Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen

Transkript

1 Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen Dias 1 Se på frø og raps Chr: Gødning Græsukrudt Vækstregulering Ghita Cordens Nielsen Rapsjordlopper Resistente glimmerbøsser Dias 2 Kvælstofgødning er en mangelvare Forsøg med gradueret tilførsel af kvælstofgødning i rødsvingel og alm. Rajgræs I samarbejde med DJF Parcelforsøg med stigende tilførsel af kvælstof og målinger af reflektans og indhold af kvælstof m lange marker opdelt i parceller- gødning tilført fast i to mængder og tilført gradueret i på same to niveauer Forsøg med fast og gradueret tilførsel i markernes fulde længde Se på forsøgsresultater Dias 3 Først alm. Rajgræs Ved vækststart er der tilført 70 kg N pr. ha Ved begyndende strækning 30 kg N i alt 100 kg N pr. Ha 60 kg N - i alt 130 kg N pr. ha Graduereret er der tilført mellem 30: kg N pr. ha 60: kg N pr. ha Ikke sikker forskel mellem behandlingerne Behov for mere viden Rene Gislum DJF arbejder videre. Dias 4 Parcelforsøg med stigende tilførsel af kvælstof 16 forsøg der er gennemført gennem Sikker merudbytte for at dele i forhold 120 N ved begyndende vækst Samme udbytte for at dele som ved 160 kg N pr. ha Der er ikke opnået merudbytte ved som også er vist i tidligere forsøg Måske derfor ikke noget for at graduere 30 eller 60 kg N

2 Beregnet økonomisk optimalt 159 kg N pr. ha Samme udbytte ved at dele 120 N i kg N pr. ha Merudbytte i kroner for at gøde rajgræs Dias 5 De 16 enkeltforsøg Gennemsnit 60 kg frø pr ha Par forsøg med udbyttetab kan ikke finde årsagen Merudbytte de fleste forsøg Risiko Hvad koster det at lade være? Dias 6 10 mill. Kr om året Forsøgene har i alt kostet kr Eksempel på hvor givtigt det er at gennemføre forsøg også i frøgræs. Dias 7 Gradueret gødskning af rødsvingel Forsøgene er gennemført Som i rajgræs Dog gødet om efteråret 20: kg N pr. ha 50: kg N pr. ha Heller ikke opnået merudbytte for at graduere Kan rødsvigel gødes færdig om efteråret? Det kan den ikke Parcelforsøg Dias 8 Parcelforsøg med stigende tilførsel af kvælstof om foråret, 19 fs. Igennem 3 år. Størst merudbytte for 60 kg N pr. ha Stort merudbytte for 40 kg N ved begyndende strækning Tidligere forsøg har vis størst udbytte ved tidlig tilførsel af kvælstof Se på enkeltforsøg

3 Dias 9 Gennemsnitlig merudbytte for 40 kg N om foråret Den røde linje viser mængden af kvælstof tilført om efteråert Forsøgene sorteret efter stigende tilførsel af kvælstof om efteåert Merudbytte på mere end 50 kg frø pr. ha i 18 ud af 19 forsøg. I gennemsnit 156 kg frø pr. ha for 40 kg N om foråret Ikke særlig påvirket af efterårstilførsen Rødsvingel skal gødes passende om efteråret Der skal suppleres med kvælstof om foråret Dias 10 Græsukrudt i frøgræs Der er stor risiko for at Tribunil forsvinder i løbet at de næste to-tre år. Screeningsforsøg de sidste to år i engrapgræs og alm. Rajgræs Engrapgræs Topik skader Hussar kan anvendes To forsøgsserier hvor Hussar indgår Dias 11 Et forsøg med enårig rapgræs Fejl i oversigten tabel 6 s. 138 een behandling to behandlingstidspunkter Effekt på pct. Dækning Effekt å frøsætning Reduktion af indhold af enårig rapgræs Dias 12 Tab af udbytte Også tab af Tribunil og Reglone Behov for flere forsøg Så til vækstregulering i rødsvingel Dias 13 I rajgræs er der i Oregon opnået store merudbytter for at anvende Moddus i rajgræs, men i Holland er der ikke fundet merudbytter. Forsøg hos DJF. I rødsvingel er der opnået merudbytter i såvel danske som udenlandske forsøg. I 2001 er der gennemført tre forsøg i rødsvingel

