Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017

Transkript

1 Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017 Reguleringsprojekt, fjernelse af styrt og ombygning af stryg. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande Tlf.: Fax: erdyl@ikast-brande.dk Sagsbehandler: Erik Dylmer Direkte telefon: Sags ID: 2016/18738

2 PROJEKTETS BAGGRUND Ikast-Brande Kommune ønsker at fjerne et gammelt styrt beliggende i Storå 650 meter opstrøms Højris Bro. Særligt i sommerhalvåret, hvor vandstanden typisk er lavest er der et mindre fald ved styrtet, der vanskeliggør passage for fisk. Styrtet stuver også vandet op således, at der opstrøms styrtet er en vandløbsstrækning, hvor vandet er dybt og løber langsomt. Styrtet vil blive erstattet af et stryg. 10 til 60 meter opstrøms Højris Bro ligger et langt stryg bestående af større sten. Dette stryg blev etableret for omtrent 20 år siden, hvor der tidligere var et styrt. Det nuværende stryg er etableret i omtrent samme kote som det gamle styrt og har givet mulighed for fiskepassage, men har haft en længere stuvningszone og har ikke fungeret som gydeområde for åens fisk. Idéen er, at hovedparten af de store sten skiftes ud med grus samtidig med at åen gøres bredere således at Storå på en strækning af omtrent 40 meter vil få et bredt og lavvandet profil. Samtidig vil det nye stryg blive etableret 20 cm lavere end det gamle, således at åens vand nogle hundrede meter opstrøms vil komme til at løbe hurtigere. Figur 1. Projektområde markeret med rødt.

3 EKSISTERENDE FORHOLD Storå er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Engene langs vandløbet, hvor stryget ligger samt omtrent 150 m opstrøms, er på begge sider af vandløbet også beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Da projektet ændrer tilstanden i vandløbet inden for projektområdet og muligvis også har en negativ effekt på tilgrænsende enges naturindhold og muligheder for at udvikle sig gunstigt, skal projektet have en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Projektområdet ligger ikke i okkerpotentielt område. PROJEKTFORSLAG Styrt 650 meter opstrøms Højris Bro: Styrtet fjernes fuldstændigt og erstattes med en grusbanke på omtrent 15 meter bestående af sten i størrelsen mm (75 %) og mm (25). Større sten fra stryget længere nedstrøms vil også blive anvendt. Grusbanken anlægges 20 cm under det eksisterende styrts bundkote (kote 62,07) således at stuvningszonen gøres kortere. Vandløbet gøres omtrent 1 meter bredere og materiale bortgravet fra brinker vil blive planeret ud i et højst 15 cm tykt lag udenfor 2 meter bræmmen og i ikke 3 beskyttet natur. Foto 1. Det eksisterende styrt 650 meter opstrøms Højris Bro.

4 Stryg 10 til 60 meter opstrøms Højris Bro: Stryget udgøres primært af større sten (15-30 cm). Hovedparten af disse sten graves op og placeres midlertidigt på brinken. Herefter udvides vandløbet så bundbredden går fra omtrent 3 meter til 4-5 meter over en strækning på 40 meter. Jord fra vandløbsprofilet vil blive planeret ud i et højst 15 cm tykt lag udenfor 2 meter bræmmen og i ikke 3 beskyttet natur. Herefter vil der blive fyldt grus bestående af sten i størrelsen mm (75 %) og 3264 mm (25) i vandløbet over en strækning på omtrent 40 meter. Toppen af den nye grusbanke placeres 20 cm lavere end det gamle stryg, se bilag 1. På baggrund af opmålinger fra 2016 vurderes stuvningszonen at blive mindst 250 meter kortere, se bilag 1. Ifølge bilag 1 resulterer projektet i et vandspejlsfald på omtrent 11 cm. At vandstanden falder 11 cm og opstuvningszonen bliver 250 meter kortere skal betragtes som minimumstal da vandløbet også gøres bredere langs stryget. Det fremtidige vandspejl ved strygets start vurderes at ligge 15 cm under eksisterende vandspejl. En del af de gamle sten vil blive indbygget i den nye grusbanke for at skabe variation, men flertallet vil blive spredt ud over vandløbsbunden opstrøms. En mindre del bruges ved ombygningen af styrtet 650 meter opstrøms Højris Bro. Opmålinger fra 2016 viser at vandløbsbunden opstrøms stryget ved Højris Bro ligger 20 til 50 cm under regulativmæssig bund, hvorfor udspredning af sten på denne strækning ikke vurderes at give en dårligere vandafledningsevne end vandløbsregulativet foreskriver. Foto 2. Det eksisterende stryg 10 til 60 meter opstrøms Højris Bro.

