Bilag 4: Transskribering af alle interview

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 4: Transskribering af alle interview"

Transkript

1 Bilag 4: Transskribering af alle interview I = Interviewer (forfatteren af nærværende speciale) [...] = udeladt tale, som ikke vurderes relevant for samtalen Auch = Kursiv angiver et code-switch i samtalen (dette kan også være et udtalemæssigt switch) " " = Hvis direkte tale anvendes i samtalen angives det med citationstegn... = Tænkepause Navnene på respondenterne er ændret for at sikre anonymitet Interview 1: Christina [C] (elev fra Deutsche Schule Hadersleben) I: Tak, først og fremmest, fordi du gider hvis vi starter med at du siger dit navn og dine forældres [...] nationalitet og hvilket sprog, du sådan primært snakker C: Ja. Jeg hedder [XX], begge mine forældre er danske, og til daglig snakker jeg dansk I: Okay. Men kan de tysk, dine forældre? C: Nej, de har været til sådan et kursus her som skolen tilbød og sådan, men skolen tilbyder det vist ikke rigtig længere, for lærerne ikke kan... eller... der har været nogle private ting og sådan noget... Så ingen af dem går til det mere de kan basisting, men det er ikke sådan at de kan hjælpe mig med lektier eller sådan noget I: Okay. Hvorfor har de valgt så at sende dig på denne her skole? C: Den tidligere skole, jeg gik på, blev jeg mobbet, og jeg mødte en pige herindefra, og hendes forældre syntes, at det var en rigtig god skole. Så var vi på prøve herinde, og de syntes, at jeg var god og at jeg var frisk i det, fordi jeg var faktisk egentlig bagud i matematik, da jeg kom herind I: Okay. Hvornår kom du herind? C: I 4. klasse [...] I: Så det var mest fordi, det var en rar skole... C: Ja I:...og ikke så meget det med det tyske egentlig? Eller har du selv haft interesse i sådan gerne at ville lære det? C: Altså jeg så det som en fordel at lære tysk, helt klart, fordi at det ville selvfølgelig hjælpe i mange ting og hjælpe mig måske sådan med livet, ik? Sådan jobmuligheder, og...? C: Ja I: Også fordi du bor hernede? 1

2 C: Ja, også fordi jeg bor i Sønderjylland, ik [...] I: Okay. Så du snakker kun tysk, når du er her? C: Ja [...] I: Okay. Før du så det her spørgeskema, som jeg sendte, havde du tænkt over, at der var noget, der hed code-switching overhovedet? C: Ikke, at det hed det jeg vidste godt, at jeg gjorde det, men ikke at det var noget, der sådan var et begreb om, at man gør det I: Nej. Men det er noget, du sådan har været bevidst om, efter du er begyndt her... C: Ja I:...at I sådan går og blander jeres sprog? C: Ja, det har mine forældre også kommenteret I: Okay? Siger de, det lyder som noget rod, eller? C: Nej, altså de griner lidt af det nogle gange, synes jeg, fordi der er nogle ord, dem synes jeg lyder bedre på tysk end de gør på dansk og så bruger jeg de tyske betegnelser i stedet for. Men forstår de dem så, dine forældre? C: Ja, efter første gang så gør de, ja I: Okay [...] Men gør du det mere her i skolen så, i frikvartererne og sådan, end derhjemme? C: Ja, det tror jeg, jeg gør ja, for der ved jeg også at vennerne, de kan også ordene, ik så de ved, hvad man snakker om, når man lige pludselig skifter til et andet sprog. Snakker du så dansk med dine venner her, eller? C: Ja, i frikvartererne snakker vi dansk I: Okay selvom nogle af dem egentlig bedre kan lide at snakke tysk? C: Ja altså så, når vi snakker sammen, bare på samme sprog, så han kan svare på tysk måske, men jeg svarer stadig på dansk ik, og vi forstår stadig hinanden når vi snakker videre på den måde. Siden du så udfyldte spørgeskemaet, er det så noget, du er blevet mere bevidst om eller noget, I har snakket om i klassen? C: Altså... Ja, da vores lærer kom ind og fortalte om det, der snakkede vi sådan lidt om det og så tænkte vi på at ja, det gør vi egentlig ret meget... Og jeg har også tænkt sådan lidt over det, at nogle ord, dem bruger jeg rigtig tit på det tyske og ikke særligt tit på det danske, fordi jeg synes som jeg sagde før at det lyder bedre. Så I har sådan sludret lidt omkring "nå, det hedder code-switching? Det var da egentlig meget sjovt" C: Ja 2

3 I: Okay. Hvis så inde i skolen, til undervisning, at I kommer til at gøre det hvordan reagerer læreren så? Han snakker tysk med jer primært, ik, undervisningssproget er tysk medmindre I har dansk? C: Ja, medmindre vi har dansk eller engelsk, jo så er undervisningssproget tysk primært. De siger egentlig ikke noget imod det, fordi de vil bare gerne have at vi kan forklare os på en måde, tror jeg... Jeg ved, vi var oppe til der var en eller anden prøve og der stillede de os spørgsmål, og så kendte jeg ikke lige det tyske ord og så sagde han, det er okay, hvis du siger ordet på dansk I: Okay. Så de går egentlig mere op i, at I kan forklare det, I vil sige... C: Ja I:...og det er ikke så vigtigt, hvilket sprog, det er på? C: Nej. Det er hvert fald den fornemmelse, jeg har. Tænker du, det måske bliver anderledes når nu ved jeg ikke hvad du skal her bagefter? C: Jeg skal på Katedralskolen, og jeg tænker på, at det bliver lidt sjovt ik, fordi jeg tænker, alle de tyske begreber i for eksempel matematik, eller i fysik og kemi, der tænker jeg, det bliver sjovt at lige pludselig at begynde at vænne sig om til at bruge de danske begreber igen. Så det er sådan noget, du har tænkt lidt på? C: Ja I: Så skal du til at være mere dansk eller kun... C: Ja I: Men så alligevel her i grænseområdet, eller der hvor du skal du skal også på skole her i Haderslev? C: Ja I:...er der ikke mange, der sådan kan lidt tysk, eller? [...] C: Jeg tror ikke, det er så udbredt det er i hvert fald heller ikke min fornemmelse, at sådan at... Jeg vil sige, niveauet tror jeg er det samme som over hele Danmark i tyskfagene og i undervisningen I: Okay. Så man kan ikke bare gå ind i en butik og bestille noget på tysk så ville de kigge lidt underligt? C: Ja så tror jeg, at de ville skifte over på engelsk, hvis de helst ku I: Okay. Hvad så med sønderjysk snakker du også det, eller? C: Nej, det synes jeg ikke, jeg gør men det har jeg også sådan snakket med mine forældre om de tror, det er fordi, vi snakker tysk og også fordi vi blander det måske lidt, så snakker vi ikke særligt meget sønderjysk... Men jo, jeg kan godt forstå det ikke til den ekstreme grad, men jeg kan godt forstå lidt af det I: [...] Hvad med dine bedsteforældre, de snakker ikke sønderjysk? C: Nej, altså min mor hun er faktisk fra Sjælland og min far er fra Aarhus, så... I: Nå, okay, ja så har de jo heller ikke baggrunden for det C: Nej 3

