Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet

Transkript

1 Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet

2 Unges motivation for læring i udskolingen Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation for læring blandt (forskellige grupper af) unge i udskolingen? Hvilke læringsrum medvirker til at understøtte unges motivation for læring (og videre uddannelse) i udskolingen? Forskningsdesign: Spørgeskemaundersøgelse blandt elever i udskolingen (7., 8. og 9. klasse) på 21 skoler fordelt over hele landet (1050 elever har besvaret) Casestudier på 6 skoler (ungdomsskole, folkeskole, privatskole, efterskole) Forskningscirkel omkring temaet motivation for læring i udskolingen. Samarbejde med UCC, 8 lærere fra 4 skoler deltager

3 Undersøgelsens fokuspunkter Bredere samfundsperspektiver Ungdomslivet: Sammenhænge mellem fritidsliv skoleliv Skolekontekst: Skolekulturer og Læringsrum Individuelle perspektiver: Unges orienteringer

4 Gode læringsbetingelser Hvornår lærer du mest i skolen? Andel enige Når der er arbejdsro 61% Når vi laver gruppearbejde 56% Når jeg kan være kreativ Når vi er få elever i klassen Når eksempler fra virkeligheden bruges i undervisningen Når vi bruger computere Når jeg arbejder alene Når vi selv er med til at bestemme, hvad der undervises i Når vi kan afprøve tingene i praksis 49% 45% 44% 40% 38% 37% 36% Når der er klasseundervisning Når undervisningen er afvekslende 25% 29%

5 Læring og vurdering af eget fagligt niveau 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hvordan eleven lærer bedst, fordelt på selvvurderet fagligt niveau En af de bedste I midten En af de dårligste

6 Motivation i udskolingen Hvad fremmer unges motivation? Køn (pige) At læreren formår at give eleven lyst til at lære At være involveret i aktiviteter som: familie, hobby, lektier eller ungdomsklub At søge hjælp til lektier hos læreren At eleven vurderer at være en af de bedste eller i midten fagligt Hvad hæmmer unges motivation? At føle sig presset af kravene i skolen At føle sig uden for fællesskabet i skolen At der i klassen er mange som er trætte af at gå i skole At lærere skælder eleven ud

7 Motivationsorienteringer Motivationsorienteringer andel enige Et af mine mål i klassen er at lære så meget jeg kan 74% Det er vigtigt for mig at forbedre mig fagligt i år 72% Det er vigtigt for mig at jeg forstår det vi lærer til bunds 61% Det er vigtigt for mig at læreren synes jeg er dygtig 56% Det er vigtigt for mig ikke at virke dum i klassen 55% Et af mine mål er at vise de andre i klassen at jeg er god i skolen 30% Det er vigtigt for mig at virke klog sammenlignet med andre i klassen 26% Det er vigtigt for mig at de andre i klassen ikke synes jeg virker 'stræberagtig' 23%

8 Klassemiljøet Andel af elever der erklærer sig enige i udtryk vedrørende klassemiljøet, fordelt på hvor often eleven pjækker og sorteret efter største procentvise difference Pjækker mindst én gang om måneden Pjækker sjældnere I min klasse er der mange der er trætte af at gå i skole*** 28,0% 55,6% I min klasse er vi opdelt i grupper, der holder sig for sig selv*** 25,0% 38,5% Jeg føler mig tit uden for fællesskabet i klassen*** I min klasse er vi forskellige, og det giver et dårligt sammenhold*** I min klasse er det vigtigt at gå med i byen i weekenden** 5,7% 5,8% 7,7% 12,8% 18,0% 16,2% I min klasse er det vigtigt at gøre sig umage med skolearbejdet I min klasse er det godt at være dygtig og aktiv i timerne 48,7% 52,8% 53,0% 60,3% I klassen hjælper vi hinanden med lektier** 35,0% 44,5% Der er er et godt sammenhold i klassen*** 53,0% 62,8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

9 Udfordringer og dilemmaer Individuel opgaveløsning eller gruppearbejde Forskellige elever bliver motiveret af forskellige undervisningsformer et spørgsmål om differentiering Nye måder at organisere og strukturere udskolingen på Hvad er muligheder og udfordringer i eksempelvis linjeopdeling Motivation som kompetence og som sorteringsmekanisme