4 Behandling gennemført st. 31 og 49-52, ikke som planlagt st og Gennemsnitsresultater Kun 0,4 l Moddus pr. ha off-label godkendt Vækstregulering under gode vækstforhold Der er mange penge i denne sag. Stor variation fra forsøg til forsøg Dias 14 Stor variation Behov for flere forsøg Foreløbig vejledning Vækstreguler under gode vækstforhold CCC i tætte afgrøder - hvis gode vækstforhold Ellers Moddus under gode vækstforhold Det var hvad jeg havde valgt at vælge men der er masser af andre spændende forsøg / resultater i årets beretning Jeg vil hermed overgive oret til Ghita Cordes Nielsen / Fru Buckhave Dias 15 Jeg skal sige noget om rapsjordlopper og resistente glimmerbøsser,og jeg vil starte med rapsjordlopper. Der har ikke været landsforsøg med bekæmpelse af rapsjordlopper i vinterraps i den forløbne vækstsæson, men i perioden har der været udført 20 forsøg i vinterraps med bekæmpelse af rapsjordlopper. Her i efteråret er også iværksat forsøg efter en ny forsøgsplan. I de hidtidige forsøg var det højeste merudbytte for en pyrethroidsprøjtning i slutningen af september knap 700 kg frø pr ha i bruttomerudbytte. I 2001 har der dog flere steder været så kraftige angreb, at omsåning har været nødvendig. På billedet ser vi rapsjordlopperne. De kan gnave i vinterrapsens blade på de tidlige vækststadier, og det ser vi også på billedet. Hvis mere end 10 procent af bladarealet er ædt bort frem til at ca. 4 løvblade er udviklet, anbefales en bekæmpelse. Dias 16 Den mest alvorlige skade forårsager larverne, som vi ser her. Rapsjordlopperne lægger æggene i jorden fra slutningen af august til slutningen af oktober. Når larverne er klækket, kravler de ind i bladstilkene og senere ind i stænglen. Her bliver de i vinterens og forårets løb. De forårsager mest skade i milde vintre, fordi de her er mest aktive. Dias 17 Angrebne planter er også mere udsat for udvintring, fordi der trænger vand ind i larvernes huller, og det kan føre til frostsprængninger. Her ser vi frostsprængninger efter angreb af rapsjordloppelarver.

5 Dias 18 Om foråret findes larverne især i hjerteskuddet, og det er det vi ser her. Det fører tit til blødråd, og man kan ved kraftige angreb lugte en kållugt. Hvor stor skade et givent angreb forårsager er meget afhængig af vinterrapsens vækstbetingelser i foråret - dvs hvor godt er rapsen etableret og hvordan er vejret? Der foregår en slags kapløb mellem rapsen og larverne. Jo bedre rapsen er etableret og jo varmere foråret er, jo større chance er der for at rapsen kan klare et angreb, dvs strække sig og vokse relativt upåvirket videre. I svagt udviklede marker, der ikke er i vækst, får larverne derimod overtaget, og rapsen strækker sig aldrig. I Tyskland angiver man, at der om foråret kan tolereres omkring 3 larver pr plante i gns. i svagt udviklede marker uden at der sker væsentlig skade, og 5 larver pr plante i veletablerede marker. Dias 19 Gule fangbakker - runde eller firkantede - som vi ser på dette billede, kan anvendes til at vurdere behovet for bekæmpelse af rapsjordloppernes larver. Det er en god ide selv at anskaffe sig nogle, som man sætter ud i sin vinterrapsmark fra august. Der findes nogle vejl grænser for bekæmpelsesbehov. Flyvningen følges også hvert år over hele landet via planteavlskonsulenternes registreringsnet, så det er muligt at følge situationen på Landbrugsinfo. Ved bekæmpelsesbehov skal bekæmpelse udføres i løbet af september-oktober afhængig af indflyvningstidspunktet. Pyrethroider har bedst effekt og anbefales til bekæmpelse - dog har pyrethroidet Mavrik dårlig effekt. Svenske og tyske forsøg viser at man også godt inde i oktober kan få god effekt mod larver. I den nye forsøgsplan søges det bedste bekæmpelsestidspunkt belyst ligesom det undersøges, om der kan være betaling for to behandlinger rettet mod larveangreb. Dias 20 Mange var i 2001 overraskede over de kraftige larveangreb af rapsjordlopper. Dette skyldes at rapsjordlopper er et nyt skade dyr i DK. Første gang vi så angreb var i 1992 i Sønderjylland og Langeland. I de følgende år har rapsjordlopperne bredt sig nord på for i efteråret 2001for første gang at kunne findes i hele landet. I planteavlskonsulenternes registreringnet er flyvningen fulgt siden 1992 og ses her. Figuren viser den akkumulerede fangst, dvs samlede fangst i firkantede fangbakker, hvor den vejl bekæmpelsestærskel er en samlet fangst af 50 rapsjordlopper. Der er mange kurver at overskue, men lad os nøjes at se på årene med de største fangster nemlig efteråret 1992 og Den var den kraftige æglægning i efteråret 2000, der førte til de kraftige larveskader i Dias 21 De kraftige angreb har også påvirket behandlingindekset i vinterraps, som det ses på denne figur.tallene er fra bedrifter, der har indberettet deres BI. Vi kan se, at BI for insekticider har været meget høj i vinterraps i 2001, og meget over måltallet, som er den grønne søjle. Når måltallet for skadedyrsbekæmpelse i vinterraps skal justeres næste gang, vil vi derfor hæve det, fordi BI er blevet urealistisk efter at vi skal regne med at vi i nogen år nu også kan få problemer med rapsjordlopper.

