Indholdsmæssig afrapportering. FoUprojekt. Udfordring 2013

Transkript

1 Indholdsmæssig afrapportering FoUprojekt Udfordring 213

2 Udfordring 213 Dette er den indholdsmæssige afrapportering af FoU-projektet Udfordring 213, der har været gennemført i samarbejde mellem Niels Brock, EUC Nordvestsjælland, Køge Handelsskole, Roskilde Handelsskole og Professionshøjskolen Metropol/NCE. Resumé Formålet med projektet har været at identificere og udbrede god praksis om skolernes evne til at udfordre eleverne på det merkantile grundforløb i EUD på baggrund af data i elevtrivselsundersøgelserne, hvor ca. 1. elever på det merkantile grundforløb indgår hvert år heraf de ca. 4. på de sjællandske skoler. Resultaterne i projektet indikerer at eleverne i markant grad føler sig mere udfordret i undervisningen end tidligere. Det er lykkedes at sprede god praksis på de involverede skoler. Andelen af elever, der vurderer at de bliver udfordret i undervisningen, steget fra 75 % i 212 til 83 % i 213, hvilket i markant grad overskrider forventningerne til resultater i projektet. Projektet blev igangsat med input fra elever på elevrådskonferencen den 23. oktober 212, der blev afholdt på Roskilde Handelsskole. Samtidig identificerede de lokale kvalitetsarbejdere god praksis i forhold til skolernes evne til at få eleverne til at føle sig udfordret i elevtrivselsundersøgelsen 212. Erfaringer på klasse- og/eller team-niveau, og eksemplerne er blevet udbredt i en mere kvalitativ form både internt og eksternt. Internt, har de involverede skoler udarbejdet handleplaner med udgangspunkt i projektets tema, og i den forbindelse er en række aktiviteter igangsat lokalt. Et eksempel på den eksterne videndeling er produktion af en række videoer med god praksis og et større seminar på Professionshøjskolen Metropol den 1. januar 213. Projektet indeholder mange indikatorer på, at det giver gode resultater at arbejde fokuseret og systematisk med data fra elevtrivselsundersøgelserne og bruge de eksisterende kvalitetsnetværk på ungdomsuddannelsesområdet til at udbrede god praksis. Vi håber på, at projektet og denne rapport også vil kunne inspirere andre. Indhold 1. Formål og mål med projektet... side 2 2. Målgruppe Motivering Organisation Indhold og proces EUC Nordvestsjælland Køge Handelsskole Niels Brock Roskilde Handelsskole Resultater Perspektiver Litteraturliste Side 1 af 12

3 Udfordring Formål og mål med projektet Formålet med projektet har været at identificere og udbrede god praksis om skolernes evne til at udfordre eleverne på baggrund af data i elevtrivselsundersøgelserne, hvor ca. 1. elever på det merkantile grundforløb indgår hvert år heraf de ca. 4. på de sjællandske skoler. På baggrund af gennemførelse af aktiviteterne i projektet har det været et mål, at eleverne på de involverede skoler i den årlige elevtrivselsundersøgelse 213 i markant højere grad vil vurdere, at de føler sig udfordret i undervisningen. Det har været et konkret mål at kunne identificere indikatorer på en forbedret praksis på mindst 5 %-point for de involverede elever. 2. Målgruppe Projektet har både haft en primær og en sekundær målgruppe. Den primære målgruppe har været: Ca. 4. elever på de skoler, der er involveret i projektet. Den sekundære målgruppe har været: lærere, studievejledere, pædagogiske medarbejdere og ledere primært fra handelsskoler og andre skoler med ungdomsuddannelser, beslutningstagere og det ministerielle embedsværk, der ønsker inspiration til en videreudvikling af god praksis for undervisningsdifferentiering på erhvervsuddannelserne, samt UU-vejledningen. 3. Motivering Lederne på de merkantile erhvervsuddannelser på Sjælland mødes ved jævne mellemrum for at udveksle viden og erfaringer. Ved et møde på Niels Brock den 16. marts 212 havde gruppen inviteret Jan Christensen fra Uddannelsesbenchmark og Susanne Gottlieb fra Professionshøjskolen Metropol/NCE for at få præsenteret resultater fra elevtrivselsundersøgelsen 211 på netværksniveau. Undervisningen Andel af elever, der er "helt enige" eller "enige" i nedenstående udsagn HG i DK 211 (9.357) HG i Netværk A 21 (3.873) HG i Netværk A 211 (3.941) 71% 68% 73% 73% 7% 7% 71% 71% 68% 68% 68% 69% 64% 66% 77% 71% 7% I undervisningen arbejder vi også med at få nye ideer og være kreativ Vi har indflydelse på undervisningen Undervisningsformerne skifter i løbet af dagen Jeg oplever, at der er sammenhæng mellem undervisningen i de forskellige fag Lærerne bruger skolens LMSsystem i undervisningen Jeg bliver ofte udfordret i undervisningen Det er i denne sammenhæng i øvrigt værd at bemærke, at diagrammet ovenfor også viser en negativ tendens i Netværk A med hensyn til skolernes evne til at variere undervisningsformerne og få eleverne til at opleve sammenhæng mellem de forskellige fag. Resultaterne indikerede, at skolerne i Side 2 af 12

