Fredagsbrev Århus Friskole fredag d.3. marts 2017

Transkript

1 Forrygende fastelavnsfest her er billeder fra store og lille scene i henholdsvis salen og Røds fællesrum. Hold da op en god dag vi havde fantastisk fedt at være med til - VH 7.kl og Asger Herunder: Ed og Erik spiller i Rød begge tidligere lærere igennem mange år her på ÅF. Foto Søren Harbo

2 Bh.kl- 6 kl. har set teaterforestillingen / dukkeforestillingen ' Paradis'. Forestillingen er spillet af skuespiller Claus Mandøe fra teateret ' De røde heste'. Teksten er skrevet af Kim Fubz Aakeson. En smuk og fantastisk forestilling om døden og en bedemand. Alle var begejstrede VH Marianne H Blå har emne om Kim Larsen for tiden her er billeder af ham de og mange flere billeder er hængt op i Blå Fællesrum VH Marianne H

3 Den følgende novelle er skrevet af Cecilie fra 8.klasse. Vi besøgte en skole i slumkvarteret Winnie Mandela Informal Settlement og spillede en fodboldkamp imod dem, på vores 8.klassestur til Sydafrika. 2 lærere, 2 piger og 7 drenge fra 8. klasse mødte 11 børn fra skolen 8.klasse tabte kampen efter straffesparks-konkurrence. I novellen er hovedpersonen en af de spillere fra Winnie Mandela skolen, vi mødte. Hun bor i slummen, der omkranser skolen, sammen med sin familie faren er der ikke mere! Fodboldkampen mod de lyse Jeg vågnede da min mor råbte op. Jeg skyndte mig at tage mine bukser op fra en tønde, vi bruger som bord. Mine tre andre søskende lå stadig oppe i sengen, men lidt efter kom de op at sidde med deres tøj på. Da vi løb ud i stuen, begyndte mor at råbe, men vi bar over med det, for hun har det sværere end alle os andre. Der lå 4 brød på bordet som vi alle måtte tage et af. Der duftede dejligt i køkkenet, det er bare ærgerligt, at der ikke er en dør ud til toilettet, for jo længere tid vi stod der jo mere lugtede der. Vi forlod vores hus, som andre vil kalde en skrot- bunke og begyndte den 2 kilometer lange gåtur mod skolen. Kivamo, min yngste bror, løb ind i en sten på vejen, og så væltede han. Det så så sjovt ud og vi begyndte alle fire at grine. Næsten hele turen gik vi igennem skurbyen. Vi bor nemlig i udkanten af kvarteret, og skolen ligger i den modsatte ende. Egentlig synes jeg, at det plejer at tage lang tid at gå til skole, men lige idag var vi alle meget spændte og glade, for fru. Molakwa sagde igår, at nogle lyse mennesker vil komme til vores skole. Jeg håber, at jeg kan få lov til at tale med dem, men det er bare et ønske, for jeg har lært, at man aldrig må forvente for meget. Vi nåede den lille skraldepose, som vi har hængt på en pæl i håb om at nogen vil putte noget i den. Men igen i dag var der ikke noget, så vi prøvede at gøre stemningen bedre ved at tale om det skolebesøg, vi alle glædede os til. Vi nåede ud til porten, hvor hr. Kilekwa stod. Han hilste som altid og lukkede os ind. Famana og Tivanu løb ud til deres klasser, imens fulgte jeg Kivano hen til hans klasse. Jeg nåede kun lige ind i min egen klasse, før fru. Molakwa lukkede døren. Tænk, hvis det var sket lige idag, at jeg ikke ville nå med ind, at jeg skulle gå hjem igen for at skamme mig, at jeg ville få skældud af mor - og sidst men ikke mindst: Jeg ville gå glip af mødet med de lyse mennesker. Jeg satte mig ind på min plads og fru. Molakwa begyndte den daglige velkomst til alle. "Godmorgen elever." "Godmorgen fru. Molakwa, sagde vi alle højt uden tøven. "Idag kommer der en 8. klasse fra Danmark. Og som I jo ved, er der blevet valgt hvem af jer, der skal spille med i fodboldkampen." Jeg kunne mærke på mit bryst, at min puls blev højere og højere. Jeg vil så gerne, at jeg kunne være med. Fru. Molakwa kiggede ned på papiret, og da hun sagde Timknosi blev jeg SÅ glad indeni. Det var som at få den kæmpe chokoladekage, som jeg kan se hver gang jeg går igennem de riges by, hvor der ligger en

