Termoblokken. Termoblokken. Teknisk information. Dato Side 1

Transkript

1 Dato Side 1 Teknisk information

2 Dato Side 2

3 Dato Side 3 Velkommen -til H+H Danmarks Produktkatalog U-0,13 Stærkt bærende Stor brandsikkerhed Super lavenergi På kun 40 cm!

4 Dato Side 4

5 Dato Side 5 Info side 6 Anvendelse side 7 Sortiment side 8 8 Tekniske data side 9 Data 9 Bjælker 12 Brand 15 Lyd og lejlighedsskel 18 Studsfugeankre 19 Statik side 20 Befæstigelser side 45 Projektering side 54 Modulsystem 54 Konstruktion 57 Installationer i vægge 88 Beskrivelse side 89 Porebetonentreprisen 89 Vinterforanstaltninger 98 Finish 99 Brugervejledning 105

6 Dato Side 6 Info Kun 40 cm! Med fra H+H Danmark forenes alle porebetonens fordele med en helt ny isoleringstype til spændende lavenergibyggeri. U-værdi 0,13! s U-værdi på kun 0,13 W/m²k gør særdeles velegnet til alle former for lavenergibyggeri, også til byggeri på passivhusniveau. Bemærk, at isoleringen i midten af blokken har en ekstraordinært god isoleringsevne. Varmeledningstallet for isoleringen er bragt helt ned på 0,021 Wmk. Dette er medvirkende til, at vægtykkelsen kan holdes på kun 40 cm og samtidig opfylde passivhusanbefalingerne til U-værdi. 12,5 cm 10,0 cm 17,5 cm Til alt byggeri! Det vil sige, at man på kun 40 cm virkelig kan energioptimere bygninger væsentligt og stadig opnå ligeså mange indvendige netto kvadratmeter. Dette er helt nyt i dansk byggeskik. Samtidig giver vægtykkelsen på kun 40 cm mulighed for at konvertere alle traditionelle ydervægge til, uden at dette ændrer på hverken sokkel, tag eller bebyggelsesprocenten. De mange fordele, som netop giver, er en gevinst for alle byggeriets parter. Samlet set understreger dette, at åbner mange nye muligheder for byggeriet. Dette gælder såvel traditionelt bolig- og erhvervsbyggeri som spændende liebhaverboliger. Lettere projektering Digitalt tegningsmateriale og beskrivelser kan rekvireres, tjek også vor hjemmeside. H+H har udviklet særlige detailtegninger, hvorpå også de faktiske U-værdier og linietab fremgår. Herved kan der spares mange projekteringstimer ved anvendelsen af disse oplysninger, da f.eks. linietab er meget tidskrævende, selv for eksperter med de rigtige programmer. Dette gør det let at projektere med H+H produkter iht. det nye energikrav i Bygningsreglementet. Vi håber, at du må få glæde af kataloget og de nye digitale hjælpeværktøjer. Har du spørgsmål hertil, er du altid velkommen til at kontakte os på telefonnummer Med venlig hilsen H+H Danmark A/S Gorm Rasmussen Technical Manager

7 Anvendelse Vejledning Dato Side 7 Typiske anvendelsesområder Ydervægge Ydervægge Ydervægge Skillevægge 275 kg/m³ 375 kg/m³ kg/m³ kg/m³ Helisolerende, bærende og brandsikre facader Helisolerende, bærende og brandsikre facader Bærende, brandsikre slanke bagmure og facader Bærende, brandsikre, akustiske indervægge X Multipladen X* X Vægelementet X* X Kældervægselementet X Celblokken X X Jumboblokken X X* X Murblokken X* X Industrielementet** X X *: Kan indgå som udvendig pudset facade i hule mure. **: Fås i flere densiteter Vejledning Generelt er der to blokkvaliteter i H+H Danmarks sortiment. Her skal det forstås, at der primært er to styrkeklasser defineret via densiteten. Densitet 275 og 375 er densiteter, som er optimeret isoleringsmæssigt og er udviklet primært til isolerende ydervægge, der pudses eller beklædes udvendigt. Densitet er densiteter, som optimerer bæreevnen og er udviklet primært til bærende og stabiliserende bagmure, skillevægge og lejlighedsskel.

8 Sortiment og tilbehør Dato Side 8 Produktoversigt TUN Tykk. (cm) Højde (cm) Længde (cm) Antal pr. mur (m²) Vægt kg (stk.) Antal pr. palle (stk. ) Rumfang palle (m³) Limforbrug (kg/stk.) 40 cm, 12,5 cm udvendigt + 10 cm isolering + 17,5 cm indvendigt , ,96 Udvendig hjørneblok, 12,5 cm, L-sten , ,40 Indvendig hjørneblok, 17,5 cm, L-sten , ,40 Kooltherm K3, 10 cm ,33 monteres i Celbloklim, dog mørtel under 1. skifte. leveres med løftehåndtag i enderne. leveres kun i hele paller. er en isoleringsblok og har derfor lokalt lavere trykstyrke, men via sin store tykkelse en langt højere bæreevne. Se vor komplette produktoversigt på

9 Tekniske data Data Dato Side 9 CE-mærkede data for porebetonkvalitet 375 Egenskab Benævnelse Byggesten Kategori 1 Brandklasse Euroklasse A 1 Trykstyrke middel 2,5 MPa Basistrykstyrke karakteristisk f k 2,0 MPa Basisbøjningstrækstyrke, liggefuger limet karakteristisk 0,35 MPa Basisbøjningstrækstyrke, studsfuger limet karakteristisk 0,20 MPa Studsfuger uden lim karakteristisk 0,10 MPa Varmeledningsevne indv. i mur: λ design 0,10 W/m K Densitet, tør 375 +/- 25 kg/m 3 Bygningssvind 0,2 Kategori: Måltolerancer Tyndfuge type B Planhed 1,0 mm Parallelitet 1,0 mm Vanddampdiffusionskoefficient 5-10 Luftlydisolering Densitet: 375 +/- 15 kg/m 3 Vedhæftning karakteristisk 0,30 MPa ( 998-2, annex C) Supplerende data Varmeledningsevne udv. i mur: λ design. Kun gældende i de yderste 100 mm af formuren. Udv. 0,12 W/m K Elasticitetsmodul E ok 1200 N/mm 2 Elasticitetsmodul E middel 1260 N/mm 2 Længde 600 mm Højder Tykkelser Specifik varme Varmeudvidelse Understøbningsmørtel, trykstyrke minimum 199 mm 400 mm 1 kj/kgk 0,8 x 10-5 K 2,0 MPa (KC 35/65/650 eller tilsvarende) CE-mærkning i henhold til EN og Gruppe 1 i henhold til EN

10 Tekniske data Data Dato Side 10 Glidning Friktion og kohæsion Karakteristiske data Vægelementer: Mørtelfuge iht. MUC (mørtel min. som KC 60/40/850) Kohæsion generelt Murpap generelt PF2000 på beton Monarfol på lecablok (3-lags murfolie) Elementlim/murpap-PF2000/Elementlim 1,000 µ k 0,120 c k 0,375 µ k 0,490 µ k 0,620 µ k 0,200 c k Byggesten, dvs. alle blokke: Mørtelfuge iht. MUC (mørtel min. som KC 60/40/850) 1,000 k Kohæsion 0,200 c (mørtel min. som KC 20/80/550) k Murpap generelt 0,400 k PF2000 på beton 0,490 µ k Monarfol på lecablok (3-lags murfolie) 0,620 µ k µ µ Vedhæftning Forskydning, limfuger Karakteristiske data Vægelementet 575 Multipladen, Jumboblokken og Murblokken 535, Celblokken og Jumboblokken ,400 MPa 0,400 MPa 0,300 MPa