4 I: Okay. [...] Har du været i en situation, hvor du sådan følte at det var upassende at code-switche altså hvor du egentlig gerne ville slå over i et eller andet tysk eller dansk men så tænkte du, "ej det kan jeg ikke lige her" er der et eller andet, der falder dig ind der? C: Ja altså, hvis jeg har været sammen med en veninde og sådan noget, som kun har været dansk, så tænker jeg tit lidt mere over at okay, nu skal jeg måske bruge danske ord, fordi hun kender jo ikke lige det tyske... Og jeg tror, at jeg så kommer til at sige det tyske, og så at jeg hurtigt skifter over på dansk "det hedder det på dansk" og sådan. Hvordan reagerer hun så? C: Sådan "nå ja, det er okay", ik altså I: Hun synes måske bare det er lidt sjovt så? C: Ja, det tror jeg også. Så du har også venner, der slet ikke kan tysk? C: Ja I: Okay. Ja så er du også nødt til at være meget bevidst om, hvornår du indsætter det, så at sige, og hvornår du ikke gør C: Ja I: Okay. Hvorfor tror du, at, når man er tosproget, at der er så mange, der gør det her med at code-switche, med at skifte midt i det hele? C: Fordi... Jeg ved ikke... Altså jeg gør det fordi, at jeg glemmer ordet, eller måske lige fordi jeg synes, det lyder bedre på det andet... Også fordi det giver én flere muligheder for at udtrykke sig? Og måske også fordi det er sjovt, eller? C: Ja, jamen jeg ved ikke jeg gør det ikke, fordi jeg synes, det er sjovt... I: Nej? Det er simpelthen rent funktionelt? C: Ja I: Okay. [...] Det her med om sprog og identitet hænger sammen hvad føler du der? C: Altså jeg... Jeg sagde jo, at jeg snakker dansk i hverdagen, og jeg føler mig også dansk på den måde jeg føler mig ikke sådan rigtig tysk, jeg har heller ikke rigtig nogle tyske rødder, så det kan måske være derfor I: Så når du snakker tysk, så tænker du ikke, at du er en anden person, eller det føles måske sådan lidt underligt, fordi du ikke er forbundet med Tyskland, eller? C: Næ, det synes jeg ikke... Altså jeg synes at når vi sådan snakker tysk ligesom alle de andre, så føler jeg mig ikke sådan anderledes... I: Nej? Føler du dig begrænset, fordi du ikke kan udtrykke dig lige så godt på tysk som på dansk? Eller er det også ved at være på samme niveau? C: Nej, det er ikke helt på samme niveau så god er jeg ikke i tysk heller... Jeg føler mig ikke begrænset, det er nok på det tidspunkt, jeg så begynder at slå over i dansk og bruge nogle af de ord... I: Fordi du så tænker, "nu kan jeg lige sige det lidt bedre på det andet sprog måske"? 4

5 C: Ja... Ja I: Okay. Men tænker du så at du nu bliver du jo sikkert skidegod til tysk på et tidspunkt tror du, at du når derhen, hvor det er helt normalt, ligegyldigt om du snakker det ene eller det andet, eller vil der altid være lidt en forskel? C: Nej, jeg håber, jeg vil komme derover, hvor det sådan er helt normalt, men jeg tror altid, at der vil være en lille forskel... Fordi... Altså nu kommer jeg jo ikke til at fokusere lige så meget på tysk, når jeg fortsætter, når det nu kommer til at være et dansk gymnasium I: Nej, det er selvfølgelig rigtigt. Hvordan vil du holde det ved lige så? C: Altså jeg har tænkt mig at tage tysk på det højeste niveau, som jeg kan på A-niveau? C: Ja, på A-niveau ja... Så det vil jeg sådan prøve at vedligeholde det ved. Så kan du måske også blære dig lidt der? Du er jo nok bedre end de andre jo? C: Ja, det håber jeg jo lidt I: Jeg synes også det er skidesjovt at kunne udtrykke sig på et andet sprog og engelsk, det kan alle jo så det er lidt sejt at kunne tysk. Har du det også sådan? C: Ja, sådan har jeg det også jeg tænker "dem kan jeg også snakke med, fordi dét sprog kan jeg også" og sådan? Hvad med engelsk, hvordan har du det med det? C: Det kan jeg også ret godt lide? Så du kan godt lide sprog generelt? C: Ja I: Det kan jeg også. Det med, hvornår du bruger code-switching, har jeg indtryk af er mest her i frikvarteret og ikke så meget inde på klassen. Eller er det det samme egentlig? C: Nej fordi, jeg tror, jeg passer lidt bedre på i undervisningen fordi, for eksempel i tysk, der prøver jeg virkelig at overholde mig til det tyske, men i frikvarteret, der bruger vi nok fordi så snakker vi om prøverne ik' eller så snakker vi om forberedelse i for eksempel fysik og kemi og sådan og så bruger vi jo de tyske begreber, fordi vores fysik- og kemilærer kan for eksempel slet ikke noget dansk eller i hvert fald ikke særligt meget af det så det bliver de rene tyske begreber. Ja, det er rigtigt det afhænger selvfølgelig også af, hvad læreren kan? C: Ja, vores matematiklærer, som du lige så før, han kan både dansk og tysk, men han snakker selvfølgelig på tysk han skriver godt nok de danske begreber op, men vi fanger de tyske begreber I: Okay. Så man tilpasser det også lidt, det niveau, man ved, den anden er på? C: Ja I:...og der er det måske meget godt, hvis jeres lærer kun kan tysk, så er I bare nødt til kun at bruge de tyske ord? C: Ja 5

6 I: Også ligesom [XX] skolelederen her hun snakker mest tysk, eller? C: Hun snakker mest tysk ja, men hun kan også godt dansk I: Okay. Så der kan man også komme til at smide nogle danske ord ind, fordi man ved, at hun kender dem? C: Ja I: Okay. [...] Dine forældre så nu kan de godt nok ikke sådan vildt meget tysk men gør de det nogle gange, sådan lige smider et tysk ord ind? C: Nej, det synes jeg ikke I: Nej slet ikke? C: Nej I: Okay. Selvom de bor her og... Man hører da tysk lidt rundt omkring? C: Jo, men det er ikke særligt meget I: [...] Så her er det lige sådan, der er skolesamfundet her indenfor de her mure der går alle og blander det hele, hele tiden C: Ja I:...men så snart man kommer ud så er man bare dansk igen, eller? C: Ja I: Okay. Tænker du så også noget identitet der har du lidt en anden identitet, når du er her i skolen end når du rundt ude i byen? C: Det synes jeg ikke rigtig, fordi jeg snakker jo også primært dansk i frikvarterene okay. Så du føler egentlig mest, at du er dansk? C: Ja [...] I: Nu har jeg jo selvfølgelig læst en del om det her, fordi det er det, jeg skriver speciale om, og der er mange, der kritiserer det lidt der er nogen, der synes, det viser lidt, at de tosprogede ikke kan finde ud af at holde deres sprog adskilt og at de simpelthen at det flyder lidt sammen inde i hovedet. Synes du, det virker sådan, når du snakker med dine venner at det er noget, de har svært ved, at det er derfor, de codeswitcher? C: Nej, jeg tror ikke, det er fordi, de har svært ved det, fordi de kommer til at blande det sammen, jeg tror det er fordi at så kan man enten ikke lige huske ordet, så skifter man lige over til det, fordi man ved, det betyder det samme og det er en hurtig forklaring, ik man kunne selvfølgelig også lige tænke lidt ekstra over det og finde det rigtige ord... Det gør vi så ikke... I: Er det fordi, I er lidt dovne måske? C: Ja, det er nok også derfor. Men jeg tror ikke, det er fordi, vi ikke kan holde styr på det jeg tror primært bare det er fordi, at enten så glemmer vi det eller også synes vi, det lyder bedre 6

