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen og Børne- og Uddannelsesforvaltningen Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Øverst: Strategien sætter

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017 Samfundsfag - HTX FIP Marts 2017 Per Johansson pejo@aatg.dk Underviser på Aalborg Tekniske Gymnasium Fagligt forum Læreplans arbejde Underviser i: Samfundsfag Teknologihistorie Innovation Indhold PowerPoint

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B,

6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, Studieretningsbeskrivelse for 6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere

Læs mere

3. Biotek A, Mat A, Fysik B

3. Biotek A, Mat A, Fysik B Studieretningsbeskrivelse for 3. Biotek A, Mat A, Fysik B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Klimasamarbejde mellem Himmelev Gymnasium og Boligselskabet Sjælland

Klimasamarbejde mellem Himmelev Gymnasium og Boligselskabet Sjælland OM ANSØGER Navn på organisation eller virksomhed Boligselskabet Sjælland Ansøgers adresse * Sjællandsvænget 1 Postnummer og by * 4000 Roskilde Navn på ansvarlig kontaktperson * Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

Den grønne læseplan. Indhold

Den grønne læseplan. Indhold Den grønne læseplan Indhold Den grønne læseplan... 2 Baggrund, motivation og mål med læseplanen... 2 Grundlag for skolen... 2 Overordnede målsætninger... 3 Læseplanen... 4 Indskoling... 4 Mellemtrin...

Læs mere

Besøgsprogram Introduktion Udvaskningsforsøg med slagge Affaldets vej igennem forbrændingsanlægget

Besøgsprogram Introduktion Udvaskningsforsøg med slagge Affaldets vej igennem forbrændingsanlægget Miljølaboratoriet, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, genbrug, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem hands-on oplevelser at give dem en forståelse

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Farlig Kemi i Blodet. Lærervejledning til Farlig Kemi i Blodet

Farlig Kemi i Blodet. Lærervejledning til Farlig Kemi i Blodet er et undervisningsmateriale til det naturvidenskabelige grundforløb i gymnasiet (STX) og HTX, sygeplejerskeuddannelsen samt bioanalytikeruddannelsen. Farlig Kemi i Blodet Lærervejledning til 2 Kolofon

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

1b. Mat A, Kemi A, Fys B

1b. Mat A, Kemi A, Fys B Studieretningsbeskrivelse for 1b. Mat A, Kemi A, Fys B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil Biologi i fagligt samspil 1 Biologi i fagligt samspil STX: Toning af studieretningen NV AT SRP HF: NF SSO HTX: Toning af studieretningen SO SRP Teknologi og teknikfag 2 Fagsamarbejde? Om indhold? Om mål?

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014, forår 2012 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen - Valby Uddannelse og niveau Lærer(e)

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Naturvidenskabelig Faggruppe

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Islevbro Vandværk. Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand. Lærervejledning

Islevbro Vandværk. Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand. Lærervejledning Besøg dit vandværk - en arbejdsplads der sikrer dig rent drikkevand Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 5. klasse til 7. klasse.

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF Kravene til de unge er store 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse Ungdomsarbejdsløshed Den globale verden STX & HF Fester Kreative

Læs mere