Januar / Februar 2014 Nr Årgang

Transkript

1 Januar / Februar 2014 Nr Årgang 18019

2 Savagear Hoodie På lager igen Spar 50% Vejl: 499,- Aquanaut 2-delt flydedragt Small til XXXL Vejl: 2499,- Nu kun 1799,- Nu kun 249,- Abu Garcia Rælings Grejspand Vejl: 399,- Nu kun 299,- Annaboda Sweater Super varm strik i uld. Vejl: 1699,- Nu kun 1299,- v/poul Riboe Hvidovrevej Hvidovre - Tlf:

3 Vær velkommen Fangstjournaler gør os klogere på søens gedder Nummer 16 vinder anden Da Storm P. fik kroget LF! Vinterbåde fra december 2013 til april Sæt X Laks! Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen. Det 128. fiskeår. Nr Januar / Februar Årgang Indhold Vær velkommen Fangststatistik LF præmiefisk pr. 1. december maj gedden Foreningsmeddelelser Godt Nytår Forsiden Nu har vi så taget hul på det 128. fiskeår i Lystfiskeriforeningen. Derfor kan vi passende slå ud med armene og byde Alle Brave velkommen til det nye, endnu dugfriske år, der venter på os på søerne, fjord og nor. Ganske vist er der endnu nogle måneder tilbage af vinterfiskeriet, inden fiskeåret folder sig ud i fuldt flor. Herefter følger en hektisk periode med regnskabsafslutning, organisering af generalforsamling og medaljer. Både skal på værft, klargøringer af alle både, omrokeringer af disse; samt stationer der skal vedligeholdes og skinne til premiere dagene forude, hvor størstedelen af vor flåde vil være ude på vandene og sæsonen i fuld gang. Vi har i det forgangne år atter set en pæn medlemsfremgang. Derfor også en særlig velkomst til vore nye Brave. Vi er glade for at I har valgt netop Lystfiskeriforeningen som Jeres forening. Lystfiskeriforeningen skal gøre sit bedste for at leve op til forhåbningerne og tage gode, nye idéer til sig. Jeres betyder at I nu er en del af vort fællesskab af brave lystfiskere, og hermed har en andel i alle foreningens herligheder og historie. Tag aktivet del heri, brug faciliteterne og værn samtidigt om det, der nu også er dit. En hjælpende hånd tager foreningen også altid pænt, og med tak, imod. Det bliver igen spændende at følge fangsterne på vore vande. Både de klassiske søer, hvilke disker op med det bedste fiskeri? Prøv Præstø Fjord i foråret eller vor nyeste station i Stege Nor. Sidstnævnte må betegnes som en succes. Mange bådtegninger og flotte fangster. En stege-gedde har fået en helt ny betydning i Lystfiskeriforeningens ordforråd. En ting er sikkert; det gælder blot om at være klar og så komme ud på vandet og i naturen. Pas godt på det hele, dig selv og andre. Det kan næsten kun blive et godt 128. fiskeår. Velkommen. Med brav hilsen Formanden 18021