11 Tekniske data Data Dato Side 11 CE-mærkede data for Kooltherm K3 Egenskab Benævnelse Kooltherm K3 Brandklasse Euroklasse C-s2,d0 Trykstyrke karakteristisk 0,1 MPa Densitet 35 kg/m 3 Varmeledningsevne λ deklaret 0,021 W/mk Supplerende data Varmeudvidelse, tværretning Varmeudvidelse, længderetning 42,9 x 10-6 K 31,4 x 10-6 K Lineært blivende svind 0,4 % Elasticitetsmodul (EN 29052) 115 N/mm 2 Specifik varme 1 kj/kgk Vanddampdiffusionskoefficient µ 35 Vedhæftning på porebeton karakteristisk trækstyrke >3 kn//m 2 CE-mærkning i henhold til EN13166

12 Sortiment Bjælker Dato Side 12 Mærkning og typenumre Typenummeret beskriver hhv. tykkelsen og højden i cm. M står for porebeton-modulbjælker, bærende. BE står for beton modul-bjælker, bærende. IB står for porebeton modul-bjælker, ikkebærende. Op-siden angives ved mærkning på bjælkeende eller indstøbte løftestroppe. Se også produktoversigten på for gældende sortiment. Bærende porebetonbjælker Bærende betonbjælker 10 M M BE BE M BE M BE M 19 Ikkebærende porebetonbjælker 7,5 IB IB IB 23,5 12,5M11,5

13 Tekniske data Bjælker Dato Side 13 Bæreevner og bjælkesystemer Dimensionerende hulmål er = Hul + hhv. 2 x pudslag eller pladefalse. Samlet er dette forudsat til 30 mm. Kraft er forudsat koncentreret alene på bagmursbjælken. Betonbjælker må ikke benyttes udvendigt i formuren, dvs. i den kolde væg. I alle viste kombinationer skal der altid indgå et ovenliggende ringanker. Husk at kontrolle vederlagets bæreevne. Alle mål i tabellen er i cm. Normalt kan følgende formel anvendes: Eksempel for et vederlag på 15M26-117: Vederlagsbæreevne = 2 A f k / γm /1,6 = 12500N = 12, 5kN 3 Hvor: A = Areal F k = Karakteristisk basistrykstyrke γm = Sikkerhedskoefficient Last Kombination af bjælker og vederlag Formur Bagmur Indv. Hulmål for indvendig side af pladefalse (Max. råhushul) 58 (61) cm 94 (97) cm 118 (121) cm 130 (133) cm 148 (151) cm 178 (181) cm 196 (199) cm 208 (211) cm 238 (241) cm Bærende porebetonbjælker i bagmur 15M26-xx cm kn/m 31,9 18,7 14,8 11,8 21M19-xx cm *) kn/m 27,3 17,6 20,0 18,1 15,7 11,5 Vederlag ekskl. pladefals, cm 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 21M26-xx cm *) kn/m 34,8 30,1 27,9 24,2 18,6 17,0 14,1 Vederlag ekskl. pladefals, cm 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 16,0 10,0 14,5 Ikkebærende porebetonbjælker i formur 12,5M11,5-xx cm Tilskæres i længderne Vederlag inkl. puds, cm 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5 11,0 17,5 11,5 16,0 Bærende porebetonbjælker i formur 10M19-xx cm kn/m 11,9 12,0 10M26-xx cm kn/m 20,9 16,7 14,5 11,3 15M26-xx cm*) kn/m 31,9 18,7 14,8 11,8 Vederlag ekskl. puds, cm 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 *): Hvor der anvendes 21 cm brede bjælker i bagmuren, skal falsen/bagmuren lokalt være 21 cm bred under vederlaget i min. 60 cm højde. Derfor anvendes der som udgangspunkt 15 cm bjælker hvor det er muligt. Formur: Hvor der anvendes 15 cm brede bjælker i formuren, skal falsen/formuren lokalt være 15 cm bred under vederlaget i min. 60 cm højde.

14 Tekniske data Bjælker Dato Side 14 Vindueshuller, bjælker og studsfugeanker: Af hensyn til optimering af bjælkernes længde i forhold til bjælkernes deklarerede vederlag skal vinduernes størrelse bestilles efter nedenstående princip. Eks.: Råhusmål 1210 mm (2 x 15 mm puds) (2 x 12 mm fuge) = 1156 mm udvendig vinduesramme. Samme princip gælder for højdemål. 3) 1) Bjælke 15M ) Eks. 100 mm deklareret vederlag Hhv. 15 mm puds eller 12+3 mm til kalciumsilikatpladen indvendigt 12 mm fuge 1156 mm vinduesmål 15 mm puds 1180 mm vindueshulmål inkl. fuger omkring vinduer (1210 mm maksimum råhusmål) Hvis bjælkevederlaget ikke kan overholde min. 100 mm, så skal der vælges en længere bjælke. Hvis beregningen af vederlaget overskrider vederlagsbæreevnen, da vælges længere bjælke. Se også vejledningen for vederlag på forrige side samt punktlaster under statikafsnittet. 1) Der monteres et studsfugeanker ud for hver bjælkeende således, at for- og bagmur forbindes med studsfugeankeret, centreres over isolering således, at der er lige stor forankringslængde. 2) Tildannet stykke af. 3) Kileskæring: Monteres sidst for at opnå fuldlimning også af studsfuge her.

15 Tekniske data Brand Dato Side 15 Branddimensionering Branddimensionering skal projekteres efter EN betragtes som almindelig hulmur bestående af to vanger som bagmur, formur og isolering. Den bærende bagmur er 175 mm tyk, bærende og brandadskillende og opfylder REI 120 uden problemer iht. EN tabel N.B.4.2. Brandtekniske begreber Der anvendes brandtekniske begreber fra det fælles europæiske normsæt. Disse er: Bæreevne ( R ) Integritet ( E ) Isoleringsevne ( I ) Adskillende bygningsdele Ikkeadskillende bygningsdele Overfladerne Bæreevne (R): Refererer alene til bærende bygningsdele, hvor bæreevnen skal være intakt i den angivne periode. Integritet (E): Er et krav til adskillende bygningsdele, der bl.a. angiver at: der i bygningsdelen efter brandpåvirkningen ikke må forekomme revner og åbninger over visse dimensioner. der ikke må kunne forekomme antændelse af et veldefineret bomuldsstykke på den modsatte side af brandpåvirkningen. der ikke må forekomme vedvarende flammer i mere end 10 sekunder på den modsatte side af brandpåvirkningen. Porebeton har tre gode egenskaber: brandsikkert i klasse A1 varmeisolerende bærende konstruktionsmateriale Isoleringsevne (I): Isoleringsevnen er krav relateret til integriteten. Ved svigt af integriteten vil der også opstå svigt af isoleringsevnen. Ud over det kan der opstå svigt i isoleringsevnen, såfremt der på den kolde side opstår temperaturstigninger på 140 C i gennemsnit eller 180 C i enkelte punkter. Adskillende bygningsdele: (påvirket af brand på 1 side) Brandmodstandsevnen er defineret som bærende vægge REI ikkebærende som EI Ikkeadskillende bygningsdele: (påvirket af brand på 2 sider) Brandmodstandsevnen er defineret alene som R(bærende), da der ikke stilles krav til interne ikkebærende vægge i samme brandcelle. Overfladerne: Beklædningerne på bygningsmaterialer er opdelt i klasser afhængig af brandbarheden. Klasserne er benævnt: A1, A2, B, C, D, E, F afhængig af brandbarheden. Klasserne A1 og A2 refererer til ubrandbare materialer.