4 Udfordring 213 Netværket burde udfordre eleverne mere, gøre læringsaktiviteterne mere varierede og differentierede i forhold til elevernes deltagerforudsætninger og fokusere mere på transfer. Lederne fra ca. halvdelen af skolerne i netværket besluttede i forlængelse heraf at prioritere det didaktiske 1 arbejde relateret til at udfordre eleverne i undervisningen, og igangsatte arbejdet med FoU-projektet med følgende tidsplan: Tidspunkt Oktober 212 November 212 Efterår/vinter 212 Projektaktivitet Elevrådskonference i Netværk A med temaet Hvordan kan skolernes elevråd være med til at fremme en udfordrende læringskultur på skolerne i netværket? Skolernes kvalitetsmedarbejdere, identificere god praksis med at udfordre eleverne på klasse- og/eller team-niveau i elevtrivselsundersøgelsen 212 Videoproduktion med lærere og elever i klasser/teams med god praksis Den 1. januar 213 Seminar på tværs af netværk Februar 213 Februar-maj 213 Fra august 213 Udarbejdelse af handleplaner for udfordringer til eleverne lokalt på skolerne Udbredelse af erfaringer lokalt på de involverede skoler Implementering af handleplaner November 213 Indhentning af målbare resultater i elevtrivselsundersøgelsen 213 December 213 Afrapportering af projektet 4. Organisation Jan Christensen fra Niels Brock har været projektleder. De deltagende skoler i projektet har desuden haft disse lokalt ansvarlige uddannelsesledere knyttet til projektet: EUC Nordvestsjælland (Daniel Blum/Iben Kamilla Foxby), Køge Handelsskole (Stina Grube), Niels Brock (Jens Mariager) og Roskilde Handelsskole (Dorthe Schoubye Nielsen). De deltagende skoler bruger netværk i regi af Uddannelsesbenchmark 2. Professionshøjskolen Metropol/NCE har faciliteret planlægningen og gennemførelsen af seminaret den 8. januar Indhold og proces Projektet blev igangsat med input fra elever på elevrådskonferencen den 23. oktober 212, der blev afholdt på Roskilde Handelsskole. Væsentlige pointer fra konferencen til projektet er dokumenteret i videoen på følgende link: 1 Se fx Hiim & Hippe (1999) og (25) og Aarkrog (21). 2 Uddybende information om netværket kan ses her: ( ). Side 3 af 12