4 Fangstjournaler gør os klogere på søens gedder Esrum Sø og LF viser vejen til fremtidens fangstjournaler Af Christian Skov og Teunis Jansen, DTU Aqua, I mere end 60 år har LF sørget for at medlemmerne på Esrum Sø har udfyldt fangstjournal efter hver tur med båd, stang og snøre. En videnskabelig analyse af disse journaler, foretaget af DTU Aqua, afslører at geddefiskeriet i Esrum Sø har forandret sig meget gennem årene, f.eks. har chancerne for en gedde over 10 kg aldrig været større end nu. Det videnskabelige arbejde peger på at det især er erhvervsfiskeri og lystfiskernes villighed til at genudsætte gedderne efter fangst der har påvirket lystfiskernes fangster. Undersøgelsen har også inspireret DTU Aqua til at udvikle en elektronisk fangstjournal som vi håber, kan blive fremtidens værktøj til at forvalte lystfiskeriet i søer, vandløb og langs kysterne. Fangstjournalundersøgelsen fra Esrum Sø Når LF medlemmer afleverer den bookede båd efter en fisketur på Esrum Sø er det obligatorisk at man nedfælder dagens fangster i rapportbogen. Sådan har det været siden midten af sidste århundrede, og som det vil fremgå af det følgende har det været nogle fremsynede LF-folk som i sin tid indført afrapporteringen. I 2011 fik DTU Aqua tilladelse til at bruge disse data. Efter at have læst samtlige numre af LF-Tidende fra 1889 til 2011, gik vi i gang med at bearbejde dem på videnskabelig vis. Vi havde solide data fra 1949 og frem til og med 2010 dvs. 62 års data med mere end fisketure. I Esrum Sø foregår der et fokuseret geddefiskeri efter fredningen dvs. maj, juni og juli måned. Fiskeriet bliver mere blandet i august, hvor aborrefiskeriet typisk starter. For hver af disse tre måneder i de 62 år udregnede vi hvor mange gedder der i gennemsnit var fanget pr. tur. Herefter sammenlignede vi disse månedlige fangster med forskellige forhold som kunne tænkes at påvirke gedderne. Vi undersøgte således om der var en sammenhæng mellem antallet af gedder i Esrum Sø i de enkelte år og udviklingen i vandtemperatur, antallet af skarv på kolonien ved søen, bestanden af småaborrer, graden af Catch & Release fiskeri (hvor stor en del af de fangede gedder bliver genudsat) samt erhvervsfiskeriet på søen. Erhvervsfiskeri og Catch and Release påvirkede geddefangsterne På trods af små udsving har der siden 1990 erne generelt været kortere tid mellem geddefangsterne på Esrum Sø. Vores undersøgelse peger på at især to faktorer skal forklare dette, nemlig øget udbredelse af Catch and Release fiskeri samt ophør af erhvervsfiskeriet på søen. Frem til og med 1997 foregik der erhvervsfiskeri på Esrum Sø primært efter ål, men også aborrer og gedder. I perioden var det ikke tilladt direkte at fiske gedder, men det var dog tilladt at hjembringe gedder fanget som bifangst. Vores undersøgelse pegede på at geddefiskeriet generelt har været i fremgang siden erhvervsfiskeri efter gedder blev forbudt i 1988 (figur 1)

5 Den nordlige del af Esrum Sø med Eskehoved set fra vest. Foto: Kaj Nielsen Figur 2. Fangstraterne blev positivt påvirket af genudsætning af gedder når der ikke var målrettet erhvervsfiskeri efter gedder (grøn). Genudsætninger havde ingen effekt i de år hvor der var målrettet erhvervsfiskeri efter gedder (blå). Observationer (punkter) og statistiske modeller (linjer). delse pegede undersøgelsen på en sammenhæng mellem frekvensen af genudsætninger de foregående to år og chancen for at fange en gedde. Dvs. jo større andel af de fangede gedder der blev genudsat, jo flere gedder blev der fanget de efterfølgende år (figur 2). Undersøgelsen fandt ingen sammenhænge mellem geddefangsterne og henholdsvis vandtemperatur, tætheden af småaborrer og antallet af skarv på kolonien ved søen. Figur 1. Antal gedder fanget per tur ved fisketure i maj-juli i Esrum Sø Observationer (punkter) og statistisk model (grøn linje). Lodrette grå linjer indikerer skift mellem erhvervsfiskerne, som her kaldes A, B og C. I rapportbogen skal LF s medlemmer oplyse om geddefangsten er blevet hjemtaget eller genudsat. Ud fra disse oplysninger kan vi se at Catch & Release fiskeri har været udbredt igennem hele perioden men at det er steget betydeligt i de sidste par årtier. I den forbin- Chancerne for rekordfisk har aldrig været større end nu I undersøgelsen kiggede vi også på rekordgedderne, dvs. størrelsen af den største gedde der årligt var indrapporteret som præmiefisk. På samme vis som med antallet fangne gedder pr. fisketur så blev udviklingen i størrelsen af rekordgedder sat i forhold til forskellige forhold såsom vandtemperatur, erhvervsfiskeri, Catch & Release osv... Her viste undersøgelsen at erhvervsfiskeriet under visse forhold havde betydning for lystfiskernes fangster