6 Dias 22 Vækstsæsonen 2001 bød også på andre skadedyrsproblemer i vinterraps nemlig helt usædvanlig kraftige angreb af glimmerbøsser, som vi ser på billedet. Angrebene er også noget af forklaringen på, at behandlingsindekset steg i vinterraps i Mange planter var faktisk helt sorte at se på, og den vejl bekæmpeslsestærskel på 5-6 glimmerbøsser pr plante i det sene knopstadie var overskredet mange gange. Dias 23 Samme tekst som do Dias 24 Her ser vi manglende skulper pga angreb af glimmerbøsser. Dias 25 Denne plante er kraftigt angrebet. Planterne er lavere i vækst, og der er næsten ingen skulpedannelse. Blomstringen strækker sig over en meget lang periode, fordi angrebene får planten til hele tiden at danne nye sideskud, som vi også ser på billedet. Planterne er heller ikke ret høje. Ved kraftige angreb kan symptomet minde om skade efter minimidler, dvs skade efter rester af Express og Ally i sprøjten. Dias 26 Ja, her ser vi lige glimmerbøssernes larver, som sjældent spiller den store rolle. DJF har for promilleafgiftsmidler undersøgt graden af resistens hos glimmerbøsser mod skadedyrsmidler i Baggrunden er, at der i nogen områder af Frankrig og Sverige er fundet glimmerbøsser, der er resistente mod pyrethroider. DJF har derfor i laboratoriet testet, om glimmerbøsser fra 12 vinterrapsmarker og 6 vårrapsmarker var resistente mod skadedyrsmidler. Dias 27 Det foregår på den måde, at glimmerbøsserne sænkes ned i sprøjtevæsken i 10 sekunder, hvorefter de tages op, og 24 timer efter optæller man hvor mange overlevende glimmerbøsser der er. Graden af resistens er testet ved halv, hel, dobbelt og firedobbelt dosis af de tre pyrethroider Karate, Mavrik og Sumialpha hhv fosformidlet dimethoat. Som kontrol er glimmerbøsserne også dyppet 10 sekunder i vand. Af tabellen kan vi se, at der uanset dosis af pyrethroiderne er mange overlevende glimmerbøsser, og at der i DK tilsyneladende også er en vis grad af resistens. Det hjælper heller ikke at hæve doseringen, som vi kan se på tallene. Dimethoat har virket bedre, men har trekantet bimærke og er derfor meget farlig for bier. Dimethoat er ikke tilladt til formålet. Hvilke konsekvenser har disse resultater så for praksis? Skal vi opgive dyrkningen af vinterraps? Jeg mener ikke, vi skal opgive dyrkningen af vinterraps. Heldigvis er det relativt sjældent, at bekæmpelsestærsklen for glimmerbøsser i vinterraps bliver overskredet. Hvis der bliver behov, mener jeg, vi skal bruge pyrethroiderne. I praksis har vi nemlig i 2001 set væsentlig effekt af sprøjtning, så laboratorieforhold afviger fra markforhold. Vi ikke har ikke andre midler til rådighed, og der heller ikke er nye midler på vej. Pyrethroider er dog meget anvendt til skadedyrsbekæmpelse, og det er et signal om, kun at anvende midlerne ved behov.