5 Udfordring 213 Samtidig med konferencens afholdelse identificerede de lokale kvalitetsarbejdere på skolerne i projektet god praksis i forhold til skolernes evne til at få eleverne til at føle sig udfordret i elevtrivselsundersøgelsen 212. Erfaringer på klasse- og/eller team-niveau, og eksemplerne er blevet udbredt i en mere kvalitativ form både internt og eksternt. På Professionshøjskolen Metropol blev der på benchlearningseminaret den 1. januar 213 delt viden om god praksis og evidens ifølge international forskning i forhold til, hvordan vi på skolerne og i netværkene bliver bedre til at udfordre eleverne på den gode måde. Side 4 af 12

6 Udfordring 213 Susanne Gottlieb, Jørgen Theibel Østergaard og Hans Koch fra Professionshøjskolen Metropol faciliterede dagen professionelt gennem deltageraktiverende og innovative processer 3 baseret på koncepter fra openideo (se mere information her: Som introduktion til dagen gav Laurits Rasmussen fra Aspekt R&D et fremragende oplæg med udgangspunkt i data fra elevtrivselsundersøgelserne i Netværk A om elevernes vurdering af at blive udfordret i undervisningen. Videoerne med eksempler på god praksis blev brugt som inspiration på benchlearningseminaret. Her er link til en sammenklippet version: I forlængelse af videndelingen om god praksis på skolerne holdt Jørgen Theibel Østergaard fra Professionshøjskolen Metropol et glimrende oplæg om, hvad der ifølge international forskning 4 er evidens for giver bedst effekt i forhold til organisering af læringsaktiviteterne og så blev der ellers arbejdet på kryds og tværs af skoler og netværk på benchlearningdagen. Laurits Rasmussens og Jørgen Theibel Østergaards PowerPoint-præsentationer fra benchlearningseminaret ligger vedhæftet på følgende link: I forlængelse af seminaret igangsatte de deltagende skoler i projektet aktiviteter, der lokalt vurderes til at fremme elevernes oplevelse af at føle sig udfordret i undervisningen: 5.1 EUC Nordvestsjælland På et afdelingsmøde blev FoU-projektet præsenteret blandt andet ved fremvisning af de to videoer som er produceret lokalt. Efterfølgende blev erfaringerne fra projektet mht. at udfordre eleverne, variere læringsaktiviteter samt graden af transfer i undervisningen diskuteret i plenum. Formålet var at inspirere den øvrige lærergruppe, videregive positive erfaringer og fortællinger samt konkrete redskaber til den fremtidige undervisning. Undervisningsmaterialer som understøtter ovennævnte deltes og lærerne blev 3 Se også Darsø (211). 4 Især Johan Hattie (212), men i denne sammenhæng kan også Peter Brodersen m.fl. (27) nævnes. Side 5 af 12