6 Figur 3. Årets største gedde indrapporteret som præmiefisk i LF (grønne punkter). Lodrette grå linjer indikerer skift mellem erhvervsfiskere. Dette illustreres af en periode i slut halvfjerdserne og start-firserne hvor rekordfiskene var meget små. Det faldt ret præcist sammen med den periode hvor en af de tre erhvervsfiskere der har været på søen i nyere tid havde fiskeretten. I forhold til de andre erhvervsfiskere på søen brugte denne erhvervsfisker B flere redskaber om foråret og fiskede mere på de lavvandede dele af søen. Gedden gyder som bekendt på lavvandede områder om foråret og det er sandsynligt at denne form for erhvervsfiskeri har toldet specielt hårdt på de største gedder. I dag er erhvervsfiskeri efter gedder i søer om foråret forbudt. Siden målrettet erhvervsfiskeri efter gedder stoppede i 1988 er antallet af rekordgedder over 10 kg vokset betragteligt og vurderet ud fra vores resultater har chancerne for en rekordgedde i Esrum Sø aldrig været større (Figur 3). Miljøtilstand og lystfiskeradfærd Undersøgelsen er blevet præsenteret for forskere fra hele verden i forbindelse med konferencer og er samtidig udgivet som en videnskabelig artikel 1. Den er blevet taget vel imod, men der er selvfølgelig altid noget som kunne have været lidt bedre. Især ville det have været fint med flere informationer omkring søens miljøtilstand i perioden, for selv om de data vi har kunnet finde peger på en svag forbedring i miljøtilstanden i de seneste år (på nær ilt) så ville det have været en hjælp med flere informationer for dermed at kunne vurdere hvordan miljøtilstanden har påvirket lystfiskernes fangster. Flere udenlandske undersøgelser peger på at fangstjournaler fra lystfiskere kan være et godt redskab til at opnå viden om fiskebestande i søer, vandløb og kyst/ hav. Det er dog vigtigt at man har mest mulig styr på adfærden og erfaringen blandt de lystfiskere som bidrager til fangstjournalerne. Man kan sagtens forestille sig at erfarne lystfiskere har en større chance for fangst end nybegyndere og dette forhold skal man så vidt som muligt tage forbehold for. Vi havde dog ikke mulighed for dette i denne undersøgelse, men heldigvis var antallet af fangstjournaler der årligt indgik i undersøgelsen meget stort hvilket giver grund til at antage at både nybegyndere og øvede var ligeligt repræsenteret. Flere undersøgelser på vej og fremtidens fangstjournaler Vi er i øjeblikket i gang med at bearbejde fangstjournalerne fra aborrefiskeriet i Esrum Sø, og kan afsløre at også her ser erhvervsfiskeriets ophør ud til at have spillet en rolle for især hyppigheden af store aborrer. Vi har dertil planer om på sigt at kaste os over fangstjournaler fra andre af LF s søer. I den forbindelse vil vi gerne takke for den velvillighed vi har mødt fra LF s bestyrelse og medlemmer. Undersøgelsen har illustreret at fangstjournaler kan give nyttig viden om fiskebestande og har samtidig inspireret DTU Aqua til at iværksætte et nationalt projekt for fiskeplejemidlerne som skal give alle muligheder for nemt at udfylde fangstjournaler. DTU Aqua er i skrivende stund ved at få udviklet en prototype til en elektronisk fangstjournal som ud over at kunne holde styr på den enkelte lystfiskers fangster også vil kunne sikre DTU Aqua nødvendige data til fremtidens pleje af vores fiskebestande. For at kunne sikre en god forvaltning af vores fisk i fremtiden er der nemlig akut brug for viden om fiskebestandene i søer, vandløb og langs kysterne