5 Fremtidig vedligehold: Strækningen fra det gamle styrt og ned til Højris Bro, vil fremover blive vedligeholdt ved, at en åmand en gang om året laver en gennemgang af vandløbsstrækningen. Her vil affald og eventuelle materialer, der har en væsentlig negativ indflydelse på vandløbets evne til at lede vand, blive fjernet. KONSEKVENSER Regulativændringer Storå er et offentligt vandløb og der er således et regulativ. Placering og konsekvenser af det beskrevne projekt vil blive indskrevet i regulativet ved næste revision. Hydrauliske forhold Eksisterende stryg og styrt fjernes og ombygges til grusbanker, der etableres med en kote, der er 20 cm lavere. Inden for projektområdet kommer Storå til at fremstå som et vandløb med mere friskstrømmende vand og med to markante gydebanker i form af lavvandede og brede grusede strækninger. Vandløbskvalitet Med projektet skabes bedre fysiske forhold på en strækning af Storå på omtrent 750 meter. Hermed skabes bedre betingelser for et alsidigt plante- og dyreliv og særligt fisk og smådyr får bedre muligheder for at vandre op- og nedstrøms i vandløbet. I Storå med tilløb, ligger der tre okkerbassiner opstrøms projektområdet. Det vidner om en væsentlig okkerproblematik i Storå. Trods dette forhold, er det vandløbsmyndighedens vurdering, at okkerproblemet i alt overvejende grad skyldes tilledninger fra tilløb og fra Storåens spids. At vandstanden sænkes op til 20 cm i Storåen, inden for projektområdet, vurderes ikke at udgøre et væsentligt bidrag til Storåens okkerproblemer. Beskyttede naturtyper Der er beskyttede enge inden for projektområdet. Forhold vedrørende disse vil blive behandlet i en kommende 3 dispensation. Der er gode tilkørselsmuligheder til og i projektområdet via en grusvej, der forløber langs Storåen inden for projektområdet. Natura 2000 og bilag IV arter Den pågældende strækning ligger uden for Natura Der er ingen påvirkning af Natura 2000-områder nedstrøms. Ikast-Brande Kommune vurderer, at oprensningen ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Ikast-Brande Kommune har dog ikke detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området.

6 ØKONOMI Ikast-Brande Kommune afholder alle udgifter. UDFØRELSESTIDSPUNKT Projektet forventes udført i april LODSEJERFORHOLD Alle lodsejere på strækningen er indforstået med projektet. HØRINGSFRIST Reguleringsprojektet sendes hermed i 4 ugers høring ved lodsejere og interesseorganisationer. Eventuelle indsigelser til projektet skal være Ikast-Brande Kommune i hænde senest 4 uger efter modtagelsen af denne mail. Med venlig hilsen Erik Dylmer Kopi sendt til: Samtlige lodsejere, samt "Danmarks Naturfredningsforening;Ikast-Brande Lokalafdeling v/ Kaj Kristiansen" <ikast-brande@dn.dk> "Herning Museum" <Vibeke@herningmuseum.dk> "Friluftsrådet MidtVest" <maybritt.heggelund@gmail.com> "Dansk Kano og Kajak Forbund;Idrættens Hus;" <miljo@kano-kajak.dk> "Danmarks Sportsfiskerforbund" <post@sportsfiskerforbundet.dk> "Danmarks Naturfredningsforening" <dnikast-brande-sager@dn.dk> "SVANA" <svana@svana.dk> "Dansk Ornitologisk Forening" natur@dof.dk "DOF Vestjylland;" <ikast-brande@dof.dk> "NaturErhvervsstyrelsen" <mail@naturerhverv.dk> "Dansk Forening for Rosport;Postboks 74" <dffr@roning.dk> "Ferskvandsfiskeriforeningen" <nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk

7 Bilag 1