4 bager. "Knana og Hiva, I skal også spille med." sagde fru. Molakwa lidt efter. Jeg kunne også mærke på dem, at det var en drøm, der gik i opfyldelse. Da vi gik hen ad banen kom den dejlige græsduft. En dejlig varm dag var det, så det føltes som om alle duftene var meget kraftigere. Så nu var det bare tid til at vente. Nogle snakkede, nogle råbte, men jeg stod bare stille og ventede. Der gik lang tid, og jeg var ikke den eneste, der var lidt utålmodig, men jeg var ikke utilfreds, for det ved jeg er selvoptaget. 30 minutter var gået, og jeg begyndte at være lidt bange for, om de overhovedet ville komme, men lige i det øjeblik kørte en hvid bus ind på skolen og lige hen mod mig. Det føltes i hvert fald, som om det kun var hen imod mig, selvom jeg stod iblandt 300 andre. De lyse stod ud af bussen - og de var faktisk meget lysere, end jeg havde regnet med. Der var syv drenge, to mænd og to piger. Kampen begyndte. Vi stod på vores side og de på deres. Fløjtet lød, og alle ude på tilskuerpladserne klappede. Når jeg løb forbi de lyse, kunne jeg høre deres sprog, og det lød virkelig sejt. Gid jeg kunne tale det sprog. De råbte til hinanden, og de kunne jo egentlig sige lige hvad de havde lyst til, for vi ville alligevel ikke forstå noget af det. Vi lå meget lige i kampen, og det virkede som om vi godt kunne ende med, at vi spillede uafgjort. Men så fældede Hiva en af de lyse, og der blev straffe. Nu var det ude med os. Jeg kunne mærke vreden indeni og alle tilskuernes blikke så meget utilfredse ud, på grund af Hiva. Vi stod alle helt stille. Sekunderne gik og han begyndte at gå baglæns. Fløjten lød,og han tog tilløb. Det lignede at han gled. Bolden fløj igennem luften og ramte ind i den højre stolpe. Jeg hoppede op af glæde og løb hen til Knana og gav ham den største krammer nogensinde. Han lugtede af sved - præcis som jeg selv.

5 Lige siden jeg begyndte i skole har Knana altid været min bedste ven. De andre lyse råbte op og ham, der havde taget straffesparket, holdt sig på knæene. Alle på tilskuerpladserne klappede og smiled, som de ikke tidligere havde gjort. Fodboldkampen forsatte uden stor spænding. De havde nogle små chancer, men ellers skete der ikke så meget. Vi endte ud i straffesparkkonkurrence, hvor vi vandt. Det var så rart at vinde. Vi vandt over nogle, der både var ældre end os og de havde to voksne med. Vi fulgte dem ind i skolens gård, hvor hr. Kilekwa, vores skoleleder, begyndte sin tale. "Jeg er meget glad for at I er kommet og det tror jeg også..." Jeg lyttede ikke efter, sad bare og betragtede de lyse, som var meget nysgerrige for at høre, hvad han sagde. Hans tale sluttede med: "og nu er der tid til at give krammere og sige farvel." Jeg løb hen imod den nærmeste lyse for at give hende en krammer, og det var en af de to piger, som havde været med til at spille kampen. "Hvad hedder du?" spurgte jeg, da jeg endelig havde fået mast mig frem til hende. "Jeg hedder Cecilie. Hvad hedder du?" Jeg nåde ikke at svare for Hiknona, som går en klasse under mig, maste sig ind foran mig og efter hende kom hendes venner. Jeg blev mast bagud, og da jeg prøvede at komme hen til en af de andre lyse gav jeg hurtigt op. Inde i klassen var der så varmt, at det var svært at holde ud. De lyse var kørt for en halv time siden og nu manglede vi bare at få lektierne udleveret. Mine tre søskende sad uden for mit klasseværelse og ventede. Vi fik en matematikopgave for til i morgen og en engelskopgave - også til imorgen. Da vi gik forbi lossepladsen på turen hjem, begyndte det at lugte af brændt skrald. De plejede normalt at gøre det i weekenden, så folk kunne holde sig inden døre. Det lugtede så meget, at jeg hev fat i de andre og gjorde tegn til at løbe. Vi kiggede i vores pose, og der lå minsandten en halv majskolbe. Famana samlede den op og lavede et lille glædesspring. "Vi må give den til mor. Okay?" sagde hun hurtigt. Vi kiggede alle på hende, ingen sagde noget, for vi var alle enige. Da vi kom hjem begyndte mor at råbe op. "Det kan godt være at I har en halv majs med, men nu når I alle har fået lektier for, er der ingen af jer, der har tid til at gå ud og finde noget mad." Hun kiggede surt på mig. Men vi bar alle over med hende, for hun har det sværere end os andre. Næste uges madplan marts Man : Kalkun i karry Tirs: Bagte rodfrugter, rugbrød Ons: Fløde/paprikaret med grøntsager og kartofler Tors: Pasta i vegetarisk bolognese-sovs, grøntsager Fre: Fredagsmad