7 Den elektroniske fangstjournal skal sikre fisk til fremtiden Standardiserede fangstjournaler har, som alle andre metoder, visse begrænsninger, f.eks. er det vigtigt at kende varigheden af hver fisketur for at kunne sammenligne fangsterne på kryds og tværs. I fangstjournalen er fisketurens varighed derfor en vigtig rubrik at udfylde, også selv om det har været en nultur. Som nævnt tidligere er det ligeledes vigtigt at kende noget til den enkelte lystfiskers erfaring med lystfiskeri f.eks. hvor mange timer vedkommende årligt er ude med fiskestangen. Disse og andre metode-udfordringer er der fokus på under udviklingen af fangstjournalen. I LF er det obligatorisk at udfylde fangstjournalen efter hver fisketur, men i mange andre foreninger er det helt frivilligt. Dertil kommer de mange der fisker udenfor foreningerne. For at motivere den enkelte lystfisker til at udfylde fangstjournalen er der fokus på at udvikle et attraktivt og brugervenligt produkt hvor den enkelte sportsfisker får nogle gevinster som ikke kan hentes andre steder. F.eks. at man kan samle alle sine fangstoplysninger et sted, tilknytte foto til fangster og dele sine fangster via sociale medier hvis man har lyst. Vi tænker også at fangstjournalen skal gøre det muligt at søge oplysninger om andres fangster på et givet fiskevand blandt de lystfiskere som giver tilladelse til dette. Det vil nemlig være muligt for brugeren, at man kan holde sine fangster helt for sig selv og i så fald er det kun DTU Aqua som har adgang til lystfiskerens fangster. Disse fangster vil kunne indgå i videnskabelige sammenhænge og bidrage til at sikre det bedste tænkelige fiskeri. Den nye elektroniske fangstjournal skal være tilgængelig på computeren såvel som applikation til smart telefoner som androids og iphones. Vi glæder os til at lancere fangstjournalen, formodentlig i løbet af 2014, og håber den slår an blandt LF s medlemmer. Erhvervsfiskeriet i 60 erne. Foto: Jens Mortensen, Sørupvej 43, 3480 Fredensborg

8 Fangstjournal-projektet er også tænkt som en mulighed for at servicere interesserede lystfiskeriforeninger med viden omkring medlemmers fangster på foreningens fiskevande. Hermed får foreningerne et efterspurgt redskab til, i samarbejde med DTU Aqua, at forvalte fiskeriet på en bæredygtig måde. En overgang til den elektroniske fangstjournal vil betyde at fangstjournalerne for medlemmerne med få klik kan hentes i en lettilgængelig elektronisk form og ikke som nu først skal indtastes og bearbejdes. Fangstjournalerne fra LF har vist vejen mod en ny og spændende måde at få viden om vores fiskebestande. En metode som er afhængig af at lystfiskere, foreningerne og DTU Aqua trækker på samme hammel og som kan sikre et bæredygtigt og velforvaltet fiskeri for fremtidens generationer af lystfiskere. 1. Jansen T., Arlinghaus R., Als T.D. & Skov C. (2013): Voluntary angler logbooks reveal long-term changes in a lentic pike, Esox lucius, population. Fisheries Management and Ecology 20, Kan læses i sin helhed på LF s hjemmeside. Det største udvalg... I den største butik... Til den bedste pris... Frederikssundsvej Kbh. NV - Tlf Store Torvegade Rønne - Tlf sportdres@sportdres.dk 18026