7 I: Okay, ja. Så du tænker heller ikke, at du, hvis du engang om ti år når du er lige god i begge sprog du bliver ikke forvirret? Du kan godt finde ud af, hvornår taler du det ene og hvornår det andet "hvornår må jeg code-switche og hvornår må jeg ikke"? C: Ja? Det tænker du ikke, det bliver noget problem? C: Nej I: Okay. Ja det var egentlig ved at være det er der nogle ting, du har tænkt over eller har du nogle spørgsmål til emnet eller til mig? C: Næ ikke rigtig I: Nej? Synes du, det er spændende, emnet at snakke om sprog og sådan? C: Ja, ja det synes jeg fordi jeg havde lagt mærke til det før ik, men jeg havde ikke sådan rigtig tænkt over, at det var noget, men... I: Nej? Du havde ikke tænkt over, at der var nogle situationer mere end andre hvor men det er også det med eksamen, I har ikke været til eksamen endnu, vel? C: Nej om en måned men der var der vist mange af jer, der svarede, at det ville I i hvert fald prøve at undgå at codeswitche C: Ja I:...fordi der har I en idé om, at det er sådan en formel situation ik, så der skal man lidt holde sig til ét sprog... C: Ja I:...og det er lidt det, jeg har fået indtryk af at jo mere uformelt det bliver... C:...ja at jo mere code-switching bliver der, ik? C: Jo I: Sådan tror du også, de andre i klassen, de har det? C: Ja, det tror jeg fordi jeg ved, i tysk, der prøver vi sådan at være rigtig gode til at snakke tysk, så der prøver vi virkelig at undgå code-switching? Men det er også noget bevidst, det er også noget, I tænker på? C: Ja I: Så når man sidder og leder efter ordet, der giver man sig netop tid måske, til at lede? C: Ja, altså jeg sidder tit og tænker, "okay kan jeg det ord kender jeg måske ikke eller er jeg ikke særligt sikker på kan jeg så lave en ny sætning eller bytte om eller sådan noget"... Dét sidder jeg i hvert fald og tænker på 7

8 ? Og så vil du hellere, selvom du vidste, der var lige ét, præcist dansk, men så vil du måske hellere prøve at finde nogle, du måske kan omskrive lidt med? C: Ja I: Spændende. Men hvis du ikke har andre ting, der falder dig ind? Så tror jeg bare, at jeg vil sige tak for din tid og stoppe den der Interview 2: Louise [L] (elev fra Deutsche Schule Hadersleben) tak først og fremmest, fordi du gider at være med og du har jo udfyldt spørgeskemaet for lidt tid siden L: Ja, det..., så du ved sådan lidt om, hvad det handler om. Det er egentlig lidt det samme, vi skal snakke om, bare sådan lidt mere uddybende, hvor du kan fortælle lidt mere personlige erfaringer, du har med det, og... Jeg stiller nogle overordnede spørgsmål, men det er sådan lidt op til dig, hvor vi kommer hen med det og hvor lang tid, vi snakker, så det er egentlig bare en afslappet samtale. Og som du kan se, så optager jeg det, for det skal jeg jo bruge, fordi jeg skal transskribere og analysere det og hvis jeg bruger citater fra dig, er det selvfølgelig ikke med dit rigtige navn så finder jeg på et eller andet alias, så det er fortroligt og alt det der halløj, det skal man huske at sige nemlig. Har du nogle spørgsmål før vi går i gang? L: Nej, egentlig ikke I: Nej. Vi ser bare hvad der sker. Hvis du gider starte med at sige dit navn, og hvilken skole du går på, hvilke nationaliteter, dine forældre har og hvilket sprog, du primært snakker [...] L: Er det vigtigt derhjemme, eller er det sådan her? I: Vi prøver at dele det op hele vejen igennem [...] L: Ja, mit navn er [XX], jeg går på den tyske skole i Haderslev... Så kan jeg ikke huske mere... I: Og så dine forældre L: Mine forældre, de har tysk statsborgerskab, og det har jeg også. Og så altså derhjemme, der snakker jeg mest tysk, og her i skolen, og når jeg sådan er sammen med venner eller noget, så er det nærmest kun dansk I: Okay. [...] Og du har det også helt fint med at snakke dansk med mig? L: Ja ja I: Men føler du dig lige meget hjemme i begge sprog? L: Ja... Altså det kan godt være, at jeg fra dansk godt kan lige sådan tage et par ord fra tysk men, så er det også omvendt. Og så er det sådan nok lidt lige meget, hvor jeg er om jeg er i skole eller derhjemme, det er sådan...? Så det flyder sådan lidt sammen? L: Ja I: Kan dine forældre dansk så? 8

9 L: Ja, det kan de okay. Så de har valgt, at du skulle på den her skole, så du også kan bibeholde eller få lært det tyske ordentligt, eller? L: Ja, stort set, selvom jeg kunne tysk før jeg gik på den her skole okay gik du også i tysk børnehave? L: Nej, jeg gik i dansk børnehave, for at lære det der, og så havde jeg en hjælpelærer til det, til at lære dansk i børnehaven, og det er jeg faktisk meget glad for, fordi jeg tror, at det var en fordel at kunne det før, jeg kom i skolen her, fordi de fleste, de har gået i den tyske børnehave sammen og så kommer man som ny, og når man så ikke engang kan dansk, så er det sådan lidt meget I: Nå okay, så de kender hinanden, de andre? L: Ja I: Okay. Og du sagde det lige lidt selv hvad vil det sige, hvis man ikke engang kan dansk, hvad betyder det for at komme ind her? L: Altså det betyder ikke så meget, når man de fleste kan tysk men altså, det er ikke sådan, at... Det er svært at forstå tysk nogle gange som lille barn fra en anden barn, men... Det er i hvert fald en fordel, hvis man kan dansk i pauserne og når vi snakker sammen, også i timerne, hvis læreren ikke lige siger "snak i det sprog", timen er, så snakker vi dansk sammen I: Okay L: Så det er sådan kun én elev, man snakker tysk med her i klassen, fordi det det er bare kommet ind sådan, han er fra Tyskland og det har man vænnet sig til, det... Der snakker man ikke dansk, så det er tysk I: Okay, på den måde. [...] Nu sagde du lige, når lærerne nogle gange siger "snak det sprog" gør de det tit? L: Nej altså, hende den ene lærer, hun kan godt blive lidt sur, når vi ikke taler på tysk for eksempel eller på engelsk, i den time, vi har hende, fordi det synes hun ikke er acceptabelt... Men, det... Altså... Så skifter vi lige til det sprog, når hun kigger på os og så skifter vi tilbage igen... I: Okay L: Hun får ikke rigtig noget ud af at sige det til os I: Nej? Er det fordi, I er dovne, eller? L: Nej, jeg tror bare det er så meget indtil at vi snakker det sprog, at vi snakker dansk sammen, og ikke et eller andet andet sprog I: Er det fordi, det føles lidt mærkeligt, hvis I skulle sidde og snakke engelsk med hinanden? L: Ja, det synes jeg undtagen med læreren, der er det normalt I: Okay. Siger lærerne også nogle gange "nu skal I altså ikke blande jeres sprog så meget", altså hvis I sidder og laver et misk-mask? L: Nej, det gør de aldrig. Aldrig. Hvis vi spørger efter et ord til et andet sprog, så siger de for det meste "ordbog" at vi skal kigge efter der, fordi de vil ikke selv være ordbog til os I: Nå okay. Nej? Det er da meget smart egentlig altså så er I nødt til at gøre noget for det selv, nødt til at arbejde lidt for det 9

10 L: Nemlig I: Okay. Før du så det her spørgeskema fra mig, havde du så tænkt over, at der var noget, der hed codeswitching og at det var noget, du sådan gik og gjorde? L: Nej I: Slet ikke? L: Nej, jeg kendte faktisk slet ikke noget til det I: Var det en god nok forklaring, der i starten, hvor jeg lige skrev, hvad det handlede om? L: Jo altså... Ja, det var det faktisk, det var fint nok så folk kunne godt forstå, hvad det var jeg mente? L: Jeg kunne forstå det. Jeg regner også med at resten af klassen forstod det. Har I snakket om det bagefter eller inden? L: Nej, vi snakkede kun lige om det sidste spørgsmål om vi ville være med til det her I: Nå, det snakkede I meget om? L: Ja, for der stod jo "slip for undervisning", det har jeg måske skrevet lidt om.. [...] Okay, så du havde slet ikke tænkt over, at det var noget, du gik og gjorde, eller? L: Jeg kan godt lægge mærke til det, når altså nu går jeg til ridning, og der snakker jeg kun dansk med dem, og så når jeg for eksempel ikke kan et ord på dansk, så kan jeg godt lægge mærke til, at så siger jeg det på tysk men så kan jeg også være sikker på, at det forstår de ikke de har kun tysk fra syvende klasse eller sådan noget I: Okay. Og så kigger de mærkeligt på dig, eller? L: Nej, så må jeg sige det med danske ord, så omtale det med et eller andet andet ord. Det er dér, jeg mest lægger mærke til det. Fordi her i klassen, der snakker vi alle altså vi snakker lige det sprog, vi bedst kan... Så tager vi det ind, som det lige passer. Så det er sådan en helt afslappet sproglig stemning, hvor man smider lidt ind fra det ene og det andet? L: Ja I:...men når man så er et andet sted, så skal man lige være opmærksom på "hov, hvem er det, jeg snakker med nu? Kan jeg lige bruge et tysk ord, eller kan jeg ikke?" L: Ja, nemlig I: Har du så tænkt mere over det, siden du udfyldte spørgeskemaet? Er du blevet sådan lidt mere bevidst om det? L: Altså jeg tænkte på det imens jeg udfyldte spørgeskemaet, men ellers ej, ikke så meget I: Nej. Så det er bare en del af din måde at snakke på? L: Ja, sådan set? Tror du, det ville ændre sig, hvis nu du skulle på dansk gymnasium? [...] 10