16 Tekniske data Brand Dato Side 16 En række byggevarer kan uden prøvning regnes at tilhøre klasse A1 og A2, såfremt indholdet af organisk materiale er mindre end 1,0%. Hertil regnes mursten, mørtel, letbeton/porebeton, beton, keramik, stål, mineraluld, o. lign. Slankhedsforhold For bærende vægge skal h/t 27. For ikkebærende vægge skal h/t 40. Korte bærende vægge (Tabelhenvisninger gælder tabellerne i EN ) Værdier for kombinationer af nødvendig længde og tykkelse for korte, bærende, ikkeadskillende vægge mindre end 1,0 m (kriterium R) er angivet i tabellerne N.B 4.4 for de forskellige typer byggesten. Tilsvarende er værdier for nødvendig tykkelse af vægge større end eller lig med 1,0 m angivet i tabellerne N.B 4.3. Det afgørende er således, om væggens længde eller ækvivalente længde er mindre end eller større end/lig med 1,0 m, idet forskellige tabeller skal anvendes. Forholdene for sammenbyggede og ikkesammenbyggede vægge er ikke tydeligt angivet i EC Efterfølgende er en uddybning angivet. Korte vægge sammenbygget med øvrige vægge. Sum af længder Forskellige situationer er angivet efterfølgende: Væggene kan være afsluttet ved en dør, højt vindue, dilatationsfuge eller anden form for fri kant. For indledningsvis at afgøre hvilken tabel, det er relevant at anvende, skal længden af den betragtede vægformation bestemmes. Dette gøres simpelt ved at addere de sammenbyggede enkelte vægges dellængder, således at en samlet længde kan bestemmes. Dvs. L samlet = L1 + L2 + L3 + L n Er L samlet større end eller lig med 1,0 skal tabellerne N.B 4.3 anvendes. Er L samlet mindre end 1,0 skal tabellerne N.B 4.4 anvendes. Korte, enkeltstående vægge Såfremt væggen er kort og ikke sammenbygget med tværvægge, kan det være vanskeligt at opnå fornøden bæreevne med de typisk forekommende vægtykkelser. I denne situation er der 2 muligheder: Dimensionerne ændres således, at væggen bliver cirka 1,0 m. Den konstruktive udformning ændres således, at væggen bliver ikkebærende (evt. kun i brandtilfældet). Bærende og ikkebærende vægge En ikkebærende væg defineres som en konstruktionsdel, der kan fjernes uden at bygningens eller dele af bygningens stabilitet forringes. Dette kan fx være en skalmur på en bagmur, der alene kan optage alle aktuelle laster. En skillevæg uden lodret last, som indgår i det stabiliserende system med hensyn til optagelse af vandrette laster ved skivevirkning, defineres som en bærende væg. Det ses, at grænsen mellem bærende og ikkebærende vægge er "flydende", og i en række grænsetilfælde bør der anlægges en ingeniørmæssig vurdering.

17 Tekniske data Brand Dato Side 17 Mørtler Den anvendte opmuringsmørtel er en funktionsmørtel, min. M1 eller stærkere. Multipladelim opfylder dette krav. Murværk med ikkefyldte studsfuger Planslebne byggesten Såfremt studsfugerne er 2-5 mm kan værdierne i tabellen anvendes, såfremt der er et pudslag på den ene side på min. 1,0 mm. Er de ikkefyldte studsfuger mindre end 2 mm, kan tabellerne umiddelbart anvendes. Byggesten med fer og not samlinger Er de ikkefyldte studsfuger mindre end 5 mm, kan tabellerne umiddelbart anvendes. Supplerende oplysninger Isoleringsmaterialet Kooltherm K3 i brandklasse C-s2,d0 giver ikke stort tilskud til brand, da det i princippet er selvslukkende. Billederne herunder taler for sig selv. Bemærk: Kooltermen er altid beskyttet af porebeton klasse A1, eller min. klasse 1 beklædning i vinduesfalse, eller af mineraluld ved tagkonstruktionen. Koolthermen K3 bliver derfor ikke direkte brandpåvirket.

18 Tekniske data Lyd og lejlighedsskel Dato Side 18 Lejlighedsskel med Multipladen 535 Lydkrav min. 55 db Lydkrav min. 55 db Lydkrav min. Dobbeltvæg med isolering Isolering A-Batts 50* 50* Boligadskillelse Porebeton Porebeton Hvor der anvendes listelofter mod tagrum Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader Do Vægge i tagrum Hvor der anvendes tætte gipspladelofter mod tagrum Den ene væg føres tætsluttende til tagflader og den anden min. 200 mm op i loftsisoleringen i niveau med den højest beliggende boligs tagrum. Do Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader 60 db Generelt skal alle fuger være tæt lukket. Ved 50 mm isolering skal vægge fuldspartles (Dog ikke i tagrum). Der må ikke monteres murbindere, vindtrækbånd eller andre faste forbindelser imellem de to vægge. Installationer skal placeres forskudt for hinanden. El-dåser forskydes min. 10 gange isoleringstykkelsen i lejlighedsskelsvægge under 100 mm. I vægge på min. 100 mm, hvor dåserne kun er undersænket ca. halvt ind i væggen, bortfalder dette krav, såfremt væggen er ubrudt i den inderste halvdel. I øvrigt henvises til detailtegningerne i kataloget samt til almindelig praksis. *: Der kræves særlig stor omhyggelighed med at få alle samlinger og bygningsdele udført korrekt. Lodret snit: Stopning med brandbatts eller mørtel mod tagbelægning. Hvis der ikke udføres tætte gipslofter i begge boliger, skal begge tagrumstrekanter føres helt til kip. Lægterne må ikke sammenkoble de to trekanter. Såfremt dobbelte tagrumstrekanter udføres i 7,5 cm, så udføres dimensionsspringet over overkant spærfod. Generelt: Isoleringen skal pakkes omhyggeligt og helt tætsluttende i hulrummet. Der skal anvendes bløde batts i hulrummet. Der må ikke være mørtelrester og andet i isoleringen, som kan medvirke til forringelse af lydisolationen. Dette gælder også ved /i sokkel. Elastisk lydfuge i begge boliger langs skel. Metode A: Terrændæk føres ind over soklen. Min. 300 mm til betonfundament, som beskrevet i Byg-Erfa Metode B Metode A Metode B: Terrændæk føres hen til soklen. Min. 400 mm til betonfundament, som beskrevet i Byg-Erfa figur 1. Vandret snit: Der udføres normalt elastisk fuge i formuren ud for lejlighedsskellet, og fundamentsblokkene deles tilsvarende i hele ydervæggens tykkelse.