7 Udfordring 213 opfordret til at arbejde videre i udviklingen af gode erfaringer og undervisningsmaterialer i forhold til at udfordre eleverne, arbejde med relationer, feedback og faglig udvikling. I forlængelse heraf udarbejdede EUC Nordvestsjælland følgende handlingsplan: Indsats område: Klasseled else, læringsm ål og evaluerin gsfaglighed Beskrivelse af aktivitet/handlinger, der gennemføres i 213: Vi har valgt, at sætte fokus på klasseledelse og evalueringsfaglighed samt implementering af læringsmål i undervisningen ved kollegialt supervision. Supervisionen skal foregår i faggrupperne. Feedbacken gives ud fra følgende Spørgsmål: 1. Forstod du læringsmålet for timen? 2. Hvad var specielt godt ved den valgte metode til opnåelse af læringsmålet? 3. Hvornår var der anerkendende læringsmiljø? 4. Hvad kunne gøres anderledes samt forslag til hvordan? Mål: Målet er, at eleven oplever et tydeligt mål med timen samt en opsamling på om målet nås. Evaluering: Ved skoleårets afslutning evalueres hele supervisionsforløbet med lærerne. Hertil spørges også til: 1. Fordele ved supervision 2. Hvilken indflydelse har det haft på undervisningen? 3. Hvad kunne vi gøre anderledes? Feedback til elever (evaluerin gsfaglighed) Inden supervisionen kan gå i gang skal lærerne have modtaget undervisning i hvordan læringsmålsbegrebet skal bruges i undervisningen (ud fra I do art værktøjet) samt hvordan supervisionen og feedbacken skal foregå. Vi har valgt, at have fokus på individuel feedback til alle elever. Hver lærer har 2 timer ugentligt hvor der kan gives feedback til eleverne. Lærerne planlægger selv deres feedbacktimer. For at sikre, at alle lærer har en fælles forståelse af begrebet feedback har vi haft en teamtræning med ekstern konsulent. Vi blev præsenteret for begrebet samt trænede det i praksis. Målet med den individuelle feedback er at skabe en anderkendende dialog med eleven som fordrer faglig udvikling samt positiv elevtrivsel og lærer-elev samarbejde. Opfyldelse af målet vurderes ud fra den kommende ETU som gennemføres i efteråret 213 hvor specifikke spørgsmål til feedback er indført: Evalueres ud fra ETU 213 Her er links til de to videoer, EUC Nordvestsjælland har produceret i projektet: Danskundervisning: og engelskundervisning: 5.2 Køge Handelsskole I den udvalgte klasse er videoen blevet fremvist, og klassen har haft en god dialog omkring indholdet. Videoen med lokal god praksis er desuden blevet fremvist på møde med resten af lærerkollegiet med efterfølgende dialog omkring kommende indsatsområder. Dette blev relateret til øvrige temaer i elevtrivselsundersøgelsen. Her er link til videoen fra Køge Handelsskole: Køge Handelsskole er i relation til projektet gået i gang med et talentudviklingsprojekt, og vil i skolens næste handlingsplan for øget gennemførelse i det pædagogiske og didaktiske værdigrundlag arbejde videre Side 6 af 12

8 Udfordring 213 med Udfordringer til alle elever. Skolen vil herunder fokusere særligt på de forholdsvis stærke elever, og håber på at kunne starte et EUX-forløb under den kommende EUD-reform. 5.3 Niels Brock På teamniveau er indsatsområdet blevet implementeret i de lokale handleplaner. Nedenfor er et eksempel fra ét af de 6-7 involverede lærerteams: Side 7 af 12

9 Udfordring 213 I forlængelse heraf er indsatsområdet blevet implementeret på et overordnet strategisk niveau i publikationen På vej, side 16: Her er link til videoen fra Niels Brock: Roskilde Handelsskole: Efter deltagelsen på seminaret den 1. januar 213 blev projektet præsenteret for en større del af lærergruppen på EUD på et afdelingsmøde d. 7. marts. De optagne videoer blev vist og diskuteret. Her er link til videoen fra Roskilde Handelsskole: De teams hvori elev-videoer blev optaget (Business klasse og 2/2 klassen) havde efterfølgende diskussion af videoresultaterne samt arbejdet med at udfordre eleverne på den gode måde. Videoerne blev vist og diskuteret i de klasser der havde medvirket i optagelserne. De foreløbige resultater og erfaringer indgik dels i forårets udvikling af nye HG-linjer/retninger fra skoleåret og dels i videreudviklingen af teamenes handleplaner. De nye HG-linjer og handleplaner er blevet præsenteret og bearbejdet på HG-afdelingens opstart den august 213. Herudover arbejdede teams videre med handleplaner for skoleåret, hvor blandt andet den gode udfordring af elever indgik. Overordnede handleplaner ses på: blandt andet afsnit Styrket differentiering: På Roskilde Handelsskole tilbyder vi forskellige fagpakker. De forskellige fagpakker er tilpasset elevernes behov, ønsker og evner. Vores erfaring viser, at eleverne trives bedst, når de er i et sådan tilpasset forløb. Inden opstart er eleverne til en samtale med en uddannelses- og erhvervsvejleder. Formålet med samtalen er blandt andet at afklare den enkelte elevs forudsætninger og behov for herigennem at starte op i netop det forløb, vi i samarbejde med eleven vurderer passer bedst. Fagpakkerne spænder fra forløb for elever som skal have ekstra støtte, til forløb for elever som skal udfordres fagligt. De handleplaner og mål teamene udviklede på seminaret den august 213, er løbende blevet implementeret. Erfaringer betød, at Roskilde Handelsskole sammen med de andre skoler i projektet besluttede at tilføje spørgsmål i elevtrivselsundersøgelsen i oktober 213 om feedback til eleverne på deres indsats i undervisningen. Ved en analyse af ETU resultaterne fra 213, har Roskilde Handelsskole udledt: at resultaterne overordnet set er tilfredsstillende og ligger på et pænt højt niveau at der er stor variation mellem skolens hold at der fortsat skal fokuseres på, at tydeliggøre hvad mål for fagene er, evaluering med eleverne inkl. feedback at elevernes svar på Jeg bliver udfordret i undervisningen, viser en forbedring på 11.5 % point (fra 7.3 i 211 til 81.8 i 213), hvilket vi tager som udtryk for, at vores fokus og satsning på dette område virker. Projekt- og resultaterne fra elevtrivselsundersøgelsen er afrapporteret på skolens bestyrelsesmøde den 18. december 213. Side 8 af 12