9 Nummer 16 vinder anden Foto: Tue Askaa Øv øv, ærgerligt. Det var ordene fra damen som tabte lodtrækningen om en af de lækre mortensaftenænder. Og ærgerligt er det da også når nu pladen er helt fuld og to råber banko på samme tid. Så må der lodtrækning til og ud af det kommer der kun én vinder. Seksten slår elleve, ja ærgerligt, men sådan har det altid været når LF afholder det traditionsrige andespil på Lindegaarden i november. I år havde omtrent 50 medlemmer med familie, den yngste et år og den ældste næsten 90 år, fundet vej til andespillet. Vi havde en rigtig munter og hyggelig aften. Traditionen tro blev spillets gang styret af Per Ekstrøm s høje, klare og tydelige røst. Alle var helt oppe på dupperne, i hvert fald næsten alle. En enkelt ville hellere spise pladen og efterfølgende hyle højlydt. Men efter 10 minutter i barnevognen, under konstant vuggen, var den sag klaret. Om der var nogen retfærdighed til denne aften? Joo det vil familien Ters, familien Kim Jensen og familien Niels Boes nok mene, de fik i hvert fald både steg og and med hjem. Om det var rimeligt? Nææ egentlig ikke, men det er jo set før. Det er det sjove ved banko. Tak til kassererens kone Marie for hurtig udrykning med øl og vand, til Tue Askaa og Signe Boes for logistik vedrørende præmierne, og til Per Ekstrøm som endnu engang lagde stemme til. Red

10 Da Storm P. fik kroget LF! Alle danskere kender Storm P., selv om det er over 60 år siden, han døde. De fleste forbinder ham med hans mange tegninger, som han gennem mange år berigede danskerne med, og hvor man på baggrund af hans streg, aldrig var i tvivl om hvem tegneren var, selvom den kendte signatur stod nede i højre hjørne. Storm P. var imidlertid meget mere end tegner. Han var blandt andet skuespiller, komiker, maler og forfatter. I dag ville man nok betegne ham som multikunstner. Gennem en lang årrække tegnede han for B.T. Dagligt flød den ene muntre tegning efter den anden ud fra hans pen. Men hvor fik han inspirationen fra? Akkurat som i dag kom idéerne fra den daglige strøm af nyheder, som konstant væltede ind til avisredaktionerne. Forskellen til i dag er blot, at verden på Storm P. s tid var meget mindre. Her kunne selv små begivenheder Gengivet med tilladelse af Storm P. Museet. Skolemesteren, en utrolig garvet Furesøfisker, hvis udtalelse skabte en overskrift i avisen. En overskrift, som efterfølgende blev behandlet af Storm P. Her ses Skolemesteren i et afslappet øjeblik på stationen i Frederiksdal. få spalteplads, og et eksempel faldt jeg en dag over i LF s arkiv. LF arkivet rummer 4-5 mapper fra 1940érne med avisudklip med artikler om lystfiskeri, som nogle medlemmer på den tid har ulejliget sig med at sakse og samle. Herunder også en mængde tegninger fra Storm P. s pen. Altid nobelt, men med det vanlige strejf af en vis form for underforstået sarkasme og humor. Lystfiskerne gik heller ikke fri, selvom det er en velkendt sag, at Storm P. selv var lystfisker og af og til var på Furesøen med sin gode ven, skuespilleren Svend Methling, der i mange år var medlem af LF. I en af de mapper fandt jeg en avisartikel med overskriften Gedde på 29 Pd. i Furesøen. Under den overskrift står så med mindre typer men den blev ikke fanget i gaar!. Et bevis på at der bag en avisoverskrift kan gemme sig et helt andet indhold. Artiklen handler nemlig om en 1. maj premiere, hvor en journalist ved aftenstide har fået fat i S. Kr. Nielsen, kaldet Skole