19 Tekniske data Studsfugeankre og murbindere Dato Side 19 Skillevægges forankring i Anvendes til sammenbygning af skillevægge og ydervægge som mekanisk forbindelse, hvor der ikke monteres i forbandt. Profileret 0,8 mm tykt rustfrit stålanker til indbygning i liggefuger. Ankret monteres i Celbloklim i takt med opmuringen ud for afsatte skillevægge. Hvert anker kan ved en forankringsdybde på 15 cm optage et træk på regningsmæssigt 2,25kN. Ankrene fordeles jævnt over samlingen. Normalt anvendes første anker cm over gulvet. Herefter pr. ca. 40 cm. Antallet af ankre fastlægges af projektets rådgiver. Studsfugeanker som murbinder Ved vægtoppe og ud for bjælkeender anvendes studsfugeankeret som robusthedsmurbinder. Her monteres studsfugeankeret med en forankringsdybde på 100 mm i hhv. formuren og bagmuren, se skitserne herunder samt entreprisebeskrivelsen under punktet murbinder. Vejledning til placering af studsfugeanker i rækker som murbinder i øverste skifte i facader og gavle. = = Kun formur til tag = Studsfugerækker pr. maksimum en meter Generelt studsfugeanker fri zone en meter fra stive hjørner. Dette gælder både in dvendige og udvendige hjørner. Studsfugeranker ved hver bjælkeende. Facade Gavltrekanter fæstnes som normalt til tagskiven Gavl, hvor kun formuren er opført til kip

20 Statik Grundlag Dato Side 20 Materialeparametre Der anvendes de CE deklarerede data for de aktuelle byggesten. Vær opmærksom på, at det er de karakteristiske basisstyrker, som skal anvendes fra de CE-mærkede værdier. Vederlag Hvor der er behov for at optage punktlaster fra dragere, er der beskrevet 3 klassiske metoder, som kan give en stor kapacitet og robusthed. Bæreevne Bæreevne beregnes optimalt via programmet Murværksprojektering, som er et webbaseret program. Via kan programmet findes, eller via telefonisk kontakt til Murværkscenteret på Teknologisk Institut på Programmet er opdateret iht. gældende danske normer samt den europæiske murværksnorm EC6, EN Stabilitet Porebeton er et isolerende byggemateriale og derfor er det et meget let byggemateriale. For at kompensere for manglende tyngde anvendes forankringsteknikken i kombination med sikring mod glidning. Porebetonens gode styrkeparametre giver også pæne skivestyrker. Vi kan da konkludere, at der normalt er rigeligt med kapacitet i væggene til almindeligt byggeri. Men mangler der styrke til at opnå stabilitet, da er det en god idé at inadrage skillevæggene i stabiliteten via forankrede skillevægge. Dette giver nye muligheder for optagelse af stabilitet i bygninger, hvor bygningsdesignet mangler effektivt stabiliserende vægskiver i facaderne. Bidragene fra skillevæggene kan være ganske store, da skillevæggene primært består af længere ubrudte/regulære vægstykker. Se også tabellerne for vægfelters kapacitet og bidrag for tilstødende vægge i kataloget. Forudsætning I denne anvisning er det forudsat, at væggene står på stabilt og bæredygtigt underlag. Hvor der anvendes vægge på terrændæk, med underliggende hård isolering, henviser vi til den respektive isoleringsleverandørs anvisninger, og denne vejledning kan ikke anvendes. Kontrolklasser Der regnes i normal kontrolklasse. Normgrundlag Seneste udgave af: EN 1996, 1-1 EN 1996, 1-2 EN 1996, 2 EN 1996, 3 DS/INF 167 EN DS/INF 169 Samt tilhørende nationale annekser og nationale vejledninger.

21 Statik Grundlag Dato Side 21 Typiske projektforudsætninger Af hensyn til projekteringen, der er afhængig af udførelsen og disses individuelle ydelser og normale entrepriseskel, er følgende punkter opstillet. Terrænklasse, vind Når vægge skal dimensioneres, er det i størstedelen af tilfældene terrænklassen, der er den dimensionsgivende faktor. Forskellen fra vindtrykket i den lave zone til vindtrykket i den høje zone kan betyde ca. en fordobling af vindtrykket. Vær derfor meget omhyggelig med at vælge den korrekte terrænklasse, da det kan betyde tilsvarende dimensionsspring. Vægge fastholdes/understøttes langs remme, etageadskillelser, lofter, spærhoved, spærfod, kanter o.l. Det gælder om at fastholde væggene så mange steder som muligt inden for rimelighedens grænser for at undgå ekstraforanstaltninger og/eller dimensionsspring. Undgå i videst muligt omfang murpiller, der ikke er tværafstivede, da disse kan kræve stålsøjler. Udform vægfelter min. 3-sidigt understøttede for at undgå ekstraforanstaltninger i form af søjler o.l. Undgå spændinger/tvangskræfter i byggeriet Husk 10 mm indbyrdes afstand imellem remmene, således at de kan bevæge sig uafhængigt tykkelsesmæssigt, særligt i byggeperioden, da nedbør o.l. kan tilføre uhensigtsmæssigt fugtindhold. Husk at afstandsklodser imellem spær og gavle ikke må sidde tættere ved krydsende vægge end én meter, således at de kan bevæge sig uafhængigt tykkelsesmæssigt i byggeperioden, da nedbør o.l. kan tilføre uhensigtsmæssigt fugtindhold. Tilstrækkelig skivevirkning i hhv. vandrette loftskonstruktioner og etageadskillelser, således at de vandrette kræfter kan overføres til de stabiliserende tværvægge Der er her oftest tale om kræfter hidrørende fra vind. Under projekteringen skal der tages hensyn til, at de fornødne tværvægge er til stede til at overføre de vandrette laster, og der udføres de nødvendige kraftoverførende samlinger mellem vægge og loftskive. Er dette ikke tilfældet, må stabiliteten sikres på anden vis med f.eks. stålramme i murpiller, hvor der i forvejen måtte være en søjle m.v. Murpap under ydervægge Der anvendes normalt PF 2000 murpap under porebetonvæggene, hvor væggene opbygges på en terrændækskonstruktion med gulvvarme, som går ud under bagmurene. Dette er særligt vigtigt, da terrændækskonstruktionen udvider sig i længderetningen, når den opvarmes. Murpappen bidrager således til at afkoble nogle af tvangskræfterne hidrørende fra længdeudvidelsen af terrændækket. Temperaturudvidelserne er typisk størst ved første opvarmning af vinterbyggerier og i lange bygninger. Ellers anvendes murpapløsninger som normalt for det murede byggeri.

22 Statik Grundlag Dato Side 22 Murpap under skillevægge Der anvendes normalt 95 mm H+H Murfolie, da dette forhindrer kohæsion, dvs. vedhæftning til terrændækket, da terrændæk kan deformere. Herved undgås det, at væggene påvirkes uhensigtsmæssigt fra tvangskræfter hidrørende fra terrændækkene i videst muligt omfang. Glidningsikring etableres/kontrolleres i nødvendigt omfang. For at undgå glidning kan det være nødvendigt at montere ekstra beslag. Det er væsentlig at være opmærksom på, at anvendes Monarfol (plast) som fugtspærre på lecasokkelsten, så er glidningskoefficienten øget med ca. 50 % i forhold til almindeligt murpap. Se: Stabiliserende forankringer indstøbes i fundamentet i nødvendigt omfang Forankringer fastgøres kun i hhv. fundament og tagværk. Forankringer fæstnes ikke i væggene, hvorved spændinger i væggene hidrørende fra forankringerne undgås. Forankringer kan indbygges i skillevæggene, hvorved der kan opnås store stabiliserende bidrag, idet skillevæggenes vægfelter normalt er ubrudte af vindueshuller o.l. Stængerne i skillevægge fores med et flexrør, som man kender det fra el-installationers tomrørssystemer. Se også afsnittene: Projektering. Konstruktion. Forede forankringsstænger i skillevægge. Udførelse. Installationer. Montering af el, rør og forankringsstænger. Fundering: Alle vægge opstilles på stabilt og bæredygtigt underlag. Fundamenter og andre underlag skal være permanent formstabile og skal kunne bære væggene og ovenliggende laster, uden at der forekommer skadelige sætninger/differenssætninger o.l. Fundering skal sikres til frostfri dybde. Etagedæk (dækelementer af porebeton, klinkebeton, beton og andet) Etagedæk har vederlag på bagmuren og typisk på en hovedskillevæg. Dæk dimensioneres, så nedbøjning minimeres hensigtsmæssigt. Vægge på etagedæk, bærende og stabiliserende Hvor vægge står lige over hinanden i etageadskillelsen, og dækelementerne er understøttet af den nedenstående væg, kan den ovenstående væg indgå i stabiliteten (skiveberegning) samt anvendes som bærende væg. Den nederste væg skal være funderet.