11 L: Altså jeg skal på det tyske gymnasium i Aabenraa, så jeg tror ikke altså det, jeg har hørt fra skolen er, at det foregår meget som i vores skole at de snakker dansk i pauserne og tysk med dem, som kommer fra Tyskland, og det er sådan set det. Der er også meget code-switching, hvis man kan sige det sådan helt sikkert. [...] L: Jeg ville bare hellere i tysk gymnasium, fordi man kan tage to afgangseksaminer, en tysk og en dansk I: På én gang? L: Ja I: Okay. Sådan, så du kan... L:...at jeg også kan studere i Tyskland. Den mulighed vil jeg gerne holde mig åben, så det tænkte jeg, så er det gymnasium godt, det er da smart tænkt. Så du ved ikke sådan bagefter, hvor du vil læse og hvor du vil bo? L: Nej, jeg har tænkt over Aarhus eller et eller andet i Tyskland, Berlin eller noget i den stil? En lidt større by? L: Ja. I hvert fald ikke Haderslev I: Nå? Der er ikke så sjovt, eller? L: Nej, det det er Haderslev, der sker ikke noget I: Okay. Er det lidt en Kaff siger man ikke det? L: Ja, ja det synes jeg I: Aarhus er også en dejlig by at læse i det kan anbefales. Men der er ikke så mange, der kan tysk det er jo klart, jo længere væk, du kommer fra grænsen ik, at jeg skal da også holde øje med, hvem jeg lige snakker med... Jeg har mange veninder, der heller ikke kan tysk, og så skal man sådan lige "hov, nu virker jeg helt vildt underlig, hvis jeg siger Kaff" for eksempel midt i en sætning, ik, for det ville de ikke fatte hvad var L: Kaffe? I: Kaff altså Dorf, Kaff L: Nå på den måde, ja I: [...] Nu snakkede vi lidt om lærerne, og deres rolle men du synes ikke, hvis I sidder og code-switcher meget i en time, så kommer der ikke noget negativt fra dem, eller? L: Nej, altså de ville aldrig sige "ej lad være med at tale på det sprog eller det sprog"... Altså kun altså i engelsk og tysk undervisningen så kan jeg godt forstå det, men det afhænger lidt af læreren, fordi matematik, tysk, geografi og alt sådan noget, ikke tysk men geografi, sådan noget, det skal vi bare lære tosproglig så for det meste, så skriver vores Mathe-lærer det tyske ord og så det danske ord lige bagved, i Mathe-undervisningen eller sådan noget. Eller vi får sådan at nogle opgaver, dem skal vi lave på dansk og nogle opgaver skal vi lave på tysk også... Det er sådan meget fordelt, det kommer an på, hvilket sprog vi får spørgsmålene - i geografi, der får vi sådan et spørgeskema fra læreren og men det er på tysk, så der svarer vi jo for det meste kun på tysk og så får vi også papirark, som kommer fra bogen, og de er på dansk, så der svarer vi også på dansk, fordi det det passer sådan bedre ind 11

12 I: Okay. Ja? Så I tilpasser jer sådan egentlig bare hele tiden? L: Ja, sådan set I: Det var meget sjovt, du siger det, fordi i spørgeskemaet det har jeg jo lavet på dansk, også fordi jeg er selv dansker, jeg kan godt tysk, men jeg er alligevel lidt mere dansk og det tænkte jeg, at mange af jer også havde det helt fint med, og måske endda bedst med at svare på dansk og der er der nogle, der har besvaret det på tysk, nemlig sådan hele vejen igennem. Og det synes jeg, var lidt sjovt L: Nå? I:...fordi når jeg læser et dansk spørgsmål, så ville jeg selv reagere sådan, så ville jeg svare på dansk, og hvis jeg læser et tysk, ville jeg svare på tysk, men der er nogle få, der har svaret på tysk hele vejen igennem det er sådan lidt sjovt L: Jamen, det er nok dem fra Tyskland? Som måske er sådan lidt mere de synes, det er lettere, at skrive på tysk, eller? L: Det kan godt være I: Men du gjorde det ikke? Du svarede på dansk? L: Det tror jeg ikke. Det kan godt være I: Det er måske slet ikke noget, du sådan tænker over? L: Nej, jeg tænker ikke særligt meget over det jeg tænker nu, jeg tror, der stod, at du kom fra Danmark og så tænkte jeg, så ville dansk nok bare være lettere? Ja for jeg havde jo ikke skrevet noget om, at jeg forstod tysk... Det er rigtigt... Og så men det er de bare gået ud fra, dem, der har svaret på tysk... Okay, så for dig det lyder som om, det flyder sådan lidt sammen, det hele egentlig altså hvornår du lige, du tænker sgu ikke rigtig så meget over, hvornår L: Nej, jeg tænker ikke over det I: Nej? Nej, så er det også svært, sådan at forholde sig bevidst, altså for eksempel blive spurgt om "codeswitcher du mere i formelle eller uformelle situationer"? L: Altså det er nok mest de uformelle de formelle, altså, jeg har et arbejde, og der gør jeg det nok ikke I: Hvad er det for et arbejde? L: Jeg sidder bare ved kassen? I supermarkedet, eller? L: Ja. Men altså, der gør jeg det ikke medmindre jeg kan høre, "ah det er en tysker" jeg kan allerede høre ud fra, at han taler med sin kone eller whatever så at han helt er meget nervøs, så der taler jeg tysk. Ellers, så er det dansk I: Og så bliver de vel også lidt glade? L: Ja I: "Ej, kan hun tysk det var da dejligt" L: Ja 12

13 . Er der mange tyske turister her også? L: Ja, altså i turistsæsonen. Lige nu ikke så meget, nej I: Nej, okay. Men ellers ville du tænke, dit arbejde, det er sådan et sted, der skal du ikke code-switche så meget heller ikke med dine kolleger? L: Nej. Nej, det er bare dansk I: Okay L: Men det har jeg ikke haft noget problem med endnu, så I: Næ? Så kan du sagtens bare holde det ude? L: Ja I: Okay. Spændende. Har du oplevet en eller anden [...] situation, hvor du følte, at det var lidt upassende at code-switche? Eller hvor folk sådan kiggede lidt "häh, hvorfor gjorde hun det?"? Häh, for eksempel, det kommer jeg også nogle gange til at sige L: Egentlig ikke. Det... Nej, jeg har ikke oplevet det endnu... De tager mere imod sådan "ah, kan du tysk nice, det vil jeg også kunne så godt" noget i den stil, når man kommer og siger "jeg er fra en tysk skole" "wow, kan du så tysk meget godt og sådan?" Altså jeg har kun haft positive nærmest. Jeg kan ikke komme i tanke et eller andet negativt, i og med at jeg kommer fra en tysk skole I: Nej? Okay. Så folk synes egentlig, det er lidt sejt L: Ja, for det meste I:...at du kan sådan et svært sprog så godt? L: Ja. Eller i deres øjne svært sprog, dem der ikke kan det... Ej, jeg synes også, det var lidt svært engang, men... Men det er mere fordi engelsk det er sådan lidt, det kan alle, eller det har ikke samme sådan sejhed måske, eller hvad tænker du? L: Det ved jeg ikke. Jeg har bare aldrig haft problemer med tysk I: Nej? Næ, for dig er det meget naturligt [...] I: Hvorfor tror du, at folk, der kan to sprog, altså tosprogede, at de gør det her med at code-switche? L: Hvorfor de gør det? L: Det ved jeg ikke. Måske fordi, de tænker "ah, det der ord, det falder mig lige ikke ind" og så siger de det bare på det andet og for det meste, så taler man med en person, som også kan det andet sprog, så det er ikke noget problem, så er det bare sådan, det er I: Så fordi, det er lidt lettere? L: Ja, måske lettere. Lige det ord, der kommer i tanke, så siger man da bare det og så switcher man lige tilbage til det oprindelige sprog... Jeg tror ikke, der var... Jeg tror ikke, de tænker over det jeg tænker ikke over det 13

