Termoblokken. Termoblokken. Teknisk information. Dato Side 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Termoblokken. Termoblokken. Teknisk information. Dato 05.11.2009 Side 1"

Transkript

1 Dato Side 1 Teknisk information

2 Dato Side 2

3 Dato Side 3 Velkommen -til H+H Danmarks Produktkatalog U-0,13 Stærkt bærende Stor brandsikkerhed Super lavenergi På kun 40 cm!

4 Dato Side 4

5 Dato Side 5 Info side 6 Anvendelse side 7 Sortiment side 8 8 Tekniske data side 9 Data 9 Bjælker 12 Brand 15 Lyd og lejlighedsskel 18 Studsfugeankre 19 Statik side 20 Befæstigelser side 45 Projektering side 54 Modulsystem 54 Konstruktion 57 Installationer i vægge 88 Beskrivelse side 89 Porebetonentreprisen 89 Vinterforanstaltninger 98 Finish 99 Brugervejledning 105

6 Dato Side 6 Info Kun 40 cm! Med fra H+H Danmark forenes alle porebetonens fordele med en helt ny isoleringstype til spændende lavenergibyggeri. U-værdi 0,13! s U-værdi på kun 0,13 W/m²k gør særdeles velegnet til alle former for lavenergibyggeri, også til byggeri på passivhusniveau. Bemærk, at isoleringen i midten af blokken har en ekstraordinært god isoleringsevne. Varmeledningstallet for isoleringen er bragt helt ned på 0,021 Wmk. Dette er medvirkende til, at vægtykkelsen kan holdes på kun 40 cm og samtidig opfylde passivhusanbefalingerne til U-værdi. 12,5 cm 10,0 cm 17,5 cm Til alt byggeri! Det vil sige, at man på kun 40 cm virkelig kan energioptimere bygninger væsentligt og stadig opnå ligeså mange indvendige netto kvadratmeter. Dette er helt nyt i dansk byggeskik. Samtidig giver vægtykkelsen på kun 40 cm mulighed for at konvertere alle traditionelle ydervægge til, uden at dette ændrer på hverken sokkel, tag eller bebyggelsesprocenten. De mange fordele, som netop giver, er en gevinst for alle byggeriets parter. Samlet set understreger dette, at åbner mange nye muligheder for byggeriet. Dette gælder såvel traditionelt bolig- og erhvervsbyggeri som spændende liebhaverboliger. Lettere projektering Digitalt tegningsmateriale og beskrivelser kan rekvireres, tjek også vor hjemmeside. H+H har udviklet særlige detailtegninger, hvorpå også de faktiske U-værdier og linietab fremgår. Herved kan der spares mange projekteringstimer ved anvendelsen af disse oplysninger, da f.eks. linietab er meget tidskrævende, selv for eksperter med de rigtige programmer. Dette gør det let at projektere med H+H produkter iht. det nye energikrav i Bygningsreglementet. Vi håber, at du må få glæde af kataloget og de nye digitale hjælpeværktøjer. Har du spørgsmål hertil, er du altid velkommen til at kontakte os på telefonnummer Med venlig hilsen H+H Danmark A/S Gorm Rasmussen Technical Manager

7 Anvendelse Vejledning Dato Side 7 Typiske anvendelsesområder Ydervægge Ydervægge Ydervægge Skillevægge 275 kg/m³ 375 kg/m³ kg/m³ kg/m³ Helisolerende, bærende og brandsikre facader Helisolerende, bærende og brandsikre facader Bærende, brandsikre slanke bagmure og facader Bærende, brandsikre, akustiske indervægge X Multipladen X* X Vægelementet X* X Kældervægselementet X Celblokken X X Jumboblokken X X* X Murblokken X* X Industrielementet** X X *: Kan indgå som udvendig pudset facade i hule mure. **: Fås i flere densiteter Vejledning Generelt er der to blokkvaliteter i H+H Danmarks sortiment. Her skal det forstås, at der primært er to styrkeklasser defineret via densiteten. Densitet 275 og 375 er densiteter, som er optimeret isoleringsmæssigt og er udviklet primært til isolerende ydervægge, der pudses eller beklædes udvendigt. Densitet er densiteter, som optimerer bæreevnen og er udviklet primært til bærende og stabiliserende bagmure, skillevægge og lejlighedsskel.

8 Sortiment og tilbehør Dato Side 8 Produktoversigt TUN Tykk. (cm) Højde (cm) Længde (cm) Antal pr. mur (m²) Vægt kg (stk.) Antal pr. palle (stk. ) Rumfang palle (m³) Limforbrug (kg/stk.) 40 cm, 12,5 cm udvendigt + 10 cm isolering + 17,5 cm indvendigt , ,96 Udvendig hjørneblok, 12,5 cm, L-sten , ,40 Indvendig hjørneblok, 17,5 cm, L-sten , ,40 Kooltherm K3, 10 cm ,33 monteres i Celbloklim, dog mørtel under 1. skifte. leveres med løftehåndtag i enderne. leveres kun i hele paller. er en isoleringsblok og har derfor lokalt lavere trykstyrke, men via sin store tykkelse en langt højere bæreevne. Se vor komplette produktoversigt på

9 Tekniske data Data Dato Side 9 CE-mærkede data for porebetonkvalitet 375 Egenskab Benævnelse Byggesten Kategori 1 Brandklasse Euroklasse A 1 Trykstyrke middel 2,5 MPa Basistrykstyrke karakteristisk f k 2,0 MPa Basisbøjningstrækstyrke, liggefuger limet karakteristisk 0,35 MPa Basisbøjningstrækstyrke, studsfuger limet karakteristisk 0,20 MPa Studsfuger uden lim karakteristisk 0,10 MPa Varmeledningsevne indv. i mur: λ design 0,10 W/m K Densitet, tør 375 +/- 25 kg/m 3 Bygningssvind 0,2 Kategori: Måltolerancer Tyndfuge type B Planhed 1,0 mm Parallelitet 1,0 mm Vanddampdiffusionskoefficient 5-10 Luftlydisolering Densitet: 375 +/- 15 kg/m 3 Vedhæftning karakteristisk 0,30 MPa ( 998-2, annex C) Supplerende data Varmeledningsevne udv. i mur: λ design. Kun gældende i de yderste 100 mm af formuren. Udv. 0,12 W/m K Elasticitetsmodul E ok 1200 N/mm 2 Elasticitetsmodul E middel 1260 N/mm 2 Længde 600 mm Højder Tykkelser Specifik varme Varmeudvidelse Understøbningsmørtel, trykstyrke minimum 199 mm 400 mm 1 kj/kgk 0,8 x 10-5 K 2,0 MPa (KC 35/65/650 eller tilsvarende) CE-mærkning i henhold til EN og Gruppe 1 i henhold til EN

10 Tekniske data Data Dato Side 10 Glidning Friktion og kohæsion Karakteristiske data Vægelementer: Mørtelfuge iht. MUC (mørtel min. som KC 60/40/850) Kohæsion generelt Murpap generelt PF2000 på beton Monarfol på lecablok (3-lags murfolie) Elementlim/murpap-PF2000/Elementlim 1,000 µ k 0,120 c k 0,375 µ k 0,490 µ k 0,620 µ k 0,200 c k Byggesten, dvs. alle blokke: Mørtelfuge iht. MUC (mørtel min. som KC 60/40/850) 1,000 k Kohæsion 0,200 c (mørtel min. som KC 20/80/550) k Murpap generelt 0,400 k PF2000 på beton 0,490 µ k Monarfol på lecablok (3-lags murfolie) 0,620 µ k µ µ Vedhæftning Forskydning, limfuger Karakteristiske data Vægelementet 575 Multipladen, Jumboblokken og Murblokken 535, Celblokken og Jumboblokken ,400 MPa 0,400 MPa 0,300 MPa

11 Tekniske data Data Dato Side 11 CE-mærkede data for Kooltherm K3 Egenskab Benævnelse Kooltherm K3 Brandklasse Euroklasse C-s2,d0 Trykstyrke karakteristisk 0,1 MPa Densitet 35 kg/m 3 Varmeledningsevne λ deklaret 0,021 W/mk Supplerende data Varmeudvidelse, tværretning Varmeudvidelse, længderetning 42,9 x 10-6 K 31,4 x 10-6 K Lineært blivende svind 0,4 % Elasticitetsmodul (EN 29052) 115 N/mm 2 Specifik varme 1 kj/kgk Vanddampdiffusionskoefficient µ 35 Vedhæftning på porebeton karakteristisk trækstyrke >3 kn//m 2 CE-mærkning i henhold til EN13166

12 Sortiment Bjælker Dato Side 12 Mærkning og typenumre Typenummeret beskriver hhv. tykkelsen og højden i cm. M står for porebeton-modulbjælker, bærende. BE står for beton modul-bjælker, bærende. IB står for porebeton modul-bjælker, ikkebærende. Op-siden angives ved mærkning på bjælkeende eller indstøbte løftestroppe. Se også produktoversigten på for gældende sortiment. Bærende porebetonbjælker Bærende betonbjælker 10 M M BE BE M BE M BE M 19 Ikkebærende porebetonbjælker 7,5 IB IB IB 23,5 12,5M11,5

13 Tekniske data Bjælker Dato Side 13 Bæreevner og bjælkesystemer Dimensionerende hulmål er = Hul + hhv. 2 x pudslag eller pladefalse. Samlet er dette forudsat til 30 mm. Kraft er forudsat koncentreret alene på bagmursbjælken. Betonbjælker må ikke benyttes udvendigt i formuren, dvs. i den kolde væg. I alle viste kombinationer skal der altid indgå et ovenliggende ringanker. Husk at kontrolle vederlagets bæreevne. Alle mål i tabellen er i cm. Normalt kan følgende formel anvendes: Eksempel for et vederlag på 15M26-117: Vederlagsbæreevne = 2 A f k / γm /1,6 = 12500N = 12, 5kN 3 Hvor: A = Areal F k = Karakteristisk basistrykstyrke γm = Sikkerhedskoefficient Last Kombination af bjælker og vederlag Formur Bagmur Indv. Hulmål for indvendig side af pladefalse (Max. råhushul) 58 (61) cm 94 (97) cm 118 (121) cm 130 (133) cm 148 (151) cm 178 (181) cm 196 (199) cm 208 (211) cm 238 (241) cm Bærende porebetonbjælker i bagmur 15M26-xx cm kn/m 31,9 18,7 14,8 11,8 21M19-xx cm *) kn/m 27,3 17,6 20,0 18,1 15,7 11,5 Vederlag ekskl. pladefals, cm 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 21M26-xx cm *) kn/m 34,8 30,1 27,9 24,2 18,6 17,0 14,1 Vederlag ekskl. pladefals, cm 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 16,0 10,0 14,5 Ikkebærende porebetonbjælker i formur 12,5M11,5-xx cm Tilskæres i længderne Vederlag inkl. puds, cm 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5 11,0 17,5 11,5 16,0 Bærende porebetonbjælker i formur 10M19-xx cm kn/m 11,9 12,0 10M26-xx cm kn/m 20,9 16,7 14,5 11,3 15M26-xx cm*) kn/m 31,9 18,7 14,8 11,8 Vederlag ekskl. puds, cm 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 *): Hvor der anvendes 21 cm brede bjælker i bagmuren, skal falsen/bagmuren lokalt være 21 cm bred under vederlaget i min. 60 cm højde. Derfor anvendes der som udgangspunkt 15 cm bjælker hvor det er muligt. Formur: Hvor der anvendes 15 cm brede bjælker i formuren, skal falsen/formuren lokalt være 15 cm bred under vederlaget i min. 60 cm højde.

14 Tekniske data Bjælker Dato Side 14 Vindueshuller, bjælker og studsfugeanker: Af hensyn til optimering af bjælkernes længde i forhold til bjælkernes deklarerede vederlag skal vinduernes størrelse bestilles efter nedenstående princip. Eks.: Råhusmål 1210 mm (2 x 15 mm puds) (2 x 12 mm fuge) = 1156 mm udvendig vinduesramme. Samme princip gælder for højdemål. 3) 1) Bjælke 15M ) Eks. 100 mm deklareret vederlag Hhv. 15 mm puds eller 12+3 mm til kalciumsilikatpladen indvendigt 12 mm fuge 1156 mm vinduesmål 15 mm puds 1180 mm vindueshulmål inkl. fuger omkring vinduer (1210 mm maksimum råhusmål) Hvis bjælkevederlaget ikke kan overholde min. 100 mm, så skal der vælges en længere bjælke. Hvis beregningen af vederlaget overskrider vederlagsbæreevnen, da vælges længere bjælke. Se også vejledningen for vederlag på forrige side samt punktlaster under statikafsnittet. 1) Der monteres et studsfugeanker ud for hver bjælkeende således, at for- og bagmur forbindes med studsfugeankeret, centreres over isolering således, at der er lige stor forankringslængde. 2) Tildannet stykke af. 3) Kileskæring: Monteres sidst for at opnå fuldlimning også af studsfuge her.

15 Tekniske data Brand Dato Side 15 Branddimensionering Branddimensionering skal projekteres efter EN betragtes som almindelig hulmur bestående af to vanger som bagmur, formur og isolering. Den bærende bagmur er 175 mm tyk, bærende og brandadskillende og opfylder REI 120 uden problemer iht. EN tabel N.B.4.2. Brandtekniske begreber Der anvendes brandtekniske begreber fra det fælles europæiske normsæt. Disse er: Bæreevne ( R ) Integritet ( E ) Isoleringsevne ( I ) Adskillende bygningsdele Ikkeadskillende bygningsdele Overfladerne Bæreevne (R): Refererer alene til bærende bygningsdele, hvor bæreevnen skal være intakt i den angivne periode. Integritet (E): Er et krav til adskillende bygningsdele, der bl.a. angiver at: der i bygningsdelen efter brandpåvirkningen ikke må forekomme revner og åbninger over visse dimensioner. der ikke må kunne forekomme antændelse af et veldefineret bomuldsstykke på den modsatte side af brandpåvirkningen. der ikke må forekomme vedvarende flammer i mere end 10 sekunder på den modsatte side af brandpåvirkningen. Porebeton har tre gode egenskaber: brandsikkert i klasse A1 varmeisolerende bærende konstruktionsmateriale Isoleringsevne (I): Isoleringsevnen er krav relateret til integriteten. Ved svigt af integriteten vil der også opstå svigt af isoleringsevnen. Ud over det kan der opstå svigt i isoleringsevnen, såfremt der på den kolde side opstår temperaturstigninger på 140 C i gennemsnit eller 180 C i enkelte punkter. Adskillende bygningsdele: (påvirket af brand på 1 side) Brandmodstandsevnen er defineret som bærende vægge REI ikkebærende som EI Ikkeadskillende bygningsdele: (påvirket af brand på 2 sider) Brandmodstandsevnen er defineret alene som R(bærende), da der ikke stilles krav til interne ikkebærende vægge i samme brandcelle. Overfladerne: Beklædningerne på bygningsmaterialer er opdelt i klasser afhængig af brandbarheden. Klasserne er benævnt: A1, A2, B, C, D, E, F afhængig af brandbarheden. Klasserne A1 og A2 refererer til ubrandbare materialer.

16 Tekniske data Brand Dato Side 16 En række byggevarer kan uden prøvning regnes at tilhøre klasse A1 og A2, såfremt indholdet af organisk materiale er mindre end 1,0%. Hertil regnes mursten, mørtel, letbeton/porebeton, beton, keramik, stål, mineraluld, o. lign. Slankhedsforhold For bærende vægge skal h/t 27. For ikkebærende vægge skal h/t 40. Korte bærende vægge (Tabelhenvisninger gælder tabellerne i EN ) Værdier for kombinationer af nødvendig længde og tykkelse for korte, bærende, ikkeadskillende vægge mindre end 1,0 m (kriterium R) er angivet i tabellerne N.B 4.4 for de forskellige typer byggesten. Tilsvarende er værdier for nødvendig tykkelse af vægge større end eller lig med 1,0 m angivet i tabellerne N.B 4.3. Det afgørende er således, om væggens længde eller ækvivalente længde er mindre end eller større end/lig med 1,0 m, idet forskellige tabeller skal anvendes. Forholdene for sammenbyggede og ikkesammenbyggede vægge er ikke tydeligt angivet i EC Efterfølgende er en uddybning angivet. Korte vægge sammenbygget med øvrige vægge. Sum af længder Forskellige situationer er angivet efterfølgende: Væggene kan være afsluttet ved en dør, højt vindue, dilatationsfuge eller anden form for fri kant. For indledningsvis at afgøre hvilken tabel, det er relevant at anvende, skal længden af den betragtede vægformation bestemmes. Dette gøres simpelt ved at addere de sammenbyggede enkelte vægges dellængder, således at en samlet længde kan bestemmes. Dvs. L samlet = L1 + L2 + L3 + L n Er L samlet større end eller lig med 1,0 skal tabellerne N.B 4.3 anvendes. Er L samlet mindre end 1,0 skal tabellerne N.B 4.4 anvendes. Korte, enkeltstående vægge Såfremt væggen er kort og ikke sammenbygget med tværvægge, kan det være vanskeligt at opnå fornøden bæreevne med de typisk forekommende vægtykkelser. I denne situation er der 2 muligheder: Dimensionerne ændres således, at væggen bliver cirka 1,0 m. Den konstruktive udformning ændres således, at væggen bliver ikkebærende (evt. kun i brandtilfældet). Bærende og ikkebærende vægge En ikkebærende væg defineres som en konstruktionsdel, der kan fjernes uden at bygningens eller dele af bygningens stabilitet forringes. Dette kan fx være en skalmur på en bagmur, der alene kan optage alle aktuelle laster. En skillevæg uden lodret last, som indgår i det stabiliserende system med hensyn til optagelse af vandrette laster ved skivevirkning, defineres som en bærende væg. Det ses, at grænsen mellem bærende og ikkebærende vægge er "flydende", og i en række grænsetilfælde bør der anlægges en ingeniørmæssig vurdering.

17 Tekniske data Brand Dato Side 17 Mørtler Den anvendte opmuringsmørtel er en funktionsmørtel, min. M1 eller stærkere. Multipladelim opfylder dette krav. Murværk med ikkefyldte studsfuger Planslebne byggesten Såfremt studsfugerne er 2-5 mm kan værdierne i tabellen anvendes, såfremt der er et pudslag på den ene side på min. 1,0 mm. Er de ikkefyldte studsfuger mindre end 2 mm, kan tabellerne umiddelbart anvendes. Byggesten med fer og not samlinger Er de ikkefyldte studsfuger mindre end 5 mm, kan tabellerne umiddelbart anvendes. Supplerende oplysninger Isoleringsmaterialet Kooltherm K3 i brandklasse C-s2,d0 giver ikke stort tilskud til brand, da det i princippet er selvslukkende. Billederne herunder taler for sig selv. Bemærk: Kooltermen er altid beskyttet af porebeton klasse A1, eller min. klasse 1 beklædning i vinduesfalse, eller af mineraluld ved tagkonstruktionen. Koolthermen K3 bliver derfor ikke direkte brandpåvirket.

18 Tekniske data Lyd og lejlighedsskel Dato Side 18 Lejlighedsskel med Multipladen 535 Lydkrav min. 55 db Lydkrav min. 55 db Lydkrav min. Dobbeltvæg med isolering Isolering A-Batts 50* 50* Boligadskillelse Porebeton Porebeton Hvor der anvendes listelofter mod tagrum Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader Do Vægge i tagrum Hvor der anvendes tætte gipspladelofter mod tagrum Den ene væg føres tætsluttende til tagflader og den anden min. 200 mm op i loftsisoleringen i niveau med den højest beliggende boligs tagrum. Do Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader 60 db Generelt skal alle fuger være tæt lukket. Ved 50 mm isolering skal vægge fuldspartles (Dog ikke i tagrum). Der må ikke monteres murbindere, vindtrækbånd eller andre faste forbindelser imellem de to vægge. Installationer skal placeres forskudt for hinanden. El-dåser forskydes min. 10 gange isoleringstykkelsen i lejlighedsskelsvægge under 100 mm. I vægge på min. 100 mm, hvor dåserne kun er undersænket ca. halvt ind i væggen, bortfalder dette krav, såfremt væggen er ubrudt i den inderste halvdel. I øvrigt henvises til detailtegningerne i kataloget samt til almindelig praksis. *: Der kræves særlig stor omhyggelighed med at få alle samlinger og bygningsdele udført korrekt. Lodret snit: Stopning med brandbatts eller mørtel mod tagbelægning. Hvis der ikke udføres tætte gipslofter i begge boliger, skal begge tagrumstrekanter føres helt til kip. Lægterne må ikke sammenkoble de to trekanter. Såfremt dobbelte tagrumstrekanter udføres i 7,5 cm, så udføres dimensionsspringet over overkant spærfod. Generelt: Isoleringen skal pakkes omhyggeligt og helt tætsluttende i hulrummet. Der skal anvendes bløde batts i hulrummet. Der må ikke være mørtelrester og andet i isoleringen, som kan medvirke til forringelse af lydisolationen. Dette gælder også ved /i sokkel. Elastisk lydfuge i begge boliger langs skel. Metode A: Terrændæk føres ind over soklen. Min. 300 mm til betonfundament, som beskrevet i Byg-Erfa Metode B Metode A Metode B: Terrændæk føres hen til soklen. Min. 400 mm til betonfundament, som beskrevet i Byg-Erfa figur 1. Vandret snit: Der udføres normalt elastisk fuge i formuren ud for lejlighedsskellet, og fundamentsblokkene deles tilsvarende i hele ydervæggens tykkelse.

19 Tekniske data Studsfugeankre og murbindere Dato Side 19 Skillevægges forankring i Anvendes til sammenbygning af skillevægge og ydervægge som mekanisk forbindelse, hvor der ikke monteres i forbandt. Profileret 0,8 mm tykt rustfrit stålanker til indbygning i liggefuger. Ankret monteres i Celbloklim i takt med opmuringen ud for afsatte skillevægge. Hvert anker kan ved en forankringsdybde på 15 cm optage et træk på regningsmæssigt 2,25kN. Ankrene fordeles jævnt over samlingen. Normalt anvendes første anker cm over gulvet. Herefter pr. ca. 40 cm. Antallet af ankre fastlægges af projektets rådgiver. Studsfugeanker som murbinder Ved vægtoppe og ud for bjælkeender anvendes studsfugeankeret som robusthedsmurbinder. Her monteres studsfugeankeret med en forankringsdybde på 100 mm i hhv. formuren og bagmuren, se skitserne herunder samt entreprisebeskrivelsen under punktet murbinder. Vejledning til placering af studsfugeanker i rækker som murbinder i øverste skifte i facader og gavle. = = Kun formur til tag = Studsfugerækker pr. maksimum en meter Generelt studsfugeanker fri zone en meter fra stive hjørner. Dette gælder både in dvendige og udvendige hjørner. Studsfugeranker ved hver bjælkeende. Facade Gavltrekanter fæstnes som normalt til tagskiven Gavl, hvor kun formuren er opført til kip

20 Statik Grundlag Dato Side 20 Materialeparametre Der anvendes de CE deklarerede data for de aktuelle byggesten. Vær opmærksom på, at det er de karakteristiske basisstyrker, som skal anvendes fra de CE-mærkede værdier. Vederlag Hvor der er behov for at optage punktlaster fra dragere, er der beskrevet 3 klassiske metoder, som kan give en stor kapacitet og robusthed. Bæreevne Bæreevne beregnes optimalt via programmet Murværksprojektering, som er et webbaseret program. Via kan programmet findes, eller via telefonisk kontakt til Murværkscenteret på Teknologisk Institut på Programmet er opdateret iht. gældende danske normer samt den europæiske murværksnorm EC6, EN Stabilitet Porebeton er et isolerende byggemateriale og derfor er det et meget let byggemateriale. For at kompensere for manglende tyngde anvendes forankringsteknikken i kombination med sikring mod glidning. Porebetonens gode styrkeparametre giver også pæne skivestyrker. Vi kan da konkludere, at der normalt er rigeligt med kapacitet i væggene til almindeligt byggeri. Men mangler der styrke til at opnå stabilitet, da er det en god idé at inadrage skillevæggene i stabiliteten via forankrede skillevægge. Dette giver nye muligheder for optagelse af stabilitet i bygninger, hvor bygningsdesignet mangler effektivt stabiliserende vægskiver i facaderne. Bidragene fra skillevæggene kan være ganske store, da skillevæggene primært består af længere ubrudte/regulære vægstykker. Se også tabellerne for vægfelters kapacitet og bidrag for tilstødende vægge i kataloget. Forudsætning I denne anvisning er det forudsat, at væggene står på stabilt og bæredygtigt underlag. Hvor der anvendes vægge på terrændæk, med underliggende hård isolering, henviser vi til den respektive isoleringsleverandørs anvisninger, og denne vejledning kan ikke anvendes. Kontrolklasser Der regnes i normal kontrolklasse. Normgrundlag Seneste udgave af: EN 1996, 1-1 EN 1996, 1-2 EN 1996, 2 EN 1996, 3 DS/INF 167 EN DS/INF 169 Samt tilhørende nationale annekser og nationale vejledninger.

21 Statik Grundlag Dato Side 21 Typiske projektforudsætninger Af hensyn til projekteringen, der er afhængig af udførelsen og disses individuelle ydelser og normale entrepriseskel, er følgende punkter opstillet. Terrænklasse, vind Når vægge skal dimensioneres, er det i størstedelen af tilfældene terrænklassen, der er den dimensionsgivende faktor. Forskellen fra vindtrykket i den lave zone til vindtrykket i den høje zone kan betyde ca. en fordobling af vindtrykket. Vær derfor meget omhyggelig med at vælge den korrekte terrænklasse, da det kan betyde tilsvarende dimensionsspring. Vægge fastholdes/understøttes langs remme, etageadskillelser, lofter, spærhoved, spærfod, kanter o.l. Det gælder om at fastholde væggene så mange steder som muligt inden for rimelighedens grænser for at undgå ekstraforanstaltninger og/eller dimensionsspring. Undgå i videst muligt omfang murpiller, der ikke er tværafstivede, da disse kan kræve stålsøjler. Udform vægfelter min. 3-sidigt understøttede for at undgå ekstraforanstaltninger i form af søjler o.l. Undgå spændinger/tvangskræfter i byggeriet Husk 10 mm indbyrdes afstand imellem remmene, således at de kan bevæge sig uafhængigt tykkelsesmæssigt, særligt i byggeperioden, da nedbør o.l. kan tilføre uhensigtsmæssigt fugtindhold. Husk at afstandsklodser imellem spær og gavle ikke må sidde tættere ved krydsende vægge end én meter, således at de kan bevæge sig uafhængigt tykkelsesmæssigt i byggeperioden, da nedbør o.l. kan tilføre uhensigtsmæssigt fugtindhold. Tilstrækkelig skivevirkning i hhv. vandrette loftskonstruktioner og etageadskillelser, således at de vandrette kræfter kan overføres til de stabiliserende tværvægge Der er her oftest tale om kræfter hidrørende fra vind. Under projekteringen skal der tages hensyn til, at de fornødne tværvægge er til stede til at overføre de vandrette laster, og der udføres de nødvendige kraftoverførende samlinger mellem vægge og loftskive. Er dette ikke tilfældet, må stabiliteten sikres på anden vis med f.eks. stålramme i murpiller, hvor der i forvejen måtte være en søjle m.v. Murpap under ydervægge Der anvendes normalt PF 2000 murpap under porebetonvæggene, hvor væggene opbygges på en terrændækskonstruktion med gulvvarme, som går ud under bagmurene. Dette er særligt vigtigt, da terrændækskonstruktionen udvider sig i længderetningen, når den opvarmes. Murpappen bidrager således til at afkoble nogle af tvangskræfterne hidrørende fra længdeudvidelsen af terrændækket. Temperaturudvidelserne er typisk størst ved første opvarmning af vinterbyggerier og i lange bygninger. Ellers anvendes murpapløsninger som normalt for det murede byggeri.

22 Statik Grundlag Dato Side 22 Murpap under skillevægge Der anvendes normalt 95 mm H+H Murfolie, da dette forhindrer kohæsion, dvs. vedhæftning til terrændækket, da terrændæk kan deformere. Herved undgås det, at væggene påvirkes uhensigtsmæssigt fra tvangskræfter hidrørende fra terrændækkene i videst muligt omfang. Glidningsikring etableres/kontrolleres i nødvendigt omfang. For at undgå glidning kan det være nødvendigt at montere ekstra beslag. Det er væsentlig at være opmærksom på, at anvendes Monarfol (plast) som fugtspærre på lecasokkelsten, så er glidningskoefficienten øget med ca. 50 % i forhold til almindeligt murpap. Se: Stabiliserende forankringer indstøbes i fundamentet i nødvendigt omfang Forankringer fastgøres kun i hhv. fundament og tagværk. Forankringer fæstnes ikke i væggene, hvorved spændinger i væggene hidrørende fra forankringerne undgås. Forankringer kan indbygges i skillevæggene, hvorved der kan opnås store stabiliserende bidrag, idet skillevæggenes vægfelter normalt er ubrudte af vindueshuller o.l. Stængerne i skillevægge fores med et flexrør, som man kender det fra el-installationers tomrørssystemer. Se også afsnittene: Projektering. Konstruktion. Forede forankringsstænger i skillevægge. Udførelse. Installationer. Montering af el, rør og forankringsstænger. Fundering: Alle vægge opstilles på stabilt og bæredygtigt underlag. Fundamenter og andre underlag skal være permanent formstabile og skal kunne bære væggene og ovenliggende laster, uden at der forekommer skadelige sætninger/differenssætninger o.l. Fundering skal sikres til frostfri dybde. Etagedæk (dækelementer af porebeton, klinkebeton, beton og andet) Etagedæk har vederlag på bagmuren og typisk på en hovedskillevæg. Dæk dimensioneres, så nedbøjning minimeres hensigtsmæssigt. Vægge på etagedæk, bærende og stabiliserende Hvor vægge står lige over hinanden i etageadskillelsen, og dækelementerne er understøttet af den nedenstående væg, kan den ovenstående væg indgå i stabiliteten (skiveberegning) samt anvendes som bærende væg. Den nederste væg skal være funderet.

23 Statik Grundlag Dato Side 23 Vægge på etagedæk, ikkebærende Hvor der står sekundære vægge på dækket, og der er/forventes nedbøjning/deformation, skal vægge projekteres med elastiske samlinger ved tilslutninger og krydsende vægge, således at væggene kan følge med dækkenes nedbøjning og uhensigtsmæssige tvangskræfter undgås. Dækdeformationen danner normalt en stor lunke imellem understøtningerne, hvorved vægge fra forskellig side vil kippe/tvinges ind mod midten. Det er også vigtigt for sekundære vægge, at der anvendes et adskillende underlag som H+H Murfolie eller Fibertex F4M for at undgå vedhæftning, således at der ikke opstår uhensigtsmæssige trækspændinger i væggens nederste del. Anvend ikke asfaltpap under sekundære vægge. Det tilrådes derfor altid at anvende så korte dæk som muligt, gerne mellemunderstøttede på tværvægge, idet deformationerne herved kan reduceres betydeligt, og væggene derfor holdes meget mere i ro. Vinduesfalse Pladefalsene projekteres til det enkelte byggeri. Pladefalse, bidrag og egenskaber: Danner understøttelse for vinduer såvel lodret som vandret. Lukker hulmuren med klasse 1 beklædning. Giver lufttætte false (fuges i indvendige hjørner). Giver forstærkede og skarpe hjørneafslutninger. Besparelse for udsætning/spartling af porebetonfalsene. Tåler fugt, og kan derfor indbygges før pudsning. Pladefalsene påklæbes isolerende skumstrimmel på yderkanten, som danner kuldebroisolering. Pladefalsene danner land ved pudsning af udvendige false. Giver malerklare overflader (huller pletspartles). Giver ens fugetykkelse omkring vinduer både indvendigt og udvendigt. Pladefalsene er fiberarmerede og uorganiske. Pladefalsene pålimes med Celbloklim og skues fast med betonskruer uden forboring i underlaget. Se også detaljerne.

24 Statik Punktlaster Dato Side 24 Vederlag og forstærkninger For at undgå kantafskalninger og revner i væggene skal der anvendes vederlagsplader med tilhørende centreringsplader. Herved centreres lasten også midt i væggen. Excentriciteten minimeres, og væggens bæreevne maximeres. Husk bidraget for evt. linielaster o.l. Hvor f.eks. dækelementer skal ligge af på både vægge og bjælker, skal overkant vægge = Overkant flanger på ståldragere. Komponenter i vederlag er normalt følgende: Drager med kropsforstærkning over vederlagscentrering = over centreringsplade. Centreringsplade på tværs af drager ca. 2,5 x 25 mm x dragerbredde. Anvend evt. et hulbånd. Vederlagsplade ca. 20 mm tykkelse ved ca. 10 cm fri længde uden for drageren. Vederlagspladerne lægges ned i trykfordelende lim, f.eks. Multipladelim. Lokal forstærkning med betonklods ved vægender eller store koncentrerede punktlaster. Der skal foretages en dimensionering i hvert enkelt tilfælde. Eksempler: 1: Ved krydsende væg: Lastfordeling 1:2 P kn/m Vederlagstrykket øverst på væggen kontrolleres. Vederlagsplader lægges ned i H+H lim. Lastfordeling midt i væghøjden findes i kn/m. Væggens søjlebæreevne kontrolleres. P 2: Ved parallel væg: Lastfordeling 1:2 kn/m Vederlagstrykket øverst på væggen kontrolleres. Vederlagsplader lægges ned i H+H lim. Lastfordeling midt i væghøjden findes i kn/m. Væggens søjlebæreevne kontrolleres. 3: Ved endevæg med krydsende drager: Lastfordeling midt i væghøjden findes i kn/m. Væggens søjlebæreevne kontrolleres. Lastfordeling 1:2 P kn/m Vederlagstrykket øverst på væggen kontrolleres. Vederlagsplader lægges ned i H+H lim. Lokal forstærkning: Armeret betonklods, f.eks. en ½ længde betonoverligger som type 10BE19-179

25 Statik Bæreevner Dato Side 25 Guide til hhv. søjlebæreevne og stabilitet Søjlebæreevne og vandret bæreevne Søjlebæreevne dimensioneres efter EN og katalogets oplysninger. Dvs., at beregningsmetoder for murværk skal benyttes, og porebetonnens materialeværdier indsættes. Yderligere information om edbprogrammet fås ved henvendelse til Murværkscenteret på tlf.: Excentriciteten e 5 sættes til 2,5 pr. m. rejsehøjde. Bæreevne eksempler: 0 Bagmure Skillevægge 17,5 cm = ~75 kn/m 2,4 m 17,5 cm = ~ 100 kn/m 10,0cm = 31 kn/m 10,0cm = 60 kn/m 2,4 m 12,5cm = 100 kn/m 15,0cm = 156 kn/m 12,5cm = 65 kn/m 15,0cm = 114 kn/m OBS: Bæreevnen skal dog i praksis altid beregnes i hvert tilfælde. Ovenstående er kun eksempler. Dimensioneringsgrundlag: EC6 samt edbprogrammet Murværksprojektering. Formuren skal også undersøges for vandret last.

26 Statik Stabilitet Dato Side 26 Sikring af stabilitet Forudgående sikring af stabiliteten har stor betydning for et godt resultat. Dimensioneringsgrundlag EC6 for formure, bagmure og skillevægge. Edb-programmet Murværksprojektering kan med fordel anvendes, når konstruktioner skal dimensioneres. Ud over at selve vægfelternes lokale bæreevne skal kontrolleres, skal bygningens overordnede stabilitet også kontrolleres for skivevirkning, væltning og glidning. Dette gælder bygningens længde- og tværstabilitet som helhed. Der skal ved en stabilitetsberegning tages stilling til, hvilke konstruktioner, der skal virke stabiliserende over for de vandrette kræfter. Samlinger mellem loftsskive og vægge skal sikres med mekaniske forbindelsesmidler, så de udvalgte vægge får de beregnede påvirkninger. Vindkryds på spærhoved danner tagskiven. Vindkryds monteret på undersiden af spærfoden kan danne stiv loftsskive. Eller evt. stiv loftbeklædning eller gangbro. Alle bagmure og skillevægge skal fastgøres til loftsskiven. Forankringer indstøbes i sokkel og fastgøres opstrammet til spær for at hindre væltning. Fundamenter er normalt tilstrækkeligt stive som "gulvskive", ellers kan terrændækket udnyttes til skive. Udvælg stabiliserende felter Et vægfelt, der er medvirkende til bygningens overordnede stabilitet, kan aldrig være længere end til det nærmeste dørhul eller store vindueshul. På disse steder skal væggen betragtes som helt gennemskåret. Placer forankringer optimalt Placér først og fremmest de primære forankringer, der holder væggene på plads. Herefter placeres om nødvendigt eventuelle sekundære forankringer aht. tagkonstruktionens forankring. Udnyt materialerne optimalt Hvis der af anden årsag i forvejen er placeret et stålprofil i hulmuren på et sted, hvor det vil være naturligt at placere en forankringer, kan stålprofilet ofte erstatte forankringen på dette sted.

27 Statik Optimering Dato Side 27 Planlægning, økonomisk optimering Ved allerede i skitseringsfasen at anvende solide grundlæggende konstruktionsudformninger kan der opnås økonomisk fordelagtige løsninger, fordi man særligt i denne fase, inden projektet er for fremskredet, kan planlægge byggeriet, således der i størst muligt omfang undgås ekstraforanstaltninger ved for slappe konstruktionsudformninger. Det kan gribes enkelt an helt fra skitseringen i idefasen. De følgende principper kan endog i visse tilfælde virke inspirerende. Alle typer grundplaner kan opdeles i del-grundplansfigurer, der har forskellige understøtningsforhold. For at optimere væggens bæreevne, dvs. spare forstærkninger, gælder det om, at væggen er understøttet så mange steder som muligt. Dvs. ud over understøtning i top og bund (2-sidigt), at væggen også har en eller flere lodrette understøtninger (3- eller 4-sidigt). Derfor er det særlig vigtigt at kontrollere bæreevnen for en 2-sidigt understøttet væg, dette gælder også for fritstående murpiller. Hvis ikke bæreevnen holder, kan der indbygges en lodret afstivning. F.eks. en stålsøjle i skillevægge og hule mure. Den nemmeste måde at sikre godt understøttede vægfelter på, er altid at anvende en kombination af følgende del-grundplansfigurer til konstruktion eller analyse. Herved opnår man gode lodrette bæreevner og undgår i videst muligt omfang, at der skal etableres ekstraforanstaltninger. Eks: V-form U-form H-form T-form Z-form Y-form X-form o.lign. Eks: Døre og vinduer placeres, hvor del-grundplansfigurer mødes. På denne måde undgår man murpiller, hvori der normalt skal indbygges et vindafstivende stålprofil. På steder, hvor der kræves temmelig stor bæreevne, skal der være relativt kort til tværafstivende vægge. Herefter projekteres snit med højder og koter. Nu er projektet kommet så langt, at de endelige statiske beregninger skal udføres. Først kontrolleres stabiliteten, og herefter det mest kritiske vægfelt. Det kan dog være nødvendigt at kontrollere flere af vægfelterne.

28 Statik Forankringer Dato Side 28 Stabiliserende forankringer Når væltningsstabiliteten skal sikres, er det normalt tilstrækkeligt at forankre væggen for lodret kraft ved vægenderne. Forankringer fastgøres kun i fundament og tagværk. Forankringer må ikke fikseres/sømmes/ skrues i væggene, hvorved spændinger i væggene hidrørende fra træk i Forankringer undgås. For at sikre denne forankring er det typisk nødvendigt at føre forankringen helt ned i betonfundamentet. Alternativt kan skillevægge også forankres i gennemgående terrændæk eller etagedæk, hvor disses egenvægt bidrager tilstrækkeligt. Metoden er som ved lodret rilleføring af elledninger i tomrør at indbygge en ca mm gevindstang i et tomrør. Herved undgår man spændinger i vægge, forårsaget af differensbevægelser imellem de mineralske bygningsdele og stålet, når stålet belastes. Løsningen anvendes såvel i nybyggeri, hvor skillevægge skal optage store laster, som i eksisterende byggeri, der skal forstærkes. Bagmur på sokkel Skillevæg på betondæk eller terrændæk. I anvendes isoleringslaget til fremføring af lodrette forankringer Eftermonterede stænger monteret med klæbeankre i betondæk er den mest præcise metode, da stængerne skal stå tæt ved væggens overflade. Vandret snit, gevindstang. Vandret snit, M10-12 gevindstang.

29 Statik Forankringer i skillevægge Dato Side 29 Forede forankringsstænger i skillevægge M16 M16 Foret stang M M16 - eftermontage (principielt som for el i vægge) M M M Gevindstang/rundjern med skåret gevind, fastspændt efter behov iht. stabilitetsberegningerne til hhv. vægtop/tagskive/ovenliggende dæk. Flexrør Skillevæg væg Udfræset resalit max. 25 mm dyb og max. 40 mm bred. Resalit udstøbes Klæbeanker Se også beskrivelsen for: Montering af el, rør og forankringsstænger. Betondæk/terrændæk

30 Statik Stålsøjler Dato Side 30 Montage af stålsøjler: T1 T2 T3 Topløsning T1 HE-ankre Forstærket rem mellem spær YTONG-murbindere pr. max. 300mm T1 Lap Bindere jævnt fordelt 2 lodrette binderrækker med max. 300 mm lodret afstand. Rem forstærkes til 2 x 4" fra spær til spær. Toplap med huller til 5 stk. 40/40 kamsøm 2 x 4" trimbel monteret på topplad mellem hosliggende spær Boltet på spærside og sikres med to lasker Søjletop- og søjlefods-løsningerne kan normalt kombineres efter ønske. B1 B2 B3 Bundløsning B1 B2 B3 Indspændt Nedstøbt Fodplade Indspændt Indstøbt Boltet og understøbt Type T1B1 Type T2B2 Type T3B3 T1 Vigtigt: Søjlen strammes ind mod rem med HE- 135 anker og monteres i rem med 4 stk. 40/40 kamsøm i hvert anker sømmet i rem. Som modhold mellem søjle og rem monteres et stk. vinkelbeslag 90 - ribbe med 5 stk.40/40 kamsøm sømmet i rem. HE-ankre Remmen forstærkes med 1 x 4 sømmet pr. 300 mm incl. i begge ender med 38/100. Sikring af kontakten mellem søjle og bagmur: Det er altafgørende, at søjlen har kontakt med bagmuren, særligt midt på væggen. Hvis søjlen ikke kan ligge jævnt an langs med bagmuren, kan den evt. trækkes ca. 1,5 cm ud fra bagmuren, således at der efter montagen af søjlen fuges/støbes ud med mørtel mellem søjle og bagmur.

31 Statik Stabilitetsberegning Dato Side 31 Stabilitet I dette afsnit refererer stabilitet til de vandrette kræfter, der virker på en bygning. Udover disse kræfter virker der også lodrette kræfter, der skal tages hensyn til. Som eksempel kan nævnes forankring af tagkonstruktionen for opadrettede vindlaster, samt dimensionering af væggenes søjlebæreevne. Disse emner vil ikke blive behandlet i dette afsnit. Formålet med stabilitet i denne sammenhæng er at få ledt de vandrette kræfter virkende på bygningen ned til fundamentet. For at opnå et stabilt system er det en forudsætning, at tagkonstruktionen/etagedækket virker som en stiv skive, der kan lede de vandrette kræfter ud til de stabiliserende vægge. Den vandrette last skal ligeledes kunne overføres til de stabiliserende vægge igennem samlinger mellem skiven og toppen af væggene. Ved udvælgelsen af de stabiliserende vægge skal det tilsigtes at opnå en ligelig fordeling over hele bygningens længde. En passende fordeling kan f.eks. sikres ved at opdele huset i 3 lige store sektioner, hvor hver af de 3 sektioner skal være selvstændigt stabil, dvs. at de hver skal kunne optage 1/3 af den samlede vandrette last. Hvis en stor del af de stabiliserende vægge er koncentreret i den ene ende af huset, vil der komme en skævvridning, der vil give et tillægsmoment, der skal medtages i stabilitetsberegningerne. Såfremt der ønskes en mere dybdegående forklaring på begrebet stabilitet, henviser vi til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. Stabiliserende vægge I henhold til SBI-anvisning 186, Småhuses stabilitet er der en øvre grænse for væglængden af letbetonvægge. Stabiliserende vægge må ikke regnes længere end 2 gange højden, hvilket normalt vil sige 5 m. Da vi i vores bæreevnetabeller ikke har lodret last på væggen, vælger vi at gå op på en længde på 7 m for Vægelementetet. Såfremt der virker væsentlig lodret last på væggen, eller ved væglængder på over 5 m, skal det eftervises, at der ikke sker forskydningsbrud i væggen ved hjælp af nedenstående formel gældende for revnet tværsnit: τ = ( G+ P ( L Le) + F) / d d ( h t) fvd, fvd = 0,4/1,7 = 0,24 MPa for Vægelementet. For en forklaring på de forskellige faktorer, der indgår i formlen, se afsnittet om væltning. Da Celblokken og Multipladen betragtes som murværk, falder de ikke umiddelbart under begrænsningen med at de stabiliserende vægge ikke må regnes længere end 2 gange højden. I vores bæreevnetabeller går vi derfor op på en væglængde på 7 m for disse 2 typer. Såfremt der virker væsentlig lodret last på disse vægge, skal det dog eftervises, at der ikke sker forskydningsbrud i væggen ved hjælp af nedenstående formel gældende for revnet tværsnit: Ve d = ( G+ P ( L Le) + F) Ab fvd, (EC og NCI vedr (3), (4) og (6)) k m = 0,20 for letbeton d A b = byggestenenes tværsnitsareal i det snit, der passerer det største antal mulige studsfuger, dvs: Ab = ½ h t, h = væggens højde og t = væggens tykkelse. ½ svarer til studsfuge i hvert 2. skifte. f vd = Max ( 1,5 MPa eller km * fb / γ m), mindste værdi anvendes γ m = 1,60 For en forklaring på de forskellige faktorer i V ed, der indgår i formlen, se afsnittet om væltning.

32 Statik Stabilitetsberegning Dato Side 32 Laster, tværstabilitet Den regningsmæssige vindlast ved tagkant beregnes: Vindlast fra tag samt vægs øverste halvdel. Summen herfra regnes overført til tagskive: V ed [kn/m]. V ed er den regningsmæssige vindlast på tværs givet ved: Hvor g er partialkoefficienten for vind, γ = 1,5 i formel 6.10b q p(z) er det maksimale karakteristiske hastighedstryk. C er den samlede formfaktor for vinden. A er det vindpåvirkede areal V d = q p( Z ) c A γ [kn], Den regningsmæssige kraft V ed fordeles ud på de stabiliserende vægge, og bæreevnen af disse eftervises mht. væltning og glidning. Husk også at kontrolle søjlebæreevnen for lodret last. Laster, længdestabilitet Gavlareal A [m 2 ] beregnes som areal af gavltrekant + areal af vægfelt med højde = halvdelen af væghøjden. Vindlasten i længderetningen beregnes som: V d gavl = q p( Z ) c A, γ [kn], Den regningsmæssige kraft V d fordeles ud på de stabiliserende vægge, og bæreevnen af disse eftervises mht. væltning og glidning. Husk også at kontrolle søjlebæreevnen for lodret last.

33 Statik Stabilitetsberegning Dato Side 33 Dimensionering af vægfelt for væltning For at forbedre bæreevnen af et vægfelt mht. væltning kan man med fordel forankre væggen i den ende, hvor vindlasten angriber. Forankringer indstøbes i fundamentet. hulbånd bukkes omkring spær og sømmes til tagkonstruktionen. I forbindelse med montering af hulbånd foretages en effektiv opstramning af bånd. Vindlasten vil forsøge at vælte vægfeltet. Vindlasten giver et moment i væggen, der optages ved at flytte den lodrette reaktion under væggen ud til den ene side med excentriciteten e. Hvis excentriciteten bliver for stor falder reaktionen uden for væggen, og væggen vælter. Når excentriciteten når en hvis størrelse, e > L/6 vil væggen vippe op omkring det nederste hjørne, modsat vindlasten, og en evt. forankring vil træde i kraft og hjælpe med at holde væggen på plads. For dette tilfælde se næste side. Trykspændingen vil fordele sig som en ensfordelt spænding. Såfremt e L/6 vil trykspændingen under væggen fordele sig som en trekantspænding over hele væggens længde, se næste side. I dette tilfælde virker forankringen ikke, da der er tale om en slap forankring, der først får en værdi, når væggen vipper. Alternativt skal der anvendes en forspændingskraft på væggen. Dette er ikke behandlet i dette materiale. Vi bestemmer a ved at sige, at momentet fra vind skal være lig med moment fra lodret last. Vi medtager som udgangspunkt forankringen. V d h F Momentligevægt: P d G L F L ½L e N' a t Data: P d = Regningsmæssig linielast på væg V d = Regningsmæssig vindlast på væg F = Regningsmæssig forankringskraft G = Regn.mæssig egenvægt af væg, g=0,9 for formel 6.10b N = Resultant fra samlet lodret last a = Afstand fra kant af væg til lodret reaktion t = Tykkelse af væg h = Højde af væg L = Længde af væg 0= Vd h F ( LF a ) G (½L a ) Pd L F = Længde fra kant af væg til forankring. L(½L a ) Isolerer a: a= ( Vd h+ F L + G ½L+ P F d L ½L ) /( F + G+ P d L ) Hvis a bliver negativ, vælter væggen. Såfremt a får en positiv værdi, kan vi bestemme excentriciteten: e= ½L a, Hvis e L/6 vipper væggen, og forudsætningerne er overholdt. Hvis e > L/6 vipper væggen ikke, og forankringen træder ikke i kraft. Beregning gennemføres igen uden forankring. Samlet lodret last, N, er altså eksklusiv F. Det er tilladt kun at medtage en del af forankringen, så væggen lige nøjagtig vipper.

34 Statik Stabilitetsberegning Dato Side 34 Spændingsfordelinger under vægge: P d d v d V d F G F G h L F ½L h L F ½L s t s t L E For e L/6 For e>l/6 Såfremt e L/6 vil trykspændingen under væggen fordele sig som en trekantspænding over hele væggens længde, se skitse, og det skal eftervises, at følgende er overholdt: σ = N / A+ M / W s = N d / ( t L) + Md /( 1 / 6 t L² ) < f b / γ blokke, γ = 1,60 0,8 f / γ vægelement, γ = 1,55 Såfremt e>l/6 revner tværsnittet, væggen vipper, og der vil komme en rektangulær spændingsfordeling, som angivet på skitsen. Denne spænding vil virke over det effektive areal givet ved den effektive længde gange tykkelsen. Den effektive længde, L E, er givet ved: ( ½ L e) = 2 a L Le = 2 Den samlede lodrette kraft skal kunne optages på det effektive areal: Det kontrolleres at = N /( A ) fb / γ m 0,8 f ck / γ blokke, γ ck e m A e= t l = 1,60 m σ s d e [MPa]. m vægelement, γ m = 1,55 Bæreevne af vægfelt til skema Vi ønsker at bestemme den maksimale bæreevne af vægfeltet mht. vandret last. For at opnå denne bæreevne ønsker vi så stor en excentricitet som muligt. Vi vælger at sige, at vi har et revnet tværsnit e L / 6, og forudsætter, at a varierer med længden. Dette vælges for at udnytte kohæsionen ved bla. mørtelfuger bedst muligt. Vi definerer a som: a = 1/20 * L for vægge < 3,5 m, a = 1/10 * L for vægge > 3,5 m. Den effektive længde er givet ved: Le = 2 a Vi forudsætter ligeledes, at der ingen lodret last virker på væggen, og at forankringskraften samt egenvægten er kendt. Da det er formel 6.10b vi regner med, skal egenvægten ganges med γ=0,9 for at gøre den regningsmæssig. Forankringskraften virker ved kanten af væggen således at L F=L Da alt dette er kendt, kan vi bestemme den maksimale vindlast, der må virke på væggen: Den maksimale vindlast må så være givet ved: V d ( G (½ L a ) + F ( L a )) / h = [kn] Det skal eftervises, at den vandrette kraft kan overføres i toppen af væggen, samt at væggen kan overføre den vandrette last til fundamentet i form af glidning. m m m

35 Statik Stabilitetsberegning Dato Side 35 Glidningsundersøgelse Stabiliserende vægge skal kontrolleres for glidning. Såfremt væggen er placeret på en mørtelfuge, kan der regnes med et kohæsionsbidrag c d samt et bidrag fra friktion µ d. Hvis væggen er placeret på murpap/fugtspærre, kan der udelukkende regnes med et friktionsbidrag, µ d, medmindre der anvendes lim/pap/lim løsning for vægelementet på beton. Friktionsbidraget er givet ud fra en friktionskoefficient ganget med den samlede lodrette last på væggen. Kohæsion, c, samt friktionskoefficient, µ, indsættes regningsmæssigt. Stabiliserende vægge med kohæsionsbidrag: Glidningsbidrag fra stabiliserende væg: V Rd = c t Le + N d µ [kn] Såfremt e L/6 bliver L e = hele længden af væggen. Såfremt e>l/6 bestemmes L e som beskrevet tidligere. Stabiliserende vægge uden kohæsionsbidrag: Glidningsbidrag fra stabiliserende væg: V Rd = N d µ [kn] Tilstødende vægge kan også give et bidrag til glidningsbæreevnen. Der regnes normalt med en max. længde på den tværgående væg på 8 * t. Hvis Hvis V V Rd Vd, da er glidning OK. Rd < Vd, da er glidning ikke OK, det er derfor nødvendigt at placere glidningsbeslag, = V glidningsbeslag dimensioneres for kraften beslag d Som glidningssikring kan også medregnes evt. tværvægge. V V I vores bæreevnetabeller forudsætter vi, at der altid skal isættes glidningssikring i vægge over 4,0 m. Dette skyldes at tabellerne angiver en max bæreevne for vindlast, men de vil også blive anvendt til mindre vindlaster. Dette vil give en teoretisk mulighed for, at væggen glider væk, inden væggen vipper, og forankringen træder i kraft. Dette bliver kun aktuelt for vægge over en vis længde, samt vægge placeret på murpap, da vægge på mørtelfuge vil modtage et bidrag fra kohæsionen over hele væglængden. Rd

36 Statik Stabilitetsberegning Dato Side 36 Beregningseksempel I bæreevnetabellerne er den maksimale bæreevne for vindlast givet ud fra væltning. Er denne bæreevne større end den aktuelle vindlast, kontrolleres glidningen i forhold til den aktuelle situation, (murpap/mørtelfuge, samt antal af afstivende vægge.) Eksempel, 100 mm Multipladen. Vi har en 5 m lang stabiliserende væg med 2 afstivende skillevægge med En længde 0,8 m. Alle 3 vægge er placeret på Monarfol plastfolie på leca. Væggen er forankret i begge ender. Der giver en forankringskraft 5 kn/stk. V d bagmur, til glidningssikring Vindbelastning i top af væg: V d = 8,5 kn Aflæser bæreevnen mht. væltning: Kontrollerer for glidning: Glidningsbæreevne af væg: Glidningsbæreevne af 2 tværvægge: Samlet glidningsbæreevne: 14,1 kn>8,5 kn, OK V Rd,væg = 5,09 kn V Rd,tvær = 2 * 0,43 kn Σ V Rd = 5,95 kn V = 8,5 kn, Ej OK L Afstivende væg. Der skal monteres glidningsbeslag til optagelse af: V beslag = V d - Σ V Rd = 8,5 kn 5,95 kn = 2,55 kn Da væggen er over 4 m lang, og vindbelastningen overstiger bæreevnen for et uforankret vægfelt ( 8,5 > 4,73 kn ) skal der etableres glidningssikring på min. 1,0 kn for Multipladen. Skillevæg til glidningssikring Vi skal glidningssikre for i alt 2,55 kn 1,0 kn, OK Såfremt væggen eller skillevæggene er belastet af en lodret last, vil dette give et positivt bidrag til glidningsbæreevnen.

37 Statik Stabilitetsberegning af forankret felt Dato Side 37 Multipladen 100 mm L V d Afstivende væg. bagmur, til glidningssikring Skillevæg til glidningssikring Forudsætninger, EN1996: Forankrede vægfelter af Multipladen 100 mm i bagmure samt indvendige vægge. Egenvægten af Multipladen er 535 kg/m³ = 5,25 kn/m³. Forankringsbånd indstøbt i fundament, restkapacitet min. 5 kn, placeret ved kant af væg. Vægfelter uden anden lodret last end egenvægt. Såfremt der virker lodret last på væggen, vil dette kunne give et positivt bidrag til stabiliteten/ glidningen. V d h F d G ½L t Bæreevnen for glidning er givet ud fra en væg med en højde på 2,4 m. Er væggen højere end dette, vil der kunne gives et tillæg til glidningsbæreevnen på: 0,36 ( h 2, 4) L µ k L E Forankret vægfelt. Regningsmæssig forankring min. 5 kn Væglængde: [m] 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 6,00 7,00 Væltning: Højde = 2,4 m V[kN] 2,19 3,45 4,81 6,28 7,85 9,53 10,5 12,3 14,1 18,1 22,4 Væltning: Højde = 2,6 m V[kN] 2,04 3,22 4,50 5,90 7,39 9,00 9,95 11,6 13,4 17,2 21,4 Væltning: Højde = 2,8 m V[kN] 1,91 3,02 4,24 5,57 7,00 8,54 9,45 11,1 12,8 16,5 20,5 Glidning: Max. tværlast Murpap generelt Glidning: Max. tværlast: PF2000 på beton Glidning: Max. tværlast: Monarfol på letklinkerblokke Glidning: Max. tværlast: på mørtelfuge Glidning 0,9 m indv. væg på murpap. Glidning 0,8 m indv. væg på PF2000 pap. Glidning 0,9 m indv. væg på Monarfol *Glidning 0,4 m indv. væg på mørtelfuge. V[kN] 1,89 2,06 2,24 2,41 2,59 2,76 2,93 3,11 3,28 3,63 3,98 V[kN] 2,31 2,53 2,74 2,95 3,17 3,38 3,59 3,81 4,02 4,45 4,88 V[kN] 2,93 3,20 3,47 3,74 4,01 4,28 4,55 4,82 5,09 5,63 6,17 V[kN] 5,89 6,92 7,94 8,97 9,99 11,0 16,8 18,4 20,0 23,2 26,4 V[kN] 0,28 V[kN] 0,34 V[kN] 0,43 V[kN] 5,15 Det skal eftervises, at den vandrette last kan overføres fra tag/etageadskillelse til top af væg. For vægfelter med en længde L > 4,0 m skal der ALTID glidningssikres for min. 1,0 kn, hvis vindbelastningen overstiger bæreevnen for uforankret vægfelt. Ikke aktuelt på mørtelfuge. *Ved medtagelse af kohæsion i den afstivende skillevæg må man kun medtage skillevæggen modsat vinden.

Porebeton [mm] Hvor der anvendes listelofter mod tagrum. Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader.

Porebeton [mm] Hvor der anvendes listelofter mod tagrum. Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader. Side 1 Lejlighedsskel med Multipladen 535, Murblokken 535 og Vægelementet 575 Når det drejer sig om reduktionstal for en dobbelt væg, så er det vigtigt, at de to vægdele er fuldstændig adskilte med adskilt

Læs mere

vægelementet Vægelementet Teknisk information Dato 01.11.2010 Side 1 Erstatter: xx.xx.xx

vægelementet Vægelementet Teknisk information Dato 01.11.2010 Side 1 Erstatter: xx.xx.xx Vægelementet Teknisk information Dato 01.11.2010 Side 1 Dato 01.11.2010 Side 2 Dato 01.11.2010 Side 3 Velkommen -til H+H Danmarks Produktkatalog Vi har designet kataloget, så det giver dig nem adgang til

Læs mere

Statik. Grundlag. Projektforudsætninger

Statik. Grundlag. Projektforudsætninger Statik Grundlag Projektforudsætninger Der tages forbehold for eventuelle fejl i følgende anvisninger og beregninger. Statisk dimensionering af det konkrete projekt er til enhver tid rådgivers ansvar. Nyeste

Læs mere

celblokken Celblokken Teknisk information Dato 06.02.2009 Side 1

celblokken Celblokken Teknisk information Dato 06.02.2009 Side 1 Dato 06.02.2009 Side 1 Celblokken Teknisk information Dato 06.02.2009 Side 2 Dato 06.02.2009 Side 3 Velkommen -til H+H Danmarks Produktkatalog Vi har designet kataloget, så det giver dig nem adgang til

Læs mere

multipladen Multipladen Teknisk information Dato 10.01.2008 Side 1 Dato 06.02.2009 Side 1

multipladen Multipladen Teknisk information Dato 10.01.2008 Side 1 Dato 06.02.2009 Side 1 Dato 10.01.2008 Side 1 Dato 06.02.2009 Side 1 Multipladen Teknisk information Dato 10.01.2008 Side 2 Dato 06.02.2009 Side 2 Dato 10.01.2008 Side 3 Dato 06.02.2009 Side 3 Velkommen -til H+H Danmarks Produktkatalog

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11.

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11. Tegningsnr. Emne Dato (90)01 Tegningsliste (90)12.100 Niveaufri adgang (90)12.110 Facademur ved fundament (90)21.110 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel, Ytong Porebeton (90)21.120 Facademur - Udvendigt

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

27.01 2012 23.10 2013

27.01 2012 23.10 2013 Tegningsnr. Emne Dato: (99)01 Tegningsliste 27.01-2012 Dato rev: (99)12.100 Niveaufri adgang (99)12.110 Facademur ved fundament 27.01-2012 27.01-2012 (99)21.100 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel,

Læs mere

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong kældervægge af ytong - projektering og udførelse I dette hæfte beskrives vigtige parametre for projektering af kældervægge med Ytong samt generelle monteringsanvisninger.

Læs mere

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på. Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,

Læs mere

(96)01. Tegningsnr. Emne Dato 27.01-2012. Tegningsliste 27.01-2012 27.01-2012 (96)01. (96)12.100 Niveaufri adgang 27.01-2012 26.

(96)01. Tegningsnr. Emne Dato 27.01-2012. Tegningsliste 27.01-2012 27.01-2012 (96)01. (96)12.100 Niveaufri adgang 27.01-2012 26. Tegningsnr. Emne Dato Dato rev. (96)01 Tegningsliste 27.01-2012 27.01-2012 (96)12.0 Niveaufri adgang (96)12.1 Facademur ved fundament 27.01-2012 27.01-2012 26.20-2012 04.03-2013 (96)21.0 Indvendig hjørnesamling

Læs mere

Stålbjælker i U-skåle over vinduer

Stålbjælker i U-skåle over vinduer Stålbjælker i U-skåle over vinduer Søjle/drage-system Dato: 14-09-2017 Side 1 Stålbjælker i U-skåle over vinduer Profilerne er dimensioneret med meget lille nedbøjning for at minimere bevægelserne, og

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

(98)01. Dato rev: Tegningsnr. Emne Dato: Tegningsliste 2 sider (98)01. (98) Niveaufri adgang 27.

(98)01. Dato rev: Tegningsnr. Emne Dato: Tegningsliste 2 sider (98)01. (98) Niveaufri adgang 27. Tegningsnr. Emne Dato: (98)01 Tegningsliste 2 sider 27.01-2012 Dato rev: (98)12.100 Niveaufri adgang (98)12.110 Facademur ved fundament 27.01-2012 27.01-2012 (98)21.100 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel,

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Multipladen Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Multipladen Multipladen enkelt og effektivt Multipladen fra H+H Danmark A/S er én af hjørnestenene i produktsortimentet et enkelt og effektivt system,

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Montage af Ytong Dækelementer

Montage af Ytong Dækelementer Montage af Ytong Dækelementer Generelt Aflæsning af elementer Ytong Dækelementer leveres med lastbil uden kran. Bygherren skal sikre gode tilkørselsforhold på fast vej. Elementerne leveres på paller, der

Læs mere

Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16. Ytong Typiske konstruktionsdetaljer

Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16. Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16 Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 2/16 Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Detailløsningerne i dette hæfte er eksempler

Læs mere

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause Statik og bygningskonstruktion Program lektion 10 8.30-9.15 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 af bygningskonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 1.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Dilatationsfuger En nødvendighed

Dilatationsfuger En nødvendighed Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).

Læs mere

Gyproc Brandsektionsvægge

Gyproc Brandsektionsvægge Gyproc Brandsektionsvægge Lovgivning I BR 95, kap. 6.4.1 stk. 2 står der: En brandsektionsvæg skal udføres mindst som BSvæg 60, og den skal under brand bevare sin stabilitet, uanset fra hvilken side væggen

Læs mere

Kældervægge i bloksten

Kældervægge i bloksten Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002 Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen

Læs mere

Detaljer YTONG Energy +

Detaljer YTONG Energy + Detaljer YTONG Energy+ Konstruktionsdetaljer massiv ydervæg Fundament/betongulv uden gevindstang Ydervæg: YTONG Energy +, fundament Detail nr: Fundament/Flydende gulvbeklædning/betongulv u. gevindstang

Læs mere

Eksempel på anvendelse af efterspændt system.

Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Formur: Bagmur: Efterspændingsstang: Muret VægElementer Placeret 45 mm fra centerlinie mod formuren Nedenstående er angivet en række eksempler på kombinationsvægge

Læs mere

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009 Side 2: Nye snelastregler Marts 2013 Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 58 Træinformation Nye snelaster pr. 1 marts 2013 Som følge af et

Læs mere

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger 2012 10 10 SBI og Teknologisk Institut 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Definitioner... 3 3 Normforhold. Robusthed... 3 4. Forudsætninger...

Læs mere

Er dit hus stormfast?

Er dit hus stormfast? Er dit hus stormfast? Undersøgelser har vist, at nyere parcelhuse kan have så alvorlige fejl og mangler, at en orkanagtig storm i værste fald kan medføre store skader. Det drejer sig om huse med let tag

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde Lodret belastet muret væg Indledning Modulet anvender beregningsmodellen angivet i EN 1996-1-1, anneks G. Modulet anvendes, når der i et vægfelt er mulighed for (risiko for) 2. ordens effekter (dvs. søjlevirkning).

Læs mere

Projekteringshåndbog YTONG Energy+

Projekteringshåndbog YTONG Energy+ Projekteringshåndbog YTONG Energy+ Denne publikation er trykt på FSC mærket papir iht. Xellas bæredygtighedsprincip Indhold Side Indhold... 3 Varmeisolering Side YTONG Energy + YTONG Energy +...4 Bæredygtighed...5

Læs mere

Lars Christensen Akademiingeniør.

Lars Christensen Akademiingeniør. 1 Lars Christensen Akademiingeniør. Benny Nielsen Arkitektfirma m.a.a. Storskovvej 38 8260 Viby 24. juni 1999, LC Enfamiliehus i Malling, Egeskellet 57. Hermed de forhåbentlig sidste beregninger og beskrivelser

Læs mere

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles 2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i

Læs mere

EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri

EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri Bærende murværk bliver ofte udført med en række stabiliserende stålsøjler. Det er et fordyrende led, som kan føre til, at det fuldmurede byggeri fravælges.

Læs mere

Projekteringshåndbog Silka Vægsystem

Projekteringshåndbog Silka Vægsystem Projekteringshåndbog Silka Vægsystem Denne publikation er trykt på FSC mærket papir iht. Xellas bæredygtighedsprincip Indhold Side Indhold... 3 Silka Vægsystem Silka Vægsystem...4 Silka bæredygtighed...5

Læs mere

Længde cm. Højde cm 24,8 24,8 24,8 24,8 49,8 49,8 49,8 99,8 99,8 12,3 24,8 49,8 62,3 24,8 49,8 62,3 49,8 62,3

Længde cm. Højde cm 24,8 24,8 24,8 24,8 49,8 49,8 49,8 99,8 99,8 12,3 24,8 49,8 62,3 24,8 49,8 62,3 49,8 62,3 SILKA XL SILKA XL er kalksandstens blokke med høj densitet og trykstyrke, som anvendes til indvendige, bærende vægge. Blokkene er ubrændbare og angribes ikke af råd og svamp. Pga. den høje densitet har

Læs mere

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning Produktbeskrivelse -&Montagevejledning 2011 Patentanmeldt Malskærvej 3, Gylling info@bsbyggeservice.dk Produktbeskrivelse Produkt BS FALSEN er den energi rigtige type fals til vindues- og døråbninger i

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning Projektering / Specialvægge / Lovgivning Det fremgår af BR 200, kapitel 5.. at en bygning skal opdeles i enheder, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige

Læs mere

Produktoversigt. September 2014. Build with ease

Produktoversigt. September 2014. Build with ease Produktoversigt September 2014 Build with ease Indhold 03 Multipladen Murblokken 04 Celblokken 05 Termoblokken 06 Vægelementet Kældervægselementet 08 Porebetonbjælker 09 Betonbjælker Murbindere 10 Pålideligt,

Læs mere

Leca systemvæg. Arbejdsanvisning

Leca systemvæg. Arbejdsanvisning Leca systemvæg Arbejdsanvisning Denne brochure omhandler arbejdsteknik i forbindelse med udførelse af skillevægge og bagmure med Leca systemblokke. For mere generelle oplysninger i forbindelse med Leca

Læs mere

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse

Læs mere

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked.

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked. Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked Januar 2007 ù Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER

BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER 1. Indledning Murværksnormen DS 414:005 giver ikke specifikke beregningsmetoder for en række praktisk forekomne konstruktioner som

Læs mere

EASYBUILD Skandinaviens stærkeste bloksystem

EASYBUILD Skandinaviens stærkeste bloksystem EASYBUILD Skandinaviens stærkeste bloksystem rceasybuild.com VELKOMMEN TIL RC BETON OG RC EASYBUILD Hos RC Beton ønsker vi at give vores kunder de bedste muligheder for at bygge effektivt. På den baggrund

Læs mere

Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier

Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Indledning Denne projekteringsvejledning for energirenovering tager udgangspunkt i,

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

murblokken Murblokken Teknisk information Dato 10.01.2008 Side 3

murblokken Murblokken Teknisk information Dato 10.01.2008 Side 3 Dato 10.01.2008 Side 3 Murblokken Teknisk information Dato 10.01.2008 Side 1 Velkommen -til H+H Danmarks Produktkatalog Dato 10.01.2008 Side 2 Vi har designet kataloget, så det giver dig nem adgang til

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning En stor del af den gamle bygningsmasse i Danmark er opført af teglstenmurværk, hvor den anvendte opmuringsmørtel er kalkmørtel. I byggerier fra

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energioptimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byggeri, Konstruktion Tlf

Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byggeri, Konstruktion Tlf Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byggeri, Konstruktion Tlf. 33 66 53 01 N O T A T DATO: 16. oktober 2006 REV.: TIL: FRA: VEDR.: 10. oktober 2012 hanfin, holviv, firsha K-håndbog

Læs mere

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016 A1 Projektgrundlag Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111 Dato: 16.03.2016 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 3 A1.1 Bygværket... 3 A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse... 3 A1.1.2

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Modulet Kombinationsvægge Indledning Modulet arbejder på et vægfelt uden åbninger, og modulets opgave er At fordele vandret last samt topmomenter mellem bagvæg og formur At bestemme

Læs mere

Murværksprojektering\Version 7.04 Eksempel 1. Kombinationsvæg

Murværksprojektering\Version 7.04 Eksempel 1. Kombinationsvæg Kombinationsvæg Modulet beregner lastfordelingen mellem for- og bagmur for vindlasten og momentet hidrørende fra topexcentriciteten i henhold til de indgående vægges stivheder (dvs. en elastisk beregning)

Læs mere

Projekteringshåndbog. Silka Vægsystem

Projekteringshåndbog. Silka Vægsystem Projekteringshåndbog Silka Vægsystem Indhold Side Indhold... 3 Silka Vægsystem Silka Vægsystem...4 Silka bæredygtighed...5 Xellas naturlige kredsløb...6 Sortiment Silka Blokke...7 Silka E-sten...9 Silka

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

DS/EN 1520 DK NA:2011

DS/EN 1520 DK NA:2011 Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter

Læs mere

Teknisk information for valg af konsoller 3. Teknisk information for valg af belastningsklasse 4. Teknisk information for montage af konsoller 5

Teknisk information for valg af konsoller 3. Teknisk information for valg af belastningsklasse 4. Teknisk information for montage af konsoller 5 Produktkatalog Indholdsfortegnelse Indhold Side Teknisk information for valg af konsoller 3 Teknisk information for valg af belastningsklasse 4 Teknisk information for montage af konsoller 5 Indstøbningsskinne

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri A/S Randers Tegl Mineralvej 4 Postbox 649 DK 9100 Aalborg Telefon 98 12 28 44 Telefax 98 11 66 86 CVR nr. 20 40 02 34 www.randerstegl.dk E-mail: tegl@randerstegl.dk Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Afsætning Skur / carport Tegningsmateriale og arbejdsvejledning side 1

Afsætning Skur / carport Tegningsmateriale og arbejdsvejledning side 1 Afsætning Tegningsmateriale og arbejdsvejledning side 1 Generel vejledning til afsætning af hjørner og vandret plan på grund Når du har sikret dig, at bygningens placering er i overensstemmelse med love,

Læs mere

C12. SfB ( ) Fh 2 Februar Side 1

C12. SfB ( ) Fh 2 Februar Side 1 C12 SfB ( ) Fh 2 Februar 2006 Side 1 Nyt navn BRICTEC-murværksarmering (bistål 37R) hedder nu MURTEC rustfrit bistål 37R, men stadig samme suveræne styrke. Indledning På disse sider gennemgås en række

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

SmartWood Bjælkesystem Detaljer

SmartWood Bjælkesystem Detaljer SmartWood Bjælkesystem Detaljer Oversigt med positioner T-02 T-03 T-01 V-04 V-03 V-02 V-01 Detalje T-01 type A Detalje T-01 type B Detalje T-01 type C Detalje T-02 type A Detalje T-02 type B Detalje T-03

Læs mere

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 2015-03-09 2002051 EUDP. Efterisolering af murede huse pdc/aek/sol ver 5 BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har i forbindelse med EUDP-projektet Efterisolering af murede

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2 4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2

Læs mere

ISOVER FireProtect TM. Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

ISOVER FireProtect TM. Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner ISOVER FireProtect TM Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner Blad 890 Dato: April 2012. Erstatter: Blad 890, August 2006 Uden isolering af flangekanten side 14 Med isolering af flangekanten side

Læs mere

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk KOGEBOG TIL BEREGNING AF MURVÆRK

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Vægelementet Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Vægelementet Vægelementet solide fordele Vægelementet fra H+H Danmark A/S er den professionelle løsning til bagmure og skillevægge. Et effektivt system,

Læs mere

POREBETON. - et naturligt valg. Opstillingsvejledning for HD-plader

POREBETON. - et naturligt valg. Opstillingsvejledning for HD-plader POREBETON - et naturligt valg Opstillingsvejledning for HD-plader For at opnå et godt resultat er det nødvendigt at bruge det rigtige værktøj: En transportvogn, som kan flytte hele paller. En rundsav,

Læs mere

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet fermacell Varmvæg 2 Fermacell Varmvæg Pladsbesparende indvendig efterisolering Maksimal isoleringsevne på mindst mulig plads Effektiv efterisolering af kolde ydervægge Man sparer op til 50 mm plads i forhold

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

Jackon. Siroc sokkel. Sokkelelement til fundering af terrændæk. Effektiv isolering Let udførelse Tidsbesparende God økonomi F U N D I N G

Jackon. Siroc sokkel. Sokkelelement til fundering af terrændæk. Effektiv isolering Let udførelse Tidsbesparende God økonomi F U N D I N G Jackon Siroc sokkel F U N D ER I N G Sokkelelement til fundering af terrændæk Effektiv isolering Let udførelse Tidsbesparende God økonomi 02-2008 erstatter 09-2007 Siroc sokkel Terrændæk på en enkel måde

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 2. semester Projektnavn: Statik rapport Klasse: 12bk1d Gruppe nr.: 2 Dato:09/10/12

Læs mere

Dato 08.08.2003 Side 0. Teknisk information. H+H Celcon A/S Saralyst Allé 40 DK-8270 Højbjerg Telefon 70 24 00 50 Fax 70 24 00 51 www.hhcelcon.

Dato 08.08.2003 Side 0. Teknisk information. H+H Celcon A/S Saralyst Allé 40 DK-8270 Højbjerg Telefon 70 24 00 50 Fax 70 24 00 51 www.hhcelcon. Dato 08.08.2003 Side 0 Teknisk information Dato 08.08.2003 Side 0 Introduktion side 1 H+H Celcon A/S 1 Anvendelse side 3 MultiPlader 3 Palletering side 4 MultiPlader 4 Sortiment side 5 MultiPlader og bindere

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge N Ed M Ed e l

Læs mere

Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem. Teknisk Information

Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem. Teknisk Information Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem Teknisk Information Geberit Silent-db20 - afløbssystemet med lyddæmpende egenskaber Et afløbssystem med mange anvendelsesområder Silent-db20 er et lyddæmpende

Læs mere

Materialeliste 2. Generel vejledning til afsætning 3-5. Montageforløb og arbejdsvejledning 6-9. Detaljetegninger: Plan, snit, facade og detail 11-16

Materialeliste 2. Generel vejledning til afsætning 3-5. Montageforløb og arbejdsvejledning 6-9. Detaljetegninger: Plan, snit, facade og detail 11-16 Side 1 af 17 INDHOLD Materialeliste 2 Generel vejledning til afsætning 3-5 Montageforløb og arbejdsvejledning 6-9 Detaljetegninger: Plan, snit, facade og detail 11-16 Monteringsvejledning Trapez-tagpladerne

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere

Læs mere

Statisk redegørelse. Nedenstående punktliste angiver undertegnedes forudsætninger for udarbejdelse af projektet samt hvilke normer, der er anvendt.

Statisk redegørelse. Nedenstående punktliste angiver undertegnedes forudsætninger for udarbejdelse af projektet samt hvilke normer, der er anvendt. Side 1 af 5 Statisk redegørelse Sagsnr.: 16-001 Sagsadresse: Traneholmen 28, 3460 Birkerød Bygherre: Henrik Kaltoft 1. Projektet I forbindelse med forestående etablering af ny 1.sal på eksisterende ejendom

Læs mere

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Ydervægge Ydervægge. Systembeskrivelser og Funktionsnøgler. Gyproc Håndbog 9

Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Ydervægge Ydervægge. Systembeskrivelser og Funktionsnøgler. Gyproc Håndbog 9 Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Ydervægge 2.2 Ydervægge 2.2 Systembeskrivelser og Funktionsnøgler 51 Systembeskrivelser og Funktionsnøgler / Ydervægge 2.2 Ydervægge Indhold...53 Systembeskrivelse...53

Læs mere