23 Statik Grundlag Dato Side 23 Vægge på etagedæk, ikkebærende Hvor der står sekundære vægge på dækket, og der er/forventes nedbøjning/deformation, skal vægge projekteres med elastiske samlinger ved tilslutninger og krydsende vægge, således at væggene kan følge med dækkenes nedbøjning og uhensigtsmæssige tvangskræfter undgås. Dækdeformationen danner normalt en stor lunke imellem understøtningerne, hvorved vægge fra forskellig side vil kippe/tvinges ind mod midten. Det er også vigtigt for sekundære vægge, at der anvendes et adskillende underlag som H+H Murfolie eller Fibertex F4M for at undgå vedhæftning, således at der ikke opstår uhensigtsmæssige trækspændinger i væggens nederste del. Anvend ikke asfaltpap under sekundære vægge. Det tilrådes derfor altid at anvende så korte dæk som muligt, gerne mellemunderstøttede på tværvægge, idet deformationerne herved kan reduceres betydeligt, og væggene derfor holdes meget mere i ro. Vinduesfalse Pladefalsene projekteres til det enkelte byggeri. Pladefalse, bidrag og egenskaber: Danner understøttelse for vinduer såvel lodret som vandret. Lukker hulmuren med klasse 1 beklædning. Giver lufttætte false (fuges i indvendige hjørner). Giver forstærkede og skarpe hjørneafslutninger. Besparelse for udsætning/spartling af porebetonfalsene. Tåler fugt, og kan derfor indbygges før pudsning. Pladefalsene påklæbes isolerende skumstrimmel på yderkanten, som danner kuldebroisolering. Pladefalsene danner land ved pudsning af udvendige false. Giver malerklare overflader (huller pletspartles). Giver ens fugetykkelse omkring vinduer både indvendigt og udvendigt. Pladefalsene er fiberarmerede og uorganiske. Pladefalsene pålimes med Celbloklim og skues fast med betonskruer uden forboring i underlaget. Se også detaljerne.

24 Statik Punktlaster Dato Side 24 Vederlag og forstærkninger For at undgå kantafskalninger og revner i væggene skal der anvendes vederlagsplader med tilhørende centreringsplader. Herved centreres lasten også midt i væggen. Excentriciteten minimeres, og væggens bæreevne maximeres. Husk bidraget for evt. linielaster o.l. Hvor f.eks. dækelementer skal ligge af på både vægge og bjælker, skal overkant vægge = Overkant flanger på ståldragere. Komponenter i vederlag er normalt følgende: Drager med kropsforstærkning over vederlagscentrering = over centreringsplade. Centreringsplade på tværs af drager ca. 2,5 x 25 mm x dragerbredde. Anvend evt. et hulbånd. Vederlagsplade ca. 20 mm tykkelse ved ca. 10 cm fri længde uden for drageren. Vederlagspladerne lægges ned i trykfordelende lim, f.eks. Multipladelim. Lokal forstærkning med betonklods ved vægender eller store koncentrerede punktlaster. Der skal foretages en dimensionering i hvert enkelt tilfælde. Eksempler: 1: Ved krydsende væg: Lastfordeling 1:2 P kn/m Vederlagstrykket øverst på væggen kontrolleres. Vederlagsplader lægges ned i H+H lim. Lastfordeling midt i væghøjden findes i kn/m. Væggens søjlebæreevne kontrolleres. P 2: Ved parallel væg: Lastfordeling 1:2 kn/m Vederlagstrykket øverst på væggen kontrolleres. Vederlagsplader lægges ned i H+H lim. Lastfordeling midt i væghøjden findes i kn/m. Væggens søjlebæreevne kontrolleres. 3: Ved endevæg med krydsende drager: Lastfordeling midt i væghøjden findes i kn/m. Væggens søjlebæreevne kontrolleres. Lastfordeling 1:2 P kn/m Vederlagstrykket øverst på væggen kontrolleres. Vederlagsplader lægges ned i H+H lim. Lokal forstærkning: Armeret betonklods, f.eks. en ½ længde betonoverligger som type 10BE19-179

25 Statik Bæreevner Dato Side 25 Guide til hhv. søjlebæreevne og stabilitet Søjlebæreevne og vandret bæreevne Søjlebæreevne dimensioneres efter EN og katalogets oplysninger. Dvs., at beregningsmetoder for murværk skal benyttes, og porebetonnens materialeværdier indsættes. Yderligere information om edbprogrammet fås ved henvendelse til Murværkscenteret på tlf.: Excentriciteten e 5 sættes til 2,5 pr. m. rejsehøjde. Bæreevne eksempler: 0 Bagmure Skillevægge 17,5 cm = ~75 kn/m 2,4 m 17,5 cm = ~ 100 kn/m 10,0cm = 31 kn/m 10,0cm = 60 kn/m 2,4 m 12,5cm = 100 kn/m 15,0cm = 156 kn/m 12,5cm = 65 kn/m 15,0cm = 114 kn/m OBS: Bæreevnen skal dog i praksis altid beregnes i hvert tilfælde. Ovenstående er kun eksempler. Dimensioneringsgrundlag: EC6 samt edbprogrammet Murværksprojektering. Formuren skal også undersøges for vandret last.

26 Statik Stabilitet Dato Side 26 Sikring af stabilitet Forudgående sikring af stabiliteten har stor betydning for et godt resultat. Dimensioneringsgrundlag EC6 for formure, bagmure og skillevægge. Edb-programmet Murværksprojektering kan med fordel anvendes, når konstruktioner skal dimensioneres. Ud over at selve vægfelternes lokale bæreevne skal kontrolleres, skal bygningens overordnede stabilitet også kontrolleres for skivevirkning, væltning og glidning. Dette gælder bygningens længde- og tværstabilitet som helhed. Der skal ved en stabilitetsberegning tages stilling til, hvilke konstruktioner, der skal virke stabiliserende over for de vandrette kræfter. Samlinger mellem loftsskive og vægge skal sikres med mekaniske forbindelsesmidler, så de udvalgte vægge får de beregnede påvirkninger. Vindkryds på spærhoved danner tagskiven. Vindkryds monteret på undersiden af spærfoden kan danne stiv loftsskive. Eller evt. stiv loftbeklædning eller gangbro. Alle bagmure og skillevægge skal fastgøres til loftsskiven. Forankringer indstøbes i sokkel og fastgøres opstrammet til spær for at hindre væltning. Fundamenter er normalt tilstrækkeligt stive som "gulvskive", ellers kan terrændækket udnyttes til skive. Udvælg stabiliserende felter Et vægfelt, der er medvirkende til bygningens overordnede stabilitet, kan aldrig være længere end til det nærmeste dørhul eller store vindueshul. På disse steder skal væggen betragtes som helt gennemskåret. Placer forankringer optimalt Placér først og fremmest de primære forankringer, der holder væggene på plads. Herefter placeres om nødvendigt eventuelle sekundære forankringer aht. tagkonstruktionens forankring. Udnyt materialerne optimalt Hvis der af anden årsag i forvejen er placeret et stålprofil i hulmuren på et sted, hvor det vil være naturligt at placere en forankringer, kan stålprofilet ofte erstatte forankringen på dette sted.