14 I: Nej, okay. [...] Du er vokset op med de to sprog, sådan meget meget tidligt, så det er simpelthen så naturligt for dig og for din hjerne at gøre det? L: Ja, åbenbart? Men hvad så med sådan noget eksamen, når I skal til det tror du, det bliver svært, fordi hvad tænker du der, at der må du godt code-switche eller der må du ikke? L: Altså i engelsk er det nok bedst, hvis jeg ikke gør det, og i tysk men når det sådan, ja og i dansk sprog, men de andre sprog altså når vi skal op i Mathe eller noget, og Physik Chemie, det foregår på tysk det ved vi, det skal vi i tysk, så jeg tror ikke, det er så godt, hvis jeg code-switcher til dansk der... Men jeg tror sagtens, at lærerne vil kunne forstå mig? Men tror du, at det ville trække lidt ned? L: Nej, det tror jeg ikke I: Nej? L: Men jeg tror nu, jeg håber nu heller ikke, at jeg gør det for meget I: Nej? Så tror du, du vil prøve der, at lade være altså at holde dig til et sprog? L: Ja, det tror jeg I: Og tror du, det bliver svært? L: Faktisk ikke. Hvert fald ikke i fag som Physik Chemie fordi der har vi en tysk lærer, og al undervisning foregår på tysk, så der er I vant til det L: Ja vi kender ikke engang de danske udtryk til det I: Okay L: Det er en lærer, som kommer fra Tyskland han kan ikke engang rigtig dansk, i hvert fald siger han ikke, at han kan det, så så, det er sådan lidt I: Okay. Tror du, han siger det bare for at I ikke skal komme til at snakke dansk? L: Det tror jeg måske. Men altså... Vi har ikke lært udtrykkene, så altså jeg er glad for, at jeg skal på et tysk gymnasium, og jeg håber, det er på tysk igen, for det ville være træls nu Physik Chemie på dansk? Nej tak I: Der var også én af jer, der skrev Geodreieck at det var et ord, der ofte, man ofte benyttede på det andet sprog det giver jo måske så god nok mening, hvis I kun har lyst sådan nogle ting på tysk L: Ja. Ja det gør det i hvert fald I: Okay. [...] Nu er det sådan lidt flydende for dig, det hele, men hvad tænker du omkring det her med identitet og sprog altså er det noget, der hænger sammen, har du forskellige identiteter, når du snakker de forskellige sprog? L: Altså hvis, så vil jeg måske sige at på tysk så er jeg mere seriøs end på dansk, fordi jeg bare det er det sprog, jeg taler med mine forældre og familie og sådan noget, så mest det... Hvis det måske... Men dansk, det er det eneste, jeg kan sige til det, dansk det er mere sådan, jeg tror, der er jeg lidt sjovere på det en gang i mellem end på tysk, men ellers... Det ved jeg ikke 14

15 I: Men er det måske fordi, det er sammenhængen altså dansk, det er sådan med dine venner, og I joker og I snakker om sjove ting... L: Ja, det tror jeg, det hænger lidt sammen med at det er bare det sprog, jeg snakker i skolen og sådan, med venner, og så derhjemme, der er det lidt mere formelt... Selvom, der har jeg det selvfølgelig også sjovt, bare lige på en anden måde... Og så er det bare på tysk... Jeg kan i hvert fald godt mærke, at hvis i tysk, jeg laver et par jokes, altså med mine venner der, så de forstår dem ikke lige med det samme I: Er det danske jokes? L: Ja, det kan godt være, det var og så oversætter jeg bare jeg kan ikke komme i tanker om nogle lige nu men det kan godt være sådan, og så forstod de det ikke... Det var bare sådan "nå, okay det var åbenbart ikke så sjovt som jeg troede" I: Så humor det er også lidt forskellige fra sprog til sprog L: Ja og så selvfølgelig fra person til person, selvfølgelig. Men din familie, kan de slet ikke dansk? L: Jo jo, de kan I: Bedsteforældre og sådan noget? L: Nå, nej mine forældre kan dansk, ellers alt andet er fra Tyskland I: Okay. Så når du snakker med dem, så ryger der ikke nogle danske ord ind, eller? Med din tyske familie? L: Nå. Nej... Jo, det kan der faktisk godt ske, men så har jeg mine forældre, så kan de lige oversætte det. Det er meget praktisk I: Okay. Ja hvorfor tror du, du gør det der så, når du godt ved, de ikke kan dansk? L: Det ved jeg ikke. Fordi jeg bare kan ordet på det sprog kun, eller... Sådan lige har skrevet eller et eller andet lavet noget på dansk og så skal jeg lige på tysk og så kan det godt være at jeg lige gør det sådan... I: At det lige smutter med? L: Ja. Men jeg kan da godt mærke, at når jeg har været på ferie i Tyskland i lang tid, så er det lige "ah nu skal jeg igen i gang med dansk". Så kan jeg godt mærke, at der er der mange tyske ord, der kommer ind i min dansk tale, ja det kender jeg godt. Hvis jeg har snakket tysk en hel aften med en veninde, så bare dagen efter så kan jeg mærke, at jeg har lyst til at smide flere tyske ord ind... Men det kan jeg jo ikke, når jeg sidder med en dansk veninde så synes hun jo, jeg er underlig, ik. Ja, det... Man skal sådan lige vænne sig til hvor man er... Er du tit i Tyskland så? L: Næ, det ved jeg ikke... Altså Flensborg synes jeg ikke sådan helt tæller... I: Nej, ikke rigtig L:...men nej måske max to gange om året. Men så er det for det meste en uge eller noget, og så er det sådan det stykke tid, eller i ferien. Men altså... Det er sådan så vænner man sig hurtigt til "ej okay, nu skal jeg kun tale tysk her" eller kun dansk? Så hvis jo længere tid, du er væk, så bliver du måske sådan mere og mere, så snakker du kun, så bruger du kun tyske ord? 15