11 mesteren, for at høre om dagens resultat på søen. Desværre havde udbyttet for alle lystfiskerne været magert, og så er det, at journalisten stiller spørgsmålet om hvor stor den største gedde der går i Furesøen er, for at få bare lidt kød på artiklen. Til det svarer Skolemesteren ganske fornuftigt, at det er et vanskeligt spørgsmål, men han ved, at der for 6 år siden blev fanget en gedde på 29 pund i et garn, men at den blev genudsat og er ikke senere blevet fanget. Sandsynligvis går den der stadig og er blevet endnu større. Journalisten fik derved sat overskift på en mager historie, hvis indhold og nyhedsværdi var meget tynd. Den historie griber Storm P., og resultatet er tegningen med de 2 lystfiskere, som drøfter hændelsen. Afslutningsvis vil jeg lige nævne en af de udtalelser fra Storm P. som jeg holder meget af, og som viser lystfiskeriet fra en helt anden synsvinkel. Storm P. er på fisketur med en god ven, da vennen fanger en gedde. Vennen kigger op på Storm P. og spørger: Skal vi slå den ihjel? Hertil svarer Storm P.: Selvfølgelig vi er jo ude for at more os! Ja! Fornøjelser har mange ansigter. Knæk, bræk og brav hilsen. LF- Arkæologen. Sæt X i din nye kalender for 2014 X ved grejauktion mandag d. 20. januar. Der er eftersyn fra kl og auktionen starter kl X ved generalforsamling torsdag d. 20. marts. Se nærmere i næste nummer af Tidende. Begge arrangementer finder sted på Lindegaarden, Peter Lundsvej, 2800 Lyngby. Vinterbåde fra december 2013 til april 2014 Bagsværd Sø 2 både, 20, 21 Bavelse Sø 1 båd 61 Esrum Sø 2 både 44, 46 Furesø: Frederiksdal 2 både 8, 13 Furesø: Holte 2 både 2, 3 Gyrstinge Sø 1 båd 75 Lyngby Sø 5 både 30, 31, 32, 33, 34 Præstø Fjord 1 båd 59 Sjælsø 2 både 26, 27 Stege Nor 1 båd 60 Søndersø 4 både 50, 51, 52, 53 Tissø 2 både 69, 71 Tystrup Sø 2 både 62, 63 I april måned 2014 er kun Præstø-stationen åben

12 Laks! Interesserede fra et af de tilsendte kort. Det har ikke været helt let for de medlemmer, der har svaret på vores lille gættekonkurrence. Der er med gode argumenter redegjort for hvorfor det både kunne være en laks og en havørred. Sågar er der argumenteret for en helgardering, idet svaret har været en hybrid. Billedet er sendt til vort medlem Henrik Carl, der har lavet værket Atlas over danske ferskvandsfisk, og som må anses for at være ekspert i fiskebestemmemlse. Han er ikke i tvivl, idet den slanke halerod, de x- formede prikker over sidelinjen og farvemønsteret på gællelåget helt sikkert indikerer laks. Vinderen af gættelegen blev Lasse Thinghuus, som her har fået overrakt en af redaktørens kryddersnapse. Vinderen blev fundet ved lodtrækning, på det sidste bestyrelsesmøde, mellem de rigtige svar. Tillykke med det fra redaktionen

13 Fangststatistik Oktober 2013 Station Både Gedder Aborrer Ål Sandart Karpe Suder Knude Kvitt. stk. kg uds. stk. kg stk. kg stk. kg uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. Arresø Bagsværd Sø Bavelse Sø Buresø 8 1 1, Esrum Sø , ? Farum Sø Furesøen Fiskebæk Furesøen Holte Furesøen Frederiksdal Gentofte Sø Gyrstinge Sø Haraldsted Sø Lyngby Sø , , Sjælsø , Søllerød Sø Søndersø Tissø Tystrup Sø Præstø Fjord Stege Nor I alt , #### Esrum Sø: Der er stadig gang i gedderne (størst registrerede 6,5 kg). Aborrerne er ikke talrige i fangsterne mere. Farum Sø: Rigtig gode fisk i 6-7 kg klassen, der stadig er på finnerne derude. Furesø Frederiksdal: 2 gedder på tilsammen 8 kg er til køkkenskriverens store glæde tilberedt og spist. Gentofte Sø: Kunne godt blive rigtig god efter den store fiskedød. Der er fanget mere end 3 gedder i gennemsnit pr. tur. Haraldsted Sø: Pæne gedder op til 6 kg er udsat. Lyngby Sø: 500 g s aborrer er da ikke at kimse af herfra. Sjælsø: Aborrer op til 1,5 kg er registreret. Mange gedder med den største på 5 kg. Og så har Carsten Manniche uforvarent kroget en brasen på 6,7 kg. Den er altså stor! Søllerød Sø: Den enlige gedde herfra var på hele 8 kg. Tissø: Mange gedder i intervallet fra 6 kg til godt 9 kg er genudsat. Tystrup Sø: Her er der stadig sandart; tilsyneladende i den sædvanlige 2 kg s størrelse. Der er nye på vej, idet der også er registreret en sandart med ble. Igen er der klager over manglende benyttelse af bådene når de er booket. Hvis du ikke kan bruge din bookede båd, så tag dog og afmeld den så andre kan få glæde af den. Stege Nor: Rapportbogen for september har været bortkommet men er igen dukket op temmelig våd. Den eneste registrerede tur i september resulterede i en fangst på 33 gedder op til 7,3 kg der alle er udsat igen. Der kommer ikke et nyt skema for september, men fangsten bliver registreret i årsopgørelsen. Deadlines for flg. numre af Lystfiskeri-Tidende Marts-nummeret April-nummeret Maj-nummeret 3. februar 3. marts 1. april 18031