10 Udfordring Resultater Resultaterne i projektet indikerer at eleverne i markant grad føler sig mere udfordret i undervisningen end tidligere. Det er lykkedes at sprede god praksis - både lokalt på de direkte involverede skoler i projektet men også til de andre skoler i Netværk A, som har været mere eller mindre indirekte involveret. Jeg bliver udfordret i undervisningen Andel af elever, der er "helt enige" eller "enige" i udsagnet 72% 75% % 67% 68% 77% Direkte involverede projektskoler i Netværk A (1.959) Indirekte involverede skoler i Netværk A (1.986) Ovenstående diagram baseret på resultater fra de årlige elevtrivselsundersøgelser i Netværk A indikerer, at skolerne gennem det øgede fokus og systematiske arbejde i projektet er lykkedes med at få eleverne til at føle sig mere udfordret i undervisningen. Elevernes vurdering af dette er steget markant med omkring 1 %-point både på de direkte involverede skoler i projektet men også på de andre mere indirekte involverede skoler i Netværk A. Side 9 af 12

11 Udfordring 213 Jeg bliver udfordret i undervisningen Andel af elever, der er "helt enige" eller "enige" i udsagnet % 72% 68% 67% 8% 75% 74% 7% 77% 85% 7% 82% 55% EUCNVS HOLBÆK (22) EUCNVS KALUNDBORG (55) KØGE HANDELSSKOLE (172) NIELS BROCK (184) ROSKILDE HANDELSSKOLE (428) Ovenstående diagram viser udviklingen lokalt på de involverede skoler i projektet. Som det fremgår, deltog Roskilde Handelsskole ikke i elevtrivselsundersøgelsen i 212, mens det samme gjorde sig gældende for Køge Handelsskole i 213. På 4 ud af 5 enheder har udviklingen med at få eleverne til at føle sig mere udfordret i undervisningen været markant positiv, særligt på EUC Nordvestsjællands afdeling i Kalundborg, på Niels Brock og på Roskilde Handelsskole. Køge har tilkendegivet at de i 214 vil deltage i elevtrivselsundersøgelsen, og at man der håber at kunne identificere en fremgang på grund af aktiviteterne i projektet. 7. Perspektiver De positive erfaringer i projektet viser at det gennem systematisk kvalitetsarbejde med et særligt udvalgt indsatsområde giver positive resultater. Skolernes arbejde med at udfordre eleverne, så de lærer mest muligt, er komplekst og præget af mange faktorer, men projektets aktiviteter indeholder indikatorer for, at nogle faktorer spiller mere ind i denne sammenhæng end andre. Jørgen Theibel Østergaards præsentation af væsentlige faktorer i denne sammenhæng baseret på især John Hatties metanalyser i Visible Learning har vist os, at vi har behov for at fokusere på gabet mellem den enkelte elevs faglige niveau og de ønskede faglige mål og niveauer. Elevens erkendelse af dette gab, formativ elaluering og lærerens feedback til eleven bliver dermed en hovedfaktorer for elevens faglige udvikling, og vurdering af at føle sig udfordret. I forlængelse af denne erkendelse besluttede Netværk A at tilføje en række spørgsmål omkring feedback i elevtrivselsundersøgelsen 213, hvilket har givet følgende resultater: Side 1 af 12