16 L: Ja, det kan jeg godt mærke, at så kommer danske ordene ikke ind mere, som måske her i skolen eller derhjemme. Men det er jo også klart, fordi I allesammen er del af sådan et tosproget samfund her, at så virker det bare helt naturligt L: Ja, jeg kunne også godt mærke, at de gange, hvor vi har været på klasserejse her i Danmark, og så når jeg så kom hjem igen, så snakkede jeg måske lidt mere dansk end tysk, så... Det er fordi, det er bare lige det, jeg har vænnet mig til i fem dage eller sådan..., ja man er hurtig til sådan at tilpasse sig L: Ja I:...og til at vænne sig til noget nyt faktisk L: Ja I: Kunne du forestille dig, hvis nu ved du ikke sådan helt, hvor du vil ende hvis nu, du vælger Danmark og så også får arbejde og bliver dansk gift, eller hvad ved jeg kunne du forestille dig, at du sådan helt glemte det tyske? L: Nej, mest fordi mine forældre var tyske. Med dem... Det passer ikke at tale dansk med dem, og resten af familien, så nej det tror jeg ikke, jeg vil glemme på nogen måde I: Så I vil altid snakke tysk sammen? L: Ja, i hvert fald tysk vil jeg altid bibeholde. Dansk, det er sådan lidt... Det kommer an på, hvilke venner, jeg bibeholder, og ikke og så er det sådan lidt derfra, jeg tager det? Så hvis det er Tyskland, du vælger at bosætte dig i, så kunne det være, det danske måske forsvandt på et tidspunkt? L: Jeg tror... Altså, det forsvinder nok aldrig helt jeg tager det lidt som at cykle, du kan bare cykle, når du har lært det du kommer aldrig til at glemme hvordan man cykler, og sådan håber jeg, det er med sproget. Men sådan den danske del af dig hvis du har nogle danske værdier, eller noget, der er særligt dansk, for eksempel sådan noget med, nu siger I allesammen 'du' til hinanden her, selvom vi snakker tysk, eller selvom skolesproget er tysk, og det er jo sådan lidt en dansk værdi, fordi vi stadig er i Danmark men så snart du er nede, så er det jo sådan lidt mere høfligt, og du skal sige 'Sie' til alle L: Ja. Hvor jeg var mindre, så forstod jeg det ikke, fordi min mor sagde "du skal ikke du må altså ikke sige bare 'du' eller noget" så var jeg sådan "men hvorfor? Det gør jeg da ovre i skolen?" Og i skolen, så har vi da også et par lærer, eller én lærer, der siger jeg det, fordi hende har jeg respekt for I: Okay? L: Hende tør jeg ikke at bare sige 'du' eller noget til I: Nej? Fordi hun er lidt streng, eller? L: Ja, hun er vores tysklærer. Hende... Nej, hende siger jeg ikke 'du' til I: Okay. Er det noget, hun siger, at I skal? L: Nej, hun ved godt, at her i Danmark, så siger vi 'du', så... Hun har ikke noget imod, hvis man kommer til at sige 'du' eller noget, men altså for det meste undgår jeg at skulle direkte sige et eller andet til hende, sådan 16

17 "kan 'du' komme herhen" eller noget i den stil, det... Så mere sådan "ah vi har lige brug for hjælp"... Så kommer hun for det meste, uden at vi skulle sige 'du' eller noget. Men sådan en ting så det kan man måske sige, det er lidt en dansk værdi, du tager med fra Danmark og hvis du engang vælger bare at blive boende i Tyskland, tror du så, sådan at den del af dig ville ville du holde fast i den? L: Altså bare også at sige 'du', eller?, eller sådan mere sådan sådan lidt, at danskerne er måske lidt mere locker L: Åben L: Det ved jeg ikke... Måske det er nok mest det, man er opvokset med... Det kommer måske an på, hvilke naboer, jeg kommer til at have, eller hvilke omgivelser... Det afhænger meget af, hvad der kommer til at ske. Men jeg håber da, at jeg kommer at jeg forbliver åben og sådan meget imødekommende, det håber jeg da, at jeg bliver? Det er også nogle gode værdier. Vi har snakket lidt om det allerede, om der er forskel på, hvornår du sådan bruger code-switching? L: Det.. I skolen eller derhjemme... Og så, ja... Måske ved ridning eller en eller anden anden aktivitet, men..., det gør du det ikke, netop? Altså ved ridning og på dit arbejde? L: Ja I: Men synes du så, det er svært, at holde styr på, hvornår det er okay, og hvornår det egentlig L: Nej, jeg tror man vænner sig hurtigt til det, altså jeg har vænnet mig til sådan lynhurtigt at okay, dem fra ridning, de fatter det ikke når jeg siger det på tysk, så fint, så må jeg lære det på dansk. Og her i skolen, der er det ikke noget problem og derhjemme heller ikke I: Nej? Så du tror ikke, du kommer ud i nogle situationer, hvor du ikke helt ved om du må eller ikke må om det er lidt upassende, eller? L: Nej, det tror jeg ikke. Det håber jeg i hvert fald ikke, men det regner jeg heller ikke med I: Nej. Hvad med dine forældre du nævnte, de kan lidt dansk? L: Ja, altså, min far arbejder i Danmark, så han kan dansk I: Code-switcher de nogle gange? L: Nej, sjældent. Meget sjældent? Men de synes, det er okay, at du gør det, eller? L: Ja altså, de har i hvert fald ikke sagt noget imod det. Det er mest, altså de code-switcher sjovt nok mest, når vi er i Tyskland så er der et eller andet dansk ord, de sådan lige "hm... Jeg ved det ikke ærgerligt, nyt tema". Så, ja... Men derhjemme, vi plejer ikke at code-switche. Eller, jeg gør, men de plejer ikke I: Nej. Og de siger de synes bare, det er sjovt, når du gør det, eller? L: Jeg tror de, altså de forstår, hvad jeg vil sige, så jeg tror ikke, de tager det så seriøst I: Nej, de har bare vænnet sig til det? 17

18 L: Ja, det tror jeg, de har. Så... Det er meget normalt, at jeg code-switcher. Men altså, jeg vil nok sige, at jeg mest code-switcher i skolen, så... Fordi, det er bare... Det er skolen. Har du søskende? L: Nej, jeg er enebarn I: Okay. Grunden til, eller et af de spændende ting ved at jeg skriver det her speciale, er at der er meget kritik af code-switching eller, der er mange forskere, der synes, at det beviser at tosprogede, de ikke kan holde styr på, de ikke kan holde deres sprog adskilt, og ikke kan holde styr på hvornår, og at de ikke rigtig ved, at de blander dem så meget, som de gør. Hvad tænker du sådan om kritik af det altså tror du, at der er noget om det? Føler du dig sprogligt forvirret? L: Nej, egentlig ikke. Altså, i hvert fald ikke indtil nu, hvad jeg har oplevet sådan, nej... Jeg kan godt mærke måske, tysk grammatik, det kan godt være, at jeg blander lidt dansk grammatik skriver alt lille, eller sådan noget det kommer jeg til "nå nej, det skulle være et stort" og så omvendt til dansk, så det er mest omvendt, så skriver jeg alt muligt med stort i dansk, så finder jeg ud af "det er lille" men ellers I: Men det bliver du hurtigt opmærksom på så? L: Nej I: Nej? Okay, så du kan godt have skrevet en hel stil, hvor du så bagefter "ups, det var sgu da tysk" L: Ja, men computeren viser det næste gang, håber jeg. Så er det bare lige med at få det ændret dernede... L: Ja I: Det gør du meget, måske? L: Ja, det er det, jeg har vænnet mig til jeg skriver alt muligt stort, det... Det er det. Men kritik på grund af det, det... Ej. Det troede jeg faktisk ikke, der sådan var så meget I: Ej, men der er sådan meget man forsker også meget i hjernerne, det der med, hvordan fungerer en hjerne egentlig, når man kan mere end et sprog, og der er der nogle altså jeg er også tilhænger af, jeg tror sagtens, folk er klar over, hvornår de code-switcher og hvornår de ikke skal, men der er nogle, der synes at det hele bare bliver et sprogligt misk-mask og at det bare er noget rod, der kommer ud, og at de slet ikke ved, hvornår de snakker det ene eller det andet sprog L: Nå. Sådan føler jeg egentlig ikke, at det er I: Nej? L: Nej... Jeg føler nogle gange, at for det meste, at jeg har styr på mit sprog. Så... Det sådan det altså, jeg tror virkelig, at jeg har styr på det hvert fald indtil nu, på den her skole. Ja, det er selvfølgelig også lidt et specielt sted her L: Ja I: Men når du så er ude i andre sammenhænge, i ridning og arbejde, så lyder det jo også til, at du udmærket ved hvornår L: Ja, så er det bare dansk for det meste. Det er bare... Det er det sprog. Så det er et spørgsmål om tilpasning og tilvænning? 18