14 LF præmiefisk pr. 1. december 2013 Dato: Fiskeart: Fanger: Vægt: Fiskevand: Redskab: Vidne: Gedde Peter Bo Hansen ,000 Tissø Jig Ulrik Hansen Gedde Boris Gullev ,800 Furesøen Jerk Franz Gottschalk Gedde André Weirup ,500 Gyrstinge Sø Wobler Ulf Hansen Gedde Boris Gullev ,300 Stege Nor Spinner Thomas Lunau Gedde Cato Jürgensen ,200 Furesøen Jerk Søren Søes Gedde Cato Jürgensen ,400 Furesøen Jerk Henning Søder Aborre Tue Askaa 25 1,750 Furesøen Agn Poul Hansen Sandart Gert Bendix Christensen ,900 Furesøen Agn Per B. Af pladshensyn vil kun den størst tilmeldte fisk af hver art, samt de præmiefisk, der ikke tidligere har været offentliggjort i Lystfiskeri-Tidende, være at finde på listen. Den komplette præmielisteliste findes på hjemmesiden. 1. maj gedden Her kommer så en lidt ældre beretning som på mystisk vis havde forputtet sig i en eller anden mailbox. Min sædvanlige fiskemakker meldte fra til årets 1. maj dag, så jeg havde taget min gamle ven Franz med på Furehavet. Han havde aldrig set en gedde før, og jeg lovede ham inden afgang, at han nok skulle få syn for sagn. Det var jo 1. maj. Men højest overraskende var der totalt dødt på stenrevet ud for Frederiksdal. Ikke engang små gedder kunne jeg lokke til hug gennem fire timers konstant fiskeri, og moralen i båden var i bund da jeg skiftede min Buster geddeimitation om til provo-farverne orange og sort. Helt ude i kastet og efter to jerk med stangen sagde det så bang! Først troede jeg havde kroget en af Furesøens store istids-klippestykker, men de flytter sig jo ikke sådan lige, så det måtte næsten være en fisk. Og med et par vilde hovedryst i overfladen stod det klart, at jeg havde fået kontakt til en af Furehavets kæmper. Efter en kort men intens fight, fik jeg landet kalorius og parkeret den i den ekstra store dam, og danset en sejrsdans. Målebåndet sagde 117 cm., men vægten på den slanke fisk nåede blot 11,8 kilo. Alligevel ny PR for mig, og hvilken glæde det var endelig at bryde 10 plus barrieren på den fantastiske Furesø. Boris Gullev En meget flot 1. maj fangst. Foto: Franz Gottschalk Boris Gullev med den første anmeldte gedde fra Stege Nor. Den blev fanget på en rød/kobber farvet Reflex spinder og vejede 8,30 kg med en længde på 106 cm. Foto: Thomas Lunau