12 Udfordring 213 Undervisning og feedback Andel som svarer "helt enig" og "delvis enig" 5 Total Netværk A EUC NVS EUC NVS HKN FRE HKN HIL HKN VIR NB JTP NB NV RHS ZBC NST ZBC RNG ZBC VDB HOL KAL Base Lærerne har inden for de seneste 2 måneder givet mig en tydelig vurdering af min indsats Lærerne giver mig tilbagemeldinger som hjælper mig til at gøre mit skolearbejde bedre fremover Lærerne og jeg har aftalt klare personlige mål for, hvad jeg skal kunne i skolen Når vi laver gruppearbejde er vi gode til at give hinanden tilbagemeldinger på hinandens indsats Når vi laver gruppearbejde hjælper vi hinanden med at blive bedre Når vi laver gruppearbejde fungerer samarbejdet godt 7, , ,6 66 6, , 9 81, 63, , 81,,,, 7, ,5 93,,,, 61, 73 65, , ,4 81, , 68, ,4 84 5, ,2 86 7,6 85 8,9 69, , , , , , , 93 73,3 92,,,, 76,3 74,6 93,,,, 7, , 85 5,3 64 6, , 94 82, , , , , , 92 81, 67, , 86 53,5 68 7,9 1 82,9 1 88,9 1 83,5 1 8, 1 78,2 1 58, ,5 77,3 87 Lærerne sætter ind overfor klassen, når gruppearbejdet ikke fungerer Jeg kan se meningen med de opgaver, jeg skal lave i skolen 59, ,2 92,,,, 74,3 1 78, ,5 8 75, ,7 8 72,7 89,,,,,, 55, ,6 9 63, , , ,7 1 Der er tilsyneladende plads til forbedringer, og på baggrund af ovenstående data, ønsker vi i netværket at sætte yderligere fokus på formativ evaluering og feedback. Det bliver et indsatsområde og en af de store udfordringer på skolerne i I hver datacelle angives to tal: Øverste tal i hver celle er enten procentandelen af svarpersoner, som opfylder kriteriet (Indekskriterium) eller i de tilfælde, hvor der benyttes 1-skalaen er indekskriterium, gennemsnittet af alle afgivne svar. Indekstallet for den enkelte skole angiver, hvor langt skolen procentuelt ligger fra den skole, som har klaret sig bedst på spørgsmålet. Det er det nederste tal i hver celle. Hvis indekstallet fx er 9, betyder det, at der i den pågældende skole var 1% færre, der opfyldte indekskriteriet end i skolen med det bedste resultat. Side 11 af 12

13 Udfordring Litteraturliste Peter Brodersen m.fl. (red.) (27): Effektiv undervisning Didaktiske nærbilleder fra klasserummet. Gyldendals Lærerbibliotek. Darsø, Lotte (211): Innovationspædagogik Kunsten at fremelske innovationskompetence. Samfundslitteratur. Hattie, John (212): Synlig læring - for lærere. Dafolo. Hiim, Hilde & Else Hippe (1999): Undervisningsplanlægning for faglærere. Gyldendals Lærerbibliotek. Hiim, Hilde & Else Hippe (25): Didaktik for fag- og professionslærere. Gyldendals Lærerbibliotek. Aarkrog, Vibe (21): Fra teori til praksis Undervisning med fokus på transfer. Munksgaard. Side 12 af 12