19 L: Ja. Jeg tror egentlig, det sådan var ved at være det. Har du nogle spørgsmål til mig, eller til emnet, eller? L: Nej, egentlig ikke... Nej. Men det er da et sjovt tema, jeg synes det er spændende. Så tror jeg lige, jeg prøver at se om jeg kan stoppe den Interview 3: Thomas [T] (elev fra Deutsche Schule Hadersleben) I: Først og fremmest tak, fordi du lige gider bruge lidt tid på det, og få en lille pause [...] [samme introduktion som i interview 2] Så hvis du lige gider starte med at sige dit [...] navn og din skole [...]? T: Ja. Også efternavnet? T: Okay, jeg hedder [XX] og jeg går på den tyske skole i Haderslev. Og dine forældre hvad nationalitet har de? T: Begge tysk I: Og hvilke sprog snakker du så primært her og derhjemme? T: Altså, nogle gange snakker jeg dansk her, men begge steder egentlig tysk I: Okay. Så der er mest tysk i din hverdag? T: Ja, okay. Men du er opvokset med begge sprog helt fra lille, eller? T: Ja det er, nej da jeg var syv år gammel, tog vi til Danmark. Jeg har boet i Hamborg før, og så... I: Nå. Dejlig by. Okay. Så du, synes du, at det sådan er, du er lige god i begge sprog, eller? T: Ja. Altså jeg har hørt fra nogle, at man overhovedet ikke kan høre, at jeg kommer fra Tyskland egentlig [...] I: Inden du udfyldte det her spørgeskema, [...] havde du så tænkt over, at der var noget, der hed codeswitching og at det var noget, du gik og gjorde? T: Nej. Altså... Jeg, hvor jeg læste spørgsmålene der, der troede jeg også sådan "okay, det har jeg gjort et par gange", men jeg troede ikke, det var noget, som der virkelig sådan findes, som hedder code-switching I: Nå okay. Så du troede bare, det var sådan noget sjovt noget, I gik og gjorde lidt blandt venner? T: Ja, lige præcis I: Okay. [...] Men har I så snakkede I lidt om det på klassen, sådan inden eller efter, I udfyldte det? T: Ja, vi tog sådan en lille runde og sådan, hvad vi syntes om spørgeskemaet og det hele. Jeg synes, det var fint [...] I: Der er nogle, der har svaret på tysk det er jo også helt fint 19

20 T: Det tror jeg, jeg gjorde? Men det er lidt sjovt, hvorfor, når spørgsmålene er på dansk egentlig? T: Det ved jeg ikke, det var sådan lidt, ja... Både dansk og tysk og så... Så svarede jeg bare på tysk I: Så du gik bare ud fra, at jeg også kunne tysk? T: Ja? For det stod jo faktisk ikke noget sted T: Nej, men jeg hørte fra vores lærer [...], at vi også kan svare på tysk I: Nå, han sagde det? T: Ja I: Nå, okay. Og hvorfor valgte du så tysk, at svare på? T: Det er nemmest for mig I: Okay. Selvom du er lige god i begge sprog T: Ja I:...så føler du dig mest hjemme i tysk, eller? T: Ja I: Okay. [...] Siden så, det er jo nogle uger siden I udfyldte det der, har du så, er du sådan blevet lidt mere bevidst om, eller lægger du mere mærke til T: Altså nu opdager jeg det faktisk når, for eksempel, ham jeg sidder ved siden af, [XX], han gør det eller jeg selv gør det, og han gør det rimelig tit så tænker jeg over lige på det der spørgeskema, vi havde om? Og synes du så, det er blevet mere spændende at holde øje med, hvornår du gør det, eller? T: Ja, det synes jeg det bliver sådan lidt "hov, der gjorde jeg det igen"? Sådan er jeg også selv blevet, efter jeg er begyndt at læse om det... Og du siger, din sidekammerat, han gør det meget? T: Ja I: Er det sådan jeres måde at T: Men det er mere sådan, mere med sjov-agtig, det var ligesom med det eksempel "jeg har glemt at lave Hausaufgaben" det er sådan noget I: Og hvorfor er det så, man siger Hausaufgaben? T: Fordi man ikke lige på det sekund har ordet 'lektier' i hovedet, tror jeg? Men hvis du snakkede med én, der ikke kunne tysk hvad så? T: Så... Ej men så kommer der nok det der tidspunkt, hvor jeg så lige "jamen det er fordi og så" sådan totre sekunders tid, hvor jeg prøver at tænke på ordet? Og så ville det også komme? 20

21 T: Ja. Derhjemme har jeg nogle gange det typiske code-switching, jeg laver, det er 'både' når jeg så siger "ich habe eine zwölf gekriegt" og, ja... I: "Meine Arbeit war både gut og"... T: Ja, lige præcis både gut og I: Men så siger du også 'og'? T: Ja. Ja... Det er hvert fald 'både', det bruger jeg rimelig tit I: Okay. Så er det nok også dig, der skrev der var sådan en rigtig fin sætning "ja, weil ich både in Deutschland und Dänemark aufgewachsen bin" T: Ja I: Men der stod der 'und' T: Nå I: Så det er også lidt sjovt T: Det er sådan en typisk sætning ja, det er sådan 'både' og 'fordi', det er sådan nogle bindeord, dem bruger jeg tit på dansk I: Okay. Også derhjemme? T: Ja I: Og dine forældre, de kan også dansk? T: Ja, begge I: Okay. Code-switcher de nogle gange? T: Ja, det gør de. Sådan... Især sådan bandeord, sådan 'for helvede' eller sådan noget. Så er de sådan, 'ej hvor helvede', når min mor så får noget fra arbejde og så bagefter så 'åh for helvede' det kan hun godt finde ud af at sige på dansk så. [...] Det er nok sådan noget refleks-agtigt... Men gør du så det på tysk hvis det sådan er dit 'reflekssprog'? T: Altså jeg har, jeg har fået at vide engang til fodboldtræning, det er der, hvor jeg hovedsageligt snakker dansk, at jeg så engang i mellem, for eksempel så kommer til at sige tyske ord det lægger jeg så også mærke til, sådan lidt "ups", men ellers så bruger jeg ikke rigtig nogle tyske ord, når der er danskere rundt omkring egentlig ikke I: Okay. Er det mere den anden vej rundt? T: Ja I: Hvorfor tror du det? T: Det ved jeg ikke. Det... Det er bare sådan. Fordi henne til fodbold, for eksempel, der snakker de mest dansk, eller? Kun dansk? T: Ja, kun dansk 21