15 BK 05/ / Foreningsmeddelelser NYE OG GENINDMELDTE Kristian S. Petersen Ryesgade 103 c 5 tv 2100 København Ø Lars Tulinius Fasanvænget Kokkedal ADRESSEÆNDRINGER Peter Budde Tlørneholmen 1 B 4500 Nykøbing Sj Dan Ekman Uglevangen Virum Per Harting Herlufsvænge 2 st Næstved Poul Preben Kamph Havneholmen 40, 1 tv 1651 København V Jakob Birk Myltoft Karlsgavevej Frederiksværk Udmeldte Kim Borch Vandtårnsvej Birkerød Sonni Rahder Jensen Ericaparken 29, 2.G 2820 Gentofte 2012 Døde Hans Skaaning Kvædevej Virum 2013 Godt Nytår Redaktionen ønsker alle Lystfiskeriforeningens medlemmer et godt nyt fiskeår. Vi ser frem til at modtage mange gode beretninger og flotte billeder fra jer. Husk på at Tidende er alle medlemmers blad, og redaktionen sætter stor pris på nyt stof og gode input. Mange hilsner fra Kaj og Signe. Forsiden Sne og frost er ikke ualmindeligt i vintermånederne. Her Arresø. Foto: Kaj Nielsen Magasinet for lystfiskere Danmarks mest læste lystfiskermagasin. Bladet udkommer 10 gange om året. FOCUS PÅ: DE STORE KYST- ØRREDER MARKEDETS BEDSTE VADE- JAKKER SPECIMENTIP: REKORD- STORE KARUSSER PÅ LET GREJ TROLLING: Fisk & Fri er skrevet af nogle af landets mest erfarne lystfiskere. LAKSE- SUCCES PÅ BORNHOLM Nr. 4. Maj Nok. kr DK kr STORT TEMA: MAJGEDDER PÅ KUNSTAGN VARDE Å: ET AF EUROPAS BEDSTE LAKSEVANDE DANMARK RUNDT: HER FANGES På kan du bestille et prøveabonnement, og se de mange spændende tilbud! Du kan også ringe til Fisk & Fri på tlf Seniorgruppen: Ole Hjardemaal, Farum Hovedgade 43 B, 3520 Farum. Telf.: seniorer@lystfiskeriforeningen.dk Læs om seniorerne på

16 Id nr.: Stiftet i 1886 Formand: Bent Frøslee Laursen Mellemvang 6, 2970 Hørsholm Telf bedst hverdage kl Næstformand og kasserer: Anders Vernersen Kighusvænget 4, 3400 Hillerød Telf ahv@lf.dk Sekretær: Per Ekstrøm Højgårdstoften 328, 2630 Tåstrup Telf fredagsklubben@post.tele.dk Overinspektør: Henrik Bahrenscheer Hammersholt Byvej 39, 3400 Hillerød Telf henrik.bahrenscheer@tiscali.dk Redaktør og miljøudvalg: Kaj Nielsen Keilstruplund Birkerød Telf LF-tidende@Lystfiskeriforeningen.dk Bådprotokol: Hvidovre Sport Mandag til fredag 9-17 (kun hverdage) Lørdag 9-14 (kun hverdage) Telf Hjemmeside og web-booking: Åben døgnet rundt Bogholderiet Lystfiskeriforeningen Postbox 87, 3460 Birkerød Anmeldelse af præmiefisk Per B. Larsen Møllebakken 2, 3230 Græsted Telf medaljefisk@lystfiskeriforeningen.dk Reglement og ungdomsudvalg: Martin Lenzberg Telf Bådudvalg mm.: Steen Lyngsø Telf Redaktion mm.: Signe Boes Åsen Bagsværd Telf Webmaster: Nicolai Holving Telf webmaster@lystfiskeriforeningen.dk Grafisk tilrettelæggelse: Falk og musen Telf Trykkeri: PE offset Bibliotek: Midlertidigt lukket. Lystfiskeri-Tidende udgives af Lystfiskeriforeningen. Redaktion: Bestyrelsen ISSN Returadresse: Lystfiskeriforeningen, Postbox 87, 3460 Birkerød