27 Statik Optimering Dato Side 27 Planlægning, økonomisk optimering Ved allerede i skitseringsfasen at anvende solide grundlæggende konstruktionsudformninger kan der opnås økonomisk fordelagtige løsninger, fordi man særligt i denne fase, inden projektet er for fremskredet, kan planlægge byggeriet, således der i størst muligt omfang undgås ekstraforanstaltninger ved for slappe konstruktionsudformninger. Det kan gribes enkelt an helt fra skitseringen i idefasen. De følgende principper kan endog i visse tilfælde virke inspirerende. Alle typer grundplaner kan opdeles i del-grundplansfigurer, der har forskellige understøtningsforhold. For at optimere væggens bæreevne, dvs. spare forstærkninger, gælder det om, at væggen er understøttet så mange steder som muligt. Dvs. ud over understøtning i top og bund (2-sidigt), at væggen også har en eller flere lodrette understøtninger (3- eller 4-sidigt). Derfor er det særlig vigtigt at kontrollere bæreevnen for en 2-sidigt understøttet væg, dette gælder også for fritstående murpiller. Hvis ikke bæreevnen holder, kan der indbygges en lodret afstivning. F.eks. en stålsøjle i skillevægge og hule mure. Den nemmeste måde at sikre godt understøttede vægfelter på, er altid at anvende en kombination af følgende del-grundplansfigurer til konstruktion eller analyse. Herved opnår man gode lodrette bæreevner og undgår i videst muligt omfang, at der skal etableres ekstraforanstaltninger. Eks: V-form U-form H-form T-form Z-form Y-form X-form o.lign. Eks: Døre og vinduer placeres, hvor del-grundplansfigurer mødes. På denne måde undgår man murpiller, hvori der normalt skal indbygges et vindafstivende stålprofil. På steder, hvor der kræves temmelig stor bæreevne, skal der være relativt kort til tværafstivende vægge. Herefter projekteres snit med højder og koter. Nu er projektet kommet så langt, at de endelige statiske beregninger skal udføres. Først kontrolleres stabiliteten, og herefter det mest kritiske vægfelt. Det kan dog være nødvendigt at kontrollere flere af vægfelterne.

28 Statik Forankringer Dato Side 28 Stabiliserende forankringer Når væltningsstabiliteten skal sikres, er det normalt tilstrækkeligt at forankre væggen for lodret kraft ved vægenderne. Forankringer fastgøres kun i fundament og tagværk. Forankringer må ikke fikseres/sømmes/ skrues i væggene, hvorved spændinger i væggene hidrørende fra træk i Forankringer undgås. For at sikre denne forankring er det typisk nødvendigt at føre forankringen helt ned i betonfundamentet. Alternativt kan skillevægge også forankres i gennemgående terrændæk eller etagedæk, hvor disses egenvægt bidrager tilstrækkeligt. Metoden er som ved lodret rilleføring af elledninger i tomrør at indbygge en ca mm gevindstang i et tomrør. Herved undgår man spændinger i vægge, forårsaget af differensbevægelser imellem de mineralske bygningsdele og stålet, når stålet belastes. Løsningen anvendes såvel i nybyggeri, hvor skillevægge skal optage store laster, som i eksisterende byggeri, der skal forstærkes. Bagmur på sokkel Skillevæg på betondæk eller terrændæk. I anvendes isoleringslaget til fremføring af lodrette forankringer Eftermonterede stænger monteret med klæbeankre i betondæk er den mest præcise metode, da stængerne skal stå tæt ved væggens overflade. Vandret snit, gevindstang. Vandret snit, M10-12 gevindstang.

29 Statik Forankringer i skillevægge Dato Side 29 Forede forankringsstænger i skillevægge M16 M16 Foret stang M M16 - eftermontage (principielt som for el i vægge) M M M Gevindstang/rundjern med skåret gevind, fastspændt efter behov iht. stabilitetsberegningerne til hhv. vægtop/tagskive/ovenliggende dæk. Flexrør Skillevæg væg Udfræset resalit max. 25 mm dyb og max. 40 mm bred. Resalit udstøbes Klæbeanker Se også beskrivelsen for: Montering af el, rør og forankringsstænger. Betondæk/terrændæk

30 Statik Stålsøjler Dato Side 30 Montage af stålsøjler: T1 T2 T3 Topløsning T1 HE-ankre Forstærket rem mellem spær YTONG-murbindere pr. max. 300mm T1 Lap Bindere jævnt fordelt 2 lodrette binderrækker med max. 300 mm lodret afstand. Rem forstærkes til 2 x 4" fra spær til spær. Toplap med huller til 5 stk. 40/40 kamsøm 2 x 4" trimbel monteret på topplad mellem hosliggende spær Boltet på spærside og sikres med to lasker Søjletop- og søjlefods-løsningerne kan normalt kombineres efter ønske. B1 B2 B3 Bundløsning B1 B2 B3 Indspændt Nedstøbt Fodplade Indspændt Indstøbt Boltet og understøbt Type T1B1 Type T2B2 Type T3B3 T1 Vigtigt: Søjlen strammes ind mod rem med HE- 135 anker og monteres i rem med 4 stk. 40/40 kamsøm i hvert anker sømmet i rem. Som modhold mellem søjle og rem monteres et stk. vinkelbeslag 90 - ribbe med 5 stk.40/40 kamsøm sømmet i rem. HE-ankre Remmen forstærkes med 1 x 4 sømmet pr. 300 mm incl. i begge ender med 38/100. Sikring af kontakten mellem søjle og bagmur: Det er altafgørende, at søjlen har kontakt med bagmuren, særligt midt på væggen. Hvis søjlen ikke kan ligge jævnt an langs med bagmuren, kan den evt. trækkes ca. 1,5 cm ud fra bagmuren, således at der efter montagen af søjlen fuges/støbes ud med mørtel mellem søjle og bagmur.

31 Statik Stabilitetsberegning Dato Side 31 Stabilitet I dette afsnit refererer stabilitet til de vandrette kræfter, der virker på en bygning. Udover disse kræfter virker der også lodrette kræfter, der skal tages hensyn til. Som eksempel kan nævnes forankring af tagkonstruktionen for opadrettede vindlaster, samt dimensionering af væggenes søjlebæreevne. Disse emner vil ikke blive behandlet i dette afsnit. Formålet med stabilitet i denne sammenhæng er at få ledt de vandrette kræfter virkende på bygningen ned til fundamentet. For at opnå et stabilt system er det en forudsætning, at tagkonstruktionen/etagedækket virker som en stiv skive, der kan lede de vandrette kræfter ud til de stabiliserende vægge. Den vandrette last skal ligeledes kunne overføres til de stabiliserende vægge igennem samlinger mellem skiven og toppen af væggene. Ved udvælgelsen af de stabiliserende vægge skal det tilsigtes at opnå en ligelig fordeling over hele bygningens længde. En passende fordeling kan f.eks. sikres ved at opdele huset i 3 lige store sektioner, hvor hver af de 3 sektioner skal være selvstændigt stabil, dvs. at de hver skal kunne optage 1/3 af den samlede vandrette last. Hvis en stor del af de stabiliserende vægge er koncentreret i den ene ende af huset, vil der komme en skævvridning, der vil give et tillægsmoment, der skal medtages i stabilitetsberegningerne. Såfremt der ønskes en mere dybdegående forklaring på begrebet stabilitet, henviser vi til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. Stabiliserende vægge I henhold til SBI-anvisning 186, Småhuses stabilitet er der en øvre grænse for væglængden af letbetonvægge. Stabiliserende vægge må ikke regnes længere end 2 gange højden, hvilket normalt vil sige 5 m. Da vi i vores bæreevnetabeller ikke har lodret last på væggen, vælger vi at gå op på en længde på 7 m for Vægelementetet. Såfremt der virker væsentlig lodret last på væggen, eller ved væglængder på over 5 m, skal det eftervises, at der ikke sker forskydningsbrud i væggen ved hjælp af nedenstående formel gældende for revnet tværsnit: τ = ( G+ P ( L Le) + F) / d d ( h t) fvd, fvd = 0,4/1,7 = 0,24 MPa for Vægelementet. For en forklaring på de forskellige faktorer, der indgår i formlen, se afsnittet om væltning. Da Celblokken og Multipladen betragtes som murværk, falder de ikke umiddelbart under begrænsningen med at de stabiliserende vægge ikke må regnes længere end 2 gange højden. I vores bæreevnetabeller går vi derfor op på en væglængde på 7 m for disse 2 typer. Såfremt der virker væsentlig lodret last på disse vægge, skal det dog eftervises, at der ikke sker forskydningsbrud i væggen ved hjælp af nedenstående formel gældende for revnet tværsnit: Ve d = ( G+ P ( L Le) + F) Ab fvd, (EC og NCI vedr (3), (4) og (6)) k m = 0,20 for letbeton d A b = byggestenenes tværsnitsareal i det snit, der passerer det største antal mulige studsfuger, dvs: Ab = ½ h t, h = væggens højde og t = væggens tykkelse. ½ svarer til studsfuge i hvert 2. skifte. f vd = Max ( 1,5 MPa eller km * fb / γ m), mindste værdi anvendes γ m = 1,60 For en forklaring på de forskellige faktorer i V ed, der indgår i formlen, se afsnittet om væltning.

32 Statik Stabilitetsberegning Dato Side 32 Laster, tværstabilitet Den regningsmæssige vindlast ved tagkant beregnes: Vindlast fra tag samt vægs øverste halvdel. Summen herfra regnes overført til tagskive: V ed [kn/m]. V ed er den regningsmæssige vindlast på tværs givet ved: Hvor g er partialkoefficienten for vind, γ = 1,5 i formel 6.10b q p(z) er det maksimale karakteristiske hastighedstryk. C er den samlede formfaktor for vinden. A er det vindpåvirkede areal V d = q p( Z ) c A γ [kn], Den regningsmæssige kraft V ed fordeles ud på de stabiliserende vægge, og bæreevnen af disse eftervises mht. væltning og glidning. Husk også at kontrolle søjlebæreevnen for lodret last. Laster, længdestabilitet Gavlareal A [m 2 ] beregnes som areal af gavltrekant + areal af vægfelt med højde = halvdelen af væghøjden. Vindlasten i længderetningen beregnes som: V d gavl = q p( Z ) c A, γ [kn], Den regningsmæssige kraft V d fordeles ud på de stabiliserende vægge, og bæreevnen af disse eftervises mht. væltning og glidning. Husk også at kontrolle søjlebæreevnen for lodret last.

33 Statik Stabilitetsberegning Dato Side 33 Dimensionering af vægfelt for væltning For at forbedre bæreevnen af et vægfelt mht. væltning kan man med fordel forankre væggen i den ende, hvor vindlasten angriber. Forankringer indstøbes i fundamentet. hulbånd bukkes omkring spær og sømmes til tagkonstruktionen. I forbindelse med montering af hulbånd foretages en effektiv opstramning af bånd. Vindlasten vil forsøge at vælte vægfeltet. Vindlasten giver et moment i væggen, der optages ved at flytte den lodrette reaktion under væggen ud til den ene side med excentriciteten e. Hvis excentriciteten bliver for stor falder reaktionen uden for væggen, og væggen vælter. Når excentriciteten når en hvis størrelse, e > L/6 vil væggen vippe op omkring det nederste hjørne, modsat vindlasten, og en evt. forankring vil træde i kraft og hjælpe med at holde væggen på plads. For dette tilfælde se næste side. Trykspændingen vil fordele sig som en ensfordelt spænding. Såfremt e L/6 vil trykspændingen under væggen fordele sig som en trekantspænding over hele væggens længde, se næste side. I dette tilfælde virker forankringen ikke, da der er tale om en slap forankring, der først får en værdi, når væggen vipper. Alternativt skal der anvendes en forspændingskraft på væggen. Dette er ikke behandlet i dette materiale. Vi bestemmer a ved at sige, at momentet fra vind skal være lig med moment fra lodret last. Vi medtager som udgangspunkt forankringen. V d h F Momentligevægt: P d G L F L ½L e N' a t Data: P d = Regningsmæssig linielast på væg V d = Regningsmæssig vindlast på væg F = Regningsmæssig forankringskraft G = Regn.mæssig egenvægt af væg, g=0,9 for formel 6.10b N = Resultant fra samlet lodret last a = Afstand fra kant af væg til lodret reaktion t = Tykkelse af væg h = Højde af væg L = Længde af væg 0= Vd h F ( LF a ) G (½L a ) Pd L F = Længde fra kant af væg til forankring. L(½L a ) Isolerer a: a= ( Vd h+ F L + G ½L+ P F d L ½L ) /( F + G+ P d L ) Hvis a bliver negativ, vælter væggen. Såfremt a får en positiv værdi, kan vi bestemme excentriciteten: e= ½L a, Hvis e L/6 vipper væggen, og forudsætningerne er overholdt. Hvis e > L/6 vipper væggen ikke, og forankringen træder ikke i kraft. Beregning gennemføres igen uden forankring. Samlet lodret last, N, er altså eksklusiv F. Det er tilladt kun at medtage en del af forankringen, så væggen lige nøjagtig vipper.

34 Statik Stabilitetsberegning Dato Side 34 Spændingsfordelinger under vægge: P d d v d V d F G F G h L F ½L h L F ½L s t s t L E For e L/6 For e>l/6 Såfremt e L/6 vil trykspændingen under væggen fordele sig som en trekantspænding over hele væggens længde, se skitse, og det skal eftervises, at følgende er overholdt: σ = N / A+ M / W s = N d / ( t L) + Md /( 1 / 6 t L² ) < f b / γ blokke, γ = 1,60 0,8 f / γ vægelement, γ = 1,55 Såfremt e>l/6 revner tværsnittet, væggen vipper, og der vil komme en rektangulær spændingsfordeling, som angivet på skitsen. Denne spænding vil virke over det effektive areal givet ved den effektive længde gange tykkelsen. Den effektive længde, L E, er givet ved: ( ½ L e) = 2 a L Le = 2 Den samlede lodrette kraft skal kunne optages på det effektive areal: Det kontrolleres at = N /( A ) fb / γ m 0,8 f ck / γ blokke, γ ck e m A e= t l = 1,60 m σ s d e [MPa]. m vægelement, γ m = 1,55 Bæreevne af vægfelt til skema Vi ønsker at bestemme den maksimale bæreevne af vægfeltet mht. vandret last. For at opnå denne bæreevne ønsker vi så stor en excentricitet som muligt. Vi vælger at sige, at vi har et revnet tværsnit e L / 6, og forudsætter, at a varierer med længden. Dette vælges for at udnytte kohæsionen ved bla. mørtelfuger bedst muligt. Vi definerer a som: a = 1/20 * L for vægge < 3,5 m, a = 1/10 * L for vægge > 3,5 m. Den effektive længde er givet ved: Le = 2 a Vi forudsætter ligeledes, at der ingen lodret last virker på væggen, og at forankringskraften samt egenvægten er kendt. Da det er formel 6.10b vi regner med, skal egenvægten ganges med γ=0,9 for at gøre den regningsmæssig. Forankringskraften virker ved kanten af væggen således at L F=L Da alt dette er kendt, kan vi bestemme den maksimale vindlast, der må virke på væggen: Den maksimale vindlast må så være givet ved: V d ( G (½ L a ) + F ( L a )) / h = [kn] Det skal eftervises, at den vandrette kraft kan overføres i toppen af væggen, samt at væggen kan overføre den vandrette last til fundamentet i form af glidning. m m m

35 Statik Stabilitetsberegning Dato Side 35 Glidningsundersøgelse Stabiliserende vægge skal kontrolleres for glidning. Såfremt væggen er placeret på en mørtelfuge, kan der regnes med et kohæsionsbidrag c d samt et bidrag fra friktion µ d. Hvis væggen er placeret på murpap/fugtspærre, kan der udelukkende regnes med et friktionsbidrag, µ d, medmindre der anvendes lim/pap/lim løsning for vægelementet på beton. Friktionsbidraget er givet ud fra en friktionskoefficient ganget med den samlede lodrette last på væggen. Kohæsion, c, samt friktionskoefficient, µ, indsættes regningsmæssigt. Stabiliserende vægge med kohæsionsbidrag: Glidningsbidrag fra stabiliserende væg: V Rd = c t Le + N d µ [kn] Såfremt e L/6 bliver L e = hele længden af væggen. Såfremt e>l/6 bestemmes L e som beskrevet tidligere. Stabiliserende vægge uden kohæsionsbidrag: Glidningsbidrag fra stabiliserende væg: V Rd = N d µ [kn] Tilstødende vægge kan også give et bidrag til glidningsbæreevnen. Der regnes normalt med en max. længde på den tværgående væg på 8 * t. Hvis Hvis V V Rd Vd, da er glidning OK. Rd < Vd, da er glidning ikke OK, det er derfor nødvendigt at placere glidningsbeslag, = V glidningsbeslag dimensioneres for kraften beslag d Som glidningssikring kan også medregnes evt. tværvægge. V V I vores bæreevnetabeller forudsætter vi, at der altid skal isættes glidningssikring i vægge over 4,0 m. Dette skyldes at tabellerne angiver en max bæreevne for vindlast, men de vil også blive anvendt til mindre vindlaster. Dette vil give en teoretisk mulighed for, at væggen glider væk, inden væggen vipper, og forankringen træder i kraft. Dette bliver kun aktuelt for vægge over en vis længde, samt vægge placeret på murpap, da vægge på mørtelfuge vil modtage et bidrag fra kohæsionen over hele væglængden. Rd

36 Statik Stabilitetsberegning Dato Side 36 Beregningseksempel I bæreevnetabellerne er den maksimale bæreevne for vindlast givet ud fra væltning. Er denne bæreevne større end den aktuelle vindlast, kontrolleres glidningen i forhold til den aktuelle situation, (murpap/mørtelfuge, samt antal af afstivende vægge.) Eksempel, 100 mm Multipladen. Vi har en 5 m lang stabiliserende væg med 2 afstivende skillevægge med En længde 0,8 m. Alle 3 vægge er placeret på Monarfol plastfolie på leca. Væggen er forankret i begge ender. Der giver en forankringskraft 5 kn/stk. V d bagmur, til glidningssikring Vindbelastning i top af væg: V d = 8,5 kn Aflæser bæreevnen mht. væltning: Kontrollerer for glidning: Glidningsbæreevne af væg: Glidningsbæreevne af 2 tværvægge: Samlet glidningsbæreevne: 14,1 kn>8,5 kn, OK V Rd,væg = 5,09 kn V Rd,tvær = 2 * 0,43 kn Σ V Rd = 5,95 kn V = 8,5 kn, Ej OK L Afstivende væg. Der skal monteres glidningsbeslag til optagelse af: V beslag = V d - Σ V Rd = 8,5 kn 5,95 kn = 2,55 kn Da væggen er over 4 m lang, og vindbelastningen overstiger bæreevnen for et uforankret vægfelt ( 8,5 > 4,73 kn ) skal der etableres glidningssikring på min. 1,0 kn for Multipladen. Skillevæg til glidningssikring Vi skal glidningssikre for i alt 2,55 kn 1,0 kn, OK Såfremt væggen eller skillevæggene er belastet af en lodret last, vil dette give et positivt bidrag til glidningsbæreevnen.

37 Statik Stabilitetsberegning af forankret felt Dato Side 37 Multipladen 100 mm L V d Afstivende væg. bagmur, til glidningssikring Skillevæg til glidningssikring Forudsætninger, EN1996: Forankrede vægfelter af Multipladen 100 mm i bagmure samt indvendige vægge. Egenvægten af Multipladen er 535 kg/m³ = 5,25 kn/m³. Forankringsbånd indstøbt i fundament, restkapacitet min. 5 kn, placeret ved kant af væg. Vægfelter uden anden lodret last end egenvægt. Såfremt der virker lodret last på væggen, vil dette kunne give et positivt bidrag til stabiliteten/ glidningen. V d h F d G ½L t Bæreevnen for glidning er givet ud fra en væg med en højde på 2,4 m. Er væggen højere end dette, vil der kunne gives et tillæg til glidningsbæreevnen på: 0,36 ( h 2, 4) L µ k L E Forankret vægfelt. Regningsmæssig forankring min. 5 kn Væglængde: [m] 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 6,00 7,00 Væltning: Højde = 2,4 m V[kN] 2,19 3,45 4,81 6,28 7,85 9,53 10,5 12,3 14,1 18,1 22,4 Væltning: Højde = 2,6 m V[kN] 2,04 3,22 4,50 5,90 7,39 9,00 9,95 11,6 13,4 17,2 21,4 Væltning: Højde = 2,8 m V[kN] 1,91 3,02 4,24 5,57 7,00 8,54 9,45 11,1 12,8 16,5 20,5 Glidning: Max. tværlast Murpap generelt Glidning: Max. tværlast: PF2000 på beton Glidning: Max. tværlast: Monarfol på letklinkerblokke Glidning: Max. tværlast: på mørtelfuge Glidning 0,9 m indv. væg på murpap. Glidning 0,8 m indv. væg på PF2000 pap. Glidning 0,9 m indv. væg på Monarfol *Glidning 0,4 m indv. væg på mørtelfuge. V[kN] 1,89 2,06 2,24 2,41 2,59 2,76 2,93 3,11 3,28 3,63 3,98 V[kN] 2,31 2,53 2,74 2,95 3,17 3,38 3,59 3,81 4,02 4,45 4,88 V[kN] 2,93 3,20 3,47 3,74 4,01 4,28 4,55 4,82 5,09 5,63 6,17 V[kN] 5,89 6,92 7,94 8,97 9,99 11,0 16,8 18,4 20,0 23,2 26,4 V[kN] 0,28 V[kN] 0,34 V[kN] 0,43 V[kN] 5,15 Det skal eftervises, at den vandrette last kan overføres fra tag/etageadskillelse til top af væg. For vægfelter med en længde L > 4,0 m skal der ALTID glidningssikres for min. 1,0 kn, hvis vindbelastningen overstiger bæreevnen for uforankret vægfelt. Ikke aktuelt på mørtelfuge. *Ved medtagelse af kohæsion i den afstivende skillevæg må man kun medtage skillevæggen modsat vinden.