22 I: Okay. Så der er du sådan er du bevidst om der så, at "hov nu skal jeg lade være med at code-switche", eller? T: Nej, men det er jo sådan det er sådan lidt, ja det med code-switching, det sker også en gang imellem der, men jeg tror det er fordi, engang jeg har oplevet det var også ved en fodbold, jeg tror det var en kamp bagefter så blev jeg så spurgt "kommer du fra Tyskland?" jeg ved ikke, hvordan de hørte det, det kan godt være, jeg så kom til at code-switche imens jeg sådan snakkede med én, eller betonede 1 et ord forkert eller sådan noget så spurgte de mig så, altså modstanderne "kommer du fra Tyskland". Så sagde jeg "ja hvorfor" og så "nå men det er nok derfor, du er så dårlig" I: Okay. De lyder da også bare Assi T: Ja, lige præcis. Det er sådan lidt "ja, skidt med det" bare glem dem når vi var færdige I: Okay. Så der, du siger, at det kunne godt være, der lige var smuttet et tysk ord ind, uden du egentlig havde lagt mærke til det så? T: Ja I: Så det sker nogle gange, at du faktisk slet ikke kan sådan bagefter, hvis nogen spurgte dig "codeswitchede du i den sidste time?" og så ville du sige "næ" men det kan godt være du T: Altså ikke så vidt, jeg ville lægge mærke til det så I: Nej, okay. [...] Inde i klasseværelset, der sidder I også og code-switcher meget, eller hvordan? T: Ja, engang imellem. Altså, nogle gange, så hører jeg godt lige, der er "ja, han lige code-switchede der, da han snakkede med læreren" men ellers så jeg tror faktisk, det sker rimelig tit? Og hvordan reagerer jeres lærere så? T: Han gør det selv nogle gange vores lærer [XX], han gør det selv nogle gange I: Nå okay? Han er også dansk-tysk? T: Ja, han gør det egentlig også rimelig tit, når han siger sådan... Når han skriver noget på tavlen og sådan, så siger han sætningen når han nu skriver noget dansk så siger han sætningen, og så siger han den videre på tysk, men så venter han med at skrive, fordi "åh, hvad var det nu på dansk" men han siger tit sætningen videre på tysk. Det er sådan eller, altså, den anden vej rundt, så skriver noget på tysk og så siger han bare videre på dansk, men han venter med at skrive fordi "åh, hvad var det nu på tysk"... Det er sådan lidt... I: Okay. Det er da sjovt. Tror du så, fordi han gør det, at I så også gør det mere? T: Jeg tror faktisk, det kan godt være, at noget med det. Og han har gjort det engang, og der grinede vi, så gør vi det også? Så det er også fordi, det er lidt sjovt? T: Ja. Men er der nogle lærere, der omvendt siger, "ej nu skal I altså holde jer til ét sprog"? T: Altså, nej ikke sådan direkte, hvor de bruger tyske ord, men vores dansklærer, han bruger nogle danske ord, som lyder helt vildt tysk, hvor jeg så tænker "er det så et tysk ord", men han bruger egentlig ikke så 1 Ironisk nok udtaler/betoner respondenten ordet 'betonede' på en meget karakteristisk tysk måde, med et langt o 22

Code switching blandt tysk danske skoleelever

Code switching blandt tysk danske skoleelever Bilag 1 Code switching blandt tysk danske skoleelever Hej og mange tak fordi du vil mitmachen :) Dette spørgeskema handler om code switching, da jeg skriver speciale om dette emne og har brug for din hjælp

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København.

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Beskrivelse af interview med Nadia Interviewet med Nadia blev gennemført på biblioteket Støberiet på Blågårds Plads

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

sker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu?

sker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu? Tanker og følelser Kapitel 3: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 Vi tænker hele tiden, og tankerne kommer i forskellige størrelser. Vi kan have store tanker, små tanker og dem midtimellem. Følelser findes også i

Læs mere

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2

Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Bilag 6. Transskribering af Fokusgruppeinterview 2 Først kunne jeg godt tænke mig at få af vide hvor gamle i er? 1: 11 år 2: 12 år 3: 11 år Så vil jeg starte med at spørge om I er med til at lave mad derhjemme?

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Bilag 2: Transskription af interview med Ayo

Bilag 2: Transskription af interview med Ayo Bilag 2: Transskription af interview med Ayo Interviewet blev foretaget i kantinen på Aarhus Universitet. I1: Maria I2: Stefania A: Ayo I2: Fedt, ja okay. Vil du? Du får lov, og.. I1: Skal jeg lægge ud.

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Bilag 4: Transskription af interview med Anton

Bilag 4: Transskription af interview med Anton Bilag 4: Transskription af interview med Anton A: Anton N: Natasha S: Stine N: Det var dejligt, du ville komme. A: Jeg synes også, det virker lidt interessant. N og N: Det var godt. Skal jeg sætte den

Læs mere

En stol for lidt (FINAL DRAFT) Klostermarkskolen 8L

En stol for lidt (FINAL DRAFT) Klostermarkskolen 8L En stol for lidt (FINAL DRAFT) af Klostermarkskolen 8L SCENE 1 HOS AFTEN Maja og Matthias står inde på Majas værelse. De er ved at sige farvel. Det har været rigtig hyggeligt idag. Ja, det har det vel..

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Bilag D: Interview med Dorthe

Bilag D: Interview med Dorthe Bilag D: Interview med Dorthe 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 I: Vi vil egentlig gerne starte med at høre fordi nu er du sådan undervejs i forløbet starte med

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter Interviewperson: Tove Knudsen TK Interviewer: Asbjørn Busk Jørgensen ABJ Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter I forbindelse med transskribering af

Læs mere

Biografi af Verena Neumann

Biografi af Verena Neumann VERENA NEUMANN Et liv med en del flytteture rundt omkring i Sydslesvig. Eventyret starter i Kiel og slutter i Flensborg, hvor jeg stadig er bosat sammen med min kæreste. Især skoletiden i Sydslesvig har

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

C: Jeg hedder Camilla, og jeg er 17 år gammel, og jeg har været frivillig i gymnastikforeningen i fem-seks år, tror jeg.

C: Jeg hedder Camilla, og jeg er 17 år gammel, og jeg har været frivillig i gymnastikforeningen i fem-seks år, tror jeg. Fokusgruppe med instruktører i alderen -0 år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige i gymnastikforeningen?

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Bilag nr. 5: Interview med Adin

Bilag nr. 5: Interview med Adin Bilag nr. 5: Interview med Adin I: Nu skal du se, jeg har den faktisk her (red. Adins tegning). Kan du ikke prøve at fortælle lidt om den? 5 A: Jeg har tegnet Slenderman. I: Slenderman ja. Hvor var det

Læs mere

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...? Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen xxx er 22 år og bor i Ringsted. Han er bror til yyy, som blev interviewet umiddelbart før xxx. De bor 5 minutters gang fra hinanden. xxx bor alene, hans kæreste er flyttet en måneds tid før. Jeg kontaktede

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI

MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI KVINDE 32 ÅR KRISTEN-ARMENIER TO BØRN PÅ HHV. 2 OG 4 ÅR UDDANNET REGNSKABSMEDARBEJDER INGEN ARBEJDSERFARING ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1)

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Bilag 3: Transskription af interview med Marva

Bilag 3: Transskription af interview med Marva Bilag 3: Transskription af interview med Marva Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, at Marva til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Bilag nr. 8: Interview med Lars

Bilag nr. 8: Interview med Lars Bilag nr. 8: Interview med Lars I: Se Lasse du tegnede denne her tegning i går. Kan du huske det? I: Kan du ikke starte med at fortælle os lidt om, hvad der er på den? 5 L: Det det mig og min far på vej

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100%

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100% Survey Results Survey: Grammatikkursus 2002 Switch to: View by respondent 73 respondents took this survey Question Summary Question Question Type % of Submitting Details 1 Multiple Select 100% Details

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

SCENE 2 - Institution

SCENE 2 - Institution SCENE 2 - Institution Vuggestuens garderobe. Lisbeth roder i glemmekassen. Pædagogen Paula kommer ind med en kande vand. Hun taler med engelsk accent. PAULA - Hej Lisbeth. LISBETH - Hej Paula, undskyld

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta) nterview med eleven sta = interviewer (nders), = informant (sta) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Yes, jamen mit navn det er nders, og du hedder? Jeg

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai?

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai? Nikolai 8. klasse, Byens Skole 9. Gennemskrivning, marts 2009 Scene 1: (Vi befinder os i Nikolais klasseværelse. Vi ser Nikolai sidder og falder i staver. Man hører klokken ringer til frikvarter, og de

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér Udvælgelsen [02:46:47.13] Ri: (hvisker noget til Andrea) (Forsker henleder deres opmærksomhed på samtykkeerklæringen. De snakker om den og at der kun er én, Mark, der har skrevet den under:) [02:47:01.22]

Læs mere

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed Ingenting Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM En historie om økonomi og kærlighed Benjamin Dahlerup (C) 2014 Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

Hvad er det gode seniorliv? Simon Meggers Matthiesen, Center for Sund Aldring

Hvad er det gode seniorliv? Simon Meggers Matthiesen, Center for Sund Aldring Hvad er det gode seniorliv? Simon Meggers Matthiesen, Center for Sund Aldring 01-09-2017 2 Feltarbejde i Thisted, Faaborg- Midtfyn og Horsens kommune Hvor? Hvem? Private hjem Sognets Dagligstue Vandregruppen

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere